Lokal udviklingsplan Lokal udviklingsplan for

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Randersvej Vores lokale indsatsområder - Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsatsområde Reducere sygefraværet: Indsatsområde Fokus på forældresamarbejdet: Indsatsområde Fokus på børn og sprog:

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Der foruden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. 3

4 Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børne- og ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 2.2 Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016, er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model eller grundlæggende mindset betyder for os, og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer og i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremover skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen - ledere og medarbejdere i Børn og Unge - og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. Hos os har oversættelsen af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven: Proces: I 2016, og særligt siden vi afleverede første udkast til udviklingsplanen, har vi været igennem en proces, hvor visionerne bag Stærkere fællesskaber og den nye Børne- og ungepolitik er blevet oversat og foldet ud som oplæg til det videre oversættelsesarbejde i vores afdelinger. Medarbejderne er blevet inddraget, så vi får sat flere ord på; så vi får skabt bevidsthed. De har fået kendskab til modellen og indsatsområderne. Vi har brugt møderne til at bygge bro mellem mentalmodel mm. og vores værdier og indsatsområder. Dagtilbudslederen har præsenteret Børne- og ungepolitikken og mentalmodellen Stærkere fællesskaber på afdelingernes personalemøder i august/september. På et stort fælles personalemøde i oktober mødtes medarbejderne og udarbejdede på tværs af afdelingerne fælles formuleringer om visioner, udfordringer, tegn på fremgang og ideer til indsatser inden for områder som samskabelse, helhedssyn og tidlig indsats. 4

5 På et fælles ledelsesmøde mellem FU, skole og dagtilbud drøftede vi, hvordan vi ser sammenhæng mellem vores indsatser og udviklingspunkter og Stærkere fællesskaber. Desuden var mødet et led i den fortsatte udvikling af vores stærke lokale samarbejde og vores fokus på 0-18 års perspektivet. Vi sporede os ind på fællesnævnere for, hvad visionerne i Børne- og ungepolitikken og brikkerne i Stærkere fællesskaber betyder for os, som en del af bestræbelserne på et fælles sprog for kvalitet og målsætninger, på tværs af dagtilbud, skole, SFO og klub. Tanken har været, at ledelsen sideløbende med bl.a. ledelsesforløbet LOKE, projekter som READ, Signs of Safety og samarbejdet med områdets socialfaglige medarbejder er oversættere og gennem refleksion og sparring medvirker til, at medarbejderne forbliver i processen, i alle professionelle læringsrum. Dermed finder der et løbende oversættelsesarbejde sted på områdeniveau, i lederteamet og blandt medarbejderne i alle dagtilbuddets afdelinger. Refleksioner: Herunder følger nogle af vores fælles refleksioner mht. Børne- og ungepolitikken, Stærkere fællesskaber, samt dagtilbuddets egne overvejelser. Desuden følger en status på dagtilbuddets overvejelser i forbindelse med LOKE-forløbet og arbejdet med evalueringsmetoden, ECERS. Samskabelse forældre som ressource Strategi i Stærkere fællesskaber Det betyder det hos os: Samskabelse forældre som ressource Fælles sprog med afsæt i Signs of Safety Bruge den fornødne tid til at afstemme forventninger. Vi skal være professionelle og påtage os ansvaret for samarbejdet. Den gode dialog med forældrene giver øget trivsel for børnene. God kommunikation viser vej til handling og er tydelig omkring, hvad der skal ske, hvad børnene skal lære, og hvordan forældrene kan bidrage. God kommunikation giver forældrene mulighed for at understøtte den læring og udvikling, der foregår, så vi arbejder i samme retning til gavn for børns trivsel, læring og udvikling. Det betaler sig at investere i høj kvalitet i vores dagtilbud. Børnene skal udvikle deres sprog og blive endnu mere nysgerrige på livet og lære at indgå i fællesskaber. Dagtilbuddene er nøglen, og vi skal gøre endnu mere for at gøre børnene klar til at blive robuste samfundsborgere. 5

6 Vi skal udfordre og udvikle alle børn og vi ved, at nogle børn har brug for mere støtte end andre. Og så skal vi have en differentieret tilgang til forældresamarbejdet for forældrene er de vigtigste aktører i børnenes liv. Anna Mee Allerslev, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg. Forældre og dagtilbud har et fælles ansvar for, at alle børn lærer, trives og udvikler sig. Samarbejdet mellem forældre og fagprofessionelle skal være tydeligt, ligeværdigt og konkret. Vores samarbejde skal bygge på en positiv forventning om, at når forældre ved, at barnets forudsætninger kan styrkes, og at de selv kan gøre en positiv forskel for barnet uanset forudsætninger så gør de typisk flere af de ting, der fremmer barnets udvikling. Forældreinddragelse er paraplyen over hele indsatsen og er / bør være tænkt ind som en naturlig del af alle vores pædagogiske indsatsområder. Samarbejdet skal handle om barnet og tage afsæt i, at børn og familier er forskellige. Familiernes behov er forskellige, og det betyder, at samarbejdet skal være differentieret og inkluderende. Dialogen mellem forældre og professionelle skal være båret af tillid. Samarbejdet med forældrene skal være målrettet og differentieret og tage afsæt i barnets læring og trivsel. Undersøgelser viser, at forældre ofte efterspørger viden om, hvordan de bedst muligt kan bidrage til at understøtte barnets læring. Det er afgørende, at vi påtager os en professionel rolle med at inspirere og vejlede forældrene i forhold til deres muligheder for at understøtte barnets læring og trivsel. Signs of Safety kan forhåbentlig være med til at udvikle et fælles sprog. Ikke blot mellem medarbejderne på 0-18-års området, men også mellem medarbejderne og forældrene. Sammen med forældrene skabe fælles forståelse for bekymringer, behov for særlige indsatser. Forældredialog / kommunikation: Vi er blevet mere opmærksomme på, at vores kommunikation ikke blot er et redskab til at sætte ord på vores faglighed, eller hvad der er sket. Vi bestræber os på at blive skarpere til at formidle, hvad børnene har lavet, hvad de lærer, og hvor mange pædagogiske målsætninger, der ligger bag. For at inddrage forældrene, så vi sammen skaber læring, trivsel og udvikling for børnene, er det afgørende, at vi tager endnu et skridt. God kommunikation skaber dialog og viden om pædagogiske / læringsmæssige aktiviteter og mål, men peger også fremad og viser vej til handling. God kommunikation er tydelig omkring, hvad der skal ske, hvad børnene skal lære, og hvordan forældrene kan bidrage. God kommunikation giver forældrene mulighed for at indgå som en ressource og understøtte den læring og udvikling, der foregår, så vi arbejder i samme retning til gavn for børns trivsel, læring, udvikling, robusthed og deltagelse i inkluderende fællesskaber. Hvordan pædagogisk idræt og sprogarbejdet kommer i spil. Hvad vi lægger vægt på i starten. Hvilke forventninger, vi har til hinanden. Hvordan forældrene kan støtte deres børns motoriske 6

7 udvikling, og hvordan de kan støtte deres børn i at blive selvhjulpne. Betydningen af, at forældrene holder sig orienteret, viser interesse, deltager i afdelingens aktiviteter og indsatser. Det er eksempler, hvor vi fortsat kan udvikle vores dialog med forældrene til gavn for børnene. Videnbaseret ledelse og praksis Strategi i Stærkere fællesskaber Det betyder det hos os: Videnbaseret / datainformeret - respekt for faglighed og brug af evidens Skærpet blik for at arbejde helhedsorienteret. Blive skarpere til at arbejde systematisk med både kvantitative og kvalitative data med henblik på progression. Data skal altid understøtte børnenes læring og udvikling. Ledelse tæt(tere) på den pædagogiske praksis / refleksioner i det pædagogiske rum / kerneydelsen for at få øje på kvalitative udtryk, der handler om god læring / pædagogik / didaktik. Skærpet fokus på, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Mere synlig læring og udvikling. Mere synligt, hvad barnet skal kunne / er i gang med at lære. (Større) respekt for den dannelsesopgave, vi har. En stærk evaluerings- og feedback-kultur. Bag ved målsætningerne ligger et ønske om at blive endnu bedre til at inddrage barnet og forældrene i mål, refleksioner og evaluering. Eksempler på tiltag: LOKE øvebaner. Arbejde med ECERS. En af vores afdelinger skal deltage i READ-projektet. Vi foretager vores egen spørgeskemaundersøgelse, der i flere omgange tager temperaturen på vores sprog- og idrætspædagogiske praksis. Social kapital. Sprogvurderinger, dialoghjul, skoleparathedsskemaer, samarbejde om overgangen mellem skole og dagtilbud mm. er eksempler på, hvordan vi tager afsæt i kvalitative og kvantitative data i bestræbelserne på at optimere vores pædagogiske arbejde. 7

8 Tidlige og forebyggende indsatser En amerikansk undersøgelse viser, at et treårigt barn af højtuddannede forældre har hørt 30 millioner flere ord end jævnaldrende børn af forældre på overførselsindkomst. Det bliver, ifølge Kommunernes Landsforening, bekræftet af danske undersøgelser. En styrket opmærksomhed på social mobilitet kræver, at de voksne omkring børnene har høje ambitioner for børnene, har et fælles fokus og fælles sprog og samlet kan understøtte barnet. Det er afgørende, at vi i dagtilbuddene fortsat identificerer og handler på alle børn i udsatte positioner og arbejder med at styrke alle børns sproglige kompetencer. I et 0-18 års perspektiv handler det både om at gøre det bedste for barnets udvikling og trivsel og om at gøre det bedst mulige for kollegerne i de næste led op igennem systemet. Alt, hvad vi laver, er en tidlig indsats i forhold til barnets videre vej gennem livet. Tidlig indsats skal forstås på flere måder. Det er en understregning af betydningen af indsatserne i de tidligste år af barnets liv. Men det er mindst lige så vigtigt at forstå begrebet som rettidig indsats at sætte så tidligt ind som muligt ved bekymringer, ved opmærksomhed på områder, børnene skal øve sig på, hvis barnet først kommer til dagtilbuddet som 4-5-årig. Strategi i Stærkere fællesskaber Det betyder det hos os: Tidlig og forebyggende indsats Rettidig indsats Handle i tide. Skærpet brug af data / iagttagelser til at understøtte behov for at handle rettidigt, sætte forebyggende indsatser i værk. Fremmøde (som indikator for evt. bekymringer eller behov for indsats). Fælles sprog, indikatorer og forståelse. Øget bevidsthed om høje faglige kompetencer hos personalet og ledelsesmæssig bevågenhed. Systematik / struktur, der sikrer, at medarbejderes særlige ressourcer kommer i spil over for børn, forældre og kolleger. Styrket samarbejde forventningsafstemning. Vi arbejder med relationel koordinering. Et godt samarbejde på tværs i lokaldistriktet. Overgange. Desuden lægger dagtilbuddet vægt på: Inddragelse af forældrene som de nærmeste samarbejdspartnere. Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Fokus på at understøtte selvhjulpenhed. Medarbejdere og forældre skal være klædt på til at klæde børnene godt på. Reagere med det samme, ved bekymringer. 8

9 Helhedssyn med stærkt fokus på de ikke-kognitive kompetencer Strategi i Stærkere fællesskaber Det betyder det hos os: Helhedssyn kognitive og ikke-kognitive kompetencer Tænk faglighed bredt Se på / arbejde med de faglige, sociale og personlige kompetencer. Ressourcesyn på barnet. Vi arbejder ud fra NUZO /passende udfordringer Hvad er det næste, første skridt? Engageret og nærværende personale, der går foran / ved siden af / bag ved barnet. Et afsæt for arbejdet med at højne selvværdet, arbejde med robusthed. En del af det at gøre sig umage for at italesætte de kompetencer, der ikke er fag-faglige. Det er et afsæt for, hvordan vi dokumenterer barnets progression, uagtet hvilke færdigheder der er tale om. Det handler om at hjælpe børnenes robusthed på vej, bl.a. ved at give børnene troen på sig selv ved at sørge for en god stemning, anerkendelse og guidning, så barnet hviler i sig selv. Det handler om, at børnene er sansemotorisk velintegrerede, at de øver sig i at komme op igen, når tingene går skævt, at de lærer at mestre nederlag - hvilket fremmes ved at støtte barnet skridt for skridt osv. Glade, sunde børn og unge med selvværd Vision i Børne- og ungepolitikken: I Aarhus Kommune arbejder vi for, at alle børn og unge udvikler sig til: Det betyder det hos os: Glade, sunde børn og unge med selvværd At børnene har mod på at udfordre sig selv og lære nyt. At vi møder børnene med passende udfordringer fagligt, socialt og personligt. At alle oplever venskab. At børnene er sansemæssigt velintegrerede. Aktiviteter gradueres, så succesen opnås. Børne og unge oplever at lykkes. 9

10 Det handler om mod til at prøve sig selv af (øvebaner). Det handler om vedholdenhed, modet til at blive ved, selv om tingene ikke lykkes første gang. Men det er også dele af en helhedstænkning om barnet. Når vi ser på børn og unges læring, udvikling og trivsel, er det en helhed, bestående af faglige, personlige og sociale kompetencer. Det er tænkt som en hjælp til, at barnet ser sig selv i forhold til andre, både mht. styrker og udviklingspunkter. Det er også afgørende, at børn ser sig selv som en del af et større fællesskab. At børnene er sansemæssigt velintegrerede er koblet til vores fokus på pædagogisk idræt. Det er en understregning af, at motorisk udvikling, kropslig bevidsthed, det at føle sig hjemme i sin krop, at kunne holde ud at være i sig selv; det er en forudsætning for at kunne tage læring til sig. Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, der bliver så dygtige, som de kan og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Vision i Børne- og ungepolitikken: I Aarhus Kommune arbejder vi for, at alle børn og unge udvikler sig til: Det betyder det hos os: Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, der bliver så dygtige, som de kan og er rustede til at møde fremtidens udfordringer At børnene tør tage mod udfordringer At børnene kan tåle, at noget er svært, arbejde vedholdende og øve sig. At komme op igen, når tingene går skævt. At kunne håndtere passende krav. At alle børn og unge oplever progression. Kvalificeret selvbestemmelse. Aktive, fantasifulde samfundsborgere. Det betyder det desuden hos os: Vedholdende børn, der tør og kan tage imod udfordringer, der kan være i noget, der måske ikke lykkes, og som kan håndtere krav. Større bevidsthed hos os voksne om, at det, vi laver, er et trappearbejde, der skal danne progression for næste trin. Vi må ikke glemme ordet kreative i den brede debat om, hvad børn og unge skal lære. Vi skal værne om og understøtte børnenes fantasi og kreativitet på linje med øvrige færdigheder. 10

11 Refleksioner, generelt: Læringsmiljøet skal afspejle, at de voksnes tilgange til at støtte og opmuntre barnet bliver tilpasset barnets udvikling og alder. På baggrund af iagttagelser og vurderinger skal vi systematisk sætte mål, evaluere og følge op på læringsmiljøet og barnets progression. Det er vigtigt, at dagtilbud har medarbejdere, der kan begrunde de pædagogiske valg med afsæt i erfaring fra praksis og viden fra forskning, og at vi fortsat har fokus på, hvordan tilrettelæggelsen af de pædagogiske aktiviteter, børns leg og de mange hverdagssituationer kan fremme alle børns læring og trivsel. Blandt brikkerne i Stærkere fællesskaber hæfter vi os bl.a. ved at stræbe efter det excellente, hvilket har givet os fornyet blod på tanden i forhold til vores profil som idrætsdagtilbud. Den idrætspædagogiske metode skal være paraplyen for vores pædagogiske indsats. Det hjælper os med at skærpe vores fokus på at nå det ekstra, på at yde det bedste vi kan, i alle sammenhænge. Det kræver fagligt velfunderede, engagerede medarbejdere. Det kræver ledelsesmæssig opbakning, tydelige rammer og et skarpere blik for at formidle forventninger. Generelt skal vi blive skarpere i forhold til vores mål. Hvordan bidrager denne aktivitet eller denne indsats til målene for børnenes udvikling? Hvordan gør det her en positiv forskel? Vi skal blive bedre til at få sat ord på vores faglighed. Vi skal blive bedre til at argumentere. Processen vedr. Stærkere fællesskaber kan skærpe vores bevidsthed om, hvor stort et puslespil, vores indsats indgår i. Vi løfter i forvejen mange af opgaverne. Men vi skal blive mere bevidste om, hvordan vi løfter på den bedste måde. Vi skal gøre mere af det, der virker, hvilket også kræver en større fælles bevidsthed om, hvad der virker. Når vi træffer et valg, står for en aktivitet, skal det være noget, vi gør med børnenes udvikling for øje. Det er et led i bestræbelserne på, at børnene skal blive så dygtige, som de kan. Vi skal blive mere bevidste om at løfte i flok og sørge for, at forældrene løfter med. Vi griber gerne det fornyede fokus på helhedssyn. Helhedssyn i forhold til et 0-18 års perspektiv, i forhold til at se os selv ind i en større sammenhæng. Men også et helhedssyn i forhold til det enkelte barns kompetencer. Vi hilser et balanceret fokus, der også favner ikke-kognitive kompetencer, velkommen. Fokus på sociale / personlige kompetencer er meget afgørende i det enkelte barns udvikling. Det understøtter flere af dagtilbuddets indsatser, og det skærper synet på alle barnets ressourcer. Det øger muligheden for at italesætte ressourcer frem for udfordringer. Overvejelser LOKE: Formål: I Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring har vi valgt at opstille en LOKE øvebane ud fra følgende udviklings- eller tilsynspunkt: Børnenes sprog og pædagogisk idræt. 11

12 Formålet med at vælge dette udviklings- eller tilsynspunkt er, at: Implementere en praksis, hvor medarbejderne tænker pædagogisk idræt og sproglige kompetencer ind i alle børneaktiviteter. Vi har haft sprog og pædagogisk idræt som indsatsområde i flere år. Intentionen fra ledelsens side har været at nå det punkt, hvor sprog og pædagogisk idræt danner rammen for alle andre aktiviteter. Afdelingerne er forskellige og har forskellige forudsætninger og vilkår. Jeg har haft den grundantagelse, at der bliver arbejdet bevidst med indsatsområderne. Der er stor niveauforskel både individuelt som medarbejder og som afdeling. Egne observationer viser, vi skal sætte ind med en fokuseret indsats. Der vil i langt højere grad sættes fokus på en mere systemisk tilgang, som skal være fælles for dagtilbuddet. Ledelse Status i januar 2017: I LOKE-forløbet har vi manglet to ud af fire ledere. Det betyder, at det er medarbejderne i de to institutionsafdelinger, der arbejder med LOKE. De guides og følges tæt af mig. Det betyder, at afdelingerne arbejder individuelt og ikke - som forventet - som et samlet dagtilbud. Derfor må vi revidere tidsplanen for vores LOKE øvebaner og arbejde videre med det ovenstående formål efter 1. august Jeg forventer, at udfordringerne på ledelsespladserne er løst pr. 1. marts, hvorefter lederne skal tage hånd om opgaven. Jeg forventer, de fører opgaven videre med respekt for det arbejde og de resultater, personalet allerede har opnået. I dagplejen og Tumlehøjen arbejdes der for eksempel med sprog og pædagogisk idræt. Arbejdet er tæt fulgt af ledelsen. I Spørring Børnehus arbejdes der primært med sprog, inspireret af Pia Thomsens kursus, som alle pædagoger har deltaget i. På ledelsesniveau arbejdes i langt højere grad med at finde en systematik, for at vi kan opnå en forudsigelighed i opgaverne, for at få indarbejdet en kontinuerlig opfølgning og for at sikre, at vi udnytter de data, vi har til rådighed, både i beslutnings- og planlægningsprocesser. Det giver anledning til udvikling og forandring i både mødeform, mødefora og i form af en strammere styring fra mig. Det vil bl.a. ske via dialogmøderne, teammøderne og den daglige sparring samt selvfølgelig stram økonomisk styring. Forventede tiltag Ledelsesmæssigt fokus på dataindsamling og effektmål. Systematik i arbejdet med årshjul og opfølgning. Herunder ledelsesbevågenhed på at styrke ECERS som vores evalueringskultur. Effektivisering af vores mødekultur. At skabe rammerne for, at vores LOKE-øvebane skal forsætte længere end til august Det betyder, at afdelingerne har sprog og pædagogisk idræt som overliggende mål for alle aktiviteter. 12

13 Desuden tænker vi, at vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model kræver følgende ændringer i vores lokale samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre: Overvejelser mht. samarbejdsrelationer: ECERS, sprogarbejdet, den idrætspædagogiske metode, overgangsarbejdet med skolen, arbejdet med Fri for mobberi osv. De indsatser hænger godt sammen med fornyet fokus på helhedssyn 0-18 års perspektiv, lokalt samarbejde mm. Projekt Forældredialog i Område Randersvej. LOKE. Vi har ansat en fysioterapeut, der sammen med vores motorikvejleder har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vores idrætspædagogiske praksis. På længere sigt er det målet, at vi får udarbejdet en motoriktrappe inspireret af Pia Thomsens sprogtrappe og en implementeringsplan for medarbejderne. Desuden deltager lokaldistriktet i projektet om socialfaglige medarbejdere. Her vil det fagprofessionelle sprog udvikles via metoden SOS: Signs of Safety. Det vil være en naturlig forlængelse af tankerne om samskabelse og fokus på ressourcer hos forældrene. Vi har haft fokus på sprog i flere år og deltager stadig i projektet, Investering i børns fremtid. Det har betydet, at vi arbejder systematisk med dialogisk læsning, sproggrupper og sprogarbejde, der er integreret i hverdagen. Vi kan dokumentere en stor stigning i antallet af børn, der har/får frit skolevalg. Vi har dog stadig en lille gruppe, der netop ikke scorer højt nok i testene til frit skolevalg. Når vi ser på deres test ved 3-års alderen, ligger de næsten ens. Derfor er vi blevet meget optaget af Pia Thomsens holdninger til sprogarbejde. At børnene skal have sprogstimulering i de relationer og sammenhænge, de sættes i. Det betyder, vi skal revurdere de arbejdsmetoder, vi bruger i dag. Vi vil sandsynligvis lande på en kombination mellem den dialogiske læsning og metoderne bag, samt at skabe en bevidsthed om at give børnene et sprog for alle de aktiviteter, relationer og sammenhænge, de sættes i. Alle pædagoger har i efteråret fulgt Pia Thomsens kursusmodul, Alle børn har ret til et komplekst sprog. Herigennem vil medarbejderne tilegne sig kompetencer til at identificere sproglige karakteristika, herunder vanskeligheder, og i at udarbejde tilpassede sprogpædagogiske indsatser med udgangspunkt i egen praksis. Overvejelser ECERS: Ved at anvende ECERS som redskab til vores evalueringskultur får vi et materiale, et sæt data, der kan dokumentere en progression i det pædagogiske læringsmiljø, for den enkelte medarbejder eller gruppe, fordi vi måler på egen praksis. Vores udfordring har været, at det er meget vanskeligt at drage sammenligninger fra gang til gang, fordi skemaerne læses og anvendes alt for forskelligt. Det sker både i den enkelte afdeling 13

14 og på tværs af afdelingerne. Derfor vil en af opgaverne for det nye ledelsesteam være at udarbejde en vejledning til, hvordan skemaerne læses, og hvad der skal være opnået for at stige til næste trin / for at fastslå, at der er sket progression i den pædagogiske praksis. Formålet er, at medarbejderne i højere grad kan se en egen udvikling og får et sammenligningsgrundlag for afdelingens og dagtilbuddets udvikling af det pædagogiske og faglige miljø. Ved implementeringen af modellen får vi et redskab, hvor den enkelte medarbejder får tydelige indikatorer for de næste mål, fordi de er beskrevet i modellen. Det giver mulighed for en målrettet indsats for at udvikle den pædagogiske praksis. Vi har en forventning om, at denne udvikling betyder en øget udvikling for børnene. Indsatsområde Evalueringskultur Effekt Mål At dagtilbuddet aktivt arbejder med evalueringsmodellen ECERS. At kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø højnes i alle afdelinger. Indikatorer At vi bruger modellen, når vi evaluerer på vores indsatsområder. At vi bruger modellen, når vi evaluerer på vores pædagogiske læreplaner. At der er fokus på det pædagogiske læringsmiljø i de enkelte afdelinger. At der er fokus på personalets andel af et godt læringsmiljø. Tidsplan Evaluering Ydelser Tiltag / handling Sker både i de enkelte afdelinger og i teamledelsen. Der skal laves fælles ECERS- skemaer til alle vores indsatsområder og til de pædagogiske læreplaner. Organisering At evaluering kommer på dagsordenen på afdelings- og teammøder. Ressourcer Der afsættes tid i de enkelte afdelinger til at arbejde med evaluering. 14

15 2.3 Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Randersvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner (se afsnit 2.4 samt kapitel 3), samarbejder vi i lokaldistriktet / med andre dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Randersvej om at styrke de tidlige og forebyggende indsatser 0-18 år på følgende punkter: Sprog. Forældresamarbejde. Nedbringelse af sygefravær. Tidlig indsats i lokaldistriktet Sprog som indsatsområde i Lokaldistriktet LUP 2016: Skole og dagtilbud samarbejder om tidlig indsats i forhold til udvikling af børnenes sprog. Med inspiration fra sprogforsker Pia Thomsen fra Syddansk Universitet har vi i lokaldistriktet et samarbejde om at lave sammenhængende sprogtrapper. Vi har i fællesskab udvalgt to sproglige områder, som vi vil arbejde med at udvikle til glæde for børnene i lokaldistriktet: 1) Styrmand i eget liv og egen læring 2) Venskaber og samarbejde. Tæt samarbejde om børns udvikling 0-18: Arbejdet understøttes af lokaldistriktets samarbejde om dialogisk læsning på tværs af børnehaver og indskoling samt overgange, hvor medarbejdere er fysisk til stede hos hinanden - i skolen ved skolestart, i børnehaven ved dialogisk læsning samt ved fælles aktivitetsdage og arrangementer. Dagtilbuddets systematiske arbejde med SUS materiale bruges i overleveringsskema til skolen, ved overleveringsmøderne og ved tilbageløbsmøderne. 2.4 Vores lokale indsatsområder - Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklingspunkter for : Reducere sygefraværet Fokus på forældresamarbejdet Fokus på børn og sprog 15

16 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Indsatsområde Reducere sygefraværet: Nedbringelse af sygefraværet er en del af helheden. Ideelt set bidrager et lavere sygefravær og et stabilt fremmøde til at højne arbejdspladsens trivsel, kvaliteten af samspillet med forældrene og det bidrager til at understøtte børnenes trivsel, læring og udvikling. Vi tror på, at en god og systematisk indsats nytter. Vi tror på, at et lavt sygefravær styrker muligheden for at løfte kerneopgaven, lette presset på medarbejderne og giver mere tid og plads til at den nødvendige faglige udvikling. Både overordnet og via konkrete tiltag i hverdagen løfter vi opgaven ud fra fællestræk som mening, omsorg, systematik og tydelig kommunikation. Vi vil skabe og vedligeholde en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, hvor arbejdsopgaverne tager udgangspunkt i kerneopgaven, dagtilbuddets værdier og mål og den enkelte medarbejders forudsætninger. Vi lægger vægt på et godt samarbejde, som alle har et medansvar for. Indbyrdes forventer vi ærlighed, fleksibilitet, modspil og engagement. Vi forventer, at øget fokus på trivsel hos medarbejderne mindsker sygefraværet på lang sigt. Grundlæggende har vi den holdning, at børnene automatisk profiterer af de voksnes trivsel og velfærd, fordi det smitter af på medarbejderens tilgang til kerneopgaven. Mening: Det er vigtigt, at medarbejderne føler sig som værdifulde bidragydere til kerneopgaven. Vi skal finde en balance, hvor vi med afsæt i kerneopgaven tør tale om, at sygefravær har en negativ effekt på evnen til at løse den. Samtidig skal vi blive bedre til at tale hinanden op, og fokusere på de muligheder, dagen giver os. Vi skal sørge for at dvæle ved den gode indsats, som medarbejderne leverer og sørge for, at medarbejderne føler, at de spiller en vigtig rolle. Alle faggrupper skal se sig selv som en del af noget større. Det er ikke lige meget, om de er syge. Det er ikke kun et ansvar, der skal tages fra ledelsens side. Det er et ansvar, som medarbejderne også skal tage, så vi løfter i fælles flok. Systematik: Fra ledelsens side handler det om fortsat at have tæt og tidlig kontakt med medarbejderne og have faste rammer for sygefraværs-, opfølgnings- og trivselssamtaler. Lederne skal fortsat være opmærksomme på fraværstallene, følge hurtigt og konsekvent op på for højt fravær og forsøge at sikre den sygemeldtes tilknytning til arbejdspladsen. (For eksempel ved at invitere dem til afdelingsmøder eller lade dem arbejde i færre timer om ugen i en periode) Gør en særlig indsats for at få langtidssyge godt tilbage. Vi arbejder efter nogle klart definerede procedurer, så vi kan komme hurtigt på banen ift. sygefravær. Vi forventer, det betyder vi kan formulere en tydelig indsats i hver enkelt tilfælde der skal gøre det muligt at fastholde medarbejderen og derved nedbringe fraværet. Tydelighed: Vær åben om vores principper, når det gælder fravær. Stil krav, der balancerer hensyn til både den sygemeldte og til arbejdspladsen. Kommuniker klart, at indsatsen skal bygge på tillid og samarbejde. 16

17 Omsorg: Tag hensyn til den enkeltes situation, når vi tilrettelægger arbejdet og vagterne. Vær let tilgængelig for samtaler om trivsel og fravær. Hav fokus på faktorer i arbejdsmiljøet, der har betydning for trivsel og fravær. E: Den ønskede effekt På område Randersvej har vi på skolerne og i dagtilbuddene sat individuelle mål for nedbringelsen af sygefraværet. Vores mål er delt op i korttidsfravær og langtidsfravær. Det samlede fravær - langtidsfravær skal under 18 dag pr. medarbejder. Det samlede fravær - kort tid skal under 4,5 dag pr. medarbejder. Y: De planlagte ydelser - Ledelsen holder syge- og omsorgssamtaler efter gældende regler. PL afholder omsorgssamtalerne i afdelingerne, mens DTL afholder alle sygesamtaler. - At ledelsen er synlig og tydelig i oversættelsen af de rammer og mål, der både stilles politisk og fra dagtilbudsledelsens side. Det skaber overblik for den enkelte medarbejder, over arbejdsopgaver og forventninger. - At MED-udvalget har en aktiv rolle i arbejdet med trivsel og nedbringelse af sygefravær. De medvirker til at oversætte ledelsens krav og forventninger og derved gøre dem mere transparente. O: Organisering af indsatsen Ledelsen er i fællesskab ansvarlige for, at nedenstående punkter overholdes og effektueres. - Punktet er på dagsordenen på personale- og ledermøder og følges tæt af ledelsen på dialogmøderne. - Tidsrammerne for sygesamtaler overholdes af ledelsen. - Vi holder medarbejdersamtaler, afdelingsmøder og MED-udvalgsmøder hvor trivsel og sygefravær er på dagsordenen. - Social kapital bliver en del af den løbende opfølgning på trivsel og arbejdsmiljø for lederteam, MED-udvalg og AMR-gruppen (der bl.a. har Social kapital som en del af sit årshjul). - Vi holder syge- og omsorgssamtaler. - Vi holder fælles sociale arrangementer. R: Konsekvenser for ressourcer - Ledelsen har ansvaret for, at afdelingerne ressourcemæssigt kan mødes. - Der afsættes midler til et evt. tilbud om psykologbehandling. 17

18 3.2 Indsatsområde Fokus på forældresamarbejdet: Vi har i område Randersvej fokus på forældresamarbejdet, og hvordan vi sammen hele tiden kan medvirke til, at børnene bliver så dygtige, som de kan. Vi tror på, at vi sammen kan understøtte børnenes læring endnu videre end ved en særskilt indsats hjemme og i børnenes dagtilbud. Sammen kan vi endnu mere. Det bygger på det faktum, at der er pres på de offentlige ydelser generelt, og at vores forældre er de vigtigste samarbejdspartner i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring og altid gør det bedste, de kan for deres børn. Det er nødvendigt at udnytte alle de ressourcer, der er til rådighed og der er forældrene overordentligt vigtige. I den proces skal personalet i dagtilbuddet have ansvaret for at etablere det gode samarbejde. Ledelsen skal sikre sig, at personalet er klædt på til opgaven, og personalet skal ligeledes være klar til at påtage sig opgaven. Vi griber fat i de projekter, der kan støtte os i at lykkedes med et tættere forældresamarbejde. Der har vi for eksempel taget hul på at benytte Signs of Safety (SOS) der er et redskab til at afholde samtaler om børn, hvor alle perspektiver omkring barnet bringes på banen og hvor der er et overordnet fokus på de ting, der lykkedes omkring barnet og familien. Herudover tænker vi, at de efterhånden mange digitale løsninger som dialoghjul, sprogvurderinger etc. vil kunne bidrage med data, der kan hjælpe os med at blive endnu skarpere på opgaven. E: Den ønskede effekt At vi i dagtilbuddet oplever et tættere samarbejde mellem forældre og personale der også kan ses via forbedringer i vores databaserede løsninger som dialoghjul, sprogvurderinger etc. At forældre oplever, at deres børn trives, udvikler sig løbende, og at de kan se, at den fælles indsats giver deres barn optimal læring. At forældrene løbende er opdateret via intra omkring begivenheder, møder og daglige tiltag. At forældre herudover får lyst til at engagere sig, der hvor deres børn er og byde ind med deres specifikke kompetencer til glæde for fællesskabet. Y: De planlagte ydelser Vi er med i et projekt i område Randersvej, hvor alle pædagogerne deltager i et sparrings- /udviklingsforløb. Det handler om, at alle blive bedre til at håndtere de situationer i dagligdagen, der er udfordrende for det forældresamarbejde, som vi gerne vil have. På den længere bane skal vi optimere på det parameter, der hedder forventningsafstemning. Vi og kommunen dumper generelt ved forældretilfredshedsundersøgelsen, når det handler om viden om, hvad der er forældrenes opgave, og hvad vi tager os af. Vi skal have 18

19 afstemt vores snakke med nye forældre i dagtilbuddet og i overgangene i forhold til at få en bedre forståelse af hinandens udfordringer og deraf et bedre samarbejde. Vi har i en længere periode arbejdet med at få dokumenteret afdelingernes pædagogiske arbejde med børnene på BørneIntra hvor der dagligt bliver lagt ting på intra. Vi kan imidlertid se, at personalets indsats ikke når tilfredsstillende ud til forældregruppen samlet set. Det er stadig en (for) lille gruppe af forældrene, der har fået hentet app en KMD BørneIntra eller tilgår intra via hjemmesiden det betyder, at vigtig information går tabt. Vi skal hele tiden huske på at opfordre forældrene til at holde sig orienteret via intra. O: Organisering af indsatsen Ledelsen organiserer pædagogernes deltagelse i sparringsrunderne i forhold til et øget forældresamarbejde. Det er pt. udskudt til primo 2017 pga. graviditet fra tilkøbt underviser. Vi får organiseret undervisning i SOS af personalet. Det varetages af skoledistriktets socialfaglige medarbejder. Det sker på personalemøder, gennem teamundervisning eller via sparring med den socialfaglige medarbejder. R: Konsekvenser for ressourcer Vi afsætter ressourcer til et udviklingsforløb for alle pædagoger i dagtilbuddet, hvor de i et forløb skal arbejde med deres egne udfordringer i forældresamarbejdet. Det sker uden for normal åbningstid og pædagogerne vil derfor skulle afvikle timeforbruget efterfølgende. Undervisning i SOS organiseres af de enkelte afdelinger. 19

20 3.3 Indsatsområde Fokus på børn og sprog: Sprog er en afgørende faktor for at kunne lære, udvikle selvværd og for at trives. Sproget er barnets forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Det sker ikke kun gennem det talte eller det skrevne sprog, men også gennem kropssprog, mimik og billedsprog. Børn udvikler deres sproglige kompetencer gennem samvær, oplevelse, leg, fortælling, planlagte og spontane aktiviteter i hverdagen. Vi har til stadighed en stor fokus på børnenes sproglige kompetencer, da vi ved, at en tidlig indsats på dette område har stor effekt i forhold til vores børns fremtidige muligheder, når det handler om læsefærdigheder, uddannelse, jobmuligheder og hermed muligheder for at få stor indflydelse på eget liv. Der er mange hverdagsaktiviteter, som stimulerer børnenes sproglige kompetencer. Det kan være at danse, synge, tegne, male, gå ture, være i naturen, dramatisere, spille rollespil, fortælle, få fortalt historier, bruge tablets, og meget andet. Inspireret af bl.a. professor Pia Thomsens tanker omkring børns sproglige udvikling, og hvad forskningen peger på - så vil vi fremover fokusere på at øge kvaliteten i de hverdagsaktiviteter, børnene deltager i. Forskningen peger på, at det er kvaliteten i hverdagsaktiviteterne - eller kvaliteten i samværet med andre børn og inspirerende voksne der gør børnene dygtigere sprogligt. Der er imidlertid lege og aktiviteter, der er bedre end andre, når det handler om børns sproglige udvikling. Vi skal fremover have skarpt fokus på sprogfremmende aktiviteter i vores dagtilbud. E: Den ønskede effekt Vi har i en del år deltaget i projektet, Investering i børns fremtid, hvor vi har benyttet dialogisk læsning som metode i forhold til vores tosprogede børn. Vi kan se, at det har haft en rigtig god effekt for mange af vores børn; men at nogle børn stadig lige har manglet det sidste i forhold til et frit skolevalg. Vi stræber efter, at vi kan måle en forøgelse i andelen af børn, der opnår frit skolevalg, når de forlader vores dagtilbud. Y: De planlagte ydelser Vi har her sidst på året tilkøbt sprogkurser til alle vores pædagoger ved Pia Thomsen, for at klæde dem på til opgaven. Vi vil lave en intern spørgeskemaundersøgelse, der skal afklare personalets kompetencer i forhold til opgaven. Det kan eventuelt afstedkomme yderligere tiltag i forhold til et kompetenceløft hos personalet. Der skal etableres videndeling både lokalt og på tværs af afdelingerne. Hvad virker og hvilke gode sprogudviklende lege kan man etablere for forskellige aldersgrupper etc. 20

21 O: Organisering af indsatsen Afdelingerne skal selv organisere, at der er vidensdeling lokalt. Det kan ske via sparring eller på diverse lokale personalemøder. Ledelsen er ansvarlig for, at vores sprogvejleder i Spørring bliver frikøbt til opgaver i alle afdelinger. Ledelsen er ansvarlig for, at Indsatsen vil være en del af ledernes LOKE-projekt. Det betyder, at denne indsats vil have stor opmærksomhed derfra. R: Konsekvenser for ressourcer Fokus på børnenes sproglige kompetencer er en grundlæggende del af vores pædagogiske ambitioner og arbejde. På sigt er målet desuden, at ovennævnte indsatser skal integreres i dagligdagen, både i ledelsen og blandt de pædagogiske medarbejdere, så her vil det være svært at pege særskilte konsekvenser ud i forhold til ressourcer. Det er naturligvis klart, at der især i starten af forløbene vil blive brugt flere timer og personaleressourcer på fx LOKE, temamøder og fortsat udvikling af pædagogisk praksis. 21