Mødeindkaldelse for Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen. Mandag d. 16. juni 2014 kl. 10:00 til Hos

Transkript

1 Mødeindkaldelse for Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen Mandag d. 16. juni 014 kl. 10:00 til Hos DI, Ambition H.C.Andersens Boulevard København V Indtjekning i receptionen Udviklingsudvalgets medlemmer A-siden Christine B. Henriksen, DI Organisation for erhvervslivet Hanne Lindberg Greisen, DI Jette Nielsen, Radiometer Svend Jensen, Bosal-Sekura Vakant plads B-siden Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen Torben Andresen Lindhardt, Dansk Metal Benedikte Maul Andersen, 3F industrigruppen Niels Rude 3F Østfyn, Uddannelsessekretær IF-sekretariatet: Hanne Hvitfeld Afbud Herluf Schmidt, Carpenter aps Sussie Justesen Side 1 af 9

2 Tema: Praktikmål OPSUMMERING AF DAGSORDEN Oplæg til dagsorden 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.. Godkendelse af referat. Opfølgning fra mødet 7. marts 3. Meddelelser 3.1. Formandskabet 3.. Medlemmer 3.3. Sekretariatet 4. Ændringer i uddannelsen 4.1. EUD-reform Ministeriets tidsplan 4.. Udviklingsredegørelsen for Ændringer i uddannelsesordningen 5. Tema: Praktikmål 5.1. IOP overgangskompetencer 5.. Praktikmål 6. IOP s vækstpotentiale 6.1. IOP i J&M 7. Orienteringspunkter 7.1. Nyt fra LUU 7.. Nygodkendte virksomheder 7.3. Aktivitetsliste 8. Eventuelt 9. Mødekalender Side af 9

3 Bilagsliste Nr Bilag Referer til punkt 1. Referat 7. marts 1.. Uddannelsesordning Praktikmål Nygodkendte virksomheder Aktivitetsliste 7.3 Side 3 af 9

4 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.. Godkendelse af referat Referatet fra 7. marts er Bilag 1.. Opfølgning fra mødet 7. marts Brochurer Brochuren vil blive sendt fysisk til godkendte virksomheder og elektronisk til LUU-medlemmer, 3F-lokalafdelinger, skuemestre og skoler. Orientering 3. Meddelelser Velkommen til det nyes udvalgsmedlem Niels Rude. Niels har i flere år været tilknyttet LUU på SDE (Odense Tekniske skole) Formandskabet 3.. Medlemmer 3.3. Sekretariatet 4. Ændringer i uddannelsen 4.1. EUD-reform Ministeriets tidsplan Implementeringen af EUD reformen forventes at blive presset på tid, både i ministeriet og i sekretariatet. Ministeriet har givet følgende foreløbige tidslinje for aflevering af materiale: 13. juni 014 Fastsættelse af overgangskrav fra grund- til hovedforløb. September/oktober Varedeklaration for uddannelsen. De faglige udvalgs information til kommende elever og deres forældre. De faglige udvalg skal angive, hvilke faglige niveauer eleverne skal opnå i uddannelsen. 1. januar 015 Nye bekendtgørelser og uddannelsesordninger Side 4 af 9

5 (incl. EUV-bilag). kvartal 015 Høring af bekendtgørelser og uddannelsesordninger ved faglige udvalg og skoler. 15. juli 015 Bekendtgørelser og uddannelsesordninger efter reformen træder i kraft. 3. kvartal 015 LUU skal sikre LUP og uddannelsesspecifikke fag. Orientering Dialog med ministeriet om EUV Elsebeth Pedersen fra Undervisningsministeriet deltager på UU IOP s kommende møde. Sekretariatet anbefaler, at udvalget diskuterer og opridser, hvilke emner, udvalget ønsker ministeriet sætter en særlig fokus på i et oplæg om IOP og EUV. Fra tidligere diskussioner er det noteret: 1) Elever, der skal gennemføre uddannelsen uden praktik vil ikke kunne udarbejde praktikrapporter. Dette betyder, at eleverne ikke får demonstreret kompetencer inden for skriftlig formidling. Desuden giver praktikrapporterne en mulighed for at vurdere kompetencen til at gennemføre projekter i virkeligheden inden for arbejdsorganisatoriske, miljømæssige eller lign. temaer. Kompetencen til at identificere en problemstilling, gennemføre et analysebaseret projekt samt gennemføre ændringerne heraf, er en IOP kompetence, som EUV en ikke giver mulighed for at kunne realisere. ) IOP-elever har typisk flere teknisk-faglige færdigheder end almene, men med den nye reform er der lagt op til, at voksne ikke skal have grundforløbet. Det betyder, at de almene kompetencer skal erhverves uden for et IOP-miljø. Dette harmonerer ikke med uddannelsens helheds og projekt fokus. 3) Standardiserede voksenforløb. I hvilket omfang bliver det muligt? Udvalget bedes supplere med temaer, der er relevante at få ministeriets kommentarer til. Diskussion Side 5 af 9

6 4.. Udviklingsredegørelsen for 015 Sekretariatet indsender årligt en redegørelse til Undervisningsministeriet om de ændringer, udvalget ønsker at foretage i uddannelsens bilag og uddannelsesordning. Det er af denne redegørelse, at store emner, som f.eks. nedlæggelsen af Trin montage, eller mindre, som ændring af et kompetencekrav skal fremgå. EUD-reformen betyder, at uddannelsen rent administrativt skal gennemskrives, idet ministeriet har ændret beskrivelsesrammen. (Den første gennemskrivning er allerede set med overgangskravene mellem grund og hovedforløb.) Det er derfor en oplagt mulighed for at få diskuteret og ændret uhensigtsmæssigheder i uddannelsens beskrivelser, som de ser ud i dag. Sekretariatet anbefaler, at udvalget til det kommende møde diskuterer IOP-uddannelsens opbygning og indhold. Udvalget bedes derfor tilkendegive, om der er særlige elementer sekretariatet skal være opmærksomme på. Sekretariatet forventer at sætte fokus på: Uddannelsens kompetencer Trin -produktivitet. Kan dette trin gøres skarpere, så flere virksomheder kan se nytten heraf? Trin svendeprøven skal tilpasses Industrioperatøruddannelsen med skarpere profiler, herunder IOP med en tydelig-metalprofil Sekretariatet vil i udviklingsredegørelsen sikre, at de opgaver der løses, bl.a. med overgangskrav mellem grund- og hovedforløb, vil kunne ændres, når ministeriet beskriver EUV en i løbet af efteråret. Diskussion og beslutning 4.3. Ændringer i uddannelsesordningen Uddannelsesordningen for IOP fra 15. juli 014 er sendt i høring ved skolerne. Uddannelsesordningens primære ændringer: Indsættelse af en standardmerit for Produktører til uddannelsen (side ) Side 6 af 9

7 En præcisering af skolernes indsendelse af svendeprøveopgaver (Side 9) Bilag er uddannelsesordningen gældende fra 15. juli. Udvalget bedes godkende ændringerne. Beslutning 5. Tema: Praktikmål 5.1. IOP overgangskompetencer Sekretariatet medbringer på mødet de overgangskrav mellem grund- og hovedforløb, der er indsendt til ministeriet. Overgangskravene formodes sammen med praktikmålene at danne grundlaget for vurderingen af, hvorvidt elever over 5 år skal have EUV 1, eller 3. Orientering 5.. Praktikmål Sekretariatet har tilstræbt at bruge den samme taksonomi som ministeriet har lagt op til skal bruges ved beskrivelse af overgangskravene. Sekretariatet vil på mødet kort gennemgå, hvordan den er opbygget. Praktikmålene er opdelt i 7 områder. Områderne er opstillet fælles i IF, og der er i et vist omfang overlap med kategorisering af overgangskravene. Praktikmålene skal bruges som en del af vurderingsgrundlaget for relevant erhvervserfaring og er derfor forsøgt præciseret i forhold til tidligere, uden at dette dog skulle give udfordringer for praktikvirksomhederne. Bilag 3 er sekretariatets oplæg til nye praktikmål for IOP. Udvalget bedes diskutere og godkende oplægget. Sekretariatet vil efter UU s behandling sende praktikmålene til LUU og skoler til kommentering. Diskussion og godkendelse 6. IOP i J&M Kubix og Territory afsluttede deres arbejde i starten af april. De to analysebureauer anbefaler, at der som første skridt bliver lavet en tydelig metalprofil. Herefter anbefales det, at promoveringen af uddannelsen over Side 7 af 9

8 for metalvirksomhederne laves i samarbejde med skolernes praktikpladsopsøgende medarbejdere/virksomhedskonsulenter. Analysebureauerne anbefaler, at denne del laves regionalt inden metoden gennemføres på landsplan. Sekretariatet vil beskrive metalprofilen efter sommerferien. Sekretariatet arbejder på at finde ekstern finansiering af den anden anbefaling. Det kan være AUB midler eller projektet kan realiseres i samarbejde med en region. Orientering 7. Orienteringspunkter 7.1. Nyt fra LUU Celf har flere udfordringer med at få LUU for (Produktør og) Industrioperatør til at fungere. Skolen har de seneste år kun haft et virksomhedshold ad gangen, hvilket ikke inspirerer andre virksomheder og disses medarbejdere til at deltage i LUU arbejdet. Ved seneste LUU møde udarbejdede skolen, det eneste tilbageværende LUU medlem og sekretariatet derfor en plan for, hvordan skolen i efteråret kan arbejde for at få et LUU sat op. Samtidig vil skolen få udvidet sin portefølje af IOPvirksomheder og dermed muligheden for at starte uddannelse af flere IOP ere på Lolland-Falster. Generelt har LUU fokus på IOP elevers evaluering af forløb og undervisning. Flere LUU er får efterhånden systematisk tilbagemeldinger fra elev-evalueringer, og der bruges en del mødetid på at sikre, at evalueringerne bruges konstruktivt af skolerne. Ingen LUU er begyndt arbejdet med at udvikle egen praktikvejledning. Sekretariatet har grundet udvalgets udvikling af samme ikke presset på, men forventer, at praktikmålene efter UU s behandling (pkt. 5) sendes til LUU til kvalitetssikring. Tradium har lavet en ny brochure om IOP-uddannelsen. Brochuren kan ses her 7.. Nygodkendte virksomheder Nygodkendte virksomheder fremgår af bilag 4. Virksomheder som tidligere er blevet godkendt til et ubegrænset antal praktikpladser, har nu fået sat et an- Side 8 af 9

9 tal på deres godkendelse. Sekretariatet har efterfølgende sendt brev til de berørte virksomheder og givet dem mulighed for at få op- eller nedjusteret deres nye godkendelsesantal. Lidt under 1/5 har reageret med små justeringer. Orientering 7.3. Aktivitetsliste Aktivitetslisten er bilag 5. Der er i alt 41 elever i gang med uddannelsen. Orientering 8. Eventuelt 9. Mødekalender 16. september Sekretariatet har aftalt med Elsebeth Pedersen fra Undervisningsministeriet, at hun informerer udvalget om EUV (erhvervsuddannelse for voksne). Hun vil også kunne deltage, hvis mødet foregår på Learnmark i Horsens. 18. december Beslutning Side 9 af 9

10 Referat af møde i Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen Torsdag d. 7. marts kl :30 Hos Radiometer Medical ApS Åkandevej Brønshøj Indtjekning i receptionen Dagens program 10:00 Morgenmad. Introduktion og rundvisning på Radiometer Oplæg af Industrioperatør (udlært 013) om uddannelsen og virksomheden 11:30 UU-mødet 1. del (dagsordenspunkt 1 til 4) 1:30 Frokost 13:00 UU mødets. del (dagsordenspunkt 5.1) IOP i J&M. IOP s vækstpotentiale inden for Jern og Metalindustrien Oplæg ved Kubix og Territory 14:00 UU mødets 3. del (dagsordenspunkt 5. til 9) 15:30 Forventet mødeafslutning Mødedeltagere: Udviklingsudvalgets medlemmer A-siden Christine B. Henriksen, DI Organisation for erhvervslivet Hanne Lindberg Greisen, DI Jette Nielsen, Radiometer Vakant plads B-siden Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen Herluf Schmidt, Carpenter aps Benedikte Maul Andersen, 3F industrigruppen Vakant plads DI Sofie Hjorth Vesløv IF-sekretariatet: Hanne Hvitfeld Sussie Justesen Afbud Torben Andresen Lindhardt, Dansk Metal Svend Jensen, Bosal-Sekura Side 1 af 13

11 Tema: Godt på vej mod EUD reformen OPSUMMERING AF DAGSORDEN Oplæg til dagsorden 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.. Godkendelse af referat. Opfølgning 3. Meddelelser 3.1. Formandskabet 3.. Medlemmer 3.3. Sekretariatet 4. Tema: Godt på vej mod EUD-reformen 4.1. EUD reformens hovedpunkter 4.. Reformens udfordringer for Industrioperatøruddannelsen 4.3. Standardmerit og voksenforløb 4.4. IOP og Maskinsnedkeruddannelsen 4.5. Realkompetencevurderingsskema 4.6. Praktikmål 5. IOP s vækstpotentiale 5.1. IOP i J&M 5.. IOP s vækstpotentiale i alle brancher 6. Handlingsplan for UU Industrioperatør 6.1. UU IOP s indsatsområder 6.. Handlingsplan for UU IOP 7. Orienteringspunkter 7.1. Nyt fra LUU 7.. Nygodkendte virksomheder 7.3. Aktivitetsliste 8. Eventuelt 9. Mødekalender Side af 13

12 Bilagsliste Nr. Navn Refererer til punkt nummer 1 Referat Håndbog Ud over rampen 3 Opslag om industrioperatøruddannelsen i 3F bladet Aftale om reform af erhvervsuddannelserne (UVM) Aftaletekst om EUV 4. 6 Opgaver i forbindelse med EUV 4. 7 Standardmerit til industrioperatøruddannelsen Grundforløbspakker Vejledningen til IKV-værktøjet Vurderingsværktøjet Industrioperatøruddannelsens nuværende praktikmål IOP i J&M - Samlende notat Handlingsplan for UU IOP Nygodkendte virksomheder Aktivitetsliste 7.3 Side 3 af 13

13 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 1.. Godkendelse af referat Referatet blev godkendt. Referatet fra er bilag 1. Beslutning. Opfølgning Fra udvalgets møde 17. december 013 er følgende opfølgningspunkter Brochure Brochuren om industrioperatøruddannelsen blev eftersendt til udvalgets medlemmer. Brochuren kan findes på IU s hjemmeside her Medielister Redigerede medielister over fagblade/on-line medier der skal orienteres ved tiltag inden for uddannelsen er revideret og tilsendt udvalgets medlemmer Brochuren om IOP ligger p.t. kun i elektronisk form. Der var et ønske i formandskabet om en brochure i papirform. Formandskabet kommer med beslutning. Udvalget pointerede at udviklet materiale skal bruges og opfordrer derfor til, at godkendte virksomheder, 3F afdelinger, skuemestre og andre i IOP-netværket tilsendes brochuren. RKV i IOP Værktøj til afklaring behandles under punkt 4.5 Standardmeritter Standardmeritter behandles under punkt 4.3 Praktikvejledninger Sekretariatet har udsendt materiale til LUU så der kan udarbejdes lokale praktikvejledninger IF konferencen 014 Håndbog om kommunikation Ud over rampen, der blev udarbejdet i forbindelse med IF/MI konferencen kan findes her. Håndbogen ligger også som Bilag i orienteringsbilagene Håndbogens budskaber kan være gode at have i baghovedet, når projektet om IOP i Jern- og Metalindustriens behandles under pkt Meddelelser 3.1. Formandskabet Side 4 af 13

14 Velkommen til udvalgets nye medlem Benedikte Maul Andersen. Benedikte er tiltrådt i 3F som uddannelseskonsulent d. 1. februar. Benedikte har tidligere været ansat i Undervisningsministeriet, hvor hun bl.a. har arbejdet med realkompetence. Kirsten Hansen udtræder af udvalget. Der er således vakante pladser i udvalget. 3.. Medlemmerne 3.3. Sekretariatet Tæppeindustrien påtænker en kampagne for at få uddanne både erfarne produktionsmedarbejdere og nye medarbejdere til industrioperatører. Undervisningen skal foregå på TEKO i Herning, hvor EUC Lillebælt varetager undervisningen. Sekretariatet er støt på følgende opslag om industrioperatøruddannelsen i 3F bladet. Bilag 3 4. Tema: Godt på vej mod EUD-reformen 4.1. EUD reformens hovedpunkter I slutningen af februar enedes hovedparten af folketingets partier om en reform af EUD-uddannelserne. Lovarbejdet omkring uddannelsen forventes færdigt inden sommeren. EUD reformen kommer til at fylde en betragtelig del af udvalgets, organisationernes og sekretariatets arbejde det kommende år. Den nye EUD skal kunne gennemføres fra sommeren 015. Bilag 4: Aftale om reform af erhvervsuddannelserne (UVM). Loven for den nye EUD reform skal være vedtaget 1. maj 014. I forhold til princippet om 10% afkortning af hovedforløbet for voksne oplyste formanden, at ministeren anerkender, at flere af IFs uddannelser i forvejen er afkortede. Disse bliver ikke yderligere afkortede. Rapportskrivning i praktiktiden et opmærksomhedspunkt for EUV uden praktik. Orientering 4.. Reformens udfordringer for Industrioperatøruddannelsen Baggrund Langt over 90 % af de som gennemfører IOPuddannelsen er voksne elever. Derfor er det særligt EUV-forløbene, der er interessante for IOP. Udvalget var enige om, at vurderingen om erhvervserfaring, som er relevant i forhold til et EUV 1 forløb, må tage udgangspunkt i uddannelsens praktikmål. Realkompetencevurderingen bliver også et visitationsredskab og bør tidsmæssigt ligge, inden eleven går i gang. Aftaleteksten arbejder med 3 typer af forløb for elever over 5 år: EUV 1: Voksne med mindst års relevant erhvervserfaring skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktik. (Svarende til GVU i dag). De års relevant erhvervserfaring betyder, at man ikke skal have grundforløb. Konsekvensen af dette må være, at erhvervserfaringen skal kunne afspejles i grundforløbets indhold. Dette betyder også, at de kompetencer der i dag ligger i grundforløbet, skal sikres også selv om eleven kun skal have hovedforløbet. Side 5 af 13

15 EUV : Voksne med relevant erhvervserfaring eller med en tidligere gennemført uddannelse skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne, hvori der kan indgå op til års praktik. Skoletiden skal være 10% kortere end et ordinært EUD forløb. Eleverne kan modtage Grundforløbets. del. EUV 3: Voksne uden relevant erhvervserfaring får et uddannelsesforløb, der svarer til et EUD-forløb. (Dog uden GF1). Bilag 5: Aftaleteksten for EUV-forløb. (Kapitel 5). Hele it-delen er vigtig at tale om i forbindelse med reformen. Udvalget diskuterede, hvorvidt det vil give mening at arbejde for, at hovedforløbet består af 3 uger, frem for de 18 for at sikre de kompetencer der i dag ligger på grundforløbet (sådan som den standardiserede model for voksne ser ud). Flere faglige udvalg vurderer, at det vil være via en reduktion af de valgfri specialefagsuger, man vil kunne skære de 10%. UVM s fremlæggelse af reformen kan findes her. IU arbejder samlet med at identificere de opgaver de faglige udvalg ifølge aftaleteksten kan forvente. Teamet der arbejder med EUV går ud fra den model der er illustreret i Bilag 6. Her er identificeret følgende opgaver: A. Udvikling af et værktøj, som skolerne kan anvende til at placere voksne over 5 år i enten kategori 1, eller 3. Værktøjet skal fastslå, hvad relevant erhvervserfaring er. Beskrivelsen skal indeholde afgrænsningen mellem de tre kategorier (Teamet er ikke sikker på, hvorvidt disse kriterier er hæftet på hver enkelt uddannelse) B. Udformning af faste objektive kriterier/regler for godskrivning og afkortning for relevant uddannelse og erhvervserfaring. Kriterierne skal kunne give skolen mulighed for objektivt at godskrive eleven i forhold til skoletiden og for, at det faglige udvalg kan træffe afgørelse om afkortning af praktiktiden. C. Udformning af værktøj til brug for en individuel realkompetencevurdering og evt. yderligere afkortning af uddannelsesforløbet. Værktøjet skal sikre en tilstrækkelig ensartet individuel vurdering og afkortning på tværs af skolerne. Det forventes, at standardiserede voksenforløb EUV en har 10% kortere skoledel end et EUD forløb. Under den politiske behandling af aftalen svarer ministeriet på en Side 6 af 13

16 forespørgsel, at 10% af forkortelsen kan diskuteres ved korte uddannelser. Sekretariatet forventer derfor, at udvalget på sigt skal i dialog med ministeriet, idet det er den umiddelbare faglige vurdering, at IOP eleverne ikke kan indfri slutmålene for voksne ved en reduktion af skoleugerne. Udvalgets arbejde med standardmerit samt arbejdet med udvikling af et værktøj til en ensartet IKV/merit/GVU vurdering forventes at imødekomme opgaverne B og C. Det væsentligste punkt i opgave A bliver at få konkretiseret relevant erhvervserfaring som er forudsætningen for, hvilken udgave af A, B og C eleven skal vejledes videre til. Relevant erhvervserfaring kommer til både at skulle imødekomme praktikmål og undervisningsmål. Bemærk: Teamets arbejde er baseret på fortolkninger af aftaleteksten. Der vil derfor ske ændringer i forhold til den endelige lovgivning og forvaltningen heraf. Det forventes at lovgivningen er på plads til sommer. Orientering 4.3. Standardmerit og voksenforløb Grundforløbspakkerne er opbygget af AMU-kurser i det omfang det kan lade sig gøre. Udvalget har gennem 013 arbejdet for at lave standardiserede voksenforløb, samt standardmeritter for elever med hhv. drifts- og medicooperatøruddannelsen samt uddannede produktører. Bilag 7 er en visuel fremstilling af de forskellige standardmeritter. Standardiseret voksenforløb for erfarne produktionsmedarbejdere. (1. hjælp og elementær brandbekæmpelse eksisterer kun som EUD-fag, men der findes et tilsvarende kursus Håndtering af uheld og ulykker (47115), som kunne være relevant, såfremt der ikke sættes krav om 1. hjælpsbevis som overgangskompetence mellem grundog hovedforløb. Læs om kurset her) Udvalget tilsluttede sig for det standardiserede uddannelsesforløb for uddannede Produktører i bilag 7. De andre IF-uddannelser arbejdes der videre med. Standardiseret voksenforløb for elever uden produktionserfaring via AMU Standardiseret voksenforløb for medico- og driftsoperatører Standardiseret meritforløb for produktører og andre IF-kortuddannede inden for industrien. De standardiserede forløb er udarbejdet på baggrund af sammenligningen mellem IOP uddannelsens kompetencemål både for grundforløbet og hovedforløbet samt undervisningsmålene for uddannelsens fag sat over for Side 7 af 13

17 AMU-kursernes kompetencemål. Uddannelsens praktikmål er tillige integreret i det omfang praktisk erfaring konkret har kunnet indfri praktiktid. Sekretariatet har vægtet, at Trin blev indarbejdet i præsentationerne. Bilag 8 er de Grundforløbspakker der vil kunne give merit til det standardiserede forløb for voksne uden industriel produktionserfaring. Det blev besluttet, at udvalget venter med en samlet præsentation af grundforløbspakker, men lader materialet indgå i det videre arbejde. Sekretariatet vil på mødet gennemgå de 4 standardforløb. Indstilling Sekretariatet indstiller, at udvalget diskuterer de standardiserede forløb og godkender opbygningen. Sekretariatet indstiller desuden at forløbenes indhold og længde gennemarbejdes af uddannelsens skoler, inden udvalget endeligt godkender standardmeritterne på udvalgets møde 16. juni. Standardmeritterne vil således være gældende fra august 014. Udvalget besluttede ikke at følge sekretariatets indstilling om at indkalde til skole- lærermøde på nuværende tidspunkt men afvente UVM s konkretisering af de faglige udvalgs arbejde i forbindelse med reformen. Beslutning 4.4. IOP og Maskinsnedkeruddannelsen Hanne deltager i møde om det videre arbejde d. 4. april. Sekretariatet samarbejder fortsat med træindustriens uddannelsesudvalg for at få skabt merit mellem maskinsnedkeruddannelsen og industrioperatøruddannelsen. Uddannelsernes opbygning og fokus bevirker, at arbejdet er mere omfattende end først antaget. Forventningen er fortsat, at det er fagligt muligt at skabe en merit fra industrioperatøruddannelsen til maskinsnedkeruddannelsens Trin og fra produktionsassistenten (maskinsnedkeruddannelsens trin 1) til industrioperatøruddannelsens trin. Orientering 4.5. Individuelt IKV-værktøj IKV-værktøjet blev præsenteret på mødet. Værktøjet til den individuelle realkompetenceafklaring har været gennemprøvet ad tre omgange på Arla produktioner og er derfor ved at have fundet sin form. Det samme er praksis i forbindelse med anvendelsen af skemaet. Vurderingsværktøjet (bilag 10) er regnestykket for, hvad eleven mangler og skal omsættes til en egentlig plan. Det ønskes, at værktøjet gøres lidt mere let læseligt. Eventuelt kunne Arla tages med som sparringspartner. Bemærkningsfeltet foreslås ændret til Begrundelse. Derved får man en begrundelse for, hvorfor/hvorfor ikke der er sat kryds i den pågældende rubrik. Side 8 af 13

18 Sekretariatet har udarbejdet en foreløbig vejledning til værktøjet. De tre skoler har netop gennemført den sidste afprøvning af skema og praksis, og deres justeringer mangler at fremgå af vejledningen. Udvalget har tidligere fået tilsendt Test Testesen som eksempel på hvordan værktøjet fungerer i praksis. Bilag 9 er vejledningen til IKV-værktøjet. Bilag 10 er vurderingsværktøjet. Indstilling Sekretariatet indstiller, at udvalget kommenterer på værktøj og vejledning. Det vil i første omgang gives som information til IOP skolerne. Når lovgivningen af EUD og EUV er på plads, skal værtøjet tilpasses denne lovgivning og implementeres i skolernes arbejde senest fra sommeren 015. Klagevejledningen skal fremgå tydeligt i materialet. Amukurs.dk vil fremadrettet kunne bruges til at hente informationer om tidligere gennemførte amu-kurser via den nye funktion Min profil. Systemet kan hente kurser der er gennemført fra 004 og frem. Udvalget vil gerne orienteres om Arlas forløb. Udvalget kommenterede, at eleverne ikke vurderes i forhold til kompetencerne i de valgfri specialefag. Skemaet regner med 5-ugers muligheden, men dette ses også som buffer, hvor elever kan få godskrevet et eller flere kurser og dermed få en uddannelsestid der giver hele hold. Beslutning 4.6. Praktikmål Praktikmålene er i dag en væsentlig parameter i afgørelsen af, om en kommende elev skal have en uddannelsesaftale eller en GVU-plan. En konsekvens af EUDreformens ordlyd lægger desuden op til, at praktikmålene også kan inddrages, når kriterierne for relevant erhvervserfaring skal konkretiseres. Der var enighed om, at praktikmålenes ordlyd skal skærpes, og det skal være tydeligere for både elever, virksomheder og skoler, hvad målene er. Samtidig skal de være let læselige. Udvalget tilslutter sig, at arbejdet gøres i samarbejde med skolerne. Indstilling Sekretariatet indstiller på denne baggrund, at Industrioperatøruddannelsens praktikmål i ordlyd skærpes, så det bliver tydeligt for elever, virksomheder og skoler, hvad målene er. Sekretariatet indstiller, at arbejdet med at skærpe ordlyden sker i samarbejde med skolerne. Bilag 11 er Industrioperatøruddannelsens nuværende praktikmål. Beslutning Godt på vej mod EUD-reformen Det indstilles, at sekretariatet afholder et seminar for IOP skolerne og deres lærere. Dette gøres for både at sikre en ensartet fortolkning af reformen og få indhentet en koordineret indsamling af viden om uhensigtsmæssigheder, som skolerne har oplevet ved den nuværende beskrivelse af uddannelsen i bilag og uddannelsesordning. Udvalget besluttede ikke at følge sekretariatets indstilling om at indkalde til skole-lærermøde på nuværende tidspunkt, men afvente UVM s konkretisering af de faglige udvalgs arbejde i forbindelse med reformen. Side 9 af 13

19 Den overordnede dagsorden vil være: EUD reformens konsekvenser for IOPuddannelsen EUV i praksis; standardiserede forløb for voksne og produktører EUV i praksis; værktøjer til den individuelle realkompetencevurdering Praktikmål Mødet forventes afholdt i slutningen af maj eller starten af juni. Sekretariatet håber at kunne invitere undervisningsministeriet til seminaret. Beslutning 5. IOP s vækstpotentiale 5.1. IOP i J&M I november 013 initieredes IF projektet IOP i Jern- og metalindustrien, som skal afdække, hvordan antallet af industrioperatører inden for jern og metalindustrien kan øges. Til at løse opgaven har udvalget allieret sig med analysevirksomheden Kubix og markedsføringsbureauet Territory. Kubix og Territory præsenterede den første udgave af analysens resultater. Analyserne tydeliggør, at der er behov for at udvikle en metalprofil, som virksomheder og de praktikpladsopsøgende medarbejdere kan bruge som udgangspunkt. I 000 udarbejdede Kubix en jobprofilanalyse for industrioperatørerne. Rapporten er lagt på hjemmesiden her. Projektet er opdelt i en analysefase og en fase, hvor markedsføringsstrategien skal fastlægges. Analysefasen har været delt i to tilgange; dels en identifikation af hvordan en IOP-virksomhed inden for J&M ser ud og dels en analyse af det nuværende arbejde for at markedsføre uddannelsen. Analysen er afsluttet og Territory og Kubix vil på udvalgets møde præsentere en første udgave af, hvilke konsekvenser analysens resultater har for en kommunikationsstrategi for markedsføringen af industrioperatøruddannelsen. Den endelige anbefaling af markedsføringsinitiativer bliver præsenteret for formandskabet i starten af april og vil efterfølgende blive sendt til udvalgets medlemmer. Bilag 1 er et opsamlende notat om analysernes hovedresultater. Orientering, oplæg og diskussion Analysen af den nuværende markedsføring tydeliggør, at det materiale der laves af skolerne er af forskellig kvalitet og har forskelligt fokus. Der er dermed ikke en entydig fortælling om IOP. Ingen af fortællingerne har dog en som metalvirksomhederne kan relatere sig til. Kubix s og Territorys første udgave, tager derfor udgangspunkt i, at der laves en samlet indsats, hvor udvalget tager beslutningerne. Den foreløbige anbefaling er, at der igangsættes et pilotprojekt, der både skal præcisere metalprofilen og uddanne de praktikpladsopsøgende medarbejdere i at præsentere IOP på metalvirksomhederne. Samtidig anbefales det, at der laves en samlet koordineret indsats med artikler i lokalblade, udarbejdelse af introducerende film, entydigt informationsmateriale der kan bruges af DI og 3F og i andre relevante netværk. Territory og Kubix afrapporterer 8. april, og denne eftersendes til udvalget efter formandskabets behandling. Side 10 af 13

20 Diskussion: I en periode lave målrettet fokus på AUB-ansøgningerne. Vi har nok ikke forholdt os strengt til dem, men blot blåstemplet. Måske Produktørmodellen er vejen frem en ung produktør og en voksen IOP er. Skolerne klædes bedre på til metalbesøg og være med til at tegne metalprofilen, så de får ejerskab til den. Materiale til ledelsen i virksomheden skal være fyldt med tal og materialet skal også give 3F mulighed for at vejlede deres medlemmer i retningen af uddannelse. Udvalget ønsker at få tydeliggjort, hvad en IOP er kan inden for de forskellige profiler. Operatør? En kaldeform, selv om man ikke er udlært. Der mangler fokus på, hvad der optager virksomhederne lige nu. Hvad kunne tænde dem? Automatik har alle fingrene nede i, sikkerhed, tryghed. 5.. IOP s vækstpotentiale i alle brancher Som en del af det samlede indsatsområde for IF skal udvalget i sin handlingsplan for 014 indstille, hvilke initiativer udvalget ønsker at gennemføre, for at sikre at industrioperatøruddannelsens vækstpotentiale bedre realiseres. Udvalget venter med at beslutte fokusområder til de endelige resultater af jern- og metalprojektet foreligger. Projektets resultater vil være klar inden næste udvalgsmøde d. 16. juni. Formandskabet vil sikre, at der ligger et oplæg til, hvordan vi griber det an. Der er i udvalget enighed om, at de faglige profiler er vigtige. Den gennemførte analyse af IOP i J&M tydeliggør, at der er flere områder, udvalget kan vælge at sætte fokus på i dette arbejde. a) Udbygningen af netværket omkring uddannelsen b) Faglige profiler på uddannelsen c) Markedsføringsmaterialet om uddannelsen d) Samarbejdet med skolerne, underviserne, markedsføringsafdelingerne og de opsøgende medarbejdere Listen kan blive forøget på baggrund af Territorys og Kubixs oplæg og udvalgets diskussion under forrige punkt. Indstilling Side 11 af 13

21 Sekretariatet indstiller, at udvalget beslutter, hvilke fokusområder der skal arbejdes videre med for at realisere noget af IOP s vækstpotentiale. Udvalgets beslutninger vil have indflydelse på handlingsplanen for 014. Beslutning 6. Handlingsplan for UU Industrioperatør 6.1. UU IOP s indsatsområder UU Industrioperatør har overordnet følgende opgaver i 014 Vækstpotentialet i IOP-uddannelsen EUV/EUD herunder standardmeritter og AMUpakker Faglige profiler Praktikmål Opgaveporteføljen vil formentlig være udbygget på baggrund af Udvalgets diskussioner ved mødet. 6.. Handlingsplan for UU IOP Handlingsplanen blev ikke godkendt. Bilag 13 er et oplæg til handlingsplanen for løsning af udvalgets opgaver i 014. Handlingsplanen er ikke statisk og kan blive udbygget gennem udvalgets møder. Indstilling Sekretariatet indstiller, at udvalget diskuterer og godkender handlingsplanen. Godkendelsen afventer bl.a. den endelige EUD-reforms ordlyd (og dermed identificeringen af opgaver i de faglige udvalg). Udvalget endes dog om, at de ved det kommende møde skal diskutere praktikmål og metalprofil. 7. Orienteringspunkter 7.1. Nyt fra LUU Sekretariatet har udsendt materiale til LUU medlemmer og skoler, så LUU kan udarbejde lokale praktikvejledninger på baggrund af de lokale undervisningsplaner. Sekretariatet har ikke modtaget information om, at LUU er startet på arbejdet. Mange af LUU s møder ligger dog parallelt med UU s møder, og derfor kan LUU have behandlet en praktikvejledning eller have planer om det. Praktikvejledninger fremgår dog ikke af nogle af de tilsendte dagsordener. Sekretariatet vil minde LUU om denne opgave, når resume og referat fra UU s møde rundsendes. LUU skal mindes om opgaven med at få LUP en og en lokal praktikvejledning til at hænge sammen. Desuden skal LUU medlemmerne opfordres til at indstille ændringer til praktikmålene, så disse kan indgå i udvalgets arbejde med ændringerne. Side 1 af 13

22 7.. Nygodkendte virksomheder Nygodkendte virksomheder fremgår af Bilag 14. Virksomheden med godkendelse fra december 013 oplyser, at de er i gang med den interne proces med udvælgelse af medarbejdere til uddannelsen. Det kan med glæde konstateres, at mange virksomheder gerne vil godkendes til Industrioperatøruddannelsen. Flere nye virksomheder fremgår også af aktivitetslisten med igangværende uddannelsesaftaler. Orientering 7.3. Aktivitetslisten Aktivitetslisten er Bilag 15. Efter udvalgets ønske fremgår antallet af udlærte fra skolerne nu af listen. Sekretariatet trækker aktivitetslisten fra skolernes system EASY-P. Skolerne skal registrere aftalerne straks efter de er indgået. Dog kan forskellige omstændigheder gøre, at nogle aftaler ligger et stykke tid, uden at blive registreret. Efter udvalgets møde har Erhvervsskolen Nordsjælland registreret 3 aftaler med Radiometer. 8. Eventuelt Sekretariatet ændrer praksis således, at eleverne fremgår af den skole, hvor de modtager undervisning, ikke nødvendigvis den skole hvor de administrativt er registreret pga. udlån af godkendelser eller andet. 9. Mødekalender juni: Mødet forventes afholdt på Learnmark i Horsens, med deltagelse af det lokale udvalg, som er tilknyttet Industrioperatøruddannelsen. Dagsordenspunkterne på mødet d. 16. juni vil være afgørende for, om mødet skal afholdes på Learnmark i Horsens. Formandskabet tager beslutning herom og udvalget orienteres hurtigst muligt. Mødets indhold vil følge handlingsplanen; Vækstpotentiale o IOP i J&M o Øvrige brancher Profiler i uddannelsen EUD/EUV o Resultatet af skoleseminar LUU s arbejde med praktikvejledning 16. september Mødet forventes afholdt på Skive Tekniske Skole, med deltagelse af det lokale udvalg, som er tilknyttet Industrioperatøruddannelsen. 18. december Mødet forventes afholdt i København. Side 13 af 13

23 Bilag Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 014 Industrioperatør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 39 af 11. april 01 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion og Udvikling. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 6. Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Ingen bemærkninger Til afsnit Uddannelsens varighed og struktur m.v. Industrioperatøruddannelsen har en varighed på år inkl. grundforløb Industrioperatør- produktivitet har en varighed på år og 8 måneder inkl. grundforløb Eksempel på uddannelsens struktur Industrioperatør Industrioperatør - produktivitet Grundforløb Hovedforløb Trin 1 Hovedforløb Trin Skole 0 praktik Skole 8 praktik Skole 5 praktik praktik Skole 5 praktik Skole uger uger uger uger 5 uger praktik De valgfri specialefag (5 uger i Trin 1 samt 1 uge i Trin ) fordeles i praktiktiden og bør normalt være gennemført, inden eleven påbegynder sidste skoleperiode. Perioderne med valgfri specialefag er principielt enkeltstående uger, der indpasses i det øvrige forløb efter relevans, udbudsmuligheder og afviklingstidspunkt. Det er væsentligt, at de kompetencer og kvalifikationer, som den enkelte elev har erhvervet sig igennem bl.a. erhvervserfaringer, synliggøres i undervisningen og inddrages som et aktiv i den løbende planlægning af projekter, temaer og undervisning gennem hele forløbet. Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Arbejdsorganisering som tema herunder kendskab til organisatoriske principper i produktionsvirksomheder og forskellige produktionsformer er et særkende for uddannelsen. 1

24 Produktivitet som tema herunder de forskellige produktionsfilosofier, som er oppe i tiden, eksempelvis LEAN-production med tilhørende produktivitetsfremmende tiltag såsom automatisering, 5S, Mål og resultatstyring, SMED, TPM, 0-fejl produktion, Kaizen, Six Sigma, Produktrationalisering med videre er vigtige dele af uddannelsen..produktivitet forståes også som konkurrenceparameter og som faktorer, der bidrager til skabelse af samfundsmæssig velfærd og værdier. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Elever, der har gennemført produktøruddannelsen, skal som udgangspunkt have en uddannelsestid på 1½ år til industrioperatøruddannelsens trin 1. Den endelige uddannelsestid og fordeling mellem skole- og praktikperioder fastsættes på baggrund af en individuel kompetencevrudering. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål kan findes på uddannelsesadministrationens hjemmeside. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i Bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation. I tabel 1 er beskrevet de fag, der gennemføres på hovedforløbet, herunder de valgfri specialefag som vælges i løbet af hovedløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet i tabel 1. Det gøres ved at planlægge et forløb, hvor fag fra tabel erstatter tilsvarende fag i tid og omfang på lavere niveau fra tabel 1. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte. Det gøres ved, at fag fra tabel erstatter tilsvarende fag fra tabel 1 undervejs i hovedforløbet.

25 Sagsnr.: Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard for faget Vejledende tid Trin 1 Industrioperatør Grundfag Uger,0,0 1, 1 Fremmedsprog, Engelsk Områdefag, 3, 4, 9, 13 Præstationsstandard 9,0 19,0 Rutineret,4 X X Arbejdsorganisering F,0 X X Trin Industrioperatør Produktivitet 1, 5, 6, 9 Styring, fejlfinding, Rutineret,4 X X reparation og vedligehold 3, 4, 5, 7, 8, 10, 11, 1 Produktion Rutineret, X X, 3, 7, 9,10, 11, 13 Produktudikling og produktion for operatører Rutineret,0 X X 3, 30 Opsamling og strukturering af idéer 4, 8, 9 Ledelsessystemer og interessentanalyse og kvalitet 6, 31 Logistikoptimering, Supply Chain Management 4, 5, 8, 30, 31 Optimer kvalitet og produktivitet med Lean værktøjer Rutineret,0 X Rutineret,0 X Rutineret,0 X Rutineret 3,0 X 3

26 Sagsnr.: ,, 4, 5, 30 Arbejdsmiljø 1,0 X for industrioperatører Valgfag,0,0 Almene Certifikatuddannelse C for kranførere Gaffeltruck - certifikatkursus Lastbilmonteret kran, certifikat D Robotter i industrien for operatører Robotbetjening for operatører Håndtering med industrirobotter for operatører Valgfri specialefag Præstationsstandard 5,0 6, ,4 X X ,1 X 45714,0 X , ,6 X X 43936,0 X X X Arbejde med ,4 X X elektricitet for operatører El-pnematik 441 0,6 X X Elteknisk kredsskema, ,0 X X udarbej- delse L-AUS, tavle og installationsarbejde , X X Operatørstyret vedligehold på automatiske maskiner Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion ,0 X X ,6 X X 4

27 Sagsnr.: Lagerstyring med stregkoder og håndterminaler IT og produktionsstyring for medarbejdere Logistik og samarbejde Lagerindretning og lagerarbejde Automatiske anlæg, hydraulik og fejlfinding Arbejdsorganisatoriske Videndeling og læring for medarbejdere Miljø og energiforbedringer i industrien Kommunikation i teams Kunde-leverandør forhold Valideringsopgaver for operatører Montage og justering af sensorer i procesindustri ON/OFF-regulering af produktionsanlæg PID regulering af procesanlæg Anvendelse af lokalvisende procesmåleudstyr Instruktion og oplæring på procesanlæg Reparation og vedligeholdelse for operatører ,0 X X ,0 X X ,0 X X ,6 X X ,0 X X ,6 X X 4840 X X 0, ,6 X X , X X ,6 X X ,4 X X 440 0,4 X X 441 0,6 X X ,4 X X ,6 X X 4434,0 X 5

28 Sagsnr.: Medicinal Fødevare Metal Driftsoptimering af produktionsforløb/flow Anvendelse af digitale PLCere for operatører Medicinalindustriel produktion GMP brush up operatører medicinalindustrien Produktionskemi for operatører Uorganisk kemi for operatører i procesindustrien Organisk kemi for operatører i procesindustrien Anvendelse af proceskemiske enhedsoperationer Produktionshygiejne - operatører fødevareindustri HACCP/egenkon-trol operatører i fødevareindustri Almen fødevarehygiejne obligatorisk certifikat Styringsteknik for operatører, procesindustri Processer og råvarer i levnedsmiddelindustrien Identifikation i procesindustrielproduktion ,0 X X ,8 X X ,0 X X , X X ,4 X X ,0 X X ,0 X X ,0 X X X X 0, 449 0,6 X X X X 0, X X 1, X X 1, X X 0,4 6

29 Sagsnr.: Emnetegning i retvinklet projektion (474) Kontrolmåling med fast og stilbart måleværktøj Manuel Statistisk Proces Control (SPC) IT-baseret Statistisk Proces Control (SPC) Laserskæring for operatører Operatør ved CNC-styret revolverstanser Pladeudfoldning klippe- bukke og valsemaskiner CNC drejning, overvågning og produktion CNC drejning, produktion og emnemåling CNC fræsning, overvågning og produktion CNC fræsning, produktion og emnemåling Opstilling og programmering, CNC-styret kantpresse Operatør ved CNC-styret kantpresse Operatør ved klippe, bukke og valsemaskiner Tegningslæsning og CNC-styring 474 0,6 X X ,6 X X X X 0, X X 0, ,0 X X ,0 X X 4656,0 X ,6 X X ,4 X X ,6 X X ,4 X X ,0 X X 45196,0 X X ,0 X X ,0 X X 7

30 Sagsnr.: Post Mag-svejs-kants plade/plade pr 135 Mag-svejs-kants plade/rør pr 135 Sikkert postarbejde Teknologisk forandring og postal logistik ,0 X X ,0 X X , X X ,8 X X 8

31 Sagsnr.: Tabel : Fag beskrevet med højere præstationsstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen, 9, stk. Fagnavn Præstationsstandard for faget Vejledende tid Bygger oven på faget: Præstationsstandard Arbejdsorganisering Avanceret,4 Arbejdsorganisering Rutineret Styring, fejlfinding, reparation og vedligehold Avanceret,4 Fejlfinding, reparation og vedligehold Rutineret Produktion Avanceret, Produktion Rutineret Produktudvikling og produktion Avanceret,0 Produktudvikling og Rutineret for operatører produktion Opsamling og strukturering af idéer Ledelsessystemer og interessentanalyse og kvalitet Logistikoptimering, Supply Chain Management Optimer kvalitet og produktivitet med Lean værktøjer Arbejdsmiljø for industrioperatører Avanceret,0 Opsamling og strukturering af idéer Avanceret,0 Ledelsessystemer og interessentanalyse og kvalitet Avanceret,0 Logistikoptimering, Supply Chain Management Avanceret 3,0 Optimer kvalitet og produktivitet med Lean værktøjer Avanceret 1,0 Arbejdsmiljø for industrioperatører Rutineret Rutineret Rutineret Rutineret Rutineret 9

32 Sagsnr.: Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål Trin 1 Industrioperatør Trin Industrioperatør Produktivitet, 6, 10, 1 Manuelle og automatiserede operatørfunktioner X 4, 5, 6, 9, 1 Fejlfinding, reparation og vedligholdelse X 7, 8 Lager og logistik X 10, 11 Energi og miljøforhold X 1, 3, 4, 5, 9, 1 Produktionsopgaver X 11, 13, Branchekendskab X 3, 6, 7, 31 Optimering og strukturering af ideer X 6, Logistikoptimering, Supply Chain Management X 3, 5, 6, 30, 31 Optimere kvalitet og produktivitet med Lean X 4, 7, 9 Arbejdsmiljø X Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Virksomheden skal under praktikperioden udarbejde en uddannelsesplan for uddannelsens praktikdel. For at fastholde bredden i uddannelsen, skal eleven i praktikperioden indgå i de af virksomhedens afdelinger og / eller funktioner, der er relevante for uddannelsen. Eleven skal i løbet af praktikperioderne på Trin 1 udarbejde minimum 3 praktikopgaver med stigende sværhedsgrad. Praktikopgaverne skal afspejle uddannelsens kompetenceområder. Eleven skal i løbet af praktikperioderne på Trin udarbejde mindst 1 praktikopgaver, foruden den virksomhedsrelaterede del af svendeprøveprojektet. Praktikopgaven skal afspejle uddannelsens kompetenceområder. Virksomheden formulerer praktikopgaverne samt stiller de fornødne ressourcer til rådighed for eleven. Ved afslutning af en praktikperiode udsteder virksomheden en praktikerklæring, som indgår i elevens uddannelsesbog. 10

33 Sagsnr.: Til afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. Svendeprøven Svendeprøvens formål er at vise elevens tilegnelse af kompetencemålene for uddannelsen Trin 1 Industrioperatør Svendeprøven består af en skriftlig og en praktisk prøve. Det faglige udvalg skal orienteres om den skriftlige del af svendeprøven senest 6 uger før svendeprøvens afholdelse. Svendeprøvens censorer skal orienteres om den praktiske prøves opsætning senest 1 uge før svendeprøvens afholdelse. Den skriftlige prøve Den skriftlige prøve afholdes inden den praktiske prøve. Prøven består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag og områdefag. Prøven varer klokketimer. Under besvarelsen har eleven egne notater, håndbøger samt lignende materiale til rådighed. Materialet skal godkendes af skolen. Den skriftlige prøve omfatter et opgavesæt, der normalt indeholder 5 opgaver fordelt som henholdsvis 0 generelle og 5 problemorienterede opgaver. De generelle opgaver inddeles i 10 hovedgrupper. Der skal normalt være en afkrydsningsopgave med 4 svarmuligheder og en opgave med formuleringssvar i hver hovedgruppe: Opgavesættet kan med fordel trækkes fra Industrioperatøruddannelsens opgavebank. De 10 hovedgrupper er: Råvare og materialekendskab Arbejdsmiljø og sikkerhed Kvalitetsstyring og overvågning Kommunikation og dokumentation Mekanisk forståelse Styringsteknik Arbejdets organisering Produktionsplanlægning, flow, logistik og lagerfunktioner Organisations- og forretningsforståelse Energi og miljø Opgaverne giver tilsammen 60 point og vægtningen skal fremgå af opgavesættet, fastsat af skolen. De problemorienterede opgaver udarbejdes som en case beskrivelse, hvortil der er 5 problemorienterede opgaver. Opgaverne skal omhandle: Tegnings og - diagramforståelse Dokumentationsforståelse Tekniske beregninger Skriftlig kommunikation Opgaverne giver tilsammen 40 point og vægtningen skal fremgå af opgavesættet, fastsat af skolen. 11

34 Sagsnr.: Den praktiske prøve Den praktiske prøve varer 6 timer. Den praktiske prøve bør så vidt muligt organiseres på en sådan måde, at det klart fremgår, at gruppernes arbejde vil være indbyrdes afhængigt af hinanden. Endvidere skal svendeprøven tilrettelægges således, at der gives mulighed for en individuel bedømmelse. Den praktiske prøves opgave skal omfatte: 1) Forberedelse, herunder - tilrettelæggelse og koordinering af teamarbejdet - anvende teknisk dokumentation og planlægningsværktøjer som grundlag for produktionen - fastlæggelse af kvalitetsniveau og kvalitetsstyringssystem ) Gennemførelse, herunder - indgå i teamorganiseret produktion - overvåge og betjene industrielle anlæg og maskiner samt udføre forebyggende vedligehold - identificere problemområder samt udvælge og anvende forbedringsværktøjer i produktionssammenhæng - identificere, lokalisere og udbedre driftsfejl samt udføre mindre reparationsopgaver - arbejde under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser samt forskrifter for hygiejne - udføre tilhørende lager og logistik funktioner - arbejde miljø- og energibevidst 3) Præsentation, herunder - Redegøre for produktionsforløbet og udvise innovative kompetencer i forbindelse med forslag om produktivitetsfremmende aktiviteter - kommunikere og rapportere Lærer og censorerne skal være til stede under udførelsen af den praktiske prøve af hensyn til bedømmelsen og for at sikre faglig vejledning. I bedømmelsen af den praktiske prøve indgår: 1) evaluering med censorer og lærer af udført arbejde og ) evaluering med censorer og lærer af elevens deltagelse i samarbejdet i gruppen. I bedømmelsen skal der lægges vægt på elevens evne til at sikre tværorganisatorisk planlægning, samarbejde og fleksibilitet i forhold til afvigelser i produktionen forårsaget af f.eks. ordreændringer, sygdom, ekstraopgaver, maskinnedbrud mv. Yderligere lægges der vægt på: - at eleven er i stand til at dokumentere og argumentere for egne og gruppens dispositioner med tilhørende ændringer, som er foretaget undervejs. - overblik over gruppens samlede produktion, herunder overholdelse af forskrifter og specifikationer samt sikkerhedsprocedurer - selvstændigt bidrag til fornuftige arbejdsprocesser under løsning af opgaver 1

35 Sagsnr.: kvalitetsbevidsthed og problemløsningsevne Bedømmelse af prøverne De skriftlige prøver rettes af læreren og de to censorer gennemgår opgaverne efterfølgende, hvorefter der giver en samlet karakter for den skriftlige prøve. De enkelte opgaver pointgives, og karakteren bestemmes ud fra følgende pointtabel: Point Karakter % % % % % 5-50 % % - 3 Ved bedømmelse af den praktiske prøve giver læreren og censorerne samlet en karakter. Bedømmelsen sker individuelt på baggrund af den enkelte elevs præstationer. Karakteren for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af karaktererne for den skriftlige prøve, der har vægten 40% og den praktiske prøve der har vægten 60%. For at bestå eksamen skal gennemsnitskarakteren være mindst,0 og eleven skal i den praktiske prøve mindst have opnået karakteren 0. Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes ud fra følgende skema. Skriftlig karakter Praktisk karakter Læreren og de to censorer meddeler eksaminanden eksamensresultatet umiddelbart efter at den endelige karakter er beregnet. 13