Hovedpointer og konklusioner fra konference om uddannelsesindsatsen

Transkript

1 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Inuussutissarsiutinullu Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Agency of Industry, Labour, Vocational Education and Training Hovedpointer og konklusioner fra konference om uddannelsesindsatsen Uunga Til Assinga uunga Kopi til Indhold: Alle deltagere, styregruppen for uddannelsesplanen, Erhvervs- og Kompetenceudviklingsrådet Landsstyret, Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg, medarbejdere og ledelse i ISIIN, ISIIA og KIIIN 31. oktober 2008 Sagsnr Doknr Postboks Nuuk Oq/tel Fax isiin@gh.gl Forord...2 Konferencens formål og indhold...3 Baggrund...3 Formål...3 Indhold...3 Hovedpointer og budskaber...5 Strukturovervågning og vidensbank...5 Vejledning, brobygning og Piareersarfik...6 Frafald...7 Uddannelseskultur...8 Sprog...9 Lærerkapacitet...10 De fysiske rammer...10 Praktikpladser...11 Kompetenceudvikling/efteruddannelse...11 Uddannelse og arbejdsmarkedets efterspørgsel...12 Langsigtede strategier og prioriteringer...13 Generelle konklusioner...15 Det videre arbejde...17 Langsigtede mål...17 De kommende år...17 Bilag I: Program...19 Bilag II: Kort om uddannelsesplanen...19

2 Forord Den september 2008 afholdt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser (ISIIA) konference om uddannelsesindsatsen. Nærværende dokument har til formål at referere hovedpointer og konklusioner fra konferencen til videre foranstaltning i styregruppen for uddannelsesplanen, Erhvervs- og Kompetenceudviklingsrådet, samt til almen orientering for deltagere ved konferencen og øvrige interessenter. Dokumentet bygger på afholdte oplæg, referater fra workshops, afholdt paneldebat samt opsamlingsrunder. ISIIA ønsker at takke alle deltagere for deres konstruktive og engagerede medvirken på konference. Samtidig skal lyde en stor tak til oplægsholdere og deltagere i panelet for interessante og tankevækkende indlæg og inspirerende input til debatten. ISIIA takker for et spændende samarbejde i uddannelsesplanens første leveår og ser frem til det videre arbejde med uddannelsesplanen fremover sammen med alle involverede. 2

3 Konferencens formål og indhold Baggrund Landsstyrets uddannelsesplan har løbet siden 2006 (Landsstyrets forslag til uddannelsesplan, december 2005). En lang række initiativer er blevet igangsat og nye initiativer er på vej (se mere om uddannelsesplanen i bilag I). Sekretariatet for uddannelsesplanen ved ISIIA evaluerer og udvikler den indsats løbende, og her ønskes de involveredes erfaringer og oplevelser inddraget. Ydermere har styregruppen for uddannelsesplanen ønsket en dialog omkring uddannelsesplanens videre forløb med relevante parter, der til daglig er i berøring med uddannelsesplanens initiativer og effekter. Dette for at sikre en uddannelsesindsats, der er sammenhængende, forankret i praksis og i tråd med de reelle behov på området. På den baggrund afholdt ISIIA en konference om uddannelsesindsatsen den september 2008 i Nuuk. Formål Formålet med konferencen var i samarbejde med relevante parter at fremkomme med ideer til den fremtidige uddannelsesindsats på baggrund af de første års erfaringer med uddannelsesplanen. Således kan planlægningen af de kommende års arbejde med uddannelsesplanen gøres på et bredt og solidt grundlag baseret på praktiske og teoretiske erfaringer. Konferencen havde således et bagudrettet og et fremadrettet perspektiv. De konkrete formål var; a) at indsamle, dele og videreformidle erfaringer med centrale dele af uddannelsesplanens aktører b) at videreudvikle eksisterende tiltag samt komme med anbefalinger til nye initiativer i uddannelsesindsatsen de kommende år. Indhold Konferencen blev afholdt den september 2008 i Nuuk med følgende deltagere: Centerledere fra Piareersarfiit Forstandere for brancheskoler Gymnasierektorer Brancheudvalgsformænd Politikere Arbejdsmarkedets parter (NUSUKA, SIK, GA, IMAK) KANUKOKA Repræsentant for de studerende v/ KIK Grønlands Turist- og Erhvervsråd Erhvervs- og Kompetenceudviklingsrådet Partnere i EU-kommissionen Økonomi- og Personalestyrelsen 3

4 Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Råstofdirektoratet Departementet for Familie og Sundhed Departementet for Finanser Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser. Konferencen bestod af oplæg, workshops og en paneldebat (se program for konferencen, bilag II). På konferencens første dag afholdtes workshop vedrørende uddannelsesplanens første år. Deltagerne havde mulighed for at dele erfaringer og viden med hinanden, og dernæst sende deres budskab videre til parter som de fandt relevant. Budskaberne blev skrevet på store postkort, som blev udstillet ved en café-reception ved konferencens afslutning. På andendagen afholdtes workshop med fokus på fremtidens uddannelsesindsats. Ved hjælp af kreativ metode diskuterede og fremlagde workshopdeltagerne deres bud på den fremtidige uddannelsesindsats på baggrund af konferencens oplæg, workshop og debat. Det producerede materiale blev ligeledes udstillet ved caféreceptionen. Der blev holdt oplæg af fem forskellige oplægsholdere samt velkomsttale af Landsstyremedlem Siverth K. Heilmann (se præsentation af oplægsholdere i program, bilag II). Pointer og konklusioner fra workshops, oplæg og paneldebat vil blive sammenfattet i nedenstående afsnit. 4

5 Hovedpointer og budskaber Under konferencen fremkom deltagere såvel som oplægsholdere med en række pointer, budskaber og opfordringer. Disse er i nærværende afsnit samlet under en række hovedoverskrifter. Efter temaerne er tilføjet relevante oplysninger om allerede igangsatte eller planlagte initiativer på området, samt konkrete forslag til initiativer fremkommet under konferencen. Strukturovervågning og vidensbank En forbedret strukturovervågning er af stor vigtighed for at skabe en solid base for et langsigtet og ambitiøst projekt som uddannelsesplanen. I de forløbne år er uddannelsesstatistikken da også forbedret væsentligt via partnerskabsaftalen med EU og et tættere samarbejde med Grønlands Statistik (Afrapportering på uddannelsesplanen, april 2008). Det fremgik på konferencen, at der er behov for en stadig udvikling af strukturovervågningen og en lettere tilgang til det statistiske materiale. Fra en workshopgruppe lød blandt andet, at bedre adgang til statistik, for eksempel i Piareersarfik, ville være et godt redskab til at kunne følge udviklingen og kunne vurdere egen situation i forhold til andre. Der blev blandt andet talt om en vidensbank eller it-portal. Dette ville også skabe mulighed for at dele gode erfaringer og succeshistorier til inspiration for andre (workshop 1, 03/09/2008). Merete Watt Boolsen, som arbejder med evaluering af uddannelsesplanen, lavede i forbindelse med sit oplæg en lille undersøgelse af deltagernes vigtigste oplevede forandringer i uddannelsessystemet. Her var en af konklusionerne ligeledes, at der er stor interesse for at følge udviklingen, diskutere den og tage ved lære af den. I samme oplæg gjorde Merete Watt Boolsen desuden opmærksom på, at det udover de tilgængelige data også er nødvendigt med data, der kan sige noget om, hvad det er, der får tingene til at ske eller ikke ske altså den kvalitative evaluering. Det er ikke nok at se på de overordnede tal. Det er også nødvendigt at kunne dykke dybere ned i registre og følge processer og sammenhænge, for eksempel at kunne følge årgangenes udvikling og gang i uddannelsessystemet. Igangværende initiativer på området: Grønlands Statistik vil fremover kunne generere data til brug for årgangsanalyser, som vil gøre det muligt at følge og sammenligne årgange. It-værktøj for Piareersarfiit afprøves i pt. og forventes implementeret i Merete Watt Boolsen vil i sit videre arbejde bearbejde data til at kunne se nærmere på sammenhænge, eksempelvis ved at følge en uddannelsessøgendes forløb og skift mellem uddannelser. Ideer til konkrete initiativer på området: Decideret vidensbank eller it-portal med de ovennævnte data let tilgængeligt for alle interesserede. 5

6 Vejledning, brobygning og Piareersarfik Piareersarfik spiller en central rolle i uddannelsesindsatsen. Det skaber mulighed for at tilpasse uddannelsesindsatsen målrettet mod den enkeltes behov og forudsætninger for deltagelse i uddannelse. Et eksempel på Piareersarfiks funktion som brobygning mellem folkeskole og uddannelse lød således fra en centerleder: Vi opsøger elever, der ikke opfylder adgangskravene med det samme med henblik på at blive opkvalificeret via AEU. Ingen får lov til at lave ingenting. (workshop 1, 03/09/2008). Til gengæld udtryktes det fra flere workshops, at de lokale Piareersarfiit bærer et til tider for stort ansvar i forhold til de særligt personalemæssige ressourcer, de har til rådighed. Eksempelvis lægger AEUundervisningen 1, som er indført fra i år, beslag på mange ressourcer, hvilket betyder nedprioritering af andre opgaver. Samme problematik gør det svært for flere Piareersarfiit at finde den rette balance mellem arbejdsmarked og uddannelse (workshop 1, 03/09/2008). AEU er dog også genstand for mange positive tilkendegivelser. Blandt andet blev det udtrykt, at mange elever er positivt stemt over for tiltaget, fordi de føler, at de modtager seriøs undervisning, som fungerer som det nødvendige springbræt for at komme videre i uddannelsessystemet (workshop 1, 03/09/2008). Samlet set er konklusionen fra konferencen, at Piareersarfik er forbedret væsentligt, herunder er der sket en forbedring i kommunikationen mellem Piareersarfiit og brancheskolerne. Det står dog også klart, at der stadig er emner, der skal arbejdes intensivt med. Det drejer sig blandt andet om; a) etablering af et ikke-bogligt tilbud til den gruppe, som falder uden for AEUs målgruppe eller udvikling af AEU til at rette sig mod en bredere målgruppe, b) stadig afklaring af Piareersarfiks målgrupper og formål, c) styrkelse af personalemæssige ressourcer, og d) finde den rette balance og forbedre samspillet mellem arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet inden for Piareersarfik. Fra flere workshopgrupper lød det, at flere studerende 2 ved mere om den uddannelse de starter på end hidtil og at vejlederen er blevet bedre til at guide den studerende (workshop 1, 03/09/2008). Tal fra dette års ansøgningsrunde viser desuden, at der er en nedgang i ansøgninger, men at flere samtidig starter på en uddannelse (kilde: KIIIN, ISIIA). Disse faktorer kan være en indikation på, at vejledningen af de unge uddannelsessøgende er forbedret. Vejledning var på konferencen genstand for refleksioner over selve begrebet og dets indhold. Både fra flere workshopgrupper (workshop 1, 03/09/2008) og fra oplægsholder Jørgen Rafn (JR, 04/09/2008) blev det sagt, at vejledning ikke nødvendigvis handler om at nurse de studerende. Jørgen Rafn pegede derimod på, at elevgruppen som kollektiv ofte kan være en vigtig ressource i vejledningen. Ved at arbejde med at give elevgruppen erfaring med, hvor meget og hvordan de kan hjælpe hinanden, kan gruppen hjælpe og støtte hinanden uden at være afhængige af den voksne vejleder og ofte også med større effekt. Det kræver, at skolen giver tid og plads samt hjælper elevkollektivet til at få erfaring med, hvordan de i fællesskab kan bearbejde forskellige situationer. I forlængelse af dette skal en anden pointe fremhæves, nemlig at vejledning er og bør være flere forskellige ting, og at det er væsentligt at overveje, om vejledning kan differentieres efter forskellige forhold. Merete Watt Boolsen gjorde det i sit oplæg klart, at der, som i mange andre lande i verden, ses en skæv kønsfordeling i det grønlandske uddannelsessystem med en langt større andel af kvinder (MWB, 03/09/2008). Det kunne derfor være relevant at forsøge at tilpasse vejledningsindsatsen efter køn, men også efter alder, baggrund og andre relevante forhold. Det blev fremført af en workshopgruppe, at sociale problemer ofte fører til manglende lyst/tro 1 AEU = Anerkendt Erhvervsuddannelsesintroduktionskurser: Modulopbyggede kurser, som afholdes i Piareersarfik, med henblik på at tilegne sig adgang til en erhvervsuddannelse. 2 Termen studerende bruges i dette dokument som en samlet betegnelse for elever, studerende og kursister på en uddannelse eller kursus. Ved brug af andre termer henvises til den specifikke betydning, 6

7 på sig selv til at starte på uddannelse. Her vil det også være vigtigt at tilpasse et vejlednings- eller uddannelsesforløb, som giver deltageren en succesoplevelse og troen på, at de kan gennemføre en uddannelse. Oplægsholder Naaja Hjelholt Nathanielsen gjorde her opmærksom på, at det er vigtigt, hvordan vi taler om unge med vanskeligheder, fordi negative forventninger til de unge får en selvforstærkende effekt. Der er forskel på at have et problem og at være et problem (NHN, 03/09/2008). Uddannelsesvejledningen skal til stadighed styrkes, så eleverne fra folkeskolen er forberedt på overgangen til uddannelsessystemet, og de studerende er bedre rustet til de skift, der sker i løbet af uddannelsen, for eksempel i overgangen fra skole til praktik. Uddannelsesvejledningen bør starte tidligere i folkeskolen, og relationen mellem folkeskole, Piareersarfik og uddannelsesstedet bør søges styrket, lød det fra workshoppene. Vigtigheden heraf blev understøttet af Merete Watt Boolsen, som fremhævede betydningen af forskellige overgange; det være sig fra folkeskole til uddannelse, fra hjem til kollegium, fra skole til praktik eller fra et sprog til et andet. Overgange ser på baggrund af hendes studier samt vejlederes og læreres erfaringer ud til at være svære for mange studerende, og dermed i risiko for at medføre frafald. Igangværende initiativer på området: Afdækning af mulighederne for et ikke-bogligt tilbud i Piareersarfik. Stadig udvikling af Piareersarfik i de lokale centre og i arbejdsgruppen vedr. Piareersarfik. Pilotundersøgelse om hvordan frafaldet kan mindskes, som tager udgangspunkt i vejledning. Proceduremappe for Piareersarfiit: Deling af de mest grundlæggende procedurer, således at Piareersarfiit kan koncentrere sig om sparring om mere komplekse faglige problemstillinger og udvikling. Ideer til konkrete initiativer på området: Styrkelse af vejledergrunduddannelsen (VGU), eventuelt med overbygningsuddannelse. Vejledning allerede fra folkeskolens 6. klasse. Til at begynde med fokus på, hvorfor uddannelse er vigtigt, og hvilke muligheder der eksisterer, og senere mere konkret vejledning om valg af uddannelse. Give elevgruppen erfaringer med, hvordan de kollektivt kan bearbejde forskellige situationer og dermed hjælpe og støtte hinanden. Deltagelse i undervisning på kommende uddannelse, hvor de unge oplever, hvad det vil sige at gå på en given uddannelse. Introduktionsforløb i en virksomhed sideløbende med AEU-undervisning i et fag. Brugervenlig it-portal for uddannelsessøgende. Frafald Den forbedrede vejledning opleves flere steder at have en positiv effekt på frafaldet. Blandt andet lød det fra en af workshopgrupperne, at der inden for de sidste år er flere, der ved, hvad de vil, og ikke vælger efter forældre eller kammeraters ønsker, hvilket skønnedes at have mindsket frafaldet (workshop 1, 03/09/2008). Erfaringerne fra skolerne understøttes af statistikken. Tal fra afrapportering på uddannelsesplanen til Landstinget fra april 2008 viser, at frafaldet set i forhold til antallet af aktive studerende er faldet fra 24 % i 2005 til 22 % i Den positive udvikling ses foreløbig særligt på erhvervsuddannelserne, hvor tallet er faldet fra knap 27 % i 2005 til 22 % i Det er dog endnu for tidligt at sige noget om, hvad faldet skyldes, og om de foreløbige tal er tegn på en stabilt faldende kurve. Frafald er derfor til stadighed et meget væsentligt indsatsområde. Det blev understøttet af Merete Watt Boolsen, som pointerede, at det kan betale sig at gøre noget ved frafald. Hendes undersøgelse har nemlig vist, at det er dyrere at have frafald end at begrænse det (MWB, 03/09/2008). På baggrund af samme undersøgelse ser mange frafaldsproblemer der som nævnt er særlig udtalt i forbindelse med de forskellige overgange, der findes i uddannelsessystemet ud til at handle om, at de studerende ikke i tilstrækkelig grad kender deres rettigheder og pligter. Med andre ord ved de studerende ikke, hvad der forventes af dem, og hvad de selv kan 7

8 kræve. Det handler i høj grad om at lære den kultur, som eksisterer på uddannelserne, at kende. Dette vil blive uddybet i følgende afsnit om uddannelseskultur. I sit oplæg udfordrede Jørgen Rafn begrebet frafald, idet han talte om fravalg frem for frafald (JR, 04/09/2008). Med den pointe opfordrede han til, at se et hvert frafald som en institutionskritik; i stedet for at se på, hvad det var den studerende ikke havde, kunne eller gjorde, må udbyderne af uddannelserne se på, hvordan institutionen eller systemet kan indrettes, så det passer til den studerende behov og forudsætninger. I forlængelse heraf skal fastholdelse ses som, hvad Jørgen Rafn kalder lystholdelse, altså en motivering af den studerende med udgangspunkt i dennes interesser og erfaringer. Igangværende initiativer på området: Pulje til lokale initiativer til mindskelse af frafald. Der blev på konferencen efterlyst midler til eksempelvis mentorordninger, hvorfor det tilsyneladende er relevant at se på, om kendskabet til puljen kan forbedres og ansøgningsproceduren optimeres. Pilotundersøgelse ved Merete Watt Boolsen med fokus på frafald og vejledning. Ideer til konkrete initiativer på området: Bedre forhold for børnefamilier under praktikophold. Hjælp til den sociale situation fra Piareersarfik samt tilladelse og økonomisk støtte fra kommunen til at medbringe børn. Udbygning af studenterrådgivningen. Øge indsatsen af psykologisk, rådgivningsmæssig karakter over for risikogrupper. Bedre støtteordninger til lærlinge i praktikperioden. Fokus på den enkelte studerende og tilrettelæggelse af individuelle forløb. Forskellig frafaldsindsats over for forskellige grupper studerende (køn, alder, baggrund, etc.) Uddannelseskultur Frafald, gennemførsel og trivsel på uddannelser og kurser hænger sammen med, hvordan kursister, elever og studerende begår sig i den kultur, der er på stedet. Bedre vejledning har betydet, at flere ved, hvilken uddannelse det er, de skal i gang med. Men en anden ting er at vide, hvordan man begår sig i den kultur, der hersker på den pågældende uddannelse. Denne pointe kom til udtryk på flere forskellige måder under konferencen. Flere brancheskolerepræsentanter pegede på, at det er meget afgørende, om eleven formår at begå sig på skolen inden for de normer og det system, som findes på stedet. For det første synes skolerne ikke, at de inden for de eksisterende rammer magter at rumme de typer af elever, som ikke umiddelbart formår at tilpasse sig det eksisterende system (workshop 1, 03/09/2008; plenum 03/09/2008 og 04/09/2008). Naaja Hjelholt Nathanielsen efterlyste ligeledes den rummelighed som skal til for, at flere elevgrupper kan trives i uddannelsessystemet (NHN, 03/09/2008). For det andet fremkom nogle med det synspunkt, at alt ikke bør tilpasses de studerende som en service fra skolerne. En del af dét at uddanne sig, handler om at lære de pligter, der følger med (workshop 1, 03/09/2008; plenum 04/09/2008). I en workshopgruppe blev der desuden peget på, at der findes en modsætning mellem mange forventninger i skolen og ingen forventninger uden for skolen. De studerende er derfor ikke vant til forventningerne og har svært ved at tackle de meget forskellige situationer (workshopgruppe 1, 03/09/2008). Dette blev suppleret af Jørgen Rafn, der sagde i sit oplæg, at det ikke er nok at lære de faglige kvalifikationer, der hører til den uddannelse, man er i gang med. Som studerende er det nødvendigt at forstå sig selv som deltager i en uddannelse, og det kræver, at man forstår og kan orientere sig i det moderne samfund og dermed i uddannelsesaktiviteten og det fremtidige job. Sådanne kvalifikationer skal også læres og på uddannelserne. Derfor er det vigtigt med at få inddraget både det faglige og det samfundsmæssige i uddannelserne og få det knyttet til deltagernes erfaringer. Derfor handler det I lige så høj grad om at lære at være borger i et moderne samfund og lære, hvordan man er studerende (JR, 04/09/2008). 8

9 Med Merete Watt Boolsens ord handler det om, at den studerende skal lære at kende de rettigheder og pligter, der knytter sig til at være studerende (MWB, 03/09/2008). Den studerende skal finde ind i sin rolle som studerende og lære, hvordan man i den forholder sig til de omgivelser og relationer, man nu indgår i. Det er denne mangel på kendskab til rettigheder og pligter og ikke manglende faglighed der er den primære årsag til frafald. De der ikke falder fra, men gennemfører uddannelsen, risikerer ydermere ikke at komme ordentligt ud på arbejdsmarkedet, fordi de ikke kender deres rettigheder og pligter (MWB, 03/09/2008). For lærerne gælder det også, at de skal spille rollen som lærere. Mange steder agerer læreren også som vejlederen og somme tider i praksis også som socialrådgiver, bankrådgiver og psykolog. Det er ofte uhensigtsmæssigt, fordi det sker på bekostning af fagligheden, og fordi sammenblandingen af roller gør det svært for den studerende at forholde sig forskelligt til samme person i forskellige situationer. Læreren bør udelukkende være lærer, så det bliver lettere at stille tydelige faglige krav til den studerende (MWB, 03/09/2008). Ideer til konkrete initiativer på området: I tilfælde af at vejleder- og lærerrollen ikke kan skilles fra hinanden i to forskellige personer, anbefaler Merete Watt Boolsen, at rollerne adskilles tydeligt i forskellige tid og rum. Vejledning skal have fokus på andet og mere end fakta om uddannelsen. Den studerende skal vejledes mere om, hvilke rettigheder og pligter, krav og forventninger, der er i forbindelse med det at tage en uddannelse. De studerende bør tillægges flere af skolens opgaver vedrørende eksempelvis uddannelsesstøtte og kollegieplads for på den måde at lære at tage mere ansvar for deres egen situation. Sprog Merete Watt Boolsen pointerede på baggrund af sin undersøgelse, at sproglige vanskeligheder er årsag til, at nogle enten falder fra eller ikke får det optimale ud af undervisningen. Hun foreslår, at grønlandsk skal være undervisningssprog (MWB, 03/09/2008). Grønlandsk som undervisningssprog kræver både flere dobbeltsprogede lærere og udarbejdelse af grønlandske undervisningsmaterialer. Begge dele har længe stået højt på dagsordenen hos politikere, studerende og skoler. Det til trods går udviklingen ikke så stærkt som ønsket. Efterspørgslen på dobbeltsproget arbejdskraft og på fagligt funderede oversættere er meget stor inden for alle sektorer, hvilket bevirker, at der er mangel på de menneskelige ressourcer til at oversætte materialerne eller tage uddannelsen som lærer. Både workshoppene (workshop 1, 03/09/2008) og Merete Watt Boolsens undersøgelse, som hun holdt oplæg på baggrund af (Uddannelsesplanen Rapport 1, april 2008), viser samtidig, at det er vigtigt med gode sprogkundskaber, hvis man vil videre i uddannelsessystemet og udvide sine jobmuligheder efterfølgende. Derfor er det vigtigt at sikre engelsk, dansk eller et tredje sprog for ikke at begrænse den studerende i det videre uddannelsesvalg. Dertil kommer, at enkeltsproget grønlandsk undervisning, vil udelukke de unge, der ikke er grønlandsktalende. Samlet set er der mange forhold at tage hensyn til og ingen simple løsninger. Og det er netop årsagen til uddannelsesplanen; en langsigtet plan med det formål at højne uddannelsesniveauet i befolkningen, så behovet for udefrakommende arbejdskraft mindskes. Alligevel kan nogle konkrete initiativer foreslås herunder på baggrund af konferencen. Igangværende initiativer på området: Uddannelsesplanen overordnet set: Højnelse af uddannelsesniveauet i befolkningen og mindskelse af udefrakommende arbejdskraft. Den decentrale læreruddannelse Videreuddannelse af pædagoguddannede forskolelærere til lærere. 9

10 Ideer til konkrete initiativer på området: Øget indsats for at rekruttere dobbeltsprogede til læreruddannelsen. Prioritering af dobbeltsprogede lærere til bestemte uddannelsesområder. Prioritering af oversættelse af dansksprogede undervisningsmaterialer på uddannelsesområder, hvor behovet er størst, og hvor der ikke følger videreuddannelse, som kræver dansk som andet-sprog, eksempelvis på kurser for den lidt ældre gruppe af ikke-faglærte. Lærerkapacitet Lærermanglen kom til udtryk som en stor barriere inden for alle uddannelsesretninger (workshop 1, 03/09/2008; MWB, 03/09/2008; panel, 04/09/2008). Problemet sætter allerede begrænsninger for implementeringen af uddannelsesplanen og kan risikere at blive en alvorlig stopklods i de kommende år. Både fra Merete Watt Boolsen og panelet lød det, at der bør satses meget kraftigere på at etablere gode lærerkræfter her og nu. Den akutte mangel på lærere vil blive øget i takt med den øgede uddannelsesindsats. Merete Watt Boolsen vurderer, at uddannelsesplanens udvikling vil forløbe som en S-kurve, hvilket vil bevirke en intensiveret aktivitet efter startfasen (MWB, 03/09/2008). Det vil betyde, at manglen på uddannede lærere formegentlig vil stige betydeligt i de kommende år. E-læring kan i langt højere grad benyttes end tilfældet er i dag. Det kræver dog langt lavere takster på internettrafik, og at den nødvendige viden og teknik er til stede lokalt. Igangværende initiativer på området: Den decentrale læreruddannelse. Videreuddannelse af pædagoguddannede forskolelærere til lærere. Kurser for nyansatte danske lærere. Arbejdsgruppe vedrørende e-læring er nedsat. Ideer til konkrete initiativer på området: Øget indsats for at rekruttere til læreruddannelsen. Meritordninger og alternative adgangsmuligheder til læreruddannelsen for kvalificerede ansøgere. De fysiske rammer Ligesom lærerkapaciteten vil der på samme måde skabes et øget behov for kollegiepladser og lokaler på skolerne i de kommende år. Flere kollegiepladser og skoleudvidelser skal modsvare den aktuelle aktivitet og give mulighed for at optage flere studerende på uddannelserne. Ydermere vil antallet af praktikpladser kunne øges ved at bygge lærlingekollegier i de byer, hvor praktikpladserne findes (Praktikpladsundersøgelse, marts 2008). Styregruppen for uddannelsesplanen har i forslaget til finansloven 2009 prioriteret anlæg og byggeri. Midler fra uddannelsesreserven foreslås rykket frem til 2009 og 2010 for at imødekomme efterspørgslen i de kommende år, samt for at hindre en forsinkelse af byggeri som følge af pres på anlægssektoren i forbindelse med eventuel anlæggelse af vandkraftværker og aluminiumsværk fra Igangværende initiativer på området: Kollegier og flere skoleudvidelser prioriteret på forslaget til finansloven Ideer til konkrete initiativer på området: Bedre registreringssystem til kollegiepladser. Bedre koordinering op til semesterstart. Etablering af kollegier til studerende med børn. 10

11 Praktikpladser Mangel på praktikpladser omtales stadig som en væsentlig barriere for at øge aktiviteten på erhvervsuddannelserne (workshop 1+2, 03-04/09/2008). Dog var der ikke enighed om, hvorvidt man bør lovgive sig ud af problemet eller finde andre løsninger. Flere gav dog udtryk for, at en bedre udnyttelse af voksenlærlingeordningen ville være en god idé. Ordningen har været en succes hos både lærlinge og virksomheder, men mange er stadig ikke opmærksomme på muligheden. Desuden blev det foreslået at nedsætte aldersgrænsen for muligheden af at gå i voksenlære fra 30 til 26 år. Begrundelse er, at mange på det tidspunkt har stiftet familie og har været ude på arbejdsmarkedet i mange år (workshop 2, 04/09/2008). En af de overgange, som Merete Watt Boolsen i sit oplæg nævnte som svære, var overgangen fra skole til praktik og vice versa (MWB, 03/09/2008). Derudover kan der være mange forhold, der kan være svære at tackle som ny lærling på ukendt territorium. Det er derfor ikke nok at skaffe flere praktikpladser. Det er også vigtigt at forsøge at støtte lærlingen under praktikken og i overgangen mellem praktik og skole. Flere skoler har haft gode erfaringer med mentorordninger og andre typer støtteordninger i skoleperioderne. Det blev foreslået, at denne type ordninger også bruges i praktikperioderne. Igangværende initiativer på området: Skolepraktikpladser. Etablering af lærlingekollegier i byer med praktikpladser. Forpligtelse via lovgivning til at ansætte lærlinge i forbindelse med licitation på anlægsopgaver. Udarbejdelse af informationsmateriale til virksomheder. Kampagne rettet mod lærlinge. COMBAR, e-læringsprojekt som blandt andet bruges til at holde kontakt til lærlingen under praktikforløbet. Ideer til konkrete initiativer på området: Strammere lovgivning der tvinger virksomheder til at ansætte lærlinge. Tættere kontakt til skolen under praktikplads. Større involvering af Piareersarfik. Bedre oplysning af eleven om dennes rettigheder og pligter under praktikken. Bedre udnyttelse af voksenlærlinge-ordningen. Kompetenceudvikling/efteruddannelse Kompetenceudvikling står højt på dagsordenen i uddannelsesplanen. Den ene af de to målgrupper i uddannelsesplanens først fase er de ikke-faglærte på og lige uden for arbejdsmarkedet, og der er afsat betydelige midler til Projekt Realkompetence (PKU) til uddannelse af denne gruppe. Det blev imidlertid klart på konferencen, at kendskabet til initiativerne vedrørende denne målgruppe ikke er stort nok (workshop 1, 03/09/2008; plenum, 03/09/2008). Det er uklart for mange, hvilke målgrupper og midler der er forbundet med de forskellige typer kurser, det vil sige PKU-kurser og AMA-kurser (arbejdsmarkedsafgift). Informationen skal komme fra ISIIA, hvad angår målgrupper og ansøgning af midler, såvel som fra brancheskolerne, hvad angår de konkrete kursustilbud. I workshopgrupperne fremkom nogle specifikke kritikpunkter vedrørende kompetenceudviklings- og efteruddannelsesmulighederne, som her skal fremføres. Der udtryktes ærgrelse over, at den fri adgang til AMU-kurser i Danmark ikke længere er en mulighed efter undervisningsministeriets ændring af praksis. Endvidere udtrykte en workshopgruppe bekymring over, at arbejdslediges muligheder for kompetenceudvikling er dårlige, og at mange dermed bliver afskåret fra kompetenceudvikling og mulighed for at genindtræde på arbejdsmarkedet. Endelig lød det, at det kan være problematisk for små erhvervsdrivende at få råd til og mulighed for at sende deres eneste medarbejder på efteruddannelse (workshop 1, 03/09/2008). 11

12 Igangværende initiativer på området: Projekt realkompetence (PKU): Kurser for ikke-faglærte inden for områder med vækst og udsigt til vedvarende beskæftigelse. Ideer til konkrete initiativer på området: Bedre information om, hvilke målgrupper der er forbeholdt hvilke typer kurser, samt hvordan kursusmidler søges. Uddannelse og arbejdsmarkedets efterspørgsel Kompetenceudvikling og efteruddannelse hænger tæt sammen med temaet på dag 2, som handlede om behovet for arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked. Debatten i workshopgrupperne bekræftede, at opkvalificering, kompetenceudvikling og omskoling er den rette vej at gå i forsøget på at tilpasse arbejdsstyrken til fremtidens arbejdsmarked. Personer beskæftiget i subsidierede erhverv med svingende indtjening og beskæftigelse skal motiveres til omskoling til jobs med varig beskæftigelse og med en tilsvarende stabil indkomst som incitament (workshop 2, 04/09/2008). Det er dog vigtigt at finde balancen mellem at udnytte de nye erhvervsmuligheder og ikke lade sig styre af dem. Meget specialiserede jobfunktioner i eksempelvis minerne vil fastlåse medarbejdere i denne jobfunktion, derfor er det vigtigt, at uddannelserne stadig er mere bredt rettede og har et videre anvendelsesområde. Desuden vil mange jobs sandsynligvis opstå i forbindelse med de nye erhverv og ikke som en direkte del af dem hvorfor det vil være jobs af en karakter, som vi kender i dag, for eksempel børnepasning og undervisning, forskellige typer håndværk, rengøring, catering og anlæg (workshop 2, 04/09/2008). Disse forbehold er ikke ensbetydende med, at uddannelserne ikke skal søges rettet mod erhvervslivets behov. Eksempelvis har arbejdet med brancheskolernes nye styrelsesordning til formål at udvikle uddannelserne i tæt samarbejde med personer, der ved, hvad der efterspørges på arbejdsmarkedet. Således sikres uddannelser, der er bredt orienteret og fagligt velfunderede og samtidig brugbare og relevante på arbejdsmarkedet. På konferencen blev diskuteret konkrete løsninger på områder, hvor der er særlig efterspørgsel på arbejdskraft. For eksempel fremkom ønsket om en mere sammenhængende og fleksibel uddannelsesstruktur, som gør det nemmere at stige af og på undervejs. Ingen må havne i en blindgyde uden mulighed for videreuddannelse, og det bør være nemmere at tage for eksempel en overbygning inden for en anden uddannelsesretning. Herudover blev det foreslået at se på muligheden for alternative adgangsmuligheder til uddannelser på områder med stor efterspørgsel (workshop 2, 04/09/2008). I flere fora kom det under konferencen frem, at spørgsmålet om efterspørgselsorienteret uddannelse er andet og mere end konkrete løsningsforslag. Der er også brug for en debat med plads til at nuancere begrebet. Efterspørgslen kan nemlig have flere perspektiver. Én ting er de umiddelbare, virksomhedsrelaterede behov. En anden ting er de mere overordnede samfundsmæssige behov. Og endelig er der de behov og ønsker, som brugerne (de studerende) måtte have (workshop 2, 04/09/2008). Jørgen Rafn talte om samme kompleksitet, idet han sagde, at livslang læring er nødvendig ud fra tre forskellige logikker; en økonomisk logik (nødvendigt for vækst), en velfærdslogik (nødvendigt for at lære at deltage i moderne demokrati), subjektiv logik (nødvendigt for den enkelte som gerne vil lære mere). Med det var Jørgen Rafns pointe, at det kan være dybt modstridende for den enkelte at indgå i en læringssituation. Undervisningen skal ifølge Jørgen Rafn tage hensyn til, at læringssituationen på mange måder er modstridende. Det handler om at tage udgangspunkt i den enkelte studerendes erfaringer og med undervisningen bidrage til den studerendes erfaringsbearbejdelse (JR, 04/09/2008). Det blev ligeledes klart under konferencen, at der er behov for mere viden om behovet for arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked og om arbejdsstyrkens sammensætning og kompetencer. Denne viden skal sættes ind i 12

13 et bredere og mere langsigtet perspektiv, så det bliver muligt at planlægge uddannelsesindsatsen mere målrettet. Mere herom i følgende afsnit. Igangværende initiativer på området: Projekt realkompetence (PKU): Kurser for ikke-faglærte inden for områder med vækst og udsigt til vedvarende beskæftigelse. Bedre registrering af arbejdsledige og ikke-faglærte i Piareersarfik-regi med det nye it-værktøj i Piareersarfiit. Ny styrelsesreform for brancheskolerne. Ideer til konkrete initiativer på området: Videnscenter der registrer arbejdsstyrkens kompetencer. Meritordninger og alternative adgangsmuligheder til visse uddannelser for kvalificerede ansøgere. Bedre ordninger for ikke-faglærte med arbejdserfaring, som gør det lettere at tage en faglært uddannelse på området. Øget incitament til mobilitet. Langsigtede strategier og prioriteringer Et helt tydeligt budskab på konferencen gik på, at der er brug for mere tydelige, langsigtede strategier på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Uddannelsesplanen opstiller nogle langsigtede mål, men det er nødvendigt, at de bliver præciseret, hvis uddannelsesinstitutioner og embedsværk skal kunne navigere efter dem i planlægningen og udviklingen af uddannelserne. På arbejdsmarkedsområdet er der behov for en decideret strategi, som tydeligt udstikker retningen på området på lang sigt. Det er vigtigt, at strategien udarbejdes på baggrund af statistik og en solid faglig analyse af området, så der kan opstilles specifikke mål og udstikkes en klar retning for arbejdet på området. I forbindelse med eksempelvis udefrakommende arbejdskraft er der en bred enighed i samfundet om, at omfanget skal reduceres og de forskellige sektorer besættes med hjemmehørende arbejdskraft. Måske er det blevet så selvfølgeligt, at man har glemt at se nærmere på, hvordan det skal foregå, men på konferencen tegnede sig et behov for at konkretisere dette mål. Det blev påpeget af flere, at den hjemmehørende arbejdskraft ikke kan dække behovet for arbejdskraft, hverken nu eller i fremtiden (paneldebat, 04/09/2008; workshop 2, 04/09/2008). Det vil altså sige, at det er nødvendigt at der sker en prioritering politisk; enten ved at satse på at udvikle bestemte områder/sektorer og erkende, at andre områder dermed kommer til at ligge stille imens, eller ved at prioritere den hjemmehørende arbejdskraft inden for bestemte sektorer eller til bestemte typer job og tilkalde arbejdskraft til de øvrige. Når vi ser på prioritering og udnyttelse af den hjemmehørende arbejdskraft bliver det også nødvendigt at se på mobilitetsaspektet. Hvis så stor en andel af arbejdskraften som muligt skal være hjemmehørende, er det nødvendigt med en øget mobilitet i arbejdsstyrken. Det aktualiserer spørgsmålet om fremtidens bosætningsmønster. Under blandt andet paneldebatten blev det klart, at der er behov for en bred samfundsdebat på området. Departementschef Bent Sørensen mente, at en større koncentration af befolkningen i vækstcentrene er en nødvendighed, hvis vi ønsker at opretholde den levevis og velfærd, vi ønsker og forventer i et moderne samfund. Direktør i KANUKOKA, Martha Labansen, mente ligeledes, at den spredte bosætning er problematisk for arbejdsmarkedet og uddannelsesniveauet. For eksempel er der ikke lærermangel, hvis vi ser på gennemsnittet af elever per lærer. Men bosætningsmønstret gør, at der er brug for mange flere lærere, end hvis befolkningen boede i færre byer og bygder. Dertil kommer de mange sociale problemer i bygder og manglende erhvervsudvikling, som det blev påpeget i en workshopgruppe (workshop 2, 04/09/2008), og Naaja Hjelholt Nathanielsen pegede på den manglende tilstedeværelse af de ellers så vigtige rollemodeller i de ikke produktive bosætninger (NHN, 03/09/2008). 13

14 Der var bred enighed om og forståelse for, at en debat om bosætningsmønstret er følelsesladet og kan være svær at tage. Ligeledes var der enighed om, at en sådan debat aldrig må ende med en beslutning oppefra som dikterer befolkningens bosætning. Men det er ikke ensbetydende med, at debatten slet ikke skal tages. Konferencen efterlod et tydeligt billede af, at vi må gøres os klart, hvilket samfund vi ønsker os i fremtiden. For at kunne lave målrettet langsigtet planlægning og udvikling af uddannelse og arbejdsmarked er det nødvendigt at vide, hvad det er vi arbejder hen imod. 14

15 Generelle konklusioner Der er sket klare forbedringer på uddannelsesområdet siden uddannelsesplanens start i Der er kommet større fokus på uddannelse i samfundsdebatten og i befolkningen, og såvel statistik som involverede parter i uddannelsesplanen melder om positive tendenser efter de to første år. Der tegner sig et billede af, at vejledningen af de studerende både før og under uddannelsen er forbedret, og oprettelsen af Piareersarfik har bevirket, at indsatsen omkring unge, der ikke går direkte videre i uddannelsessystemet, er blevet styrket betydeligt. På uddannelsesområdet er der blevet etableret en basal strukturovervågning, og det samme er ved at ske på dele af arbejdsmarkedsområdet. Etableringen og en fortsat udvikling af strukturovervågningen er nødvendig for at kunne monitorere udviklingen på områderne og således følge implementeringen af uddannelsesplanen. Herudover bør der suppleres med kvalitative undersøgelser, og viden gøres lettere tilgængelig for at gøre det lettere at målrettet indsatsen ud fra et fælles udgangspunkt. Uddannelsesplanens udvikling forudses at ske i en S-kurve, hvilket vil betyde et større behov for lokaler, kollegier, lærere, etc. tidligere i forløbet end først antaget. Pres på må ikke føre til, at man går på kompromis med kvaliteten og slækker på kravene bare, fordi man vil have flere til at gennemføre. Uddannelsessystemet er på nuværende tidspunkt ikke gearet til at håndtere den store gruppe af kursister, elever og studerende, som er udelukkende eller overvejende grønlandsksprogede. Uddannelsessystemet er ikke på nuværende tidspunkt gearet til at håndtere gruppen af elever og kursister, der ikke er bogligt stærke. Undervisning bør have fokus på at bidrage til den studerendes erfaringsdannelse frem for at tilpasse hver enkelt elev til det etablerede system. Alternativer til den boglige undervisning eller bedre integration mellem teori og praksis i undervisningen er nødvendig. Det er vigtigt, at både elev-, lærer og vejlederrollerne er klare og skarpt afgrænsede. I mange tilfælde sammenblandes lærerrollen og vejlederrollen med uheldige konsekvenser, og mange studerende falder fra, fordi de ikke kender deres rettigheder og pligter som studerende. Hertil kommer, at positive forventninger til hinanden er motiverende og kan styrke den studerende i troen på sig selv. Frafaldsbekæmpelse og vejledning skal kønsdifferentieres, da kønnenes uddannelsesmønstre er meget forskellige. Der mangler en overordnet strategi på arbejdsmarkedsområdet. For eksempel bør det afdækkes om eller hvor stor en del af jobbene, der kan besættes med hjemmehørende arbejdskraft. hvis den hjemmehørende arbejdskraft viser sig ikke at kunne dække alle sektorer, skal der ske en prioritering af i hvilke sektorer og hvilke jobtyper, vi ønsker den hjemmehørende arbejdskraft. 15

16 Den spredte bosætning vanskeliggør mange af uddannelsesplanens målsætninger og ønsket om at besætte jobbene i væksterhvervene med hjemmehørende arbejdskraft. En debat af bosætningsmønstret er nødvendig, og det er af stor betydning at øge incitamentet til at flytte mod beskæftigelses- og uddannelsesmulighederne. 16

17 Det videre arbejde Nærværende dokument er til orientering og inspiration for styregruppen vedrørende uddannelsesplanen. Denne tager efterfølgende stilling til, hvad og hvordan der skal prioriteres i de kommende år på baggrund af de på konference indsamlede erfaringer og ideer. Desuden fremsendes dokumentet til Erhvervs- og Kompetenceudviklingsrådet som baggrundsorientering i forbindelse med fremtidige indstillinger på området. Endelig kan dokumentet bruges af deltagere, forvaltning, politikere og andre interessenter som inspiration og et fælles udgangspunkt i det videre arbejde med uddannelsesplanen. Langsigtede mål Efterspørgslen efter en overordnet strategi for, hvilket arbejdsmarked vi ønsker os, opfordrer til, at der politisk og departementalt tages stilling til en sådan strategi på området. Klarere mål på uddannelsesområdet nødvendiggør en konkretisering af uddannelsesplanens mål og opstilling af delmål. Dette vil blive udarbejdet af ISIIA og sendt til høring i styregruppen for uddannelsesplanen. De kommende år I fase 1 frem til 2013 vil der fortsat være fokus på ungdomsuddannelser og kompetenceudvikling, jævnfør de to målgrupper i fase 1. 1) Fokus på at flere unge tager en ungdomsuddannelse ved fortsat at øge optagelsen og mindske frafaldet på uddannelserne. Mulige indsatser på området på baggrund af konferencen: Fortsat styrkelse af vejledningen via en helhedsorienteret vejledningstænkning og tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, Piareersarfik, praktiksteder og folkeskole. Udvidelse af bygnings- og kollegiemassen. Større fokus på at løse lærermanglen, blandt andet via meritordninger og alternative adgangsmuligheder for kvalificerede ansøgere. Udvikling og udbredelse af e-læring. Der er nedsat en arbejdsgruppe til at arbejde videre med emnet. Der bør tillige forhandles om lavere taksering på internettrafik. Skabe alternativer til den boglige undervisning og/eller skabe bedre integration mellem det teoretiske og praktiske med mulighed for at rumme en bredere elevgruppe. Større fokus på, at de studerende har forskellige baggrunde og erfaringer både i vejlednings- og undervisningssituationen. I højere grad tænke på, hvordan undervisningen kan bidrage til den enkelte studerendes erfaringsdannelse. Forbedring af strukturovervågning. 17

18 Udarbejdelse af kvalitativ undersøgelse af årsager og sammenhænge i studerendes valg og fravalg i uddannelsessystemet. Pædagogiske pilotprojekter som led i udvikling omkring de forskellige udfordringer. 2) Fokus på at ikke-faglærte i erhverv med svingende beskæftigelse gennemgår kompetenceudvikling med henblik på beskæftigelse i væksterhverv. Mulige indsatser på området på baggrund af konferencen: Overordnet strategi omkring i hvilke sektorer og til hvilke jobtyper vi ønsker at prioritere den hjemmehørende arbejdskraft. Forbedring af strukturovervågning og lettere tilgang til informationerne. Forbedring af information om målgruppe og ansøgningsprocedure for de forskellige kursustyper. Prioritering af grønlandsksprogede undervisere og undervisningsmaterialer målrettet denne gruppe. Større fokus på arbejdsmarkedsparate ledige. Udarbejdelse af kvalitativ undersøgelse af årsager og sammenhænge i kursisternes valg og fravalg i efteruddannelsessystemet. Stadig styrkelse af Piareersarfik. Balancere arbejdsopgaverne set i forhold til lærerkræfterne, samt vægte opgaverne mellem arbejdsmarked og uddannelse. Pædagogiske pilotprojekter som led i udvikling omkring de forskellige udfordringer. 18

19 Bilag I: Kort om uddannelsesplanen Fokus på uddannelse er både uundgåeligt og uundværligt i vores hurtigt udviklende samfund. I 2005 iværksatte landsstyret den ekstraordinære uddannelsesindsats, i daglig tale kaldet uddannelsesplanen. Denne tilsluttede Landstinget sig i foråret 2006 og siden har en særlig indsats været igangsat for at implementere planens indhold. Uddannelsesplanens overordnede mål er, at 2/3 af den grønlandske arbejdskraft skal have en kompetencegivende uddannelse i I den første fase, som løber frem til 2013, ligger hovedfokus på 1) at få folkeskolens afgangselever indsluset i et videre uddannelsesforløb, og 2) at ikke-faglærte indgår i kompetenceudviklingsforløb for at mindske risikoen for ledighed og samtidig imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft inden for væksterhverv som bygge- og anlæg, turisme og råstof. Anden fase i uddannelsesplanen løber fra og fokuserer yderligere på, at flere optages på og gennemfører de længere videregående uddannelser. Aktiviteterne under uddannelsesplanen spænder vidt, men har som fælles mål at øge aktiviteten og mindske frafaldet på uddannelser og kurser. Aktiviteterne er inddelt i syv indsatsområder: 1. Klargørende uddannelsesforløb og ungdomsuddannelser 2. Realkompetencekurser, Piareersarfiit og ufaglærte i arbejdsstyrken 3. Videregående uddannelser og strategiske sektorer 4. Tværgående initiativer 5. Frafald 6. Bygninger og boliger 7. Strukturovervågning, perspektivering og udviklingspotentialer. For specifikation af aktiviteterne henvises til finansloven og afrapporteringer på uddannelsesplanen til Landstinget. Indsatsen omkring uddannelsesplanen og den ekstraordinære uddannelsesindsats iværksættes bredt, og realiseringen af planen samt udmøntningen af uddannelsesreserven foregår på tværs af de involverede departementer og KANUKOKA i styregruppen for sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats. Erhvervs- og kompetenceudviklingsrådet høres og orienteres løbende om uddannelsesplanens implementering. For yderligere baggrundsmateriale henvises til: Finansloven for 2006, 2007 og 2008, samt forslag til finanslov 2009 Tidligere afrapporteringer på uddannelsesplanen, Landsstyrets forslag til uddannelsesplan, december 2005 Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling, efterår

20 Bilag II: Program Program onsdag den 3. september Uddannelsesindsatsen indtil nu: Erfaringer og videndeling Ankomst: Uddeling af materiale, navneskilte, m.v Velkomst og program v/ konferencier Hans Peter Poulsen Præsentation af konferencen og dagens program, samt praktiske oplysninger Skab fremtid! v/ landsstyremedlem Siverth K. Heilmann Siverth K. Heilmann er landsstyremedlem for den ekstraordinære uddannelsesindsats, som landsstyret og Landstinget iværksatte i 2006, og som løber frem til Uddannelsesplanen målsætninger og initiativer v/ styrelseschef Mikael Kristensen Den ekstraordinære uddannelsesindsats kaldes i daglig tale uddannelsesplanen. Uddannelsesplanen består af en række initiativer, som til sammen har til formål at løfte det generelle uddannelses- og kompetenceniveau i landet Kaffepause Evaluering af uddannelsesindsatsen hvordan er det foregået og hvad peger evalueringen på i dag? v/ lektor Merete Watt Boolsen Det er vigtigt at kunne følge processen undervejs i et langstrakt projekt som uddannelsesplanen. Evaluering er et centralt redskab til at kunne vurdere indsatsen løbende og bruge de erfaringer, som gøres undervejs. Men hvordan evaluerer vi, hvad er det vi måler, og hvad kan vi pege på i dag? Spørgsmål og debat efter oplægget Intro til workshops v/ konferencier Hans Peter Poulsen Frokost Workshop 1: Send dit budskab videre! Erfaringsudveksling og videndeling. Vi sender postkort rundt på kysten: Hvilke erfaringer vil du helst bringe videre fra de første års uddannelsesindsats? Og hvem sender du dit budskab til? (Inklusiv kaffepause) Målgruppe 1: Unge efter folkeskolen v/ psykolog Naaja Hjelholt Nathanielsen Alt for mange unge forlader uddannelsessystemet efter folkeskolen eller afbryder undervejs. Uddannelsesplanen har derfor fokus på de unge. Men hvem er de, og hvilke udfordringer står de over for i relation til at tage en uddannelse? Målgruppe 2: Ufaglærte i arbejdsstyrken v/ forvaltningschef Thora Siegstad Uddannelsesplanens anden målgruppe udgør den store gruppe mennesker på arbejdsmarkedet, der er ufaglærte og/eller har svingende beskæftigelse og stor risiko for ledighed. Hvilke udfordringer står de over for i relation til opkvalificering og et mere stabilt arbejdsliv? Opsamling på dag 1 v/ styrelseschef Mikael Kristensen 20