Vestfrost fra 1200 til 220 timelønnede. Side 12-13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vestfrost fra 1200 til 220 timelønnede. Side 12-13"

Transkript

1 nr. 6 juni 2007 Vestfrost fra 1200 til 220 timelønnede Side Kræftramte snydes for erstatning Side 4-5 Underrapportering af kræft Side 6-7 Til lønforhandling første gang Side 10-11

2 Alt for mange får kræft på arbejdet Leder Hver gang der er gået 52 sekunder, dør en person af arbejdsbetinget kræft et eller andet sted i verden. Arbejdsbetinget kræft tager livet af mindst lønmodtagere årligt, og dermed er kræft som følge af dårligt arbejdsmiljø den absolut største dræber på verdensplan. Det vurderer en rapport fra FN s internationale arbejdsorganisation ILO. Rapporten fastslår, at kræft er årsag til en tredjedel af samtlige arbejdsbetingede dødsfald i verden. Samme undersøgelse viser også, at det ikke kun er industriansatte, som risikerer at få kræft på grund af dårligt arbejdsmiljø. Også blandt andre sygeplejersker, læger, frisører samt landbrugs- og kontoransatte er i risikozonen. Alt for få anmeldelser Når den oplysning så er fordøjet, er det tid til at sætte fokus på forholdene i Danmark. Her viser tal fra Kræftens Bekæmpelse, at alt for få tilfælde af arbejdsbetinget kræft anmeldes. Det har flere konsekvenser: For det første går lønmodtageren glip af den arbejdsskadeerstatning, han eller hun kan have krav på. Men samtidig er konsekvensen, at der i dag mangler både viden og overblik over, hvor mange ansatte der får kræft af deres arbejde, samt hvilke typer kræft de får. På siderne 4-7 i dette blad er der sat fokus på arbejdsbetinget kræft. Her vurderer Kræftens Bekæmpelse, at der hvert år opstår nye kræfttilfælde, som skyldes arbejdet. Men der bliver kun anmeldt omkring 200 tilfælde af arbejdsbetinget kræft årligt. Og hvis vi så ser nærmere på anmeldelserne, så viser det sig, at der er en markant skævdeling i forhold til køn. For der anmeldes meget få tilfælde af arbejdsbetinget kræft hos kvinder. I perioden blev der anmeldt 82 tilfælde af formodet arbejdsbetinget kræft hos kvinder, mens der for mændenes vedkommende blev anmeldt 1060 tilfælde af arbejdsbetinget kræft. Men skævdelingen stopper ikke her, for ud over underrapporteringen, så får kvinderne kun anerkendt et minimum af deres kræftsygdomme som arbejdsbetingede i forhold til antallet af anerkendelser hos mændene. De tørre tal viser, at mens mændene fik anerkendt 562 tilfælde af arbejdsbetinget kræft i perioden af i alt 1060 anmeldte tilfælde, så fik kvinderne bare anerkendt 16 tilfælde af arbejdsbetinget kræft i samme periode af i alt 82 anmeldte tilfælde. Alt for lidt sker Både læger og tandlæger har pligt til at anmelde arbejdsbetinget kræft på mistanke, som det hedder. I Danmark er der omkring erhvervsaktive læger, men generelt kommer anmeldelserne om arbejdsbetinget kræft fra de arbejdsmedicinske klinikker og fagforeningerne rundt om i landet. Så trods pligten til at anmelde er der altså et problem her. Det anerkendes åbenbart også i det offentlige system, for Arbejds skade - styrelsen har sat en oplysningskampagne i gang over for lægerne for at få dem til at anmelde flere tilfælde end i dag. Blandt andet er der sendt en vejledning til mere end 400 kræftbehandlende læger på landets sygehuse. Så må vi bare håbe, at de kræftsyge lever længe nok til, at lægerne får øjnene op for, at deres kræftsygdom kan være arbejdsbetinget. For så kan der sættes gang i en arbejdsskadessag, der eventuelt udløser en erstatning til den syge. Men fremtiden er usikker, så længe det ikke er afdækket, hvilke fag og brancher der reelt er udsatte. Og det sker først, når lægerne begynder at tage deres pligt til at anmelde alvorligt. indhold TDC tvangsforflytter 280 ansatte 3 Kræftramte snydes for erstatning 4-5 Underrapportering af kræft 6-7 Livslang læring kommet for at blive 8 Industriferien er strøget 9 Til lønforhandling første gang Vestfrost fra 1200 til 220 timelønnede12-13 Temadag om stress Royal Copenhagen alt er forandret Danske noter Faglig orientering 22 Nul arbejdsulykker 23 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljø - certificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) Forside: Tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby fra Vestfrost i Esbjerg. Foto: Holger Bundgaard.

3 Af Erik Sandager TDC vil tvinge 280 ansatte til at flytte Syv provinsbyer bliver hårdt ramt, når TDC Privat flytter omkring 280 job til storbyer som København og Odense Telegiganten TDC giver 280 medarbejdere ved TDC Privat i provinsen et tilbud, de næsten kun kan sige nej til. Hvis de da ikke er helt vilde med at skulle pendle op til 250 kilometer dagligt. Eller tilbringe op til firefem timer dagligt i bil for at komme til og fra arbejde. TDC vil nedlægge de kundevendte funktioner i TDC Privat i syv mellemstore byer i provinsen og samle alle kundefunktioner i Aalborg, Århus, Odense og København. Medarbejdere ansat i kundevendte funktioner ved TDC Privat i Aabenraa, Kolding, Esbjerg, Holstebro, Nykøbing Falster, Hille - rød og Roskilde vil få tilbudt job i de fire storbyer. Ifølge Leif Hartmann, formand for Dansk Metals Tele Afdeling 1 i København, er der mere tale om et fiktivt end et reelt jobtilbud: - Har du lyst til at køre fra Holstebro til Århus hver dag? spørger han retorisk. - Fra Esbjerg kan du vælge mellem Odense eller Århus. Det samme gælder for medarbejderne fra Aabenraa, siger Leif Hartmann og fortsætter: - Medarbejderne får valget mellem at arbejde på et af de fire hovedsæder. Men jeg mener ikke, der er tale om et reelt valg. Det har vi også protesteret kraftigt imod, men det er ledelsens beslutning. Det er sådan en rigtig fin feriegave, tilføjer Leif Hartmann ironisk om TDC-ledelsens udmelding om nedlæggelse/flytning af de mange arbejdspladser. Forhandlinger i hemmelighed Planerne er i hemmelighed forhandlet i april og maj. Først i begyndelsen af juni offentliggjorde TDC planerne om yderligere centralisering. Tidligere har TDC nedlagt de kundevendte funktioner i en række mindre byer i provinsen. Nu er turen kommet til de mellemstore byer. - TDC vil nedlægge de kundevendte funktioner i TDC Privat decentralt, så der kun er de fire hovedsæder tilbage. TDC mener, det vil medføre større effekt at samle medarbejderne, og taler om at skabe verdens fire bedste callcentre. - Vi mener, de risikerer mangel på kompetente medarbejdere, idet kun ganske få har mulighed for at tage imod TDC s tilbud. Vi har protesteret kraftigt imod fremgangsmåden, mens ledelsens beslutning er blevet behandlet i samarbejdsudvalg i koncernen i april og maj. Men forgæves, siger Leif Hartmann. Han mener, at ledelsen nærmest har en religiøs opfattelse i forhold til at samle kundeservice i fire centre landet over. Nedlægger 465 stillinger Foruden tvangsflytning af 280 medarbejdere ved TDC Privat er teleselskabet i gang med at nedlægge 465 stillinger i datterselskabet TDC Totalløsninger, der omfatter alle forretningsområder undtagen Kabel- TV. Teknikere fra Dansk Metal, ledere fra Ledernes Hovedorganisation og akademikere fra Akademikernes Central organisation blev næsten ligeligt berørt af første fyringsrunde, der fandt sted før sommerferien. Det specielle ved denne fyringsrunde, der er et led i TDC s traditionelle årlige personalereduktion, er, at TDC nedlægger stillinger, hvor der angiveligt ikke skal udføres arbejde i fremtiden. De stillinger, der bliver nedlagt, er overtallige. Eller overflødige. Ifølge TDC. - Vi vil gerne se, om arbejdet og jobbene nu også forsvinder i virkeligheden, siger Leif Hartmann fra Dansk Metals Tele Afdeling 1. Tidligere har TDC efter fyringsrunder ansat vikarer. Årsagen kan være, at vikarer i nogle tilfælde er billigere. Ifølge Leif Hartmann ser det ud til, at første fyringsrunde kan klares med frivillige fratrædelser og omskoling. - Men jeg tror ikke det holder næste gang, siger han. Anden runde kommer i løbet af efteråret og bliver mere omfattende end de første nedskæringer. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Bodil Rohde Foto Harry Nielsen Kræftramte snydes for erstatning Flere hundrede patienter med arbejdsbetinget lungehindekræft og næsekræft har ikke fået erstatning, fordi deres sygdomme ikke er blevet anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Lungehindekræft og næsekræft er arbejds - betingede sygdomme, som er forårsaget af henholdsvis asbest og træstøv. Sygdom - mene udløser normalt arbejdsskade erstat - ning, fordi de to kræftformer så åbenlyst er arbejdsbetingede. Men mange af de sygdomsramte snydes simpelthen for deres erstatning på grund af manglende anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen. I en undersøgelse, som arbejdsmiljøforsker Johnni Hansen i Kræftens Bekæmpelse og Jørgen H. Olsen, der er chef for Institut for Epidemiologisk Kræftforskning samme sted, har lavet, kan man se, hvor galt det står til. Forskerne har undersøgt, hvor mange tilfælde af de to kræftsygdomme der ifølge Cancer registeret var i perioden , og hvor mange af dem der blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Af 695 lungehindekræfttilfælde blev kun 381 anmeldt, og af 108 næsekræfttilfælde var det 44. Altså en kraftig underanmeldelse af sygdomme, som man i årevis har vidst er arbejdsbetingede. Underanmelder og forskels - behandler Lægerne har pligt til at anmelde sygdomme alene på mistanke om, at de kan være arbejdsbetingede. En væsentlig del af anmeld elserne i forhold til de to nævnte kræftformer kommer da også fra de arbejdsmedicinske klinikker. Desuden fra fagforeningerne, som på den måde søger at vare - tage medlemmernes interesser. - Fagforeningerne har gjort deres arbejde med hensyn til anmeldelserne, siger Johnni Hansen. - Men generelt der er fortsat mange tilfælde, som ikke bliver anmeldt. Tallene fortæller ikke alene om underanmeldelse af to klart arbejdsbetingede sygdomme, men også om, at kønnene i alle tilfælde i undersøgelses perioden er blevet forskelsbehandlet i arbejds skadesystemet. Det betyder, at kvinderne i endnu højere grad end mændene er blevet snydt for erstatning. Undersøgelsen viser, at af de anmeldte 381 tilfælde af lungehindekræft blev de 331 svarende til 87% - anerkendt som arbejdsbetingede i Arbejdsskadestyrelsen. Når man ser på kønnene, så er der stor forskel på både anmeldelse og anerkendelse. For kvindernes vedkommende blev der kun anmeldt 13% af de 104 tilfælde, som er registreret i Cancerregisteret. For mændenes vedkommende var det 62% af 591 tilfælde. Men ikke nok med det. Andelen af tilfælde, der blev anerkendt og udløste erstatning, var væsentligt højere for mændene. De fik anerkendt 88% af de anmeldte tilfælde, mens kvinderne kun fik anerkendt 50%. Der tegner sig også et skævt billede, når det handler om næsekræft. I blev der registreret 79 mænd og 29 kvinder med næsekræft i Cancerregisteret. I alt 44 tilfælde blev anmeldt til Arbejds - skadestyrelsen. Heraf tre kvinder, hvoraf en ikke fik anerkendt sygdommen som arbejdsbetinget. Det samme var tilfældet for én mand, mens de 40 andre mænd fik anerkendt deres sygdom. Signalkræft Forskerne kalder lungehindekræft og næsekræft for signalkræft, fordi disse kræftformer viser eller signalerer at de ramte personer har været udsat for bestemte påvirkninger som asbest og træstøv. - Vi ved, at lungehindekræft er arbejdsbetinget og ikke skyldes tobaksrygning, siger Johnni Hansen. - Hvis man opdager sygdommen i et arbejdsmiljø, kan der også være andre kræftformer, som ikke er så entydigt arbejdsbetingede. For eksempel forårsager asbest også almin- Lægerne mangler viden De manglende anmeldelser af lungehindekræft og næsekræft tyder på, at der er behov for at få pudset lægernes viden om arbejdsbetinget kræft af. I Kræftens Bekæmpelses undersøgelse af anmeldelsen af de to sygdomme Anmeldelse af udvalgte arbejds betingede kræfttilfælde ( ) bliver der ikke lagt fingre imellem. - Det er uvist, hvor stor en andel af de uanmeldte sygdomme der ville kunne ende med en anerkendelse, hvis de altså var blevet anmeldt, hedder det i undersøgelsen. De arbejdsmæssige årsager til både lungehindekræft (mesotheliom) og kirtel cellekræft i næse- og bihuler burde være velkendte på de behandlende specialafdelinger. Men for at konstatere eller få en formodning om, at sygdommen kan være forår saget af arbejdet, må der foretages en udredning af patientens tidligere erhvervs historie og en sammenkodning af disse oplysninger. Resultaterne i denne undersøgelse kunne pege på, at dette ikke altid finder sted.

5 Arbejdsmiljøforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse har været med til at afdække, at mange tilfælde af arbejdsbetinget kræft ikke bliver anmeldt. Dermed får de kræftramte heller ikke den erstatning, de har krav på. delig lungekræft og formentlig strubekræft. Så for hver gang der er et lungehindekræfttilfælde, regner vi med, at der er 2-3 tilfælde af almindelig lungekræft, siger han og fortsætter: - Men det er sværere at dokumentere, at der er tale om arbejdsbetinget lungekræft, fordi sygdommen kan skyldes andre faktorer. Med næsekræft handler det om, at sygdommen signalerer udsættelse for træstøv. Det er en sjælden sygdom, men den er ifølge Johnni Hansen relativt udbredt i træ- og møbelindustrien. Post mortem-anerkendelse En klart arbejdsbetinget sygdom som lungehindekræft kan anmeldes post mortem. Altså efter at patienten er død. Det vil sige, at hvis sygdommen opdages eller afklares ved obduktion, så skal den anmeldes. På det tidspunkt kan de efterladte være berettigede til erstatning i form af overgangsbeløb og forsørgerbidrag til børn. Større sikkerhed for anmeldelse Der bliver nu indført en ny forretningsgang, når det handler om anmeldelse af lungehindekræft og kirtelcellekræft i næse- og bihuler. Fremover skal Cancerregisteret, som sorterer under Sundhedsstyrelsen, videregive anmeldelsen af nye tilfælde direkte til Arbejds - skadestyrelsen. Det betyder, at der bliver en langt større sikkerhed for, at de to arbejds - betingede sygdomme bliver anmeldt, og at folk med de to arbejdsbetingede sygdomme får erstatning. De nye regler er blevet vedtaget i forbindelse med ændringen af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som blev vedtaget 24. maj og som træder i kraft 1. juli. Lungehindekræft pleura mesotheliom findes næsten udelukkende hos personer, som har været udsat for asbest. Næsekræft eller kirtelcellekræft adenocarcinom i næse- og bihuler rammer fortrinsvis personer, som har været udsat for træstøv gennem længere tid. CO-Magasinet side 4-5

6 Af Bodil Rohde Foto arkiv Læger anmelder for få kræfttilfælde Læger skal anmelde arbejdsbetinget kræft på mistanke. Men det gør kun et fåtal af landets omkring erhvervsaktive læger Hvert år er der nye kræfttilfælde, som ifølge Kræftens Bekæmpelse skyldes påvirkninger i arbejdet. Og tallet kan være meget højere. Men der bliver kun anmeldt omkring 200 tilfælde årligt til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Det lave antal anmeldelser forekommer til trods for, at lægerne har pligt til at anmelde kræfttilfælde alene på mistanke om, at sygdommen skyldes arbejdet. De kræftramte, hvis sygdom ikke anmeldes, går glip af den arbejdsskadeerstatning, de kan have krav på. Men konsekvensen af de manglende anmeldelser er også, at der i dag ikke er en ordentlig viden om, hvor mange der får kræft af deres arbejde. Læger skal anmelde, hvis de har en formodning om, at sygdommen skyldes arbejdet. Men en undersøgelse fra Kræftens Bekæm - p else viser, at klart arbejdsbetingede sygdomme som lungehindekræft og næsekræft er blevet underanmeldt i årevis. Hvordan det ser ud med for eksempel kræft i bughinde, lever, blære, hud og leukæmi, der ikke er lige så entydigt forbundet med arbejdet som de to første kræftformer, er usikkert. Der er godt erhvervsaktive læger her i landet, og med et par hundrede kræftanmeldelser om året er der ikke ret mange af dem, der anmelder kræft som en arbejds - betinget lidelse. Generelt kommer en del af anmeldelserne af arbejdsbetingede lidelser fra lægerne på de arbejdsmedicinske klinikker. Anmeldepligten Anmeldepligten er fastlagt i Arbejdsmiljø - loven, og så er den nærmere beskrevet i bekendtgørelsen Lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Her er der ikke noget at tage fejl af. Det hedder: Læger og tandlæger, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet arbejdsbetinget lidelse eller på anden måde har pådraget sig helbredsmæssige ulemper af skadelige påvirkninger i arbejdet, skal anmelde dette til Arbejds - tilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Og: Anmeldepligten påhviler enhver læge og tandlæge, uanset om den pågældende er ansat på sygehus, klinik eller anden institution eller i Bedriftssundhedstjenesten. På sygehuse og klinikker påhviler anmeldeplig - t en dog alene den ledende læge eller tand - læge på hver afdeling. Hvis anmeldepligten ikke bliver overholdt, kan lægen eller tandlægen straffes med bøde. Det er Arbejdstilsynet, der i givet fald skal henvende sig til anklagemyndigheden for at få rejst tiltale over for den pågældende læge eller tandlæge. Oplysningskampagne Måske er der flere anmeldelser på vej. I alle tilfælde har problemet med underanmeldelse af kræftsygdomme fået Arbejds skade - styrelsen til at sætte en oplysningskampagne i gang over for lægerne. Kampagnen skal få flere til at anmelde. Blandt andet er der sendt en vejledning ud til mere end 400 kræftbehandlende læger på landets sygehuse. Her kan de læse om for eksempel arbejdsbetinget kræft og Arbejds - skadestyrelsens behandling af kræftsager. Anmeldelse af en arbejdsskade: For at en tilskadekommen kan få erstatning og andre ydelser, skal arbejdsbetingede sygdomme - også kaldet erhvervssygdomme - anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, som afgør, om sygdommen er omfattet af Arbejdsskadeforsikringsloven. Læger og tandlæger har pligt til at anmelde til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, hvis de har mistanke om, at en patient har pådraget sig en erhvervssygdom. Foto af kræftceller, der har fået kemoterapi og er tilsat et stof, der gør dem fluorescerende. Som tilskadekommen har man selv mulighed for at anmelde en skade, der er sket på arbejdet. Det skal ske inden for et år efter, at skaden er sket eller et år efter, at erhvervssygdommen er konstateret. Tilskadekomne har ret, men ikke pligt til at anmelde en arbejdsskade. En tilskadekommen kan også for eksempel give sin fagforening fuldmagt til at foretage anmeldelsen.

7 Af Bodil Rohde Foto arkiv Få kvinder får anerkendt arbejdsbetinget kræft Der blev kun anerkendt 16 tilfælde af arbejdsbetinget kræft hos kvinder i perioden For mændenes vedkommende var tallet 562 anerkendelser Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at det langtfra er alle tilfælde af arbejdsbetinget kræft, der bliver anmeldt til Arbejds skade - styrelsen. Årligt er det kun omkring 200 af kræfttilfælde, som skyldes arbej det, der anmeldes. Det går ud over begge køn, men for kvinderne ser det endnu værre ud end for mændene. I blev der kun anmeldt 82 tilfælde af formodet arbejdsbetinget kræft hos kvinder til Arbejdsskadestyrelsen, og bare 16 tilfælde blev i denne periode anerkendt som arbejdsbetingede. For mændenes ved - kommende var der 1060 anmeldte og 562 anerkendte tilfælde i de samme år. Mangler viden En del af forklaringen på det lave tal hos kvinderne er, at de ikke er udsat for for eksempel kræftfremkaldende asbest og træstøv i samme omfang som mændene. En anden del af forklaringen er, at der mangler viden om de kræftrisici, der er i kvinders arbejde. - Tallet fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at det er meget få kvinder, der får anerkendt arbejdsbetinget kræft, siger arbejdsmiljøforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmp else. Det er heller ikke ret mange tilfælde, der bliver anmeldt om året, og det skyldes ikke kun, at kvinderne udsættes for færre kræftfremkaldende påvirkninger end mænd. Der er formentlig også tale om en betydelig underanmeldelse af kvinders kræftsygdomme, siger han. Johnni Hansen peger på et andet problem i den sag. - Vi mangler viden om, hvor og hvorfor kvinder får kræft af deres arbejde. De fleste undersøgelser af erhvervsbetinget kræft er gennemført i den mandlige del af befolkningen. Så lige så meget der vides om erhvervsmæssige risikofaktorer for mænd, lige så lidt vides der om kvinder. For eksempel om arbejdsbetingede årsager til brystkræft. Undersøgelser tyder på, at blandt andet natarbejde kan være medvirkende årsag. Arbejdsmiljøforskeren opfordrer til, at der kommer mere fokus på området. - Generelt må man formode, at hvis et stof eller en påvirkning giver mænd kræft, så giver det også kvinder kræft. Men det mang ler vi viden om, og der er et stort behov for flere undersøgelser af kræftrisikoen i arbej det for begge køn, siger Johnni Hansen. Mere fokus på kvinder Det er ikke kun i Danmark, der mangler viden i forhold til, hvorfor og i hvilket omfang kvinder får kræft af deres arbejde. På det nationale cancerinstitut i USA, National Cancer Institute, arbejder forsk e - ren Shelia Hoar Zahm med arbejdsbetinget kræft hos kvinder. I en artikel i American Journal of Industrial Medicine skriver hun, at hidtidige undersøgelser hovedsagelig er lavet blandt mænd, og at det er nødvendigt, at der bliver sat mere fokus på kvinder og arbejdsbetinget kræft. Foto af kræftceller, der har fået kemoterapi og er tilsat et stof, der gør dem fluorescerende. Hun anbefaler blandt andet, at også stress og skifteholdsarbejde inddrages i nye undersøgelser. CO-Magasinet side 6-7

8 Af Linda Hansen Foto Hanne Loop Livslang læring er kommet for at blive Ingen kan i dag sidde længere tid i et job uden at skulle på skole bænken til en omgang efteruddannelse Efter- og videreuddannelse har været i centrum hos daglig leder i CO-industri Arne Sørensen gennem hans karriere. Både arbejdsgivere og lønmodtagere får gavn af det, siger han. Hos CO-industris daglige leder Arne Søren - sen er der ingen tvivl: Industriens nye overenskomster har flere nyskabelser, og en af de store er, at industriens ansatte fremover får adgang til to ugers selvvalgt og betalt uddannelse. - I Danmark kommer der nye job til årligt, og der forsvinder lige så mange. Derfor kan man ikke længere forvente at sidde i det samme job i 25 år og lave det samme hele tiden. Arbejdsmarkedet forandrer sig løbende, og derfor er det afgørende vigtigt at kunne efteruddanne sig i et samfund, hvor kravene om hurtighed, fleksibilitet og kompetencer hos de ansatte hele tiden stiger, siger Arne Sørensen. Han fylder 50 år den 21. juni og kan se tilbage på et arbejdsliv, hvor efter- og videreuddannelse har været i centrum et godt stykke hen ad vejen. Arne Sørensen er selv ufaglært og har deltaget i en lang række kurser, så han har gjort sit for at kvalificere sig til den faglige karriere, der tog sin begyndelse i Her blev Arne Sørensen nemlig valgt som sikkerhedsrepræsentant på sin daværende arbejdsplads Domino Køkkener i Fredericia. Men arbejdslivet startede allerede et par år tidligere, da han som 15-årig fik job som arbejdsdreng på MH Stålmøbler i Middel - fart. Arne Sørensen er født i et rækkehus i byen, og her voksede han op som tredje yngst af en børneflok på 11 ni drenge og to piger. Hele flokken blev passet og opdraget af forældrene, den ufaglærte far og den hjemmegående mor. Efter det første job i Middelfart fik Arne Sørensen blandt andet job på Durotan Rør i Fredericia, og det var her, Arne var med til at lave den første aftale om efter- og videreuddannelse af medarbejdere. I øvrigt en aftale der stadig gælder. - Den tid er forbi, hvor man tager en uddannelse som smed eller plastmager, og så er det slut med at sidde på skolebænken. I dag er det jo livslang læring, og alle både faglærte og ufaglærte har brug for løbende opkvalificering, siger Arne Sørensen. I hans øjne får både arbejdsgivere og lønmodtagere gavn af den efteruddannelse, som overenskomsterne åbner for. - Det handler om at betragte efteruddannelse som en investering: At man som arbejdsgiver efteruddanner de ansatte ind i fremtidens job og dermed sikrer virksomheden kvalificeret arbejdskraft. Og at man som ansat får de kompetencer og den fleksibilitet, der skal til for at bevare sin arbejdsplads, og samtidig får så meget indflydelse på sit arbejde, at det er værd at møde op til hver dag, siger Arne Sørensen. Der er reception for Arne Sørensen den 21. juni klokken på adressen: Dansk Metal, Nyropsgade 38, 6. Hovedtræk i karrieren: Født: 21. juni 1957 i Middelfart 1972: Arbejdsdreng MH Stålmøbler, Middelfart : Arbejdsdreng/arbejdsmand Domino Køkkener, Fredericia 1976: Valgt som sikkerhedsrepræsentant : Arbejdsmand Durotan Rør, Fredericia 1978: Valgt til sikkerhedsrepræsentant 1979: Valgt til tillidsrepræsentant : Stiftede faglig klub og valgt som klubformand : Valgt som fællestillidsmand : Valgt som næstformand i SiD Fredericia : Valgt som formand SiD Fredericia : Valgt som hovedbestyrelsesmedlem SiD : Valgt som forretningsfører i SiD : Ansvarlig for uddannelsesområdet i SiD s Industrigruppe : Ansvarlig for fagretlig behandling af sager i SiD s Industrigruppe 2005: Valgt som forhandlingssekretær i 3F Industrigruppe 2005: Ansvarlig for fagretlig behandling af sager i 3F Industrigruppe 2005: Valgt til 3F s hovedbestyrelse : Medlem af CO-industris centralledelse og en række CO-udvalg 2005: Daglig leder i CO-industri

9 Af Erik Sandager Foto arkiv Industriferien er på retur mange steder Industriansatte får større indflydelse på deres sommerferie Flere og flere virksomheder dropper eller indskrænker industriferien til et minimum for at kunne betjene deres danske eller udenlandske kunder. Til gengæld er tendensen, at de industriansatte får større og større indflydelse på, hvornår de ønsker at holde sommerferie. Det fremgår af en rundringning, CO-Maga - sinet har gennemført til en række tillidsrepræsentanter landet over. Fællestillidsrepræsentant Karsten G. Hansen fra Bang & Olufsen i Struer oplyser, at virksomheden ikke holder industriferie. Som - merferieperioden går fra uge 28 til uge 32. Medarbejderne bliver delt i to hold, så afdelingerne ikke bliver helt affolket. Holdene skiftes til at holde ferie henholdsvis før og efter uge Bang & Olufsen holder principielt ikke lukket, fortæller fællestillidsrepræsentant Karsten G. Hansen. Produktionen ligger dog næsten stille i uge 30. Til gengæld er alle medarbejdere i reparationsafdelingen på arbejde i uge 30. Danmark lukker ikke Fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Peder - sen fra Lego i Billund oplyser, at legetøjsvirksomheden ansætter ferieafløsere og har løbende produktion hele sommeren. Efter ønske fra virksomhedens ledelse blev industriferien droppet for seks-syv år siden. - Man lukker ikke Danmark i tre uger, lød ledelsens begrundelse for at afskaffe industriferien. Tidligere var produktionen lukket i industriferien, som vi holdt i uge 28, 29 og 30, fortæller Berit Flindt Pedersen. Fællestillidsrepræsentanten mener, at medarbejderne har fået stigende indflydelse på, hvornår de vil holde sommerferie. Tenden sen går i retning af, at det er blevet mere attraktivt at holde ferie i august, mens juli tidligere var mest populære feriemåned. Det er sket i takt med at skolernes sommerferie er blevet rykket. På høreapparatvirksomheden Oticon i Thi - sted blev industriferien afskaffet for omkring 16 år siden, da distributionscenteret blev flyttet til Thisted. De fleste medarbejdere holder alligevel sommerferie i uge 29, 30 og 31 i år: - Mange af vore ægtefæller, samlevere og kærester holder nemlig industriferie, og derfor er den periode stadig attraktiv, oplyser tillidsrepræsentant Susanne Kold, Oticon. Hun mener, kollegerne har stor indflydelse på, hvornår de vil holde sommerferie: - Men vi skal dog sikre, at vi kan have en produktion kørende. I nogle afdelinger skal halvdelen af medarbejderne være på arbejde for at kunne opretholde produktionen, så det sæt ter nogle be - grænsninger, siger hun. Sommer - fugle Fællestillids repræ sen - tant Gert Steen Niel sen fra pumpevirksomheden Grundfos i Bjer - ring bro oplyser, at produktionen kører hele som meren ved hjælp af såkaldte sommerfugle. Det er studerende, der fra 15. maj til 30. august er ansat som ferieafløsere. På Grundfos er det eneste tidspunkt, hvor produktionen er lukket, mellem jul og nytår, og sådan er det på mange virksomheder, vurderer Gert Steen Nielsen. - Takket være sommerfuglene har vi mulighed for at holde industriferie i uge 29, 30 og 31, men hvis nogle ønsker at holde sommerferie på andre tidspunkter, er der også mulighed for det, oplyser fællestillidsrepræsentanten. Alle har ret til tre uger Ifølge ferieloven har alle ret til tre ugers sommerferie i sammenhæng. Hoved ferien skal så vidt muligt placeres i skole rnes sommerferie, fremgår det af loven. Ifølge ferieloven skal sommerferien være planlagt, tre måneder før ferien skal holdes. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Erik Sandager Foto Karin Riggelsen Sådan gik John til sin første lønforhandling Nyvalgt tillidsrepræsentant ved Siemens Flow Instrument fortæller om sin debut som lokal lønforhandler - Tal med kollegerne, tal med tillidsrepræsentanter i andre virksomheder, tjek lønniveauet både på din egen arbejdsplads og hos virksomhederne i lokalområdet dokumentér kollegernes fleksibilitet og forbered dig mentalt. Sådan sammenfatter John Møller, tillidsrepræsentant ved Siemens Flow Instrument i Nordborg på Als, erfaringer fra sin første lokale lønforhandling. Han gik rundt i produktionen, talte med sine kolleger og tog udgangspunkt i deres ønske om en mærkbar lønstigning på grundlønnen. Kroner til alle her og nu blev derfor prioriteret højest, da strategien til de lokale lønforhandlinger blev fastlagt. Den 48-årige tillidsrepræsentant indhentede oplysninger om forløbet af lokale lønforhandlinger ved andre virksomheder på Als. Blandt andet Linak, Danfoss og Sauer- Danfoss. Han samlede også generelle oplysninger om lønniveau og udvikling ved en række virksomheder fra et større geografisk område i Sønderjylland. Han holdt sig via sit TR-netværk og fagforening ajour med forløbet af lokale lønforhandlinger lokalt og på landsplan. Åbenhed - Det er meget vigtigt at kunne angive, hvor du har dine oplysninger fra, siger han. I en forhandling skal du udvise åbenhed og kunne stå inde for de oplysninger, du lægger på bordet. Jeg brugte blandt andet også CO- Magasinet, som i april havde en artikel om, hvilke lokale lønaftaler der var indgået, siger John Møller. Tillidsrepræsentanten printede desuden fleks-lister ud for at dokumentere, hvor mange timer kollegerne havde på flekskontoen, som de ikke havde afspadseret. Han lavede udskrifter af alt overarbejde i produktionen for at kunne dokumentere, hvor mange timer der var blevet arbejdet over. - Alt sammen tegn på, at kollegerne er fleksible og imødekommende over for virksomheden. En sådan imødekommenhed skal selvfølgelig belønnes ved de lokale lønforhandlinger, understreger John Møller, der blev valgt som tillidsrepræsentant i Hver måned holder fagforeningen 3F Als møder for tillidsrepræsentanter fra Indu - strigruppen. På møderne har John Møller opbygget sit netværk af tillidsrepræsentanter, som han kan kontakte og få nyttig viden, tips og ideer fra. Nogle har opbygget en kolossal viden og erfaring fra mange år som tillidsvalgte, oplyser han. Siemens Flow Instrument udvikler og fremstiller instrumenter, der bruges til måling af

11 De ansatte på Siemens Flow Instrument opnåede via lokale lønforhandlinger en stigning på grundlønnen på 5,5 procent i Tillidsrepræsentant John Møller stod sammen med en kollega i spidsen for forhandlingerne. gennemstrømning i rør. Virksomheden har ca. 250 medarbejdere. Heraf omkring 50 produktionsmedarbejdere og ca. ti faglærte. Tillids repræsentanten for de faglærte Uffe Clau sen havde også sin debut ved de lokale lønforhandlinger i april-maj. Derfor blev der aftalt fælles forhandlinger for faglærte og ufaglærte, og strategien blev lagt i fællesskab. Direktørens kontor Lønforhandlingerne foregik i direktørens kontor. På den ene side af bordet sad veteranerne : Direktøren, personalechefen og produktionschefen. På den anden side debuterede tillidsrepræsentanterne John Møller fra 3F og Uffe Clausen fra Dansk Metal. Da de to tillidsrepræsentanter havde prioriteret deres krav og ønsker, havde de nogle punkter med, som de om nødvendigt kunne sælge ud af til gengæld for indrømmelser fra ledelsen. - Vi havde et ønske om, at virksomheden ville betale fagforeningskontingent, men det forslag trak vi, fordi vi fornemmede det var en varm politisk kartoffel, fortæller John Møller. - Virksomheden ville også gerne vide, om vi havde søgt efter bestemte virksomheder for at opnå et bestemt lønniveau. Men det havde vi ikke gjort, siger han. Tillidsrepræsentanten oplevede de to første dage med forhandlinger som ekstremt frustrerende. Parterne stod så langt fra hinanden, at de næsten befandt sig i hver sin verden, syntes han. Men frustration er ingen katastrofe, hvis den kan bruges kreativt til at tænke nye tanker, der kan løse op for forhandlingerne. Serveringen bestod af kaffe, småkager og sodavand, mens parterne holdt frokostpause hver for sig: - Det var glimrende, at vi havde mulighed for at trække os tilbage, så vi kunne tænke højt, drøfte forløb og lægge ny strategi. Det tror jeg også modparten har gjort, fortæller John Møller. Nogle dage blev der, kun afbrudt af pauser, forhandlet fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Forhandlingerne varede i alt fire arbejdsdage i slutningen af april og i begyndelsen af maj. Mandag den 30. april, samme dag som resultatet af urafstemningen om Industriens Overenskomst blev offentliggjort, kom det lokale gennembrud i lønforhandlingerne på Siemens Flow Instrument. De to tillidsrepræsentanter fik lavet en lokal lønaftale, der indebærer en samlet stigning på 12,5 procent over tre år. Desuden kan medarbejderne afhængig af virksomhedens succes opnå en årlig bonus på op til kroner. Præsentation Før John Møller satte sin signatur på den lokale lønaftale, bad han om tilladelse til at præsentere aftalen for medarbejderne. Det var ikke fordi han ville have aftalen til afstemning. Han havde jo mandat til at forhandle på kollegernes vegne. Han ønskede blot en tilkendegivelse fra kollegerne, om de kunne leve med resultatet. - Hvis aftalen havde vist sig uspiselig for mine kolleger, ville jeg øjeblikkelig have trukket mig som tillidsrepræsentant. Så ville jeg stille mit mandat til rådighed og lade en anden person komme til. Men de var tilfredse med resultatet. Reaktionen kom i form af bifald og håndtryk, fortæller John Møller. Han understreger, at det er vigtigt at bevare fatningen undervejs. - Hvis dit temperament løber løbsk og du bliver rigtig vred i et splitsekund, fordi du føler at modparten ikke har forståelse, så risikerer du at tabe det hele på gulvet, mener John Møller. Nogle slækker på deres krav, hvis der opstår længere pauser. Hvis der opstod en situation med stilhed, havde vi aftalt, at vi måtte tage stilheden, indtil modparten brød tavsheden. En fælles latter kan også forløse en anspændt stemning, oplevede vi. Hvad kom der ud af de lokale lønforhandlinger ved Siemens Flow Instrument? I 2007 er stigningen på grundlønnen på 5,5 procent. Hertil kommer et engangsbeløb på to procent af årslønnen til udbetaling 31. december Timelønnen stiger med 6,79 kroner fra 1. marts i år, og kroner udbetales som engangsbeløbet per 31. december i år. For en typisk ufaglært medfører resultatet af de lokale lønforhandlinger en lønstigning på omkring kroner om måneden i CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Sandager Foto Holger Bundgaard Vestfrost - fra 1200 til 220 Tillidsrepræsentant har kun oplevet tilbagegang i beskæftigelsen i de fire et halvt år, han har været valgt Vestfrost, Danmarks største producent af køleskabe og frysebokse, har i løbet af et år gennemført to fyringsrunder som en konsekvens af udflytning af produktion til lavtlønslande. Virksomheden har i den periode mere end halveret antallet af timelønnede produktionsmedarbejdere. Tilbage i 1990 erne var Vestfrost en af de største industrikoncerner i Esbjerg med op mod ansatte. Foruden Vestfrost omfattede koncernen en række andre virksomheder. Men det lokale industrieventyr er reduceret til at omfatte Vestfrost og Blika. De øvrige datterselskaber er solgt fra. Ejer - kredsen består stadig af tre lokale Esbjergfamilier. - Når den nuværende udflytning er gennemført, vil der kun være 220 timelønnede tilbage, siger tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby. Det er ikke mange år siden, der i højsæsonen var 1200 timelønnede, men konkurrencen på køle- og frysemøbler er benhård. Produktionen af husholdningskøleskabe blev sidste år udflaget til en partner i Izmir i Tyrkiet til tyrkiske lønninger på mellem 20 og 25 kroner i timen. Det kostede jobbet for 150 timelønnede i Esbjerg. Skabsproduk - tionen i Esbjerg laver kun produkter, som er komplekse og derfor kræver et højt kompetenceniveau. Turen er nu kommet til fryseboksene. Tillidsfolkene havde ventet, at yderligere 20 job ville blive berørt af udflytning i år. Men det er gået ti gange værre, idet ledelsen i slutningen af marts uddelte 209 fyresedler i forbindelse med udflytning af produktionen af frysebokse til en endnu ukendt partner i et østeuropæisk EU-land. Produktionen af lavtemperaturbokse og kommercielle bokse fortsætter dog på fryseboksfabrikken i Esbjerg. Flygter Tillidsfolkene har forhandlet en gradueret fratrædelsesgodtgørelse med fem satser på mellem og kroner. Kun medarbejdere med fire års anciennitet kan få fratrædelsesgodtgørelse, mens ansatte på over 50 år med ansættelse i over 25 år individuelt kan forhandle sig frem til højere fratrædelsesgodtgørelser. - Godtgørelsen kunne godt være bedre og medvirker ikke til at holde på opsagte medarbejdere, mener Bjarne Kirkeby. Indtil nu har over 50 kolleger fundet andet arbejde. De har forladt virksomheden uden godtgørelse. En betingelse for at opnå fratrædelsesgodtgørelse er nemlig at forblive i jobbet til sidste arbejdsdag. Langt de fleste af de opsagte medarbejdere har sidste arbejdsdag før industriferien. Men selv om de har krav på uddannelse, er deres forhold ikke helt afklaret. Alle opsagte medarbejdere har ifølge overenskomsten ret til 10 kursusdage, men i slutningen af maj var alle detaljer endnu ikke på plads med hensyn til kursusprogrammet. Organisationen Bjarne Kirkeby er formand for Fælles - klubben, næstformand i 3F-Klubben og næstformand i Samarbejdsudvalget, men han er ikke valgt som fællestillidsrepræsentant den titel findes ikke på Vestfrost. Tidligere har Bjarne arbejdet på Esbjerg Havn, hvor han i fire år var sikkerhedsrepræsentant. Han blev i januar 2003 valgt som suppleant for den daværende 3F-tillidsrepræsentant på Vestfrost. I juni samme år blev han valgt som tillidsrepræsentant. I Fællesklubben holder tillidsfolkene møde hver tirsdag. Foruden fire tillidsrepræsentanter fra 3F der alle har tillidshverv på fuld tid er der valgt tillidsrepræsentanter fra Dansk Metal og fra TIB. Tillidsfolkene i produktionen skiftes til at møde, så kolleger på skiftehold også er dækket af en tillidsrepræsentant. - Jeg vidste godt, det var lussingernes holdeplads, fortæller Bjarne Kirkeby om tillidshvervet. - Når der skal skældes ud uanset om det er fra medarbejdere eller fra ledelsens side er det ofte tillidsrepræsentanten der må stå for skud, siger Bjarne Kirkeby. Siden han i 2002 deltog i de første grundkurser for tillidsrepræsentanter, har han deltaget i omkring 15 kursusforløb for tillidsre-

13 timelønnede præsentanter. Han mener, det er nødvendigt at uddanne sig for at kunne følge med udviklingen. Og anbefaler alle tillidsvalgte at blive opdateret på relevante kurser. Bjarne Kirkebys daglige arbejde som tillidsrepræsentant består blandt andet i at deltage i morgenmøde med produktionschef og driftsledere, hvor dagens produktion drøftes. Han ser det som sin opgave at beskytte og hjælpe sine kolleger. For der er meget papirog kontorarbejde, og han hjælper løbende med at udfylde dagpenge-, orlovs- og fraværsskemaer i forbindelse med arbejdsfordeling. Hvis en værkfører skal uddele en mundtlig eller en skriftlig advarsel eller en fyreseddel, er tillidsrepræsentanten med som bisidder for at bistå den kollega, der er i skudlinjen. - Det sker for at sikre, at dialogen foregår på en ordentlig og konstruktiv måde, siger Bjarne Kirkeby. - Det er ikke sjovt at sidde alene og blive fyret eller irettesat af en værkfører eller leder. Forhandler Ledelsen på Vestfrost har oplyst, at virksomheden forhandler med flere østeuropæiske producenter om produktionen af frysebokse. Ifølge ledelsen er planen at outsource til en partner i et østeuropæisk land, der er medlem af EU. Men det er endnu uklart, hvem den nye partner bliver. Bjarne Kirkeby mener, at Vestfrost med udflytning af produktion halter ti år bag - efter andre virksomheder. Det beklager han. Af hensyn til virksomhedens konkurrenceevne og lokale beskæftigelsesmuligheder. - Udflytningsprocessen er først kommet i gang i , da der kom en ny ledelse. På et tidspunkt, hvor de fleste danske virksomheder var begyndt at flytte ud for ti år siden, siger han. - Det bliver en kamp op ad bakke at bevare arbejdspladser i Esbjerg, fordi ledelsen valgte den forkerte strategi og halter bagefter med udflytning af produktion. Så fremtiden tegner ikke rosenrød. Mit håb er, at virksomheden eksisterer om ti år. Det bliver en vanskelig opgave men ikke umuligt. Konkurrencen på køle- og frysemarkedet er hård. Siden Bjarne Kirkeby blev valgt som tillidsrepræsentant på Vestfrost i 2003, er antallet af ansatte raslet ned. Navn: Bjarne Kirkeby Alder: 38 år Fødested: Astrup ved Esbjerg Bopæl: Fouerfeldt ved Esbjerg Arbejdsplads: A/S Vestfrost, Esbjerg Uddannelse: Lager- og transportmedarbejder Fagforbund: Fagligt Fælles Forbund/3F Tillidshverv: Tillidsrepræsentant, formand for Fællesklubben, næstformand i 3F-Klubben, næstformand i Samarbejdsudvalget Familie: Gift med Jette Kirkeby. Parret har to børn: Rasmus på 11 og Cecilie på 5 år. Desuden har han en datter, Louise på 15 år Fritidsinteresser: Fan af den lokale ishockeyklub. Jagt og fiskeri CO-Magasinet side 12-13

14 stre Det kræver mere Af Tine Bjerre Larsen Foto Jens Nielsen end en stresspolitik Den øverste ledelse skal gå forrest og systematisk arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø i hverdagen. Det handler om samarbejde, respekt og tillid, mener stressforsker Tage Søndergård Kristensen Virksomheder gør to ting forkert: Enten lader de som om problemet ikke eksisterer eller også tror de, at det løser sig selv, hvis bare man formulerer en skriftlig stresspolitik. Sådan sagde professor Tage Søndergård Kristensen fra Det nationale Forsknings - center for Arbejdsmiljø, da TekSam for nylig havde inviteret til temadag om stress og psykisk arbejdsmiljø. Det er med andre ord ikke nok, at stress tages op i samarbejdsudvalget, og at ledelsen taler om trivsel og værdier. Der skal handling bag de fine ord, understregede forskeren. - Mange har en idé om, at man ligesom med det fysiske arbejdsmiljø, hvor man laver APV, ordner det psykiske arbejdsmiljø ved at lave en stresspolitik, og på den måde indkapsler problemet. Men jo mere man indkapsler stressproblemer, jo dårligere løser man dem. Stress og et godt psykisk arbejdsmiljø skal indgå som en højprioriteret indsats i hverdagen, sagde Tage Søndergård Kristensen. Tit tager man afsæt i de seks guldkorn: Indflydelse, mening, forudsigelighed, social støtte, belønning og krav, når virksom - heder skal sætte ind over for det psykiske arbejdsmiljø. Men den seneste forskning peger på, at der er nogle egenskaber ved selve arbejdspladsen det man kalder virksomhedens sociale kapital der har lige så stor betydning for medarbejdernes trivsel. Det drejer sig om: Sam arbejds - evne, retfærdighed og respekt samt tillid og troværdighed. - Det kan være samarbejdet mellem faggrupper på arbejdspladsen og mellem afdelinger. Det kniber det ofte med i selvstyrende grupper, og en stor del af stressen handler om dårlig kommunikation. Man taler ikke samme sprog og misforstår hinanden. Mange synes, at det er vanskeligt at udtrykke kritik, fordi man bliver opfattet som et brokkehoved. Den holdning er ikke respektfuld, siger Tage Søndergård Kristensen og understreger, at virksomhedens psykiske arbejdsmiljø er en central ledelsesopgave. - Ordentlige ledere behandler medarbejdere med respekt og tillid. Fusion skabte usikkerhed Både repræsentanter fra ledelsen og medarbejderne var mødt op til temadagen i Køge for at få inspiration til, hvordan man skaber et bedre arbejdsmiljø. Alle har erfaringer med fusioner og omorganiseringer, og da det gamle Energi E2 for et års tid siden blev til Dong Energy, gik det hårdt ud over det psykiske arbejdsmiljø. - Folk blev udsat for et voldsomt pres, fordi der var en lang periode, hvor man ikke vidste, om éns job var sikret, og hvad der blev éns fremtidige arbejdsopgaver. Nogle sygemeldte sig, andre passede deres arbejde, men havde det skidt. Nogle havde forhøjet blodtryk og hjerteproblemer. Det var uafklaretheden, der var det værste, siger Lise Døj, der er laborant og medlem af det lokale samarbejdsudvalg i Dong Energy, Asnæsværket. Siden fusionen i efteråret, hvor alle mellemlederne blev fjernet og medarbejderne skulle arbejde i selvstændige grupper og selv tilrettelægge arbejdet, har stress været et tema i SU. Der blev tilknyttet en psykolog til dem, der havde behov, og ellers kunne medarbejdere på Asnæsværket bruge kollega-støttenetværket. - Vi er to, der er uddannet inden for Beredskabsstyrelsen til at hjælpe kolleger i krise, siger Bo Richelieu. Han er tillidsmand for 3F erne, har Falck-kursus og er samariteruddannet. - Kollegerne kan komme helt anonymt til os. Nogle medarbejdere følte sig presset til at tage overarbejde, og det gik ud over familielivet, og så begynder det at blive farligt. Det kan være, at opgaverne skal deles ud på flere, eller at en medarbejder skal flyttes til en anden afdeling. Og det har jeg været med til, siger Bo Richelieu. Både han og Lise Døj synes, at det psykiske arbejdsmiljø er på rette spor. Temadagen gav ny inspiration og erkendelsen af, at det ikke nødvendigvis er den store arbejdsmængde, der udløser stress symptomer. - Folk kan i virkeligheden klare mange forandringer, hvis de er trygge og kan se meningen med dem. Desværre glemmer lederne tit at fortælle, hvorfor de pludselig skifter strategi eller prioriterer anderledes, og så er det svært at magte. Så dukker alle de velkendte stress-symptomer op, siger Lise Døj. Afdelingsleder Mogens Rasmussen, der har ansvaret for seks af de medstyrende grupper, tager kritikken til sig. - Vi havde ikke i de medstyrende team sat mål og rammer op for den enkelte gruppe og talt om, hvem der skulle gøre hvad. Det vil jeg tage på mig. Det gik meget hurtigt og mange ting var for uklare, da vi tog beslutningen om at fjerne 26 mellemledere og overdrage ansvaret til grupperne. - En anden ting er, at medarbejderne også skal lære at sige fra. Selv om vi har forklaret, at det er helt i orden at få hjælp udefra, så kan man være i tvivl, om man nu også har

15 ss ret til det. Samtidig er det svært for en stolt håndværker at slippe arbejdet og leve med, at man ikke skal lave en guldløsning, når en sølvløsning er godt nok, siger Mogens Rasmussen. Ledelsen skal gå forrest Ledelsen på Asnæsværket er blevet mere lydhør, har sendt folk på kurser og sat det psykiske arbejdsmiljø højt op på dagsorde - n en. Og det er det helt afgørende, under - streg er Tage Søndergård Kristensen. - Det lykkes kun at få et godt arbejdsmiljø, hvis ledelsen går i spidsen og foregår med et godt eksempel ved at være god til at lytte og kommunikere. De skal sige, hvad de gør, og gøre det, de siger. Der skal være overensstemmelse mellem ord og handling, så man for eksempel ikke bryster sig af at være en familievenlig arbejdsplads og samtidig forventer, at de ansatte arbejder i weekenden. Tingene skal hænge sammen og virksomhedens sociale kapital gennemtrænge alt, hvad den foretager sig. - At få en hel organisation til at være bevidst om, hvad det vil sige at samarbejde og udvise tillid og respekt over for hinanden, er et langt og tungt træk. Men ud over at den sociale kapital binder virksomheden sammen og skaber bedre arbejdspladser for de ansatte, er den også med til at øge konkurrenceevnen og produktiviteten. Hvis man får udviklet et rigtig godt arbejdsklima, så er medarbejderne glade for at komme på arbejdet, også selv om arbejdet kan være kedeligt eller hårdt, siger Tage Søndergård Kristensen. På Asnæsværket ved Kalundborg arbejder både ledelse og medarbejdere for at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø. Fra venstre tillidsrepræsentant Bo Richelieu, afdelingsleder Mogens Rasmussen og laborant Lise Døj. CO-Magasinet side 14-15

16 Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen Royal Copenhagen: - Vi har flyttet os 50 år på Musselmalet, Flora Danica og Blå Blomst er stadig det samme. Kostbart og moderne fabrik i Glostrup, hvor alt er forandret Team. Lean. Mere spændende arbejdsdage. Lavere sygefravær. Flere førsteklasses varer. Beskrivelsen af forandringen efter at Den Kongelige Porce læns - fabrik i maj 2004 flyttede til Schulstads gamle rugbrødsfabrik i Glostrup er én lang succeshistorie og den suppleres af regnskabstal, der viser, at virksomheden sidste år havde et overskud på 17,8 millioner kroner. De to seneste år inden flytningen havde der sammenlagt været underskud på 147 millioner kroner. Forklaringerne var mange men en af dem er de gamle, utidssvarende lokaler i fabrikken i Smallegade. For de ansatte var der stærke følelser knyttet til det gamle sted, men der var uhensigtsmæssige arbejdsgange, pladsmangel, utætte vinduer, trapper, dårligt lys, støvet, mørkt og besværligt. Den nye fabrik er langt mere hensigtsmæssigt indrettet og produktionen foregår i ét plan. Den er på kvadratmeter, mens den gamle var på og i 70 erne havde 1700 ansatte. De er i dag reduceret til 168 i produktionen. Alene i de seneste par år før flytningen blev antallet af medarbejdere reduceret med 450 personer. - I dag bliver der virkelig set på, hvordan ressourcerne bliver brugt, fremhæver fællestillidsrepræsentant Bent Larsen. Der er indført lean i produktionen, og de ansatte arbejder sammen i team. Det betyder, at hver enkelt har fået mange flere arbejdsopgaver. Hvor malerne tidligere var bundet til én funktion, som eksempelvis at male guld hele dagen, så er de med til både at brænde, polere guld, kontrollere, pakke, trykke motiver, taste sorteringssedler og male. Færre fejl De nye arbejdsformer betyder, at fejl bliver opdaget og rettet straks. Tidligere kunne 20 dages produktion gå tabt, fordi det varede længe, før godset blev brændt og fejl opdaget, og i dag er 92 procent af produktionen 1. sortering. Tidligere var det kun 78,8 procent. Tillidsrepræsentanterne fremhæver, at Smal le gade var en fabrik, der blev drevet som om man stadig var i 50 erne. Man gjorde bare, hvad der blev sagt. - Vi har flyttet os 50 år på tre år, siger tillidsrepræsentant Jens Larsen. Teamstrukturen betyder, at man har ansvar og medbestemmelse, skal tage stilling og sige sin mening. - Det har også haft sine omkostninger. Nogle kolleger har ikke været glade for det, indrømmer Jens Larsen. Men de fleste er glade for forandringen. Det ses også på sygefraværet. På den gamle fabrik var det på procent. Her er det på 3-4 procent. - Det har uden tvivl mange forklaringer, siger fællestillidsrepræsentant Bent Larsen. - Men det er jo ikke fremmende for helbredet, hvis man bliver kostet rundt med. Der er stadig masser af håndarbejde på de klassiske stel. En tallerken med flettet kant har 180 huller og en traditionel flad tallerken har over 1000 penselstrøg. Ligeløn De ansatte er stadig på akkord, men der er ikke længere den store ulighed mellem mænds og kvinders løn som på den gamle fabrik. Den nye organisering af arbejdet betød også et nyt lønsystem, hvor alle i samme team får samme løn. Desuden kan man få et kvalifikationstillæg på 2-6 kroner i timen, og nu har malerne det højeste kvalifikationstillæg. De har også den længste uddannelse. Tillidsrepræsentant Jens Larsen: - Alle europæiske porcelænsfabrikker er i økonomisk knibe. Vi er stolte af, at vores klarer sig og efterhånden har overskud. - Det betyder faktisk, at kvinderne i dag generelt har højere løn end mændene, siger Bent Larsen. Hele lønspørgsmålet er i disse dage slutningen af maj lidt kildent. Siden fabrikken flyttede, er timelønnen steget fra 132 kroner til over 150 kroner, og det synes ledelsen er for meget. - Det er noget vrøvl. Og vi har ikke i de år fået overenskomstmæssige stigninger. Løn - stigningen skyldes udelukkende produktivitetsforbedringer, siger Bent Larsen. Men stemningen omkring lønnen er an - spændt. - Jeg tror dog, vi får det løst uden konflikt, siger tillidsmanden, og tilføjer, at han under ingen omstændigheder går med til at sætte lønnen ned. Mega succes Overskuddet skyldes selvfølgelig, at porcelænet stadig sælger godt. Og det er ikke kun de gamle kendinge, der er efterspurgte. Faktisk stammer 31 procent af omsætningen fra varer, der er blevet lanceret inden for de seneste år. Heraf den helt store succes Mussel Mega, der er opfundet af den unge designstuderende Karen Kjældgård-Larsen og sat i produktion i Det er et moderne stel, hvor mønsteret fra det klassiske musselmalede stel fra 1775 er forstørret op.

17 tre år håndlavet. Men i dag foregår produktionen på en Fællestillidsrepræsentant Bent Larsen: - Nu bliver fejl opdaget straks. Tidligere kunne vi lave den samme fejl i 20 dage, før den blev opdaget. Det betyder, at 92 procent af varerne i dag er 1. sortering. I den gamle fabrik var det kun 78,8 procent. Det er populært hos de unge og gerne sat sammen med de klassiske tallerkener arvet fra mormor. Mega er så stor en succes, at Bent Larsen siger: - Helt ærligt, jeg ved ikke, hvor vi ville være i dag uden Mega. Bagefter indrømmer han, at da han første gang hørte om den unge designers projekt, tænkte han, at hun jo måtte være sindssyg, når hun kunne finde på at bruge det gamle mønster på den måde. Thailand I dag sker en del af produktionen af de mere moderne genstande i Patra i Thailand. - Men de klassiske stel som Mussel, Måge - stellet, Flora Danica og platterne bliver fortsat produceret med masser af håndarbejde i Danmark, siger Bent Larsen og tilføjer, at han som tillidsmand selvfølgelig beklager, at en del af fabrikkens arbejdspladser er flyttet væk fra Danmark. - Men jeg må jo også acceptere, at sådan er vilkårene, tilføjer han. Bent Larsen har besøgt fabrikken i Thailand, og han konstaterer, at kollegerne dér ikke har så horrible arbejdsvilkår, som blandt andet flere tv-programmer har vist at andre danske virksomheder udsætter deres medarbejdere for, når de flytter til et lavtlønsland. - Det er klart, at lønnen er meget lavere i Thailand, men jeg har fået at vide, at medarbejderne på vores fabrik får mere end gennemsnitslønnen, og arbejdsforholdene er ligesom her i Danmark. Der er gode stole, hæve- og sænkeborde og det rigtige sikkerhedsudstyr, siger Bent Larsen. Royal Copenhagen blev i 2001 opkøbt af kapitalfonden Axcel. Royal Copenhagen består i dag kun af Georg Jensen og porcelænsfabrikken. Glasværkerne Holmegård, Venini og Kosta Boda er solgt fra. Omsætningen er på 490 millioner kroner. Halvdelen af omsætningen stammer fra salg til Asien, 30 procent fra salg i Danmark og Skandinavien. De resterende 20 procent stammer fra resten af Europa, USA og Rusland. Virksomheden havde for første gang i flere år overskud i både 2005 og Det seneste var på 17,8 millioner kroner. De to foregående år havde givet underskud på sammenlagt 147 millioner kroner. Der er i dag 168 ansatte i produktionen i Glostrup, flertallet er kvinder. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Arbejdsbetinget kræft er den store dræber Kræft er den store dræber på verdensplan. I en rapport fra FN s internationale arbejdsorganisation ILO fra starten af året vurderes det, at der på verdensplan dør godt lønmodtagere hvert år af arbejdsbetinget kræft. Det svarer til mindst et dødsfald for hvert 52. sekund døgnet rundt. Dermed er kræft helt i top på listen over arbejdsbetingede dødsfald, idet kræft er årsag til en tredjedel af samtlige arbejdsbetingede dødsfald i verden. I forhold til kræft generelt betyder tallene, at mellem otte og 16 procent af alle kræfttilfælde på verdensplan er arbejdsbetingede. Industriansatte er ikke de eneste, der er udsatte for at blive syge af kræft på grund af påvirkninger på arbejdet. Også eksempelvis frisører, sygeplejersker, læger samt landbrugs- og kontoransatte er i risikogruppen. Du kan finde flere oplysninger om arbejdsbetinget kræft på hjemmesiden Indien overtræder fundamentale rettigheder Det indiske arbejdsmarked er præget af, at fundamentale rettigheder såsom retten til at organisere sig samt have kollektive forhandlinger bliver overtrådt. Selv om de indiske arbejdere har en lovfæstet ret til at organisere sig, er retten nemlig reelt temmelig begrænset samtidig med, at de indiske arbejdsgivere er fjendtligt indstillet over for fagforeninger. Det viser en rapport fra ITUC fra maj i år. ITUC blev dannet i november sidste år og er en sammenslutning af 304 fagforbund i 153 lande og repræsenterer 168 millioner lønmodtagere. Blot hver tiende lønmodtager er aflønnet i kraft af den officielle eller hvide økonomi i landet, men selv de ansatte, der både har et officielt arbejde og er organiserede, har store problemer med at gennemføre kollektive forhandlinger med arbejdsgiverne. Håndhævelse af lov og orden lider under alvorlige brister, og samtidig er det en langvarig og dyr fornøjelse at føre retssager. Du kan læse rapporten fra ITUC på internettet på adressen - article1152 Faglig svensk-amerikansk alliance Det svenske fagforbund for metalarbejdere IF Metall og det amerikanske fagforbund IAM, International Association of Machinist and Aerospace Workers, har allieret sig med hinanden og besluttet at arbejde tættere sammen fremover i et forsøg på at forbedre løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne. Beslutningen skyldes den stadig mere globaliserede verden, de to forbund befinder sig i. Sådan lyder det blandt andet fra det svenske fagforbunds formand Stefan Löfven. - Jeg vil se globaliseringen som en mulighed, men så må vi sørge for bedre arbejdsvilkår for verdens lønmodtagere. De to forbund understreger, at virksomheder i stadig stigende grad er multinationale og har produktion over hele verden. Det ses blandt andet af, at mange af de to forbunds medlemmer arbejder for samme multinationale koncern på trods af den geografiske afstand mellem USA og Sverige. IF Metall og IAM har allerede samarbejdet et stykke tid eksempelvis i forhold til organisering af medlemmer og forhandlinger generelt. LO vil have fælles arbejdsretligt system Den europæiske sammenslutning af fagbevægelser, EFS, bør arbejde for at indføre et fælles europæisk arbejdsretligt system, der kan behandle uenigheder om de aftaler, som EFS indgår med de europæiske arbejdsgivere. Sådan lød et af forslagene, da EFS holdt kongres i Sevilla i Spanien i slutningen af maj. Her deltog LO s ledelse, og med i tasken var blandt andet forslaget om det arbejdsretlige system. EFS har indgået aftaler med arbejdsgiverne om blandt andet hjemmearbejde, uddannelse og stress, mobning og vold på arbejdspladsen. Så når der er fælles europæiske aftaler, ligger det andet lige for, mener LOformand Hans Jensen. Klip fra fagbladene Chefen ignorerede mig Jeg kontaktede EUC Nakskov, som anbefalede mig at blive industritekniker, fordi værktøjet ligger godt i mine hænder, og jeg har gode ideer. EUC hjalp mig også til en læreplads, men det gik ikke så godt. Chefen vendte mig ryggen, når jeg kom, og han talte aldrig til mig. Han gav udelukkende besked til mig gennem de andre svende. Sådan gik 2,5 år. Jeg var for længe om at sige fra, også fordi jeg som pige i en mandeverden under ingen omstændigheder ville pive. Metal hjalp mig til en ny læreplads på GandA, hvor jeg følte mig velkommen fra første øjeblik. Da jeg trådte ind ad døren, fik jeg udleveret værktøj, en digital skydelære og to sæt arbejdstøj med navn på. Kristina Due, der som 34-årig besluttede at blive voksenlærling. I Metal (Dansk Metal). Kontrakt på engelsk En tekniker var ansat i en dansk virksomhed, der blev overtaget af en udenlandsk virksomhed. Der lå et sæt aftaler for hans arbejdsopgaver og rammer for, hvordan han skulle udføre dem. Så kommer der nye ejere og nye ledere, og der opstår konflikter om brug af firmabil. På et tidspunkt kommer han til mig med en engelsk tekst og spørger: Har jeg fået en advarsel? Det var jeg ikke i stand til at afgøre, og arbejdsgiveren ville heller ikke. Han havde også fået teksten på engelsk, men han havde ikke rygrad til at kontakte sine udenlandske chefer og sige det her dur ikke. Samtidig turde han ikke selv oversætte skrivelsen. Faglig sekretær Jens Ole Olesen i Teknikeren (Teknisk Landsforbund) om det stigende brug af ansættelseskontrakter på engelsk. Forandring fryder? For mig er det ikke mængden af forandringer, der er bekymrende. De er kommet for at blive som et grundvilkår på det moderne arbejdsmarked. Derfor er det også afgørende, at medarbejderne er rustede til at håndtere forandringerne. Hvis de ikke er uddannede til det og ikke bliver informeret og involveret i tilstrækkelig høj grad, så går det galt. Hvis organisationen derimod sørger for at klæde medarbejderne på til at møde de udfordringer, der ligger foran dem, så vil de også kunne træde ind i forandringerne uden at blive hægtet af, uden at blive usikre, tabt eller fyret. Sagt af erhvervspsykolog Birgit Jung, der arbejder med leder- og organisationsudvikling i kursus- og konsulentfirmaet DIEU, til HK Privatbladet (HK/Privat).

19 l fagbevægelse - Det er nødvendigt med et arbejdsretligt system på europæisk plan, sådan som vi har det i Danmark. Hvis de aftaler vi indgår skal være effektive, skal der være et formaliseret samarbejde om, hvordan disse aftaler skal fortolkes, sagde LO s formand Hans Jensen forud for mødet. LO foreslog også, at EFS skal arbejde for, at der bliver etableret et europæisk etisk mærke, hvor forbrugerne garanteres, at produkter er lavet under forsvarlige forhold for lønmodtagerne. Børnearbejde i fokus Globalt set er landbruget det erhverv, hvor flest børnearbejdere er beskæftiget. Ifølge FN s internationale arbejdsorganisation ILO er omkring 70 procent af verdens børnearbejdere i landbrugssektoren. Det svarer til, at mere end 132 millioner drenge og piger i alderen fem til 14 år ofte arbejder fra solopgang til solnedgang på farme, gårde og i plantager med at så og høste, sprøjte med pesticider og passe kreaturer. Børnearbejde er, ifølge ILO s børnekonventioner, arbejde, som skader børns helbred samt forhindrer dem i at uddanne og udvikle sig og skaffe sig et levebrød. Og når børn arbejder så mange timer i landbruget hver dag, bliver deres mulighed for at gå i skole og uddanne sig begrænset, og dermed fastholder man dem i fattigdom. Og piger er særlig udsatte, fordi de ofte må udføre en række huslige pligter, før de og drengene sendes i marken for at arbejde. Desuden er landbruget et af de tre farligste erhverv i verden sammen med arbejdet i miner og på byggepladser i forhold til dødelighed, ulykker og arbejdsbetingede sygdomme. For at forbedre vilkårene er 12. juni officielt af organisationen IPEC udnævnt til Verdensdag mod børnearbejde. IPEC, der står for International Programme on the Elimination of Child Labour, er et særligt børneprogram under ILO, der siden 1992 har arbejdet for at forebygge børnearbejde i verden. IPEC og ILO introducerede dagen mod børnearbejde i 2002, og organisationerne opfordrer alle lande over hele kloden til at benytte sig af datoen til at skabe opmærksomhed omkring problemet med børnearbejde. Demokratipris til fængslet burmesisk journalist På den sidste dag i maj fik den fængslede burmesiske journalist U Win Tin overrakt Danish Democratic Burmese Human Rights Award. Prisen består af danske kroner, som burmesiske flygtninge i Danmark har indsamlet. Prisen blev overrakt af William Aung, herboende burmesisk flygtning og initiativtager til prisen. Prisen blev modtaget af Burmas eksilpremierminister Dr. Sein Win på vegne af U Win Tin ved en lille ceremoni i LO-huset i København. U Win Tin er en prominent burmesisk journalist, der har siddet i fængsel siden Han afsoner en dom på 20 år for aktivt at have kæmpet for demokrati i Burma, der er kontrolleret af et militærdiktatur. Inden sin fængselsdom var den nu 77-årige U Win Tin redaktør af det store burmesiske dagblad Hanthawaddy og medlem af ledelsen i oppositionspartiet National League for Democracy (NLD). Sammen med lederen af oppositionspartiet Aung Sang Suu Kyi og andre var han med til at grundlægge NLD i slutningen af 1980 erne. Formålet med prisen er at anerkende den indsats, som organisationer og enkeltindivider gør for at fremme demokratiet i Burma. Amnesty International har undersøgt U Win Tins sag og konkluderet, at han alene er blevet fængslet for at udtrykke sine politiske holdninger. Han blev arresteret i 1989 og først idømt 3 års fængsel. I 1992 blev fængselsstraffen forlænget med 11 år og i 1996 fik han endnu 5-7 års fængsel for at have smuglet et brev om de dårlige forhold i fængslet ud og sendt det til FN. U Win Tin fik i 2001 UNESCO s World Press Freedom Price og ligeledes World Associa - tion of Newspapers 2001 Golden Pen of Freedom. Lav stemmeprocent Det er ringere end sidst, og langtfra tilfredsstillende. Vi har fået 2,5 procentpoint færre afgivne stemmer sammenlignet med 2004, og i år har vi så forsøgt os med et reminder -postkort for at minde medlemmerne om at deltage i afstemningen. Grundlæggende tror jeg, at vi først får større stemmeprocenter, når medlemmerne i højere grad har en oplevelse af et fælles ansvar for, hvad der sker i fagforening og forbund. Ved de næste overenskomstforhandlinger vil vi overveje afstemninger på nettet og per sms. Og vi kunne også overveje at ringe til medlemmerne fra lokalafdelingen, for lige at overbevise dem om, at de skulle bruge to minutter på at få stemt. Forbundsformand Jørn Erik Nielsen i Maleren (Malerforbundet i Danmark) om urafstemningen. Ingen fordele Du kan roligt glemme alt om politiske begunstigelser. Tværtimod. Det er en større hæmsko end gavnligt at være fagforeningsejet. Nogle politikere er ganske berøringsangste over for os, fordi de ikke vil anklages for at favorisere vennerne. Der er ikke mange private virksomheder i ordrebogen. Men vi har oparbejdet en kreds af kunder, der har lært os at kende for den kvalitet, vi leverer, og på at arbejdet bliver færdigt til den aftalte tid. Når entreprisen er løst, får vi ofte også vedligeholdelsen. Vi har kun haft to syns- og skønssager i den tid, vi har eksisteret. I begge sager er vi blevet pure frikendt. Direktør Allan Bisgaard fra kooperativet Tømrernes Byggeselskab A/S i Fagbladet TIB (Forbundet Træ- Industri-Byg i Danmark) om at være en virksomhed ejet af fagforeningen. Vejsvin huserer Mange bilister er nogle svin, og på en tur ude fra Sjælland og ind mod København vil man opleve, hvordan svineriet tager til. Værst er det på afkørselsramperne og tættest på København, hvor folk holder i kø for hvad skal man da ellers lave end tømme askebægeret, smide kaffekruset eller få lempet babyens lorteble ud af bilen. Mange af de lastbilchauffører, der kaster noget efter os, er uden tvivl også 3F ere, men jeg har svært ved at forstå, hvad det er, som gør os til en slags jaget vildt. Man regner os åbenbart ikke for noget særligt, når man kan opleve, at nogle bilister gør det til en sport at køre så tæt forbi os som overhovedet muligt. 3F er Flemming Andersen om at være en af de servicemedarbejdere, der samler skrald langs med vejene på Sjælland, i Fagbladet (3F). CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Garanterede rettigheder ignoreres En stor undersøgelse fra HK/Privat viser, at både i forhold til løn, arbejdstid og efteruddannelse bliver mange danskere snydt for de rettigheder, de er blevet lovet af arbejdsgiverne. - Arbejdsgiverne skriver under på en række goder i overenskomsterne, men man kan desværre ikke stole på, at arbejdsgiveren fortæller, hvad man har ret til, og lever op til alle kravene af sig selv. Medarbejderne er nødt til at vide, hvad der står i overenskomsten, og selv sørge for, at aftalerne bliver overholdt eventuelt sammen med en tillidsmand og HK, siger faglig chef i HK/ - Privat Gerda Christensen. Undersøgelsen, der er foretaget af Oxford Research blandt 2976 overenskomstansatte HK/Privat-medlemmer viser, at 19 procent aldrig får en lønforhandling ledelsen dikterer lønnen. Og det på trods af, at der i overenskomsten står, at de har ret til en årlig forhandling. Men det er langtfra kun, når der skal snakkes løn, at virkeligheden ikke svarer til aftalerne. Undersøgelsen viser også, at 29 procent arbejder mere end 37 timer om ugen og otte procent svarer, at de ikke bliver kompenseret for overarbejde. Det er stort set inden for alle områder, at medlemmerne af HK/Privat bliver snydt for deres rettigheder. For eksempel svarer kun 38 procent, at der ikke er nogen problemer med at få den efteruddannelse, man har ret til resten oplever barrierer i form af modstand fra ledelsen, manglende tid, eller at virksomheden ikke vil betale, selv om efteruddannelse er et meget stort tema i alle overenskomster. Ny rygelov vedtaget Den nye lov om røgfri miljøer blev sidste tirsdag i maj vedtaget i Folketinget, men den får kritik med på vejen fra Det Radikale Venstre. De nye rygeregler kommer til at gælde på alle offentlige og private arbejdspladser, institutioner og skoler, offentlige rum, kollektive transportmidler og taxaer samt på serveringssteder. Som udgangspunkt vil rygning ikke være tilladt indendørs disse steder, men der er dog en række undtagelser fra dette. Som det eneste parti vender de radikale tomlen nedad til loven. Det skriver NET- Redaktionen. For loven beskytter ikke mod passiv rygning, mener sundhedsordfører Charlotte Fischer. - Loven tvinger medarbejdere til at ryge i lokaler fyldt med røg. Medarbejdere vil ikke kunne sige nej til at holde møder i røgfyldte kontorer. Serverings- og rengøringspersonale har bare at rydde op i restauranters rygerum. Det er en social hån på et område, hvor uligheden i forvejen er stor, siger hun. Charlotte Fischer erkender, at loven rummer fremskridt, men at den har for mange smuthuller. De nye rygeregler træder i kraft den 15. august EU: Strejker og blokader er ok Det er i orden, at fagforbund strejker og laver sympatiblokader mod udenlandske virksomheder for at få dem til at tegne overenskomst. Sådan lyder den foreløbige vurdering fra EU s generaladvokat Paolo Mengozzi i en sag fra Sverige, der er indbragt for EF-domstolen. Den italienske generaladvokat skriver i vurderingen, at svenske arbejdere havde ret til at gå i strejke over, at en gruppe letter arbejd ede til en lavere løn: Ifølge generaladvokat Mengozzi kan fag - lige organisationer ved hjælp af kollektive kampskridt, der er begrundet i formål af almen interesse, og som er forholdsmæs - sige, tvinge en leverandør af tjenesteydelser fra en anden medlemsstat til at tiltræde et lønniveau, der er fastsat i en kollektiv overenskomst, står der blandt andet i udtalelsen. Hele sagen startede i Sverige, da et lettisk firma, der udstationerede arbejdere til at bygge en skole i Vaxholm uden for Stockholm, arbejdede til lavere løn end svenske arbejdere. Firmaet blev standset af blokader og sympatikonflikt fra den stærke svenske fagbevægelse. Generaladvokatens vurdering er dog ikke juridisk bindende for EF-domstolens dommere, og selve dommen i den principielle sag falder først til efteråret. Forebyggelsesfonden i luften med hjemmeside Forebyggelsesfonden, med tre milliarder kroner til støtte af projekter, lancerer nu sin hjemmeside Fonden er en del af velfærdsaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Socialde mokra - terne, Det Radikale Venstre og Dansk Folke - parti. Det overordnede formål er at støtte projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning på arbejdsmarkedet. Det videns- og erfaringsgrundlag, som opbygges i projekterne, videreformidles af sekretariatet fra hjemmesiden, i dagspressen og ved indlæg på eksempelvis konferencer. Bestyrelsen arbejder for tiden med de sidste detaljer til et ansøgningsmateriale, der kan understøtte virksomhedernes ansøgningsog projektproces. Ansøgningsskema og vejledninger vil hurtigst muligt blive tilgængeligt på fondens hjemmeside. Direktør for Forebyggelsesfonden er Verner Sand Kirk, mens bestyrelsen består af formand Johannes Due, repræsentanter for arbejdsmarkedsparterne og særligt sagkyndige. Kommission: Småbørnsfamilier skal lettes Forældre bør have ret til to fridage med løn, hvis børnenes sygdom kræver det. Afskaf lukkedage på hverdage i institutionerne, hjemmeserviceordningen bør udvides og gøres tilgængelig for familier med børn under 14 år, der bør indføres et større beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, og så bør det være muligt at spare op i nogle perioder i arbejdslivet, så man kan holde fri i andre. Sådan lyder i hovedtræk anbefalingerne fra den regeringsnedsatte Familie- og Arbejds - livskommissionen, som i starten af maj løftede sløret for sine anbefalinger.

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Urafstemning. Information om aftalen

Urafstemning. Information om aftalen Urafstemning Information om aftalen OK 2007 Nye rettigheder til dig Kære medlem Forliget om industriens overenskomster giver dig nye rettigheder, øger trygheden og giver god plads til kontante lønforhøjelser

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 28. juni 2011 J.nr.

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30

André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30 Side 1 af 7 KØB ABONNEMENT Lån penge, 5.000-400.000 Unde Nem udbe Lån u BILLUND André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, ABJ@JV.DK Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30 ME 1 2 André

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling 6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Anders Andersen Andebyvej Andeby Id: 010. Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den.

Anders Andersen Andebyvej Andeby Id: 010. Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Anders Andersen Andebyvej 5 5500 Andeby Id: 010 Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den. Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt,

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Løntermometer. Løntermometer. Vedligehold dit lønsystem

Løntermometer. Løntermometer. Vedligehold dit lønsystem Løntermometer Vedligehold dit lønsystem DI og CO-industri har udviklet et Løntermometer til at tage temperaturen på din virksomheds lønsystem, så du løbende kan justere lønsystemet efter virksomhedens

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø: De fire faser Krise og offentlig hetz Den lange vej

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået

Læs mere

Lillebælt-Fyn. Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 2 OG 3

Lillebælt-Fyn. Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 2 OG 3 1/2017 Lillebælt-Fyn SIDE 2 OG 3 Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 4 OG 5 HK er og bager i fælles fodslag for bedre arbejdsmiljø Pauls leder Trygheden på arbejdsmarkedet er

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

FOA Horsens Når du er medlem af FOA... FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA gør meget mere end at sikre gode overenskomster og at arbejde politisk for medlemmernes interesser. Når du er medlem af FOA, står vi også klar til at hjælpe

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2011 Ansatte i kommuner Mine krav dine krav? overenskomst Vi har brug for DIN mening og DINE holdninger Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Urafstemning. information om aftalen. ok 2012

Urafstemning. information om aftalen. ok 2012 Urafstemning information om aftalen ok 2012 1 Kære medlem En ny aftale om industriens overenskomster er forhandlet på plads også denne gang i skyggen af en svær økonomisk situation. Vores mål i forhandlingerne

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen

FOA din partner på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud 2007 FOA er til for dig FOA Fag og Arbejde er et fagligt fællesskab, hvor vi er omkring 205.000 medlemmer. Som medlem

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere