SKOLEREFORMEN en lokal status fra Sjælsøskolen. Sjælsøskolens nærmiljø udsender et andet billede

Transkript

1 SKOLEREFORMEN en lokal status fra Sjælsøskolen Marts 2015 Mediebilledet i aviser og tv omkring skolereformen har været broget Larmende, tendentiøst, sandfærdigt, konstruktivt, sensationelt, oplysende, plat, avissælgende Sjælsøskolens nærmiljø udsender et andet billede Ro, anerkendelse, tillid, tryghed På Sjælsøskolen oplever vi (lærere, pædagoger, ledelse), at der er ro i forældregruppen og tro på, at Sjælsøskolen arbejder så godt vi kan med at få reformen til at fungere på den bedste måde. Vi får ikke en masse bekymrede henvendelser med mails ved skolehjemsamtaler ved forældremøder i dialogen på Intra mm. Vi kan også fornemme, at der er forældre, som nu og da oplever nogle mislyde i reformen omkring træning, bevægelse og pauser Tak til jer forældre for denne ro og tro!!!!!! 1

2 Vi vil her pege på de væsentligste forandringer i reformen og give vores vurdering af hvad der fungerer godt og hvor vi ser behov for ændringer De væsentlige forandringer med Skolereformen er: a) Længere og mere varieret skoledag som også giver mulighed for fordybelse b) Længere undervisningsmoduler c) Fokus på elevens læring med læringssamtaler d) Bevægelse e) Træningstimer Den længere skoledag: Elevernes skoleuge er nu på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4. til 6. klasse og 35 timer i 7. til 9. klasse Skolens tidligere skema suppleres nu med tid til understøttende aktiviteter (fordybelse), bevægelse og træning at indskolingen ikke rigtig har opdaget noget forstået på den mest positive måde at de bare har fået en lidt længere skoledag og at alle er sammen på en god måde, at de ser pædagoger mere i timerne og oplever denne faggruppe i højere grad at mellemtrinnet mærker den længere skoledag lidt mere, at de har taget den positivt til sig, at de har et vist frafald mht. træningstimerne (mere om det senere) at udskolingen fint magter den længere skoledag, at det også kan mærkes at der er sene timer (15.30) Længere undervisningsmoduler med tid til fordybelse: Skolereformen mærkes i forbindelse med det lange undervisningsmodul hvor der om formiddagen ikke er et fast kollektivt 10-frikvarter. For en del år tilbage var skoledagens struktur bygget op med lektioner af 45 minutters varighed. Det betød, at eleverne havde mange fag og lærere i løbet af skoledagen. Det gav en masse skift og mange omstillinger i hovederne fra det ene fag til det andet og meget skifte-spildtid. Lærerne var rigtig gode til at planlægge disse korte faglige forløb men det holdt ikke ud fra en læringssynsvinkel med behov for at lære i helheder og med tid til fordybelse. Så gik man over til modul-enheden, hvor lektionerne varede 1½ time af gangen. Det var en klar forbedring ud fra læringstankerne. De gamle lektioner og modulers manglende evne til at håndtere læring med tidsmæssig fordybelse gjorde så, at vi supplerede skoledagen med tværsuger. Vi har haft tværsuger i et antal mellem 4 og 8 pr år. Her har vi erfaring med bedre at kunne tilgodese at arbejde med enten fagfaglige emner eller tværfaglige problemstillinger med tid til fordybelse. Vi har stadig nogle tværsuger. 2

3 Det nye lange undervisningsmodul øger igen mulighederne for faglig fordybelse. Her kan læreren planlægge mere frit bruge tiden på et fag eller dele modulet op i mindre bidder alt efter hvad der er behov for ud fra fagets didaktik. Det giver mulighed for at fagets indhold og behov kan styre tidsforbruget. Det betyder også, at fravær en enkelt dag eller anderledes dage (idrætsdag, ekskursioner, mm) kan snuppe et fags timer for en hel uge, men det er en usikkerhed og ulempe, som vi vil opmærksomme på og følge udviklingen af. Når læreren har disse moduler, så er det læreren, som vurderer, hvornår det er pædagogisk godt for eleverne at få et break oftest med fokus på bevægelse. Nogle undervisningsmoduler er tillagt tid fra understøttende aktiviteter. Det betyder, at der er ekstra tid til f.eks. fordybelse og bevægelse. På mellemtrinnet er noget af den understøttende undervisning lagt i selvstændige moduler som vi kalder projekttimer. Det har givet 2 timer på 4 årgang og 2 timer på 5. årgang. Den understøttende undervisning kan både anvendes til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold, og til opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. På begge årgange har 2 lærere og 2 pædagoger varetaget undervisningen. Opgaven er blevet løst lidt forskelligt på de to årgange, og både lærere/pædagoger og elever har haft en oplevelse af at de kan få lov til at eksperimentere med formen i disse timer. På 4. årgang har man i den første periode på ½ år valgt hele årgangen at cykle til skoven hver uge. I skoven har de haft bål og bagt brød, undersøgt træer, blomster og svampe, iført vaders undersøgt søens liv, haft social træning og i det hele taget arbejdet og snakket på tværs af klasserne. På 5. årgang har man taget udgangspunkt i lærernes og pædagogernes forskellige kompetencer. Eleverne har både arbejdet med engelsk, matematik, hjemkundskab, håndarbejde mm. Både elever og lærere/pædagoger er glade for projekttimerne. Man har tid og mulighed for at arbejde med ting der motiverer en og have en mere praktisk musisk tilgang til læring. At indskolingen ikke rigtig har opdaget noget forstået på den mest positive måde og at de har flere og skiftende aktiviteter At mellemtrinnet oplever flere og skiftende aktiviteter At udskolingen mærker at der er bedre tid til fordybelse og variation i undervisningen Fokus på elevens læring med læringssamtaler: I vores første år med skolereformen, har vi sat yderligere fokus på elevernes læring ved at indføre læringssamtaler med alle elever. Læringssamtalerne adskiller sig fra de tidligere 3

4 elevsamtaler, ved at have et tydeligere fokus på læringsmål. Vi afprøver forskellige former på de forskellige årgange, og vi indsamler erfaringer, vi kan bruge fremadrettet. Målet med læringssamtalerne er, at eleverne bliver bevidste om og reflekterer over deres egen læring. Vi er stærkt inspirerede af forskeren John Hattie, som udtrykker at denne opmærksomhed på egne læringsmål har den største positive effekt på eleven læring. Alle elever får samtaler i dansk og matematik, enkelte klasser får også i andre fag. Samtalerne tager udgangspunkt i læringsmål og/eller læringsstrategier inden for faget og indeholder en elev-vurdering og en lærervurdering af elevens status, samt aftaler om en fremadrettet indsats. Samtalerne skal være med til at understøtte elevernes læring, så de lærer mest muligt. Samtalerne foregår i læsestunden, i træningstiden eller i den øvrige undervisningstid. Læreren giver eleven besked om, hvornår og hvor læringssamtalen foregår. Læringssamtalerne supplerer den løbende evaluering og feed-back til eleverne. At lærerne udtaler sig positivt/meget positivt omkring læringssamtalerne, at eleverne hurtigt udvikler sin bevidsthed omkring sin rolle i disse samtaler, at eleverne har lang vej endnu før de har overblik på deres egen individuelle læring, at eleverne oplever at blive set/hørt/taget alvorligt, at disse samtaler er kommet for at blive og udvikles, vi vil også arbejde med hvornår og hvor samtalerne afholdes Vi arbejder stadig mere bevidst med læringseffekt i vores undervisning. Hvad er den bedste metode, hvad skal vi særligt have foks på, hvordan skal organisere os, mm. I den sammenhæng er Rudersdal Skolevæsen gået ind i et stort projekt kaldet: Synlig Læring Det er et 4-kommune-projekt som har fået 7 mio. kr. i støtte fra AP Møller-fonden. Det fokuserer på konstant at udvikle undervisningen sammen, således at vi får det største læringsudbytte hos eleverne. Denne fælles udviklingskultur med fokus på læringseffekt er et stærkt og godt tiltag i den samlede vision for Rudersdal Skolevæsen. Bevægelse: Skolereformen har en meget ambitiøs vision omkring børns sundhed og trivsel. Politikerne har sat en ramme med krav om 45 minutters bevægelse hver dag i gennemsnit og alle forventer øget læringseffekt. Denne ramme kan udmøntes på et utal af måder og bevægelsesmissionen har mange facetter. Forventningerne er store. Skolen skal medvirke til at fremme sundheden: hjerte/kar, BMI, kondition, koordination, muskelstyrke, immunforsvar, mm - og få det til at spille sammen med elevens læring (det kognitive), hvor de vigtige faktorer er motivation, personlig balance, koncentration, læringsmiljø, trivsel. Der er ikke en masse evidens/forsøg som viser en tydelig sammenhæng mellem bevægelse og læring men der heller ingen tvivl om at vi skal dyrke både det kognitive og sundheden og fællesskabet - for at danne og udvikle eleverne bedst mulig. 4

5 Skolens afdelinger har lagt bevægelse ind i skoledagen på lidt forskellig vis med i gennemsnit 45 min pr dag (150 t pr år). Indskolingen: På årsbasis skal eleverne have 150 timers bevægelse. Udover idrætstimerne, som på årsbasis svarer til 60 timer, så har vi 3-4 hele dage; høvdingebold, motionsdag, rundbold dag, samt en kommunal idrætsdag pr. årgang. Udover dette har vi et løbebånd om morgenen. Den resterende bevægelsestid bliver indtænkt i fagene i form af aktiviteter, hvor bevægelse indgår - det være sig stjerneløb, ord- eller tal stafet, brain breaks osv. I forbindelse med pausetiden efter spisningen, så er der også mulighed for at deltage i voksenstyrede bevægelsesaktiviteter. Disse aktiviteter styres af mange pædagoger. At indskolingseleverne er glade for deres nye skoledag, at de alle deltager positivt og aktivt i bevægelsestilbuddene, at det bare virker. Middagspausen er en stor (bevægelses)succes og vi fornemmer færre konflikter blandt eleverne Mellemtrinnet har idræt i 3x 45 minutter. Alle ugens dage har vi middagspause i det fri hvor der er ekstra pædagogmandskab på til at sætte bevægelsesaktiviteter i gang. Der er fokus på at have bevægelse i fagene. Disse ting suppleres med motionsdag, brainbrakes, id.dage, mm. Mellemtrinnets elever er rigtig glade for, at der er flere voksne i pausen efter spisning. Mange elever bruger aktivt de tilbud, som pædagogerne tilbyder, mens nogen ikke har benyttet sig af tilbuddene hen over vinterperioden. Børnene vil rigtig gerne røre sig, men synes, at det er besværligt når det er koldt og regnfuldt og de har meget overtøj på. Andre synes at det har været godt, at der har været indendørs tilbud med f.eks.at lave yoga med en pædagog. Flere at børnene nævner, at de i timerne laver brain brakes, cl strukturer og forskellige stafetter, men de kobler det ikke til temaet bevægelse. Udskolingen i blok 3 har valgt at tillægge idrætsfaget en ekstra ½ time, den øvrige bevægelsestid er tillagt fagene. Bevægelsen foregår enten som brain braeks imellem forskellige aktiviteter, som en bevægelsespause i frisk luft eller som en del af fagene. Det kan fx være en matematikstafet eller en walk and talk. Det vigtige er at have et godt fælles læringsmiljø, med energi og koncentration til læring. Bevægelse og breaks er styret af læreren. Gennem efteråret 2014 hørte vi vedvarende fra vores elever i udskolingen at de syntes at middagspausen var blevet for kort fra 45 min til ½ time. Dette gjorde at vi udvidede pausen med 10 minutter fra d Vores første erfaring er: At det i starten af skoleåret gik det godt med at få inddraget bevægelsen, og en del klasser oplevede, at de fik et bedre sammenhold, på grund af de forskellige bevægelsesaktiviteter. Vi har dog igennem de sidste måneder oplevet lidt udfordringer ved at få indlagt den krævede bevægelse, enten på grund af dårligt vejr(regnvejr) eller at det er så koldt, at man bliver nødt til at have overtøj på osv., sådan at man ikke bare lige smutter udenfor og er i gang med det samme. Vi skal i den sammenhæng blive bedre til at indtænke hele skolens indendørs arealer som mulige steder til bevægelse. De fleste elever vil heldigvis gerne bevæge sig. Det er fortsat 5

6 vigtigt at have fokus på, hvordan vi kan gøre eleverne medansvarlige i forhold til, at de får den krævede bevægelsestid og samtidig styrke det sociale sammenhold. Træningstimer: I indskolingen indgår de 2 ugentlige træningstimer som en integreret del for alle elever og ligger som afslutning på skoledagen mellem kl. 8 og Lærerne fra klasserne udnytter tiden til træning af aktiviteter, som har sammenhæng med fagenes indhold. Vores første erfaringer er, at når træningstimerne er en naturlig del af alle elevers skoledag, så er successen stort set i hus. På mellemtrinnet er skoledagen længere end i indskolingen og de 3 træningstimer pr uge ligger sidst på dagen. Timerne bruges som et tilbud og aktiviteterne er: lektiecafe, holdtimer, ekstra læsestøtte, ekstra træningsopgaver. Eleverne støttes særligt i dansk og matematik. Lærerne arbejder meget med at skabe sammenhæng mellem fagene og træningstimerne og få eleverne til at se mulighederne i træningstimerne. Der er altid et indholdstilbud til eleverne. Vores første erfaringer er blandede. Dele af træningen virker rigtig godt og andre dele af træningen er udnyttet meget lidt. Eleverne virker ofte trætte, de lokkes fra træning af mange andre muligheder. Andre elevers fravalg smitter. I udskolingen ligger træningstimerne som ydermoduler. På alle årgange er det muligt for de elever, der er særligt udfordrede, at få støtte i dansk og matematik på lidt mindre hold 1 time ugentligt. Derudover er der for de øvrige elever mulighed for at få mere overordnet støtte og hjælp til at færdiggøre projekter eller andre hjemmeopgaver. vi oplever at de elever, der deltager på de lidt mindre dansk og/eller matematikhold, får et godt udbytte af træningstimerne. De øvrige elever udnytter træningscaféen mere sporadisk og ofte er det i forbindelse med noget gruppearbejde, at de vælger at bruge træningstiden på skolen. 7.klasseelevernes udbytte af træningstiden er meget afhængig af den enkeltes motivation En del elever siger, som begrundelse for at fravælge træningstiden er, at de hellere vil have en pause fra skolearbejdet, før de går i gang med deres hjemmeopgaver samt at de gerne vil sidde derhjemme i andre omgivelser. Vi vil se på, hvorvidt træningstiden kan placeres på andre tidspunkter af skoledagen, og hvordan man evt. kan organisere træningen i sammenhæng med fagene, sådan at flere elever oplever det som givtigt at bruge træningstiden herovre. Generelt ser vi frem til, at vi snart må planlægge en obligatorisk dagligdag for alle, hvor træning bliver en integreret del af skoledagen. Træningstimernes frivillige benyttelse og tidsmæssige fastlåsning som ydertimer sidst på skoledagen som var et planlægningsvilkår indtil næste folketingsvalg - har betydet at det har været svært at få alle elevers tilslutning til disse timer. 6

7 Mediebilledet om Medarbejderne Vores Sjælsøskole-billede: På lærersiden er det en kæmpe forandring/omstilling med skolereformen, al arbejdstid skal udføres på skolen, flere undervisningstimer og mindre forberedelsestid, registrering af al arbejdstid. Vi oplever, at alle medarbejderne yder en kæmpe indsats for at få alle de nye elementer bedst muligt i spil Lærerne tager udfordringen op på fornemmeste vis og sørger for at kerneydelsen elevernes læring bliver tilrettelagt og udført på den bedste måde. Vi arbejder hen mod et endnu tættere fagteamsamarbejde for at øge samarbejdet omkring elevernes læring, videndeling og udvikling af undervisningen. Sygefravær: Sjælsøskolens sygefravær er ikke højere end før. Flytninger: der er to lærere som er flyttet til en skole som ligger tættere på deres bopæl der er ikke sket flytninger på pædagogsiden Vi har tilstrækkeligt med lærerforberedelsesfaciliteter Pædagogerne har også fået nogle ændrede arbejdsvilkår mere tid sammen med eleverne og meget mere med omkring eleverne i forskellige læringssituationer Generelt: Vi synes, vi er vi kommet godt i gang med Folkeskolereformen version 1.0. Vi er glade for og stolte af vores arbejde. Vi har også peget på ting, som vi vil arbejde med at udvikle. Vi er ikke i mål og færdige med at udvikle os faktisk kommer vi aldrig i mål, men vil altid være på vej, med nye tanker, nye retninger, nye udviklinger af vores praksis. Vi arbejder altid med at skabe en endnu bedre skole for alle skolens elever. En skole, der udfordrer eleven, der hvor eleven er, så de dagligt går hjem med en oplevelse af, at have lært noget nyt, der kan være med til at styrke deres selvværd og videre læring og udvikling. Hvis I har spørgsmål eller kommentarer ang. Skolereformen enten generelt eller til denne specifikke status, så hører vi, som altid, gerne fra jer forældre. De bedste hilsner fra Personalet på Sjælsøskolen og ledelsen/frank 7