Aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land

Transkript

1 Miljøstyrelsen Aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land Hovedrapport Fase 1 Oktober 2003 Rådgivende Inge niører og Planlægge re Spindlers Bakke 10 A Postboks 796 DK-3900 Nuuk Tel Fax E niras@greennet.gl

2 Hovedrapport er udarbejdet af Uffe Storm Boe NIRAS Greenland A/S Spindlers Bakke 10 A Postboks Nuuk For Miljøstyrelsen Oktober 2003 Nærværende rapport er finansieret af Miljøministeriet via programmet for Miljøstøtte til Arktis. Rapportens resultater og konklusioner er forfatternes egne og afspejler ikke nødvendigvis Miljøministeriets holdninger. Rettet af Uffe Storm Boe O:\sag\02\244.00\rap\Hovedrap-endelig.doc Fil størrelse Antal sider 34 Nøgleord Kommentarer Printet KS af GNA Godkendt af HNM

3 Hovedrapport Fase 1 Side i Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Rapportens opbygning 2 2. FREMGANGSMÅDE Dataindsamling Undtagelser 4 3. DATAKILDER Institutioner og firmaer Privat personer Høringspartnere DATABASENS OPBYGNING Brugerfladen Tabeller og relationer RESULTATER Målestationer Vejrstationer Tele / kommunikation Militære anlæg LORAN-stationer Tromledepoter Terrænbaner Skibs- og flyvrag Råstof- og mineaktiviteter Vandforsyning og geoteknik Turist og videnskabelig lejrpladser Sirius objektliste Indhandlingssteder Nedlagte bygder OPSUMMERING 29

4 Hovedrapport Fase 1 Side ii Bilag Bilag 1: Nanortalik Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 2: Qaqortoq Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 3: Narsaq Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 4: Ivittuut Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 5: Paamiut Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 6: Nuuk Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 7: Maniitsoq Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 8: Sisimiut Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 9: Kangaatsiaq Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 10: Aasiaat Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 11: Qasigiannguit Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 12: Ilulissat Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 13: Udgår, da bilags nummeret følger kommune nummeret Bilag 14: Qeqertarsuaq Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 15: Uummannaq Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 16: Upernavik Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 17: Qaanaaq Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 18: Ammassalik Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 19: Ittoqqortoormiit Kommune - oversigtskort og datablade Bilag 20: National Parken Kommune oversigtskort, hyttefortegnelse og datablade

5 Hovedrapport Fase 1 Side 1 af Indledning Flere steder i Grønland er der, eller har der været, aktiviteter i det åbne land. Aktiviteterne kan typisk relateres til videnskabeligt arbejde, militære aktiviteter, råstofefterforskning, radiostationer, ekspeditioner mm. De afsluttede aktiviteter kan have efterladt affald, som i varierende omfang kan udgøre et æstetisk problem, herunder problemer i forhold til lokaliteter af kulturhistorisk betydning, ligesom der i visse tilfælde kan være tale om miljømæssige problemer. Der er fra grønlandsk og dansk side et ønske om at belyse omfanget af problemerne samt at afhjælpe disse. Miljøstyrelsen her derfor igangsat nærværende projekt, der omfatter kortlægning af aktiviteter og affald i det åbne land. Projektet har resulteret i opbygning af en database med 630 lokaliteter. Kortlægningen omfatter generelt nedlagte aktiviteter uden for by- og bygdezoner. Igangværende telestationer, hydrologiske målestationer, klima målestationer og ligende er således ikke medtaget i kortlægningen. For visse - primært forskningsrelaterede - aktiviteter på Indlandsisen eller i Nationalparken kan der dog være tvivl om aktiviteternes status. I disse tilfælde er den enkelte lokalitet medtaget i kortlægningen. Inden for råstofområdet er tillige foretaget en undtagelse fra ovenstående, således at alle lokaliteter med igangværende eller ophørte aktiviteter er medtaget. Affald er i projektet defineret bredt og dækker brændstoftønder, motorer, elektronik, udstyr, køretøjer, skibe, fly, entreprenørmateriel, bygninger eller bygningsaffald samt andre efterladenskaber efter længere tids ophold. Projektet er opdelt i to faser: I fase 1 gennemgås en række datakilder, og der foretages en registrering af aktiviteter samt eventuelt mængder, typer og beliggenheden af affald i det åbne land. Der redegøres således i videst muligt omfang for de aktiviteter, der har forårsaget affaldet, samt tidspunktet for henlæggelsen. I fase 2 opstilles æstetiske og miljømæssige kriterier for affaldsoplagene, og de kortlagte lokaliteter klassificeres efter disse kriterier. Der udarbejdes endvidere forslag til afhjælpning af de kortlagte problemer herunder vurdering af de økonomiske og miljømæssige konsekvenser, og der opstilles forslag til en handlingsplan for håndteringen af affaldet i det åbne land. Nærværende rapport omhandler udelukkende fase 1.

6

7 Hovedrapport Fase 1 Side 2 af 29 I forbindelse med projektet har der været nedsat en styregruppe, som har fulgt projektet og deltaget i udvælgelsen af datakilder samt gennemførelsen af høringen. Styregruppen består af: Esben Vilshammer, Miljøstyrelsen Marianne Djernæs Laursen, Råstofdirektoratet Per Ravn Hermansen, Direktoratet for Miljø og Natur Uffe Storm Boe, NIRAS Greenland NIRAS Greenland har været den udførende rådgiver på projektet. 1.1 Rapportens opbygning Nærværende rapport består af selve rapport teksten samt to separate bilagsbind. Rapporten er endvidere vedlagt en Cd-rom med databasen i Access format. Rapporten præsenterer først fremgangsmåden og de datakilder, der har bidraget til projektet og i høringsfasen. Herefter præsenteres databasens opbygning og de opnåede resultater. Resultaterne kommenteres først samlet, med en redegørelse af fordelingen på de enkelte kommuner, hvorefter der foretages en gemmegang af de enkelte lokaliteter opdelt i kategorier, med vægt på den geografiske spredning samt lokaliteternes påvirkning af omgivelserne. Rapporten omfatter ikke anbefalinger eller prioritering af lokaliteterne, da dette forventes at hidrører til en evt. efterfølgende fase 2.

8

9 Hovedrapport Fase 1 Side 3 af Fremgangsmåde 2.1 Dataindsamling De enkelte aktiviteter samt affaldsdepoter er lokaliseret på baggrund af eksisterende viden hos myndigheder, selskaber og organisationer, som har haft aktiviteter i det åbne land. De enkelte datakilder er nærmere beskrevet i afsnit 3. Indledningsvist er der taget kontakt til de relevante aktører, for at få udpeget en kontaktperson, samt at få datakilderne nærmere beskrevet. Ofte har de relevante oplysninger for kortlægningen været tilknyttet bestemte personer, og oplysningerne er derfor hentet ved interview eller ved skriftelig korrespondance mellem disse personer og NIRAS Greenland. Der er dog også i flere tilfælde gennemført gennemgang af arkiver ved de forskellige organisationer. Formålet med gennemgangen af de enkelte kilder har været at tilvejebringe oplysninger om: Lokaliteternes geografiske placering Tidligere og nuværende anvendelse Ansvarlig organisation eller firma Aktivitetsperiode Efterladte effekter Lokaliteterne er så vidt det er muligt lokaliseret på kort, og der er aflæst UTMkoordinater af et centerpunkt. Kortarbejdet er udført elektronisk på baggrund af Grønlands Topografiske Kortværk 1, ved brug af programmerne VisIT samt MapInfo. Som udgangspunkt er der arbejdet i størrelsesforhold 1: Hvis dette ikke har været muligt er der i stedet arbejdet i målestok 1: Koordinaterne stammer således primært fra kortene 1: , der er opmålt i Qornoq datum. Alle koordinater er dog omsat til UTM zone 24 WGS84 datum, og opgivet som sådan i databasen. Kildegennemgangen har været delt i to faser med en mellem liggende høringsfase. Den første periode fra juli til december 2002, blev primært anvendt til oprettelse af kontakter og indhentning af data. I december 2002 blev materiale udsendt til kommentering hos styregruppen samt de grønlandske kommuner. Den sidste periode med kildegennemgang fra februar 2003 til maj 2003, blev anvendt til at følge op på 1 På Kort & Matrikelstyrelsens produktblad for Grønlands Topografiske Kortværk fra oktober 2001 oplyses følgende nøjagtighed for kortmaterialet: Nøjagtigheden afhænger af oprindelsen af det materiale, der er brugt til kortene. Det ældste materiale ligger til grund for kortene over Grønlands sydvestkyst. Her kan være kilometerstore unøjagtigheder på kortet. Hele Nordgrønland og Sydøstgrønland er fotogrammetrisk opmålt efter nyeste standarder, og nøjagtigheden er bedre end 30 meter på kortet.

10

11 Hovedrapport Fase 1 Side 4 af 29 høringssvarene samt til at tage yderlige kontakt til de kilder, hvorfra det blev vurderet, at der ikke var fyldestgørende svar. Alle de indhentede oplysninger er indtastet i en Access database, databasens opbygning beskrives i afsnit 4. Efter endt indtastning er der udskrevet et dataark pr. lokalitet samt et oversigtskort pr. kommune. Udskrifterne er vedlagt denne rapport i bilag Undtagelser Hytter i National Parken er generelt ikke medtaget i kortlægningen, da de er vel beskrevet i tidligere rapporter 2. Det vurderes dog, at der generelt er en sandsynlighed for, at der findes større eller mindre mængder affald ved alle hytterne i Nationalparken. I bilag 20 er der således, udover kort og dataark, vedlagt en hytteliste 3. De hytter der er fremhævet i Sirius objektliste, se afsnit 4 og 5, eller fremgår af andre kilder er dog medtaget i databasen. Fangsthytter, fangstpladser, fåre- og renstationer uden for Nationalparken er ligeledes undladt, idet der ikke forventes den store aktivitet på disse lokaliteter, som tillige stadig kan være i brug af fangere. Større indhandlings- og bearbejdningssteder for fisk mm. er derimod medtaget, da der her typisk har været større aktiviteter og store faste installationer. Nedlagte bygder fremgår af databasen i det omfang de har kunnet lokaliseres via de bearbejdede kilder. Det blev i styregruppen besluttet at finde en aldersgrænse for medtagelse af bygderne. Der blev i første omgang arbejdet med en tidsgrænse omkring Det viste sig dog, at der ikke var tilgængelige data for at arbejde med denne grænse. Derfor er nedlagte bygder indarbejdet i databasen helt tilbage til 1940 erne hvis kommunerne har oplyst deres eksistens. I de kommuner, hvor kommunerne ikke har fremsendt oplysninger om nedlagte bygder, er der udelukkende arbejdet med data fra Grønlands Statistik. De ældste data, der er leveret fra Grønlands Statistik, er fra 1960, hvorfor dette er blevet den generelle grænse for medtagelse af nedlagte bygder fra denne datakilde. Militærbaser og større mineanlæg er kun repræsenteret som et punkt i databasen. Det kan således forekomme, at større lokaliteter med forskellige aktiviteter ikke er udtømmende beskrevet i databasen. Thule Air Base - eller aktiviteter der i dag kan relateres til basen - er ikke alle medtaget i affaldskortlægningen. Mange lokaliteter er i kilderne angivet med koordinater i grader og minutter, med et minuts nøjagtighed. For disse lokaliteter vil usikkerheden på placeringen svarende til ± 1 eller ±1,85 km. 2 Peter Schmidt Mikkelsen: Nordøstgrønland , Fangstmandsperioden. Pansk Polarcenter. ISBN: samt Karen Touborg: Statusrapport for Nationalparken/biosfærereservatet i Nord- og Østgrønland. Direktoratet for Miljø og Natur Hyttelisten er udleveret af DMN den 21. maj Listen indeholder tillige lokaliteter, der er medtaget i databasen over affald i det åbne land.

12

13 Hovedrapport Fase 1 Side 5 af 29 Hvis det ikke har været muligt at fremskaffe koordinater eller kortskitse for en lokalitet, er den medtaget i databasen på baggrund af stednavne. I disse tilfælde er der meget stor usikkerhed på lokaliseringen.

14

15 Hovedrapport Fase 1 Side 6 af Datakilder Ved den udførte kildegennemgang har der været taget kontakt til følgende kilder: 3.1 Institutioner og firmaer ACG (Artic Consultant Group)/ NIRAS: Der har været taget kontakt til flere medarbejder med erfaring fra opgaver i det åbne land. Den primære kontaktperson er Henrik Mai. Oplysningerne er hentet ved interview. Alfa Air (AA): Jan Thrysøe, oplyser at AA ikke har depoter i Vestgrønland. Der er ikke redegjort for Østgrønland. Air Greenland (AG): AG har udarbejdet en liste over udlagte brændstof depoter. Listen indeholder endvidere en beskrivelse af evt. flyvrag. AG har ligeledes fløjet en del depoter ud for andre aktører, bl.a. DPC og GEUS. For nærmere oplysninger om disse depoter henvises til de enkelte aktører, da AG ikke ligger inde med fuldstændige lister over disse depoter. Air Iceland, Fridrik Adolfsen: Har ikke besvaret henvendelsen. ASIAQ: Der er udleveret lister over samtlige målestationer, samt en status for de oprydninger der har fundet sted frem til Derudover er der givet adgang til ASIAQ s rapport arkiv for egne aktiviteter. Alle målestationer, der ikke er aktive, er indskrevet i databasen. Det gælder også de målestationer, hvor der ifølge de foreliggende oplysninger allerede er ryddet op. Det er angivet i databasen, om målestationen efter de foreliggende oplysninger er ryddet op eller ej. Carl Bro: Der har været taget telefonisk kontakt til Morten Hundahl, der tidligere var ansat hos ASIAQ, og nu er ansat ved Carl Bro, Risskov, Danmark. Morten Hundahl henviser til et detaljeret statusnotat for målestationerne, som han har udarbejdet i 1998 mens han var i ASIAQ. Dette er genfundet hos DMN. Dansk Lithosfærecenter (DLC): Hans Christian Larsen, DLC, har redegjort for status for deres depoter i Grønland. Direktoratet for Miljø og Natur: Der har været taget kontakt til natur afdelingen, ved Peter Nielsen og Mette-Astrid Jessen. Der er gennemgået en række sagsmapper, vedr. ansøgninger om ekspeditionstilladelser via KVUG fra 1998 til 2002, forskellige hytter i Nationalparken, faste anlæg på Indlandsisen mv. Ved afdelingen for Miljø har kontaktpersonen været Per Ravn Hermansen, der i samråd med afdelingen har udpeget en række sagsnumre, der evt. ville være interessante for nærværende opgave. For begge afdelinger gælder, at de relevante sagsmapper er gennemgået, og der er taget kopier af alt relevant materiale. DMI: Viggo Neble Jensen har været kontakt person. Der er udarbejdet en liste over alle DMI s aktive stationer. Viggo Neble Jensen har tillige foretaget en

16

17 Hovedrapport Fase 1 Side 7 af 29 kommentering af de lokaliteter, der i databasen var relateret til DMI, men som ikke fremgår af DMI s eget materiale. DMU: Poul Johnsen, DMU, Arktisk Miljø oplyser, at alt materiale af relevans er videregivet til Rigsarkivet og derfor ikke er umiddelbart tilgængeligt. DMU-AM, Poul Johansen, har dog leveret en liste over de lokaliteter, som var afdelingen bekendt. Dansk Polar Center (DPC): Ved DPC har der primært været taget kontakt til deres logistikkoordinator, samt til Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG). KVUG har stillet deres arkiver for ansøgning om sports- og videnskabelige ekspeditioner til rådighed. Da materialet består af ca ansøgninger pr. år, og omfatter alle ansøgninger, også dem der afvises, er det valgt i stedet at gennemgå de ansøgninger der er sendt til høring ved DMN i årene 1998 til KVUG henviser til de enkelte aktører for mere detaljerede oplysninger. Logistikkoordinator, Hauge Andersen, har udarbejdet en oversigt over alle DPC s faste installationer, gamle feltlejre, brændstofdepoter etc. i Grønland. Listen indeholder ikke oplysninger om forskningsstationen Zackenberg. Farvandsdirektoratet: Aksel Mikkelsen, Henning Littau, Hans Arne Hansen, Jørn Hansen, har alle været utrolig hjælpsomme, engagerede og samarbejdsvillige. De har primært ligget inde med oplysninger om tidligere Loran - samt ligende stationer. Geologisk Museum: Minik Rosing oplyser, at Geologisk Museum ikke har efterladt effekter i det åbne land. De har dog en enkelt container i ISUA. Nuup Kommunea har tildelt arealtildeling til containeren frem til 16. juli GEUS: Det har ikke været muligt at medtage alle aktiviteter fra GGU eller GEUS i databasen, da disse ikke har kunne oplyses. Logistik koordinater Jesper Weiss Andersen, GEUS, henviser i brev af 10. april 2003 til tidligere skrivelser til Råstofforvaltningen af 3. marts 1983 og til Nationalparkrådet af 1. november 1990 for en gennemgang af oprydningspraksis hos GEUS. Han skriver endvidere citat: Hvad angår senere aktiviteter i forskellige dele af Grønland, kan det anføres, at GGU / GEUS konstant har haft en særdeles ansvarsbevidst holdning til vores oprydningspligt, og at der efter hvert ekspeditionsforløb er blevet ryddet ordentligt op, og affaldet er bortskaffe. Der henligger derfor heller ikke nogen steder affaldsdepoter fra nyere GGU / GEUS aktiviteter i Grønland Greenland Contractors (GC): GC oplyser, at de primært har være involveret i aktiviteter på de amerikanske forsvarsområder i Grønland, og derfor ikke umiddelbart kan videregive oplysninger. Konkrete oplysninger skal i stedet hentes fra den amerikanske ambassade eller fra udenrigsministeriet. GC er imidlertid indstillet på at støtte projektet ved en evt. senere fase, hvor der søges mere konkrete oplysninger.

18

19 Hovedrapport Fase 1 Side 8 af 29 Greenland Ressources (GR): GR vurderer, at deres oplysninger er samlet i vandkraftarkivet. En gennemgang af dette arkiv gav ikke umiddelbart oplysninger om relevante lokaliteter, men viste til gengæld, at alle lokaliteter, hvor der har stået klimastationer og/eller hvor der har været udført vandføringsmålinger, er potentielle lokaliteter med affald. Alle relevante oplysninger om disse stationer vurderes at være samlet i de udleverede lister fra ASIAQ. Grønlands Nationalmuseum & Arkiv: Der har været taget kontakt til Joel Berglund (JB) og Claus Andreasen (CA). Begge oplyser, at der ikke er efterladt materiel eller andet affald ved de udgravninger, der er gennemført af museet. CA oplyser endvidere, at visse lokaliteter har historisk værdi, og at museet derfor nødigt ser dem fjernet. Det gælder for eksempel tyske depoter fra 2. verdenskrig. CA åbner mulighed for, at museet deltager i en evt. senere fase, når de enkelte lokaliteter skal prioriteres til oprydning. Grønlands Naturinstitut (GN): Michael C.S. Kingsley, har svaret skriftligt på vores henvendelse. Svaret indeholder en liste over GN s aktiviteter i felten fra 1984 og frem til i dag. Alle GN s lejerpladser er blevet ryddet når de er forladt. Der har været oprettet enkelte brændstofdepoter, der i dag alle er tømte, ligesom de tomme tønder er fjernet. Grønlands Statistik: Har leveret statistiske oplysninger om befolkningen i bygderne. Jagtbetjentene: Der er udsendt skriftelig henvendelser til alle jagtbetjentene i oktober 2002 samt marts Der er modtaget svar fra tre jagtbetjente, hvilket resulterende i oprettelse af fire lokaliteter, samt bekræftelse af én lokalitet. Kort og Matrikkelstyrelsen (KMS): Bo Madsen, KMS, oplyser, at de har ikke haft ekspeditioner af betydning de seneste mange år. Han er ikke bekendt med status på tidligere ekspeditioner. Københavns Universitet: Bent Hasolt (BH), daglig leder af feltstationen ved Tasiilaq, har ikke kendskab til lokaliteter fra KU, hvor der kan være efterladt affald mv. BH nævnte dog feltstationernes affaldsdumpe som mulige lokaliteter. Dumpene er registreret hos myndighederne, og har derfor en arealtildeling. Niels Nielsen, daglig leder af feltstationen på Disko, havde ikke oplysninger om eksakte lokaliteter. Nukissiorfiit: Alle driftsledere (16 stk.) på kysten er kontaktet skriftligt. De fleste har besvaret henvendelsen mundtligt eller skriftligt. Der er kun tilføjet ganske få lokaliteter til databasen på baggrund af de returnerede svar. Råstofdirektoratet (RD): Der er via Marianne Djernæs Laursen udleveret en liste over faste og løse effekter, der befinder sig i terræn som følge af feltarbejde udført under råstofloven. Listen er baseret på rettighedshaverens skriftlige rapportering til råstofforvaltningen indtil juni 1998, samt efterfølgende rapporteringer som er fremsendt via Råstofdirektoratet.

20

21 Hovedrapport Fase 1 Side 9 af 29 Selskab for Arktisk Teknologi (SAT): Alle medlemmer af SAT er kontaktet skriftligt i august 2002 og februar Henvendelserne har give respons fra enkelte institutioners medlemmer. SIRIUS: Hos Sirius blev Kim Hansen (KH) og sekundært Palle Norrit (chef for Siruis) interviewet. Sirius henviste generelt til deres objektlister, der er en fortegnelse over alle genstande, hytter, depoter, stationer, m.m. med tilhørende koordinat. TELE Greenland: Ole Vognsen har udarbejdet en oversigt over samtlige Tele lokaliteter. Det fremgår af listen om lokaliteten er nedlagt og evt. ryddet op. På et efterfølgende møde er lokaliteterne udpeget på kort. Århus Universitet: Der har været taget kontakt til 3 afdelinger på Geologisk Institut, det alle oplyser at Geologisk Institut ved Århus Universitet generelt ikke har haft selvstændige feltture til Grønland, med oftest har deltaget i ture arrangeret af Københavns Universitet eller GEUS. 3.2 Privat personer Erik Hjelmer (EH), tidligere ansat ved Nordisk Mineselskab: I forbindelse med Mestersvig nævntes Nyhavn, Minebyen og Malmbjerget. Frank Sonne (FS), Miljøstyrelsen: Henviste til nogle undersøgelser, som han var med til at gennemføre og rapportere, mens han var ansat i Hjemmestyret. Hjemmestyret ligger inde med disse rapporter, og de er indarbejdet i databasen. FS nævnte bl.a., at han havde observeret, at der på lokaliteter, hvor der skulle have været ryddet op efter en given aktivitet, lå efterladenskaber tæt ved det officielle område, f.eks. bag en fjeldryg. At der i en officiel rapport står, at der er gennemført oprydning efter en aktivitet, er således ikke altid ensbetydende med, at der ikke er efterladt affald ved det pågældende område. Jens Gothenborg (JG), tidligere ansat ved KØ (Kryolitselskabet Øresund): I forbindelse med sit virke inden for mineralefterforskning og udvinding har JG været på flere potentielle lokaliteter, og har således kendskab til flere områder, hvor der sandsynligvis ligger affald. JG har primært arbejdet i og omkring Ivittuut. John Pedersen: tidligere ansat ved Nordisk Mineselskab: Er interviewet og oplysningerne er indarbejdet i databasen. Karoline Mathisen (KM), studerende ved Grønlands Universitet: KM er i gang med en speciale opgave om Amerikanernes tilstedeværelse i Grønland. KM har primært beskæftiget sig med Ikkateq basen i Østgrønland. Søren Hald Møller, ansat i Råstofdirektoratet: Er interviewet og har videregivet mange brugbare oplysninger, der primært omhandler vestkysten fra Kap Farvel til Sisimiut. Udover de ovennævnte kilder har der været taget kontakt til en række mindre rådgivende firmaer og enkelt personer. Når disse ikke er nævnt i ovenstående liste, skyldes det, at de ikke har kunnet afse tid til interviews eller anden deltagelse.

22

23 Hovedrapport Fase 1 Side 10 af Høringspartnere I december 2002 blev de lokaliteter, der på daværende tidspunkt var i databasen, sendt til høring ved styregruppen samt de grønlandske kommuner. Materialet bestod på daværende tidspunkt af 498 lokaliteter. Følgende kommuner kommenterede databasen og leverede evt. yderlige lokaliteter: Narsaq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Aasiaat, Ilulissat, Qeqertarsuaq, U- ummannaq, Upernavik og Ammassalik. Følgende kommuner havde ikke kapacitet til at kommenterer databasen og meddelte dette: Qasigiannguit. Følgende kommuner kommenterede ikke databasen: Nanortalik, Qaqortoq, Ivittuut, Sisimiut, Kangaatsiaq, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit. Styregruppen svarede skriftligt på høringen og de indkommende svar blev diskuteret ved et møde i februar Alle kommentarer til databasen er indarbejdet, og fremgår af den færdige database.

24 Figur 4.1: Skærmbilleder i databasen

25 Hovedrapport Fase 1 Side 11 af Databasens opbygning Databasen er opbygget i Microsoft Access 97. I det følgende beskrives databasens brugerflade, samt de tabeller der ligger i databasen. 4.1 Brugerfladen Databasen brugerflade indeholder fire skærmbilleder, skærmbillederne fremgår af figur 4.1 på modstående side. Øverste line i skærmbilledet Affaldskortlægning indeholder en søge funktion. Ved indtastning af lokalitetsnummer eller lokalitetsnavn kan man herved finde frem til de enkelte lokaliteter i databasen. Ved søgning på navne kan man f.eks. indtaste loran og trykke på, hvorefter der vil komme en liste over alle de lokaliteter der stater med loran. Har man søgt en enkelt lokalitet frem kan denne printes separat ved at trykke på. Nye lokaliteter indtastes ved at gå til en tom formular og udfylde så mange oplysninger som muligt i følgende felter: Lokalitets nummeret er unikt for lokaliteten. Der kan ikke indtastes et nummer, som allerede er i brug. Lokalitets navn bør startes med loranstation, nedl.bygd eller ligende idet det vil lette en senere søgning på lokaliteterne. Kommune nummeret udfyldes hvorefter kommune navnet udfyldes automatisk. Kendes ejeren af lokaliteten udfyldes dette under Ejer. Udgør lokaliteten et afgrænset område angives antallet af m². Aktivitetsperioden angives ved start og slut dato. En evt. nuværende anvendelse angives. Felterne Fortidsminder, Følsom natur, Miljøfremmede stoffer og Depot tilgængelig er ikke udfyld konsekvent på nuværende tidspunkt, men indsat til brug ved en evt. senere fase 2 kortlægning. Der indtastes koordinater på lokaliteten. Der er mulighed for indtastning i længde/brede grader eller UTM koordinater. Zone og datum fremgår af label ved feltet (alle koordinater er opgivet i UTM zone 24 WGS 84). På nuværende tidspunkt er begge koordinattyper udfyldt for samtlige lokaliteter. Dette vil ikke ske automatisk, hvilket man bør være opmærksom på hvis databasen evt. anvendes sammen med et GIS program. Felterne Kort og Foto anvendes ikke på nuværende tidspunkt. Felterne kan bruges til indsætning af billedfiler, der gemmes sammen med lokaliteten i databasen. Der kan tillige foretages en sammenkobling med GIS, således at der automatisk genereres et kortudsnit. Ved Aktivitets nr. angives fortløbende nummer på det antal aktiviteter der er konstateret på lokaliteten, f.eks. i figur 4.1: loranstation samt brændstofdepot. For hver

26 Figur 4.2: Tabeller og relationer i databasen

27 Hovedrapport Fase 1 Side 12 af 29 aktivitet opgives en aktør, en aktivitets periode samt datasikkerheden ( m for mundtlig kilde og s for skriftelig kilde). Der vælges samtidig en aktivitetskategori, som bl.a. er anvendt i forbindelse med nærværende rapport til opdeling og beskrivelser i temaer. For hver aktivitet er det muligt at udfylde skærmbillederne: Henlæggelser, Interview og Referencer. I formularen henlæggelser indtastes oplysninger om de efterladte effekter, som ligger tilbage på lokaliteten efter de enkelte aktiviteter. Interview formularen giver mulighed for indtastning af oplysninger fra evt. interviews, og referenceformularen giver en oversigt over de skriftlig referencer der er relateret til aktiviteten. 4.2 Tabeller og relationer I figur 4.2 ses en oversigt over de tabeller og relationer der ligger i databasen. Tabellerne kommuner og aktørkategori er faste tabeller, hvorfra der hentes oplysninger. Hvis der ønskes flere aktivitetskategorier kan dette indtastet i tabellen aktørkategori. Tabellen lokalitet indeholder stamoplysninger for den enkelte lokalitet, hvortil der kan knyttes et vilkårligt antal aktiviteter. Til aktiviteterne knyttes igen et vilkårligt antal affald (henlæggelser), interviews samt referencer.

28

29 Hovedrapport Fase 1 Side 13 af Resultater Ved den gennemførte kildegennemgang og høring er der fremkommet oplysninger om 630 lokaliteter, hvor der kan være affald i det åbne land. Til de 630 lokaliteter knytter der sig 676 aktiviteter. Lokaliteterne fordeler sig på kommuner som det fremgår at nedenstående tabel 5.1. Kommune Antal lokaliteter Procentvis fordeling Nedlagte bygder og indhandlingssteder Målestationer og vejrstationer 01 Nanortalik 27 4% 11% 52% 02 Qaqortoq 10 2% 10% 30% 03 Narsaq 29 5% 3% 52% 04 Ivittuut 2 0% 0% 0% 05 Paamiut 24 4% 29% 46% 06 Nuuk 86 14% 15% 59% 07 Maniitsoq 39 6% 8% 54% 08 Sisimiut 20 3% 15% 35% 09 Kangaatsiaq 13 2% 54% 8% 10 Aasiaat 9 1% 67% 11% 11 - Qasigiannguit 5 1% 20% 80% 12 - Ilulissat 36 6% 6% 83% 14 - Qeqertarsuaq 9 1% 67% 11% 15 - Uummannaq 25 4% 24% 44% 16 - Upernavik 28 4% 79% 7% 17 - Qaanaaq 32 5% 9% 13% 18 - Ammassalik 50 8% 0% 42% 19 - Ittoqqortoormiit 22 3% 0% 18% 20 - National Parken % 0% 12% I alt % 13% 35% Tabel 5.1: Antallet af lokaliteter pr. kommune Antallet af lokaliteter pr. kommune afspejler tildels kommunens geografiske størrelse. Aktiviteter som forundersøgelser til vandkraft omfatter dog mange målestationer, og forstyrer således den geografiske fordeling, hvilket bl.a. kommer til udtryk i de tre sydgrønlandske kommuner. Målestationerne udgør en stor del (ca. 1/3) af det samlede antal lokaliteter i databasen. Mange af lokaliteterne omfatter flere aktiviteter, og databasen indeholder derfor flere aktiviteter end lokaliteter. Aktiviteterne er opdelt i 18 kategorier og fordelingen af aktiviteterne fremgår af tabel 5.2 på næste side.

30

31 Hovedrapport Fase 1 Side 14 af 29 Aktivitet Antal Procent Målestationer % Sirius objektliste % Nedlagte bygder 71 11% Råstof aktiviteter 49 7% Militære flyvrag 43 6% Tromledepoter 31 5% Militære anlæg 27 4% Camps (vidensk. / turist) 26 4% Vejrstationer 23 3% Tele / kommunikation 18 3% Indhandlingssteder 11 2% Geoteknik og anlæg 10 1% Terrænbaner 9 1% Nedlagte miner 8 1% Loran-stationer 7 1% Civile flyvrag 7 1% Skibsvrag 5 1% Vandforsyning 3 0% I alt % Tabel 5.2: Antallet af aktiviteter i de 18 kategorier Som det fremgår af tabel 5.2 er målestationerne den aktivitet der er indtastet flest gange i databasen. Målestationerne efterfølges af lokaliteter på Sirius objektliste, der er en blanding af flere forskellige aktiviteter, der alle er beliggende i Nationalparken. De enkelte kategorier i tabel 5.2 gennemgås i de følgende afsnit, med en beskrivelse af vurderede forureningskilder, udbredelse og typiske datakilder.

32 Figur 5.1 Oversigtskort, Målestationer Målestationer

33 Hovedrapport Fase 1 Side 15 af Målestationer Gruppen målestationer dækker over automatiske stationer uden bemanding til registrering af klima-, sne-, strømnings- eller andre data. Stationerne har typisk været drevet at forskningsinstitutioner, DMI eller GTO (senere ASIAQ). På de fleste lokaliteter har der typisk været placeret måleudstyr, evt. kommunikationsudstyr samt container/campingvogn. Lokaliteterne kan tillige have fungeret som mindre brændstofdepoter. De mest kritiske stoffer, der forventes at kunne forekomme på lokaliteterne, vil være tungmetaller i forbindelse med batterier, kviksølv fra limnigrafstationerne samt olieprodukter i forbindelse med oplag af brændstoffer. En væsentlig kilde til de kortlagde målestationer er et status notat fra ASIAQ i 1998, udarbejdet af Morten Hundahl. I notatet er alle målestationer, der har været tilset af ASIAQ, inddelt i følgende fire klasser: Klasse Antal Medtaget i databasen Operative målestationer 22 Lokaliteter hvor oprydning er foretaget og dokumenteret 62 X Lokaliteter hvor evt. oprydning ikke er dokumenteret i ASIAQ s arkiver hvorfor lokaliteten skal kontrolleres 51 X Lokaliteter med dokumenteret behov for oprydning 9 X Tabel 5.3: Oversigt over målestationer fra ASIAQ Alle ikke operative målestationer er medtaget i databasen. ASIAQ har i februar 2003 oplyst, at der ikke er sket ændringer i forhold til det udleverede materiale, hvorfor ovenstående liste fra 1998 kan tages som status for de målestationer ASIAQ har tilset. Geografisk beliggenhed: Målestationerne fra ASIAQ s brugerkatalog er koncentreret på vestkysten, specielt i Sydgrønland, ved Nuuk / Maniitsoq samt Ilulissat. Deres placering er ofte betinget af råstofefterforskning eller potentielle vandkraft muligheder. En væsentlig del at de videnskabelig målestationer er placeret på indlandsisen. Antal i databasen: 207 stk. Datakilder: 122 af målestationerne er indskrevet i databasen på baggrund af brugerkatalog samt statusnotat fra ASIAQ. De resterende lokaliteter kommer hovedsageligt fra Katalog over Hydrometeorologiske målinger i Grønland udgivet af Dansk komite for Hydrologi, dette katalog er udleveret af ASIAQ

34 20-Station Nord 20-Vejrst. Mørkefjord 17-Vejrst. Tugluligssuak, Kap Sed 20-Vejrst. Germaniahavn , Daneborg 20-BE-5 - Eskimonæs 20-BE-4 - Ella Ø 19-Whalerus Bay 19-BE-3 - Scoresby Sund 12-Swiss Camp 19-Vejrst. Kap Tobin 10-BW5 - Aasiaat / Egedesminde 18-Vejrst. Aputiteq 18-Vejrst. Sermirlik 18-Cape dan 18-Attery Dome - Pikiullit 06-Vejrst. Lichtenfels 18-Skjoldungen - Louis Boplads 18-Vejrst. Tingmirmiut Vejrstation 18-Cape Cort Adelaer - Kangeq 01-Vejrst. Sagdlit 01-BE-1 - Prins Christiansund, Figur 5.2 Vejrstationer

35 Hovedrapport Fase 1 Side 16 af Vejrstationer Vejrstationerne dækker bemandede stationer til observation af klimadata. Mange af stationerne er etableret under krigen af det amerikanske militær til støtte for deres lufthavne i Grønland. Stationerne har typisk ligget sammen med andre aktiviteter som tele-, råstofaktiviteter eller militæreaktiviteter. Stationerne har typisk været drevet af forskningsinstitutioner, DMI eller det amerikanske militær. På lokaliteterne har der typisk været en Engelsk hytte 4 samt evt. en vindmast. Bygninger mm. har som oftest været relateret til andre aktiviteter på stedet. De mest kritiske stoffer der forventes at kunne forekomme på lokaliteterne er formentlig tungmetaller fra batterier. Der kan dog ved de enkelte lokaliteter tillige have været udsat brændstofdepoter, og der kan således også forekomme olieprodukter. Geografisk beliggenhed: Stationerne har ligget jævnt fordelt rundt langs hele Grønlands kyst. På oversigtskortet figur 5.2 ses en overvægt på østkysten, dette skyldes dog at stationerne på vestkysten ofte har være placeret i byerne. Antal i databasen: 23 stk. Datakilder: DMI samt Katalog over Hydrometeorologiske målinger i Grønland udgivet af Dansk komite for Hydrologi. 4 En Engelsk Hytte er et hvidmalet skab med jalousivægge, der indeholder meteorologiske måleinstrumenter. Hytten, der placeres 2 m over jordoverfladen, beskytter instrumenterne mod såvel direkte solstråling som varmestråling fra jordoverfladen. Jalousivæggene sikrer en ensartet luftstrømning forbi instrumenterne.

36 Tele / kommunikation Figur 5.3 Tele / kommunikation

37 Hovedrapport Fase 1 Side 17 af Tele / kommunikation Lokaliteter med tele/kommunikation omfatter tekniske installationer som har været anvendt i forbindelse med telefoni eller anden kommunikation. Kategorien indeholder primært nedlagte repeaterstationer fra TELE, Farvandsvæsnets VHFstationer og stationer for transatlantiske kabler. Den radiokæde, TELE Greenland anvender i dag, er ikke medtaget i databasen. Det skal dog bemærkes, at de eksisterende bygninger og installationer er opført ved siden af den foregående radiokæde. Det kan således forventes, at der ved flere at de igangværende installationer findes nedlagte installationer, i form af antenner, bygninger, kabler og mindre elværker. De mest kritiske stoffer der forventes at kunne forekomme på lokaliteterne er tungmetaller, olieprodukter, opløsningsmidler mm. fra batterier, transformatorstationer og elværker. TELE Greenland foretager selv deres oprydninger på nedlagte stationer. Alle batterier og andre miljøfremmede stoffer fjernes fra lokaliteten og sendes til kommunekemi. Alt brændbart brændes, ikke brændbart skæres i stykker der accepteres på den lokale kommunes dump, og deponeres der. TELE bruger dog også deponering på stedet ved opfyldning af kløfter der overdækkes med sprængsten. Eller opstuvning af materiale mod klippevæg, der sprænges ned over affaldet. TELE oplyser, at de har god samvittighed ved at forlade stationerne. Geografisk beliggenhed: TELE s radiokæde dækker den grønlandske vestkyst fra sydspids til Uummannaq. Lokaliteter relateret til de transatlantiske kabler er lokaliseret i Sydgrønland. Antal i databasen: 18 stk. Datakilder: TELE Greenland og Farvandsvæsnet.

38 20-Station Nord 17-Ice Cap Site One 17-Camp Century 17-Ice Cap Site Two 17-Camp Fistclench, near Ice Cape 08-Ammunitionsforurening 18-Kangerdlugsuaq, near Apuiteq 08-DYE-1, Red River 07-BW9 - Cruncher Island 07-DYE-2, Sea Bass 18-DYE-3, Sob Story 18-BE-2 - Ikaateq 18-DYE-4, Big Gun 18-Ice Cap Station - isen ved Pikiullit 06-BW4 - Marraq Point 18-Track-master Militære anlæg 06-Marraq, Nord for 04-BW7 - Ivittuut Minen 03-Camp Corbett 03-Artillery Point 04-Karjartalik 02-BW3 - Simiutaq 02-Gamatron Island 01-Loran, Angissoq 01-Loran, Frederiksdal Figur 5.4 Militære anlæg

39 Hovedrapport Fase 1 Side 18 af Militære anlæg Gruppen dækker alle kendte faste militære installationer fra det amerikanske og danske forsvar. Sirius aktiviteter i Nationalparken samt forsvarsvagten i Mestersvig er dog ikke medtaget i denne kategori og fire depoter af tysk oprindelse fra anden verdenskrig i Nationalparken er heller ikke medregnet som faste installationer 5. Under faste installationer er medtaget større baser som BE2-Ikaateq (lok.nr ), radar installationer (bl.a. DYE 1-4), artilleri punkter til forsvar af andre lokaliteter, redningsstationer mm. Baserne BW1-Narsarsuaq, BW8-Sdr. Strømfjord og Thule Air Base er ikke medtaget i kortlægninger, da de i dag ligger i bygd zone eller stadig er aktive. Under anden verdenskrig blev tillige oprettet en del vejrstationer af det amerikanske militær, disse er kommenteret i afsnit 5.2 og således ikke medtaget som militære anlæg, med mindre der er beskrevet anden aktivitet af militær karakter. Ved mundtlig interview med Karoline Mathisen er det oplyst, at der ca. 20 km syd for Sisimiut skulle være en mindre militærinstallation på en ø. Anlægget har efter de foreliggende oplysninger været anvendt af amerikanerne under Korea krigen. Lokaliteten er ikke nærmere lokaliseret og er derfor heller ikke med i databasen. På de enkelte lokaliteter må der forventes at være sandsynlighed for forurening i større eller mindre omfang med tungmetaller, olieprodukter samt et udvalg af andre miljøfremmede stoffer. Der er tidligere fortaget undersøgelser og oprydning på to af de tidligere DYE stationer. Geografisk beliggenhed: De militære installationer fra anden verdenskrig udgør BW1-BW9, BE1-BE5 samt tilhørende rescue stationer. Disse lokaliteter koncentreres om de tre hoved lokaliteter BW1 (Narsarsuaq), BW8 (Sdr. Strømfjord) og BE2 (Ikaateq). Lokaliteter fra den kolde krig er koncentreret omkring TAB samt DYE1 til DYE4. Antal i databasen: 27 stk. Datakilder: Oplysninger om de militære anlæg er primært fundet i DMN s arkiver samt på en privat amerikansk hjemmeside 6, der beskriver amerikanernes tilstedeværelse i Grønland fra anden verdenskrig og frem til i dag. 5 Depoterne er nærmere omtalt i afsnit 5.12 Sirius objektliste. 6 sidens tekst og billeder opbevares tillige hos NIRAS Greenland.

40 17-Loran, kap Atholl 17-"Loran" Sabine Island 14-Loranstation Nipisat 18-Loranstation Qrssuiagtivaq LORAN-stationer 18-Loran Qutdleq 01-Loran, Angissoq 01-Loran, Frederiksdal Figur 5.5 LORAN-stationer

41 Hovedrapport Fase 1 Side 19 af LORAN-stationer LORAN er et radio navigationssystem, og dækker over ordene LOng RAnge Navigation. Systemet blev udviklet i begyndelsen af anden verdenskrig og de første stationer blev anlagt i Grønland i I starten har stationerne typisk været drevet at U.S. Coast Guard, mens de senere har været drevet af GTO og Farvandsvæsnet. Farvandsvæsnet har givet oplysninger om følgende 6 LORAN stationer i Grønland: Kap Atholl, Nipisat, Angissoq, Frederiksdal, Qutdleq og Orssuiagssuaq. Derudover er der i en artikel af Jørgen Taageholt 7 beskrevet en LORAN station på Satut Ø. Denne station er muligvis identisk med den NDB-station (non-directional beacon), der ligger på Saattut (Sabine Øer), og som er indlæst i databasen. På Angissoq og Frederiksdal er stationerne opryddet og fjernet først i 1990 erne. I den forbindelse er der udarbejdet beskrivelser af stationerne som de så ud før oprydningen fandt sted. Det forventes, at disse beskrivelser 8 også dækker de andre stationer, og at der således findes bygninger, tankanlæg, olie- og kemikalie affald og div. tungmetaller på disse arealer. Geografisk beliggenhed: Stationerne ligger fordelt på Grønlands kyst fra Tasiilaq i øst til Thule i vest. Antal i databasen: 7 stk. Datakilder: DMN, Farvandsvæsenet og div. artikler. 7 Thule Air Base 50 år, Jørgen Taagholt, Tidsskriftet Grønland, nr. 2-3, februar-marts Det Grønlandske Selskab. 8 F.eks. Vurderingsgrundlag for afvikling af Angissoq Loranstation, Grønlands Forundersøgelser, November 1993, DMN s journal nr.: 27.31\01+03

42 Tromledepoter Figur 5.6 Tromledepoter

43 Hovedrapport Fase 1 Side 20 af Tromledepoter Tromledepoterne omfatter depoter af brændstof udsat til feltarbejde eller flyvninger. Depoternes størrelse varierer fra nogle få tromler til flere hundrede tromler, og de er ofte placeret på arealer der også har en anden funktion. Depoterne er ofte udlagt af forskningsinstitutioner, DPC eller flyselskaberne. Air Greenland oplyser, at der ikke er udlagt faste depoter langs kysten gennem de sidste 4 år, da depoterne ofte forsvinder. Det formodes, at brændstoffet forsvinder, fordi det anvendes af fangere, der jager langs kysten. Ved kildegennemgange er der truffet følgende oplysninger om tromler ved Ittoqqortoormiit: Brev fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 9. marts 1998 til Direktoratet for Miljø og Natur: I forbindelse med et forsøgsfiskeriprojekt i Ittoqqortoormiit / Scoresbysund i sommer er der registreret et stort antal 200 l tromler mange steder, dybt inde i fjorden og omkring de steder, hvortil man foretager længerevarende fangstrejser. Disse tromler er ikke med i databasen, da de ikke har kunnet lokaliseres præcist. De til tider meget omtalte depoter på Lersletten (lok nr ) er i sommeren 2001 fjernet af GEUS på foranledning af Råstofdirektoratet. Geografisk beliggenhed: Depoterne ligger spredt langs kysten, primært i tyndt befolkede områder. Antal i databasen: 31 stk. Datakilder: DMN s arkiver samt aktører som Air Greenland, DLC og DPC.

44 Terrænbaner Figur 5.7 Terrænbaner

45 Hovedrapport Fase 1 Side 21 af Terrænbaner Terrænbaner dækker over landingsbaner til fly. Landingsbanerne er typisk anlagt primitivt på grusslette, og markeret med pæle / tromler. Lokaliteterne er ofte anlagt i forbindelse med råstofaktiviteter eller forskningsområder. De er hovedsagelig placeret i Nationalparken og i enkelte tilfælde på isen. Det forventes, at der ved alle disse lokaliteter også har været eller er deponeret brændstoffer. Antal i databasen: 9 stk. Datakilder: DMN s arkiver samt DPC.

46 Flyvrag, militære Flyvrag, civile Skibsvrag Figur 5.8 Skibs- og flyvrag

47 Hovedrapport Fase 1 Side 22 af Skibs- og flyvrag Under anden verdenskrig og i årene derefter er der styrtet mange militære fly ned i Grønland. De senere år er det primært civile fly der er forulykket, heriblandt en del letvægt fly omkring Tasiilaq. Skibsvrag i havnebassiner eller umiddelbar nærhed heraf er ikke medtaget i databasen. Vragenes tilstand, og deres indhold af brændstof, ammunition mm. er som regel ikke beskrevet i kilderne. I enkelte tilfælde er det dog beskrevet, at skibsvrag og vrag af civile fly er tømt for miljø skadelige stoffer. I enkelte tilfælde er vragene endvidere fjernet af og bragt hjem til USA til museer eller samlere. Air Greenland oplyser at havarikommissionen skal have udleveret alt fra evt. forulykkede fly, hvorfor der generelt er ryddet meget grundigt op efter civile flystyrt. I et enkelt tilfælde har Air Greenland dog måtte opgive en fuldstændig oprydning efter en helikopter ulykke i Uummannaq fjorden, da resterne efter ulykken vurderes at ligge på ca. 300 meters havdybde. Geografisk beliggenhed: En stor del af de militære flyvrag er koncentreret om de tidligere flybaser (Narsarsuaq, Sdr. Strømfjord og Ikaateq) samt TAB. Der ligger endvidere en del militære flyvrag på østkysten syd for Ikaateq, hvor der under krigen var oprettet rescue stationer. Antal i databasen: 43 stk. militære fly, 7 stk. civile fly og 5 stk. skibsvrag. Datakilder: Kilderne til de militære flyvrag har primært været en privat amerikansk hjemmeside 9, der detaljeret beskriver amerikanske aktiviteter i Grønland fra anden verdenskrig og frem til i dag. Oplysninger om de civile flyvrag og skibsvragene er primært hentet fra arkiver hos DMN samt fra kommunerne. Det må forventes, at listen over de civile flyvrag og skibsvrag ikke er komplet og at placeringen af disse således kun repræsentere de vrag der er kendskab til. 9 sidens tekst og billeder opbevares tillige hos NIRAS Greenland.

48 Maarmorbrud, Qaqortuatsiaq 20-Mestersvig, Nyhavn 15-Maarmorilik Mine 14-Nedl. Mine / bygd - Qullissat BW7 - Ivittuut Minen 02-Josvas Mine 01-Mine - Amitsoq Råstofaktiviteter Mineaktiviteter Figur 5.9 Råstof- og mineaktiviteter

49 Hovedrapport Fase 1 Side 23 af Råstof- og mineaktiviteter De ældste nedlagte miner, som marmorbruddet vest for Maarmorilik, grafitminen på Amitsoq, Josvas Mine (kobber) syd for Ivittuut og kulminen i Qullissat, er alle mindre eller ældre lokaliteter, der primært forventes at have historisk interesse, mens de større og mere industrialiserede miner som Ivittuut, Mestersvig og Maarmorilik alle er lokaliteter med påviste eller potentielle miljøproblemer. Der er foretaget miljøundersøgelser ved Ivittuut, Mestersvig og Maarmorilik. Undersøgelserne er typisk udført af DMU. Forsøgsminen ved Kvanefjeldet er medtaget som en råstofaktivitet, da der ikke har foregået kommerciel drift ved minen. Råstofaktiviteter dækker over alle lokaliteter, hvor der har foregået eller foregår en efterforskning af mineraler eller olie, samt lokaliteter der har fungeret som udgangspunkt for denne efterforskning. Lokaliteter der er afsluttet af Råstofdirektoratet er indtastet i databasen, og markret som afsluttede. Før Råstofdirektoratet afslutter en aktivitet, afgiver rettighedshaveren en erklæring om at der er ryddet op. Der kan dog forekomme afmærkninger i felten, såsom fikspunkt og referencenet. For så vidt angår råstofaktiviteterne efter 1992 skulle der ikke være efterladt affald, da Regler for feltarbejde og rapportering vedrørende mineralske råstoffer (ekskl. Kulbinter) i Grønland foreskriver at affald skal fjernes. Derimod er der i forbindelse med igangværende projekter/tilladelsesforhold midlertidigt opmagasineret feltudstyr i tilladelsesområdet. Flere af de lokaliteter, der er indført i databasen som råstofaktiviteter, har ikke præcise koordinater, men henviser i stedet til et stednavn på kortet. Hvis lokaliteten ikke har præcise koordinater er det indskrevet i databasen. Et af de større olieefterforsknings områder, Jameson Land, er ikke truffet i de datakilder, der har været taget kontakt til. Der er dog under geotekniske lokaliteter listet 7 stk. på Jameson Land, disse er formentlig etableret i forbindelse med olieefterforskningen. Antal i databasen: 8 stk. nedlagte miner og 49 stk. råstofaktiviteter heraf 13 stk. igangværende. Datakilder: Aktiviteter relateret til råstofområdet er primært lokaliseret ved gennemgang af en liste over rettighedshaver, som er udleveret af Råstofdirektoratet. Listen omfatter en række lokaliteter, hvor der midlertidigt er eller har været efterladt forskellige former for udstyr og effekter i felten.

50 Vandforsyning Geoteknik Figur 5.10 Vandforsyning og geoteknik

51 Hovedrapport Fase 1 Side 24 af Vandforsyning og geoteknik Disse lokaliteter omfatter installationer fra vandforsyning, der ikke længere er i drift, samt arealer hvor der har været udført geotekniske undersøgelser i forbindelse med mulige anlægsopgaver, f.eks. vandkraftanlæg eller lufthavne. Lokaliteter relateret til vandforsyning har typisk været drevet af Nukissiorfiit, og før dem kommunerne. På de aktuelle lokaliteter er der bl.a. beskrevet dieselpumper, og der kan således forventes olieprodukter. Herudover forventes det, at der findes bygninger og rør på disse lokaliteter. Ved de geotekniske lokaliteter er der ofte udført boringer, og der kan forekomme større mængder olieprodukter. Lokaliteterne har bl.a. være drevet af Greenland Ressources eller GTO. Geografisk beliggenhed: Lokaliteter relateret til vandforsyningen er placeret i umiddelbar nærhed af byer eller bygder. De geotekniske lokaliteter er placeret i potentielle vandkraft områder og på Jameson Land i forbindelse med olieefterforskning. Antal i databasen: Vandforsyning 3 stk. og geotekniske lokaliteter 10 stk. Datakilder: Oplysninger om lokaliteter som omfatter vandforsyning kommer fra Nukissiorfiit, og oplysninger om lokaliteter som omfatter arealer hvor der er gennemført geotekniske undersøgelser stammer fra ASIAQ eller fra mundtlige kilder.

52 Turist og videnskabelig camps Figur 5.11 Turist og videnskabelig camps