STUDIEORDNING for. Kommunikation. Arbejdslivsstudiér CAND.COMM. ROSKILDE Ui1IVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDNING for.. Kommunikation og Arbejdslivsstudiér CAND.COMM ROSKILDE Ui1IVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fæltesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. lkrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannetsen cand.comm. i Kommunikation og Arbejdstivsstudier er en tværfagtig uddannelse, som består af studier at to setvstændige fag, hvoraf Kommunikation udgør fag i ogarbejdstivsstudier udgør fag Formål. FormåLet med kombinationskandidatuddannetsen cand.comm. i Kommunikation og Arbejdslivsstudier er at videreudvikte den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for teoretisk og praktisk kendskab tit vilkårene for strategisk kommunikation i en faglig kontekst tit forskettige måtgrupper herunder intern og ekstern kommunikation i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, suppteret med viden, færdigheder og kompetencer fra faget Arbejdstivsstudier, dvs. sociale, kutturette, sundhedsmæssige og psykotogiske probtemstittinger i arbejdstivet. Kombinationsuddannetsen er tilrettelagt med særtigt henblik pà at kvatificere tit arbejde inden for funktioner som kommunikationsmedarbejder i institutioner, virksomheder og foreninger og som kommunikationsrådgiver, herunder setvstændig virksomhed, med henblik på strategisk kommunikation og information, der indebærer formidting at viden tit retevante måtgrupper og vidensdeting mettem retevante aktører. Kombinationen med Arbejdstivsstudier giver særtige forudsætninger for at arbejde med strategisk kommunikation og information, der kræver kendskab tit psykisk arbejdsmitjø, uddannetse, rehabititering, fasthotdetse, udvikling og trivset i arbejdstivet. Kombinationskandidatuddannetsen skat endvidere give kandidaten fagtige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannetse. UddanneLsen udbydes på dansk, med enkelte studieetementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofit Kombinationskandidatuddannetsen cand.comm. i kompetencer: Kommunikation ogarbejdstivsstudier giver den studerende følgende Viden: Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder samt praktisk orienteret viden om ptantægning og titrettetæggetse at kommunikationsmateriate og kommunikations- og informations-processer tit udvatgte måtgrupper og mettem forskellige aktører Forskningsbaseret viden om de medieformer, der anvendes i strategisk kommunikation, herunder typiske fremstittingsformer og tekniske forudsætninger Viden om fremstittingsmæssige og æstetiske probtemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en fagtig kontekst, herunder probtemer, som i særtig grad knytter sig tit den etter de forudsatte måtgrupper Viden om vitkår og kontekst for strategisk kommunikation i og fra institutioner, virksomheder og foreninger Forskningsbaseret indsigt i samfundsmæssige, organisatoriske, sociat- og individpsykotogiske aspekter at arbejdet som en afgørende menneskelig aktivitet Forskningsbaseret viden om forskellige reguteringsformer og deres anvendetse i forhold tit arbejdstiv, arbejdsmiljø og trivsel Indsigt i og forskningsbaseret viden om forandringer og forandringsprocesser i arbejdstivet med særtigt henbtik på deltagelse og medarbejderinvotverende metoder Indsigt i teorier, metoder og resuttater fra den internationale forskningsfront i arbejdstivsforskningen Færdigheder: Kan ptantægge, udarbejde og vurdere strategisk kommunikation i en fagtig kontekst, både som produkter og som processer Kan tage ansvar for ptantægning og vatg at metoder tit empiriske undersøgetser at brugerne og at virkningen af strategisk kommunikation 3

4 Kan vurdere retevansen af en given kommunikationsindsats i forhold til indsatsens mål. Kan analysere og formulere avancerede kommunikationsrelevante problemstillinger kommunikationsfaglige termer Kan udtrykke sig på et idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på en måde der er tilpasset målgruppen for en kommunikationsindsats Kan formidle forskningsbaseret viden om kommunikation og kan diskutere professionelle problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Kan udvælge og anvende relevante teorier og metoder til analyse at arbejdslivsproblemstillinger samt filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger Kan undersøge, analysere og løsningsudvikle på arbejdslivsproblemstillinger Kan planlægge, gennemføre og evaluere forandringsprocesser i arbejdslivet Kan foretage etisk begrundede valg at metoder og redskaber i omgangen med arbejdslivets aktører Kan kritisk vurdere ny forskningsbaserede teorier, metoder og resultater inden for arbejdslivet Dokumenterer færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset problemstilling inden for fagområderne. Kan analysere og formulere avancerede kommunikationsrelevante problemstillinger i kommunikationsfaglige termer Kompetencer: Kan selvstændigt planlægge, gennemføre og vurdere en undersøgelse at en kommunikationsfaglig problemstilling med anvendelse af fagområdets nyeste viden og etablerede teorier, metoder og praksis Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser i de former, der arbejdes med i uddannelsen, samt indgå i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter Kan rådgive institutioners, virksomheders og foreningers ledelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet Kan arbejde på en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis Kan styre arbejds- og udviktingssituationer, der er komplekse og uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Kan indgå i et praksisfællesskab af fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de ovriges viden, færdigheder og kompetencer Kan indgå i dialog med berørte aktører i arbejdsuvet Kan arbejde med arbejdslivsmæssige problemstillinger på et fagligt og kritisk reflekteret grundlag Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for kommunikation og Arbejdslivsstudier, herunder deltagelse i forsknings- og udviklingsarbejde, feks. med henblik på at påbegynde en forskeruddannelse 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det Humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Arbejdslivsstudier hører under det Humanistiske og det Samfundsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.comm. i Kommunikation og Arbejdslivsstudier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.comm. i Kommunikation og Arbejdslivsstudier Master of Arts (MA) in Communication Studies and Working Life Studies 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kommunikationsfagene. 4

5 1.7 Censorkorpstitknytrirng Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design. Uddannelseselementer for ArbejdsUvsstudier hører under censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelsesetementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddanne[se på samme niveau træder i stedet for uddannetseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt tit at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelsesetementer på kandidatniveau, jf. Ka nd i datadgangsbekendtgøretsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig tit at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannetseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens el.ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes tit at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen. 5

6 Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret pra kti kforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bl.a. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt L Speciale F FAGI FAG1 FAG2 FAG2 6ECTS IOECTS 5ECTS IOECTS FAG 2 3OECTS FAG I 3OECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester: Kommunikation For studerende påbegyndt uddannelsen september 2015 eller februar 2016: Et obligatorisk kursus i Interkulturel kommunikation (5 ECTS) Et obligatorisk kursus i Sociokulturel kommunikation (5 ECTS) Et valgfrit kursus (5 ECTS) Et projekt i Strategisk Kommunikation i en faglig kontekst 1(15 ECTS) 6

7 For studerende påbegyndt uddannelsen september 2016 eller senere: Et obligatorisk kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS) Et obligatorisk kursus Interkulturel kommunikation (5 ECTS) Et valgfrit kursus (5 ECTS) Et projekt i Strategisk Kommunikation i en talig kontekst 1(15 ECTS) 2. semester: Arbejdslivsstudier Et kursus i Arbejdslivet (5 ECTS) Et kursus i Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS) Et kursus i Arbejde og subjektivitet (5 ECTS) Et Antologi-klynge-projekt (15 ECTS) 3. semester: Kommunikation og Arbejdslivsstudier. Kommunikation: Et obligatorisk kursus i Public Relation (5 ECTS) Et va(gtrit kursus (10 ECTS) Arbej dslivsstu d i er: Et kursus i Arbejde og reguleringsformer (5 ECTS) Et kursus i Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (10 ECTS) 4. semester: Kommunikation Speciale Det anbefales at et studieophold i udlandet placeres i 3. semester. Der kan kun gennemføres en praktik å 15 ETCS i løbet af kandidatuddannelsen. 5. Uddannelsen 5.]. 1. semester Formål 1. semester har til formål at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden om de problemer, som knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en uddybende behandling at begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling at praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og intormationsprocesser og produktion at intormativt materiale, der sigter mod formidling at viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: For studerende påbegyndt uddannelsen september 2015 eller februar 2016: Et obligatorisk kursus i Interkulturet kommunikation (5 ECTS) Et obligatorisk kursus i Sociokulturel kommunikation (5 ECTS) Et valgtrit kursus (5 ECTS) Et projekt i Strategisk Kommunikation i en faglig kontekst 1(15 ECTS) Projektet kan efter ansøgning hos studienævnet erstattes at en praktikprojektrapport Der kan maks gennemføres én praktik af 15 ECTS i uddannelsen. For studerende påbegyndt uddannelsen september 2016 eller senere: Et obligatorisk kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS) Et obligatorisk kursus i Interkulturel kommunikation (5 ECTS) Et valgtrit kursus (5 ECTS) Et projekt i Strategisk Kommunikation i en faglig kontekst 1(15 ECTS) o Projektet kan efter ansøgning hos studienævnet erstattes at en praktikprojektrapport Der kan maks gennemføres én praktik at 15 ECTS i uddannelsen. Titel Strategisk kommunikation (Kommunikation) 7

8 Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indsigt i og overblik over nye teoretiske og metodiske retninger, der kan bidrage til at forstå betingelserne for strategisk kommunikation Indblik i de komplekse problemer og udfordringer der knytter sig til planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af strategisk kommunikation, i et stadigt skriftende og globalt medielandskab Færdigheder Færdighed i at definere, analysere og evaluere effekten af strategisk kommunikation. Læringsudbytte/.. Færdighed at afdække kommunikationsproblemer, identificere bedommelseskriterier. interessenter og beskrive problemernes art, intensitet, og omfang, samt færdighed i at forklare årsagerne til disse problemer og kortlægge deres mulige konsekvenser. Færdighed i at udvælge og anvende relevante teoretiske og metodiske tilgange til at analyse af organisationers brug af strategisk kommunikation. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for strategisk kommunikation Studiet af strategisk kommunikation handler om, hvordan organisationer og andre aktører arbejder strategisk med deres interne og eksterne kommunikation. Det er en tværfaglig disciplin, der trækker på teorier inden for kommunikation, manage ment, marketing, branding og kultur. I løbet af kurset bliver de studerende introduceret til de centrale teorier, modeller og begreber inden for strategisk kommunikation. Overordnet indhold.. Kurset vil ud over teori ogsa præsentere cases og eksempler fra forskellige typer af organisationer. Målet med kurset er at gøre de studerende i stand til at analysere organisationers og andre aktørers strategiske kommunikationog kommunikative udfordringer, kortlægge interessenters roller og engagement, udvikle strategier for intern og ekstern kommunikation, samt anbefale og planlægge strategiske kommun ikatio nsti Itag. Undervisnings- og arbejdsform Kurset kan bestå af en blanding af forelæsninger, diskussioner, peer feedback og øvelser (bl.a.som hjemmearbejde i grupper). Det er organiseret omkring en række temaer som fastlægges i kursusplanen for det konkrete kursus. Emaerne for det aktuelle kursusudbud vil fremga ved kursets start Prøveform En individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å trykenheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. De nærmere krav til den skriftlige hjemmeopgave fastlægges i den konkrete kursusplan ved kursets start. Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusafstut ningen. 8

9 Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Tidsmæssig placering Individuel Alle 7-trins-skalaen Ingen Ved kursusafslutning Titel Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering interkutturel kommunikation (Kommunikation) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om grundlæggende teorier inden for interkulturel kommunikation, herunder post-kolonialisme, hvidhedsstudier, kønsstudier, og disability studies Indsigt i hvordan kultur, race/etnicitet, køn og magt konstrueres og fastholdes i forskellige kommunikationsformer Færdigheder Færdighed i at analysere eksisterende kommunikationsprodukter (kampagner, nyheder, politiske udspil, film, mv.) samt forskellige kommunikationsgenrer (visuelle, verbale og skriftlige) ud fra en kritisk Læringsudbytte/ interkulturel optik bedømmelseskriterier Færdighed i at formidle analytiske og teoretiske indsigter i relation til specifikke interkulturelle problemstillinger til såvel fagfæller som ikkefagfæller Færdighed i at kunne udvikle nye kommunikationsformer, som er mere inkluderende og interkulturelle Færdighed i at kunne anvise og anbefale veje at gå i forhold tit de specifikke udfordringer omkring interkulturel kommunikation i et mangfoldigt, globalt og medialiseret samfund Kompetencer Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering indenfor interkulturel kommunikation Kurset sigter mod at give den studerende en grundlæggende akademisk indsigt og kompetence i interkulturel kommunikation samtidigt med, at den studerende bliver i stand til at omsætte den faglige viden til praktisk kommunikation. Der arbejdes derfor gennem kurset kontinuerligt med at omsætte teorierne og den abstrakte viden på nutidige medier, hændelser og konkrete begivenheder, så den studerende både bliver i stand tit kritisk at analysere sin omverden og får styrket sine egne interkulturelle kompetencer. Overordnet indhold Kurset indledes med en indføring i begreberne kultur og interkutturel kommunikation. Herefter arbejdes der med en række centrale teoretiske tekster, der giver en baggrundsforståelse og kendskab til grundlæggende teorier inden for bla. kønsteorier (queer teori og maskulinitetsstudier), post-kolonialisme, critical racestudies, hvidhedsstudier, disability studier mv.. Denne viden er central for at kunne analysere, producere og arbejde frugtbart med kultur, race/etnicitet, køn, klasse, magt, inklusion, eksklusion, diskrimination, repræsentation og kommunikation. Kurset i Interkulturel kommunikation er praksis-orienteret, hvilket vil sige, at kommunikationen, med alt hvad den medfører, finder sted i konkrete situationer 9

10 og og medieprodukter. Det er i selve interviewet, selve kampagnen, selve tv-udsen delsen, at meninger dannes og betydninger skabes. Kurset vil derfor belyse helt konkrete situationer/medieprodukter og se på, hvordan race/etnicitet, køn, klasse, handicap mv. spiller ind den konkrete praksis hvordan praksis kan forbedres. Vi spørger løbende: Hvilken kommunikation inkluderer og ekskluderer hvem, hvad og hvordan?. Undervisnings- og arbejdsform Kurset består af en blanding at forelæsninger og øvelser, bla. øvelser hvor den studerende skal arbejde analytisk og praktisk med at udvikle nye kommunikationsprodukter. De studerende skal kunne læse videnskabelige tekster på engelsk. Prøveform En individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å trykenheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdstortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusafslut ningen. Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Individuel 7-trins-skalaen Ingen TiteL Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Socioku[turel kommunikation (Kommunikation) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indsigt og overblik over en række sociokulturelle teorier, der kan bidrage til at analysere betydnings-, og dermed magtskabende, processer Dybtgående indblik i de problemer, der fra et repræsentationsperspektiv knytter sig til mediers og institutioners kommunikation Viden om analytiske begreber, som giver de studerende adgang til at forstå og sætte spørgsmålstegn til forholdet mellem sprog, diskurs og social praksis Færdigheder Kan analysere og evaluere kommunikation i relation til spørgsmål om re-præsentation, diskurser, sociale relationer og magt, herunder beskrive magtforhold og de komplekse problemstillinger, der knytter sig til magt og kommunikation. Kan afdække kommunikationsprocesser som både konstituerede og konstituerende og have øget opmærksomhed på de forhold og eventuelleproblemer, der opstårmeltem interessenterne i specifikke kommunikationssituationer Kan udvælge og anvende teoretiske metodiske tilgange, som åbner for forståelse at kommunikationsprocesser som politisk, kulturelt og socialt situeredesamt reflektere over og videreudvikleteoriers og metoders betydning i praksis Kan ræsonnere over begrænsningerne i anvendte teorier og metoder, samt kritisk reflektere over vidensproducentens position. 10

11 Opbygger en værktøjskasse af teorier, begreber og teknikker rettet mod at analysere tegn, menneskelige interaktioner og billeder i institutioners og mediers kommunikation. Kompetencer Kan selvstændigt identificere og analysere empiriske cases i relation til teo-rier om magt, kultur, sociale relationer og repræsentation. Kan selvstændigt og i samarbejde med andre udvikle institutioners og me-diers repræsentationer og kommunikationspraksisser og ved hvordan alternative kommunikationsprodukter kan udvikles. Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for sociokulturel kommunikation. Kommunikation er aldrig en uskyldig praksis. Den konstitueres og skabes konti nuerligt i dialoger mellem mennesker, tekster og praksisser, som vi ofte tager for givet. Bestemte normer og forestillinger om verden (re)produceres gennem institutioners og mediers repræsentationer, der som oftest etablerer sig som al men accepteret viden, uden at vi lægger mærke til hvordan. undervisningen undersøges, hvorledes betydning bliver tit i levende kommunikative processer og gennem repræsentation, hvor forskellige diskurser og magt manifesterer sig i hverdagens praksisser. Der er fokus på, hvordan kommunikation er konstituerende og hvorledes konstituering foregår, og det undersøges hvordan betydningsdannelse foregår i menneskelige interaktioner, i Overordnet indhold. medieproduktioner, mødet mellem tekster. Kurset etablerer forbindelser mellem den måde, betydninger bliver til i det samfundsmæssige mikro- og makroniveau. Herunder forbindelser til de betydninger som det eksisterende medietandskab med medieinstitutioner og medieorganisationer har for den eksisterende repræsentation. Der præsenteres og sammenlignes en række teoretiske tilgange til sociokutturelle analyser. De teoretiske og metodiske tilgange bruges feks til at undersøge, hvordan medietekster fanger vores opmærksomhed og får os overbevist. Kurset kommer ind på forholdet mellem personlige, kulturelle og sociale sfærer og på, hvorledes sanser og affekt påvirker betydningsdannetse. Undervisnings- og arbejdsform Kurset veksler mellem teori, metode, analyse og praktiske opgaver. Det inktu derer forskellige øvelser, hvor de studerende arbejder aktivt analytisk med de forskellige empiriske cases. En individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normatsider å trykenheder (inkl, mellemrum). Forside, indhoidsfortegnetse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Prøveform I opgaven skal den studerende inddrage mindst 2 tekster fra kursuslitteraturen og demonstrere evnen til at kunne analysere en selvvalgt case med klare metodevalg og et klart ariatysedesign. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusafslut ningen. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ingen Tt i e [ Kursus med hovedvægten på viden, teori og research-metoder (Kommunikation) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk 11

12 anvendes til undersøgelse at emneområdet Færdigheder Læringsudbytte/ Færdigheder at i analysere en konkret problemstilling i begreber og termer at relevans for emneområdet Viden om et afgrænset emneområde inden for kommunikation, Kendskab til aktuelle og centrale teorier samt kommunikationsfaglige information og medier, herunder viden om aktuelle metoder som kan Viden ECTS-normering 5 ECTS De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. bedømmelseskriterier Viden Læringsudbytte/ ECTS-normering 5 ECTS udbydes i det aktuelle semester, fremgår at <kursus.ruc.dk>. produktion, lydproduktion eller anden audio-visuel produktion. De kurser, som med powerpoint -støtte, produktion og præsentation at en poster, video Valgfrit kursus Undervisningssprog Dansk Seneste ændring 1september 2016 Titel Værkstedskursus med mundtlig prøve (Kommunikation) Censur Ingen Bedømmelse 7-trins-skalaen Hjælpemidler til eksamen Alle Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel kursusafslutning. Den skriftlige hjemmeopgave afleveres oonline senest en uge efter Prøveform eventuelle bilag medregnes ikke. En individuel bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å trykenheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og Der forventes aktiv deltagelse i undervisningen. Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg Undervisnings- og arbejdsform og forberedelse hjemme, bla. form i afhjemmeopgaver. søgelsesmetoder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder. Overordnet indhold faglig kontekst, herunder præsentation og diskussion begreber, teorier og under om et afgrænset emneområde at relevans for kommunikation og information i en Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning at viden specialisering i arbejdet inden for emneområdet kommunikationsfaglig problemstilling kommunikationsfaglige problemstilling Kompetencer Færdigheder i anvendelse af relevant teori på en konkret Færdigheder i anvendelse af relevante metoder til undersøgelse at den Kompetence til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og T ype Der vil være tale om kurser som feks. mundtlig retorik, mundtlig præsentation bedømmelseskriterier kommunikationsfaglige termer 12 Type Valgfrit kursus

13 . Hoidundervisning: Viden om et afgrænset udsnit at relevant faglitteratur og praktiske metoder,, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medie Færdigheder Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieprodukt til specifikke målgrupper. Færdighed i at arbejde pâ en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig tit kommunikation af viden til forskellige målgrupper. Kompetencer Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion at praktiske metoder og medier, som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning at de nødven Overordnet indhold dige tærdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder og deres anvendelse i praksis. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne ga til. eksamen en blanding at læreroptæg, diskussion, øvelser, studeriteroplæg og forberedelse hjemme, bla. form at hjemmeopgaver. Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % af undervisningen. Aktiv deltagelse indebærer f.eks. deltagelse i diskussioner og øvelser, udarbejdelse og fremtæg-gelse af opgaver, studenteroplæg og lign. De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af kursets, indhold og mal, og fremgar af beskrivelsen af det konkrete kursus i Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges et eksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med mundtlig prøve det efterfølgende semester Prøveformen er en mundtlig prøve hvori der indgår en mundtlig præstation som kan omfatte et produkt (poster, powerpoint -præsentation eller lign) med kritisk refleksion og efterfølgende diskussion, eller fremlæggelse af en produktion med kritisk refleksion og efterfølgende diskussion. Prøveform. Prøveformen skal muliggøre en individuel bedømmelse af den enkelte studerende. Prøven har en varighed af 30 min, inkl. votering Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Individuel 7-trins-skalaen Ingen Titel Værkstedskursus med skrifttig prøve (Kommunikation) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk Valgfrit kursus Type ECTS-normering Der vil være tale om kurser som f.eks. Journalistisk formidling, Akademisk skrivning, Udforming og tilrettelæggelse af foldere, pjecer, plakater og lign. Web-formidling Digital publicering og lign. De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS 13

14 Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Viden Viden om et afgrænset udsnit af relevant faglitteratur og praktiske metoder, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medie Færdigheder Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieprodukt til specifikke malgrupper,. Færdighed i at arbejde pa en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis. Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig til kommunikation af viden til forskellige målgrupper. Kompetencer Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder og medier som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning at de nødven Overordnet indhold dige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder og deres anvendelse i praksis. Undervisnings- og arbejdsform Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroptæg og forberedelse hjemme, bl.a. i form at hjemmeopgaver. Forudsætninger for at kunne ga til. eksamen Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % af undervisningen. Aktiv deltagelse indebærer f.eks. deltagelse i diskussioner og øvelser, udarbejdelse og fremlæg-gelse af opgaver, studenteroplæg og lign. De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af kursets, indhold og mal, og fremgar af beskrivelsen at det konkrete kursus i Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges et eksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med skriftlig prøve det efterfølgende semester Prøveform Prøveformen er en individuel skriftlig prøve (hjemmeopgave), hvori der indgår et eller flere skriftbaserede produkter (journalistiske artikler, faglige artikler,foldere, pjecer, plakater, web-sider mv.) suppleret med en kortfattet kritisk refleksion over arbejdets mål og resultat på i alt 5 normalsider å trykenheder (inkl. Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og de fremlagte produkter medregnes ikke. Den skriftlige hjemmeopgave afleveres i online senest en uge efter k u rsu sa fs lutn ingen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Ingen Titel Type ECTS-normering Projekt i strategisk kommunikation i en faglig kontekst I (Kommunikation) Projekt 15 ECTS 14

15 Viden Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske pro-blemer og muligheder, der knytter sig til strategisk kommunikation en faglig kontekst i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, tit udvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligt henblik på planlægning og tilrettelæggelse af kommunikationsmateriate og/eller kommunikations- og informationsprocesser Forskningsbaseret viden om og evne til at reflektere på et højt teoretisk niveau over kommunikation og information som samfundsmæssig og kulturel aktivitet Teoretisk og praktisk viden om fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst, herunder problemer, der i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper Færdigheder Skal demonstrere beherskelse at begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling at praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og Læringsudbytte/ informationsprocesser og/eller produktion af kommunikationsmateriate bedømmelseskriterier Skal kunne planlægge, designe og vurdere et produkt, der sigter mod kommunikation at viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper Skal kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikations eller informationsproces, der sigter mod formidling at eller kommunikation om viden til en eller flere nærmere afgrænsede må[grupper eller mellem forskellige aktørgrupper Skal kunne foretage empiriske målgruppeanalyser og afprøvning med brugere af et eller flere formidtingsprodukter, dele at produkter og/eller kommunikations- og informationsaktiviteter Kompetencer Skat selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser samt indgå i produktionshold i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter Skat kunne rådgive virksomheders og foreningers tedelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet Skal kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigelige kommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nye løs nin gs modeller Skat selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering inden for kommunikationsområdet Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Projekt om et selvvalgt problem i relation tit strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende i overensstemmelse med kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer som studienævnet har fastsat, Projektet kan være overvejende teoretisk eller indeholde et eller flere eksempler på planlægning, gennemførelse og vurdering at en selvstændig produktion, eller selvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af en kommuni kationsproces. Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men studiele døren kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. Projektet afsluttes med udarbejdelsen af en skriftlig projektrapport. 15

16 Projektrapporten har et anbefalet omfang på 45 normalsider, dog maksimalt 60 sider. En normalside er trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholds fortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation af en proces, er det anbefalede omfang af den skriftlige rapport 30 normalsider og maksimalt 45 sider. Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skal rapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelser i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering af produk tet/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet. Projektrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, littera turhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse af en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til projektets indhold og form. I produktioner, der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på, at den sproglige fremstilling svarer til kommunikationens indhold og formål, her under målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav med hensyn til grammatik og retskrivning henholdsvis udtale. Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt projektrapporten og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumentation). Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til. det fælles projekt og for at vise deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Prøveform Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af den fælles projektrapport mv. og den mundtlige præstation. Gruppeprove eller individuel prøve Gruppeprøve Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: i eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studielederen beslutte at gruppen opdeles. Hvis de eksamineres samlet, tillægges 15 min, for hver yderligere studerende. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern 16

17 TiteL Type ECTS-normering Projektorienteret praktikforløb (Kommunikation) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Skal opnå viden om og kunne identificere, hvordan kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis Skal kunne reflektere over, hvordan valg af forskellige analyse- og/eller kommunikationsstrategier kan få betydning for opgaveløsningen Skal kunne udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellem kommunikationsfagets teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis Skal kunne identificere kommunikationsfaglige problemstillinger i konkrete praksissammenhænge, og få indsigt i, hvordan den organisatoriske og ressourcemæssige kontekst har betydning for opgaveløsningen Færdigheder Skal kunne anvende og vurdere kommunikationsfagets metoder til at producere, vælge og beskrive empiri, herunder reflektere over egen rolle i frembringelse af analysemateriale Læringsudbytte/ Skal kunne beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete bedømmelseskriterier praktiske prob[emstillinger ved hjælp af kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder Skal kunne vurdere og opstille ændringsforslag til konkret praksis på baggrund af teoretisk og analytisk baseret viden Skal kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation og diskutere professionelle kommunikationsproblemstillinger på et videnskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister Kompetence Skal kunne reflektere over nødvendige kommunikationsfaglige kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af konkrete p ra ksiso pgaver/-p ro blemsti Ih nger Skal kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmåhene for modulet, herunder hvordan egne handlinger i praktikforløbet i samspil med de organisatoriske vilkår på praktikstedet fik betydning for faglig og social involvering Skal kunne evaluere og reflektere over, hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger Gennemførelse af praktik på en fagligt relevant arbejdsplads med henblik på førstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og med henblik på nærmere erfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold i uddannelsen. Det anbefales stærkt, at studerende, der har praktik på 1. semester (fag 1) eller andet semester (fag 2) vælger at bruge semesterets valgkursus på det Overordnet indhold.,, praktikunderstøttende kursus Kommunikation i praksis (værkstedskursus med mundtlig eksamen). På kurset får den studerende klædt på til at skrive praktikrapporten og vejledning heri. Tages praktik på 3.semester anbefales det, at den studerende deltager i kursusgangene, selvom de ikke kan få ECTS point for det, fordi det understøtter p roj e kta rbejdet. Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten. Undervisnings- og arbejdsform... I forbindelse med praktikforløbet tilbyder Kommunikation et praktikunderstøttende kursus. Gennem aftale med praktikstedet sikres det, at den 17

18 studerende har mulighed for at følge dette kursus. tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer af de problemstillinger, vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig læring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellem praksis og forskning på området. Hvis der er flere studerende i samme praktikforløb, kan de udarbejde en fælles praktikrapport. Praktikrapporten skal være mellem normalsider. En normalside er trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og! eller processer. Dette kan have karakter af en portfolio med produkter og/eller beskrivelser af processer, der er blevet arbejdet med i det projektorienterede praktikforløb. Praktikrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, littera turhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse af en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til projektets indhold og form. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en praktikrapport og eventuelt supple rende materiale (produkt eller procesdokumention). Under prøven afsættes op til 5 min, til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i praktikforlobet og praktikrapporten. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Prøveform Under eksaminationen skal det sikres eksaminanden får mulighed for at demon strere sit kendskab til praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 15 minutter for hver yderligere studerende. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten mv. og den mundt lige præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern 18

19 i seme5ter Formål 2. semester har til formål at give den studerende indsigt i arbejdets udvikling og dets betydning for medarbejdere, virksomhed og samfund. Dette omfatter studier i aktuelle samfundsmæssige, sociale, kulturelle og arbejdsmiljømæssige problemstitlinger i arbejdslivet, og giver en forståelse af organisatoriske, ledelsesmæssige forhold, samt af betydningen af mening, faglighed og læring i arbejdslivet. Semesteret har særlig fokus på den studerendes viden om teorier og metoder til forandring og udvikling af virksomheder, der forbedrer arbejdsforholdene, og hvor involvering og demokratisering er centrale pejlemærker. Formålet er at gøre de studerende i stand til at deltage i, udvikle og facilitere forandringsprocesser på en refleksiv måde. Uddannelsesefementer i 2. semester Semesteret omfatter: Et kursus i Arbejdslivet (5 ECTS) Et kursus i Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS) Et kursus i Arbejde og subjektivitet (5 ECTS) Et Antologi-klynge-projekt (15 ECTS) TiteL Type ECTS-normering Arbejds[ivet (Arbejdshvsstudier) Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende opnår viden om, hvilken rolle arbejdet spiller i menneskers liv afhængigt af tid, rum og samfundsmæssig placering. Den studerende får indsigt i centrale organ isationsteoretiske positioner, og hvad de betyder i forhold til forståelsen af organisatoriske relationer mellem mennesker med særligt fokus på magt og kontrol, samt mulighederne for at beskæftige sig forandringsorienteret med disse aspekter af arbejdet. Den studerende opnår kendskab til nogle af de aktuelle, centrale institutionelle forudsætninger på arbejdsmarkedet og udviklingstræk i arbejdslivet, og indsigt i nogle af deres konsekvenser for individer, organisationer og samfund. Færdigheder Læringsudbytte/. Den studerende bliver i stand til at udpege, analysere og vurdere bedømmetseskriterier.... organisatoriske forhold, der har betydning for arbejdslivets udvikling, samt medarbejdere og lederes indbyrdes relationer. Den studerende opnår færdigheder i at anvende relevant viden, teorier og metoder til at beskrive og udvikle løsningsforslag i forhold til problemstillinger knyttet til aktuelle udviklinger i arbejdslivet. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig aktivt og kritisk til udviklingen i arbejdslivet. Den studerende kan, på et reflekteret grundlag, indgå aktivt i diskussioner vedrørende organisatoriske forholds betydning i praksis og den forbindelse forholde sig til institutionelle, relationelle og indflyde[sesmæssige aspekter heraf; og dette på en måde, der gør det muligt, at forandre på forholdene på inktuderende vis. Overordnet indhold. Kurset introducerer til arbejdslivet som en central arena for mennesket, hvad arbejdet og arbejdsbegrebet har betydet historisk, og hvad det betyder i dag, og hvilke forskydninger, der sker i arbejdet med udviklingen fra industri- til videnssamfund. 19

20 Kurset har fokus på arbejdet som en praktisk og principielt altid social aktivitet, der oftest foregår i en organisatorisk sammenhæng. Med en organisationsteoretisk tilgang lægges der vægt på arbejdets relationelle aspekter med særligt blik for betydningen af magt, kontrol, ledelse og indflydelse. Aktuelle udviklingstræks betydning for arbejdet og de arbejdendes livsvilkår diskuteres. Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og fælles diskussioner af kursuslitteraturen. Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af de kursusansvarlige (fx ved udlevering af guidende læsespørgsmål). Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Prøveform Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, [itteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse at opgaven. Dette er det andet eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern TiteL Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterter. Arbejde og forandririgsmetoder (ArbejdsLivsstud jer) Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, forstå og identificere individuelle og organisatoriske problemstillinger i forhold til forandringer. Den studerende opnår forskningsbaseret viden om forandringsprocessers betingelser, gennemførelse og konsekvenser for deltagere, arbejdspladsen i sin helhed og samfundet generelt.,. Den studerende vil opna viden om aktionsforskning som en. forandringsorienteret akademisk praksis. Den studerende får kendskab til arbejdslivets centrale forandringsaktører og institutioner og dermed forskelle mellem, hvorvidt forandringerne initieres af virksomhederne selv eller eksterne aktorer som konsulenter, arbejdsmarkedsorganisationer, myndigheder eller som netværk med mange aktører. Færdigheder 20

21 Den studerende vil være i stand tit at indgå i diatog med arbejdsptadser om ønskede forandringer, og være i stand tit at udarbejde forstag til gennemførelse af konkrete forandringsprocesser. Den studerende mestrer planlægning, facititering, gennemførelse og opføtgning i forhotd tit forandringsprocesser i arbejdstivet på grundlag af videnskabelige teorier og metoder. Den studerende kan reflektere over brugen af og give en etisk begrundetse for metodevatg. Kompetencer Den studerende kan efter afstuttet kursus anvende sin viden tit at indgå aktivt og setvstændigt i forandringsprocesser i organisationer og virksomheder. Den studerende btiver i stand til, på et videnskabeligt og reftekteret grundlag, at tøsningsudvikle på problemstiltinger relateret tit arbejdstivet og arbejdets organisering. Den studerende kan reflektere kritisk over forandringers betydning for mennesker og organisationer og indgå i dialog med andre aktører i forandringsprocesser. Overordnet indhotd Kurset har til formål at give den studerende et overblik over og kendskab tit grundlag og dynamik i forskeltige metoder med henbtik på at indgå i forandringsprocesser i arbejdstivet. Kursets særlige profit er, at der arbejdes såvel med teoriundervisning, som med praktiske øvetser i facititering/ forandringstedetse. Der tægges vægt på at den studerende teoretisk og praktisk opnår kendskab til forskeltige aktionsforskningsmetoder, facititering af organisationsudvikting og forandringstedetses-teknikker. De studerende introduceres mere grundigt til 2-5 forsketlige metoder, der i særlig grad tægger vægt på medarbejderinddragelse i forandringsprocessen (fx fremtidsværksteder og historieværksteder). Der vil ske en oplæring i anvendetse af disse metoder. På grund at kursets praktiske øvelsesaspekt gennemføres det som hetdagskurser. Undervisnings- og arbejdsform De studerende indgår som aktive deltagere i praktiske øvetser i facititering/ forandringstedelse. Prøveform. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende dettagetse. Regetmæssig dettagelse defineres som 80 % fremmøde tit kursets undervisning. Der kan indgå skrifttige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv dettagelse i oplæg, øvetser og fæltes diskussioner. etler En essay-opgave, der omfatter hete kursustitteraturen på minimum 8 og maksimatt 12 af 2400 anslag (inkl. mettemrum) pr. side, inktusiv forside,. ndhotdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage tit at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ved omprøve skat den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det andet eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern Titel. Type Arbejde og subjektivitet (Arbejdsl.ivsstudier) Obligatorisk kursus 21

22 i ECTS-normering 5 ECTS Viden Den studerende opnår indsigt i forskellige (videnskabs)teoretiske tilgange til forståelse og analyse at problemstiltinger relateret til forholdet mellem arbejde og subjektivitet. Fokus rettes mod samtidsaktuelle diskussioner af mening i arbejdet og betydningen af faglighed som kilde til og identitets- og meningsdannelsesprocesser i a rbej dslivet. Den studerende opnår indsigt i, hvordan forskellige tilgange adresserer tiltag mod organisations- og medarbejderudvikling på forskellige måder praksis. Færdighed er Den studerende bliver i stand til at arbejde med analyse og udvikling i relation til faglighedens rolle i moderne organisationers udviklingsarbejde, herunder med fokus på kompetenceudvikting at Læringsudbytte! medarbejdere på forskellige niveauer i arbejdslivet, samt i relation til de bedømmetseskriterier faglige organisationers tilgang til faglighedsunderstøttende interesseva retagelse. Den studerende kan på et reflekteret, videnskabeligt grundlag, arbejde handlingsrettet med problemstiwnger knyttet til mål om fremme at faglighed og Læring i arbejdslivet. Den studerende kan formidle betydningen at nye udviklingstiltag og diskutere disse med fel.tets aktører på et reftekteret og videnskabeligt grundlag. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden tit at forholde sig analytisk og kritisk til forskellige former for fagtighedstorståelser og kompetenceudviktingsstrategier i arbejdslivet og dermed på et operationelt plan indgå i samarbejde med andre faglige aktører og beslutningstagere om udvikling af faglighed og Læringsmuligheder i arbejdslivet. Overordnet indhold. I dette kursus gives den studerende teoretisk og praktisk indsigt i spørgsmål vedrørende forholdet mellem arbejde og subjektivitet. Der tokuseres i undervisningens tilrettelæggelse på udfoldelse at teoretiske titgange til forståelse af faglighed, mening i arbejdet, samt forskellige aspekter at læring og kompetenceudvikting i arbejdslivet. Der introduceres til forskellige teoretiske..... positioner og betydningen af disse i relation tit torstaelse at det komplekse samspil mellem organisationsstrukturer, fagtighed og identitets- og meningsdannelsesprocesser i arbejdslivet. Kurset beskæftiger sig endvidere med betydningen heraf i forhold til praksis, t.eks. via konkrete eksempler fra forsknings- og udviklingsarbejde på området. Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og tælles diskussioner at kursuslitteraturen. Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes at de kursusansvarlige (fx ved udlevering af guidende Læsespergsmål). Oplæggene evatueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Prøveform Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 at 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdstortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder 22

23 det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det andet eksamensforsøg. Gruppeprøve ell.er individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern Tite[ Type ECTS-normering Anto[ogi-ktyrige-projekt (Arbejds[ivsstudier) Projekt 15 ECTS Vid en Den studerende kan forstå og identificere metodiske problemstillinger relateret til forandringer på konkrete arbejdspladser. Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, reflektere over individuelle og organisatoriske problemstillinger i forhold til forandringsprocesser. Færdigheder Den studerende bliver i stand til at relatere specifikke problemstillinger i virksomheder og organisationer til et bredere defineret tema. Læringsudbytte/ Den studerende kan formidle forskningsbaseret viden om en konkret bedømmelseskriterier arbejdslivsproblemstilling i et større fagligt fællesskab. Den studerende bliver i stand til at styre komplekst samarbejde i store projektgrupper, som forudsætter komplekse samarbejdsprocesser og anvendelsen af forskellige samarbejdsværktøjer. Kompetence Den studerende kan efter endt projektforløb mestre projektsamarbejde om en kompleks teoretisk eller praktisk problemstilling med en reflekteret og kritisk tilgang. Den studerende kan tage ansvar for egen læring og identificere eget bidrag til det fælles projekt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Projektarbejdet er organiseret som et antologi-klynge-arbejde, hvor klynger pà 8-24 studerende udfærdiger en antologi inden for et bredt arbejdslivsrelateret tema. De studerende forventes at identificere problemstillinger samt at inspirere til løsninger af disse (ved løsningsforslag, facilitering at forandringsprocesser eller lignende). Det tilstræbes at klyngeprojektet relaterer sig til de særlige faglige tilgange, der er knyttet til kombinationsuddannelsen. Der arbejdes i klynger på 8-24 personer. De studerende kan vælge at dele sig op i mindre arbejdsgrupper eller indgå i forskellige samarbejder på tværs at klyngen. Der fastlægges et ugentligt klyngemøde, hvor de studerende giver feedback på hinandens arbejde. Møderne støttes af vejlederen for klyngen. Den studerende skal aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltage ved kursets undervisning og det forventes at de studerende holder oplæg og indgår i øvelser og fælles diskussioner, i det omfang underviseren/-erne forventer og kræver det. Den studerende bedømmes ved en individuel mundtlig prøve. 23

24 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den studerende eksamineres med udgangspunkt i den individuelle synopsis, antologien, og det individuelle oplæg. Den individuelle prøve foregår ved, at den studerende først holder et oplæg af Ca. 5 minutters varighed, og siden eksamineres gennem en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor af 20 minutters varighed. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige antologi, der er udarbejdet af klyngen i fællesskab. Antologien må maksimalt fylde 200 sider med 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Derudover skal den studerende udarbejde en individuel synopsis der maksimalt udgør 2 sider med 2400 anslag, inkl, mellemrum, pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste. Synopsen skat også redegøre for hvilke elementer af antologien, den studerende har bidraget til. Antologiens afleveringsdato er den samme som øvrige projekter. Den individuelle synopsis afleveres 7 dage efter aflevering af antologien. Antologier og synopsis der overstiger det maksimale antal sider vil blive afvist. Ved omprøve kan den studerende blive bedt om at revidere synopsen, og gå til en ny mundtlig prøve på baggrund af synopsis samt antologi, eller gå til en ny mundtlig prøve på baggrund af den eksisterende synopsis samt antologi. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ingen 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Kommunikation og Arbejdstivsstudier. Formål Formål inden for faget Kommunikation 3. semester har til formål at udbygge den studerendes viden om de problemer, som knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og informationsprocesser og produktion af informativt materiale, der sigter mod formidling at viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører. 3. semester har endvidere til formål at give de studerende indsigt i reguleringsmæssige aspekter af arbejdslivet, både på samfundsmæssigt, institutionelt og organisatorisk niveau. På baggrund at international forskning på området gives de studerende et overblik over forskellige reguleringsformer og deres anvendelse nationalt, blandt andet i forhold til det danske arbejdsmarked og regulering af arbejdsmiljofettet. Desuden sigter semesteret på at give de studerende viden om og praktiske erfaringer med forskningsmæssige perspektiver på aktuelle arbejdslivsproblematikker, samt at udvikle deres forståelse af brug af forskningsmetoder, -resultater og formidling. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Kommunikation: Et obligatorisk kursus i Public Relation (5 ECTS) (Fagkursus 2) Et valgfrit kursus (10 ECTS). Kurserne Kommunikation i 3. semester kan efter ansøgning erstattes af et projektorienteret praktikforløb. Arbej dslivsstud ier: 24

25 Va[gfrit kursus: Et kursus i Arbejde og reguleringsformer (5 ECTS) der udbydes som fast kursus på Arbejdslivsstudier og anbefales som en det af uddannelsesforløbet eller 5 ECTS studieaktivitet på øvrige fag på RUC eller anden uddannelsesinstitution. Der skat i tilfælde søges om forhåndsgodkendelse i studienævnet Et kursus i Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (10 ECTS) Kurserne i Arbejdstivsstudier i 3. semester kan efter ansøgning erstattes af et projektorienteret praktikforløb. hvert Der kan maks gennemføres én praktik af 15 ECTS i uddannelsen. Det anbefales at eventuelle studieophold i udlandet placeres i 3. semester. Titel Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering PR Public Relations (Kommunikation) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indsigt i hvilken betydning organisationens offentlighedsarbejde har for dens omdømme og samfundsmæssig legitimitet samt indblik i metodikken bag forskellige omdømme- og imagemålinger Indsigt i nyhedsmediernes logik og praksis Viden om PR-fagets forhold til beslægtede discipliner som CSR, public affairs og issues management Færdigheder Færdighed i at kunne analysere og vurdere en konkret organisations Læringsudbytte/ eller aktørs PR-mæssige udfordringer bedømme[seskriterier Færdighed i at kunne udtænke og anbefale strategiske PR-løsninger på en organisations eller aktørs kommunikative udfordringer i en kompleks kontekst Færdighed i at kunne vurdere effekten af en PR-løsning på organisationens omdømme samt reflektere kritisk og metateoretisk over PR-fagets metoder og praksis Kompetencer Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering indenfor analyse af strategiske PR-løsninger i forbindelse med organisationers offentlighedsarbejde Studiet af PR (public relations) handler om, hvordan organisationer opbygger og vedligeholder relationer til deres omverden med henblik på at opnå samfunds mæssig legitimitet. PR-faget er multidisciplinært og trækker på faglige traditioner inden for både kommunikations-, organisations- og ledelsesteori. Overordnet indhold. I løbet af kurset bliver de studerende introduceret til decentrale teorier, modeller, målemetoder og begreber inden for public relations. De studerende vil få en forståelse for, hvordan organisationer kan arbejde strategisk med deres. omverdensrelationer og omdømme, særligt gennem medierne. Kurset vil ud over teori også præsentere cases og eksempler fra forskellige typer af organisationer og aktører. Målet med kurset er overordnet set, at de studerende skat kunne reflektere kritisk og metateoretisk over PR-disciplinens alsidige og tværfaglige praksis. Dertil skal de studerende sættes i stand til kunne analysere organisationers og andre aktørers omverdensudfordringer samt udtænke strategiske PR-løsninger. Kurset består af en blanding af forelæsninger og øvelser. Det er organiseret Undervisnings- og arbejdsform omkring en række temaer som fastlægges i kursusplanen for det konkrete kursus. 25

26 500 Prøveform Under forløbet læses et pensum på s. De studerende skal kunne læse videnskabelige tekster på engelsk. En individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider à 2400 trykenheder (inkl mellemrum). Forside, indhoidsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusafslut ningen. Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Individuel 7-trins-skalaen Ingen Tt i e [ Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-norme ring Videregående kursus med en blanding af teori, metode og praksis (Kommunikation) Dansk Valgfrit kursus De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. 10 ECTS Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for kommunikation, information og medier, herunder kendskab til gængse praksisformer i relation til emneområdet Viden om aktuelle teorier af relevans for emneområdet herunder kendskab til væsentlige kommunikationsfaglige begreber og termer Viden om aktuelle metoder, som anvendes til undersøgelse af emneområdet Læringsudbytte/ Færdigheder bedømmelseskriterier Færdigheder i anvendelse af relevant teori på en konkret kommunikationsfaglig problemstilling Færdigheder i anvendelse af relevante metoder til undersøgelse af den kommunikationsfaglige problemstilling Færdigheder i at kunne omsætte analyser og viden til en praktisk kommunikationsfaglig sammenhæng Kompetencer Kompetencer til selvstændig videreudvikling og fortsat tæring i relation til emneområdet Overordnet indhold Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning af viden om et afgrænset emneområde af relevans for kommunikation og information i en faglig kontekst, herunder præsentation og diskussion begreber, teorier og under søgelsesmetoder. Hertil kommer øvelser i relevant praksis. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder. Der forventes aktiv deltagelse i kurset Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion,øvelser, studenteroplæg Undervisnings- og arbejdsform. og forberedelse hjemme, bla. i form afhjemmeopgaver. Prøveform En individuel bunden, skriftlig hjemmeopgave på 10 normalsider å tryk enheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Aflevering er senest en uge efter kursusafslutning. 26

27 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite Type ECTS-normering Projektorienteret praktikfor[øb (Kommunikation) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Skal opnå viden om og kunne identificere, hvordan kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis Skal kunne reflektere over, hvordan valg af forskellige analyse- og/eller kommunikationsstrategier kan få betydning for opgaveløsningen Skal kunne udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellem kommunikationsfagets teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis Skal kunne identificere kommunikationsfaglige problemstillinger i konkrete praksissammenhænge, og få indsigt i, hvordan den organisatoriske og ressourcemæssige kontekst har betydning for opgaveløsningen Færdigheder Skal kunne anvende og vurdere kommunikationsfagets metoder tit at producere, vælge og beskrive empiri, herunder reflektere over egen rolle i frembringelse af analysemateriale Læringsudbytte/ Skal kunne beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete bedømmelseskriterier praktiske problemstillinger ved hjælp af kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder Skal kunne vurdere og opstille ændringsforslag til konkret praksis på baggrund at teoretisk og anatytisk baseret viden Skal kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation og diskutere professionelle kommunikationsproblemstillinger på et videnskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer Skal kunne reflektere over nødvendige kommunikationsfaglige kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse at konkrete praksisopgaver/-problemstillinger Skal kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for modulet, herunder hvordan egne handlinger i praktikfor[øbet i samspil med de organisatoriske vilkår på praktikstedet fik betydning for faglig og social involvering Skal kunne evaluere og reflektere over, hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger Overordnet indhold Gennemførelse at praktik pà en fagligt relevant arbejdsplads med henblik på førstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og med henblik på nærmere erfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold i uddanne Is en. Det anbefales stærkt, at studerende, der har praktik på 1. semester (fag 1) eller andet semester (fag 2) vælger at bruge semesterets vaigkursus på det praktikunderstøttende kursus Kommunikation i praksis (værkstedskursus med mundtlig eksamen). På kurset får den studerende klædt på til at skrive praktikrapporten og vejledning heri. 27

28 I Tages praktik på 3.semester anbefales det, at den studerende deltager kursusgangene, selvom de ikke kan få ECTS point for det, fordi det understøtter projektarbejdet. Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten. forbindelse med praktikforløbet tilbyder Kommunikation et praktikunderstøttende kursus. Gennem aftale med praktikstedet sikres det, at den studerende har mulighed for at følge dette kursus. tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer af de problemstillinger, vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig læring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellem praksis og forskning på området. Hvis der er flere studerende i samme praktikforløb, kan de udarbejde en fælles praktikrapport. Undervisnings- og arbejdsform. Praktikrapporten skal være mellem normalsider. En normalside er trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og? eller processer. Dette kan have karakter af en portfolio med produkter og/eller beskrivelser af processer, der er blevet arbejdet med i det projektorienterede praktikforløb. Praktikrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, littera turhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse af en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til projektets indhold og form. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en praktikrapport og eventuelt supple rende materiale (produkt eller procesdokumention). Under prøven afsættes op til 5 min, til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i praktikforløbet og praktikrapporten. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Prøveform Under eksaminationen skal det sikres eksaminanden får mulighed for at demon strere sit kendskab til praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 15 minutter for hver yderligere studerende. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten mv. og den mundt lige præstation. 28

29 Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Anvendel.sesorienteret arbejds[ivsforskning (Arbejds[ivsstud ier) Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Forløbet vil give den studerende dybtgående indsigt i en afgrænset problemstilling i arbejdshvet, og i udvalgte metoder, anvendt i arbejdslivsfo rs kn ing. Færdigheder Den studerende vil udvikle sine færdigheder i at vurdere den. videnskabehge værdi af arbejdslivsforskning, og forløbet vil give den studerende færdigheder i vurdering af forskningsresultater. Kompetencer Den studerende vil blive i stand til at indgå i et samspil med forskning, hvilket vil styrke den studerendes evne til at indgå i analytiske opgaver i praksis. Ligeledes vil forløbet styrke de studerendes forudsætninger for at indgå i en egentlig forskerkarriere. Formålet med forløbet er at give den studerende dybdegående eksemplarisk Overordnet indhold indsigt i arbejdslivsforskningens problemstillinger, metoder og formidling. Herunder forskningens samspil med praksis. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Dette studieforløb gennemføres i relation til 3-5 væsentlige forskningstematiske projekter og områder, som involverer videnskabeligt personale knyttet til ArbejdsLivsstudier. Studienævnet tager Løbende stilling til, hvilke områder og projekter, der skal indgå i forløbet, ud fra den aktuelle forskning ved center for arbejdslivsforskning. For hvert af disse forskningstematiske projekter og områder tilrettelægges et forløb, som de studerende kan vælge imellem. En forsker tæt knyttet til forskningstemaet fungerer som vejleder til hvert af disse forløb. De studerende introduceres til forskningsteamets problemstillinger og foreliggende viden på området, og de studerende skal sætte sig ind i den forskningslitteratur, der kendetegner området. De studerende skal igennem forløbet foretage en videnskabelig kritisk vurdering af de forskningsresultater, der er produceret ved center for arbejdslivsforskning, herunder med undersøgelser af, hvordan væsentlige publikationer på området bidrager med ny viden, samt med vurdering af, hvorledes projektets resultater kan spille sammen med erfaringer og viden i praksis. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner samt individuel skriftlig hjemmeopgave i form af et essay, der maksimalt må fylde 5 til 7 normalsider af 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Den studerende har 7 dage til at besvare opgaven. Essay der overstiger 7 sider med 2400 anslag inktusiv mellemrum vil blive afvist fra bedømmelse. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen pà minimum 8 og maksimalt 14 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage, efter sidste kursusgang, til at besvare opgaven. 29

30 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Ved omprøveprøve kan den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse af opgaven. Dette er det andet eksamensforsøg. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Intern Titel. Type ECTS-normering Arbejde og regu[eringsformer (Arbejds[ivsstudier) Valgkursus 5 ECTS Viden Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, forstå og identificere, hvordan forskellige sider af arbejdslivet reguleres gennem både samfunds- og arbejdsmarkedsmæssige institutioner, arbejdspladsernes organiserng, og former for governance, der i højere grad baserer sig på selvregu[ering. Den studerende får forståelse for betydningen af generelle samfunds- og arbejdsmarkedsmæssige udviklingstræk og aktuelle reguleringstendensers betydning for medarbejdere og organisationer. Færdigheder Den studerende bliver i stand til at mestre analyse at Læringsudbytte/ reguleringstendenser i arbejdstivet og deres betydning for virksomheder, bedømmelseskriterier ansatte og samfund. Den studerende kan formidle betydningen af nye reguleringsformer og diskutere disse med berørte aktører på et reflekteret og videnskabeligt grundlag. Kompetence Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig aktivt og kritisk til forskellige former for regulering i arbejdslivet og dermed indgå i samarbejde med andre faglige aktører og beslutni ngstagere. Den studerende kan, på et reflekteret, videnskabeligt grundlag, policy og løsningsudvikle på problemstillinger i relation til generelle udviklingstræk og aktuelle reguleringsformer knyttet til arbejdslivet. Overordnet indhold. I dette kursus gives den studerende indsigt i den komplekse regulering af forskellige sider at arbejdet: fra arbejdsmarked og arbejdsmiljø til arbejdsorientering og arbejdsidentitet. Kurset giver et overblik over nyere teorier om regulering og styring samt indsigt i aktuelle udviklinger af institutionelle,. sociale, kulturelle og sundhedsmæssige aspekter at arbejdslivet. Kurset behandler bla, temaer som globalisering, inklusion og eksklusion på arbejdsmarkedet, arbejdsmarkedets organisationer og civile bevægelser, stress regulering og selvregulering og employability. Undervisningen gennemføres som en fore[æsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og fælles diskussioner af kursuslitteraturen. Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af de kursusansvarlige (fx ved udlevering at guidende læsespørgsmål). Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige Prøveform opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller 30

31 En essay-opgave, der omfatter hele kursusbtteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven efter sidste kursusgang. Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det andet eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Intern TiteL Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Projektorienteret prakti kforløb (Arbejds[ivsstudier) Projektorienteret praktik 15 ECTS Viden Kendskab til hvordan en beskæftigelsesrelevant organisation fungerer internt. Kendskab til arbejdet i en organisation, der arbejder med et fagligt genstandsområde, der er omfattet af Arbejdslivsstudier. Viden om de praktiske muligheder for at gennemføre opgaver under de særlige betingelser, der eksisterer i en konkret organisation. Færdigheder Den studerende får praktiske færdigheder i at arbejde tværfagligt med sin faglighed og sine kompetencer i samspil med andre fagligheder. Den studerende opnar processuelle færdigheder i at gennemføre.. praktiske opgaver under de mutighedsbetingelser, der eksisterer i en konkret organisatorisk sammenhæng. Kompetencer Den studerende kan efter praktikken deltage aktivt og selvstændigt i løsningen af opgaver i organisationer, hvor fagligheden og kompetencerne fra Arbejdslivsstudier bidrager til at skabe værdi for organisationen. Den studerende vil være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om, hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgave løsning. Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere sine jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med problemstillinger inden for Arbejdslivsstudiers fagfelt og reflektere over sammenhængen mellem fagets teori og praksis. Undervisnings- og arbejdsform. Som hovedregel skaffer den studerende selv et praktiksted. Alle studerende tildeles en praktikvejleder. Der afholdes et formøde med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale, som også vejlederen skal underskrive.. Vejlederen skal vurdere at praktikstedet, og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, er af en sådan karakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. Praktikvejlederen bidrager til at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i 31

32 Prøveform forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i en praktikopgave. Praktikopgaven har karakter af en almindelig projektopgave, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og! eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan evt, også bidrage til vejledningen at den studerende. Mundtlig prøve på baggrund af praktikrapporten. Praktikvejleder eksaminerer den studerende Den mundtlige prøve varer Ca. 30 minutter, og den studerende starter med et 5 minutters oplæg, om de opgaver, der er varetaget i praktikken, og de vigtige læringselementer i praktikken. Den studerende eksamineres efterfølgende i evnen til at foretage en metodisk og teoretiske begrundet refleksion over de opgaver og processer den praktikstuderende har indgået i på praktikstedet. Derudover også i evnen til at reflektere over relationen mellem teori og praksis. Praktikrapportens omfang må maksimalt være 25 sider. En normalside er 2400 anslag inklusiv mellemrum. Praktikrapporter, der overstiger det maksimale omfang, vil blive afvist. Ved ikke bestået kan den studerende blive bedt om at revidere rapporten eller gå til en ny mundtlig prøve på baggrund af den eksisterende rapport. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelse Censur Bestået!lkke bestået Intern semester - specialet Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Kommunikation og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Kommunikations undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige telt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Forskningsbaseret viden om teoretiske, metodiske og praktiske problemer eller muligheder i strategisk kommunikation relateret til institutioner, virksomheder og foreninger og!eller individuelle aktører. Viden om og evne til at reflektere et højt teoretisk niveau over strategisk kommunikation og information som en samfundsmæssig og kulturel aktivitet. Forskningsbaseret viden om formidling at faglig information samt erkendelses- og videnskabsteoretiske problemer, især i tilknytning til formidling at forskning. Forskningsbaseret og praktisk viden om fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation og information i udvalgte medieformer, herunder problemer som i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper. Færdigheder 32

33 Færdigheder at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. Færdighed i at udtrykke sig på et idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, og at udtrykke sig på en måde, der er tilpasset målgruppen for en kommunikationsindsats. Færdighed i at formidle resultatet af en forskningsmæssig indsats til en eller flere relevante målgrupper med anvendelse af medier der er tilpasset målgruppen. Færdighed i at anvende kommunikationsfaglig viden, begreber, teorier, metoder og praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og/eller vurdering af kommunikationsprocesser og produktion af informativt materiale. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgetses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og speciatisering. Kompetencer til selvstændigt kunne planlægge, gennemføre og vurdere en undersøgelse af en kommunikationsfagtig problemstilling med anvendelse at fagområdets nyeste viden og etablerede teorier, metoder og praksis. Kompetencer til på et professionelt niveau at kunne rådgive virksomheders og foreningers ledelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet. Kompetencer til på et professionelt niveau at kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigelige kommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nye løsningsmodel[er. Arbejdsform Planlægning og gennemførelse af et specialeprojekt inden for rammerne af en godkendt opgaveformulering, samt udar bejdelse af en specialeafhandling. Speciateafhandlingen har et anbefalet omfang på 70 sider for 1 studerende, og maksimalt 80 sider. Hvis den er udarbejdet af flere i fællesskab, tillægges 10 sider for hver ekstra studerende. Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og/eller processer. Som et led i specialearbejdet kan de(n) studerende planlægge og (helt eller delvis) gennemføre en egen produktion af et eller flere eksempler på strategisk kommunikation, eller de(n) studerende kan deltage i en produktion tilrettelagt af andre. Når der foreligger et kommunikationsprodukt som er resultatet af de(n) studerendes selvstændige indsats, indgår de kreative og innovative aspekter af det produktive arbejde i den samlede bedømmelse af speciatearbejdet. Som et led i specialearbejdet kan de(n) studerende endvidere planlægge og (helt eller delvis) gennemføre en eller flere kommunikations- og informationsprocesser, som sigter mod strategisk kommunikation, eller de(n) studerende kan deltage i sådanne aktiviteter tilrettelagt at andre. Når der foreligger en sådan aktivitet, som er resultatet af de(n) studerendes selvstændige indsats, indgår de kreative og innovative aspekter af det produktive arbejde i den samlede bedømmelse af specialearbejdet. Aktiviteten skal være dokumenteret på en sådan måde at en bedømmelse heraf er mulig. Særlige krav Specialeafhandtingen skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse af en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til projektets indhold og form. Hvis specialet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skal afhandlingen indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelser i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering af 33

34 I og fastsættes medmindre produktionen/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet. produktioner, der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på, at den sproglige fremstilling svarer til kommunikationens indhold og formål, herunder målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav med hensyn til grammatik og retskrivning henholdsvis udtale. Formidling Som en del af specialeafhandlingen skal de(n) studerende desuden udarbejde en særskilt formidlingsartikel, hvor specialets problemstillinger (eller dele heraf) formidles til en nærmere afgrænset målgruppe. Studienævnet fastsætter nærmere bestemmelser om omfang og udformning af formidlingsartiklen (jf. Bilag). Der afsættes 45 min, per studerende til prøven inkl. votering og tilbagemelding. Bedømmelse Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmetsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedommelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmetsesform. Bedommelsesformen kan gøres afhængig at, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller at en enkelt person. Specialer skrevet at en gruppe, skat det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at tå specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individuatiseringen skat være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret tor de enkelte atsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skat der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen at speciateathandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og tormuteringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 25%. Studienævnet kan dispensere hertra tor studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. regelsamling/uddannelse/ 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for 34

35 at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvætgelses kriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælge lses kriterier: Det undersøges, om det er muligt at dublere kurset. Hvis det ikke er muligt, fordeles de studerende mellem dette kursus og andre kurser med ledige pladser efter lodtrækning 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + i år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregter for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af stud ienævnet. 7.2 KI.ageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (menitankenævnsbekendtgørelsen), Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og nternationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 35

36 Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler Ændringerne at 1. september 2016 træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for Kommunikationsfagene d. 29april 2016 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Kommunikation og Arbejdslivsstudier, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Kommunikation og Arbejdslivsstudier (cand.comm. i Kommunikation og Arbejdslivsstudier). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Kommunikation og Arbejdslivsstudier, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse at din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skat søge optag i løbet at dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannetser Dansk og kommunikation Engelsk og Kommunikation Filosofi og Videnskabsteori og Kommunikation Historie og Kommunikation Pædagogik og Uddannelsesstudier og Kommunikation Kommunikation og Kultur- og Sprogmødestudier Kommunikation og Performance-design Kommunikation og Psykologi Kommunikation og Socialvidenskab Kommunikation og Politik og Administration Kommunikation og Dansk Kommunikation og Engelsk Kommunikation og Filosofi Kommunikation og Historie Kommunikation og Pædagogik og Uddannelsesstudier Kultur- og Sprogmødestudier og Kommunikation Performance-design og Kommunikation Psykologi og Kommunikation 36

37 Erhvervsøkonomi Strategisk Humanistisk-teknotogiske bachetoruddanne[ser Sundhedsfremme og Kommunikation Informatik og Kommunikation Ptan, By, Proces og Kommunikation TekSam og kommunikation Geografi og kommunikation Computer Science og Kommunikation Naturvidenskabetige bache[oruddanne[ser Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabetige bacheloruddannelser Potitik og Administration og Kommunikation Sociatvidenskab og Kommunikation Virksomhedsstudier og Kommunikation Internationate studier og Kommunikation 9.3 Adgangsgivende bache[oruddanne[ser fra andre universiteter Copenhagen Business Schoot (CBS) HA (kom.) virksomhedskommunikation Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Samfundsfag med et af føtgende titvatg (45 ECTS): Sprog og kommunikationsrådgivning Retorik Sprogpsykotogi (skat omfatte sprogpsykotogisk kommunikationsanatyse) Syddansk Universitet (SDU) Erhvervsøkonomi, HA kommunikation Aarhus Universitet (AU) Antropotogi med et af følgende tilvatg (4S ECTS): Retorik JournaListisk formidling Medievidenskab med følgende titvalg: Erhvervsøkonomi (45 ECTS) Gtobatisering og kulturel identitet (45 ECTS) 37

38 Samfundsfag med et af følgende tilvalg (45 ECTS): Retorik Journalistisk formidling Erhvervsøkonomi, HA Communications Management Aalborg Universitet (AAU) Anvendt filosofi med tilvalg/sidefag i Kommunikation og digitale medier (45 ECTS) Samfundsfag med tilvalg/sidefag i Kommunikation og digitale medier (45 ECTS) Kommunikation og Sociale medier Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektsko[en Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fréôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende prof essionsbache[oruddanne[ser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bachel.oruddannel.ser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 38