No 037 September 2008

Transkript

1 No 037 September 2008 Produktionsdato bør være standard Undersøgelse: Læserne vil læse om fødevarer Summer of recalls bør mane til eftertanke DVN i medierne Klip fra udenlandske medier Nu kommer varedeklarationer på skoleskemaet Personalenyt Forskrifter

2 Produktionsdato bør være standard Af Ib Keld Jensen Nogle gange kan man undre sig over, hvor længe maden kan holde sig, siger fødevareeksperten Gitte Gross i dette interview, der er det tredie i en serie, hvor vi sætter fokus på den ideelle fødevaredeklaration. > Gitte Gross, leder af Videncenter for fødevarer og sundhed Hvad tænker du umiddelbart, der mangler, før vi har den ideelle fødevaredeklaration? Næringsdeklarationen bør være obligatorisk i dag er den frivillig, medmindre man har nogle bestemte typer anprisninger på. Næringsdeklarationen bør også angive indholdet på de otte vigtigste næringsstoffer som energi, protein, mættede og umættede fedtsyrer, sukker osv. Det er godt med en samlet fortolkning af næringsdeklarationen i form af et mærke som for eksempel Spis mere eller det svenske nøglehulsmærke. Hvilke fordele/ulemper ser du ved ernæringsmærker? For mange er det vitterlig svært at tolke oplysningerne i deklarationen. De har simpelthen ikke forudsætningerne, og jeg tror, det er en illusion at uddanne en hel befolkning til at forstå dem. Et ernæringsmærke som GDA mener jeg ikke, at nogen mennesker kan bruge til noget som helst. Bliver næringsdeklarationer overflødige med ernæringsmærker? Nej, det er vigtigt at kunne sammenligne produkterne indbyrdes. Bør fiberindholdet i en fødevare altid fremgå? Ja, hvis det er relevant. Næringsdeklarationerne bør layoutes ens i standardiseret form, så de umiddelbart er til at sammenligne. Men det er klart, at det vil virke fjollet med en lang næringsdeklaration, hvor indholdet er nul på en række næringsstoffer. Så der må foretages en afvejning. Bør saltindhold altid fremgå? Ja. Man er jo blevet opmærksom på, at salt har stor betydning for udvikling af hjerte-karsygdomme, og der er meget salt specielt i de færdigretter, vi køber. Hvilke informationer på madvarer kunne du ønske dig, og som vi ikke automatisk får i dag? Allergimærkning? Ja Produktionsdato hvor gammel maden er? Ja, det er jeg en varm fortaler for. Nogle gange kan man undre sig over, hvor længe maden kan holde sig. Oprindelse? Ja, hvis det giver mening. På et tidspunkt var der forslag fremme om, at det skulle fremgå, at produktet var fremstillet i Europa. Det, synes jeg, er en hamrende ligegyldig oplysning. Jeg vil gerne vide, hvor varen kommer fra, men ikke på gårdniveau. Det bliver også alt for dyrt. Klimabelastning ved at producere og købe varen? Sikkert også relevant, og sikkert også dyrt. Etisk mærkning? Ja, og det er ret aktuelt med de sager, der har været. Man kunne lave en hel lagkage som i Trivial Pursuit med en kage for hver af de nævnte oplysninger, man giver. Genmodificering? Det skal jeg jo sige ja til. Jeg har været otte år i Forbrugerrådet. Bør alle madvarer deklareres, selvom de ikke er færdigpakkede, men sælges over disk (bagerforretning, fiskehandler, slagter, delikatesse)? Det irriterer mig som almindelig forbruger, at ekspedienten ikke aner, hvad der er i brødet hos bageren. Og det er et problem, hvis man for eksempel er allergisk. Det er ikke svært at lave en deklaration, det er jo den samme opskrift, man bruger. Mener du grundlæggende, at man kan stole på deklarationerne? Fagligt set ved jeg, at der må være variationer. Reelt ved jeg ikke, om man kan stole på deklarationer, men jeg hører ikke om problemer særlig tit. Så ja, jeg tror, at man grundlæggende kan stole på deklarationerne. Gitte Gross Hvad betyder det, efter din mening, for forbrugerne, at der hele tiden kommer nye mærker på fødevarer (kvalitetsmærker, miljømærker m.m.)? Jeg tror ikke, det er noget problem. Forbrugerne orienterer sig mod de mærker, de har behov for. Til gengæld er det svært at gennemskue, hvad man får, når man køber private label. Produkterne bliver ofte produceret samme steder som mærkevareprodukter. Jeg foretog på et tidspunkt en test, der viste, at der var stort set det samme i en mærkevaresalat og en private label salat produceret samme sted, men prisen var meget forskellig. Og viser det sig, at man reelt får det samme, udhules tilliden hos forbrugerne. Gitte Gross er fødevareekspert og leder af Videncenter for fødevarer og sundhed. Hun er blandt andet brugt som fødevareekspert af TV2 og har en lang række tillidshverv i offentlige nævn og råd.

3 Undersøgelse: Læserne vil læse om fødevarer Af Ib Keld Jensen DVN har målt læsernes tilfredshed med det blad, du sidder i hånden med nu eller rettere de to foregående numre. Og der er stor forskel på, om man spørger før eller efter, bladet er læst. Pænt over middel, eller lige under middel Det er den samlede vurdering 46 tilfældigt udvalgte læsere giver bladet Mærkning i en kvalitativ interviewundersøgelse foretaget i dagene efter, at det foregående nummer kom på gaden for et par måneder siden. Læserne er ved de fleste spørgsmål blevet bedt om at vurdere kvaliteten på en skala fra 1 til 10. De fleste har siddet med de to seneste numre på skærmen foran sig, og det springer i øjnene, at det overordnede indtryk af bladet udløser et gennemsnit på 4,9 før undersøgelsen. Da det samme spørgsmål bliver stillet til slut i undersøgelsen er gennemsnittet steget til 6,2. Og det er jo glædeligt, at læserne åbenbart bliver mere glade for bladet, når de læser det, kommenterer direktør Helga Møller. Selvom de fleste (33) af de adspurgte læser bladet mindst en gang imellem, er der 13, der aldrig læser Mærkning, og heraf seks som end ikke mener at have set bladet før. Læserne er blevet bedt om at vurdere de enkelte artikler i de to blade, og der tegner sig en klar tendens til, at artikler om fødevareområdet er mere populære end nonfoodartikler. Læserne mener, at det er vigtigt, at DVN sætter fokus på udvikling af fødevaredeklarationer, hvilket giver den højeste score i undersøgelsen med 7,9. Artikler skrevet af fagpersoner er også i høj kurs ligesom det samlede overblik over, hvad danske medier har skrevet om mærkningsområdet, mens det er knapt så interessant, hvad udenlandske medier skriver inden for samme felt. Bagsiden med løst og fast om DVN får heller ingen prangende vurdering med 4,5. Professionel grafik Læserne orienterer sig i indholdsfortegnelsen for at se, hvad der er i bladet. Udsagnet om at den grafiske præsentation sender et professionelt signal giver en score på 7,3, men det er også den internationalt anerkendte grafiker, Finn Nygaard, der har ansvaret for udformningen. Den karakteristiske forside får en score på 6,6 og gør bladet let at genkende. Layoutets læsevenlighed følger ikke helt trop med en score på 5,4. Samlet score Hvilke områder er du mest interesseret i at læse om? Giv karakterer fra 1 til 10 Mange skimmer bladet, og svarpersonerne er overvejende kvinder, nemlig 29 mod 17 mænd. De fleste svarpersoner er samarbejdspartnere eller kunder, men der er også en del fagpersoner og repræsentanter for interesseorganisationer imellem, flest fra Jylland og København, men også repræsentation fra andre egne af landet. Nonfood vigtig At der er størst interesse for at læse fødevarerelaterede artikler, hænger måske sammen med, at fødevareområdet hos os er størst og voksende, hvilket afspejler sig i bladet. Men jeg vil gerne understrege, at nonfood fortsat er et yderst vigtigt område for os, siger Helga Møller, der tilføjer, at bladets mission er at skabe interesse for mærkningsområdet. Der er endnu ikke har taget stilling til, hvilke eventuelle tilpasninger bladet skal gennemgå som følge af undersøgelsen. Helga Møller retter samtidig en tak til alle, der tog sig tid til at tale med intervieweren. I alt Gennemsnit Fødevarer 313 7,825 Non-food 197 4,925 Ekspert-artikler 239 5,975 Hvordan er din samlede vurdering af bladet? 249 6,225

4 Summer of recalls bør mane til eftertanke Af civilingeniør Torben Rahbek, konsulent i produktsikkerhed Masser af virksomheder måtte sidste sommer kalde millioner af stykker legetøj tilbage, fordi legetøjet var for farligt. The summer of recalls, kaldte amerikanerne det. Selvom det drejer sig om legetøj, og selvom vi ikke kender alle detaljer, kan vi alle lære noget af sagerne. Hvad kan man så lære af det? Overvej kritisk om produktet er så nyt (eller indeholder nye dele), som gør at eksisterende sikkerhedskrav ikke er gode nok. Få eventuelt hjælp hos et prøvelaboratorium. Hold styr på produktændringer altid. Hvis produktet ændres, skal man vurdere, hvad det betyder for produktets sikkerhed. Få eventuelt hjælp hos et prøvelaboratorium. Registrer kundehenvendelser altid. Følg op på kundehenvendelser vedrørende nye produkter. Overvej, om du kan lokke flere henvendelser frem. Tjek testrapporter kritisk, og find ud af, hvad de ikke dækker. Overvej, om der kan være andre risici, der ikke er dækket af testrapporten. Få eventuelt hjælp hos et prøvelaboratorium. Sidste sommer var den gigantiske amerikanske legetøjsproducent Mattel nødt til at gennemføre den største tilbagekaldelse i mands minde. I alt 19 millioner stykker legetøj, blandt andet dukker af mærket Polly Pocket med små magneter i hænderne og legetøjsbiler fra filmen Cars, der var malet med blyholdig maling, blev kaldt tilbage. Mattel-sagen var dog langt fra enestående. Der var i løbet af sommeren en lang række af lignende mindre sager fra andre virksomheder. Sagerne nåede også til Europa og Danmark. Hvordan kunne det komme dertil? Produktsikkerhedsloven siger jo, at man kun må markedsføre sikre produkter, så der burde jo ikke være problemer? Vi kender selvfølgelig ikke detaljerne i de forskellige sager, men man kan alligevel blive klogere af dem. Gælder alle typer produkter Man har brugt magneter i legetøj i mange år uden problemer, men nye og bedre materialer gør, at man i dag kan lave magneterne meget mindre end før. De nye magneter er så kraftige, at de kan suge sig sammen over større afstande, eksempelvis gennem en øreflip. Det gav øjensynligt børn lyst til at lege med magneterne og udforske sugeevnen, eksempelvis ved at efterligne piercinger i næsen, og det er fortalt, at en dreng slugte en magnet for at se, om han kunne få et søm til at hænge fast på maveskindet. Summer of recalls handlede især om legetøj, men man kan faktisk udlede nogle forholdsregler, som gælder for alle produkter. For det første er det vigtigt at overveje, om de eksisterende sikkerhedskrav kan bruges til at vurdere produktets sikkerhed, eller om de skal suppleres. Den overvejelse skal finde sted i forbindelse med typeprøvningen.! Produktsikkerhed i teori og praksis er tema for det seminar, som Dansk Varefakta Nævn afholder 6. november klokken til med Torben Rahbek som oplægsholder. Torben Rahbek er en af landets førende eksperter i produktsikkerhed. Ring til Mette Nissen tlf For det andet skal man holde styr på produktændringer og ændringer i de materialer, som indgår i det færdige produkt. Hvis produktet eksempelvis er blevet typetestet og accepteret med mindre kraftige magneter, som senere ændres til den kraftigere type, skal man vurdere, om det kan have indflydelse på produktets sikkerhed. Hvis det har, skal man gennem typetesten igen. Tag kunderne alvorligt Det tredje punkt er det forebyggende sikkerhedsarbejde. Produktsikkerhedsloven siger, at man skal lave forebyggende sikkerhedsarbejde. Kundeklager er vigtige og kan bruges forebyggende. Det er hos kunderne, at produkterne bliver brugt af rigtige mennesker og ikke kun af laboratorieteknikere, som nøjes med at gøre det, der står i standarderne. Man skal derfor ikke underkende forbrugeren som testperson. Læs testrapporter kritisk Det er fristende at regne med, at et produkt er sikkert, når man får en pletfri testrapport med et OK på forsiden, men det kan være en faldgrube. Man er nødt til at sætte sig ind i testrapporten, så man ved, hvad den dækker, og navnlig, hvad den ikke dækker. Det sker, at testlaboratorier springer dele af en test over, hvis den eksempelvis er meget dyr og sjældent giver problemer for sikkerheden. Det kan være i orden, men som importør bør man som minimum vide, hvad der er udeladt, så man kan vurdere, om man vil løbe risikoen. Man skal også vurdere, om der er sikkerhedskrav, som slet ikke er behandlet af testrapporten. Det sker, at testlaboratorier springer dele af en test over, hvis den eksempelvis er meget dyr og sjældent giver problemer for sikkerheden.

5 DVN i medierne Grillkul med mærke Ugeposten Helsinge, 29. juli 2008 Et lokalt informationscenter anbefaler, at man går efter kul eller briketter med begrænset askeindhold. Det svenske SIS-mærke eller det danske VAREFAKTA-mærke, er en god ide at kigge efter. Kul og briketter bør også være FSC-mærkede, for det er en garanti for, at de er bæredygtigt produceret, skriver bladet. Varefakta skal kunne læses Århus Stiftstidende, 21. juli 2008 Langt den almindeligste klage fra forbrugerne vedrørende fødevareetiketter er, at de ikke kan læse de oplysninger, de leder efter. Nye fælles mærkningsregler er på vej fra EU. Skrifttypen er af stor betydning for læseligheden, og der lægges op til, at skriften skal være på mindst 3 millimeter. Også spørgsmålet om vildledning tænkes omfattet af ens regler for alle 27 EUlande. Der er flere artikler og en test indgår. Elever skal lære at læse varedeklarationer Midtjyllands Avis, 16. juli 2008 Der vil være hjælp at hente for eleverne i landets kommende 6. klasser, når Dansk Varefakta Nævn til marts næste år sender et undervisningssæt ud, der skal hjælpe eleverne til at tyde informationerne på varedeklarationerne. Kul til bøffer briketter til steg Søndagsavisen, 13. juli 2008 Billige kul og briketter kan blive en dyr fornøjelse, hvis posen indeholder alt for meget aske, vand og majsmel. Souschef i DVN, Jens Kristian Weidlich, siger til avisen, at den eneste måde at undgå at slæbe en masse aske med hjem er at købe kul med en indholdsdeklaration eller med Varefakta. Ni-årig omkom trods alarmens hylen Politiken, 12. juli 2008 Artiklen fortæller den ulykkelige historie om ni-årige Rasmus, der sov fra røgalarmens hylen og døde. I en baggrundsartikel om at børn sover fra røgalarmer, oplyser akademiingeniør Mogens Palm Hansen, DVN, at DVN vil se nærmere på sagen og tage den med til det europæiske standardiseringsudvalg. Han kan godt se, at der mangler oplysning til forældrene, siger han. Varedeklarationer skal ind med skolemælken Berlingske Tidende, 2. juli 2008 Den 2. marts modtager landets 2372 grundskoler et tværfagligt undervisningsmateriale om varedeklarationer, som Dansk Varefakta Nævn har fået udviklet specielt med henblik på undervisning på sjette klassetrin. Materialet kan bruges i hjemkundskabstimerne, men også i fag som matematik, dansk, idræt, natur og teknik samt ved tværfaglige emneuger, skriver avisen. Artiklen citeres og bringes i flere medier, og afføder ifølge Dagbladenes Bureau bl.a. aviskommentarer som: Det er klogt for sundheden og helbredet at undervise ungerne i at blive bevidste og kritiske forbrugere, der er i stand til at sætte sig ind i sukkerindhold, næringsstoffer og fedtprocent. Børn overhører røgalarmer Berlingske Tidende mfl., fra 27. juni 2008 International forskning viser, at børn op til 16 år typisk ikke bliver vækket af en røgalarm, skriver en lang række medier i forlængelse af en pressemeddelelse fra DVN. Mange børn op til 16 år sover videre, når røgalarmen går i gang. Eftersom vi godkender de fleste røgalarmer herhjemme, føler vi os forpligtet til at rykke ud med den viden vi har, når den har en karakter som denne, siger Helga Møller, der er direktør i Dansk Varefakta Nævn. Hvis man vil sikre sig mod en opstået brand ved boligens børneafsnit, anbefaler DVN, at man anvender såkaldt serieforbundne røgalarmer. Alle toneangivende medier bragte over en periode på godt en måned historien, der baserer sig på en pressemeddelelse fra DVN. DVN i udenlandske medier Artiklen om at børn overhører røgalarmer er nået til i hvert fald tre hollandske medier. Det ansete Algemeen Dagblads netside skriver med Politiken som kilde om den danske Warenautoritet Varefakta Naevn under overskriften Kinderen slapen vaak door brandalarm heen. Lignende artikler står at læse i netavisen Blik op Nieuws og babyguiden BabyGids.net. Også den tyske Der Nordschleswiger skriver at Kinder überhören Rauchmelder. Klip fra udenlandske medier Supermarkeder beskyldt for at konkurrere på usund mad Mange af de førende britiske supermarkeder har øget antallet af billige tilbud på usund mad for at konkurrere om kunderne. Det er en direkte følge af de øgede fødevarepriser. Fødevarer med fedt og sukker udgør nu over halvdelen af alle tilbud, dobbelt så meget som for to år siden, påpeger en lokal forbrugerorganisation, NCC. Det er i modstrid med de officielle anbefalinger om, at denne type varer maximalt bør udgøre syv procent af dagskosten for en voksen. The Herald, 1. september 2008 Fastfoodkunder sparer på kalorierne ved mærkning Siden 1. januar i år har New Yorks kæderestauranter skullet angive kalorieindholdet på alle måltider. Nu er de første erfaringer ved at blive målt. Et studie viser, at kunderne i gennemsnit spiser måltider med 52 færre kalorier nu end tidligere, mens en anden måling fortæller, at forbrugerne har en tendens til at vælge måltider med lavere kalorieindhold, når de er mærket dog kun mandage og tirsdage, skriver avisen med The Economist som kilde. Gulf News, 2. september 2008

6 Dansk Varefakta Nævn (DVN) er et samarbejde mellem forbrugere, industri og handel om frivillig mærkning af brugsegnede varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen består af deklaration af indhold og/eller egenskaber og kendes på Varefaktamærket. DVN driver Energimærkningssekretariatet for Produkter, der administrerer energimærkningen af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder for Energistyrelsen. DVN blev oprettet i Dansk Varefakta Nævn Byleddet Roskilde Tlf Fax varefakta@varefakta.dk Nu kommer varedeklarationer på skoleskemaet Af Ib Keld Jensen Finansieringen er på plads. Til marts næste år vil alle skoler i landet modtage klassesæt med undervisningsmateriale med opgaver om varedeklarationer rettet mod sjette klassetrin. Efter måneders intensiv forberedelse lykkedes det i begyndelsen af juli for Dansk Varefakta Nævn at skaffe 1,5 millioner kroner. Det er prisen for, at alle grundskoler i landet kan få et klassesæt med målrettede opgaver, der sigter mod, at børn i sjette klasse skal lære at læse og forstå en varedeklaration. Vi er utroligt glade for, at det er lykkedes at skaffe de nødvendige midler. Vi er sikre på, at dette særlige fokus på hvad fødevarer indeholder, vil være til stor gavn for skoleelevernes evne til at tage ansvar for egen sundhed, siger direktør Helga Møller. Projektet blev løftet det sidste stykke ad vejen med et støttebeløb fra Nordea Danmarkfonden, der netop støtter aktiviteter, som fremmer det gode liv. Øvrige sponsorer og samarbejdspartnere er De Samvirkende Købmænd og DI Fødevarer, mens Landbrugsraadet har ydet startstøtte. Desuden er projektet støttet med Tips- og Lottomidler fra Undervisningsministeriet. Det er ernæringseksperten Gitte Laub Hansen, der er hovedansvarlig for udviklingen af det tværfaglige undervisningsmateriale, som blandt andet kommer til at indeholde opgaver om tilsætningsstoffer, næringsindhold og energifordeling. Materialet, som består af en avis samt opgaver på internettet, vil kunne anvendes ved temauger og er rettet mod fagmål inden for matematik, dansk, idræt, natur og teknik samt hjemkundskab. I redaktionsgruppen sidder desuden sundhedspædagogisk konsulent Mulle Signe Nielsen fra Suhrs Seminarium. Fokusgruppeinterviews med lærere fra forskellige egne af landet har vist stor forhåndsinteresse for projektet, der også har fået massiv medieomtale. Klassesættet sendes ud til 2372 grundskoler den 2. marts Personalenyt Kurser og konferencer DVN s medarbejdere har deltaget i følgende kurser og konferencer siden 2. juni 2008: 9th Nordic Nutrition Conference, Danish Nutrition Society CENELEC/TC 59X Consumer information related to household electrical appliances, Cenelec Forskrifter Følgende forskrifter er blevet ajourført eller revideret siden 2. juni 2008: Ammeindlæg, DVN 7123 Engangsbleer, DVN 5225 Mærkning udgives af Dansk Varefakta Nævn ca. 4 gange årligt og indeholder artikler om Varefakta og mærkningsrelaterede emner inden for DVN s arbejdsområder. Indholdet i Mærkning må gengives med kildeangivelse. Bladet udsendes gratis til DVN s kunder, samarbejdspartnere, politikere, pressen m.fl. Redaktion: Direktør Helga Møller (ansvarshavende) Ib Keld Jensen Marianne M. Palbo 12. årgang Oplag: eksemplarer Tryk: Nofoprint Design: finnnygaard.com Redaktionen afsluttet: 8. september 2008.