Nye rum NY start Udvidelsen af Skolen på Nyelandsvej

Transkript

1 Nye rum NY start Udvidelsen af Skolen på Nyelandsvej I forbindelse med Frederiksbergs Kommunes behov for en øget kapacitet på skoleområdet, er Skolen på Nyelandsvej udpeget til i at overtage lokalerne på Lollandsvej som pt. rummer Frederiksberg Ny Skole. Dette dokument beskæftiger sig med de overvejelser, som ledelsen på Skolen på Nyelandsvej har i forbindelse med denne opgave. En tidsplan, en kommunikationsplan og en strategiplan. Ledelsen på NY

2 I januar måned blev det klart, at Skolen på Nyelandsvej formentlig skal udvides med de bygninger som i dag rummer Frederiksberg Ny Skole. Dette kalder på, at ledelsen på Skolen på Nyelandsvej overvejer om nye rum også skal være en NY start. Ledelsens overvejelser Skolen på Nyelandsvej er en teamorganiseret skole, som har arbejder med at få skabt en samlet skole i de sidste 5 år. Her har arbejdet med teamorganisering, LP-model og senest værdiarbejdet haft en central rolle. Det er ledelsens ønske at sikre, at elever, forældre og medarbejdere ser skolen som én hel skole også efter skoleudvidelsen. Ledelsen ønsker, at processen frem til udvidelsen er transparent, involvere alle interessenter og skaber både fundament og fornyelse til Skolen på Nyelandsvej. Ledelsen på Skolen på Nyelandsvej ser begejstret og fortrøstningsfuld på denne store opgave. Vi skal håndtere denne proces sammen med de andre forandringsprocesser, som folkeskolen skal undergår de kommende år. Vi ser ikke nødvendigvis dette som modsætningsfyldt, men for at kunne håndtere denne komplekse opgave, har vi brug for inspiration og hjælp udefra. Ledelsen har som opgave, at skaffe de nødvendige ressourcer til at opfylde de mål vi har sat for processen. I det følgende kan man se ridset til de planer, som vi pt. har under udarbejdelse

3 Overblik skaber ro At arbejde med forandringer vil altid skabe uro hos de involverede. Det er ledelsens mål at skabe en forståelse hos de implicerede for, hvorledes processens vil forløbe. Det er samtidigt vigtigt at sørge for, at nye ideer og innovative tiltag får plads i samme proces. En planlægning, der ikke tager højde for dette, vil ikke være forligelig med de mål, vi har sat os. Vi arbejder derfor med en planlægning, som kan tage forskellige retninger afhængig af udfaldet at de arbejder, der bliver færdiggjort. Vi skal hele tiden være åbne for de ændringer, som giver menig og merværdi til projektet. Ledelsen har udarbejdet en tidslinje, med nogle temaer og deadlines. Den skal drøftes i MED 6. marts og vi fremlægger planen d. 13. marts på et pædagogisk rådsmøde, hvor TAP erne er inviteret. Skolebestyrelsen bliver orienteret d. 5. marts. Oversigtsplan se således ud. 2 møder á 3 timer med både lærere og pædagoger i april og juni måned. Nedsættelse af arbejdsudvalg der arbejder med 1. målsætningen Pædagogisk weekend primo oktober for alle medarbejdere evt. fredag og lørdag, hvis vi kan bruge semi og forældre.færdiggørelse 1. målsætning 3 timers møder i april og maj 2. målsætning færdiggøres Skolestart nye rum NY start. Fælles pædagogisk rådsmøde d. 13. marts På Lollandsvej Præsentation af oversigtsplan og målsætninger Heldagsmøde d. 8 og 9. august Samt 2 møder á 3 timer med lærere og pædagoger i august og tember 3 timers møde i nov og dec 2. målsætning igangsætte 3 timers møder i jan og feb Praktik - logistik - uddannelse - organisering - indkøb - indretning 3. målsætning påbegyndes

4 3 målsætninger og en masse praktik Som det ses af tidslinjen operere vi med 3 målsætning i forløbet. 1. målsætning værdiarbejdet færdiggøres. Vi skal ende op med det man kunne kalde skolen vision / moralske målsætning / pejlemærker. 2. målsætning Hvem skal være hvor hvorfor og hvordan. vi skal sikre den del af den kultur vi kommer fra, som er vigtig, og tilføje nye elementer vi behøver 3. målsætning - Styr på alt det praktiske Med udgangspunkt i det værdiarbejde, som er lavet på skolen, skal vi udarbejde et klart mål for skolen et mål som alle elever, forældre og lærere har bidraget til og som skal føre os videre frem mod de forandringer vi skal igennem. Vi har også et ønske om, at det afklares forholdsvis hurtigt, hvem der rykker til de nye lokaliteter. Al erfaring viser, at det påvirker både kvaliteten af arbejdet og trivsel, hvis man skal gå for længe i uvished. Med denne plan prøver vi at skabe et kompromis mellem behovet for retning og behovet for kendskab til fremtiden. I denne proces er det vigtigt, at vi er bevidste om hvilke kulturelementer vi skal bevare, og hvilke ting vi skal ændre på. Her er traditioner og kutymer vigtige at drøfte. Det er også i denne målsætning, at innovationselementer kan finde plads. De praktiske elementer vil formentlig række over det meste af perioden, men det kan bliver mere konkret efter færdiggørelsen af 2. målsætning I planen er der indlagt nogle 3 timers møder for en samlet personalegruppe. Dette er nødvendigvis aftenmøder, for at lærere og pædagoger kan mødes. Der vil i mellem disse fællesmøder være almindelige møder, hvor lærere og pædagoger er hver for sig. Herudover forstiller vi os at nedsætte nogle arbejdsgrupper, som skal bestå af alle medarbejdergrupper. Der skal også etableres elevgrupper og forældregrupper, som kan arbejde med målsætningerne. Vi skal som samlet medarbejdergrupper på en pædagogisk weekend, hvor den endelige færdiggørelse med vision/moralske målsætning/pejlemærker skal ske. (1. målsætning ) Herudover operere vi med at indkalde til 2 heldagsmøder d. 8. og 9. august. Vi er i ledelsen godt klar over, at vi også kommer til at arbejde med inklusionsstrategien, folkeskolereformen og andre tiltag. Det er vi indstillet på og har i et vist omfang indregnet i det viste projekt.

5 Kommunikation er godt inddragelse er bedre Vi har i ledelsen drøftet, hvordan vi får aktiveret de mange gode kræfter, der er hos vore medarbejdere, elever og forældre. Vi ser dette projekt som en anledning til at inddrage forældre og elever i et hidtil uset omfang i de forskellige målsætninger. Der skal tænkes i både kommunikation sociale medier reklame synliggørelse medansvar brug af frivillig arbejdskraft og ikke mindst arrangementer, som kan vitalisere processen. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som får dette område som arbejdsfelt. De skal udarbejde en kommunikationsplan ud fra de målsætninger vi får opstillet. Ledelse i forandringsprocesser Det har tidligere været nævnt, at forandringer ofte medfører følelsesmæssige belastninger. Dette er vi opmærksomme på i ledelsen. I den forbindelse vil bl.a. anvende et værktøj, som kaldes ledelseskompasset. Ledelseskompasset opererer med de elementer, man som ledelse skal holde sig for øje i forandringsprocesser. Herunder netop den emotionelle eller affesive dimension. Det er tanken, at vi vil tilknytte en konsulent, der også gerne må have med viden indenfor dette felt, til at hjælpe ledelsen med at styre den beskrevne proces frem til afslutningen af 1. målsætning. Herudover vil vi i ledelsen søge inspiration og viden hos skoler, der har gennemført forandringer. Vi har flere muligheder, som ser spændende ud. Vi søger især viden om den ledelsesmæssige udfordring som disse skoler har mødt. Endelig er vi på ledelsesniveau ved at vurdere, om vi kan omlægge og frigøre ressourcer i ledelsesteamet, så vi kan magte den opgave vi påtager os.