Direktør Henning Thiesens tale ved Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde den 22. august 2013 i Aalborg. (Det talte ord gælder)

Transkript

1 Direktør Henning Thiesens tale ved Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde den 22. august 2013 i Aalborg (Det talte ord gælder) Tak for ordet og tak for invitationen til årsmødet. Det er jo en hæderkronet tradition, at direktøren for Beredskabsstyrelsen taler på jeres årsmøde. Jeg er glad for nu på 3. år - at være med til at videreføre denne tradition. Deltagelsen i jeres årsmøde er - ligesom mine besøg i kommunerne og beredskabschefernes introbesøg i styrelsen - et centralt element i det gode samarbejde, som vi har. Ser man på den virkelighed, som beredskabet skal kunne håndtere, er samarbejde på alle fronter også bydende nødvendigt. Det gælder både ved dagligdagens hændelser og de store ulykker og katastrofer. Det nationale risikobillede, som styrelsen udsendte i april i år, peger på en række hændelser, der hvis de indtræffer vil kunne få alvorlige konsekvenser for den enkelte kommune, region eller hele Danmark. Den slags hændelser kan og skal ikke kunne håndteres af den enkelte kommune. Dem skal vi netop løse i fællesskab ikke kun

2 fordi det fremgår af lovgivningen; det er også fornuftigt. Det kræver viden om hinanden og et tæt samspil. Men er vi i dag klar til at møde disse udfordringer? Kan vi håndtere de risici, et moderne samfund som vores står over for, og som bl.a. kommer til udtryk i det nationale risikobillede? Det ærlige svar er vel, at vi aldrig kan planlægge for alt det uforudsigelige, men at vi kan gøre vores bedste for at følge med udviklingen i risikobilledet. Vi skal i denne proces fastholde fokus på, at der er en dagligdag, som skal fungere driftssikkert og effektivt. Det er de mange daglige hændelser og indsatser. Vi kan imidlertid ikke nøjes med at være dygtige til dagligdagens opgaver. Vi skal også kunne løse de sjældne, mandskabskrævende og omfattende ulykker og udvikle beredskabet i lyset heraf. Det er den centrale ledetråd i den politiske aftale om redningsberedskabet fra sidste efterår. Det er en god aftale, der sætter fokus på en række områder, som skal udvikles. Det er også en god aftale i den forstand, at der politisk er en klar erkendelse af, at beredskab selvfølgelig omfatter blå blink, men også er andet og meget mere og dette andet og meget mere skylder vi at fokusere yderligere på fremover. Aftalens ene tema Krisestyring sætter fokus på samfundets kommunernes, de statslige myndigheders og de samfundsvigti- 2/22

3 ge virksomheders parathed til hele tiden at kunne håndtere det uventede og at ruste sig bedst muligt hertil med henblik på at bringe situationen tilbage til hverdagen hurtigst muligt. Det andet tema Forebyggelse fremhæver behovet for, at vi også på dette helt centrale område igangsætter en bredt funderet indsats, der sigter på at ansvarliggøre myndigheder, virksomheder og borgere. Tredje tema Internationalt beredskab understreger, at vi i Danmark er en del af et internationalt samfund, og at den danske stat har forpligtelser men også, at disse går begge veje. Endelig illustrerer det fjerde tema Effektivt beredskab at vi også på beredskabsområdet, som på alle andre offentlige serviceområder, har en forpligtelse til hele tiden at søge effektive løsninger og udnytte ressourcerne bedst muligt. Jeg vil i mit indlæg tage udgangspunkt i netop disse fire temaer, inden jeg afslutningsvist alene kort vil komme ind på det kommende reformarbejde. Reformarbejdet er jo ikke kommet i gang endnu og der er derfor i virkeligheden ikke så meget at sige. Men det betyder jo bestemt ikke, at vi har lagt os i hængekøjen at der ikke sker noget på beredskabsområdet. Der sker faktisk en hel del og fagligt spændende på en lang række områder, som jeg i mit indlæg vil komme nærmere ind på. 3/22

4 De forfærdelige hændelser i Oslo og på Utøya i 2011 husker vi alle. Ifølge den såkaldte 22. juli-kommissions evaluering af indsatsen vurderes problemerne i højere grad at handle om ledelse, samarbejde, kultur og holdninger end om mangel på ressourcer eller om behov for ny lovgivning og organisering. Her i landet er der da også kommet yderligere fokus på nødvendigheden af en effektiv krisestyring. Af den politiske aftale fremgår det, at samfundets krisestyringskapacitet skal udvikles og prioriteres. Derfor lægger vi nu op til, at de statslige myndigheder også skal udarbejde beredskabsplaner, og at alle myndigheder og andre relevante aktører skal blive bedre til at foretage den overordnede styring og koordinering under ekstraordinære hændelser. Ekstraordinære hændelser med meget store konsekvenser vil indtræffe. Det ved vi. Derfor må alle sektoransvarlige myndigheder og kommunerne have planer for lidt af hvert eksempelvis for større IT-nedbrud, pandemier eller noget helt tredje, som ikke nødvendigvis direkte har noget at gøre med det afhjælpende redningsberedskab. Det er en af grundene til, at temaet på Beredskabsstyrelsens stand her på årsmødet er Er din kommune klar?. 4/22

5 Alle kommuner skal udarbejde en generel beredskabsplan inden udgangen af i år. Det er et lovkrav, og det kan vi ikke dispensere fra. Jeg ved, at I beredskabschefer er vant til at arbejde med beredskabsplanlægning og at I mange steder også er tæt inddraget i kommunens generelle beredskabsplan. I har derfor en meget vigtig funktion som ambassadører for udbredelsen af en hensigtsmæssig beredskabskultur. Men jeg ved også, at det kan være svært for jer at få hul igennem til kommunens øverste ledelse, når den generelle beredskabsplan skal udarbejdes. Det er imidlertid især vigtigt at få skabt ejerskab lige netop dér, hvor gennemslagskraften i kommunen og forvaltningerne er placeret. På styrelsens stand kan I få gode råd og søge inspiration til kommunens generelle beredskabsplanlægning. I kan også - hvis I ikke allerede kender dem få en introduktion til Beredskabsstyrelsens skabeloner for beredskabspolitik og beredskabsprogrammer, der måske kan medvirke til at få kommunens øverste ledelse med ombord. Jeg ser frem til, at vi i fællesskab får styrket beredskabsplanlægningen og krisestyringskapaciteten ikke mindst set i lyset af erfaringerne fra hændelserne i Norge den 22. juli /22

6 Et robust samfund forudsætter et tæt og velkoordineret samarbejde. Et samarbejde, hvor både myndigheder, virksomheder og borgere taler sammen og så vidt muligt taler samme sprog. Det giver nemlig rigtig god mening, hvis borgeren bliver mødt af enslydende budskaber, hvad enten hun eller han hører dem fra sit daglige netværk, på sit arbejde, fra medierne eller fra os i redningsberedskabet. Vi har en fælles opgave med at integrere de mange borgernære, forebyggende budskaber. På den måde kan vi i fællesskab bidrage til en effektiv forebyggelsesindsats og dermed et trygt og robust samfund. Et centralt element i den politiske aftale er fastlæggelsen af en national forebyggelsesstrategi. Jeg ved, at dette også gennem længere tid har været et ønske fra FKB. Vi kan alle være tilfredse med, at der nu vil blive taget fat på denne opgave, så vi kan få en endnu mere koordineret, sammenhængende og dermed effektiv forebyggelsesindsats. Arbejdet med den nationale forebyggelsesstrategi står overfor at skulle igangsættes og en bred kreds af aktører på tværs af sektorer vil blive inddraget. Det er nødvendigt at tænke forebyggelse i bred forstand, og ikke udelukkende fokusere på den mere klassiske brandforebyggelse. Strategien bør derfor omfatte en handlingsplan med forslag til initiativer, der kan styrke forebyggelsesområdet bredt set. Det gæl- 6/22

7 der med hensyn til såvel samarbejdet og koordinationen på tværs af myndighedsområder og myndighedsniveauer som mellem den offentlige og den private sektor. En anden grundlæggende forudsætning for en effektiv forebyggelsesindsats som strategiarbejdet også bør adressere - er, at hver enkelt borger og virksomhed skal tage et større medansvar for egen sikkerhed og rustes til dette. I den sammenhæng vil der være et særligt fokus på de frivillige i kommunerne og i Beredskabsforbundet, som i høj grad vil kunne bidrage til den lokale forankring af de borgerrettede initiativer. Efter planen skal der foreligge et forslag til national forebyggelsesstrategi i begyndelsen af 2014, så lad os i fællesskab benytte tiden til at give strategien det bedst mulige indhold. Forebyggelse handler også om regler om brandsikker indretning og adfærd. Og jeg er nødt til at sige, at lige så vigtigt det er at se på, om samfundsudviklingen nødvendiggør nye regler, lige så vigtigt er det løbende at forholde sig til, hvordan de nuværende regler virker i praksis. Vi skal jo ikke have regler, som besværliggør livet, vi skal have regler, som sikrer livet. Udfordringen, som jeg er sikker på, at vi alle kan genkende, består i, at reglerne nogle gange bliver set som barrierer for vækst og produktivitet. 7/22

8 Det er Beredskabsstyrelsens generelle tilgang til denne udfordring, at der skal findes en hensigtsmæssig balance mellem disse to centrale samfundsmæssige hensyn borgere og virksomheders sikkerhed og behovet for økonomisk vækst. Det kræver samarbejde og evne til at lytte. Et aktuelt eksempel er Produktivitetskommissionens forslag om at bringe de danske brandkrav vedrørende frosthøjlagre tættere på svensk og tysk brandsikkerhedsniveau. Der er imidlertid mange interesser og hensyn og ikke mindst uafklarede forhold i sagen. For at få afdækket disse, planlægger Beredskabsstyrelsen i løbet af efteråret at gennemføre et fagligt, teknisk seminar med en bred deltagerkreds eksperter, beredskabsaktører og repræsentanter for erhvervslivet hvor alle får lejlighed til at komme med ønsker, tanker og overvejelser om reglerne på frosthøjlagerområdet, bl.a. set i lyset af de regler, der gælder i vores nabolande. Så må vi se, hvad det giver anledning til. De regler, vi har, skal kunne forklares. Der er også regler, der giver mulighed for, at man lokalt kan indføre forbud. Det har denne varme og tørre sommer været et godt eksempel på særligt juli måned var præget af en del naturbrande. En sådan situation følger vi naturligvis tæt. Beredskabsstyrelsen har fulgt med i de afbrændingsforbud, som I på kommunalbestyrelsernes vegne er kommet med, og ser på, 8/22

9 om reglerne passer til virkeligheden. Vi ser på - i samarbejde med jer i vores fælles udvalg for forebyggelse - om der er behov for konkrete informationsinitiativer. Jeg kunne eksempelvis forestille mig, at der med fordel kunne udarbejdes standardmateriale, som I fremover kunne tage udgangspunkt i, når der skal indføres afbrændingsforbud. Det er jo ikke helt ligegyldigt, hvordan et sådant forbud formuleres for borgerne og virksomhederne kan faktisk straffes, hvis de overtræder det. Et vigtigt element i den politiske aftale for er de adfærdregulerende initiativer, hvor vi har god erfaring med et tæt samarbejde inden for redningsberedskabet. Jeg har store forventninger til det nye projekt Brandsikker Bolig. Med projektet, der sættes i værk i en række pilotkommuner i slutningen af dette år, kommer der yderligere fokus på brandsikkerheden i de private hjem. Det er hensigten, at alle borgere i Danmark på sigt skal have mulighed for at få tjekket deres bolig for eventuelle brandfarer. Jeg håber, at landets beredskaber vil bakke op om det nye tiltag og tage imod tilbuddet, når det bliver udbredt til alle kommuner. Som nogle af jer muligvis allerede har bemærket, bliver flere af styrelsens borgernære informationsindsatser nu planlagt og lanceret i konkret samarbejde med både Sikkerhedsstyrelsen og 9/22

10 Energistyrelsen. Det sikrer samhørighed og kvalitet i det, vi leverer til redningsberedskaberne, og som I sidenhen udbreder i jeres lokalmiljø. En af de helt centrale forebyggelsesopgaver for det kommunale redningsberedskab er at gå brandsyn. De seneste brandsynstal for 2012 viser, at næsten alle kommuner gennemførte de lovpligtige brandsyn. Gennemførselsprocenten ligger således på ca. 99 pct., hvilket er rigtig flot. Det er imidlertid også på brandsynsområdet nødvendigt med mellemrum at se på, om reglerne er tidssvarende. Deloitte stiller i deres analyse af redningsberedskabet spørgsmålet, om det er de rigtige brandsyn, der gås, og om man ikke i stedet bør koncentrere indsatsen om problemområderne. Som det er nu, er indsatsen måske for ufokuseret. Lad mig give et konkret eksempel: I Beredskabsstyrelsen har vi en kantine med plads til ca. 200 personer. Den er rektangulær, ligger i stueplan og har direkte udgange flugtveje på to langsider til tilstødende frie arealer. Vi har samtidig en ledelse, der er opmærksom på de brandmæssige forhold og på reglerne for indretning af sådanne lokaler. Men ifølge reglerne skal kommunen komme på brandsyn hvert år og det gør den da også 10/22

11 Jeg vil her stille spørgsmålet: Kan vi udnytte ressourcerne bedre? Jeg vil også gerne svare: Det kan vi godt! og vi ved alle sammen, at Beredskabsstyrelsens kantine ikke er det eneste eksempel. Deloitte var i deres rapport inde på disse overvejelser, og derfor er jeg også sikker på, at vi kommer til at drøfte det i forbindelse med det kommende reformarbejde. Der er andre forebyggelsesaktiviteter, som vi i stedet kunne bruge ressourcerne på. Så her har vi en fælles udviklingsopgave. Jeg vil også gerne kort berøre det internationale område. Ligesom den enkelte kommune ikke er overladt til sig selv, er Danmark det heller ikke. Vi hjælper andre, og vi kan få hjælp fra andre lande. Det er der fokus på i den politiske aftale. I 2013 har det særligt været til Jordan og Mellemøsten, at Beredskabsstyrelsen har udsendt eksperter og kapaciteter. Også her er der tale om en vigtig opgave, som redningsberedskabet bidrager til at løse ude i verden på Danmarks vegne. Danmark og store dele af den vestlige verden for den sags skyld har i mange år været vant til at yde bistand til andre lan- 11/22

12 de ved katastrofer, men vi har ikke været vant til selv at modtage bistand. Inden for de seneste år har dette billede ændret sig, idet f.eks. både Storbritannien og USA har modtaget assistance fra andre lande ved oversvømmelser og orkaner. Og vi skal slet ikke på forhånd kunne udelukke, at det også kan være relevant for Danmark at modtage assistance fra udlandet i lignende situationer. Selvom vi alle arbejder og er uddannet inden for beredskabet, er der forskellige samarbejdsformer forskellige lande imellem, og det er ikke ligetil at modtage, koordinere og igangsætte hjælp fra andre lande. Beredskabsstyrelsen har derfor som et led i den politiske aftale fået til opgave at fortsætte arbejdet med at planlægge og etablere procedurer for at kunne modtage assistance fra udlandet; også kaldet Host Nation Support. Dette arbejde er i fuld gang. Og her til efteråret vil Beredskabsstyrelsen bl.a. anvende en international, humanitær øvelse i det dansk-tyske grænseområde til at afprøve de danske procedurer for modtagelse af assistance fra udlandet. 12/22

13 Det fjerde og sidste tema i den politiske aftale, jeg vil komme ind på, er Effektivt beredskab. Kunsten er at skabe intelligente løsninger, som ikke svækker beredskabet, ligesom man hele tiden skal udfordre sig selv på vanetænkningen, der som bekendt ofte kan stå i vejen for innovation, kreativitet og nytænkning. Jeg mener her, at det er en forpligtelse for alle offentlige chefer at arbejde for at skabe mest mulig værdi for skattekronerne. Det er faktisk en af vores hovedopgaver. Et centralt redskab for kommunerne til at tænke i effektiv ressourceudnyttelse er den risikobaserede dimensionering. Til brug for de lokale dimensioneringsovervejelser overvejelser om kapaciteter og lokale risici er vi ved at etablere et nyt indberetningssystem til afløsning for ODIN. Det skyldes, at samfundsudviklingen i almindelighed og udviklingen inden for det samlede redningsberedskab i særdeleshed stiller nye krav til indsamlingen og anvendelsen af beredskabsfaglige data og afdækker nye områder, hvor vi i fællesskab kan gøre det bedre. Heri skulle gerne ligge effektiviseringsmuligheder til gavn for hele redningsberedskabet. Det nye system skal derfor kunne tilgodese behovene hos såvel de kommunale redningsberedskaber som i Beredskabsstyrelsen for at understøtte opgavevaretagelsen med pålidelige data og 13/22

14 funktionalitet. Og systemet skal på en række punkter blive nemmere at bruge end det nuværende ODIN. Heri skulle gerne ligge en effektivisering til gavn for hele redningsberedskabet. I er naturligvis inddraget i arbejdet med at opstille ønsker og krav til det nye system. Vi har allerede fået mange gode input fra jer, som vi kan bruge i udviklingen af systemet, der forventes klar til brug ved årsskiftet 2014/15. Tak for det. Når jeg nu er ved emnet, bliver jeg nødt til at sige, at vi her ved udgangen af august må konstatere, at der fortsat mangler planer fra 16 kommuner. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at opfordre de af jer, som mangler at indsende jeres forslag til planer for risikobaseret dimensionering, til at gøre det hurtigst muligt. Vi får travlt, men mine medarbejdere vil gøre alt, hvad de kan, for, at I kan overholde loven. Effektivt beredskab handler også om samarbejde og samtænkning på tværs af beredskaberne. Når I arbejder med den risikobaserede dimensionering, bør I indtænke de kapaciteter, der er til rådighed i resten af redningsberedskabet, herunder muligheden for assistance fra Beredskabsstyrelsen. Det giver samlet set en meget bedre kapacitetsudnyttelse og dermed et billigere beredskab. 14/22

15 Det er i den forbindelse vigtigt, at I indgår aftaler med Beredskabsstyrelsens lokale beredskabscenter om mødeplaner for dermed at opnå hurtigere udrykningstider. Et andet af effektiviseringstiltagene i den politiske aftale er omlægningen af værnepligtsuddannelsen, som forventes fuldt indfaset ved indgangen til Der er her tale om en effektivisering, der både giver en økonomisk besparelse og et bedre beredskab. Det statslige redningsberedskab bliver med den nye uddannelse endnu bedre rustet til at kunne håndtere de store ulykker og katastrofer og det samlede redningsberedskab bliver derfor mere robust. Den nye værnepligtsuddannelse afspejler desuden en udvikling, hvor vi bevæger os fra en traditionel forståelse af værnepligt til en uddannelse og daglig kapacitet, der i endnu højere grad end tidligere både giver samfundet robusthed og den enkelte kompetencer og meritter, der kan anvendes til videreuddannelse eller i forbindelse med ansættelser i redningsberedskabet. Effektivt beredskab er også samarbejde, god arbejdsdeling og udnyttelse af nye teknologier. På Beredskabsstyrelsens stand kan I blive introduceret til en ny app: Informationssystemet om farlige stoffer, og I vil kunne få den installeret på jeres mobiltelefoner eller tablets. Vore kemikere er i løbende dialog med en række 15/22

16 kommunale redningsberedskaber, som giver tilbagemeldinger på app en og ønsker til fremtidige funktionaliteter. Effektivt beredskab omhandler imidlertid andet og mere end tilrettelæggelsen og arbejdsdelingen inden for det operative beredskab. Og jeg synes faktisk vi ofte i fællesskab har rigtig god gang i mange initiativer. Jeg har tidligere været inde på erhvervslivets vilkår og kombinationen erhvervsliv og regler. Deloitte foreslog i deres analyse af redningsberedskabet, at man udskifter de ældre automatiske brandalarmeringsanlæg, som findes i bl.a. private virksomheder og institutioner, med nye modeller for på den måde at nedbringe de mange blinde alarmer. Men som bekendt løses livets problemer ikke altid med en ny model. En udskiftning som den foreslåede vil være særdeles omkostningskrævende og påføre erhvervslivet en ekstraudgift på et betragteligt millionbeløb. En anden udfordring i forhold til forslaget er, at en gennemførelse heraf formentlig ikke vil føre til den ønskede effekt, da de ældre anlæg rent faktisk ofte er ganske pålidelige. Også her er det derfor vigtigt, at vi taler sammen på tværs af offentlige og private skel, da der er bred enighed om, at de kom- 16/22

17 munale redningsberedskaber kører ud til alt for mange blinde alarmer. Og det har vi gjort. Beredskabsstyrelsen står også som en del af den politiske aftale lige over for at skulle aflevere en rapport fra en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at komme med forslag til at nedbringe antallet af blinde alarmer. Arbejdsgruppen, hvori erhvervslivet og også KL og FKB har været repræsenteret, er nået frem til en række anbefalinger om bl.a. bedre informationsmateriale, bedre regler for drift og vedligeholdelse af brandtekniske installationer, tættere involvering af anlægsejerne og obligatorisk opkrævning af gebyr mv. Samlet set er det vurderingen, at forslagene vil kunne medføre økonomiske fordele for både erhvervslivet og samfundet. Nogle løsninger virker så logiske, at når de er tænkt, kan man ikke forstå, at de ikke er blevet tænkt tidligere. Samarbejde om indkøb på tværs af landet hører til i denne katagori. Med etableringen af den nye fælles indkøbsorganisation i Beredskabsstyrelsen har vi mulighed for at opnå store besparelser uden, at det går ud over vores beredskabsopgaver. Indkøbsfunktionen har fået navnet Logistik og Beredskabsmateriel, og den er etableret her kort før sommerferien, efter at KL og Forsvarsministeriet i slutningen af april blev enige en ny fælles indkøbsmodel for det statslige og kommunale redningsberedskab. 17/22

18 Ordningen betyder bl.a., at styrelsen skal indgå rammeaftaler for materielindkøb til de kommunale redningsberedskaber. Dermed kan I opnå rabatter. Aftalerne vil af hensyn til det kommunale selvstyre ikke blive forpligtende så kunne vi formentlig opnå en endnu større samlet besparelse men der skal herfra lyde en opfordring til at anvende aftalerne i størst muligt omfang i takt med, at de indgås. I skal nok blive holdt løbende orienteret. I kan hilse på nogle af medarbejderne fra vores fælles indkøbsfunktion i Beredskabsstyrelsens stand her ved årsmødet. De vil meget gerne høre jeres ideer til, hvad der kunne være indholdet i kommende fælles indkøbsaftaler? Så overvej, hvad jeres behov er, skriv ideerne ned og sæt den op på væggen i standen. Vore medarbejdere står klar med gule sedler til formålet. En effektivisering af holdlederuddannelsen er også i gang, bl.a. som et resultat af de seneste års drøftelser mellem FKB og Beredskabsstyrelsen. Den vil træde i kraft 1. januar 2014 og vil bestå af en modulopbygget uddannelse bestående af en samlet fælles grundlæggende uddannelse med faglige kompetencegivende overbygningsmoduler for flere fagområder. Samtidig vil der ske en revision af indholdet af den nuværende uddannelse af holdledere til kommunerne det der er kendt som Holdleder Brand med henblik på dels at sikre, at uddannelsen 18/22

19 er tidssvarende, dels at sikre uddannelsens sammenhæng med udannelsen af brandmænd og uddannelsen af indsatsledere. Det er vigtigt for mig at understrege, at der også fremover vil være et samlet uddannelsesforløb for holdledere, der ligner den nuværende uddannelse til Holdleder Brand, og I vil ikke kunne mærke den store ændring i forhold til uddannelsesaktiviteterne. Derimod skulle I gerne få en uddannelse, der nu som den sidste i rækken har været efterset og er ajourført i forhold til tidens behov og så er den samlet set lidt billigere end den hidtidige uddannelse. Nu nærmer jeg mig afslutningen på mit indlæg. I har sikkert bemærket, at jeg endnu ikke er kommet ind på det kommende reformarbejde. Det er jeg ikke, fordi jeg måske rundet af efterhånden en del år som statsembedsmand er af den faste overbevisning, at det er en politisk beslutning, hvordan redningsberedskabet til hver en tid skal indrettes. Min opgave Beredskabsstyrelsens opgave er i forbindelse med det kommende udvalgsarbejde at medvirke til, at de politiske beslutninger træffes på et sagligt og oplyst grundlag. 19/22

20 Når det er sagt, vil jeg også gerne sige, at vi efter min vurdering - har et godt og effektivt beredskab i dag, men selvfølgelig kan det forbedres og effektiviseres. Det ønsker Folketingets partier, og det er jeg helt enig i. Centralt for temaerne og den udvikling, jeg har skitseret, er, at udviklingen ikke blot understreger behovet for samarbejde inden for redningsberedskabet, men også nødvendigheden af samarbejde og koordination med andre myndigheder på tværs af sektorer. Vi skal alle tage et ansvar, og vi bør alle stå på mål for at udnytte alle relevante ressourcer til samfundet bedste. Dette gælder lokalt og det gælder nationalt. I Beredskabsstyrelsen gør vi alt for at formidle dette samarbejde både inden for redningsberedskabet og i forhold til andre statslige myndigheder og private aktører. Her på falderebet af mit indlæg, hvor jeg har talt om samarbejdet, er det vigtigt ikke at glemme vores arbejdsgiverforpligtelser for vores mandskab redningsberedskabets personel. Det er jo medarbejderne, der udgør forudsætningen for, at vi kan løse dagens opgaver og tage fremtidens udfordringer op. 20/22

21 I Beredskabsstyrelsen tager vi det meget alvorligt, at der kan være en hidtil ukendt kræftrisiko forbundet med brandslukning. For at sikre styrelsens egne medarbejdere, værnepligtige og frivillige dem jeg har arbejdsgiveransvaret for har vi skærpet de interne retningslinjer for brug af personligt beskyttelsesudstyr ved indsats i røgfyldte miljøer. Herudover sikrer vi, at relevante procedurer indgår i de løbende uddannelses- og øvelsesaktiviteter. Til brug for jeres sikkerhedsarbejde rundt om i kommunerne har vi i styrelsen udarbejdet og udsendt et supplement til planen for den løbende årlige vedligeholdelsesuddannelse af brandmænd i Dette kan I anvende ved gennemgangen af jeres lokale procedurer ved indsats i røgfyldte miljøer. På samme måde arbejder vi på at tydeliggøre relevante forholdsregler for at minimere kræftrisikoen i arbejdsmiljømodulerne i uddannelsen af jeres hold- og indsatsledere, der jo er de ansvarlige for brandfolkenes arbejdsmiljø under indsatser i dagligdagen. Endelig har vi offentliggjort styrelsens egne retningslinjer på vores hjemmeside til inspiration for jeres lokale initiativer. Vi er i styrelsen i tæt kontakt med arbejdstilsynet i sagen, og også på det område har vi en god dialog med mange og ikke mindst med de kommunale beredskabschefer. 21/22

22 Så dialogen stopper bestemt ikke med årsmødet. Jeg og mine medarbejdere ser frem til at fortsætte dialogen og det gode samarbejde i den kommende tid. Som flere af jer ved, har jeg det langsigtede mål at besøge alle landets kommunale redningsberedskaber og jeg har i løbet af det forgangne år været på besøg hos flere af jer. Jeg synes, besøgene har gjort mig klogere på, hvordan jeres hverdag ser ud og forhåbentligt har I også fået noget ud af besøgene. Jeg har derfor planer om at fortsætte min besøgsrække. Den åbne dialog og det gode samarbejde er nøglen til, at vi sammen kan arbejde videre hen mod fælles løsninger til gavn for hele redningsberedskabet. Tak for jeres tid og opmærksomhed. Fortsat godt årsmøde! 22/22