Dongs Bakker. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 18

Transkript

1 Dongs Bakker Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 18

2 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fra registreringspunktet set mod syd. Udsigt fra Højbjerg A Udsigt fra Højbjerg B 2

3 Nøglekarakter Store tætliggende opdyrkede morænebakker med gårdlandskab hvor terræn og hegn sammen med skovområder, danner mindre lukkede landskabsrum. Naturgrundlag Bogstavkode: Egda (randmoræne, moræneler, storbakket, moderat kompleksitet mht. terræn) Storbakket morænelandskab. Blandet landbrug natur / klasse 3 Geografisk lokalisering og afgrænsning Dongs Bakker ligger umiddelbart nord for Svendborg og dækker et areal på ca. 24 km 2. Fra nord til syd er området ca. 8 km langt. Den nordlige del af området udgøres af en ca. 4,5 km lang smal arm med en bredde på omkring 1 km. Den sydlige del af området er omkring 6,5 km bredt og ca. 2 km højt og dermed tilnærmelsesvist ellipseformet. Imod vest grænser den sydlige og dermed brede del af Dongs Bakker op til Egense Randmoræne. Det øvrige del af karakterområdet grænser op til tilstødende moræneflader. Geomorfologi Geomorfologisk udgøres regionen af et randmorænestrøg, som overvejende strækker sig i nord-sydgående retning. Jordtype Den dominerende jordtype er moræneler. Spredt i hele området findes små områder med ferskvandsdannelser. I områdets vestlige del, som grænser ud mod Stenstrup Issø, findes et ca. 2,5 km langt og 0,5 km bredt område med morænegrus. Terræn Terrænet domineres af tætliggende store bakker med hældninger på 0-6. Denne terrænform er mest markant i den nordlige og centrale del af regionen. Bakketoppene når generelt højder på omkring m.o.h. i et terræn som ellers ligger omkring m.o.h. Kompleksitet Som beskrevet under de terrænmæssige forhold er hældninger på 0-6 hyppige i regionen. Hydrologi Små vandhuller findes spredt i området hvor bakkedale danner afløbsløse lavninger i terrænet. Arealanvendelse Bevoksningsstruktur Bevoksningen i området domineres af store sammenhængende skovarealer i den vestlige del af karakterområdet Landskabskarakteren Landskabskarakteren er især betinget af de store tætliggende morænebakker med skiftevis intensivt dyrkede markfelter og mere ekstensive arealer i tilknytning til husmandsstederne. Skovene danner de overordnede landskabsrum, og hegnsstrukturer inddeler landskabet i små lukkede, velafgrænsede landskabsrum. Bebyggelsen, der overvejende fremstår i henhold til lokale byggetraditioner, består af husmandssteder langs vejene og middelstore gårde hovedsalig placeret oppe i bakkerne. Strukturerne er domineret af buede flader og linier i form af markfelter og hegnsbevoksninger. De tætliggende bakker skaber et gentagende cirkulært mønster og danner således et landskabsbillede med et middel mønster og landskabet fremtræder sammensat. På trods af de relativt ensartede terrænformer og store sammenhængende skovområder opleves området sammensat bl.a. som resultat af de varierende rumlige forhold. Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse knytter sig især til tiden omkring udskiftningen, med en tidsdybde på op mod 200 år. Naturgrundlaget betinger stadig overordnet det gårdlandskab der her blev skabt, men tilstanden er betinget af nærheden til Svendborg samt at flere af husmandsstederne har mistet deres funktionelle tilknytning til landbruget, og er overgået til egentlig beboelse. Området rummer oplevelsesværdier i form af rumlige og visuelle synsindtryk betinget af den variation terrænformerne skaber. Særligt fornemmes variationen ved gennemkørsel af området, hvor indtrykkene skifter mellem lukkede afgrænsede synsindtryk i dalsænkningerne og kik ud over det omkringliggende landskab fra bakketoppe De visuelle forhold er især betinget af det storbakkede landskabsstrøg og landskabet er generet ikke påvirket af tekniske anlæg. De karaktergivende elementer, huse og hegn fremstår vedligeholdte. samt enkelte småskove spredt i det resterende område. Yderligere findes enkelte granplantager, småplantninger i tilknytning til husmandsstederne og krat ved de mindre vandhuller. Levende, tætte, sammenhængende hegn, med variation i artssammensætning er ligeledes kendetegnende for området. 3

4 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Dyrkningsform Fuldtidslandbrug dominerer den sydlige og centrale del af området, mens fritids- og deltidsbrug præger den nordlige og østlige del af karakterområdet. Desuden forekommer enkelte græssede overdrevsarealer og vandhuller samt enkelte mindre dyrehold i tilknytning til husmandsstederne. Bebyggelsesmønster Bebyggelsesmønstret i området er ret enkelt og består af få store gårde samt huse og husmandssteder langs vejene. I den sydøstlige del af karakterområdet er hovedparten af husmandsstederne placeret. Området er uden landsbyer men Svendborg og Tved grænser op til karakterområdet mod syd. Tekniske anlæg To markante højspændingsledninger samt hovedvejen Svendborg - Odense gennemskærer området, og i den sydøstlige og østlige del af karakterområdet ses enkelte vindmøller og mobilmaster. Ligeledes er genbrugsstation og forbrændingsanlægget beliggende i Svendborgs nordlige industriområde ved Rødskebølle, synlige i dele af området. Et mindre Grusgravsområde findes ved Kirkeby Sand Kulturhistoriske mønstre og anlæg Den nordøstlige del af Hvidkilde ejerlav er omfattet af områdets sydvestlige hjørne. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har primært sit kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen. Det har resulteret i et småskala landskabssystem med mange mindre lukkede markfelter adskilt af skove og hegnsstrukturer. Sløjfning af hegn og diger har sammen med byudvikling omkring Svendborg sløret de tidligere udskiftningsmønstre enkelte steder i området. Der fornemmes en tidsgradient gennem området, hvor intaktheden øges mod nord i karakterområdet. Rumlige og visuelle forhold Skovområder og levende hegn på de store tætliggende opdyrkede bakker danner et småskala landbrugslandskab med overvejende afgrænsede, lukkede landskabsrum. Skovområderne danner de overordnede rum, som underopdeles af levende hegn og enkelte bevoksede diger. Strukturerne er domineret af buede flader og linier i form af markfelter og hegnsbevoksninger. De tætliggende bakker danner et gentagende cirkulært mønster og danner således et landskabsbillede med et middel mønster. På trods af de store skovområder og ensartede terrænformer opleves området som værende af sammensat kompleksitet. Områdets rumlige og visuelle forhold skabes af hhv. terrænformer, skalaen og de rumafgrænsende skovområder. Ved gennemkørsel af området fornemmes den variation terrænformerne skaber, mellem skiftevis små afgrænsede landskabsrum i bakkedale efterfulgt af kik ud over landskabet fra bakketoppe. Områdets højeste punkt, Højbjerg (112 m.o.h.) er med sin 360 grader udsigt, et vigtigt udsigtspunkt i den nordlige del af karakterområdet. Såvel den visuelle uro som støjniveauet varierer gennem området, betinget af grænsen til Svendborg by i syd, men overvejende virker området støjmæssigt afdæmpet. Da antallet af vindmøller og mobilmaster begrænser sig til det SØ-lige hjørne, karakteriseres området generelt som visuelt roligt. Der findes en enkelt hovedtrafikårer i området foruden mindre biveje og området fremtræder overvejende afdæmpet. Landskabet afspejler til dels stadig landskabet, som det blev udformet under udskiftningen, hvor gårdlandskabet præger det storbakkede morænelandskab. Skovområderne er intakte og de opdyrkede arealer har overvejende beholdt deres udformning og funktion. Ændringen i landskabskarakteren består i, at en stor del af hegnene er forsvundet og nybyggede huse er skudt op langs vejene i den sydlige del, der grænser op til Svendborg. Det har bevirket at mønstrene fra udskiftningstiden er blevet lidt udvisket i den bynære del af karakterområdet. Den funktionsmæssige sammenhæng mellem natur- og kulturgrundlag er reduceret for enkelte af husmandsstederne, idet de er overgået til ren beboelse uden umiddelbare tegn på tilknytning til landbruget. Den nordlige og centrale del af bakkelandskabet fremstår generelt med uændret og der forekommer nogen ændringer af landskabskarakteren. Enkelte bebyggelser er opført langs vejene i den sydlige del og vurderes at være fra omkring århundredeskiftet. Den mest markante udviklingstendens, vurderet i forhold til landskabskarakterens tilstand, er byudvikling i den sydlige del af området, der stedvist slører grænserne mellem by og land. Bebyggelsen er velholdt og skovene og de sammensatte levende hegn er plejede. Landskabet påvirkes ikke nævneværdigt af de vejanlæg højspændingsledninger, vindmøller og elmaster som findes i området. Landskabskarakterens nøglefunktioner og udviklingstendenser Funktioner til opretholdelse/styrkelse/genopretning af landskabskarakteren Til opretholdelse af landskabskarakteren er det vigtigt at bevare områdets dyrkningstraditioner, hvor det opdyrkede morænelandskab varierer mellem intensiv landbrugsdrift og mere ekstensive overdrevsarealer, inddelt af hhv. skov- 4

5 områder og levende hegn. Afgørende er det, at bevare fornemmelsen af terrænformerne, hvor man skiftevis færdes med kik ud over området og i mindre lukkede landskabsrum, afgrænset af de store tætliggende bakker og skovene. For at bevare områdets grønne indtryk, bør etablering af større tekniske anlæg og anlæggelse af meget ny bebyggelse undgås. En delvis genopretning af landskabskarakteren kan eventuelt fremmes ved strategisk beplantning, således at fx Svendborg byrand fremtræder mere grøn. Planmæssige og retlige forhold I henhold til Regionplan 2005 kan følgende forhold have indflydelse på landskabskarakteren. Fremtidige planlagte anlæg Motorvejen mellem Svendborg og Odense er planlagt at skulle gennemskære området fra nord til syd omtrent samme sted som den nuværende linieføring af hovedvejen. Biologisk interesseområde Ravnebjerg Skov, Hedeskov, skovområderne ved Kirkeby Vænge samt den centrale del af karakterområdet er udpeget som biologisk interesseområde. Konceptområde Hovedparten af området indgår i forslag til konceptområde Byudvikling Et mindre område ved Rødskebølle er udpeget. Beskyttede diger De fleste diger i området er beskyttet. Beskyttede naturtyper Flertallet af de mindre vandhuller er beskyttede. De karakteristiske hegn der danner Ravnebjerg Skovs skovbryn er beskyttede. Landskabskvalitetsvurdering Landskabskarakteren Landskabskarakteren er især betinget af de store tætliggende morænebakker med skiftevis intensivt dyrkede arealer og mere ekstensive områder i tilknytning til husmandsstederne. Hegn og skovområder opdeler landskabsrummene i mindre lukkede rum. Bebyggelsen, som generelt fremstår velholdt, består af husmandssteder langs vejene og enkelte middelstore gårde placeret i bakkerne. Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen, men en tidsdybde på ca. 200 år. Vurdering af karakterstyrke Særligt karakteristisk Hele karakterområdet undtagen grænsen mod syd. De karakteristika der er typiske for landskabskarakteren fremstår tydeligt i det meste af karakterområdet. Morænebakkerne der skiftevis er præget af intensivt dyrkede flader og den mere ekstensive arealanvendelse er kendetegnende for området. Få spredte gårde og husmandssteder langs vejene afspejler landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse samt relationen mellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre. På trods af skovområdernes varierende dominans i området, vurderes området som særligt karakteristisk. Karaktersvagt Den sydlige afgrænsning mod Svendborg og Tved. De karakteristika der er typiske for landskabskarakteren fremstår ikke tydeligt i denne del af karakterområdet. Nøglekaraktererne er ikke til stede og diffus byudvikling præger billeder og karakteren. Området karakteriseres som karaktersvagt. Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Områder med visuelle oplevelsesmuligheder Hele karakterområdet på nær de store skovområder mod vest og grænsen til Svendborg og Tved. Området byder generelt på visuelle oplevelsesmuligheder i form af de varierede synsindtryk, og skiftevis kik ud over landskabet efterfulgt af lukkede dalsænkningerne. Området karakteriseres som et område med visuelle oplevelsesmuligheder. Vurdering af tilstand Intaktheden af landskabskarakteren Hele karakterområdet på nær den sydlige del ved Svendborg og Tved Landskabskarakteren har primært sit kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen. I takt med intensivering og specialisering af landbruget, er hegn og diger sløjfet hvorved sammenlægning af markfelter har bevirket, at skalaen i området er blevet ændret. De bevarede skovområder og det bakkede terræn gør dog, at landskabsrummene stadig fremtræder små og lukkede. Tilstanden af skovområderne, terrænformerne samt gårdene beliggende i bakkelandskabet fremstår velholdte og tilstanden vurderes som god. Det sydlige landskabsstrøg ved Svendborg og Tved I denne bynære del har flere af husmandsstederne mistet deres funktionelle tilknytning til landbruget, og er overgået til egentlig beboelse. Området er præget af nærheden til 5

6 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Svendborg, både i form af nytilkommende tekniske anlæg og af synsindtryk. Naturgrundlaget betinger dog stadig dele af det gårdlandskab, der blev skabt omkring udskiftningen og intaktheden vurderes samlet set som middel. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af nøglekarakteristika og oplevelsesmuligheder Hele karakterområdet. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af såvel det intensivt drevne landbrug, de stedvist ekstensive arealer og bebyggelsen bevirker, at hovedkarakteren generelt fremstår velholdt. Bortset fra de mange nedlagte hegn og diger der er forsvundet siden udskiftningstiden, fremtræder nøglekarakteristika tydeligt og velholdt. På baggrund heraf vurderes den samlede vedligeholdelsesmæssige tilstand af nøglekarakterer og oplevelsesmuligheder i Dongs Bakker som god. Kapacitetsvurdering På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapacitet vurderet i forhold til relevante planlægningstemaer i Regionplan Bortset fra den nye motorvejsstrækning der gennemskærer et større sammenhængende biologisk interesseområde samt de ændrede visuelle forhold dette unægtelig vil medføre i den vestlige del af karakterområdet, vurderes ingen af de tiltag som fremgår af Regionplan 2005 at ville påvirke landskabskarakteren nævneværdigt. Graden af uforstyrrethed Hele karakterområdet. Landskabskarakteren og områdets oplevelsesmuligheder er generelt uforstyrret, på nær en smal bramme i den sydlige del, der grænser op til Svendborg. Samlet vurdering af tilstanden af Dongs Bakker I det nøglekarakteristika og visuelle oplevelsesværdier fremstår relativt intakte og i god vedligeholdelsesmæssig tilstand, samt at områdets fremtræden generelt er uforstyrret af tekniske elementer, vurderes tilstanden som god. Sårbarhedsvurdering Landskabskarakteren er generelt sårbar overfor ændringer af de karaktergivende landskabselementer, i form af terrænformer, fredsskov, levende hegn og dyrkede marker fremstår rimelig intakt. Forhold vedrørende intakthed og udsigtsmuligheder betinger imidlertid en vis sårbarhed i dele af området. Områdets visuelle oplevelsesmuligheder er sårbare overfor etableringer af større tekniske anlæg og yderligere byudvikling i den sydlige del. På trods af, at det ikke er en igangværende udvikling, er området generelt sårbart overfor tilgroning, der vil sløre såvel terrænformer som udsigtsmuligheder Landskabskarakteren vurderes ligeledes til at være relativt sårbar over for ændringer i bebyggelsesmønster og byudvikling, hvorved karakteren sløres. Dette kan i nogen grad afhjælpes ved beplantning af strategiske løvtræer, således at fx Svendborg byrand vil fremtræde mere grøn. Karakterområdet er naturligt sårbart over for landbrugsmæssigt driftsophør. Området vurderes som sårbart overfor den planlagte motorvej mellem Svendborg og Odense, om end det bakkede landskab og skovene i nogen grad vil have en afskærmende virkning. Registreringspunkt: UTM 32 U / Besigtelsesdato: Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: MNS, BMT 6

7 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Vurdering af karakterstyrke Volstrup Trunderup Kværndrup Ellerup Ny He Snarup Krarup Gudbjerg Gudme Brudager Oure Hundstrup Vejstrup Øster Åby Tved Skårup Sørup Åbyskov Svendborg se Egense Skovsbo Vindeby Thurø By Thurø kilometer Skarø By Skarø Ballen 0 2,5 5 Troense Rantzausminde Eghavn Gammel Nyby Bregninge Strammelse Tåsi ge Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade 7

8 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Volstrup Trunderup Kværndrup Ellerup Ny Snarup Krarup Gudbjerg Gudme Brudager Oure Hundstrup Vejstrup Øster Åby Tved Skårup Sørup Åbys Svendborg dhuse Egense Skovsbo Vindeby Thurø By Thurø kilometer Skarø By Skarø Ballen 0 2,5 5 Troense Rantzausminde Eghavn Gammel Nyby Bregninge Strammelse Tåsi ge Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade 8

9 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Vurdering af tilstand Volstrup Kværndrup Trunderup V Hess Krarup Snarup Ellerup Gudbjerg Gudme Ny Hessela Brudager Oure Hundstrup Vejstrup Øster Åby Tved Skårup Sørup Åbyskov Svendborg Egense Skovsbo Vindeby Thurø By Thurø Skarø By Skarø Ballen 0 2,5 5 kilometer Rantzausminde Strammelse Troense Eghavn Gammel Nyby Bregninge God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade 9

10 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Vurdering af sårbarhed p Kværndrup Trunderup Ellerup Ny Snarup Krarup Gudbjerg Gudme Brudager Oure Hundstrup Vejstrup Øster Åby Tved Skårup Sørup Åbys Svendborg dhuse Egense Skovsbo Vindeby Thurø By Thurø kilometer Skarø By Skarø Ballen 0 2,5 5 Troense Rantzausminde Eghavn Gammel Nyby Bregninge Strammelse Tåsinge Sårbart område Byflade Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992 KD