Undervisningsmiljøvurdering

Transkript

1 Denne undervisningsmiljøvurdering er udarbejdet af i samarbejde med sociolog Cille Kempf Petersen, antropolog Line Roerup og skolens ledelse. Rapporten er forfattet af Julie Tilling Niemann og Xenia Bredahl Gjelsten, på vegne af Elevrådet på Nørre Gymnasium. Rapporten er udarbejdet på baggrund af et anonymt spørgeskema med en længere række spørgsmål. Spørgeskemaet blev udsendt efteråret Formålet med denne vurdering af undervisningsmiljøet er at give os et bedre indblik i, hvad der kan gøres bedre på Nørre Gymnasium og hvad der allerede fungerer. Fremadrettet vil rapporten blive anvendt af Elevrådet til at arbejde på de områder, der måtte have brug for forbedringer eller ændringer, i samarbejde med de relevante organer på skolen. Offentliggjort 20. april 2017

2 Indholdsfortegnelse 1 Generelt Årgang Linje Køn Undervisning I hvor høj grad I hvor høj grad synes du grundlaget for karaktergivningen er retfærdigt? Under hvilke arbejdsformer føler du at du får det bedste udbytte? (svar gerne på flere) Har du nogle yderligere/uddybende kommentarer til emnet Undervisning? Vejledning I hvor høj grad I hvor høj grad opsøger du hjælp hos din studievejleder eller teamleder, når du har brug for det? Har du haft samtaler med din studievejleder eller teamleder? Hvor mange gange i løbet af din gymnasietid har du haft samtaler med din Har du nogle yderligere/uddybende kommentarer til emnet Vejledning? Psykisk trivsel I hvor høj grad Hvor ofte føler du dig stresset? Hvilke ting i din hverdag kan være med til at du føler dig stresset? Faglighed I hvor høj grad Har du nogle yderligere/uddybende kommentarer til emnet Faglighed? Skemastruktur Hvordan ser du helst din hverdag skruet sammen? Side 2 af 25

3 6.2 Hvordan ser du helst pauserne struktureret? (svar gerne på flere) Hvordan ville du helst have dine moduler var struktureret? Har du nogle yderligere/uddybende kommentarer til emnet Skemastruktur? Fysiske rammer Er der gode muligheder for at være fysisk aktiv på skolen i pauserne? Bruger du disse muligheder? hvis ja: Hvor mange gange om måneden? Er der gode muligheder for at være fysisk aktiv på skolen efter skoletid? Bruger du disse muligheder? - hvis ja: hvor mange gange om måneden? Hvilke fysiske rammer fungerer ikke på skolen? Hvilke ting vil du gerne ændre for at gøre de fysiske rammer bedre? Har du nogle yderligere/uddybende kommentarer til emnet Fysiske rammer? Kultur I hvor høj grad Hvilke(n) dag(e) skal caféerne helst ligge? Kender du til KULT? Har du nogle yderligere/uddybende kommentarer til emnet Kulturliv? Din generelle holdning til Nørre Gymnasium Hvad er det bedste ved at gå på Nørre Gymnasium? Hvad er det værste ved at gå på Nørre Gymnasium? Hvad ville du gerne ændre på Nørre Gymnasium? Har du nogle yderligere/uddybende kommentarer til emnet Din generelle mening om Nørre Gymnasium? Afsluttende spørgsmål Har du nogle yderligere/uddybende kommentarer til undersøgelsen generelt? Afsluttende bemærkninger Side 3 af 25

4 1 Generelt Spørgeskemaet er blevet besvaret af 644 af Nørre Gymnasiums elever, svarende til 57 % af skolen elever. Fordelingen af eleverne i forhold til årgang, linje og køn kan ses af de tre nedenstående diagrammer. 1.1 Årgang 1.2 Linje Side 4 af 25

5 1.3 Køn 2 Undervisning 2.1 I hvor høj grad synes du at du får god konstruktiv kritik (både med hensyn til daglige skolegang og i forhold til karakterer og/eller afleveringer)? føler du at du får nok mundtlig evaluering? har du opfattelsen af at dit lærerteam er gode nok til at kordinere klassens arbejde? ønsker du mere niveauopdelt undervisning evt. på tværs af klasserne? 65 % af eleverne synes, at de i nogen grad får god konstruktiv kritik i den daglige skolegang i forhold til karakterer og afleveringer. Næsten 16 % mener at de i høj grad får god konstruktiv kritik og tilsvarende 16 % synes at de i mindre grad får god konstruktiv kritik. Side 5 af 25

6 60 % af eleverne mener, at de i høj eller nogen grad får nok mundtlig evaluering. Dette er positivt, dog synes 37 % af eleverne, at de i mindre grad eller overhovedet ikke får nok mundtlig evaluering. En andel, som bestemt er værd at bemærke og have med fremadrettet. Opdeles besvarelserne årgangsvis, ses det, at 1.g klasserne altså de karakterfrie klasser besvarer bemærkelsesværdigt mere positivt end de to andre årgange. Her synes dobbelt så mange, at de i høj grad får nok mundtlig evaluering sammenlignet med 2. og 3.g erne. Dette er altså en ros af evalueringsformen i de karakterfrie klasser. 80 % af eleverne har den opfattelse, at deres lærerteam i høj eller nogen grad er gode til at koordinere klassens arbejde. Dette må ses som at strukturen med lærerteams i høj grad fungerer. En tredjedel af eleverne ønsker overhovedet ikke mere niveauopdelt undervisning. 10 % ønsker det i høj grad, mens 21 % og 23 % i hhv. nogen grad og mindre grad ønsker mere niveauopdelt undervisning. Sammenlignet med søjlerne fra de tre andre spørgsmål ses en tydelig splittelse på dette område, dog men det største område på 33 %, der overhovedet ikke er interesseret i dette. 2.2 I hvor høj grad synes du grundlaget for karaktergivningen er retfærdigt? Det ses i diagrammet, at lidt over halvdelen af eleverne synes, at grundlaget for karaktergivning i nogen eller høj grad er retfærdigt. Næsten 15 % synes i mindre grad at grundlaget er retfærdigt. Over en fjerdedel af respondenterne går i 1.g og er derfor ikke berørt af karakterer i samme udstrækning, som de øvrige årgange. Det må ses som positivt, at lidt over 50 % af respondenterne kan opfattes som tilfredse og hertil over 27 % som neutrale. Videre er det også positivt, at andelen af elever, der overhovedet ikke synes grundlaget for karaktergivning er retfærdig, ligger nede på 4 %. Side 6 af 25

7 2.3 Under hvilke arbejdsformer føler du at du får det bedste udbytte? (svar gerne på flere) 1. Gruppearbejde 2. Selvstændigt arbejde 3. Tavleundervisning 4. Omlagt skriftlighed 5. Lave skriftlige opgaver og afleveringer derhjemme 6. Lave fremlæggelser 7. Lave afleveringer 8. Matrixgrupper 9. En blanding af dem alle 10. Det afhænger af faget 11. Ved ikke 12. Andre arbejdsformer, som ikke er angivet her (udbyd nedenfor) Det ses af søjlerne i figuren ovenfor, at elevernes præferencer er fordelt bredt over de mulige svarmuligheder. At der er over 50 %, som har svaret det samme, flere gange modstrider delvist med at den besvarede arbejdsform skulle være den, hvor eleven får det bedste udbytte. Der skabes derfor modstrid mellem den bedste og muligheden får at klikke flere valg af dog giver fordelingen stadig et klart billede af elevernes foretrukne arbejdsformer. De fleste elever angiver, at det afhænger af faget og videre er elevernes top 3: 1. Gruppearbejde 2. Selvstændigt arbejde 3. Tavleundervisning. 2.4 Har du nogle yderligere/uddybende kommentarer til emnet Undervisning? Gennemgående for besvarelserne til 2.4 er følgende kommentarer: Side 7 af 25

8 - Eleverne mener, at de givne karakterers retfærdighed er stærkt afhængigt af den lærer, som giver dem. - Respondenterne skriver, at mængden af evaluering mundtlig, som skriftlig igen er lærerafhængig og svinger stort fra fag til fag. - Det fremstår klart, at der er et ønske om mere skriftlig evaluering, dog med opmærksomhed på, at dette måske ikke er muligt. Til dette er den følgende kommentar bemærkelsesværdig: o Det ville være rart med flere kommentarer til afleveringerne og ikke bare fint og en karakter. ( ) det i hvert fald svært at forbedre sig, hvis man ikke får at vide, hvad det er man skal forbedre. 3 Vejledning 3.1 I hvor høj grad Cirka 80 % føler i høj eller nogen grad, at de kan træffe deres studievejleder eller teamleder, hvis de har brug for det. Næsten 10 % føler i mindre grad at de kan træffe deres studievejleder eller teamleder, hvis de har brug for det. Og bemærkelsesværdige 9 % ved det ikke. Det er kritisabelt at hver tiende elev ikke føler, at de kan træffe deres studievejleder, det er dog stadig positivt, at 80 % af eleverne føler, at de kan. 40 % af eleverne føler i nogen grad, at der er nok obligatorisk vejledning på skolen. 16 % føler i høj grad, at der er nok obligatorisk vejledning på skolen. 25 % føler i mindre grad, at der er nok obligatorisk vejledning på skolen, 11 % ved det ikke og 8 % mener overhovedet ikke, at der er nok obligatorisk vejledning på skolen. Resultatet af dette spørgsmål er relevant at bemærke, idet en femtedel af respondenterne enten overhovedet ikke synes, der er nok obligatorisk vejledning eller ikke véd det hertil er der en Side 8 af 25

9 fjerdedel, som angiver i mindre grad. Dette er et område, som klart ville være relevant at tage fat i, da god vejledning gennem gymnasiet er centralt. 3.2 I hvor høj grad opsøger du hjælp hos din studievejleder eller teamleder, når du har brug for det? Halvdelen af respondenterne opsøger deres studievejleder eller teamleder i mindre eller nogen grad, når de har brug for det. En tiendedel opsøger deres studievejleder eller teamleder i høj grad, når de har brug for det en andel, som godt kunne forbedres fremadrettet. Cirka 14 % opsøger overhovedet ikke og over en femtedel har slet ikke ønsket hjælp. Sammenlagt udgør denne andel en tredjedel af eleverne. Svarene til dette spørgsmål peger altså i retningen af, at eleverne ikke opsøger hjælp i så høj grad, som det kunne ønskes et område, der kunne være relevant at arbejde videre med. 3.3 Har du haft samtaler med din studievejleder eller teamleder? Det er positivt at bemærke at en så stor andel af respondenterne har haft samtaler med en studievejleder eller teamleder dog synes 30 % at være flere end det kunne have været forventet. En forklaring på dette kan ses af fordelingen på de forskellige årgange og at undersøgelsen har Side 9 af 25

10 ligget i den første halvdel af skoleåret, hvorfor en del af 1.g erne endnu ikke har haft (brug for) en sådan samtale. Fordelingen for 2. og 3. årgang er cirka 80/20 på ja/nej, mens den ligger på 55/45 for ja/nej for 1.g erne. Med dette har hver femte 2. eller 3.g er dog stadig ikke haft en samtale med en studievejleder eller teamleder. 3.4 Hvor mange gange i løbet af din gymnasietid har du haft samtaler med din Resultatet for 3.3 ses gennem fordelingen i svarene for dette spørgsmål. 36 % og 38 % har slet ikke haft samtaler hhv. med deres studievejleder og teamleder. 43 % af respondenterne har haft en samtale med deres studievejleder. 27 % har haft en samtale med deres teamleder. Videre falder andelen af personer, som har haft mere end en samtale hurtigt. Der er ingen angivelser af over 6 samtaler med studievejleder, mens der er enkelte angivelser af til og med over 10 samtaler med teamleder. Dette kunne igen hentyde til, at konceptet med teamledere fungerer som ønsket. 3.5 Har du nogle yderligere/uddybende kommentarer til emnet Vejledning? Følgende kommentarer eller generelle træk var bemærkelsesværdige: - En stor del af eleverne angiver, at de kun har været til de obligatoriske vejledninger. - Mange skriver, at de ønsker mere obligatorisk vejledning både med studievejleder og teamleder - dertil placeret tidligere i det gymnasiale forløb end i 3.g. - Det bliver skrevet at studievejlederen virker overbooket. Situationer med dobbeltbookning bliver nævnt uden senere opfølgning. - Flere skriver, at de føler sig trygge og tilpas ved samtaler med teamlederen, hvilket også ses af svarene i 3.4. Side 10 af 25

11 4 Psykisk trivsel 4.1 I hvor høj grad er du tilfreds med dine forhold til dine lærere 2. påvirker dit forhold til dine lærere din motivation? 3. har du lyst til det faglige aspekt i skolen? 4. har du lyst til det sociale aspekt i skolen? 5. har du det godt med dine klassekammerater? 6. føler du at der er nok fritid uden for skolen til at nå de ikke-skolerelaterede aktiviteter, du gerne vil nå? 7. føler du dig stresset? 87 % af eleverne er i nogen eller høj grad tilfredse med deres forhold til deres lærere, hvilket må siges at være en positiv andel. 2 % angiver at de overhovedet ikke er tilfredse. Trods dette er et lavt tal, er det alligevel noget, som er værd at være opmærksom på. Side 11 af 25

12 Over halvdelen af respondenterne mener, at deres forhold til deres lærere påvirker deres motivation. Grundet spørgsmålets formulering kan det ikke vides om denne motivationspåvirkning er i negativ eller positiv grad. 86 % af elevere har i høj eller nogen grad lyst til det faglige aspekt i skolen. 88 % af respondenterne har i nogen eller høj grad lyst til det sociale aspekt i skolen. Kombineres data for de to spørgsmål, ses det, at ingen elever har svaret, at de overhovedet ikke har lyst til både det faglige og det sociale aspekt i skolen. Dette må tydes som positivt. Der er dog 2 % og 1 % af eleverne som overhovedet ikke har lyst til det hhv. faglige og sociale aspekt af skolen. 58 % og 32 % af respondenterne har det i hhv. høj og nogen grad godt med deres klassekammerater. Dette er en klart positiv fordeling og taler for det gode sociale liv på Nørre G. Over halvdelen føler i mindre grad eller overhovedet ikke, at de har nok fritid uden for skolen til at nå de ikke-skolerelaterede aktiviteter. 45 % mener dog at de i nogen eller høj grad har tid til at nå de ikke-skolerelaterede aktiviteter, de vil nå. 27 % føler sig i høj grad stressede. 41 % føler sig i nogen grad stressede. 22 % føler sig i mindre grad stressede. 9 % føler sig overhovedet ikke stressede. Der ses en tydelig overvægt mod elever, som føler sig stressede, kontra elever, der ikke gør. 4.2 Hvor ofte føler du dig stresset? 16,3 % af eleverne føler sig stressede hver dag, hvilket er alarmerende højt altså næsten hver sjette elev. Ligeledes er det alarmerende, at 34,6 % - altså over hver tredje elev føler sig stresset et par dage om ugen. Sammenlagt ses af dataene at to tredjedel af eleverne føler sig stresset ugentligt. Cirka en tiendedel føler sig stresset periodebestemt. Side 12 af 25

13 Til dette spørgsmål har eleverne haft mulighed for selv at skrive noget under svarmuligheden "Andet". Her har 47 ud af de 73, der har trykket "Andet", udtrykt at de føler sig stresset i de perioder, hvor der er mange afleveringer, der ligger samtidig. Her peger flere elever også på manglende koordination mellem lærerne med eksempelvis mange elevtimer i AT-uger. Derudover bliver eksamensperioden og perioderne op til karaktergivning nævnt som stressende for flere. 4.3 Hvilke ting i din hverdag kan være med til at du føler dig stresset? 1. Fritidsjob 2. Fritidssport 3. Familieforhold 4. Lektier 5. Afleveringer 6. Pres fra forældre 7. Pres fra venner 8. Pres fra lærere 9. Mængden af moduler 10. Andre skolerelaterede aktiviteter 11. Jeg føler mig ikke stresset 12. Andet Tæt på 9 ud af 10 elever føler sig stresset grundet afleveringer og cirka halvdelen af eleverne på grund af mængden af moduler. 77,8 % af eleverne ser lektier, som et stressgivende element. Altså kan det ses, at elevernes stress bunder hovedsageligt i skolerelaterede ting i deres hverdag og ikke elementer i hjemmet eller fritiden. Dog angiver 34,3 % at fritidsjob er en stressfaktor. Side 13 af 25

14 Under andet tilføjer flere elever at deres egne forventninger skaber et pres der også øger stressfølelsen. Derudover bliver også køreskole, karakterer, fraværsregistrering og søvnmangel nævnt som stressfaktorer. 5 Faglighed 5.1 I hvor høj grad er du tilfreds med undervisningen med hensyn til fagligt udbytte? 2. synes du, at lærerne er gode til at tilpasse undervisningen efter klassens behov? 3. føler du, at du får tilstrækkeligt meget ud af modulerne? 4. føler du, at lærernes tekniske kompetencer er tilstrækkelige til at bruge teknikken på skolen? 24 % af respondenterne er i høj grad tilfredse med undervisningen med hensyn til fagligt udbytte. 68 % er i nogen grad tilfredse med det faglige udbytte og 5 % i mindre grad. 0 % er overhovedet ikke tilfredse med hensyn til fagligt udbytte i undervisningen, hvilket bestemt er positivt. 82 % synes nogen eller høj grad, at lærerne er gode til at tilpasse undervisningen efter klassens behov. 15 % synes i mindre grad, at lærerne er gode til tilpasningen. 71 % føler, at de får tilstrækkeligt meget ud af modulerne. Videre er der cirka lige mange procent, der i hhv. høj og mindre grad føler, at de får tilstrækkeligt meget ud af modulerne på hhv. 14 % og 12 %. Dette kunne være et område til fremtidig forbedring. 82 % føler i høj eller nogen grad, at lærernes tekniske kompetencer er tilstrækkelige til at anvende teknikken på skolen. Side 14 af 25

15 5.2 Har du nogle yderligere/uddybende kommentarer til emnet Faglighed? En stor del af kommentarerne til 5.2 sætter fokus på, at spørgsmålene i 5.1 i høj grad er afhængige af både lærer og fag især spørgsmål Videre kommenteres det, at enkelte læreres færdigheder inden for anvendelse af teknikken er stærkt mangelfuld. Størrelse af dette kan ikke vurderes ud fra disse kommentarer, men det kunne være et emne til videre undersøgelse. 6 Skemastruktur 6.1 Hvordan ser du helst din hverdag skruet sammen? Cirka halvdelen af eleverne angiver at de ønsker at møde tidligere og få tidligere fri % angiver, at de gerne ser skemaet uændret. 21,4 % vil gerne møde senere og få senere fri. Videre har 8,2 % sagt Andet og herunder skrevet en kommentar, hvor det dominerende er et ønske om en blanding af lange og korte dage, med tidlige og sene morgener. 6.2 Hvordan ser du helst pauserne struktureret? (svar gerne på flere) 1. Længere spisepause og senere fri 2. Længere pause mellem 1. og 2. modul og senere fri Side 15 af 25

16 3. Længere pause mellem 3. og 4. modul og senere fri 4. En eller flere af de tre pauser længere og senere fri 5. En eller flere af de tre pauser kortere og tidligere fri 6. Uændret 7. Andet Næsten 60 % af eleverne ønsker en uændret pausestruktur. Cirka en fjerdedel så helst at en eller flere af de tre pauser, som er på en dag med fire moduler, blev kortere og herved tidligere fri. 10,6 % ønsker længere spisepause og dermed senere fri. Ud fra svarene vurderes det, at en drastisk ændring i pausestrukturen ikke er nødvendig. 6.3 Hvordan ville du helst have dine moduler var struktureret? Lige som i 6.2 ønsker cirka 60 %, at strukturen forbliver uændret. Næsten en femtedel af respondenterne ville helst have modulerne inddelt i 45 min intervaller og nogenlunde tilsvarende vil 12,7 have kortere moduler uden pauser. Altså angiver næsten en tredjedel af eleverne, at de ønsker kortere moduler på evt. 45 minutter. Dette er en relativt stor andel af respondenterne og derfor værd at holde in mente fremadrettet. 6.4 Har du nogle yderligere/uddybende kommentarer til emnet Skemastruktur? I kommentarerne foreslås moduler af 60 minutters længde i stedet for de 100, grundet dalende koncentrationsniveau i løbet af de lange moduler. Videre kommenteres det, at starttidspunkt kl for skoledagen ville være en stor fordel i forhold til offentlig transport og de faste tidspunkter busserne ankommer ved skolens stoppested. Side 16 af 25

17 7 Fysiske rammer 7.1 Er der gode muligheder for at være fysisk aktiv på skolen i pauserne? Antallet af eleverne, som i høj grad synes, at der er gode muligheder for at være fysisk aktiv på skolen i pauserne er lige så stor som andelen af elever, som ikke ved det - med en forskel på 2 elever. Næsten 10 % synes overhovedet ikke, at der er gode muligheder for at være fysisk aktiv på skolen i pauserne. Lidt over en fjerdedel synes i mindre grad mulighederne er gode og 37 % angiver, at mulighederne i nogen grad er gode. Dette tyder på et ønske om at forbedre de fysiske muligheder på skolen, samt at øge opmærksomheden på de nuværende. 7.2 Bruger du disse muligheder? hvis ja: Hvor mange gange om måneden? 72 % svarer, at de ikke bruger disse muligheder. 2 % anvender mulighederne 16 til 20 gange om måneden. 22 % anvender dem 1 til 5 gange om måneden og 3 % 6 til 10 gange om måneden. Altså er der en stor overvægt mod dem, som ikke gør brug af mulighederne for fysisk aktivitet i pauserne. Side 17 af 25

18 Dette er ikke nødvendigvis et negativt resultat, idet aktiviteterne heller ikke er beregnet på deltagelse fra alle skolens eleverne. 7.3 Er der gode muligheder for at være fysisk aktiv på skolen efter skoletid? Cirka 62,6 % synes, at der i nogen eller høj grad er gode muligheder for at være fysisk aktiv på skolen efter skoletid. Næsten en femtedel ved det ikke og 16,1 % siger, at mulighederne i mindre grad er gode. 7.4 Bruger du disse muligheder? - hvis ja: hvor mange gange om måneden? 71 % af respondenterne bruger ikke mulighederne. 22 % af eleverne bruger dem 1 til 5 gange om måneden og 5 % bruger dem 6 til 10 gange om måneden. 1 % anvender mulighederne 11 til 15 gange om måneden. Denne fordeling minder om den i 7.2, dog var der en højere procentdel af respondenterne, som anvendte mulighederne i pauser over 15 gange månedligt. Side 18 af 25

19 7.5 Hvilke fysiske rammer fungerer ikke på skolen? Svarmuligheden over Andet er Alle fysiske rammer på skolen fungerer og er blevet valgt af 23 % af respondenterne. Lige så har cirka 23 % angivet indeklimaet, klasselokalernes størrelse og cykelparkeringen, som ikke-fungerende. Over en femtedel siger, at omklædningsrummene ikke fungerer, hvilket er kritisabelt (dog er der sket forbedringer af disse efter besvarelsen af spørgeskemaet). En ottendedel angiver kantinen og toiletfaciliteterne. Formuleringen af spørgsmålet fremstår negativt, hvilket er uheldigt. Grunden til dette er, at et helt frit skrivefelt for de 644 elevers svar ville tage en stor mængde tid at databehandle. Spørgsmålets funktion bliver derfor at inddele eventuelle problematiske områder op og synliggøre dem. Hvad der videre skal arbejdes med, må være en fremtidig vurderingssag. 7.6 Hvilke ting vil du gerne ændre for at gøre de fysiske rammer bedre? Et savn til frivillig idræt bliver ytret flere gange gennem kommentarerne. Videre er der et ønske om mere cykelparkering. En utilfredshed for de buede borde er prægende, med et ønske om rektangulære borde, hvor fordelingen af plads er ligelig mellem eleverne. 7.7 Har du nogle yderligere/uddybende kommentarer til emnet Fysiske rammer? Af yderligere kommentarer er der især kommentarer om utilfredshed med kantinen i forhold til priser og udvalg af mad. Idet kantinen er udliciteret til Andrew er dette en problematik, som skal Side 19 af 25

20 tages om med ham og ikke skolen direkte. Videre er der et ønske om længere åbningstid i bogkælderen. 8 Kultur 8.1 I hvor høj grad 1. føler du at festerne på skolen er gode? 2. føler du at caféerne på skolen er gode? 3. føler du at der er nok kreative tilbud uden for undervisningen? 4. føler du at der er nok ekstra faglige tilbud (fx Akademiet for talentfulde unge, forskerpraktik, Model United Nations osv.) på skolen efter undervisningen? 5. føler du at du kan få faglig hjælp efter skoletid fx i form af lektiecafe? 68% af respondenterne mener festerne i høj eller nogen grad er gode, hvorimod 21% af respondenterne mener at festerne på skolen i mindre grad eller overhovedet ikke er gode. Lidt over en tredje del har udtrykt at de i høj eller nogen grad mener at skolens caféer er gode. 26% mener dog at de i mindre grad eller overhovedet ikke er gode. 13% mener der i høj grad er nok kreative tilbud udenfor undervisningen. 36% mener der i nogen grad er nok kreative tilbud udenfor undervisning. 22% mener der i mindre grad er nok tilbud, mens 7% mener at der overhovedet ikke er nok. 56% mener at der i høj eller nogen grad er nok faglige tilbud udenfor undervisningen. 13% mener der i mindre grad eller overhovedet ikke er nok faglige tilbud. Side 20 af 25

21 71% af respondenterne mener at de i høj eller nogen grad kan få faglig hjælp efter skoletid. 17% mener at de i mindre grad kan få hjælp mens 3% føler at de overhovedet ikke kan få hjælp. Den høje andel af tilfredse elever tyder på en lektiecafé, som fungerer godt. 8.2 Hvilke(n) dag(e) skal caféerne helst ligge? Over 80% ønsker at caféerne ligger om fredagen og dermed, at ugedagen er uændret. En femtedel af respondenterne angiver, at de ønsker placeringen rykket til torsdag. 8.3 Kender du til KULT? Kun 19,7% af respondenterne kender til KULT hvilket er ærgerligt. 8.4 Har du nogle yderligere/uddybende kommentarer til emnet Kulturliv? Flere kommenterer at de ønsker at lektiecaféerne bliver forbedret blandt andet med flere fag repræsenteret og længere tid med mulighed for lærerhjælp. Derudover savner flere elever Nysgerrige Nørre og arrangementer på tværs af klasser, samt faglige tilbud der ikke er konkurrenceprægede eller kun beregnet til de fagligt stærke. Flere udtrykker også at de ønsker at Side 21 af 25

22 vide mere om KULT og håber at KULT-arrangementer vil blive mere tilgængelige for alle elever på skolen. 9 Din generelle holdning til Nørre Gymnasium 9.1 Hvad er det bedste ved at gå på Nørre Gymnasium? Det, de flest elever bedst kan lide ved at gå på Nørre Gymnasium, er det sociale og faglige. Eleverne føler også at noget af det bedste er, at der er plads til alle forskellighederne på Nørre G. Derudover bliver gode og engagerede lærere også nævnt flere gange, som det bedste ved at gå på Nørre Gymnasium. 9.2 Hvad er det værste ved at gå på Nørre Gymnasium? Omkring halvdelen af kommentarerne til dette spørgsmål, var sætninger i retningen af det ved jeg ikke eller jeg kan ikke komme på noget dårligt. En elev skriver Der er ikke nogen ting, der er det "værste". Der er dog ting som der kan gøres bedre. Af ting, som kan gøres bedre, nævner eleverne priserne i kantinen med ønske om at få dem sænket. Der er et ønske om mere samarbejde mellem klasserne og at der er en tendens til at den enkelte klasse går rundt i sin egen boble. Eleverne skriver, at noget af det værste er presset fra mange afleveringer og moduler herunder især når afleveringer ligger oven i hinanden. Dertil bliver karakterpresset flere gange nævnt, som noget af det værste ved at gå på Nørre Gymnasium. En del skriver, at de ønske fester til kl. 2 i stedet for kl. 00, som man ser på andre gymnasier. Videre er der flere, som skriver korte kommentarer, som bordene, lokalerne eller stolene. Dette tyder på en utilfredshed med møblerne i lokalerne, dog er klagerne meget uspecificerede og derfor svære at reagere på. 9.3 Hvad ville du gerne ændre på Nørre Gymnasium? Under dette spørgsmål blev der især lagt vægt på, at eleverne ønsker en billigere kantine samt et større udvalg. Også når det kommer til sportsfaciliteterne, savner eleverne aktiviteter, som fx frivillig idræt, flere sportskonkurrencer samt udlejning af redskaber og en forbedring af udendørsarealer heriblandt basketballbanerne. I forhold til fitnesslokalet på loftet har flere elever et ønske om, at der bliver opsat håndsprit og papir. Hertil er mange elever fortsat utilfredse med omklædningsrummenes tilstand og især bruserne, som nævnt tidligere i rapporten. Når det kommer til indretning og indeklima på skolen ytrer flere elever, at de gerne vil ændre udsmykningen på skolen samt, at de savner flere hyggeområder, siddepladser, sofaer og Side 22 af 25

23 afslapningssteder, hvor man kan opholde sig i pauserne, uden der er den samme larm som i foyeren. I klasselokalerne oplever flere, at højden på stole og borde giver ondt i ryg og ben, og at det generelt er et problem, at bordene er formet, som de er, da det giver mindre bordplads til nogen samt mere til andre. Også udluftningen og rengøringen bliver nævnt som et problem, og noget flere elever ønsker ændret. Andre ønsker til skolens faciliteter er større cykelparkering, halvtag til rygeområdet, koldt vand på gangene, vandposter ved sportsfaciliteterne, større lokaler, forbedring af studiecenteret og flere stikkontakter i klasselokalerne. Det sociale blev længere oppe rost meget på Nørre Gymnasie, dog bliver festerne kritiseret af flere. Her opfordrer flere til salg af en billigere slags øl og dermed billigere barpriser, billigere billetter, fester hvor man kan invitere én ven, længere fester, fester der starter senere og slutter senere og fester med flere aktiviteter, som fx til Natværk-festen. Også fredagscaféerne ønskes forbedret. Der er generelt et ønske om flere sociale arrangementer både alkoholfrie, velgørenhedsarrangementer samt arrangementer på tværs af årgange og klasser. Aktiviteter på tværs af årgange og klasser er ikke kun et stærkt ønsker fra eleverne, når det kommer til det sociale, men også i forhold til det faglige. Dette ønske kunne blandt andet blive imødekommet via hytteture og introture med andre klasse, Ud-af-huset dage, som der er på andre gymnasier, hvor man tager én dag ud af kalenderen, hvor eleverne kan melde sig på forskellige aktiviteter på tværs af årgange og klasser, fagdage på tværs samt aktiviteter som for eksempel dramaforestillingen. Dramaforestillingen er også et område flere ønsker får mere opmærksomhed, både når det kommer til at inkludere flere elever men også budgetmæssigt. Generelt er der et ønske om større elevengagement på skolen, ikke kun fagligt, - men derimod til udvalg, sportsaktiviteter, kreative aktiviteter og arrangementer, der bliver afholdt på skolen. Herunder nævnes mere elevindflydelse også som et vigtigt element. Som tidligere nævnt føler mange elever på Nørre Gymnasium sig stressede, og de peger især på lektier og afleveringer som nogle af de største stressfaktorer. Derfor ønsker flere elever også at både afleverings- lektie- og modulmængden bliver reduceret. Der er dog lidt blandede holdninger til dette blandt de responderende. Det samme gælder også, når det kommer til mødetidspunkter, modullængde samt pauser, hvor der bliver foreslået mange forskellige ting. Side 23 af 25

24 Muligheden for kreative fag efter skoletid er eftertragtet, og det er noget, der også kunne styrke forholdet på tværs af årgange og klasser. Lektiecaféen på Nørre Gymnasium er noget andet, der også er eftertragtet blandt de responderende, og derfor ønsker flere også, at der kommer til at være endnu flere timer om ugen med mulighed for at få hjælp fra en lærer. De håber også, at der fremover vil være flere fag repræsenteret, flere lærere samt forfriskninger tilstede i lektiecaféen. I denne forbindelse er det også blevet foreslået, at man kan booke en lærer i lektiecaféen eller på forhånd kan afkrydse et sted hvilke fag, man helst vil have er tilstede. Et andet problem i forhold til lektiecaféerne, som flere elever nævner, er at de slutter relativt tidligt. Her udtrykker flere respondenter også frustration over skolens lukningstidspunkt og den manglende mulighed for at kunne arbejde på skolen i længere tid. Når det kommer til stress har karaktererne også en væsentlig rolle, hvilket flere respondenter også kommenterer på under dette spørgsmål. De ønsker at mindske fokus på karakterer og især den konkurrence, der skabes mellem eleverne. Der ønskes derimod et større fokus på den gode formative evaluering, elevernes trivsel både fysisk og psykisk og studievejledning. Til dette spørgsmål er der kommet flere forslag til, hvordan man kan forbedre trivslen på Nørre Gymnasium, heriblandt forbedring af introdagene, ændring i fraværsregistrering, styrke fællesskabet mellem IBog STX-elever, gratis te og kaffe om morgenen og til lektiecaféerne og generel forbedring af elevers opførsel overfor hinanden og andre på skolen. I forhold til undervisningen spørger flere respondenter også efter mere varieret undervisning, mindre klasser, faste lokaler samt mulighed for flere valgfag. Til at forbedre undervisningen på Nørre Gymnasium foreslår flere elever, at muligheden for at evaluere med en lærer bliver bedre, og at det bliver tydeliggjort, hvad man skal gøre, hvis man oplever problemer med en lærer. Lectio er Nørre Gymnasiums primære platform, og derfor sker der også rigtig mange ting der, dog oplever mange elever, at Lectio ikke bliver brugt optimalt og at fx afleveringer og lektier bliver lagt op for sent. Her beder flere elever lærerne om at overholde de retningslinjer, der er blevet udarbejdet for brugen af Lectio, og som kan findes på skolens hjemmeside på følgende link: Også udmeldingen af beskeder til skolens elever ønskes forbedret. Herunder er morgensamlingerne et område flere hiver fat i, hvor de begærer nytænkning og en ny strukturering. Når det kommer til kommunikation, er koordineringen mellem lærerne især vigtig. Her er strukturen med lærerteams Side 24 af 25

25 tidligere blevet nævnt og rost, dog er der stadig et ønske fra elevernes side om, at koordineringen af undervisning, meddelelser samt aflevering og lektier bliver forbedret mellem lærerne. 9.4 Har du nogle yderligere/uddybende kommentarer til emnet Din generelle mening om Nørre Gymnasium? Stemningen i kommentarerne til dette spørgsmål er muntre. Eleverne giver udtryk for en glæde over Nørre Gymnasium, som et rigtig godt gymnasium. Der er begejstring for de gode og engagerede lærere og det gode fællesskab. 10 Afsluttende spørgsmål 10.1 Har du nogle yderligere/uddybende kommentarer til undersøgelsen generelt? Flere elever skriver her at de er glade for at denne undersøgelse er blevet lavet og håber at der vil blive lyttet til deres svar. Der er dog også flere der mener den er for lang og at det gør at nogle ikke gider at svare. Afsluttende bemærkninger Med denne undervisningsmiljøvurdering er mange områder og problematikker blevet belyst. Undersøgelsens svar giver rig mulighed for videre forbedring af Nørre Gymnasium. Til hvert spørgsmål i undersøgelsen er delkonklusioner blevet givet. Vurderingen af hvilke områder, der fremover skal arbejdes videre med vil blive foretaget af Elevrådet i samarbejde med lærerne og ledelsen. Overordnet til selve besvarelsen af spørgeskemaet, skal man være opmærksom på at øge antal besvarelser fremover især blandt 3.g erne. Side 25 af 25