Vestfrost fra 1200 til 220 timelønnede. Side 12-13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vestfrost fra 1200 til 220 timelønnede. Side 12-13"

Transkript

1 nr. 6 juni 2007 Vestfrost fra 1200 til 220 timelønnede Side Kræftramte snydes for erstatning Side 4-5 Underrapportering af kræft Side 6-7 Til lønforhandling første gang Side 10-11

2 Alt for mange får kræft på arbejdet Leder Hver gang der er gået 52 sekunder, dør en person af arbejdsbetinget kræft et eller andet sted i verden. Arbejdsbetinget kræft tager livet af mindst lønmodtagere årligt, og dermed er kræft som følge af dårligt arbejdsmiljø den absolut største dræber på verdensplan. Det vurderer en rapport fra FN s internationale arbejdsorganisation ILO. Rapporten fastslår, at kræft er årsag til en tredjedel af samtlige arbejdsbetingede dødsfald i verden. Samme undersøgelse viser også, at det ikke kun er industriansatte, som risikerer at få kræft på grund af dårligt arbejdsmiljø. Også blandt andre sygeplejersker, læger, frisører samt landbrugs- og kontoransatte er i risikozonen. Alt for få anmeldelser Når den oplysning så er fordøjet, er det tid til at sætte fokus på forholdene i Danmark. Her viser tal fra Kræftens Bekæmpelse, at alt for få tilfælde af arbejdsbetinget kræft anmeldes. Det har flere konsekvenser: For det første går lønmodtageren glip af den arbejdsskadeerstatning, han eller hun kan have krav på. Men samtidig er konsekvensen, at der i dag mangler både viden og overblik over, hvor mange ansatte der får kræft af deres arbejde, samt hvilke typer kræft de får. På siderne 4-7 i dette blad er der sat fokus på arbejdsbetinget kræft. Her vurderer Kræftens Bekæmpelse, at der hvert år opstår nye kræfttilfælde, som skyldes arbejdet. Men der bliver kun anmeldt omkring 200 tilfælde af arbejdsbetinget kræft årligt. Og hvis vi så ser nærmere på anmeldelserne, så viser det sig, at der er en markant skævdeling i forhold til køn. For der anmeldes meget få tilfælde af arbejdsbetinget kræft hos kvinder. I perioden blev der anmeldt 82 tilfælde af formodet arbejdsbetinget kræft hos kvinder, mens der for mændenes vedkommende blev anmeldt 1060 tilfælde af arbejdsbetinget kræft. Men skævdelingen stopper ikke her, for ud over underrapporteringen, så får kvinderne kun anerkendt et minimum af deres kræftsygdomme som arbejdsbetingede i forhold til antallet af anerkendelser hos mændene. De tørre tal viser, at mens mændene fik anerkendt 562 tilfælde af arbejdsbetinget kræft i perioden af i alt 1060 anmeldte tilfælde, så fik kvinderne bare anerkendt 16 tilfælde af arbejdsbetinget kræft i samme periode af i alt 82 anmeldte tilfælde. Alt for lidt sker Både læger og tandlæger har pligt til at anmelde arbejdsbetinget kræft på mistanke, som det hedder. I Danmark er der omkring erhvervsaktive læger, men generelt kommer anmeldelserne om arbejdsbetinget kræft fra de arbejdsmedicinske klinikker og fagforeningerne rundt om i landet. Så trods pligten til at anmelde er der altså et problem her. Det anerkendes åbenbart også i det offentlige system, for Arbejds skade - styrelsen har sat en oplysningskampagne i gang over for lægerne for at få dem til at anmelde flere tilfælde end i dag. Blandt andet er der sendt en vejledning til mere end 400 kræftbehandlende læger på landets sygehuse. Så må vi bare håbe, at de kræftsyge lever længe nok til, at lægerne får øjnene op for, at deres kræftsygdom kan være arbejdsbetinget. For så kan der sættes gang i en arbejdsskadessag, der eventuelt udløser en erstatning til den syge. Men fremtiden er usikker, så længe det ikke er afdækket, hvilke fag og brancher der reelt er udsatte. Og det sker først, når lægerne begynder at tage deres pligt til at anmelde alvorligt. indhold TDC tvangsforflytter 280 ansatte 3 Kræftramte snydes for erstatning 4-5 Underrapportering af kræft 6-7 Livslang læring kommet for at blive 8 Industriferien er strøget 9 Til lønforhandling første gang Vestfrost fra 1200 til 220 timelønnede12-13 Temadag om stress Royal Copenhagen alt er forandret Danske noter Faglig orientering 22 Nul arbejdsulykker 23 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljø - certificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) Forside: Tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby fra Vestfrost i Esbjerg. Foto: Holger Bundgaard.

3 Af Erik Sandager TDC vil tvinge 280 ansatte til at flytte Syv provinsbyer bliver hårdt ramt, når TDC Privat flytter omkring 280 job til storbyer som København og Odense Telegiganten TDC giver 280 medarbejdere ved TDC Privat i provinsen et tilbud, de næsten kun kan sige nej til. Hvis de da ikke er helt vilde med at skulle pendle op til 250 kilometer dagligt. Eller tilbringe op til firefem timer dagligt i bil for at komme til og fra arbejde. TDC vil nedlægge de kundevendte funktioner i TDC Privat i syv mellemstore byer i provinsen og samle alle kundefunktioner i Aalborg, Århus, Odense og København. Medarbejdere ansat i kundevendte funktioner ved TDC Privat i Aabenraa, Kolding, Esbjerg, Holstebro, Nykøbing Falster, Hille - rød og Roskilde vil få tilbudt job i de fire storbyer. Ifølge Leif Hartmann, formand for Dansk Metals Tele Afdeling 1 i København, er der mere tale om et fiktivt end et reelt jobtilbud: - Har du lyst til at køre fra Holstebro til Århus hver dag? spørger han retorisk. - Fra Esbjerg kan du vælge mellem Odense eller Århus. Det samme gælder for medarbejderne fra Aabenraa, siger Leif Hartmann og fortsætter: - Medarbejderne får valget mellem at arbejde på et af de fire hovedsæder. Men jeg mener ikke, der er tale om et reelt valg. Det har vi også protesteret kraftigt imod, men det er ledelsens beslutning. Det er sådan en rigtig fin feriegave, tilføjer Leif Hartmann ironisk om TDC-ledelsens udmelding om nedlæggelse/flytning af de mange arbejdspladser. Forhandlinger i hemmelighed Planerne er i hemmelighed forhandlet i april og maj. Først i begyndelsen af juni offentliggjorde TDC planerne om yderligere centralisering. Tidligere har TDC nedlagt de kundevendte funktioner i en række mindre byer i provinsen. Nu er turen kommet til de mellemstore byer. - TDC vil nedlægge de kundevendte funktioner i TDC Privat decentralt, så der kun er de fire hovedsæder tilbage. TDC mener, det vil medføre større effekt at samle medarbejderne, og taler om at skabe verdens fire bedste callcentre. - Vi mener, de risikerer mangel på kompetente medarbejdere, idet kun ganske få har mulighed for at tage imod TDC s tilbud. Vi har protesteret kraftigt imod fremgangsmåden, mens ledelsens beslutning er blevet behandlet i samarbejdsudvalg i koncernen i april og maj. Men forgæves, siger Leif Hartmann. Han mener, at ledelsen nærmest har en religiøs opfattelse i forhold til at samle kundeservice i fire centre landet over. Nedlægger 465 stillinger Foruden tvangsflytning af 280 medarbejdere ved TDC Privat er teleselskabet i gang med at nedlægge 465 stillinger i datterselskabet TDC Totalløsninger, der omfatter alle forretningsområder undtagen Kabel- TV. Teknikere fra Dansk Metal, ledere fra Ledernes Hovedorganisation og akademikere fra Akademikernes Central organisation blev næsten ligeligt berørt af første fyringsrunde, der fandt sted før sommerferien. Det specielle ved denne fyringsrunde, der er et led i TDC s traditionelle årlige personalereduktion, er, at TDC nedlægger stillinger, hvor der angiveligt ikke skal udføres arbejde i fremtiden. De stillinger, der bliver nedlagt, er overtallige. Eller overflødige. Ifølge TDC. - Vi vil gerne se, om arbejdet og jobbene nu også forsvinder i virkeligheden, siger Leif Hartmann fra Dansk Metals Tele Afdeling 1. Tidligere har TDC efter fyringsrunder ansat vikarer. Årsagen kan være, at vikarer i nogle tilfælde er billigere. Ifølge Leif Hartmann ser det ud til, at første fyringsrunde kan klares med frivillige fratrædelser og omskoling. - Men jeg tror ikke det holder næste gang, siger han. Anden runde kommer i løbet af efteråret og bliver mere omfattende end de første nedskæringer. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Bodil Rohde Foto Harry Nielsen Kræftramte snydes for erstatning Flere hundrede patienter med arbejdsbetinget lungehindekræft og næsekræft har ikke fået erstatning, fordi deres sygdomme ikke er blevet anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Lungehindekræft og næsekræft er arbejds - betingede sygdomme, som er forårsaget af henholdsvis asbest og træstøv. Sygdom - mene udløser normalt arbejdsskade erstat - ning, fordi de to kræftformer så åbenlyst er arbejdsbetingede. Men mange af de sygdomsramte snydes simpelthen for deres erstatning på grund af manglende anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen. I en undersøgelse, som arbejdsmiljøforsker Johnni Hansen i Kræftens Bekæmpelse og Jørgen H. Olsen, der er chef for Institut for Epidemiologisk Kræftforskning samme sted, har lavet, kan man se, hvor galt det står til. Forskerne har undersøgt, hvor mange tilfælde af de to kræftsygdomme der ifølge Cancer registeret var i perioden , og hvor mange af dem der blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Af 695 lungehindekræfttilfælde blev kun 381 anmeldt, og af 108 næsekræfttilfælde var det 44. Altså en kraftig underanmeldelse af sygdomme, som man i årevis har vidst er arbejdsbetingede. Underanmelder og forskels - behandler Lægerne har pligt til at anmelde sygdomme alene på mistanke om, at de kan være arbejdsbetingede. En væsentlig del af anmeld elserne i forhold til de to nævnte kræftformer kommer da også fra de arbejdsmedicinske klinikker. Desuden fra fagforeningerne, som på den måde søger at vare - tage medlemmernes interesser. - Fagforeningerne har gjort deres arbejde med hensyn til anmeldelserne, siger Johnni Hansen. - Men generelt der er fortsat mange tilfælde, som ikke bliver anmeldt. Tallene fortæller ikke alene om underanmeldelse af to klart arbejdsbetingede sygdomme, men også om, at kønnene i alle tilfælde i undersøgelses perioden er blevet forskelsbehandlet i arbejds skadesystemet. Det betyder, at kvinderne i endnu højere grad end mændene er blevet snydt for erstatning. Undersøgelsen viser, at af de anmeldte 381 tilfælde af lungehindekræft blev de 331 svarende til 87% - anerkendt som arbejdsbetingede i Arbejdsskadestyrelsen. Når man ser på kønnene, så er der stor forskel på både anmeldelse og anerkendelse. For kvindernes vedkommende blev der kun anmeldt 13% af de 104 tilfælde, som er registreret i Cancerregisteret. For mændenes vedkommende var det 62% af 591 tilfælde. Men ikke nok med det. Andelen af tilfælde, der blev anerkendt og udløste erstatning, var væsentligt højere for mændene. De fik anerkendt 88% af de anmeldte tilfælde, mens kvinderne kun fik anerkendt 50%. Der tegner sig også et skævt billede, når det handler om næsekræft. I blev der registreret 79 mænd og 29 kvinder med næsekræft i Cancerregisteret. I alt 44 tilfælde blev anmeldt til Arbejds - skadestyrelsen. Heraf tre kvinder, hvoraf en ikke fik anerkendt sygdommen som arbejdsbetinget. Det samme var tilfældet for én mand, mens de 40 andre mænd fik anerkendt deres sygdom. Signalkræft Forskerne kalder lungehindekræft og næsekræft for signalkræft, fordi disse kræftformer viser eller signalerer at de ramte personer har været udsat for bestemte påvirkninger som asbest og træstøv. - Vi ved, at lungehindekræft er arbejdsbetinget og ikke skyldes tobaksrygning, siger Johnni Hansen. - Hvis man opdager sygdommen i et arbejdsmiljø, kan der også være andre kræftformer, som ikke er så entydigt arbejdsbetingede. For eksempel forårsager asbest også almin- Lægerne mangler viden De manglende anmeldelser af lungehindekræft og næsekræft tyder på, at der er behov for at få pudset lægernes viden om arbejdsbetinget kræft af. I Kræftens Bekæmpelses undersøgelse af anmeldelsen af de to sygdomme Anmeldelse af udvalgte arbejds betingede kræfttilfælde ( ) bliver der ikke lagt fingre imellem. - Det er uvist, hvor stor en andel af de uanmeldte sygdomme der ville kunne ende med en anerkendelse, hvis de altså var blevet anmeldt, hedder det i undersøgelsen. De arbejdsmæssige årsager til både lungehindekræft (mesotheliom) og kirtel cellekræft i næse- og bihuler burde være velkendte på de behandlende specialafdelinger. Men for at konstatere eller få en formodning om, at sygdommen kan være forår saget af arbejdet, må der foretages en udredning af patientens tidligere erhvervs historie og en sammenkodning af disse oplysninger. Resultaterne i denne undersøgelse kunne pege på, at dette ikke altid finder sted.

5 Arbejdsmiljøforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse har været med til at afdække, at mange tilfælde af arbejdsbetinget kræft ikke bliver anmeldt. Dermed får de kræftramte heller ikke den erstatning, de har krav på. delig lungekræft og formentlig strubekræft. Så for hver gang der er et lungehindekræfttilfælde, regner vi med, at der er 2-3 tilfælde af almindelig lungekræft, siger han og fortsætter: - Men det er sværere at dokumentere, at der er tale om arbejdsbetinget lungekræft, fordi sygdommen kan skyldes andre faktorer. Med næsekræft handler det om, at sygdommen signalerer udsættelse for træstøv. Det er en sjælden sygdom, men den er ifølge Johnni Hansen relativt udbredt i træ- og møbelindustrien. Post mortem-anerkendelse En klart arbejdsbetinget sygdom som lungehindekræft kan anmeldes post mortem. Altså efter at patienten er død. Det vil sige, at hvis sygdommen opdages eller afklares ved obduktion, så skal den anmeldes. På det tidspunkt kan de efterladte være berettigede til erstatning i form af overgangsbeløb og forsørgerbidrag til børn. Større sikkerhed for anmeldelse Der bliver nu indført en ny forretningsgang, når det handler om anmeldelse af lungehindekræft og kirtelcellekræft i næse- og bihuler. Fremover skal Cancerregisteret, som sorterer under Sundhedsstyrelsen, videregive anmeldelsen af nye tilfælde direkte til Arbejds - skadestyrelsen. Det betyder, at der bliver en langt større sikkerhed for, at de to arbejds - betingede sygdomme bliver anmeldt, og at folk med de to arbejdsbetingede sygdomme får erstatning. De nye regler er blevet vedtaget i forbindelse med ændringen af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som blev vedtaget 24. maj og som træder i kraft 1. juli. Lungehindekræft pleura mesotheliom findes næsten udelukkende hos personer, som har været udsat for asbest. Næsekræft eller kirtelcellekræft adenocarcinom i næse- og bihuler rammer fortrinsvis personer, som har været udsat for træstøv gennem længere tid. CO-Magasinet side 4-5

6 Af Bodil Rohde Foto arkiv Læger anmelder for få kræfttilfælde Læger skal anmelde arbejdsbetinget kræft på mistanke. Men det gør kun et fåtal af landets omkring erhvervsaktive læger Hvert år er der nye kræfttilfælde, som ifølge Kræftens Bekæmpelse skyldes påvirkninger i arbejdet. Og tallet kan være meget højere. Men der bliver kun anmeldt omkring 200 tilfælde årligt til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Det lave antal anmeldelser forekommer til trods for, at lægerne har pligt til at anmelde kræfttilfælde alene på mistanke om, at sygdommen skyldes arbejdet. De kræftramte, hvis sygdom ikke anmeldes, går glip af den arbejdsskadeerstatning, de kan have krav på. Men konsekvensen af de manglende anmeldelser er også, at der i dag ikke er en ordentlig viden om, hvor mange der får kræft af deres arbejde. Læger skal anmelde, hvis de har en formodning om, at sygdommen skyldes arbejdet. Men en undersøgelse fra Kræftens Bekæm - p else viser, at klart arbejdsbetingede sygdomme som lungehindekræft og næsekræft er blevet underanmeldt i årevis. Hvordan det ser ud med for eksempel kræft i bughinde, lever, blære, hud og leukæmi, der ikke er lige så entydigt forbundet med arbejdet som de to første kræftformer, er usikkert. Der er godt erhvervsaktive læger her i landet, og med et par hundrede kræftanmeldelser om året er der ikke ret mange af dem, der anmelder kræft som en arbejds - betinget lidelse. Generelt kommer en del af anmeldelserne af arbejdsbetingede lidelser fra lægerne på de arbejdsmedicinske klinikker. Anmeldepligten Anmeldepligten er fastlagt i Arbejdsmiljø - loven, og så er den nærmere beskrevet i bekendtgørelsen Lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Her er der ikke noget at tage fejl af. Det hedder: Læger og tandlæger, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet arbejdsbetinget lidelse eller på anden måde har pådraget sig helbredsmæssige ulemper af skadelige påvirkninger i arbejdet, skal anmelde dette til Arbejds - tilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Og: Anmeldepligten påhviler enhver læge og tandlæge, uanset om den pågældende er ansat på sygehus, klinik eller anden institution eller i Bedriftssundhedstjenesten. På sygehuse og klinikker påhviler anmeldeplig - t en dog alene den ledende læge eller tand - læge på hver afdeling. Hvis anmeldepligten ikke bliver overholdt, kan lægen eller tandlægen straffes med bøde. Det er Arbejdstilsynet, der i givet fald skal henvende sig til anklagemyndigheden for at få rejst tiltale over for den pågældende læge eller tandlæge. Oplysningskampagne Måske er der flere anmeldelser på vej. I alle tilfælde har problemet med underanmeldelse af kræftsygdomme fået Arbejds skade - styrelsen til at sætte en oplysningskampagne i gang over for lægerne. Kampagnen skal få flere til at anmelde. Blandt andet er der sendt en vejledning ud til mere end 400 kræftbehandlende læger på landets sygehuse. Her kan de læse om for eksempel arbejdsbetinget kræft og Arbejds - skadestyrelsens behandling af kræftsager. Anmeldelse af en arbejdsskade: For at en tilskadekommen kan få erstatning og andre ydelser, skal arbejdsbetingede sygdomme - også kaldet erhvervssygdomme - anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, som afgør, om sygdommen er omfattet af Arbejdsskadeforsikringsloven. Læger og tandlæger har pligt til at anmelde til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, hvis de har mistanke om, at en patient har pådraget sig en erhvervssygdom. Foto af kræftceller, der har fået kemoterapi og er tilsat et stof, der gør dem fluorescerende. Som tilskadekommen har man selv mulighed for at anmelde en skade, der er sket på arbejdet. Det skal ske inden for et år efter, at skaden er sket eller et år efter, at erhvervssygdommen er konstateret. Tilskadekomne har ret, men ikke pligt til at anmelde en arbejdsskade. En tilskadekommen kan også for eksempel give sin fagforening fuldmagt til at foretage anmeldelsen.

7 Af Bodil Rohde Foto arkiv Få kvinder får anerkendt arbejdsbetinget kræft Der blev kun anerkendt 16 tilfælde af arbejdsbetinget kræft hos kvinder i perioden For mændenes vedkommende var tallet 562 anerkendelser Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at det langtfra er alle tilfælde af arbejdsbetinget kræft, der bliver anmeldt til Arbejds skade - styrelsen. Årligt er det kun omkring 200 af kræfttilfælde, som skyldes arbej det, der anmeldes. Det går ud over begge køn, men for kvinderne ser det endnu værre ud end for mændene. I blev der kun anmeldt 82 tilfælde af formodet arbejdsbetinget kræft hos kvinder til Arbejdsskadestyrelsen, og bare 16 tilfælde blev i denne periode anerkendt som arbejdsbetingede. For mændenes ved - kommende var der 1060 anmeldte og 562 anerkendte tilfælde i de samme år. Mangler viden En del af forklaringen på det lave tal hos kvinderne er, at de ikke er udsat for for eksempel kræftfremkaldende asbest og træstøv i samme omfang som mændene. En anden del af forklaringen er, at der mangler viden om de kræftrisici, der er i kvinders arbejde. - Tallet fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at det er meget få kvinder, der får anerkendt arbejdsbetinget kræft, siger arbejdsmiljøforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmp else. Det er heller ikke ret mange tilfælde, der bliver anmeldt om året, og det skyldes ikke kun, at kvinderne udsættes for færre kræftfremkaldende påvirkninger end mænd. Der er formentlig også tale om en betydelig underanmeldelse af kvinders kræftsygdomme, siger han. Johnni Hansen peger på et andet problem i den sag. - Vi mangler viden om, hvor og hvorfor kvinder får kræft af deres arbejde. De fleste undersøgelser af erhvervsbetinget kræft er gennemført i den mandlige del af befolkningen. Så lige så meget der vides om erhvervsmæssige risikofaktorer for mænd, lige så lidt vides der om kvinder. For eksempel om arbejdsbetingede årsager til brystkræft. Undersøgelser tyder på, at blandt andet natarbejde kan være medvirkende årsag. Arbejdsmiljøforskeren opfordrer til, at der kommer mere fokus på området. - Generelt må man formode, at hvis et stof eller en påvirkning giver mænd kræft, så giver det også kvinder kræft. Men det mang ler vi viden om, og der er et stort behov for flere undersøgelser af kræftrisikoen i arbej det for begge køn, siger Johnni Hansen. Mere fokus på kvinder Det er ikke kun i Danmark, der mangler viden i forhold til, hvorfor og i hvilket omfang kvinder får kræft af deres arbejde. På det nationale cancerinstitut i USA, National Cancer Institute, arbejder forsk e - ren Shelia Hoar Zahm med arbejdsbetinget kræft hos kvinder. I en artikel i American Journal of Industrial Medicine skriver hun, at hidtidige undersøgelser hovedsagelig er lavet blandt mænd, og at det er nødvendigt, at der bliver sat mere fokus på kvinder og arbejdsbetinget kræft. Foto af kræftceller, der har fået kemoterapi og er tilsat et stof, der gør dem fluorescerende. Hun anbefaler blandt andet, at også stress og skifteholdsarbejde inddrages i nye undersøgelser. CO-Magasinet side 6-7

8 Af Linda Hansen Foto Hanne Loop Livslang læring er kommet for at blive Ingen kan i dag sidde længere tid i et job uden at skulle på skole bænken til en omgang efteruddannelse Efter- og videreuddannelse har været i centrum hos daglig leder i CO-industri Arne Sørensen gennem hans karriere. Både arbejdsgivere og lønmodtagere får gavn af det, siger han. Hos CO-industris daglige leder Arne Søren - sen er der ingen tvivl: Industriens nye overenskomster har flere nyskabelser, og en af de store er, at industriens ansatte fremover får adgang til to ugers selvvalgt og betalt uddannelse. - I Danmark kommer der nye job til årligt, og der forsvinder lige så mange. Derfor kan man ikke længere forvente at sidde i det samme job i 25 år og lave det samme hele tiden. Arbejdsmarkedet forandrer sig løbende, og derfor er det afgørende vigtigt at kunne efteruddanne sig i et samfund, hvor kravene om hurtighed, fleksibilitet og kompetencer hos de ansatte hele tiden stiger, siger Arne Sørensen. Han fylder 50 år den 21. juni og kan se tilbage på et arbejdsliv, hvor efter- og videreuddannelse har været i centrum et godt stykke hen ad vejen. Arne Sørensen er selv ufaglært og har deltaget i en lang række kurser, så han har gjort sit for at kvalificere sig til den faglige karriere, der tog sin begyndelse i Her blev Arne Sørensen nemlig valgt som sikkerhedsrepræsentant på sin daværende arbejdsplads Domino Køkkener i Fredericia. Men arbejdslivet startede allerede et par år tidligere, da han som 15-årig fik job som arbejdsdreng på MH Stålmøbler i Middel - fart. Arne Sørensen er født i et rækkehus i byen, og her voksede han op som tredje yngst af en børneflok på 11 ni drenge og to piger. Hele flokken blev passet og opdraget af forældrene, den ufaglærte far og den hjemmegående mor. Efter det første job i Middelfart fik Arne Sørensen blandt andet job på Durotan Rør i Fredericia, og det var her, Arne var med til at lave den første aftale om efter- og videreuddannelse af medarbejdere. I øvrigt en aftale der stadig gælder. - Den tid er forbi, hvor man tager en uddannelse som smed eller plastmager, og så er det slut med at sidde på skolebænken. I dag er det jo livslang læring, og alle både faglærte og ufaglærte har brug for løbende opkvalificering, siger Arne Sørensen. I hans øjne får både arbejdsgivere og lønmodtagere gavn af den efteruddannelse, som overenskomsterne åbner for. - Det handler om at betragte efteruddannelse som en investering: At man som arbejdsgiver efteruddanner de ansatte ind i fremtidens job og dermed sikrer virksomheden kvalificeret arbejdskraft. Og at man som ansat får de kompetencer og den fleksibilitet, der skal til for at bevare sin arbejdsplads, og samtidig får så meget indflydelse på sit arbejde, at det er værd at møde op til hver dag, siger Arne Sørensen. Der er reception for Arne Sørensen den 21. juni klokken på adressen: Dansk Metal, Nyropsgade 38, 6. Hovedtræk i karrieren: Født: 21. juni 1957 i Middelfart 1972: Arbejdsdreng MH Stålmøbler, Middelfart : Arbejdsdreng/arbejdsmand Domino Køkkener, Fredericia 1976: Valgt som sikkerhedsrepræsentant : Arbejdsmand Durotan Rør, Fredericia 1978: Valgt til sikkerhedsrepræsentant 1979: Valgt til tillidsrepræsentant : Stiftede faglig klub og valgt som klubformand : Valgt som fællestillidsmand : Valgt som næstformand i SiD Fredericia : Valgt som formand SiD Fredericia : Valgt som hovedbestyrelsesmedlem SiD : Valgt som forretningsfører i SiD : Ansvarlig for uddannelsesområdet i SiD s Industrigruppe : Ansvarlig for fagretlig behandling af sager i SiD s Industrigruppe 2005: Valgt som forhandlingssekretær i 3F Industrigruppe 2005: Ansvarlig for fagretlig behandling af sager i 3F Industrigruppe 2005: Valgt til 3F s hovedbestyrelse : Medlem af CO-industris centralledelse og en række CO-udvalg 2005: Daglig leder i CO-industri

9 Af Erik Sandager Foto arkiv Industriferien er på retur mange steder Industriansatte får større indflydelse på deres sommerferie Flere og flere virksomheder dropper eller indskrænker industriferien til et minimum for at kunne betjene deres danske eller udenlandske kunder. Til gengæld er tendensen, at de industriansatte får større og større indflydelse på, hvornår de ønsker at holde sommerferie. Det fremgår af en rundringning, CO-Maga - sinet har gennemført til en række tillidsrepræsentanter landet over. Fællestillidsrepræsentant Karsten G. Hansen fra Bang & Olufsen i Struer oplyser, at virksomheden ikke holder industriferie. Som - merferieperioden går fra uge 28 til uge 32. Medarbejderne bliver delt i to hold, så afdelingerne ikke bliver helt affolket. Holdene skiftes til at holde ferie henholdsvis før og efter uge Bang & Olufsen holder principielt ikke lukket, fortæller fællestillidsrepræsentant Karsten G. Hansen. Produktionen ligger dog næsten stille i uge 30. Til gengæld er alle medarbejdere i reparationsafdelingen på arbejde i uge 30. Danmark lukker ikke Fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Peder - sen fra Lego i Billund oplyser, at legetøjsvirksomheden ansætter ferieafløsere og har løbende produktion hele sommeren. Efter ønske fra virksomhedens ledelse blev industriferien droppet for seks-syv år siden. - Man lukker ikke Danmark i tre uger, lød ledelsens begrundelse for at afskaffe industriferien. Tidligere var produktionen lukket i industriferien, som vi holdt i uge 28, 29 og 30, fortæller Berit Flindt Pedersen. Fællestillidsrepræsentanten mener, at medarbejderne har fået stigende indflydelse på, hvornår de vil holde sommerferie. Tenden sen går i retning af, at det er blevet mere attraktivt at holde ferie i august, mens juli tidligere var mest populære feriemåned. Det er sket i takt med at skolernes sommerferie er blevet rykket. På høreapparatvirksomheden Oticon i Thi - sted blev industriferien afskaffet for omkring 16 år siden, da distributionscenteret blev flyttet til Thisted. De fleste medarbejdere holder alligevel sommerferie i uge 29, 30 og 31 i år: - Mange af vore ægtefæller, samlevere og kærester holder nemlig industriferie, og derfor er den periode stadig attraktiv, oplyser tillidsrepræsentant Susanne Kold, Oticon. Hun mener, kollegerne har stor indflydelse på, hvornår de vil holde sommerferie: - Men vi skal dog sikre, at vi kan have en produktion kørende. I nogle afdelinger skal halvdelen af medarbejderne være på arbejde for at kunne opretholde produktionen, så det sæt ter nogle be - grænsninger, siger hun. Sommer - fugle Fællestillids repræ sen - tant Gert Steen Niel sen fra pumpevirksomheden Grundfos i Bjer - ring bro oplyser, at produktionen kører hele som meren ved hjælp af såkaldte sommerfugle. Det er studerende, der fra 15. maj til 30. august er ansat som ferieafløsere. På Grundfos er det eneste tidspunkt, hvor produktionen er lukket, mellem jul og nytår, og sådan er det på mange virksomheder, vurderer Gert Steen Nielsen. - Takket være sommerfuglene har vi mulighed for at holde industriferie i uge 29, 30 og 31, men hvis nogle ønsker at holde sommerferie på andre tidspunkter, er der også mulighed for det, oplyser fællestillidsrepræsentanten. Alle har ret til tre uger Ifølge ferieloven har alle ret til tre ugers sommerferie i sammenhæng. Hoved ferien skal så vidt muligt placeres i skole rnes sommerferie, fremgår det af loven. Ifølge ferieloven skal sommerferien være planlagt, tre måneder før ferien skal holdes. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Erik Sandager Foto Karin Riggelsen Sådan gik John til sin første lønforhandling Nyvalgt tillidsrepræsentant ved Siemens Flow Instrument fortæller om sin debut som lokal lønforhandler - Tal med kollegerne, tal med tillidsrepræsentanter i andre virksomheder, tjek lønniveauet både på din egen arbejdsplads og hos virksomhederne i lokalområdet dokumentér kollegernes fleksibilitet og forbered dig mentalt. Sådan sammenfatter John Møller, tillidsrepræsentant ved Siemens Flow Instrument i Nordborg på Als, erfaringer fra sin første lokale lønforhandling. Han gik rundt i produktionen, talte med sine kolleger og tog udgangspunkt i deres ønske om en mærkbar lønstigning på grundlønnen. Kroner til alle her og nu blev derfor prioriteret højest, da strategien til de lokale lønforhandlinger blev fastlagt. Den 48-årige tillidsrepræsentant indhentede oplysninger om forløbet af lokale lønforhandlinger ved andre virksomheder på Als. Blandt andet Linak, Danfoss og Sauer- Danfoss. Han samlede også generelle oplysninger om lønniveau og udvikling ved en række virksomheder fra et større geografisk område i Sønderjylland. Han holdt sig via sit TR-netværk og fagforening ajour med forløbet af lokale lønforhandlinger lokalt og på landsplan. Åbenhed - Det er meget vigtigt at kunne angive, hvor du har dine oplysninger fra, siger han. I en forhandling skal du udvise åbenhed og kunne stå inde for de oplysninger, du lægger på bordet. Jeg brugte blandt andet også CO- Magasinet, som i april havde en artikel om, hvilke lokale lønaftaler der var indgået, siger John Møller. Tillidsrepræsentanten printede desuden fleks-lister ud for at dokumentere, hvor mange timer kollegerne havde på flekskontoen, som de ikke havde afspadseret. Han lavede udskrifter af alt overarbejde i produktionen for at kunne dokumentere, hvor mange timer der var blevet arbejdet over. - Alt sammen tegn på, at kollegerne er fleksible og imødekommende over for virksomheden. En sådan imødekommenhed skal selvfølgelig belønnes ved de lokale lønforhandlinger, understreger John Møller, der blev valgt som tillidsrepræsentant i Hver måned holder fagforeningen 3F Als møder for tillidsrepræsentanter fra Indu - strigruppen. På møderne har John Møller opbygget sit netværk af tillidsrepræsentanter, som han kan kontakte og få nyttig viden, tips og ideer fra. Nogle har opbygget en kolossal viden og erfaring fra mange år som tillidsvalgte, oplyser han. Siemens Flow Instrument udvikler og fremstiller instrumenter, der bruges til måling af

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen og Tillykke med dit valg som Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentant i EFK. Ejendomsfunktionærernes fagforening (EFK) byder dig velkommen

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

IDÈKATALOG. Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering. www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf.

IDÈKATALOG. Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering. www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. IDÈKATALOG Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering Indholdsfortegnelse Side 2 Side 3-5 Side 6-11 Baggrund, formål og udførelse Konkrete tiltag Bilag 1 Baggrund, formål og udførelse Baggrunden

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: StilladsInformation nr. 67 - april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv:

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø: De fire faser Krise og offentlig hetz Den lange vej

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

1 www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. 60 80 68 98

1 www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. 60 80 68 98 Nyhedsbrev Februar 2010 Kære læsere af foreningens nyhedsbrev. Hermed en orientering vedrørende dialogmøde med beskæftigelsesminister Inger Støjberg d.22. januar, og videns deling med Arbejdstilsynet d.25.januar.

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI. Tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby Fabrikschef Bent Nielsen

ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI. Tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby Fabrikschef Bent Nielsen ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI Tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby Fabrikschef Bent Nielsen ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI Lidt om A/S Vestfrost Baggrunden

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud FOA er til for dig Forbundet af Offentligt Ansatte FOA er et fagligt fællesskab, hvor

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Fagligt Fælles Forbund for specialarbejder A (konsulent Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Øsby Entreprenør- og Kloakservice ApS (konsulent Hans Henrik

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Udgivet af Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade 4 1790 København V www. 3f.dk. August 2012

Udgivet af Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade 4 1790 København V www. 3f.dk. August 2012 Kursusoversigt 2013 Udgivet af Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade 4 1790 København V www. 3f.dk August 2012 Oplag: 21.000 Udarbejdet af: TUK - Tillidsvalgte, Udvikling og Kurser Layout: Flemming Rasch

Læs mere

Velkommen til PROSA/VEST

Velkommen til PROSA/VEST Velkommen til PROSA/VEST FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Kirstens kamp for organisering. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kirstens kamp for organisering. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Medlemmer af Fødevareforbundet NNF får min støtte hundrede procent, siger Kirsten Davidsen. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING Kollegerne hilses med et

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte Helbredskontrol ved natarbejde en pjece til tillidsvalgte 1 Helbredskontrol 2 ved natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Kandidaternes præsentation af dem selv

Kandidaternes præsentation af dem selv Kandidaternes præsentation af dem selv Formandskandidat (nyvalg) Pia Anne Beck Stæhr, tillidsrepræsentant i Nets, næstformand i Kreds Øst, kredsrepræsentant i Finansforbundets hovedbestyrelse og politisk

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere