Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner."

Transkript

1 KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner. Immunitet = resistens mod infektiøse sygdomme Immunsystemet = de celler, væv og molekyler, som medierer resistensen Immunrespons = immunsystemets koordinerede reaktioner mod en infektiøs mikrobe INNAT OG ADAPTIV IMMUNITET Forsvarsmekanismer mod given infektion består i et initialt, hurtigt respons medieret af det innate immunsystem og et langsomt udviklende adaptivt immunsystem, som medierer det senere, mere effektive forsvar. Innat immunitet: altid tilstede i raske individer og klar til at blokere og eliminere mikrober. Komponenter: epithelial barriere, fagocytter, dendritceller (DC), complement-systemet, NKceller Reagerer mod mikrober (=pathogener) men ikke mod non-infektiøse fremmede substanser Fremmer adaptivt immunrespons (se kap. 2) Pga. mikrobers resistensudvikling er der behov for det adaptive immunrespons Adaptiv immunitet: stimuleres af mikrober, som passerer den epitheliale barriere og transporteres til lymfoide organer. Forsvaret adapterer sig til mikrobens tilstedeværelse og udvikler det bedst tænkelige forsvar mod denne. Komponenter: B-lymfocytter og T-lymfocytter (+ deres produkter, fx antistoffer) Stor specificitet Bekæmper forskellige typer infektion: antistoffer fra aktiverede B-lymfocytter eliminerer mikrober, som befinder sig extracellulært. Aktiverede T-lymfocytter eliminerer mikrober, som opholder sig intracellulært. Der foregår et samspil mellem det innate og det adaptive immunrespons. Det innate immunsystem fremmer det adaptive immunsystem, som igen benytter sig at komponenter fra det innate immunsystem til at eliminere en given mikrobe. TYPER AF ADAPTIV IMMUNITET Humoral immunitet: Antistoffer fra aktiverede B-celler mod extracellulære mikrober, som herved neutraliseres og elimineres. Celle-medieret immunitet: aktiverede T-celler som bl.a. via fagocytter eller celledrabsmekanismer eliminerer intracellulære mikrober T-celler genkender kun protein-antigen. B-celler genkender både protein, sakkarider, lipider. Aktiv immunitet: immunitet pga. infektion eller vaccination à udvikler immunologisk hukommelse mod den givne mikrobe 1

2 Passiv immunitet: immunitet pga. overførte antistoffer/lymfocytter groet i et andet individ. à der udvikles ingen hukommelse mod mikroben. DET ADAPTIVE IMMUNRESPONS EGENSKABER Specificitet Diversitet Hukommelse (primært respons à sekundært respons) Klonal ekspansion Specialisering contraction and homeostasis non-reaktivitet mod selv-antigener CELLER I DET ADAPTIVE IMMUNSYSTEM (fig. 1-9, s. 10) Lymfocytter: o B-celler: modnes i knoglemarv og aktiveres i perifere lymfoide organer til plasmaceller, som producerer antistoffer. o T-celler: modnes i thymus til enten CD4+ eller CD8+. Aktiveres i perifere lymfoide organer til hhv. T-hjælper celler (T H 1, T H 2, T H 17, T reg ) eller CTLs (cytotoxic T lymfocytes). Obs: T-celler er MHC-restrikterede o NK-celler: del af det innate immunrespons Antigenpræsenterende celler (APC): DC, makrofager, follikulære DC (FDC) Effektorceller: T-celler, makrofager, granulocytter CD = cluster of differentiation. Nomenklatur for overfladeproteiner på lymfocytterne IMMUNSYSTEMETS VÆV Primære lymfoide organer: modning af lymfocytter o Knoglemarv (B-celler) o Thymus (T-celler) De sekundære lymfoide organer: aktivering af adaptive immunresponser. En vigtig funktion er, at bringe sjældent forekommende celler sammen, på en sådan måde at interaktionen er produktivt. o Lymfeknuder: indskudt i lymfecirkulationen Follikler (i cortex): B-celle zone og indeholder FDCs Primære Sekundære (= follikel m. germinalcenter) Paracortex: T-celle zone og indeholder modne DCs o Milt: indskudt i blodbanen Rød pulpa Hvid pulpa m. PALS (T-celle zone) og follikler (B-celle zone) o Kutan og mukøs lymfoidt system: i epithel, GI- og respirations-kanal Pharyngeale tonsiller Peyerske plaques 2

3 Lymfocyttens recirkulation og migration ind i væv Thomsens Immunologi-kompendium jan Dette er mest relevant for T-cellen, idet denne skal migrere til infektionssite for at udøve sine effektorfunktioner, hvorimod B-cellen blot secernerer antistoffer som via blodet føres til infektionssite. Naiv T-celle udtrykker L-selektin à gnm. HEV i lymfeknude til paracortex à naiv T-celle scanner området for antigener à to udfaldsveje: 1. Genkender specifikt antigen på DC à aktiveres, prolif. og diff. til effektor T-celle à nedregulerer L-selektin og opregulerer sphingosine-1-phosphat à migrerer ud til blodbanen og hen til infektionssted 2. Genkender intet antigen à føres tilbage til det lymfoide kredsløb og recirkulerer OVERSIGT OVER IMMUNRESPONS MOD MIKROBE Det tidlige innate immunrespons o Bremser mikrobe via epithelial barriere o Hvis mikrobe kommer over epithelial barriere à fagocytter, NK-celler, complement forsøger at eliminere mikrobe og initierer adaptiv immunitet. Det adaptive immunrespons (benytter sig overordnet set tre mekanismer): o Aktiverede B-celler (=plasmaceller) secernerer antistoffer o Aktiverede CD4+ T-celler (hjælper T-celler) fremmer fagocyttens mikrobielle drab o Aktiverede CD8+ T-celler (=CTLs) inducerer apoptose af inficerede værtsceller Capture og præsentation af mikrobielle antigener DCs fagocytterer mikrobe, der er kommet over den epitheliale barriere à DC migrerer til lymfeknude og præsenterer mikrobiel antigen på MHC-molekyle à naiv T-celle genkender antigen-mhc komplex og aktiveres. (Også B-celler kan genkende protein-antigener og desuden polysaccharid- og nonprotein-antigener) DC vil under sin modning begynde at udtrykke costimulatorer og secernere cytokiner, som yderligere stimulerer den naive T-celle til prolif. og diff. OBS: der skal altså to signaler til T-celle aktivering: signal 1 = antigen og signal 2 = cytokiner, costimulatorer og andre molekyler fra det innate immunsystem. Herved sikres at det kun de fremmede og farlige substanser udløser et immunrespons. Aktivering af T-cellen fører til øget transkription af cytokiner, cytokin-receptorer og effektormolekyler. Celle-medieret immunitet: aktivering af T-lymfocytter og eliminering af celle-associerede mikrober Naiv T-celle aktiveres à effektor-t-celle o Naive CD4+ T-celler aktiveres til T-hjælper celler o Naive CD8+ T-celler aktiveres til cytotoxisk T-celler (=CTLs) 3

4 Effektor T-cellen migrerer via blodbanen til infektionssite og vil her blive reaktiveret af antigen. Den kan nu udføre sine funktioner. T-hjælper-celler: secernerer cytokiner à binder til B-celler og makrofager og fremmer hhv. Antistofproduktion og makrofagens mikrobe-drab CTLs: dræber direkte inficerede værtsceller Humoral immunitet: aktivering af B-lymfocytter og eliminering af extracellulære mikrober Naiv B-celle aktiveres à prolif. og diff. à plasmacelle med antistofproduktion o Fuld B-celle aktivering kræver hjælp fra CD4+ T-celler B-cellen er også en APC og vil altså optage, processere og præsentere antigen på MHC til T- hjælper-celler. Ved genkendelse vil T-hjælper-cellen secernerer cytokiner og overfladeproteiner, som aktiverer B-cellen. Polysaccharid- og lipidantigener vil udløse sekretion af IgM. Proteinantigen vil stimulere T-hjælper-celler, som igen vil stimulere B-cellen til isotype switch (til IgG, IgA el. IgE) og affinitetsmodning (øget antigenspecificitet) Antistofferne vil neutralisere og opsonisere mikroben, og de vil aktivere complementsystemet Immunresponsets tilbage-fald og immunologisk hukommelse: Størstedelen af effektor-cellerne dør ved apoptose, når mikroben er elimineret. Herved vender det adaptive immunsystem tilbage til sin basale hvile-stadie (homeostase). Specielt for det adaptive immunsystem er udvikling er immunologisk hukommelse. Memory-celler er en gruppe antigenspecifikke lymfocytter som lever længe efter mikroben er elimineret, og som reagerer hurtigere og mere effektivt end naive celler ved gentagen exponering til det specifikke antigen. Dette fænomen benyttes ved vaccination. KAPITEL 2 Det innate immunsystem er det tidlige respons mod mikrober og kan i nogle tilfælde nå at eliminere mikroben helt, inden det adaptive når at sætte ind. Fælles karakteristika for komponenterne i det innate immunsystem: Genkender og reagerer mod mikrober, men ikke mod non-mikrobielle substanser Kan aktiveres af værtsceller, som er beskadiget af mikrober DET INNATE IMMUNSYSTEMS GENKENDELSE AF MIKROBER 1 Specificitet: PAMPs = pathogen associated molecular patterns. 1 For sammenligning ml. det innate og det adaptive immunsystem se fig. 2-1, s. 25 4

5 o Strukturer fælles for en klasse mikrober, men som ikke findes på vores egne værtsceller à target for det innate immunsystem o Typisk essentielle for mikrobens funktion og overlevelse herved kan mikroben ikke ved mutation af target undgå det innate immunsystem o fx: LPS, mannose, dobbeltstrenget RNA, umethyleret CpG oligonukleotider PRR = pattern recognition receptors o Receptorerne, der genkender PAMPs DAMPs = damage associated molecular patterns. o Molekyler frigjort fra stresset/nekrotisk celle og som aktiverer det innate immunsystems komponenter Receptorer: PRR kodes i germline-celler (kimceller) og har derfor begrænset diversitet, da der ikke sker nogen form for rekombination. Genkender < 10 3 forskellige PAMPs Non-klonalt distribuerede Til forskel herfor er det adaptive immunsystem, som ved genetisk rekombination kan producere en enorm receptor-diversitet under modningen af lymfocytterne. Genkender > 10 9 forskellige antigener Klonal receptordistribuering dvs. hver lymfocytklon, sin receptorspecificitet. Det innate immunsystem skelner ml. selv og non-selv PRRs specificitet er mod molekyler typisk kun er udtrykt på mikrober. I tilfælde af binding til selv-celle forhindres aktivering vha. regulatoriske proteiner. Det innate immunsystem har samme respons mod mikrobe ved gentagne exponeringer. Modsat hertil ses, at det adaptive immunsystem vil udvikle et kraftigere og mere effektivt respons ved gentagen exponering af samme mikrobe. Det adaptive immunsystem har altså hukommelse og adapterer Immunologisk hukommelse ses ikke i det innate immunsystem De to typiske reaktioner udløst ved aktivering af det innate immunsystem: Inflammation: aktivering og rekruttering af leukocytter Antiviralt forsvar: primært via NK celler og interferoner mod intracellulære vira. Cellulære receptorer (PRRs) mod mikrober Lokalisering: Cellemembran-overflade, endosom (sendt fra ER), cytoplasma TLRs er specifikke for forskellige komponenter i mikroben o TLR-1, -2, -6: peptidoglykaner, lipoproteiner o TLR-4: gramnegative LPS (endotoxin) 5

6 o TLR-5: bakterielle flagelliner o TLR-3, -7, -8, -9: mikrobielle nukleinsyrer Ved binding af PAMPs til TLR aktiveres transkriptionsfaktorer (NFκB eller IRF-3) som fører til expression af gener kodende for cytokiner, kemokiner, adhæsionsmolekyler, costimulatorer og interferoner alle sammen proteiner involverede i fagocytters og DCs antimikrobielle funktioner. N-formyl methionyl receptor genkender peptider med formyl-methionin i N-terminalen Mannose-receptor genkender terminale mannoser Cytoplasmatiske receptorer genkender bl.a. nukleinsyrer og bakterielle peptider KOMPONENTER I DET INNATE IMMUNSYSTEM Epithel: hud, GI, respirationsveje Fysisk og kemisk barriere o Peptid antibiotika produceret af epithelet o Intracellulære γδ-t-lymfocytter Cirkulerende phagocytter: rekrutteres à fagocytterer og laver intracellulært drab Neutrofile: Fra knoglemarv, stimuleret af colony stimulating factors til proliferation og modning. Første celletype ved infektion, især ved bakteriel og svampeinfektion. Dør ved fagocytose Monocytter differentierer til makrofager: overlever i lang tid. Foruden fagocytose secernerer makrofagen også cytokiner, vækstfaktorer, stimulerer T-lymfocytter og fremmer det adaptive immunsystem. Migration fra cirkulationen til extravaskulær infektion af phagocytterne foregår ved: Rolling, adhæssion og migration: 1. Mikrobe gennembryder epithelial barriere og findes nu i vævet 2. Residente makrofager fagocytterer mikrobe og secernerer cytokinerne TNF-α og IL-1 3. Epithelceller udtrykker E- og P-selektin (adhæsionsmolekyler) à binder løst leukocytterne (neutrofil + monocyt) à rolling 4. Residente makrofager secernerer desuden Kemokiner à øger affitinitet af integriner på leukocyt (lav-affin à høj-affin integrin), som nu kan binde højaffint til integrin-ligand på endothelcelle à adhæsion 5. Kemokinerne stimulerer desuden leukocyt-motilitet à migration vha bla PECAM1 Sekvensen af selectin-medieret rolling, integrin-medieret adhæsion og chemokin-medieret motilitet fører til migration af leukocytten til det extracellulære infektionssite og dette fører til: Inflammation = akkummulering af leukocytter, øget væskeudtrængning og proteinudtrængning på extracellulær infektionssite. Forskellige receptorer på leukocytten er involverede i de forskellige trin: TLRs, N-formyl-methionyl receptor, cytokinreceptorer: aktivering af leukocyt Mannosereceptor og scavenger receptor: fagocytose 6

7 Opsonisering = coating (complement el. antistof) af mikrobe, som fremmer fagocytose Fagocytose: binding af mikrobe til PRR à extension af membran à endocytose à phagosom phagosom + lysosom = phagolysosom phagolysosom danner: ROS, NO og lysosomale proteaser à nedbryder mikrobe Dendritceller: producerer cytokiner og rekrutterer leukocytter. Danner bro mellem adaptivt og innat immunsystem. NK-celler (=lymfocyt): Udfører celledrab og secernerer IFN-γ. IL-15 for udvikling og modning af NK IL-12 (fra makrofag) fremmer dræberfunktion af NK Vigtig ved virusinfektion, hvor man har en intracellulær mikrobe Cytotoxiske granulae fra NK transporteres ind i inficeret host-celle à enzymaktivering à apoptose Producerer IFN-γ à makrofagaktivering, som vil øge sin sekretion af IL-12, som iden vil aktivere NK og herved fås at positivt aktiverings-loop. Aktivering af NK-cellen afhænger af en balance ml. aktiverende og inhiberende receptorer: Aktiverende receptorer: har ITAMs, som ved fosforylering bevirker IFN-γ produktion og frigivelse cytotoxiske granula o NKG2D: MHC I genkendelse o Fc-receptor binder Fc del af IgG, som har bundet mikrobe (ADCC reaktion) Inhiberende receptorer: Er specifikke for MHC I molekyler og har ITIMs o KIRs og andre: genkender self-mhc I à blokerer NK-celles aktivitet Det smarte ved inhibering-/aktiverings-balancen er i de tilfælde hvor MHC I er muteret grundet virus à kan ikke genkendes af CD8+ CTLs, men vil her så aktivere NK-celler i stedet og apoptose induceres alligevel. Andre typer af lymfocytter: der forekommer nogle lymfocytter, som egentlig tilhører det adaptive immunsystem, men som at egenskaber fra innat immunitet, som fx hurtigt respons, lille diversitet. Det drejer sig om γδ-t-celler: tilstede i epithelet NK-T-celler: tilstede i epithel og lymfoide organer B-1 celler: i peritoneum og mucosa Marginalzone B-celler: i lymfoide follikler i bl.a. milt Komplement: cirkulerende og membranassocierede proteiner, som ved aktivering fører til inflammation, opsonisering og celle-lysis Tre pathways: alternativ, klassisk og lectin pathway C3b: opsonisering og phagocytose C3a og C5a: chemoattraktanter, som fremmer inflammation 7

8 MAC: lysis C3d: second signal til aktivering af B-celler Thomsens Immunologi-kompendium jan Cytokiner: stoffer ansvarlige for kommunikation ml. leukocytter og andre celler (fig. 2-13) primær cytokin-kilde i det innate immunsystem: DC og makrofager secerneres når bakterielle komponenter binder til TLRs binder til højaffine receptorer på målcelle (oftest parakrint el. autokrint) TNF-α, IL-1 og chemokiner = primære cytokiner involveret i rekruttering af neutrofile og monocytter til infektionssite. En kort oversigt over hvilke cytokiner, der secerneres fra tre centrale celler: Makrofag: IL-1, IL-6, IL-10, IL-12, IL-15, IFN-α, chemokiner, TNF-α Dendritcelle: IL-10, IL-12, chemokiner, IFN-α NK-celle: IFN-γ Andre plasmaproteiner i den innate immunitet: MBL, surfactant, CRP. Indgår i akut fase responset under infektion. Opsamling: Det innate immunsystem reagerer på den mest effektive måde mod en mikrobe. Extracellulære bakterier og fungi elimineres af fagocytter, complementsystemet og akutfaseproteiner, mens intracellulært lejrede bakterier og vira elimineres af fagocytter, DC og NK-celler samt cytokiner. MIKROBERS UNDDRAGELSE AF DEN INNATE IMMUNITET: Pathogener har udviklet sig til på forskellige måder at undgå det innate immunsystem. Pneumokok: resistens over for phagocytose (vha. polysakkarid-kapsel) Stafylokok: resistens overfor ROS (vha. catalase) Streptokok: resistens overfor komplement (ved hæmning af C3- og C5-convertasen) DET INNATE IMMUNITETS ROLLE I DET ADAPTIVE IMMUNRESPONS Husk på, at fuld aktivering af antigen-specifikke lymfocytter kræver to signaler: Signal 1: antigen Signal 2: enten: o Det innate immunrespons på mikroben (fx costimulatorer, cytokiner) o Mikroben selv o Værtsceller, som pga. Mikroben, er beskadigede. 8

9 To eksempler: Thomsens Immunologi-kompendium jan Cellemedieret: Mikrober eller IFN-γ fra NKcellerne, som respons på mikroben, stimulerer dendritceller og makrofager til at producere to typer second signals, der vil aktivere T- lymfocytter 1. Costimulatorer på celleoverflade à binder til naiv T-celle, som aktiveres 2. IL-12, som stimulerer differentiering af naive T-celler til effektor T-celler Humoralt medieret: Blodbårne mikrober aktiverer komplementsystemet via alternative pathway. B-celler genkender komplementproteiner bundet til mikrober og dette vil få B-cellen til at differentierer til plasmaceller (antistof-secernerende). Adjuvant: substans som hæftes på antigen ved fx vaccination, og har til virkning af udløse samme innate immunrespons (dvs udtrykke costimulatorer), som mikroben egentlig ville have udløst. Hvorfor er second signal vigtigt: Stimulerer adaptive immunsystem Er afgørende for hvilken type adaptivt immunrespons, der aktiveres. o Blodbårne mikrober à antistoffer o Intracellulære mikrober à cellemedieret. KAPITEL 3 B-celler genkender: protein, polysaccharid, lipid, nukleinsyrer T-celler genkender: protein præsenteret på MHC molekyler MHC: genetisk locus, hvis produkt primært præsenterer peptid fra antigen APC = specialiseret celle, som fagocytterer mikrobe og præsenterer dem for Tcellen. Mest potente er dendritcellen (DC) ANTIGENER GENKENDT AF T-LYMFOCYTTER MCH restriktion = T-celler kan kun se antigenpeptid, når det er præsenteret på MHC TCR genkender både 1) fremmed peptid og 2) eget MHC Naiv Tcelle skal præsenteres for antigen-mhc komplex før der kan ske klonal expansion Effektor Tcelle skal igen præsenteres for antigen-mhc komplex for at aktivere Tcellens effektor-funktion på det humorale og celle-medierede immunrespons CAPTURE AF PROTEIN-ANTIGEN AF APCs 1. umoden DC i epidermis (Langerhans celler) fanger mikrobe vha. PRRs à endocytose 2. samtidig stimulerer mikrobe innat immunsystem ved binding til TLRs à TNF og IL-1 à inflammation 3. Kombinationen af TLRsignal og cytokiner aktiverer DC à ændring i funktion og fænotype 4. aktiveret DC mister epitheladhæsion og begynder at udtrykke CCR7, som er specifik for kemokiner udtrykt i T-celle-zonen i lymfeknuden 9

10 5. DC migrerer til lymfeknude og modner undervejs til APC med evne til at stimulere Tcelle 6. proteinantigenerne koncentreres altså i de områder, hvor der findes Tceller. Naive Tceller udtrykker også CCR7, således at de fra cirkulationen kommer ind i lymfeknuden APCs (alle nukleære celler kan præsentere antigen fra mikrobe i cytoplasma, til Tcelle) DC: Initierer Tcelle respons Directs diff. af CD4+ Tceller til hhv Th1, Th2, Th17 Desuden involveret i initiering af respons fra CD8+ Tcelle på intracell. mikrober Follikulære dendrit celler (FDC) præsenterer antigen til aktiverede Bceller. Antigenerne er i dette tilfælde coated med IgG eller complement Makrofagen: Fagocyterer mikrobe og præsenterer antigen til effektor-t-celle à aktivering af makrofag til drab af mikroben B-cellen: Optager antigen og præsenterer det til T-celler i lymfoidt væv (vigtigt for udvikling af humoralt respons) CROSS PRESENTATION: DC optager inficeret celle (fx virus) og præsenterer antigen til T-celle Problematikken er, at virus kan inficere alle celler også dem, som ikke er APCs. Så hvordan skal CTL blive alarmeret om, at der skal sættes et immunrespons i gang? Dette hjælper DC med. DC præsenterer antigen fra anden celle (inficeret) og aktiverer naive Tceller, som så kan dræbe inficeret celle uden behov for DC. DC kan samtidig aktivere CD4+ T-celler. Dette er smart fordi aktivering af CD8+ celler til effektor CTLs mange gange kræver hjælp fra CD4+ celler. STRUKTUR OG FUNKTION AF MHC (=HLA) MHC er et membranprotein på APC. Præsenterer antigen til T-celler Laves i ER MHC I og MHC II: indeholder kløft til antigenbinding. Dannet af 2 α-helices med en β-pleated sheat. Struktur af MHC I: transmembran α-tungkæde bundet til extracellulær β 2 -mikroglobulin o Individuelle forskelle i MHC ligger i α-kæden (α1 og α2 domæne = antigenbinding) o α3 er invariant. Binder CD8 coreceptor på Tcelle o Kun CD8+ Tceller responderer på antigen i MHC I 10

11 Struktur af MHC II: 2 transmembrane kæder: 1 α-kæde (α1 og α2) og 1 β-kæde (β1 og β2) o Antigenbinding sker ved 1-enden o β2 domænet binder CD4 coreceptor på Tcelle o Kun CD4+ T-celler responderer på antigen i MHC II MHC I udtrykt på alle celler med kerne (vigtigt da alle disse kan blive inficeret med virus), MHC II kun på DC, makrofag og B-celle 3 polymorfe MHC I gener: HLA-A, HLA-B, HLA-C à man arver et sæt gener fra hver forælder à celle kan udtrykke 6 forskellige MHC I molekyler I MHC II, arves 1 par HLA-DP gener, et par HLA-DQ gener, et par HLA-DRα gen og et eller to HLA-DRβ gener à en celle kan udtrykke ml. 6-8 MHC II molekyler (3 eller 4 fra hver forældre), det kan blive væsentligt højere antal end 6 Hvert MHC molekyle kan kun præsentere ét peptid ad gangen, men har evnen til at præsentere mange forskellige peptider. o Vigtigt! Idet man kun har få forskellige MHC molekyler, som skal præsentere en bred variation af antigener MHC molekylet får sit peptid fra antigen undervejs i syntesen og samles altså inde i cellen. Der præsenteres kun peptid fra mikrober, som er inde i værtscellen MHC I: peptid fra endogent produceret (cytosol) protein MHC II: peptid fra exogent optaget protein beliggende i intracellulære vesikler. Kun stabilt, når det har bundet peptid à kan så indsættes i membran og sidde der i dage Ifm. transplantation: hvis individer adskiller sig på MHC vil graft afstødes. Vigtigst er MHC I forlig Karakteristika for MHC: (s. 56) Bred specificitet, da det binder mange forskellige peptid-slags Præsenterer KUN peptid og kun ét peptid ad gangen Peptid er acquired under den intracellulære samling af MHC For stabil MHC molekyle kræves det at peptid er bundet Langsom off-rate MHC præsenterer både selv- og ikke-selv-antigen T-cellens negative selektion sikrer at der ikke udvikles autoimmunitet Der skal kun meget lidt MHC-antigen komplex til for at initiere immunrespons, og derfor er det ikke et problem at MHC også præsenterer selv-peptider, som der jo oftest er mest af 11

12 PROCESSING AND PRESENTATION AF PROTEIN ANTIGENS se s. 59, fig Immunodominant epitop = de få peptider ud af et helt antigen, som kan binde sig til MHC og derved stimulere immunrespons. 1. Extracellulære proteiner internaliseres af APC à processeres i vesikler à præsenteres på MHC II Internalisering: mikrobe binder til PRR, eller mikrobe opsoniseres og binder til FcR (gælder for B-celle) eller complementreceptorer. Endosom: nedbrydes af proteaser à peptid dannes I ER sker MHC syntese. Nysyntetiseret MHC har optages sin kløft med CLIP ( invariant chain ) à begynder trsp i vesikler mod overflade à fusionerer med endosom à DM protein fjerner CLIP fra MHC II à MHC II er nu ledig for peptid à ved binding stabiliseres komplex og kommer til celleoverflade 2. Protein i cytosol à processeres i cytoplasma à præsenteres på MHC I Antigen-protein kan i cytosol stamme fra virus, fra fagocyteret mikrober som lækker fra vesikel eller fra muteret DNA, som i tumor. Protein unfoldes à tagges med ubiquitin à degraderes i proteasom TAP (trsp-protein) sidder i ERmembran à binder peptid fra cytoplasma à pumper det over ER membran og interiort, hvor MHC I venter, bundet til indside af TAP Hos MHC I er der ikke et tilsvarende CLIP bundet. Hvis peptid fitter à komplex stabiliseres og trsp til overflade. VIRUS STRATEGI FOR AT BLOKKE MHC I PATHWAY: Fjerner nysyntetiseret MHC fra ER Hæmmer MHC transkription Blokker TAP-funktion, så peptid ikke kan komme ind til MHC I i ER Favorabelt for virus at inhibere MHC I pathway, så præsetation af dens antigen til CD8+ celler reduceres. Denne strategi modkæmpes dog af NKceller som genkender celler uden MHC I expression. FYSIOLOGISK VIGTIGHED MHC kan kun loades med peptid inde i cellen. T-cellen genkender derfor kun fagocyterede og intracellulære mikrober, hvilke er de typer af mikrober, som skal bekæmpes med et T-celle medieret immunrespons. CD4+ genkender MHC II-antigen-komplex à udvikles til T-hjælper-celler à hjælper B-celle med antistofproduktion og hjælper phagocytter med at destruere optagede mikrober. Altså aktiveres de to bedste mekanismer til at eliminere extracellulære og optagede mikrober CD8+ genkender MHC I-antigen-komplex à udvikles til CTLs à dræber celle og fjerner infektion Når bakterie optages af APC, vil endotoxin (LPS) fra bakterien virke på TLR og inducere expression af costimulatorer og cytokinsekretion 12

13 KAPITEL 4 ANTIGEN RECEPTORER PÅ LYMFOCYTTER Thomsens Immunologi-kompendium jan To funktioner for lymfocytreceptor: specifik antigengenkendelse og signaltransduktion B-cellers antigenreceptors: genkender lipid, kulhydrat, protein og nukleinsyrer o membranbundet antistof: genkender antigen og aktiverer Bcelle til antistof-sekretion o secerneret antistof: neutraliserer og eliminerer mikrober og toxiner (effektor-fase) T-celler antigenceptorer: genkender peptid præsenteret på MHC molekyle på APC Antigenreceptorens opbygning: Variabel region (V): antigenbinding o Hypervariable regioner = CDRs, hvori variabilitet ligger Constant region (C) Antigenreceptor er nonkovalent bundet til andre invariante molekyler der formidler signalkaskaden. Når nærliggende antigenreceptorer binder til to eller flere antigener, trækkes receptorer sammen til et aggregat (= crosslinking) ANTISTOFFER Består af 4 kæder (2 heavy chains og 2 light chains) Light chain har 1 V og 1 C region (husk: ingen forbindelse til cellemembran) o To typer: κ og λ (forskel i C regionen, men ikke i funktion). B-cellen har enten κ el. λ Heavy chain har 1 V og 3 eller 4 C regioner o 5 typer: µ, δ, γ, ε, α (forskel i C region) Enhver lightchain kan kombineres med enhver heavychain Hver V region i både H- og L-chain indeholder 3 CDRs. I CDR3 ved junktion ml. V og C findes den største variabilitet Fab = antigen genkendelse = hele light-chain + heavy chains V og første C region Fc = resterende heavy chain Imellem Fab og Fc er hængelsesregion hinge Ig molekylet har to identiske Fab regioner, som begge binder antigen og én Fc region, som er ansvarlig for aktivitet og effektorfunktionen af antistoffet. BCR = Ig-molekyler + Igα og Igβ Isotype switch: ændring af heavy chain C-region. Specificitet opretholdes idet Vregionen forbliver uændret, men effektorfunktionen ændres. Undergår desuden affinitetsmodning Antigen binder nonkovalent og reversibelt til antistof. Genkender epitop af antigen baseret på linearitet eller konformation 13

14 Affinitet: styrke hvorved antistof binder et antigen Aviditet: hvor mange epitoper et antistof kan binde til pr. gang. Fx: IgG: 2 og IgM: 10 Monoklonale antistoffer: én B-celle klon laver antistof med én og kun én specificitet T-CELLE-RECEPTORER (TCR) FOR ANTIGENER TCR = membranbundet heterodimer med en α-kæde og en β-kæde, som begge har en V- og en C-region o V-regionen: 3 CDR, med CDR3 som den mest variable o Både α-kæde og β-kæde er membranforankret Få TCR består af γδ kæder (findes især i epithel) og har anden specificitet (uden MHCkomplex). TCR komplex = TCR + CD3 + ζ (som er en homodimer) Desuden behøver TCR sin co-receptor hhv. CD4 el. CD8, der også transmitterer aktiverende signaler Undergår ikke affinitetsmodning MATURATION AF LYMFOCYTTER 3-trins proces for modning: 1. Proliferation af immature celler 2. Expression af antigenreceptor-gener 3. Selektion af lymfocytter som udtrykker brugbar antigenreceptor Proliferation: stimuleres af IL-7 fra stromale celler i knoglemarv og thymus. behøves fordi dannelse af effektive antigenreceptor er ineffektiv og der behøves en stor pool af celler. Expression af antigenreceptor-gener: Diversiteten dannes primært ved at variere nukleotidsekvensen mellem V, D og J. PRODUKTION AF FORSKELLIGE ANTIGENRECEPTORER Somatisk rekombination af gensegmenter, som koder for variable regioner. Under denne proces dannes også diversiteten. o Ml. V-gener og C-gener findes J-gener (joining) og D-gener (diversity) à D gener kun i heavy-chain for Bcelle og β-kæde for TCR Den udviklende B-celle vil rekombinere én af sine Ig V H gensegmenter med ét D og et J segment. Dvs. at den nu har et rekombineret V-D-J gen i heavy chain locus. Det første Ig protein, som syntetiseres er µ-heavy chain VDJrekombinase medierer somatisk rekombination: RAG-1 og RAG-2 er en del af VDJrekombinasen og genkender DNA sekvens, som sidder på alle V, D og J segmenter à bringer VDJ tættere på hinanden à man får et rekombineret VJ eller VDJ gensegment. Diversitet i antigenreceptorer laves ved 1. Kombinatoriske diversitet = kombination af forskellige V, D og J gensegmenter 14

15 2. junktional diversitet = ændring af nukleotidsekvens ml. V, D og J gensegmenter ved indsætning af P- og N-nukleotider 3. kombination af tunge/lette kæde 4. somatisk hypermutation Først DJ rekombination og så V-DJ rekombination MODNING OG SELEKTION AF B-CELLER Pro-B-celle à præ-b-celle à immatur B-celle (IgM)à matur B-celle (IgM og IgD) Præ-B-celle består af: cytoplasmic µ protein + noget µ-protein som sammen med surrogat lightchain indsættes i cellemembran à associerer med Igα og Igβ à danner pre-bcr = første checkpoint i B-celle modning. Når dette sker, så vil præ-bcr og µ-protein gøre to ting: 1. lukke for rekombinationen af heavy-chain gener på det andet kromosom = allelic exclusion. Således kan Bceller kun udtrykke Ig fra ét af dens to parentale kromosomer 2. starte rekombination af light chain lokus (først κ, så γ) à dannet light chain associerer med µ-protein à dannet komplet membranbundet IgM antigen receptor. à det sekundære checkpoint er godkendt og proliferation starter den immature Bcelle = IgM-expression B-celle Den videre modning kan enten ske i knoglemarv eller milt. De sidste modningstrin involverer: co-ekspression af IgD og IgM den mature B-celle = IgM+IgD+ B-celle Desuden haves negativ selektion af B-celler: Højaffin binding til antigen à apoptose eller receptor-editering De fleste mature B-celler er follikulære B-celler. MATURATION OG SELEKTION AF T-CELLER Stamcelle à dobbelt-negativ à præ-t-celle à dobbelt positiv à moden enkelt positiv T-celle (CD4+ el. CD8+) Den dobbelt negative progenitor expanderer under IL-7 påvirkning fra thymus. Der sker TCR β-gen rekombination à præ-tcelle T-cellen checker, at der er lavet en funktionel β-kæde ved at udtrykke den på overfladen med en surrogat α-kæde. Den dobbelt positive Tcelle differentieres således at ved: o Svag MHC II + peptid à singel positiv CD4+ Tcelle o Svag MHC I + peptid à singel positiv CD8+ Tcelle o Ingen genkendelse af MHC og peptid à apoptose o Kraftig binding til enten MHC I el. II + peptid à apoptose T-celle undergår både positiv og negativ selektion. 15

16 Positiv: genkendelse af selv-mhc à differentierer Negativ: strong recognintion af MHC-peptid komplex i thymus. KAPITEL 5 FASER I T-CELLE RESPONS Naiv Tcelle møder APC med antigen i de perifere lymfoide organer. Tcelle stimuleres og begynder at secernere cytokiner à differentiering til effektor-tceller Naiv Tcelle funktion: genkende mikrobielt antigen Effektor Tcelle funktion: eliminering af mikrobe Nogle af de aktiverede effektor T-celler går ud i cirkulationen til det inficerede site. Nogle bliver i lymfeknuden Nogle effektor Tceller udvikles til memory T-celler Når mikroben er udslettet vil det stimulus, som udløste T-celle expansion forsvinde og den antigenspecifikke klon dør ved apoptosis (undtaget memorycellerne). ANTIGENGENKENDELSE OG CO-STIMULATION TCR (består af en α- og en β-kæde): genkender peptid + MHCmolekyle Signaltransduktion: CD3, ζ, CD4 el. CD8 (coreceptor), CD28 (costimulation), CTLA-4 (negativ reg.) Adhæsionsmolekyler: LFA-1, VLA-4 Initierende signal: TCR og CD4/CD8 coreceptor genkender MHC+antigen og CD28-B7 interaktion TCR genkender antigen-mhc komplex og CD4/CD8 genkender hhv. type II el. I MHC 2 el. flere TCR+coreceptor skal stimuleres for at få et T-celle respons (= cross linking) Der skal være binding i flere minutter el. adskillige gange for respons Dernæst: TCR signalerer til CD3 og ζ (alle tre tilsammen udgør TCRkomplex), som står for signaleringen à T-celle proliferation og diff. bl.a. via IL-2 (Se senere) OBS: superantigener 2, associerede CD3 proteiner og TCR-specifik antistof kan binde til TCR af alle kloner uafhængigt af TCRs MHC-specificitet. = POLYKLONALE AKTIVATORER Adhæsionsmolekylernes rolle i Tcelle-responset Integriner: o LFA-1 som binder til liganden ICAM-1 (på APC el. endothol) o VLA-4 som binder til liganden VCAM-1 (kun på endothel) 2 Superantigener binder TCR+MHC II og man vil registrere en kraftig CD4+ T-celle aktivering. 16

17 Stabiliserer Tcelles binding til APC à muliggør den lang adhæsionstid, så Tcelle når sin aktiveringstærskel Naive Tcelle har lavaffin adhæsionsmolekyle à chemokiner fra APC, som respons på infektion + antigen-genkendelse via TCR à LFA-1 bliver højaffin og cluster together (fig. 5-5, s 96) Costimulationens rolle i Tcelle-aktivering Costimulator = second signal. The name costimulation derives from the fact that these molecules provide stimuli to T cells that function together with stimulation by antigen B7-1 og B7-2 (på APC) o Expression øges når APC møder mikrobe (herved sikres at kun ved fremmed, farligt substans aktiveres Tcelle) o Genkendes af receptor CD28 på T-celle o CD28-B7 interaktion er essentiel for initiering af naiv T-celle respons o CTLA-4 inhib. receptor binder til B7 à begrænser T-celle aktivering. (Desuden nævnes PD-1, som hæmmer respons på nogle infektioner og bevirker kronisk infektion, hmm) CD40 (på APC) o Binder til CD40Ligand på T-celle o CD40-CD40L aktiverer APC til øget B7expression og cytokinsekretion (fx IL-12, som fremmer T-celle diff.) Klinik: B7-CD28 blokkering benyttes i behandling af rheumatoid arthritis og andre inflammatoriske sygdomme. Desuden forsøges via antistof at blokkere CD40-CD40L ved transplantation for at hindre graft-rejection. STIMULI FOR AKTIVERING AF CD8+ T-CELLER Cross presentation af DC (DC har fagocyteret inficeret celle) Differentiering af CD8+ Tcelle til CTL behøver samtidig CD4+ aktivering til T H 1-celler o APC præsenterer både MHC I med cytosol-antigen og MHC II med vesikulært antigen CD4+ cellen rolle: producerer cytokiner, som hjælper til CD8+ aktivering Klinik: ved HIV, som dræber CD4+ celler, ses også defekt CTL respons BIOKEMISK PATHWAY TIL T-CELLE AKTIVERING Når MHC-antigen komplex og costimulator B7 er genkendt à Tcelle begynder expression af proteiner involveret i prolif., diff., og effektorfunktionerne 1. Cross-linking: ved binding til MHC-peptid komplex, som sidder tæt på hinanden på APC, bringes flere TCRs og coreceptorer tæt sammen. o Desuden: TCR,-komplex, CD4/CD8, CD28 går mod centrum og adhæsionsmolekylerne danner en ring perifert herfor = immunologisk synapse 2. Gruppering af CD4/CD8 à Lck på molekylet aktiveres (tyrosinkinase). 3. Aktiveret Lck fosforylerer tyrosinrester på ITAMs på CD3 og ζ + fosforyl. ZAP-70 17

18 4. Forforyleret ITAM på ζ danner dockingsite for enzymatisk aktive ZAP ZAP-70 fosforylerer adapterproteiner og enzymer, som bevirker: 1) Calcium-NFAT pathway 2) Ras/Rac-MAPkinase pathway 3) PKCθ-NF-κB pathway NFAT (nuclear factor of activated Tcells) = transkriptionsfaktor, som er Ca2+afhængig Calcium-NFAT pathway: ZAP-70 medieret fosforylering og PLCγ aktivering à PIP 2 omdannes til IP3 og DAG IP3 øger [Ca2+]intracell. à Ca2+ influx à Ca2+ binder til calmodulin à komplex aktiverer calcineurin (phosphatase) à dephosphorylerer NFAT, som nu kan aktivere expression af bl.a. IL-2 og IL-2receptor o Cyclosporin inhiberer calcineurin og dermed hæmmer Tcellens cytokinprod. DAG aktiverer PKC Ras/Rac-MAPkinase pathway: ZAP-70 medieret fosforylering og akkumulering af adaptorproteiner à Ras og Rac rekrutteres og aktiveres ved at udskifte bundet GDP medgtp Ras+GTP og Rac+GTP aktiverer MAPkinaser, hvis terminale kinaser (ERK og JNK) fremmer expression af c-fos og fosforylering af c-jun à danner tilsammen AP-1 à transkription PKCθ-NF-κB pathway: ZAP-70 medieret fosforylering og PLCγ aktivering à PIP 2 omdannes til IP3 og DAG. DAG aktiverer PKCθ à via adapterproteiner aktiveres NF-κB à transkription Transkriptionsfaktorerne: NFAT, AP-1 og NF-κB stimulerer produktion af: Cytokiner: IL-2, IL-4, IFNγ Cytokinreceptorer: IL-2R Cellecyklus induceres Effektormolekyler: CD40L, Fas ligand T-CELLENS FUNKTIONELLE RESPONS PÅ ANTIGEN OG COSTIMULATION Overordnet kan siges, at antigengenkendelse og costimulation fører til klonal expansion af Tcellen og denne differentieres fra naiv til effektor Tcelle (og memory Tcelle) Cytokin-produktion (timer til dage). Først IL-2, hvis effekt er Tcelle survival og prolif. IL-2receptor: på naiv Tcelle er den lavaffin med to kæder IL-2Rβγ c. Ved aktivering bliver den højaffin med tre kæder; IL-2Rαβγ c Vær obs på, at CD8+ Tceller ikke i samme grad secernerer IL-2 18

19 KLONAL EXPANSION: efter 1 til 2 dage efter aktivering. CD8+ Tceller har meget større expansion end CD4+. Dette fordi CTL alene skal dræbe inficerede celler, hvorimod Th-celler skal videre aktivere andre effektor-celler. DIFF. AF NAIVE T-CELLER TIL EFFEKTOR-CELLER: 3-4 dage efter exposure. Sker som resultat af ændring i genexpression. CD4+ eller CD8+ effektor-celler migrerer fra lymfeknuden til infektionssite, hvor de igen møder antigenet à dette stimulerer effektorcellens udvikling, så den bedst muligt kan fjerne infektionen. CD4+ T H -celler: Diff. til effektorceller, som ved antigengenkendelse producerer overflademolekyler og cytokiner til aktivering af fagocytter og B-lymfocytter. Overflademolekyle: CD40L: binder til CD40 på makrofager, B-celler og DC, som aktiveres Interaktion med CD40 på DC bevirker positivt feedback, idet DC stimuleres til produktion af bl.a. IL-12 og costimulator B7 som øger T-celle aktivering T H 1: Ved IL-12 (fra makrofag) og IFN-γ (fra NK) kombineret stimulus. Forsvar mod intracellulære mikrober. Inflammation. Cytokinprodukt: IFN-γ og TNF-α Klassisk makrofag-aktivering à fremmer evne til at dræbe indtaget mikrobe B-celle aktivering à opsoniserende IgG. Binder direkte til FcR på fagocyt + aktiverer komplement à fagocytose aktivering af CD8+ til CTL (og desuden APCaktivering) à cytotoxicitet øger expression af MHC II og B7 på APC à amplificerer T-celle responset T H 2: ved IL-4 stimulering og fravær af IL-12. Forsvar mod parasitter og allergiske reaktioner. Cytokinprodukt: IL-4, IL-5, IL-10, IL-13 Alternativ makrofag-aktivering (IL-4, IL-13)à tissue-repair B-celle aktivering (IL-4) à Neutraliserende IgG + IgE der bevirker mastcelle-degranulering Eosinofil-aktivering (IL-5) à destroy helminths, som er IgE coatede IL-4 og IL-13 fremmer mucusproduktion (barriere-immunitet) IL-10 hæmmer T H 1 respons T H 17: ved IL-1 og IL-6 (fra makrogfag og DC), IL-23 forsvar mod bakterier og svamp. Inflammation. Cytokinprodukt: IL-17 og IL-22. Opretholder den epitheliale barriere (IL-22) Fremmer inflammation, cytokiner og chemokiner (IL-17) à neutrofil rekruttering T reg Der sker en krydsregulering. Dvs når én subpopulation udvikles fra antigen-stimulerede T- hjælper-celler, så fremmer den sin egen differentiering og hæmmer de andre grupper. UDVIKLING AF MEMORY T-CELLER 19

20 En pool af T-celler, som venter på at den infektiøse mikrobe vender tilbage Behøver signal fra IL-7 for at overleve KAPITEL 6 TYPER AF CELLE-MEDIERET IMMUNITET CD4+ T H 1-celler: cytokinsekretion à inflammation + aktivering af fagocytter à dræber vesikuleret mikrobe i fagocytten CD8+ T-celler (CTL): dræber enhver celle inficeret med mikrobe i cytoplasma 3 T-celler genkender antigen i to trin: 1. Lymfeknude el milt: Naiv T-celle aktiveres af moden DC à prolif. og diff. til effektorcelle af specifikt antigen à effektorcelle migrerer til infektionssted 2. Infektionssted: effektorcelle genkender samme antigen præsenteret på fagocyt enten: a) vesikuleret intracellulær mikrobe på MHC II b) cytopasmatisk mikrobe på MHC I à effektorcelle aktiveres til at udføre sin opgave: at eliminere den patogene mikrobe OBS: naiv T-celle-aktivering i lymfeknude afhænger af DC, der præsenterer MHC-antigen komplex + co-stimulation. Effektor T-cellen er derimod ikke afhængig af costimulationen og kan derfor aktiveres af hvilken som helst værtscelle, som præsenterer antigenet. MIGRATION AF EFFEKTOR-T-CELLER TIL INFEKTIONS-SITE Migration af effektorcelle fra lymfoidt væv til infektionssite sker ved ændring i expression af adhæsionsmolekyler og kemokinreceptorer. Molekyler på T-celle Naiv T-celle L-selektin 4 LFA-1 CCR7 Effektor T-celle E- og P-selektin ligand LFA-1 og VLA-4 integriner CXCR3 (kemokinreceptor) Molekyler på endothelcelle L-selektin ligand ICAM-1 CCL19 el. CCL21 E- og P-selektin ICAM-1 og VCAM-1 CXCL10 (kemokin) Sænker expression af CCR7 for kemokiner fra Tcelle-zonen i lymfeknude og L-selektin Øger expression af receptor for sphingosin-1-phosphat (phospholipid), som er i blodet. Øger expression af: E- og P-selektin ligand, højaffin LFA-1 og VLA-4, CXCR3 3 Inddelingen er ikke helt så firkantet, men overordnet set gælder den 4 L- selektin er determinant for det lymfoide kredsløb 20

21 Endothelet på infektionssite øger sin expression af: Thomsens Immunologi-kompendium jan E- og P-selektiner, ICAM-1 og VCAM-1 (integrinligand) Homing: Effektorcelle binder til selektiner à rolling à kemokinbinding à højaffin binding til integrinligander à adhæsion à migration fremmet af kemokiner fra makrofag. Homing er uafhængigt af antigengenkendelse, men afhænger af kemokiner og adhæsionsmolekyler. Dog vil de effektorceller, som genkender deres specifikke antigen på infektionssite øge expression og bindingsaffinitet af VLA-4, således disse vil være længere tid på infektionssite og kan dermed eliminere mikroben. De effektorceller, som ikke genkender deres specifikke antigen på infektionssite, vil ikke adherere længe til vævet og vil i stedet returnere til cirkulationen. EFFEKTORFUNKTION AF CD4+ T H -CELLER T H 1-celle: Aktiverer makrofager, med fagocytteret mikrobe à øget drabsaktivitet (=DTH) DTH (delayed type hypersensitivity): Det tager ca timer for cirkulerende effektortcelle at home til infektionssite, respondere på antigen og inducere notable reaktion. o Karakteristisk for DTH: væv infiltreret med Tceller, makrofager, ødem, fibrinaflejring og vævskade pga. aktiverede makrofager. sekretion af TNF-α, som øger expression af adhæsionsmolekyler på endothel hjælper til aktivering af CD8+ celler til CTL og aktivering af B-celler til plasmaceller T-cellemedieret makrofag-aktivering: Effektor T H 1-celler genkender MHCII+antigen à udtrykker CD40L og secernerer IFN-γ CD40-CD40L IFN-γ binder til receptor på makrofag Ovenstående to interaktioner fører til transkription og produktion af TNF-α, IL-1, IL-12, kemokiner, øget expression af MHC-molekyler og costimulatorer (fx B7) og af lysosomale proteaser, NO og ROS à makrofagens mikrobe-drabs-mekanismer i fagolysosomet potenseres! Vigtig bidirektionel stimulation: makrofag har fagocytteret mikrobe og secernerer IL-12 à IL-12 stimulerer CD4+ celle til T H 1-celle diff., som producerer IFN-γ à IFN-γ potenserer makrogfagens drabsmekanismer og IL-12sekretionen, som igen øger T H 1-cellens IFN-γ sekretion. And so on! Aktiveret makrofags eliminering af mikrober Vigtigste drabssubstanser: ROS, NO og proteaser aktiveret i det innate immunforsvar. T H 1-celle hjælp kan være nødvendigt hvis 1)innate forsvar er ineffektivt og ikke slår mikroben ihjel el. 2) hvis mikrobe har udviklet resistens og der behøves et kraftigere respons Husk: idet makrofagen fagocytterer mikrobe, vil den begynde at secernere bl.a. IL-12 og udtrykke costimulatorer. 21

22 Desuden vil makrofagens udskillelse af TNF-α, IL-1, kemokiner, PDGF stimulere rekruttering af leukocytter og tissue-repair. Øget expression af MHCII vil potensere det cellemedierede respons. T H 2 cellens rolle i cellemedieret immunitet Stimulerer eosinofile til inflammation Begrænser makrofagens vævsbeskadigelse ved alternativ makrofag aktivering 5 Vigtigt for parasit-forsvar og andre helminths Secernerer IL-4, IL-5, IL-10 og IL-13. o IL-4: stimulerer IgE sekretion o IL-5: aktiverer eosinofile o IL-4, IL-10 og IL-13: alternativ makrofagaktivering. IL-4 og IL-13 stimulerer makrofag til at udtrykke mannosereceptorer og IL-13 stimulerer fibroblaster til kollagensyntese à tissue repair Husk: T H 2 celler stimulerer også B-celler til isotype switch til IgE, men dette er et humoralt immunrespons og derfor ikke nævnt som et punkt her. T H 17-celle: Deltager ved elimination af extracellulære bakterielle og svampe-infektioner. Secernerer cytokiner, som rekrutterer neutrofile og monocytter à inflammation. Hvad angår Mycobakterium Leprae: T H 1 celle respons à tuberculoid leprae (mindre destruktiv) T H 2 celle respons à lepramatøs leprae (meget destruktiv) Som opsamling kan siges, at mikrober, som fagocytteres og internaliseres i fagolysosomer er target for makrofagens drab via ROS, NO og lysosomale enzymer. Hvis mikroben derimod er lejret cytoplasmatisk, så behøves et CTL-respons. CD8+ CTLs EFFEKTORFUNKTIONER 1. TCR+coreceptor CD8 genkender MHC I antigen komplex o Kilder til cytoplasmatisk antigen: proteiner syntetiseret i cytoplasma og proteiner fra fagocyteret mikrobe, som undslipper til cytoplasma fra fagosom. 2. Clustering af TCR og CD8 à danner immunologisk synape à adhererer tight via integrinintegrinligand interaktion 3. aktivering af CTL à exocytose af granula til immunologisk synapse. Differentierede CTLs behøver ikke costimulation eller T-celle-hjælp. De aktiveres blot ved MHC I- antigen komplex og fast adhæsion til den inficerede celle. CTL dræber enten ved at exocytere to typer proteiner: o Perforin: nødvendig for transport af granzym ind i inficeret celles cytoplasma. o Granzymer: aktiverer caspaser ved kløvning à apoptose 5 Modsat den klassiske makrofagaktivering, der fremme drabsmekanismerne 22

23 De kommer ind via receptormedieret endocytose, begge bundet til glykoprotein. Perforin indsættes i endosom-membran og faciliterer granzymets transport ud af endosomet og ind i cytoplasma CTL kan også dræbe ved: Fasligand-Fas interaktion à apoptose o Fasligand på CTL o Fas på målcelle (Fas = death-inducing protein ) Når den inficerede celle har undergået apoptose fagocytteres den. Extra info: CD8+ T-celler secernerer også IFN-γ, som aktiverer makrofag. Her er der tale om en CD8+ celles funktion sammenlignelig med CD4+ cellens. Dvs elimnere fagocyterede mikrober. PATOGENE MIKROBERS RESISTENS OVER FOR CELLEMEDIERET IMMUNITET Mikrober, som inficerer og overlever i host-celle: Bakterier og protozoer, som fagocytteres, men har udviklet evne til at modstå fagocyttens drabsmekanismer. Lever i intracelllulære vesikler. Fx stafolycoccus. Vira, som inficerer kerneholdig celle og replikerer og lever i cytoplasma. M. Tuberculosis: hæmmer fusion af fagosom med lysosom + laver porer i fagosommembran Herpes simplex (HSV): blokkerer TAP-transport à ingen MHC I expression Epstein-Barr (EBV): hæmmer proteasomal aktivitet --< Ingen MHC I expression. Producerer desuden IL-10, som hæmmer makrofag- og DC-aktivering. De vira, som hæmmer MHC I associeret antigenpræsentation, kan via NK-celler bekæmpes. Mekanisme: CTL genkender MHC I+antigen à Virus hæmmer MHC I dannelse à NK celle aktiveres af celler med MHC I fravær Pox virus: udtrykker cytokinreceptorer, som fanger fx IFN-γ og IL-1 à hæmmer cellemedieret immunreaktion HIV: inficerer og dræber CD4+ celler. Eller virus kan stimulere expression af inhibitoriske PD-1 receptor på CTL KAPITEL 7 Funktion: neutralisere og eliminere extracellulære mikrober og mikrobielle toxiner. FASER OG TYPER AF HUMORALT IMMUNRESPONS Naiv, men moden 6 B-celle udtrykker to membranbundne Ig: IgM og IgD = antigenreceptorer Aktiveres af antigen og andre signaler à Klonal expansion + diff. til effektorceller Klonal expansion = prolif. af antigenspecifikke celler. Hver klon, sin receptorspecificitet. Effektor B-celle = plasmacelle Isotype switch: ændring i effektorfunktion 6 Den umodne B-celle udtrykker kun IgM 23

24 Affinitetsmodning: ændring af specificitet Antistof-respons inddeles i o T-dependent: proteinantigener. Her ses isotype switch + affinitetsmodning o T-independent: polysakkarider, lipider og non-protiner. Her ses stor cross-reaction B-celle subtyper: Follikulære B-celler: T-dependent med isotype switch (IgG, IgA, IgE) og høj-affinitets antistofrespons. Findes i follikler i lymfoidt væv. Marginalzone B-celler: responderer på polysakkarid- og lipidantigen i blodet. Primært IgM respons. Findes i miltens hvide pulpa B-1 B-celler: responderer på non-protein antigen i mucosa + peritoneum. Primært IgM respons Primære og sekundære antistofrespons Primære respons Sekundære respons Tid fra exponering til respons 5-10 dage 1-3 dage Peak-respons mindre Større Antistof isotype Typisk IgM > IgG Kraftigt relativ IgG øgning (el. IgA el. IgE). IgM har samme respons som ved primære respons Antistof affinitet Lav høj ANTIGENSTIMULERING AF B-CELLER Respons initieres ved B-cellens antigen-genkendelse (i milt, lymfeknude, lymfoid mucosavæv) o Makrofag kan præsentere antigen til B-cellen eller o B-celle kan selv via sin IgM el. IgD antigenreceptor genkende antigen og internalisere antigen-receptorkomplex. Ved genkendelse: B-celle aktivering Antigeninduceret signalering i B-cellen: Ig-receptormedieret signaltransduktion kræver at to el. flere receptorer bringes sammen = cross-linking. BCR komplex består af IgD el. IgM + Igα og Igβ o IgD og IgM binder epitop på antigen o Igα og Igβ formidler signaltransduktionen ITAMs på Igα og Igβ fosforyleres ved crosslinking af flere receptorer à signaleringskaskade lignende signaleringsvejene for T-cellen ( NFAT, NF-κB, AP-1). Resultatet af B-celle-aktivering er produktion af proteiner involveret i prolif. og diff. af B-cellen. Complement-proteiners rolle i B-celle aktivering: Complementproteiner aktiveres af mikrober og af antistoffer tilhæftet mikrober. Aktiveret complement coater mikroben med C3b eller C3d. 24

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner. KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle

Læs mere

JACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM

JACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM JACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM Kompendiet er skrevet i panik mellem jul og nytår 2000 lige før mikro eksamen, derfor er der en del fejl, som vi ikke har haft tid til at rette i, men vi håber at

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08 IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af

Læs mere

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.

Læs mere

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008 Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt

Læs mere

Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler

Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler P4-projekt udarbejdet af gruppe 407, 4. semester 2009 Medicin med Industriel Specialisering Aalborg Universitet, Danmark Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen KAPITEL 4 Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen 146 Et velfungerende immunforsvar spiller en essentiel rolle ved beskyttelse mod infektionssygdomme, kræft og allergi. Påvirkninger,

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme Dansk Kvægs Årsmøde 2003, tirsdag 25 februar Muligheder og begrænsninger for høj ydelse Tema arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Autoimmune sygdomme. - når kroppen er sin egen fjende

Autoimmune sygdomme. - når kroppen er sin egen fjende 28 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 1 2 0 1 1 Autoimmune sygdomme - når kroppen er sin egen fjende Sygdomme som leddegigt, diabetes og sklerose skyldes, at immunsystemet ikke kan holde ordentligt

Læs mere

Human Papillomavirus. - Vaccination af drenge? Roskilde Universitet, Nat- Bach, hus 14.1. Sarah B. Petersen Sarah Q. Bertelsen Stephanie M.

Human Papillomavirus. - Vaccination af drenge? Roskilde Universitet, Nat- Bach, hus 14.1. Sarah B. Petersen Sarah Q. Bertelsen Stephanie M. Human Papillomavirus - Vaccination af drenge? Emil K. Ottosen Estrid Böttiger Rasmus Ibsen Sara F. Pedersen Sarah B. Petersen Sarah Q. Bertelsen Stephanie M. Larsen Roskilde Universitet, Nat- Bach, hus

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

BEHANDLING AF INFLAMMATORISK TARMSYGDOMME. En semesterprojekt om TNF a og sirna

BEHANDLING AF INFLAMMATORISK TARMSYGDOMME. En semesterprojekt om TNF a og sirna BEHANDLING AF INFLAMMATORISK TARMSYGDOMME En semesterprojekt om TNF a og sirna Medlemmer og Studie nr.: Abid Syed 54225 Alisha Shahzad Chauhan 54193 Hiba Marwan 55522 Maryam Ali 55833 Mursal Hosseini 55662

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig 8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et

Læs mere

Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet

Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet side 99 Allergi Dykning reddede hans liv For 25 år siden var marinbiologen Viggo ved at dø af et bistik. Uden at vide af det havde han udviklet en alvorlig bigift-allergi, og da uheldet var ude, var han

Læs mere

Immunologisk bioinformatik

Immunologisk bioinformatik Immunologisk bioinformatik Øvelsesvejledning Introduktion til øvelsen Når man i dagligdagen taler om influenza, bliver virussen ofte forbundet med forbigående og ufarlig sygdom. Som regel har mennesker

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Tiltrædelsesforelæsning professor, dr.med. Søren Jacobsen

Tiltrædelsesforelæsning professor, dr.med. Søren Jacobsen Forelæsning den 17. april 2012 Det Medicinske Selskab i København, Domus Medica SØREN JACOBSEN Professor, dr.med. Institut for Ortopædi og Intern Medicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Klinik for

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Herlev Hospital 2010. Inge Marie Svane Professor overlæge, centerleder Center for Cancer ImmunTerapi

Herlev Hospital 2010. Inge Marie Svane Professor overlæge, centerleder Center for Cancer ImmunTerapi Klinisk i cancer immunterapi Herlev Hospital 2010 Inge Marie Svane Professor overlæge, centerleder Center for Cancer ImmunTerapi Tumorimmunologisk baggrund Kan immunsystemet st t bekæmpe tumorceller? Humane

Læs mere

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi Mod Infektioner Foto Aktiveret Terapi PACT er et varemærke fra: Hahn Medical Systems Foto Aktiveret Terapi Foto Aktiveret Terapi har været uundværlig i moderne medicin siden 1990 erne, i behandlingen af

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Forskning skaber fremtidens forebyggelse og behandling af infektioner

Forskning skaber fremtidens forebyggelse og behandling af infektioner Forskning skaber fremtidens forebyggelse og behandling af infektioner Et forskningskatalog Forskning skaber fremtidens forebyggelse og behandling af infektioner Et forskningskatalog fra Infektionsmedicinsk

Læs mere

ET KLINISK PERSPEKTIV PÅ REUMATOID ARTRITIS

ET KLINISK PERSPEKTIV PÅ REUMATOID ARTRITIS ET KLINISK PERSPEKTIV PÅ REUMATOID ARTRITIS HERUNDER ANVENDELSEN AF MASSESPEKTROMETRI SOM EN NY DIAGNOSTISK METODE Udarbejdet af projektgruppe 629c: Sarah Maïken Delaire Lea Graakjær Mette Pedersen Hanna

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Hvorfor er antioxidanter sunde?

Hvorfor er antioxidanter sunde? 24 MEDICIN Hvorfor er antioxidanter sunde? Antioxidanter fra frugt og grønt er godt for vores helbred. At disse stoffer er gavnlige, skyldes dog måske slet ikke, at de virker som antioxidanter. De har

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Thymoglobuline, pulver til infusionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Thymoglobuline, pulver til infusionsvæske, opløsning 31. januar 2008 PRODUKTRESUMÉ for Thymoglobuline, pulver til infusionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 08854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Thymoglobuline 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Anti-thymocytglobulin

Læs mere

Årsager til udvikling af autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme

Årsager til udvikling af autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme Årsager til udvikling af autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme Elad Dorry, Aurelie Gram, Trine Julie Lundstrøm, Morten Erik Møller, Sarah Søs Poulsen, Helene Martine Steffensen. Vejleder: Louise Torp Dalgaard

Læs mere

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Bakterier Venner eller fjender?

Bakterier Venner eller fjender? Akademiet for Talentfulde Unge 2013: Bakterier Venner eller fjender? Ole Skovgaard olesk@ruc.dk Ole Skovgaard, 2013 Bakterier: Er en ur-gammel livsform! Indeholder langt større variationer end de store

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

MI-H109 Importerede infektioner Modul b10

MI-H109 Importerede infektioner Modul b10 MI-H19 Importerede sygdomme (Schaechter s kapitel 35, 47, 52, 55) Infektioner der ikke normal kan erhverves ved ophold i Nordvesteuropa, men som er almindelige i andre dele af verden gennemgås. De fleste

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

5. Celler, der deler sig

5. Celler, der deler sig 5. Celler, der deler sig Kræft er en cellecyklussygdom Dette kapitel fortæller, hvad restriktionspunktet er hvorfor kræft kaldes en cellecyklussygdom hvorfor genterapi måske bliver fremtidens behandling

Læs mere

PCB s indflydelse på difterivaccinen i et epidemisk perspektiv

PCB s indflydelse på difterivaccinen i et epidemisk perspektiv PCB s indflydelse på difterivaccinen i et epidemisk perspektiv PCBs influence on the diphtheria vaccine in an epidemic perspective Roskilde Universitet Naturvidenskabelige Basisstudier 1. semesterprojekt

Læs mere

Formulering. Drug Delivery. Boksord

Formulering. Drug Delivery. Boksord Boksord fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Enzyme-linked receptors p557- p566

Enzyme-linked receptors p557- p566 Enzyme-linked receptors p557- p566 2007 Hvor sidder receptoren er agonisten lipid permeabel? 16_09_molecules_bind.jpg Peptid-ligander binder til membran associerede receptorer Receptorer A A A A B A B

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Evaluering af GRAZAX. 1. semesterprojekt, efteråret 2012. Roskilde Universitet. Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse

Evaluering af GRAZAX. 1. semesterprojekt, efteråret 2012. Roskilde Universitet. Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse Evaluering af GRAZAX 1. semesterprojekt, efteråret 2012 Roskilde Universitet Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse Gruppe 9: Michelle Mia Rasmussen, Laura Nielsen, Bjarke Haldrup, Peter Sørensen, Morten

Læs mere

SYGEEKSAMEN 2003/2004

SYGEEKSAMEN 2003/2004 SYGEEKSAMEN 2003/2004 BAKTERIOLOGI Urogenitale infektioner 1. En 29 årig pige opsøger sin praktiserende læge på grund af purulent sekretion fra vagina. Gynækologisk undersøgelse viser, at hun har en cervicit.

Læs mere

01 37 02 38 03 39 04 40 05 41 06 42 07 43 08 44 09 45 HIV

01 37 02 38 03 39 04 40 05 41 06 42 07 43 08 44 09 45 HIV 00 Moduler 01 Celler og liv 02 Eukaryoter 03 Prokaryoter 04 Virus 05 Celledelinger 06 Mikroorganismers vækst 07 Transport på celleniveau 08 Osmose 09 Opbygning og nedbrydning 10 Enzymer 11 Energi 12 Næringsstoffer

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år i spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år Spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, november

Læs mere

Tumorbiologi. Individuelt studieforløb. Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. Københavns Universitet. Forårssemesteret 2003

Tumorbiologi. Individuelt studieforløb. Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. Københavns Universitet. Forårssemesteret 2003 Individuelt studieforløb Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Forårssemesteret 2003 Tumorbiologi Antal anslag med mellemrum (eksklusiv tabeller, figurer, noter, indholdsfortegnelse,

Læs mere

Genetikken omkring Kræft hos Berner Sennenhunde Og andre Store Racer

Genetikken omkring Kræft hos Berner Sennenhunde Og andre Store Racer Genetikken omkring Kræft hos Berner Sennenhunde Og andre Store Racer Dr. Terrill Eckert, Weilburg, Tyskland Ingen anden sydom er årsag til så mange dødsfald blandt vore kæledyr som Cancer. Selv om mange

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Systemisk kontakteksem over for nikkel ved oral eksponering

Systemisk kontakteksem over for nikkel ved oral eksponering Systemisk kontakteksem over for nikkel ved oral eksponering Christian Stab Jensen & Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi Dematologisk afd. K KAS Gentofte Torkil Menné Dematologisk afd. K KAS Gentofte

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 9. juni 2015 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

IHC påvisning af CD3 og F4/80 antigen i CIA musepotevæv

IHC påvisning af CD3 og F4/80 antigen i CIA musepotevæv IHC påvisning af CD3 og F4/80 antigen i CIA musepotevæv Bachelorprojekt af Mikkel Malik Høegh Nygaard Nielsen Kilde Billede fra laboratoriet på Novo Nordisk Bioanalytikeruddannelsen CVU Øresund Nordisk

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2

Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 Molekylær Biomedicin A 1. semester Seneste revision: september 2004 Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 1) Genkende det periodiske system og de vigtigste grundstoffer. 2) Angive vigtige salte,

Læs mere

Vævstypelaboratoriet - Analyse liste - 09-04-2014. Analyse Liste Analyse Profiler Analyser AUTOIMMUNE

Vævstypelaboratoriet - Analyse liste - 09-04-2014. Analyse Liste Analyse Profiler Analyser AUTOIMMUNE Analyse Liste Analyse Profiler Analyser AUTOIMMUNE Analysenavn ahus, sekvensering af CFH, CFI og CD46 CD3, CD4, CD8-positive T-lymfocytter, antalskoncentration CD31 Recent thymic emigrants Crossmatch,

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Parvovirus B19 infektioner Klinik og diagnostik

Parvovirus B19 infektioner Klinik og diagnostik Parvovirus B19 infektioner Klinik og diagnostik Inge Panum 28-2-2012 1 Sygehistorie (1) 9.7.2008: 15 årig dreng m. IDDM indlægges med kløende udslet på forfladen af brystet samt i ansigt af el dagen før

Læs mere

Har vi haft et vidunderligt efterår efter den triste og kolde sommer

Har vi haft et vidunderligt efterår efter den triste og kolde sommer 1 December 2011 I dette blad kan du læse om: Sæt kryds i kalenderen den 17. april 2012 Temamødet i Randers og herunder Den Hæmatologiske blodbank Nordisk møde i Stockholm og herunder Indvielse af navlesnorsblodbank

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Hvorfor får man kræft?

Hvorfor får man kræft? ISBN 978-87-7082-201-5 Kræftens Bekæmpelse 2010 Kræftens Bekæmpelse kraeftkampen.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Hvorfor får man kræft?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

4. Udvikling af kræft

4. Udvikling af kræft 4. Udvikling af kræft otte barrierer cellerne skal over Dette kapitel fortæller hvordan en normal celle bliver til en kræftcelle hvorfor kræft sjældent opstår hvordan denne nye viden om kræft kan bruges

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Tarmens økosystem BIOSA DANMARK

Tarmens økosystem BIOSA DANMARK Tarmens økosystem BIOSA DANMARK Tarmens økosystem Biosa Danmark Tarmens økosystem Udgivet af: Biosa Danmark ApS Sonnerupvej 41 DK-3300 Frederiksværk www.biosa.dk Indhold 1 Sundhed starter i tarmens mikroliv

Læs mere