FoU-projekt: Skrivedidaktik i teknologifaget FOU Projektnummer:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FoU-projekt: Skrivedidaktik i teknologifaget FOU Projektnummer: 127 863"

Transkript

1 FoU-projekt: Skrivedidaktik i teknologifaget FOU Projektnummer: AARHUS TECH Halmstadgade 6, 8200 Århus N

2 Indhold Rammer for projektet... 3 Deltagere i projektet... 3 Projektets indholdsafklaring... 3 Projektets forløb... 4 Øvelser i skrivehandlinger, som understøtter teknologirapportens delelementer... 5 Øvelse 1:... 5 Øvelse 2:... 5 Øvelse 3:... 5 Øvelse 4:... 5 Øvelse 5:... 6 Øvelse 6:... 6 Øvelse Øvelse Øvelse Øvelse Bilag Bilag Bilag Kontakt: AARHUS TECH, Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N att.: studierektor Ivan Lauridsen 2

3 Rammer for projektet Projektnummer: Skrivedidaktik i faget teknologi B teknologirapporten. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af tre teknologilærere og en dansk lærer, som har arbejdet med projektet gennem hele Fagkonsulent i teknologi Peter Larsen har været tæt knyttet til projektet i opstarten, hvor rammerne blev fastlagt. I denne sammenhæng blev det besluttet, at Peter Larsen i samarbejde med opgavekommissionen i teknologi vil angive en skabelon til teknologirapporten, hvorefter projektet blev skåret til, således at gruppen ville beskrive forskellige skrivehandlinger samt fremlægge dette som en idekatalog (se nærmere herom i rapporten). I december 2011 blev der afviklet et faggruppemøde på AARHUS TECH, hvor gruppen præsenterede sit arbejde, og på baggrund af evalueringen her blev materialet finpudset, således at det nu kan udbydes til andre interesserede skoler. I foråret 2012 vil vi tilbyde at komme ud på htx-skoler og præsentere vores arbejde og give input til arbejdet med skrivedidaktik i faget teknologi B. Udbuddet vil foregå i samarbejde med fagkonsulenten i teknologi Peter Larsen. Deltagere i projektet Deltagergruppen i FoU-projektet består af Lisbeth Mølgaard, Teknisk Gymnasium Viby, Jens Aamand Sørensen, Teknisk Gymnasium Christiansbjerg, Hanne Bejder, Teknisk Gymnasium Aarhus Midtby, Dorthe H. Mikkelsen, Teknisk Gymnasium Viby. Projektets indholdsafklaring I begyndelsen af april 2011 holdt gruppen opstartsmøde med Ivan Lauridsen, Studierektor på Teknisk Gymnasium Viby og Peter Larsen, fagkonsulent i teknologi. Her blev der gjort rede for rammerne for projektet. Det var et ønske fra bl.a. fagkonsulentens side, at man med projektet kunne styrke arbejdet med skriftlighed i teknologifaget, dels gennem en fælles tilgang til teknologirapporten som genre på de forskellige skoler, dels gennem arbejdet med skrivehandlinger og stilladsering i forhold til de forskellige dele, som en teknologirapport indeholder. Det blev aftalt, at man først ville søge at finde et mønster for, hvordan teknologirapporter er bygget op på forskellige skoler. Dertil blev der indkaldt forskellige rapportmodeller og eksempler på teknologirapporter fra elever fra forskellige skoler. 3

4 Projektets forløb Gruppen læste rapportmodeller og elevrapporter igennem inden næste møde i gruppen, hvor Ivan Lauridsen og Peter Larsen igen var med. Til dette møde var også Trine Pippi Kræmer, underviser på Sukkertoppen og tidligere tilknyttet Aalborg Universitet og DTU, indbudt. Ved dette møde blev de forskellige strukturer på de læste teknologirapporter diskuteret, og det blev samtidig klart, at det ikke var her gruppen ville koncentrere sit arbejde, da selve formen på en teknologirapport og vejledning heri snarere hører hjemme i opgavekommissionen for teknologi. At en enkeltstående model for en teknologirapport kan være svær, og måske heller ikke altid ønskelig, at opstille, blev også støttet af Trine Pippi Kræmers erfaring omkring rapportskrivning på de videregående uddannelser, hvor der heller ikke er tale om en ensartet genre (bilag 3). Dette betyder på den anden side selvfølgelig ikke, at man ikke skal vejlede og undervise i en struktur på en rapportmodel, som eleverne kan følge. På mødet blev indsatser, som kunne være gavnlige for elevers arbejde og læring omkring det at skrive en teknologirapport, diskuteret, og gruppen valgte derefter at lægge arbejdsindsatsen på det skrivedidaktiske felt. Gruppens opgave blev formuleret således: Udarbejdelse af forslag til skrivehandlinger, som understøtter teknologirapportens delelementer. Det blev ligeledes slået fast at projektets arbejde drejer sig om teknologirapporten på teknologi B. I løbet af forår og efterår 2011 arbejdede gruppen på at opstille forslag til skrivehandlinger, som kan indgå i teknologi på forskellige stadier i undervisningen og forholder sig til forskellige delelementer i en teknologirapport. Som afslutning på gruppens arbejde blev der afholdt et pilotprojekt, hvor nedenstående øvelser blev præsenteret for undervisere i teknologi ved de tre tekniske gymnasier i Aarhus. 4

5 Øvelser i skrivehandlinger, som understøtter teknologirapportens delelementer De følgende ti skriveøvelser, er alle øvelser der stilladserer skriverprocessen i forbindelse med indførelsen af teknologirapporten i teknologi B. Øvelse 1 er tænkt som en øvelse der kan benyttes i idegenereringsfasen. Formålet er at tvinge den enkelte elev til at komme i gang med skriveprocessen tidligt i et projektforløb. Øvelse 1: Et aktuelt tema gennemgås fx Børn og sundhed, CO 2 / eller andet.. Eleverne noterer i grupper tre stikord i forhold til temaet Der formuleres en problemstilling til hvert stikord. Skriv et kort afsnit ( ord) om hver problemstilling Gruppen vælger én problemstilling Argumenter for valg af problemstilling De to næste øvelser skal træne teknologirapportens indledning. Her tænkes indledningen skrevet på baggrund af et udarbejdet problemtræ. De to øvelser træner endvidere det at koble grafik og skemaer med tekst, så disse ikke står alene. Øvelserne kan også ændres til at træne kommentering af fx MEKA-skemaer, produktvurderingsskemaer mm. Øvelse 2: Læreren viser et problemtræ og en sammenhængende indledning side om side, og klassen diskuterer forskelle og ligheder mellem de to udtryk. På baggrund af et problemtræ skal eleverne derefter formulere en sammenhængende indledning, som dækker problemtræets indhold. Eleverne omformulerer med andre ord en grafisk tekst til en indledning bestående af sammenhængende tekst. Øvelse 3: Halvdelen af klassen får udleveret et problemtræ, som de formulerer til en sammenhængende indledning. Halvdelen af klassen får udleveret en sammenhængende indledning, som de laver et problemtræ på baggrund af. Den næste øvelse træner eleverne i at argumentere. Teknologirapport-genren indeholder en række valg som eleven skal foretage og argumentere for, se valgvifte, bilag 1. Øvelse 4 kan derfor udfoldes i en række sammenhænge i et teknologiforløb. Øvelsen bygger på Stephen Toulmins argumentationsmodel, se bilag 2 Øvelse 4: Argumentationsøvelse i forhold til afgrænsning af problemtræ. Eleverne skal argumentere for deres valg. Opstil en påstand for problemstillingen: Fedme blandt børn skyldes mangel på motion: Påstand: Mangel på motion er hovedårsagen til fedme blandt børn. Underbyg med belæg: dokumentation i form af rapporter, undersøgelser, tabeller osv. Formuler problemstillingens hjemmel/underbelæg: den ofte ikke udtalte opfattelse af verden, som gør at vi kan acceptere at en problemstilling er relevant (fx at fedme blandt børn er et stort problem, fordi det nedsætter sundhed, livskvalitet og på længere sigt levealder) Øvelse 5 er en øvelse i at følge teknologifagets faglige diskurs. 5

6 Øvelse 5: Læreren udvælger to eksempler fra en elevrapport med tydelig brud på den faglige diskurs, for eksempel i form af at eleven bruger subjektivt sprog, jeg synes, vi tror, vi mener, du skal. Eleverne omskriver til objektivt sprog. Eksempel: Så gik vi ind i værkstedet og skar en plade ud omskrives til Pladen blev skåret ud. Genren resume kan trænes i øvelse 6 og 7. Øvelse 6: Efter den første rapport laves følgende skriveøvelse i teknologitime. Eleven highlighter begreber/sætninger i sin egen rapport ud fra kernebegreberne: problem, løsning og konsekvenser. Disse begreber/sætninger bruges som skelet til et kort resume af rapportens samlede indhold. Øvelse 7 Man kan gentage resumeøvelsen efter næste rapport, hvor grupperne har skrevet et resume Der dannes responsgrupper: To grupper bytter resume og læser hinandens resume. Grupperne fremlægger indholdet af en anden gruppes resume for denne gruppe. Herved efterprøver man, om resumeet svarer til rapportens indhold, er skrevet i sammenhængende tekst og er modtagerorienteret. De sidste tre øvelser, 8-10, er alle øvelser der skal sikre sammenhæng mellem en problemformulering og en konklusion. Øvelse 8 Ved en rapporttilbagelevering gennemgås to sæt : Et hvor der er sammenhæng mellem problemformulering og konklusion, og et hvor der ikke er. Klassen arbejder fælles med de to sæt nævnt ovenfor, retter og skriver om i fællesskab. Eleverne skal kun arbejde med det sæt, hvor der ikke er sammenhæng, og dermed skabe sammenhæng. Øvelse 9 Den enkelte elev arbejder med at genlæse sin egen problemformulering og konklusion og omskrive konklusionen, så den stemmer overens med/er et svar på problemformuleringen. Omskrivningen kan foregå som elevtid. Øvelse 10 Eleverne læser hinandens omskrevne problemformulering og konklusion og kommenterer sammenhæng. Samspil mellem fag, Bekendtgørelsen for studieområdet Flere af øvelserne kan bruges i samarbejde med dansk og derved opfylde kravet om samspil mellem fagene i bekendtgørelsen for studieområdet: For at styrke elevernes skriftlige færdigheder skal dansk indgå i forløb med andre fag med en skriftlig dimension i både grundforløbet og studieretningsforløbet. Dansk skal indgå i forløb med teknologi i både grundforløbet og studieretningsforløbet. Afsluttende kommentar. Afslutningsvis skal det nævnes, at ikke alle skriveøvelser er afprøvet i praksis og over tid. Det er derfor ikke muligt at lave en egentlig konklusion på, hvorvidt elevernes arbejde med øvelserne bidrager til en bedre skriftlighed. Fra andre fag og andre sammenhænge ved vi dog af erfaring, at arbejdet med stilladsering i undervisningen i skriftlighed viser gode resultater. 6

7 Valgvifter i Teknologifaget Bilag 1 Valget af problemstilling Valget blandt ideforslagene Valget blandt materialemulighederne 7

8 Bilag 2 Opskrift på argumentation Kæden er en slags opskrift på en vellykket argumentation, som er rygraden i en god diskussion. Selve det at argumentere for sine synspunkter er en vigtig disciplin og kompetence i mange fag og situationer. At argumentere vil sige at komme med begrundede synspunkter. I almindelige argumentation i en samtale for eksempel handler det snarere om at overbevise end om at bevise. Stephens Toulmins argumentationsmodel Grundmodel /Underbelæg Udvidet model Påstand: Påstandene i en argumentation er de synspunkter, som vi kan være enige eller uenige om. Belæg: Belæggene er det, afsenderen mener, begrunder hans eller hendes synspunkter. Det er den information, som afsender søger at vinde modtagerens tilslutning med. Belæg skal, for at have en vis gyldighed i en argumentation, ikke (kun) være personlige, men skal også have karakter af at være saglige og hvile på et fælles grundlag. Hjemmel/Underbelæg: Hjemmel/underbelæg er et generelt synspunkt, som oftest deles af afsender og modtager. Det er de ofte ikke udtalte opfattelser af verden, som gør at vi kan acceptere påstanden med de givne belæg. Hvis vi er enige med afsenderen af en påstand eller grundlæggende har en fælles kultur- eller verdensopfattelse, behøver alle belæg ikke være udtalte, men kan netop fungere som underbelæg. 8

9 Styrkemarkør: En styrkemarkør er et ord der bruges til at op- eller nedtone i en diskussion. Styrkemarkører er fx formode, sandsynligvis, måske, fastholde, understrege, med sikkerhed. Gendrivelse: En gendrivelse er at foregribe modtagerens modargument og i sin egen argumentation at indbygge modtagerens uenighed. Når man har styrket sit argument ved hjælp af gendrivelse, skal man komme tilbage til sin hovedpåstand, så gendrivelsen ikke kommer til at stå alene og dermed virke som en selvmodsigelse. Rygdækning: Rygdækning bruges, når modtageren rejser tvivl om hjemlen (det underliggende belæg). Sker det, har afsender behov for at styrke sin argumentation med yderligere dokumentation. Ofte består rygdækningen i at henvise til forskning på området eller lang erfaring. 9

10 Bilag 3 Rapportstruktur på ingeniørstudier på DTU og Aalborg Universitet Trine Pipi Kræmer, PhD M.Sc.Eng. Dette skrift kortlægger rapportopbygning på Aalborg universitets ingeniøruddannelser samt uddannelserne på Danmarks Teknisk Universitet. Jeg tager afsæt i to typer rapporter. Det er rapporter i de naturvidenskabelige fag samt rapporter i de problembaserede fag. 1 Rapporter i de naturvidenskabelige fag Der er mange forskellige rapporter i løbet af ingeniøruddannelserne. De rene naturvidenskabelige fag, som for eksempel kemi og fysik, skriver ofte rapporter, der i opbygningen minder om en videnskabelig artikel. Disse rapporters opbygning varierer lidt mellem ingeniørstudier i Lyngby og Aalborg, men i hovedtræk er strukturen følgende: 1. Indledning, inklusiv præsentation af hypotese eller problemformulering alt efter fagområde. Denne del indeholder generelt mange kilder. 2. Teori, der kort præsenteret de relevante teorier. På højere semestre præsenteres gerne flere teorier og teoretiske diskussioner i relation til det emne rapporten omhandler. Hypotesen eller problemet relateres til disse diskussioner. Denne del indeholder også mange kilder. 3. Metoder, her præsenteres de benyttede metoder. Metodernes deres styrker og svagheder diskuteres, gerne i forhold til andre metoder. Denne del indeholder færre kilder. 4. Resultater, resultaterne af egne undersøgelser præsenteres og analyseres. På højere semestre lægges vægt på evne til at generalisere hensigtsmæssigt og diskutere validiteten af de fundne resultater. Denne del indeholder primært eget empirisk materiale og bearbejdning af det empiriske materiale. 5. Konklusion, der endes altid med en konklusion, der svarer på problemet eller hypotesen og ikke gå længere end der er belæg for. Der optræder ikke noget nyt i konklusionen. 6. Litteraturliste, der lægges stor vægt på brug af kilder. Der skal henvises til kilderne kort i selve teksten og desuden skal kilder angives i fuldstændig form i den samlede litteraturliste til sidst efter et anerkendt referencesystem. De mest brugte referencesystemer er Chicago (tidligere kaldt Harvard) og Vancouver. Chicago metoder referencer i teksten med forfatter og årstal, mens Vancouver bruger forløbende nummerering, se også bilag. 1.1 Refleksioner Denne form er ikke velegnet i en teknologirapport, fordi den problematiserende del ikke har en plads; men der er alligevel en del træk, som også ses i teknologirapporten. Der lægges vægt på præcist brug af faglige begreber 10

11 Der lægges vægt på brug af analyse; hvor egne produkter, datamaterialer eller andet forholdes det den generelle viden om området Der lægges vægt på dokumentation i form af undersøgelser og kilder. Kilderne skal optræde korrekt i både tekst og litteraturliste. Der må ikke forekomme for mange beviste eller ubeviste citater 1. 2 Problembaserede rapporter Denne form er særligt udbredt på Aalborg Universitet, hvor problembaseret læring er grundstenen for undervisningen, men den findes også i visse fag på DTU. Der syntes at være en væsentlig forskel mellem DTU rapport og AAU, og det er placeringen af problemformuleringen. På DTU vil problemformuleringen forekomme efter en forholdsvis kort indledning; mens på AAU særligt på de indledende semestre vil problemformuleringen findes efter en lang (op til 20 sider) problemanalyse. Den lange problemanalyse ses blandt nogle lærere; som et pædagogisk håndtag, der lader de studerende forstå dybden og nødvendigheden af at undersøge problemet, før løsninger konstrueres. Når denne undersøgelse er blevet en rutine, kan man på i højere semestre lade de studerende beskrive problemet kortere; men stadig bygget på en solid undersøgelse. 2.1 Problembaseret rapport med lang problemanalyse Det følgende tager udgangspunkt i den rapportskabelon, som bruges på den tekniske naturvidenskabelige basisuddannelse på Aalborg universitet. Det er ikke helt ens, hvordan de forskellige faglige studier tolker modellen. Det nedenstående er mit forsøg på at lave en samlet model. 1. Problemobservation/initierende problem. En slags miniindledning, der beskriver den undren eller det problem, der får projektet i gang. Fx. hvordan kan det være at vold fylder mere og mere i medierne, mens statistikken viser, at antallet af voldstilfælde er faldende? Problemobservationen kan forstås som en introduktion til en bred problemstilling/emne. Den er meget kort ofte ikke mere end en halv side. De fleste undervisere på ingeniøruddannelserne ser problemobservationen, som baseret på et empirisk problem, enkelte områder tager også udgangspunkt i teoretiske problemer. 2. Problemanalyse. Kortlægning af aspekter af emnet/problemobservationen, formålet er at få belyst hele emnet. Hvis vi holder fast i det forrige eksempel kunne det være afsnit som belyser: Hvad viser statistikkerne? (fx materiale fra Danmarks statistik) Hvilke typer vold er folk bange for? (fx egen spørgeskemaundersøgelse) Hvilke typer af vold vises i medierne? (fx medieanalyse) Optræder alle voldstyper i statistikkerne? (fx interview med politimand) Hvilke løsninger findes der? (fx litteraturundersøgelse?) 1 På Aalborg Universitet definerede vi citater, som seks eller flere sammenhængende ord taget direkte fra en tekst. 11

12 Hvilke af disse løsninger gør folk trygge og hvilke nedsætter antallet af voldstilfælde? (fx interviews og litteraturundersøgelse) Der arbejdes meget med undersøgelsesspørgsmål, mere end emner der skal dækkes. Det betyder ikke, at der ikke optræder, det der kaldes teori i den naturvidenskabelige rapport. Det vil bare være relateret til undersøgelsesspørgsmålene. Det kunne fx være afsnit om kategorisering af vold; afsnit om hvordan folk forstår tryghed osv. Denne del er lang og har rigtig mange kilder. 3. Problemformuleringen. Problemanalysen afsluttes normalt af en opsamling, der svarer på alle undersøgelsesspørgsmålene. Derefter kommer problemformulering, som afgrænser emnet til det, der skal arbejdes videre med i løsningsdelen. Disse tre punkter kan figurativt forstås som en tragt; hvor problemformuleringen er så udløbet på tragten. Billedet skal illustrerer, at problemformuleringen er specifik og afgrænset i modsætning til problemobservationen (i toppen af tragten). Selve problemformuleringens udformning er der ikke konsensus om. Der er enighed om det ikke må være et ja eller nej spørgsmål. Løsningen på heller ikke være givet i spørgsmålet. Der er også enighed om, at problemformuleringen skal pege i en og ikke flere retninger. En del undervisere arbejder med et hovedspørgsmål med underspørgsmål, mens andre arbejder med et begrænset antal spørgsmål. Hvis vi digter videre på det ovenstående eksempel. Kunne problemformuleringen være: Hvilke overvågningstiltag er hensigtsmæssig til øgning af folks tryghed og forebyggelse af voldstilfælde i offentlig transport inden for en rimelig økonomisk grænse? 4. Løsningsdel. Denne del underbygger svaret på problemformuleringen; og ligesom ved problemobservationen benyttes undersøgelsesspørgsmål. I forhold til ovenstående eksempel kunne følgende afsnit være Hvilke metoder findes der allerede til øgning af tryghed og begrænsning af vold i offentlig transport o o løsningernes effektivitet (evalueringer af folks trygheds oplevelse og statistik af voldstilfælde i forhold til udvalgte cases) Økonomisk vurdering af løsningernes Ideer til andre løsningernes udarbejde af specifik løsning (eller del af løsning) fx program o o test af løsning en effektivitet økonomisk vurdering 5. Konklusion. Skal svare på problemformuleringen. Den skal være begrundet i afsnittene i løsningsdelen. Der er intet nyt i konklusionen. 12

13 6. Litteraturliste og bilag (som naturvidenskabelige rapport) 2.1 Refleksioner De refleksioner, der er beskrevet under de naturvidenskabelige rapporter, gælder også her. Den helt store forskel mellem naturvidenskabelige rapporter og problembaseret rapporter er undersøgelsesspørgsmålene. I naturvidenskabelige rapporter er teori afsnittet givet gennem et emne, som kan genfindes i diverse lærebøger. I problembaseret rapporter skal de studerende vælge hvilke teorier og analyser, der besvarer deres undersøgelsesspørgsmål. De valgte teorier og analyser kan ikke bare slås op i en lærebog. En god problembaseret rapport er derfor meget mere analyserende end refererende. Litteraturliste Danmarks Biblioteksskole (2007.) Referér korrekt!: Om udarbejdelse af bibliografiske referencer: Teksthenvisninger. Internetadresse: - Besøgt d Danmarks Biblioteksskole (2007) Referér korrekt!: Om udarbejdelse af bibliografiske referencer: litteraturlisten Internetadresse: - Besøgt d Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Syddansk Universitetsbibliotek (uden dato) Basismodul i informationskompetence.modul 4: Litteraturlister og referencer. Internetadresse: - Besøgt d Bilag: Beskrivelse af referencesystemer En reference i en opgave eller en publikation består af to elementer: Referencen i selve teksten i kort form Den fuldstændige reference i litteraturlisten De to hovedprincipper for udformning af referencer i teksten og opbygningen af litteraturlisten er: nummerorden, eksemplificeret ved Vancouver forfatter-år-modellen, eksemplificeret ved Chicago (Harvard) 13

14 Vancouver Efter Vancouver-standarden giver man den anvendte litteratur fortløbende numre, således at den første reference i teksten får nr. 1, den næste nr. 2 osv. I litteraturlisten skrives den fulde reference i den rækkefølge, den er brugt i teksten. Harvard også kaldet Chicago Efter Harvard-standarden skriver man forfatternavn og år i selve teksten, og litteraturlisten opstilles alfabetisk efter forfattere. 14

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Uddannelse HTX Vibenhus - Københavns Tekniske

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Oplæg om læreplaner og præsentation af dagens program

Oplæg om læreplaner og præsentation af dagens program Oplæg om læreplaner og præsentation af dagens program Pernille Kaltoft Fagkonsulent for teknologi Plan for oplæg: 1. om ændringerne i teknologi A og B læreplanerne 2. om grundforløbet i produktudvikling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution HRS Hotel og restaurantskolen, HTX Gasto-science Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

SRO på MG, måj-juni 2015

SRO på MG, måj-juni 2015 SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Opgavens argumentation

Opgavens argumentation Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Robotter med følelser

Robotter med følelser Robotter med følelser Studieretningsforløb Studieretning nr 3: Teknologi A, Informationsteknologi B og Programmering C Fag: Studieområdet Teknologi Dansk Kommunikation/IT Engelsk Projektperiode: 21. oktober

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Tværfaglig akademisk skrivning. Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Gymnasium

Tværfaglig akademisk skrivning. Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Gymnasium Tværfaglig akademisk skrivning Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Projekt med Ørestad og Det frie A. Fokus på hvordan vi hjælper eleverne med den akademiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvor studieforløbet afsluttes: Foråret 2011 Institution HTX- Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole

Læs mere

Studieområdet htx, august 2017

Studieområdet htx, august 2017 Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Faglig Udvikling i Praksis Teknologi. Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition..

Faglig Udvikling i Praksis Teknologi. Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition.. Faglig Udvikling i Praksis Teknologi Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition.. Hvad bygger faget på? Faget teknologi er et engineering -fag Produktudvikling Samspillet mellem teknologiudvikling

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik Studieområde tjek-skema Her er et skema over kernestoffet i Studieområdet. Det er viden, du forventes at besidde i forbindelse med portfolioeksamen. Til eksamen skal du deklarere dig selv, lave en varedeklaration.

Læs mere

Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer

Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for SPS og Tværgående jura Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk

Læs mere

Om evalueringen af læreplansforsøget i IØ (og VØ) ved FIP IØ i Aarhus og København 11/3 og 7/4 2016, Pernille Kaltoft

Om evalueringen af læreplansforsøget i IØ (og VØ) ved FIP IØ i Aarhus og København 11/3 og 7/4 2016, Pernille Kaltoft Om evalueringen af læreplansforsøget i IØ (og VØ) ved FIP IØ i Aarhus og København 11/3 og 7/4 2016, Pernille Kaltoft Struktur for oplæg om min baggrund baggrund for læreplansforsøget kort om pbl på htx

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium; HTX - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning Uddannelsesordning Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser Psykiatrisk Center Sct. Hans Hold 6 2014-2015 Denne uddannelsesordning er udarbejdet af sygeplejerske,

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017 Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint

Læs mere