"Bachelorprojekt i ergoterapi

Transkript

1 Frederikke Kefer Lindie Tessmer Andersen Pernille Ladefoged Petersen Juni 2014 ERG Antal anslag: "Bachelorprojekt i ergoterapi Brugernes oplevelser og erfaringer af rehabiliteringsforløbet i Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse - En kvalitativ interviewundersøgelse Denne opgave er udarbejdet af studerende ved University College Lillebælt, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger ikke rettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse. Jvf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr 587 af 20/06/2008 og bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bek.nr.782 af 19/08/2009. Tilladelse til udlån.

2 Frederikke Kefer Lindie Tessmer Andersen Pernille Ladefoged Petersen June 2014 ERG Bachelor project in occupational therapy The users' experiences of the rehabilitation program in Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse - A qualitative study

3 Resumé Bachelorprojektet tager udgangspunkt i unges rehabilitering i socialpsykiatrien med fokus på job og uddannelse. Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud herunder Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse er i gang med at evaluere tilbuddet. Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse efterspørger de unges subjektive syn på tilbuddet for at få en bredere evaluering. Problemformuleringen for bachelorprojektet lyder: Hvilke oplevelser og erfaringer får de unge med sig i rehabiliteringsforløbet i Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse?. Bachelorprojektet har en humanistisk og fænomenologisk tilgang, hvor der er brugt den forstående forskningstype. Undersøgelsen består af kvalitative forskningsinterviews i form af semistrukturerede interviews af seks unge fra tilbuddet. Interviewguiden bygger på narrativ fortælling med udgangspunkt i en tidslinje af de unges rehabiliteringsforløb. Via strukturanalyse ses det, at flere af de unge har haft en oplevelse af, at rehabiliteringsmedarbejderens rolle og samarbejde har haft stor betydning for rehabiliteringsforløbet, da flere af de unge har oplevet og erfaret kontakten som værende vigtig betydning for deres rehabiliteringsforløb. Derudover har de unge erfaret at disse centrale temaer; støtte, tryghed, tålmodighed og tillid har haft betydning for de unges oplevelser og erfaringer i deres rehabiliteringsforløb. Disse temaer har været med til, at flere af de unge fortæller, at de har fået eller genvundet troen på dem selv. På trods af et positivt rehabiliteringsforløb, har nogle af de unge oplevet og erfaret, at der i perioder har manglet opmærksomhed fra rehabiliteringsmedarbejderen. Der konkluderes ud fra bachelorprojektets resultater, at alle de unge gennemgående har fortalt om oplevelser og erfaringer vedrørende relationen mellem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen i deres rehabiliteringsforløb. Den samlede evaluering kan være overførbar til andre lignende kommunale tilbud, samt være en del af kvalitetsudviklingen af Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse. Søgeord: socialpsykiatri, unge, job, uddannelse, rehabiliteringsmedarbejders rolle.

4 Abstract The focus of the bachelor project is young adult s rehabilitation in relation to work and education Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse under Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud is doing an evaluation of Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse. The aim of the bachelor s project is to collect the young adults experiences of their rehabilitation in Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse. The bachelor s project s theory of science accession is humanism and phenomenology. Focus of the bachelor s project is to get an understanding of the phenomenon and context of the experiences. The interview guide is based on the narrative story and a timeline of the young adults rehabilitation in Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse. The use of structural analysis has shown, the young adults have experienced that the rehabilitation worker s role and relation have had an important meaning in their rehabilitation. They have also experienced the following themes have had influence in their rehabilitation; support, reliability, patience and trust. These themes have meant that the young adults has gained or regained trust in themselves. Despite of good experiences, some of the young adults have experienced a lack of attention in periods of time. The conclusion is that the focus in the interviews was the relationship between the rehabilitation worker and themselves. The finished evaluation can be used in similar work in social psychiatry and as a part of developing the quality of the rehabilitation in Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse. Keywords: Social psychiatry, young adults, job, education, professional role.

5 Indholdsfortegnelse Problembaggrund... 1 Målsætning... 5 Formål:... 5 Målgruppe:... 5 Problemformulering... 5 Begrebsafklaring:... 5 Ergoterapifaglig perspektiv og teori... 6 Betydningsfulde aktiviteter... 6 Klientcentrering... 6 Narrativer... 6 Metode... 7 Design... 7 Materiale... 8 Dataindsamling... 8 Databearbejdning Litteratursøgning Etiske overvejelser Resultater Interviewperson 1 (Bilag 9 - Interview 1) Interviewperson 2 (Bilag 10 - Interview 2) Interviewperson 3 (Bilag 11 - Interview 3) Interviewperson 4 (Bilag 12 - Interview 4) Interviewperson 5 (Bilag 13 - Interview 5) Interviewperson 6 (Bilag 14 - Interview 6) Diskussion Rehabiliteringsmedarbejderens rolle og samarbejdet mellem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen Støtte, tryghed, tålmodighed og tillid Genvinde troen Manglende opmærksomhed Ekstern validitet Intern validitet Konklusion Perspektivering Kvalitativ undersøgelse i forhold til kvantitativ evaluering Uddybende undersøgelser... 25

6 Overførbarhed Kvalitetsudvikling af socialpsykiatrien Litteraturliste Hjemmesider Bilagsoversigt... 1 Bilag 1 - Masterplan... 1 Bilag 2 Organisationsdiagram Bilag 3 - FIT-skema Bilag 4 Kvantitativ evaluering Bilag 5 Mail til de unge Bilag 6 Interviewguide Bilag 7 Feedbackspørgsmål på interviewguide Bilag 8 Litteratursøgningsprofil Bilag 9 Interview Bilag 10 Interview Bilag 11 Interview Bilag 12 Interview Bilag 13 Interview Bilag 14 Interview

7 De unge og rehabiliteringsmedarbejderne er anonymiseret i bachelorprojektet. Der er lavet en aftale med projektstedet om, at Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud og Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse ikke er anonymiseret. Problembaggrund Bachelorprojektet tager udgangspunkt i unges rehabilitering i socialpsykiatrien med fokus på job og uddannelse. I en folkesundhedsrapport fra Instituttet for Folkesundhed fra 2007 oplyses det, at der i 2004 var personer i Danmark der led af psykiske lidelser (Nordentoft M. & Mortensen P. B. 2007:121). I folkesundhedsrapporten oplyses det at en tredjedel af tilkendelserne til førtidspension skyldes sindslidelser (Nordentoft M. & Mortensen P. B. 2007:117), hvilket kan ses som en økonomisk udfordring for samfundet. I 2012 fremlagde Beskæftigelsesministeriet en reform omkring førtidspension og fleksjob for at forebygge de mange tilkendelser. I en pressemeddelelse fra juni 2012 skriver Beskæftigelsesministeriet: Aftalen betyder, at unge som udgangspunkt ikke skal på førtidspension, men i stedet skal have en individuel og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov (Beskæftigelsesministeriet 2012). Reformen skaber et pres på de unge. Vi mener, at hvis de unge samtidig lider af en sindslidelse kan disse krav måske komme til at syne uoverskuelige at opnå. Birgitte Simonsen, uddannet mag.art og cand.mag i pædagogik og sociologi, beskriver at der i dagens Danmark er høje forventninger til unge mennesker. Kravene til den personlige identitetsdannelse er vokset i takt med den kulturelle frisættelse fra tidligere normer, traditioner og samfundsmæssige bindinger. Der er krav om at identitetsdannelsen skal gennemføres succesfuldt, samtidig med at de skal kunne varetage en uddannelse eller et job (Simonsen 2001). Derudover betyder reformen at kommunerne får et ansvar for den enkelte borgers rehabiliteringsforløb. Odense Kommune tager ansvar ved at have fokus på den stigende gruppe af borgere, som har brug for offentlig forsørgelse. Odense kommunes overordnede målsætning lyder blandt andet: Vi vil med brugeren og borgeren i centrum være med til at skabe nye løsninger til det næste velfærdssamfund (Odense Kommune 2013). Med Ældre- og Handicapforvaltningens, tidligere Handicap- og Psykiatriafdeling, rehabiliteringsstrategi er formålet at skærpe effekten af den rehabiliterende indsats, blandt andet for borgere med sindslidelser. Der skal blandt andet foretages analyse af effekten af de nuværende forløb og hvor der kan udvikles forløb, der er kortere, bedre og billigere (Odense Kommune 2013). 1

8 I 2011 satte Odense Kommune økonomiske ressourcer af til at iværksætte et forandringsprojekt på dagområdet: I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 er det besluttet, at Handicap- og Psykiatriafdelingen skal iværksætte et forandringsprojekt på dagområdet. En kapacitetsanalyse på det socialpsykiatriske dagområde viser en vigende efterspørgsel på ordinære dagtilbudspladser. Det skyldes blandt andet, at de unge i stigende grad efterspørger tilbud, der kan støtte dem i at komme i uddannelse og arbejde. Det er derfor nødvendigt med nytænkning og omstilling på dagområdet. (Bilag 1 - Masterplan) Dette mundede i 2011 ud i tilbuddet Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse (UJU). UJU hører under Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud, som består af en vifte af socialpsykiatriske dagtilbud til voksne under Virksom Træning i Ældre- og Handicapforvaltningen (Bilag 2 - Organisationsdiagram). Tilbuddet er efter Servicelovens 85 (Retsinformation 2014). Medarbejderteamet består af en tværfaglig gruppe på 3 personer; ergoterapeut, socialog sundhedsassistent og sygeplejerske. I UJU er formålet at tilbyde unge mellem år, med en sindslidelse, et individuelt rehabiliterings- og udviklingsforløb med henblik på at komme i gang og/eller blive fastholdt i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. UJU s værdier består af: Den unge skal komme tættere på sine drømme og udleve vigtige personlige værdier. Den unge skal fortælle sin egen historie. Vi skal ikke gøre det vi skal, men det der skal til. Der er altid muligheder. (Kehlet 2013). I UJU arbejder de ud fra de 8 principper i rehabilitering (Hvidbog om Rehabilitering) og der arbejdes recoveryorienteret. Samtidig er UJU inspireret af den narrative tilgang. De arbejder ud fra Individual Placement and Support (IPS), VækstModellen og Feedback Informed Treatment (FIT). De unge får tildelt en rehabiliteringsmedarbejder. Rehabiliteringsforløbet starter med en samtale, hvor der snakkes om hvilke interesser, behov og ønsker den unge har til forløbet. Efterfølgende er der som udgangspunkt en samtale om ugen. Indsatsen i forhold til rehabilitering i UJU, har fokus på job og uddannelse, hvilket er almindelig daglig levevis hvilket også bliver kaldet ADL (Gammeltoft & Larsen 2010:526). Denne indsats handler om at støtte den enkelte unge, på trods af sindslidelsen, i at deltage aktivt i samfundet ved at få et job, komme i praktik eller at være i uddannelse 2

9 (Johansen et al 2010:504). Indsatsen er en tværfaglig samarbejdsproces mellem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen (Hvidbog om Rehabilitering). Den unges viden og erfaringer inddrages i den unges rehabiliteringsforløb. Dette med henblik på henholdsvis at fremme forløbet i den ønskede retning, samt at skabe balance i hverdagslivet (Johansen et al 2010: ). UJU arbejder recoveryorienteret (Socialstyrelsen a), hvor medarbejderne i UJU er med til at fremme, at de unge udvikler sig i recoveryprocessen. Processen har fokus på en unik individuel rejse hos de unge (Johansen et al 2010:505), om at genvinde magten over sit eget liv. I UJU arbejdes der ud fra den narrative tilgang. Grundtanken er, at den unge er hovedperson i deres egen fortælling, og at personen er personen, og problemet er problemet, hvilket også kaldes eksternalisering (Holmgren 2013: ). Ved at kigge på problemet i et eksternaliserende perspektiv, ses der i samarbejde med den unge på hvordan konteksten påvirkninger problemet (Holmgren 2013:146). I og med at ergoterapeuter arbejder ud fra det hele menneske, og derfor også kigger på konteksten (Launsø, Rieper & Olsen 2011:23-24), er den narrative tilgang oplagt at bruge i det ergoterapeutiske arbejde. IPS (Centre for Mental Health) bygger på at indsatsen virker bedst, når den igangsættes på den ordinære arbejdsplads eller på uddannelsesinstitutionen (Kehlet 2013). Forskningsartiklen The impact of supported employment and working on clinical and social functioning: Results of an international study of individual placement and support tyder på at IPS i de 6 Europæiske lande, som undersøgelsen omhandler, er bedre til at få ikke-raske i arbejde (Burns et al 2009). IPS understøtter fastholdelse eller tilbagevenden i job eller uddannelse. IPS indsatsen i UJU er baseret på de unges præferencer og valg, og støtten gives så længe, der er behov for det. Vi mener, at IPS er klientcentreret (Gammeltoft & Larsen 2010:523) og at den arbejder ud fra nærmeste udviklingszone (Holm & Højbjerg 2013:310), hvilket også afspejler det ergoterapeutiske perspektiv. UJU arbejder også ud fra VækstModellen (Grønbæk & Pors 2009:15), som er baseret på den anerkendende tilgang. Grønbæk og Pors skriver at modellen kan sammenlignes med en opadgående spiral, da der er fokus på det anerkendende i samtalen (Grønbæk & Pors 2009:17). VækstModellen sætter fokus på at skabe nye muligheder, forståelser, energi og glæde, for at kunne arbejde med det svære, det vigtige og det væsentlige i den unges livssituation (Grønbæk & Pors 2009:17). UJU bruger VækstModellen som skabelon, for at snakke om hvad der går godt, hvilke udfordringer den unge har, og hvilke muligheder der er i hvad der går godt og hvilke 3

10 muligheder der i udfordringerne. Ud fra mulighederne snakkes der om hvilke aftaler og mål der kan indgås i forhold til rehabiliteringsforløbet (Grønbæk & Pors 2009:24). UJU anvender FIT (Bilag 3 - FIT-skema) for at dokumentere den unges oplevelse af effekten af behandlingen, samt deres oplevelse af samarbejdet med rehabiliteringsmedarbejderen (Bargmann). Forskningen viser, at dialogen der følger, sikrer det bedst mulige samarbejde, hvilket har effekt i forhold til de unges mål (Socialstyrelsen b). UJU anvender FIT for at kvalitetssikre tilbuddet, da rehabiliteringsmedarbejderen bliver tvunget til at reflektere og tage stilling til sine tilgange og metoder i samarbejdet med de unge. Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud besluttede, at der i januar 2014, skulle laves en evaluering af UJU for at kvalitetsudvikle tilbuddet. Evalueringen blev udarbejdet af en ekstern konsulent og tog udgangspunkt i kvantitative data, hvor der blev anvendt Mental Health Recovery Measure (MHRM) skemaer. Skemaerne blev udfyldt af de unge, da de startede op i UJU samt løbende og en sidste gang i slutningen af I den kvantitative evaluering står der følgende: Der er igangsat 41 forløb i den forgangne 3-års periode. Heraf er 32 forløb afsluttet og 9 er stadig aktive. De 9 aktive forløb forventes afsluttet senest medio % har enten fået et job, kommet i uddannelse eller er blevet afklarede i forhold til fremtidig job- og uddannelsessituation. Godt 48 % oplever efter forløbet højere livskvalitet. Livskvaliteten er målt ud fra MHRM metoden (Mental Health Recovery Measure). En svaghed ved metoden er, at borgerens initialscore sjældent er valid fordi borgeren har et skævt billede af sin livskvalitet og formåen i opstarten, hvorimod terminalscoren synes mere realistisk. En manglende stigning i scoren er derfor ikke nødvendigvis et tegn på, at borgeren oplever dårligere livskvalitet. Mere end de 48 % kan således have oplevet en stigning i livskvaliteten, hvilket bekræftes af de medarbejdere, der har foretaget målingerne. For 50 % af borgerne har det været muligt i løbet af forløbet at reducere behovet for den socialpsykiatriske støtte. Ca. 30 % modtager den samme støtte og ca. 20 % er gået op i støtte. Det sidste skal ikke nødvendigvis ses som et tilbageskridt, da enkelte borgere forud for forløbet var ukendte i vores system og vurderes til at have brug for hjælp i en periode. Til trods for, at scoren for de 3 indikatormål ligger under 90 %, som blev sat til at være succesmålene, vurderes projektet til at være en succes. Forud for opstarten havde man reelt ingen forudsætninger for at sætte et mål på 90 % og desuden er målgruppen flere gange undervejs blevet udvidet til at omfatte borgere med tungere problemstillinger end tilfældet var for den oprindelig planlagte målgruppe. (Bilag 4 Kvantitativ evaluering) 4

11 For at få en bredere evaluering efterspørger UJU de unges subjektive perspektiv, på de oplevelser og erfaringer de får med sig i rehabiliteringsforløbet. Bachelorprojektet tager derfor udgangspunkt i dette. Målsætning Formål: Hovedformålet er at få afklaret de unges oplevelser og erfaringer af rehabiliteringsforløbet i UJU via en kvalitativ undersøgelse. Det sekundære formål med bachelorprojektet er, at UJU får kvalitative data til evalueringen af tilbuddet, for at kvalitetsudvikle det. Målgruppe: Den primære målgruppe er ledelsen i Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud og medarbejderne i UJU. Den sekundære målgruppe er de unge, da det er dem der får udbytte af kvalitetsudviklingen af tilbuddet. Problemformulering Hvilke oplevelser og erfaringer får de unge med sig i rehabiliteringsforløbet i Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse? Begrebsafklaring: De unge: Både nuværende og tidligere brugere af UJU, som lider af en sindslidelse. Sindslidelse omfatter lidelser i skizofrenispektret, affektive sindslidelser samt personlighedsforstyrrelser (Nordentoft & Mortensen 2007:117). Oplevelser og erfaringer: Tanker, følelser og hændelser. Med hændelser mener vi job, praktik og uddannelse. Det er også tilegnede færdigheder, egenskaber og handleevne. Vi er opmærksomme på, at oplevelser og erfaringer er to forskellige begreber, men vi mener, at de er svære at skille ad i denne sammenhæng, og derfor vælger vi ikke at skelne dem i bachelorprojektet. Rehabiliteringsforløb: Den tidsperiode de unge har været i UJU. 5

12 Ergoterapifaglig perspektiv og teori Betydningsfulde aktiviteter Dette bachelorprojekt er ergoterapeutisk, da vi ønsker, et indblik i hvad der har været betydningsfulde aktiviteter i deres rehabiliteringsforløb. I dette bachelorprojekt er betydningsfulde aktiviteter job og uddannelse. De betydningsfulde aktiviteter ændrer sig gennem en persons livsforløb, hvor job og uddannelse er en af de vigtigste aktiviteter i den voksnes livsfase (Jacobsen et al 2010:105). Klientcentrering Klientcentreringen er den aktive inddragelse af klienter som anerkender deres behov og ønsker. Forskning viser, at hvis der ikke tages højde for disse behov og ønsker, kan det få negativ indflydelse på samarbejdet (Gammeltoft & Larsen 2010:523). Derfor baseres det ergoterapeutiske arbejde på et ligeværdigt samspil mellem ergoterapeut og klient (Gammeltoft & Larsen 2010:523). Vi bruger en klientcentreret tilgang i bachelorprojektet, for at få et godt og ligeværdigt samarbejde med de unge og UJU. Hos de unge anvender vi klientcentrering i undersøgelsesfasen, for at sikre, at vi får indsamlet deres oplevelser og erfaringer. Vi har brugt klientcentrering i samarbejdet med Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud og UJU, da vi mener, at det har afgørende betydning for at opnå succes i bachelorprojektet. Det har været vigtigt for os at samarbejde med dem, da bachelorprojektet skal bruges til deres evaluering. Vi mener ikke, at bachelorprojektet ville blive på samme faglige niveau, hvis ikke vi havde arbejdet tæt sammen med Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud og UJU, og gjort brug af UJU s faglige empiri og praksiserfaring, både i forhold til deres tilgange og metoder, men også i forhold til deres viden omkring de unge. Narrativer Narrativer er en fortælling af et forløb der gengiver og fortolker fortællerens eget livsforløb. Fortællingen beskriver et hændelsesforløb, som fortælleren oplever det, hvor fortællingen indeholder både tanker, meninger, værdier, holdninger og handlinger (Pedersen 2011: ). I vores undersøgelse er narrativer en måde at skabe sammenhæng og struktur i rehabiliteringsforløbet. Dette kan fremkalde oplevelser og erfaringer, som ligger i fortællingerne, og dette kan efterfølgende give mulighed for indsigt og refleksion over hændelserne (Hartvig &Tjørnov 2010:280). 6

13 På baggrund af ovenstående mener vi, at bachelorprojektet er ergoterapeutisk relevant, da ergoterapeuters kernekompetencer er at fremme betydningsfulde aktiviteter (Borg et al. 2010:18), hvilket i denne sammenhæng er job og uddannelse. Samtidig mener vi, at undersøgelsen er ergoterapeutisk relevant, da vi undersøger de unges oplevelser og erfaringer i et klientcentreret perspektiv, og vi anvender den narrative fortælling, hvor der ses på sammenhæng og struktur i rehabiliteringsforløbet. Metode I det følgende beskrives bachelorprojektets tilgang, design, materiale, dataindsamlings- og databearbejdningsmetoder. Der argumenteres ligeledes for det valgte design og de valgte metoders relevans i forhold til bachelorprojektets formål og forskningstype. Desuden beskrives og begrundes den valgte analysestrategi, litteratursøgningsprocessen og etiske aspekter. Vi arbejder i bachelorprojektet ud fra en humanistisk tilgang, hvor vi beskæftiger os med mennesket som et tænkende, følende, handlende og skabende individ (Kjørup 2008:10). Vi arbejder ud fra en fænomenologisk orientering, som blandt andet kendetegnes ved, at vi er interesseret i at få forskellige personers synsvinkler på et fænomen (Thornquist 2003:97-100). Når vi er fænomenologisk orienteret søger vi en beskrivelse af, hvordan bestemte fænomener opleves fra et førstepersonsperspektiv (Tanggaard & Brinkmann 2010:31). Fænomenet i denne sammenhæng er de unges oplevelser og erfaringer i rehabiliteringsforløbet. Vi bruger den forstående forskningstype for at forstå fænomenet og konteksten (Launsø, Rieper & Olsen 2011:23-24). Med kontekst mener vi UJU, deres tilgange, metoder og omgivelserne, som er arbejdspladser, praktik- eller uddannelsessteder og selve rehabiliteringsforløbene. At vi har valgt denne forskningstype, har påvirket udformningen af undersøgelsen i forhold til, at vi har valgt den narrative fortælling som inspiration til interview og strukturanalyse (Pedersen 2011:161). Design Vores bachelorprojekt udspringer fra et igangværende evalueringsprojekt af UJU, hvor Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud og UJU i forvejen har udarbejdet en kvantitativ evaluering. Vores vinkel er en kvalitativ forskningsinterviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann 2009:18), som består af semistruktureret interviews (Brandt, Legaurth & Wæhrens 2010:244). 7

14 Årsagen til at vi har valgt semistruktureret interviews er, at vi har haft brug for at styre interviewet i en bestemt retning, hvor vi fik specifikke data. Dette gjorde vi blandt andet, for at sikre at de unge opfylder ind- og eksklusionskriterierne samt for at få en præsentation af de unge. Samtidig har vi været inspireret af den narrative fortælling. Vi mener, at den ville give bedst mulighed for at få indsigt i de unges oplevelser og erfaringer, samt hvilken indvirkning disse har haft på deres rehabiliteringsforløb. Fortællingen er betydningsfuld i bachelorprojektet, for at svare på problemstillingen, idet en fortælling er med til at formidle oplevelser og erfaringer (Pedersen 2011:155). Vi har valgt individuelle interviews, da vi mener, at dette ville give den unge bedst mulig forudsætning, for at fortælle om deres oplevelser og erfaringer. Med denne interviewform mener vi, at det ville give en nuanceret fortælling, da den unge får lov til at fortælle det vedkommende føler, er eller har været betydningsfuldt i rehabiliteringsforløbet. Materiale Vi har i samarbejde med UJU lavet en kvoteudvælgelse (Lindahl & Juhl 2013:201) ud fra disse inklusions- og eksklusionskriterier. Inklusionskriterier At de unge har været eller er tilknyttet UJU At de unge har lyst til at deltage i undersøgelsen Eksklusionskriterier At de unge ikke har været tilknyttet UJU i mindst 6 måneder At de unge ikke har overskud til at deltage aktivt i interviewet At den unge har været tilknyttet UJU i mindst 6 måneder Vi mener at efter 6 måneder i UJU, er de unge nået til afklaring omkring at prøve praktik eller uddannelse, og at de herefter har dannet sig et indtryk af UJU og fået oplevelser og erfaringer i rehabiliteringsforløbet. Vi har samarbejdet med vores ergoterapeutiske kontakt i UJU. Hun har hjulpet os med at komme i kontakt med 6 unge som opfyldte inklusionskriterierne, hvoraf 3 er mænd og 3 er kvinder. Dataindsamling Vi har udarbejdet en mail (Bilag 5 - Mail til de unge) til de unge, hvori vi forklarede om baggrunden, fokusområdet og vilkårene for interviewet. Yderligere fremlagde vi datoer og tidspunkter for interviewet, hvor de unge fik mulighed for at melde ind, hvornår det passede dem bedst. 8

15 Derudover bad vi dem medbringe en tegnet tidslinje, på et A4-ark, over deres forløb i UJU. Der var flere årsager til, at tidslinjen skulle laves og medbringes til interviewet: - For at sætte en refleksionsproces i gang inden interviewet. - På grund af tidsmæssige faktorer. - Få dem gjort aktivt deltagende i undersøgelsen. - For at skabe et visuelt billede af forløbet, da dette er mere overskueligt at snakke ud fra. Gennem narrativ fortælling har vi prøvet, via tidslinjen, at få hver hændelse i forløbet struktureret, så deres forløb blev til en sammenhængende fortælling. Interviewguiden (Bilag 6 - Interviewguide) blev udarbejdet i samarbejde med UJU. Denne blev opbygget således, at interviewet til at starte med var struktureret. Her spurgte vi de unge om specifikke data, der var nødvendigt, såsom alder og hvor lang tid de har været i tilbuddet. Vi mener, at denne korte præsentation var med til at danne et billede af den unge, især i forhold til at kontrollere opfyldelsen af inklusion- og eksklusionskriterierne. Resten af interviewet var semistruktureret, da vi her ønskede den narrative fortælling og samtidig ville sørge for, at spørge ind til oplevelser og erfaringer i forhold til hændelserne i rehabiliteringsforløbet de fortalte om. Måden vi sikrede, at det var de unges forståelse og ikke vores tolkninger, var ved at krydstjekke udsagn i deres fortællinger. Vi krydstjekkede ved, at gentage det vi tolkede, de gav udtryk for, og derefter spørge dem om det var rigtigt forstået. Vi valgte at lave 6 interviews af max 1 times varighed, da vi mener, at det ville give de unge mulighed for at udfolde deres fortælling nuanceret og uddybende. Vi valgte at være to interviewpersoner til stede ved interviewet, da den ene skulle interviewe og den anden skulle observere og skrive noter. Afslutningsvis var det aftalt, at observatøren kunne stille supplerende spørgsmål. Interviewene foregik over 2 uger, hvor det første var et pilotinterview. Til pilotinterviewet satte vi 1,5 time af, for at den unge kunne give os feedback på interviewet (Bilag 7 - Feedbackspørgsmål på interviewguide). På grund af tidligere erfaringer fra klinisk undervisning i UJU, vidste vi, at den unge kunne give os konstruktiv feedback på interviewform og spørgsmål. Efter pilotinterviewet satte vi 2 dage af før næste interview, for at kunne tilpasse interviewguiden, hvis det var nødvendigt. 9

16 Databearbejdning Transskription Vi har valgt at transskribere alle interviewene i den fulde længde, da vi mener, at det giver det bedste billede af den narrative fortælling. Vi har undladt pauser og pauselyde, da vi mener, det ikke er relevant for formålet med interviewene. Vi har valgt at inddele transskriberingen i minutter. Dette giver et hurtigt overblik, når vi skal henvise til en konkret handling i fortællingen. Vi har delt interviewene ud mellem os, så vi hver især har transskriberet, og derefter har vi læst alle transskriberingerne igennem. Da vi ikke alle tre var med til hvert interview, har vi på denne måde fået mulighed for at sætte os godt ind i hvert interview. De unge, rehabiliteringsmedarbejderne og praktikstederne er anonymiseret. I citaterne er eventuelle egennavne lavet om til navneord, hvilket fremgår af citationstegn. Analysestrategi Vi har valgt at bruge Ricoeur s strukturanalyse (Pedersen 2011:161). Det gør vi for at finde struktur i fortællingerne af de unges oplevelser og erfaringer. Dette ved at finde temaer ud fra citater i interviewmaterialet. Vi har valgt denne analysestrategi, da vi mener, at den vil give det bedste overblik over de unges oplevelser og erfaringer. Strukturanalysen foregår som en frem- og tilbagebevægende proces, hvor vi har startet med at finde og analysere meningsenheder, ved at læse citaterne fra interviewene igennem flere gange. Derefter har vi set på betydningsenheder, hvor vi analyserer på udlægningerne. Dette har udledt centrale temaer (Pedersen 2011: ). Ud fra strukturanalysen analyserer vi os frem til de centrale temaer i fortællingen og underbygger med udvalgte citater. Resultatafsnittet er opbygget ved at præsentere de seks unges fortælling ved at sammenskrive fortællingen, via citater, til en prosatekst, hvor vi tager udgangspunkt i de unges ord. Efter en sætning har vi valgt at sætte temaerne ind i parentes med kursiv for at tydeliggøre temaerne. 10

17 Litteratursøgning I søgeprocessen har vi anvendt databaserne Google Scholar, bibliotek.dk, SwedMed+, bib.ucl.dk og PsycInfo. Vi har søgt efter artikler, tidligere projekter og eksisterende forskning indenfor området. For at få en så bred søgning som muligt har vi brugt følgende søgeord: sindslidelse, uddannelse, job, unge, rehabilitering, tryghed, mental sundhed, psykiske lidelser, psykisk syge, behov, klientcentrering, samarbejde, education, young adults, psychiatry, individual placement and support, narrative thinking, relation in work, therapist, client-centered og therapist and patient. Vi har valgt både at søge på dansk og engelsk, da vi har ønsket et bredt søgeresultat. Derudover har vi anvendt håndsøgning i relevant ergoterapeutisk litteratur, blandt andet Basisbog i Ergoterapi - Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. Ergoterapi til uddannelse og praksis. Derudover har vi anvendt tværfaglig litteratur, eksempelvis Interview - introduktion til et håndværk af Kvale og Brinkmann. Vi har modtaget relevant litteratur samt vejledning fra forskellige interne og eksterne konsulenter. De eksterne konsulenter var Lily Jensen fra Socialstyrelsen og Brith Alleslev fra Socialstyrelsen. Samt sparring fra leder Heidi Hansen og ergoterapeut Gerda Kristensen fra UJU. Litteratursøgningsprofil er vedlagt som bilag (Bilag 8 - Litteratursøgningsprofil). Etiske overvejelser I mailen til de unge har vi informeret om baggrunden, fokusområdet og vilkårene for interviewet. Dette for at sikre at de ikke følte sig uvidende, overfor hvad de meldte sig til, og for at skabe et grundlag for et godt samarbejde. Derudover gjorde vi os overvejelser omkring udførelsen af interviewene. Vi valgte kun at være to interviewpersoner, da det kan virke intimiderende at sidde tre interviewpersoner overfor en af de unge. I forhold til setting og location valgte vi at benytte UJU s lokaler, da vi mener, at det kunne være med til at skabe tryghed hos de unge, i og med at det er et kendt sted for dem. Yderligere har vi været meget opmærksomme på at fortælle de unge, omkring vores tavshedspligt og anonymisering i bachelorprojektet. Vi oplyste dem om, at samtalen ville blive optaget, og at den ville blive slettet når opgaven er afleveret. Inden interviewene overvejede vi, hvordan vi kunne præsentere resultater, hvis en af de unge udtalte sig negativt omkring en af medarbejderne. Vi har valgt at omtale UJU generelt og ikke hver medarbejder i resultat- og diskussionsafsnittet. 11

18 Resultater De begreber der står i parentes og kursiv er temaer. Interviewperson 1 (Bilag 9 - Interview 1) Er en ung mand midt i 20 erne, som har været i UJU i cirka to år. Han er stadig tilknyttet tilbuddet. Han har været i 2 skoleforløb, 2 praktikker og arbejder nu hen mod, i samarbejde med sin rehabiliteringsmedarbejder, at hans nuværende praktik, skal godkendes som fleksjob. Han siger, at det har været nødvendigt, og en styrke at UJU har kunnet tage advokatrollen i forhold til, at kunne finde rundt i systemet, såsom at lave aftaler med praktik- og uddannelsessteder (Rehabiliteringsmedarbejderens rolle). Han udtaler, at han har fået en følelse af, at han er god i forhold til det sociale aspekt. Han har lært det sociale i de forskellige praktikker og uddannelsesforløb. Han siger at relationen til rehabiliteringsmedarbejderen, og dennes intentioner og støtte har stor betydning for hans rehabiliteringsforløb (Samarbejde og støtte). Derudover udtaler han omkring sin oplevelse af rehabiliteringsmedarbejderen: Det er en tryghed at vide, at hvis der var noget akut, ville hun tage sig tid til det hvis hun kunne. (Min.:51,15-54,37 min) (Tryghed) Om samme tema udtaler han:...de efterfølgende snakke jeg havde med hende, da fokuserede vi sådan på, altså hun har altid den der meget positive attitude med, hvad fik du ud af det, hvad tager du med dig og sådan noget. (Min.:13,58-15,35 min) (Rehabiliteringsmedarbejderens rolle) Han fortalte også at rehabiliteringsmedarbejderen havde en tilgang med at vende tingene på hovedet, og det har gjort, at han ikke har oplevet en nederlagsfølelse, men i stedet har genvundet troen på, at han var dygtig i skolen (Genvinde troen på sig selv). Interviewperson 2 (Bilag 10 - Interview 2) Er en kvinde i slutningen af 20 erne, som har været i UJU i cirka 2 år. Hun er stadig i tilbuddet. Hun har haft et skoleforløb og to praktikker. Hun er i sin anden praktik. Hun fortæller, at hun har brugt sin rehabiliteringsmedarbejder til problematikker ud over uddannelse og job, såsom psykisk forberedelse på dødsfald i familien (Støtte og tillid). 12

19 Derudover fortæller hun, at hun har oplevet, at rehabiliteringsmedarbejderen har presset hende i situationer, hvor hun ikke selv kunne se meningen med det såsom at komme op i skole. I samme forbindelse siger hun, at rehabiliteringsmedarbejderen har haft overblikket, når hun ikke havde. Det har hun erfaret var godt, da hun gerne vil udvikle sig (Rehabiliteringsmedarbejderens rolle og støtte). Hun fortæller også, at hun har haft en oplevelse af, at hun kunne ringe til rehabiliteringsmedarbejderen, også når han havde fri, hvilket hun siger, er et udtryk for, at han giver sig 110% (Tryghed). I forbindelse med rehabiliteringsforløbet har hun været i kontakt med flere medarbejdere i UJU, hvor hun udtaler, at de fungerer som omsorgspersoner. De mødte hende som hun var, samt støttede, var interesserede og gav sig selv 100 % (Støtte). Hun har erfaret at hun ikke er alene, men at der også er andre psykisk sårbare, og det synes hun har været rigtig godt. Hun fortæller, at hun har oplevet:... finde ud af at der også er andre der har det svært, men alligevel fungerer fint. (Min.:18-21) Interviewperson 3 (Bilag 11 - Interview 3) Er en kvinde i slutningen af 20 erne. Hun har været tilknyttet UJU i 2,5 år. Hun er stadig i gang med sit forløb. Hun har i forløbet haft to rehabiliteringsmedarbejdere. Hun har været på et uddannelsesforløb, og arbejder nu hen mod at modtage revalidering på en anden uddannelse. Hun fortæller, at hun har oplevet, at hendes første rehabiliteringsmedarbejder troede på hende (Tillid), hvor hun andre steder har mødt stigmatisering omkring, at hun ikke kan noget, fordi hun har en psykisk lidelse (Tryghed). Samtidig siger hun, at hun føler, at rehabiliteringsmedarbejderen har støttet hende, ved at denne har stået i baggrunden og været der, hvis hun havde brug for at snakke (Støtte). I denne forbindelse udtrykte hun, at disse oplevelser har givet en erfaring af, at hun tør tro på, at hun kan noget i forhold til uddannelse (Genvinde troen på sig selv). Hun udtaler, at hun blev nødt til at stoppe på uddannelse, da hendes kæreste fik det psykisk dårligt, og hun kunne mærke, at hun blev nødt til at være der for ham. Hun fortæller at:...nej, jeg tænker også lige så meget at det var helheden. (Min.:10-12) 13

20 I forhold til rehabiliteringsmedarbejderens rolle i denne situation, udtaler hun, at hun har oplevet følgende:...ja, jeg har da brugt hende, men det har været sådan lidt, til sidst har det været sådan lidt at rehabiliteringsmedarbejderen har været fyldt op, op over begge ører med arbejdsopgaver. Det synes jeg faktisk var ringe, hvis jeg selv skal sige det! (Min.:10-12) (Manglende opmærksomhed) For nylig har hun skiftet rehabiliteringsmedarbejder, da der har været omrokering af medarbejderne i Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud, fordi en medarbejder har fået en anden stilling. Hun beskriver oplevelsen af episoden således: Jeg havde da haft brug for, at der var en der kunne have sat sig ned og snakket med mig, så jeg ikke bare blev en indelukket person. (Min.:14-16) Jeg synes det var så lausi! Jeg synes ikke det var fair at stille nogle personer i den situation. (Min.:18-20) (Manglende opmærksomhed) Om den nye rehabiliteringsmedarbejder udtaler hun, at samarbejdet er og vil blive mere professionelt, da hun har en oplevelse af, at rehabiliteringsmedarbejderen ikke lægger vægt på at opbygge en relation. Deres samarbejde er mere praktisk (Samarbejde og manglende opmærksomhed). Samlet set omkring sine oplevelser og erfaringer af rehabiliteringsforløbet og UJU fortæller hun følgende: Jeg synes egentlig, i bund og grund har det været godt for mig. Men jeg har det sådan lidt, det kan godt være I så forventer, at jeg så skal kunne mere og mere og mere. Men det kunne godt være man havde brug for noget ekstra boost, til stadigvæk at holde sig kørende. (Manglende opmærksomhed) Til at vedligeholde, og det burde jeg jo egentlig godt nok selv kunne klare, men jeg er stadigvæk sårbar, og det betyder ikke at man bare kan sige du er rask, hej hej ud af døren. (Min.:26-28) (Støtte) Interviewperson 4 (Bilag 12 - Interview 4) Er en ung kvinde i slutningen af teenageårene. Hun har været tilknyttet UJU i 8 måneder. Hun er stadig tilknyttet tilbuddet og hun er på nuværende tidspunkt i gang med et skoleforløb. Hun fortæller, at hun har oplevet tålmodighed i forhold til, at hun fik lov til at få en langsom opstart i starten af uddannelsen (Tålmodighed). Hun har oplevet tillid til hendes rehabiliteringsmedarbejder, når hun har haft brug for, at der var én der lyttede, når det ikke har gået godt (Tillid). På baggrund af dette har 14

21 hun erfaret, at hun har fået lyst til at prøve flere ting, som hun ikke tidligere har turde prøve (Genvinde troen på sig selv). Hun fortæller: Så det har nok påvirket mig på den måde, at jeg er mere selvsikker i det jeg laver. Så det er nok, at jeg føler mig mere selvsikker, og at jeg har større tiltro til andre mennesker, og til at det er okay, jeg bare er, den jeg er. (Min.:10-12) (Genvinde troen på sig selv) Hun har erfaret, at hun nu lettere kan acceptere sine følelser og lettere kan acceptere, at hun nogle gange har det svært. Hun har oplevet og erfaret hvad hendes deltagelse i UJU, og støtten det har givet hende, har haft af betydning for hendes forældre (Støtte). Hun siger, at det har været med til at give hendes mor støtte og tryghed til at lade sin datter udforske forskellige ting. Samtidig har det givet forældrene en følelse af tryghed, at de ved, at hun har rehabiliteringsmedarbejderen, hvis hun har behov for en pause eller et pusterum (Tryghed). Interviewperson 5 (Bilag 13 - Interview 5) Er en mand i midten af 20 erne. Han har været tilknyttet UJU 2 gange i samlet 1,5 år. Han har prøvet 1 praktik og er nu afsluttet. Han fortalte, at rehabiliteringsmedarbejderen spurgte ind til hans interesser, ved opstarten i UJU og på baggrund af dette, kom han i praktik inden for interesseområdet. Han fortalte, at han følte, at der blev lyttet til hans behov og ønsker i opstarten (Rehabiliteringsmedarbejderens rolle og samarbejde). På trods af dette fortalte han, at han ikke var klar til praktikken, og han kunne godt have brugt længere tid sammen med rehabiliteringsmedarbejderen til at forberede sig mentalt til praktikstart (Manglende opmærksomhed). Han fortalte også, at han ser tilbage på sit rehabiliteringsforløb med et ønske om, at have prøvet lidt mere. Han fortæller at årsagen til, at han er afsluttet, er fordi han havde brug for mere tid til at arbejde med sin sygdom. Efterfølgende har det givet ham erfaring og klarhed omkring, hvad han kan lige nu, og han fortæller, at han har erfaret: Altså jeg har lært, det er helt okay, at man ikke lige når i mål første gang. (Min.:12-15) (Genvinde troen på sig selv) 15

22 Interviewperson 6 (Bilag 14 - Interview 6) En mand i starten af 30 erne, som er afsluttet. Han var tilknyttet UJU i 6 måneder. Han har været i en praktik, hvor han fik fleksjob, hvor han stadig er efter 2,5 år. Han har bl.a. haft følgende oplevelse af sit rehabiliteringsforløb: Det har været i det tempo, man selv kan tåle, og de ting som man selv er indstillet på, så... (Min.:9-12) Det er en god ting at have nogen, som kan finde ud af det og støtte én. (Min.:9-12) (Støtte) Resultatafsnittet viser, at flere af de unge har haft en oplevelse af, at rehabiliteringsmedarbejderens rolle og samarbejde har en positiv betydning for deres rehabiliteringsforløb. Derudover har de unge erfaret at disse centrale temaer; støtte, tryghed, tålmodighed og tillid har haft betydning for deres oplevelser og erfaringer i rehabiliteringsforløbet. Disse temaer har været med til, at flere af de unge fortæller, at de har fået eller genvundet troen på dem selv. På trods af et godt rehabiliteringsforløb, har nogle af de unge oplevet og erfaret, at der i perioder har manglet opmærksomhed fra rehabiliteringsmedarbejderen. Diskussion Efter vi har læst resultaterne igennem, har vi fået belyst, at de opståede temaer fra de unges oplevelser og erfaringer, er et udtryk for UJU s tilgange og metoder i rehabiliteringsforløbet. På baggrund af dette er vi blevet nysgerrige på, hvorfor det er disse temaer, der er kommet frem. Derfor vil vi kigge på hvert tema, og diskutere hvad det er, der gør temaet betydningsfuldt i rehabiliteringsforløbet ud fra ergoterapifaglig litteratur og videnskabelige artikler. Efterfølgende vil vi diskutere disse i forhold til ekstern validitet ved at kigge på forskning omkring temaerne og hvad der findes af lignende tilbud i den danske socialpsykiatri. Afslutningsvis vil vi diskutere den interne validitet i forhold til undersøgelsen og betydningen af resultaterne for undersøgelsen. Rehabiliteringsmedarbejderens rolle og samarbejdet mellem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen Vores resultater viser, at rehabiliteringsmedarbejderens rolle og samarbejde mellem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen har stor betydning for rehabiliteringsforløbet. Dette mener vi, på baggrund af at flere af de unge nævner kontakten som værende vigtig. 16

23 Interviewperson 1 fortæller, at det har været en nødvendighed samt en styrke, at UJU har taget advokatrollen, når der skulle findes rundt i systemet og laves aftaler med praktik- og uddannelsessteder. Eplov og Eplov skriver, at en forudsætning for et godt rehabiliteringsforløb er en god relation og kommunikation mellem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen (2009:56). UJU mener, at det er de unge, der er ekspert i deres livssituation, og det er dem selv, der skal tage styringen i deres rehabiliteringsforløb. Altså tager rehabiliteringsmedarbejderen en rolle som vejleder og rådgiver. Vi har fået belyst, at en del af rehabiliteringsmedarbejderens rolle er at formidle håb og realisme. Eplov og Eplov mener, at dette er med til at skabe motivation for rehabiliteringsforløbet (2009:56). Det er et almenmenneskeligt behov at blive set, hvilket kun bliver større, hvis de unge bliver sat i bås som sindslidende af samfundet (Roepstorff & Valter 2012:33). I forhold til samarbejdet med rehabiliteringsmedarbejderen er det vigtigt for den unge, at de har en følelse af, at de bliver set. Dette forudsætter, at rehabiliteringsmedarbejderen gør sig umage i at se den enkelte unge som et individ, der har behov ud over deres sindslidelse (Roepstorff & Valter 2012:33). Interviewperson 5 siger blandt andet om dette tema, at rehabiliteringsmedarbejderen ved opstarten i UJU spurgte ind til hans interesser, og ud fra dette fik han en praktikplads inden for interesseområdet. Han oplevede dermed, at der blev lyttet til hans ønsker og behov. Vi mener, at resultaterne belyser at UJU anvender klientcentrering, og at det er en forudsætning for at opbygge en god relation, hvilket er grundlag for et positivt samarbejde i rehabiliteringsforløbet. Dette er et udtryk for, at relationen og samarbejdet mellem rehabiliteringsmedarbejderen og den unge skal være åbent, ligeligt og nært, og at de facilitative betingelser er nødvendige for, at der kan ske en konstruktiv udvikling i rehabiliteringsforløbet (Hougaard 1998:73). Carl Rogers udviklede de facilitative betingelser ud fra den humanistiske relationsudforming. I denne beskrev han terapeutens facilitative betingelser, der består af: 1. en kongruent eller ægte væremåde, 2. empatisk indleven i klientens oplevelsesverden og 3. ubetinget accept eller værdsættelse af klienten som person (Hougaard 1998:73). Vi mener, at UJU møder den unge i øjenhøjde og at rehabiliteringsmedarbejderen ikke skaber et samarbejde med hierarki. Rehabiliteringsmedarbejderen indlever sig i den unges liv. For eksempel fortæller interviewperson 2 at rehabiliteringsmedarbejderen hjalp interviewpersonen med at forberede sig på dødsfald i familien. Dermed mener vi, at rehabiliteringsmedarbejderen ser det hele menneske og ved, at de enkelte dele i den unges liv påvirker hinanden. Rehabiliteringsmedarbejderen har en ubetinget accept af hvem den unge er. Dette ses 17

24 for eksempel i den narrative tilgang, hvor de fokuserer på at problemet er problemet og ikke at den unge er problemet. Ved at rehabiliteringsforløbet startes med en samtale, hvor der snakkes om hvilke interesser, behov og ønsker den unge har til forløbet, mener vi, at dette blandt andet viser, at rehabiliteringsmedarbejderen opfylder de facilitative betingelser. Gurman har undersøgt Carl Rogers hypotese omkring de facilitative betingelser. Undersøgelsen underbygger hvor vigtig relationen er i et rehabiliteringsforløb. Gurmans forskningsartiklen Therapist and patient factors influencing the patient's perception of facilitative therapeutic conditions viser, at der er stærke beviser for, at der er sammenhæng mellem terapeut- og klientrelationen og effekten af klientforløbet (Gurman 1977). Støtte, tryghed, tålmodighed og tillid På baggrund af resultaterne omkring temaerne; støtte, tryghed, tålmodighed og tillid mener vi, at UJU arbejder ud fra Sonja Levanders jeg-styrkende principper (Strand 2005:77). Fra vores møder med UJU fremgik det ikke, at UJU anvender disse principper. Vi mener, at det bliver tydeligt i resultaterne; Tilgangen er en kombination af de moderlige og faderlige principper (Strand 2005:80), hvilket vi mener, på grund af at resultaterne viser at tillid og tryghed er med til at skabe en god relation og et godt samarbejde mellem rehabiliteringsmedarbejderen og den unge. For eksempel fortæller interviewperson 2, at rehabiliteringsmedarbejderen giver sig 110 %. Vi mener, at det kan opstå ved for eksempel kontinuitet og regelmæssighed (Strand 2005:81) i rehabiliteringsforløbet. Dette ses blandt andet i form af samtaler hver uge, hvilket er med til at vise, at rehabiliteringsmedarbejderen er oprigtigt interesseret i den unge. Vores resultater viser, at flere af de unge har oplevet og erfaret, at de kan ringe til rehabiliteringsmedarbejderen, hvis de har brug for det. Interviewperson 3 fortæller, at hun føler, at rehabiliteringsmedarbejderen har støttet hende, ved at stå i baggrunden og været der, hvis hun havde brug for at snakke. Vi mener, at dette er et udtryk for containing-funktionen (Strand 2005: ), hvilket har været med til at skabe støtte, tryghed og tålmodighed. Interviewperson 2 fortæller, at hun oplevede, at rehabiliteringsmedarbejderen pressede hende i situationer, hvor hun ikke selv kunne se meningen med det, såsom at komme op i skole. Vi mener, at når der bliver sat krav (Strand 2005:128) til de unge, for eksempel i form af, at de unge løbende skal blive mere selvstændige, er det med til at skabe ansvar og empowerment (Holm & Schrøder 2010:459) over deres rehabiliteringsforløb, hvilket også kan være med til at motivere de unge. 18

25 Ud fra resultaterne kan vi se, at der er skabt tryghed og tillid i samarbejdet mellem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen, samt at rehabiliteringsmedarbejderen har støttet den unge i rehabiliteringsforløbet. Interviewperson 3 fortæller, at hun føler, at rehabiliteringsmedarbejderen har støttet hende, men stået i baggrunden og været der, hvis hun havde brug for at snakke. Dette er et udtryk for, at rehabiliteringsmedarbejderen arbejder anerkendende, da der arbejdes ud fra VækstModellen. Grønbæk og Pors mener, at værdsættelse er grundlag for at skabe tryghed og tillid mellem rehabiliteringsmedarbejderen og den unge i en samtale (2009:25). Genvinde troen Det er også blevet belyst, at de unge genvinder troen på sig selv i løbet af rehabiliteringsforløbet. Rehabiliteringsmedarbejderens rolle, samarbejdet, jeg-styrkende principper og VækstModellen mener vi, er basis for at de unge genvinder troen på sig selv. Dette mener vi baggrund af nedenstående. Interviewperson 4 fortæller at hun føler sig mere selvsikker, og har fået større tiltro til andre, samt at det er okay, at hun er, den hun er. Ved at UJU inddrager de unge i samarbejdet, og at der bliver stillet krav til dem om, at de tager styringen, bidrager det til, at de unge får øget indsigt i egne ressourcer. Vi mener, at det sker ved, at de unge er med til at planlægge deres eget rehabiliteringsforløb. På denne måde skabes der fokus på hvert skridt der bliver taget. Den strukturerede planlægning er med til at sikre stabilitet og kan derved øge succeskriteriet for rehabiliteringsforløbet, og at de unge får troen på sig selv (Kielhofner & Forsyth 2010:195). Ved at de unge forpligter sig, både til rehabiliteringsforløbet, men også til uddannelsen eller praktikstedet, er det med til at sætte gang i aktivitetsidentitetsudviklingen, da de agerer som deltager og ikke som tilskuer til deres eget liv (Kielhofner & Forsyth 2010: ). De temaer vi er kommet frem til i resultatafsnittet, viser generelt et positivt billede af, hvad de unge har oplevet og erfaret, der har haft betydning, i forhold til at de får et positivt rehabiliteringsforløb. Manglende opmærksomhed Til trods for at resultaterne viser, at de unge oplever et positivt rehabiliteringsforløb, har de også vist, at nogle af de unge har oplevet og erfaret, at der i perioder har manglet opmærksomhed fra rehabiliteringsmedarbejderen. Vi mener, at denne følelse blandt andet er opstået på baggrund af den kontekst, de unge har været i på det givne tidspunkt. For eksempel når interviewperson 3 fortæller, at hendes kærestes psykiske tilstand har påvirket hende, og hun derfor stoppede på sin uddannelse. Disse påvirkninger har betydet, at hun har fået et behov, for en mere intensiv indsats i form af samtaler med rehabiliteringsmedarbejderen. Udover påvirkningerne i hendes privatliv, har hun på grund af omrokeringer i UJU, fået tildelt en ny rehabiliteringsmedarbejder. Om den 19