denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret.
|
|
- Kjeld Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 8/,*+('(5,0(',&,1)25%58*(7 Medicinforbruget er ulige fordelt i de forskellige indkomst- og uddannelsesgrupper. Det viser en analyse på grundlag af lovmodellen. Analysen viser, at brug af en række former for receptpligtig medicin, der har med livsstilssygdomme at gøre, er langt mere udbredt blandt personer uden erhvervsuddannelse end blandt personer med erhvervsuddannelse også når man tager højde for forskelle m.h.t. alder og køn. Mest tydeligt er tendensen, hvis man ser på diabetesmedicin, hvor der er mere end dobbelt så stor en brugerandel blandt personer uden erhvervsuddannelse som blandt personer med en længerevarende uddannelse. Men tendensen ses også klart i forhold til hjerte- og kredsløbsmedicin, medicin imod lidelser i musklerne, psykofarmaka, smertestillende medicin, astmamedicin og antibiotika. Ulighederne i forhold til brug af medicinforbrug betyder samtidig, at det offentlige tilskud, der gives til medicin, indebærer en betydelig omfordeling fra de erhvervsaktive, navnlig personer med en høj indkomst, til de svage grupper, især pensionister. I notatet anslås størrelsen af denne omfordeling. Det skal understreges, at analysen alene omfatter receptpligtig medicin, der udleveres på et apotek. %UXJDIPHGLFLQLIRUVNHOOLJHDOGHUVJUXSSHU En vurdering af uligheden i brug af medicin må ske i to trin: først må man undersøge, hvordan forbruget af de primære sundhedsydelser hænger sammen med alder og køn, dernæst kan man vurdere hvilken brug, de forskellige indkomst m.v.-grupper har af sundhedsydelser, når man tager hensyn til gruppens alders- og kønssammensætning. Lovmodellen indeholder oplysninger om forbrug af medicinalvarer, disses type, pris m.v. Oplysningerne bygger på det offentlige tilskudssystem, som registrerer medicinforbruget på CPR-nummer. Det skal dog understreges, at H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\medicinforbrug.doc
2 2 denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret. Med dette forbehold kan registret bruges til at give et billede af befolkningens anvendelse af medicin. I denne analyse er medicinen inddelt i de hovedgrupper, som anvendes af Medicinalstyrelsen 1. Dog er der sket en opdeling af enkelte hovedgrupper: - Gruppen af stofskiftemedicin er opdelt i diabetesmedicin og anden stofskiftemedicin - Gruppen af medicin, der retter sig mod centralnervesystemer, er opdelt i tre undergrupper: o smertestillende medicin o psykofarmaka (herunder sovemedicin, antidepressiva og antipsykotisk medicin) o anden medicin, der retter sig mod centralnervesystemet (eksempelvis medicin mod Parkinson-syge) - Gruppen af medicin for infektionssygdomme er opdelt i antibiotika og anden medicin - Gruppen af medicin rettet mod respirationssystemet er opdelt i astmamedicin og anden medicin - Gruppen af medicin, der retter sig mod muskler m.v., er opdelt i medicin, der retter sig mod muskelsmerter m.v. og anden medicin - Gruppen af medicin til det urogenitale system er opdelt i kønshormoner m.v. (herunder p-piller) og anden medicin 1 Hovedgrupperne er følgende: A=Fordøjelsesorganer og stofskifte B=Blod og bloddannende organer C=Hjerte og kredsløb D=Dermatologiske midler G=Urogenitialsystem og kønshormoner H=Hormoner til systemisk brug, ekskl. Kønshormoner J=Infektionssygdomme, systemiske midler L=Antineoplastiske og immunmodulerende midler M=Muskler, led og knogler N=Centralnervesystemet P=Antiparasitære midler, insekticider og repellanter R=Respirationssystemet S=Sanseorganerne V=Varia
3 3 Baggrunden for denne opdeling er ønsket om at kunne se særskilt på nogle grupper af medicin, der må antages at hænge sammen med livsstil og arbejdsforhold. 2 I det følgende er analysen koncentreret om følgende medicingrupper, som antages at have sammenhæng med livsstil/arbejdsforhold: - Hjerte- og kredsløbsmedicin - Medicin imod lidelser i musklerne - Psykofarmaka - Smertestillende medicin - Diabetesmedicin - Astmamedicin - Antibiotika Tabel 1 viser hvor stor en andel af befolkningen på de forskellige alderstrin, der har købt diabetesmedicin. Tabel 1. Andel af befolkningen, der har købt diabetesmedicin i 2004 fordelt på aldersgrupper og køn Alder i år Køn Under Over 70 I alt Pct. af befolkningen Mænd 0,2 0,5 0,9 2,1 4,4 7,3 8,4 2,6 Kvinder 0,2 0,6 0,9 1,5 2,6 4,6 6,6 2,1 I alt 0,2 0,6 0,9 1,8 3,5 5,9 7,3 2,4 Også her stiger forbruget med alderen, men mest hos mænd. Tabel 2 viser hvor stor en del af befolkningen i de forskellige aldersgrupper, der har købt hjerte- eller kredsløbsmedicin i Desuden udskilles p-pillerne, som jo normalt ikke har med sygdom at gøre.
4 4 Tabel 2. Andel af befolkningen, der har købt hjerte- og kredsløbsmedicin i 2004 fordelt på aldersgrupper og køn Alder i år Køn Under Over 70 I alt Pct. af befolkningen Mænd 0,6 2,4 5,1 11,7 25,9 41,5 59,9 16 Kvinder 0,6 5,2 9,1 15,3 29, ,5 21 I alt 0,6 3,8 7,1 13,5 27,7 42,8 63,3 18,5 Denne gruppe medicin omfatter bl.a. betablokkere, midler mod forhøjet blodtryk og midler med virkning på hjerterytmen. Det ses, at brugen er stærkt stigende med alderen. 63 pct. af alle borgere over 70 år tager en eller anden form for hjertemedicin. Tabel 3 viser hvor stor en del af befolkningen på forskellige alderstrin, der har anvendt medicin mod infektioner. Tabel 3. Andel af befolkningen, der har købt antibiotika i 2004 fordelt på aldersgrupper og køn Alder i år Køn Under Over 70 I alt Pct. af befolkningen Mænd 26,5 20,3 23,5 22,7 23,9 26,8 33,5 25 Kvinder 29,4 36,1 37,5 32,6 33,6 34,8 39,2 34,1 I alt 27,9 28,1 30,4 27,6 28,7 30,9 36,9 29,6 Det ses, at anvendelsen af medicin fra denne gruppe er større hos kvinder end hos mænd. Tabel 4 viser hvor stor en del af befolkningen i forskellige aldersgrupper, der har købt medicin med virkning på lidelser i musklerne. Tabel 4. Andel af befolkningen, der har købt medicin med virkning på musklerne i 2004 fordelt på aldersgrupper og køn Alder i år Køn Under Over 70 I alt Pct. af befolkningen Mænd 1,6 10, ,7 21, ,6 14,4 Kvinder 3, ,2 23,9 27,6 29,6 31,4 19,5 I alt 2,5 13, ,2 24,6 26,
5 5 Gruppen omfatter bl.a. muskelafslappende midler. Brugen af medicin fra denne gruppe er noget større hos kvinder end hos mænd. Tabel 5 viser hvor stor en del af befolkningen på forskellige alderstrin, der har købt receptpligtig smertestillende medicin i Tabel 5. Andel af befolkningen, der har købt receptpligtig smertestillende medicin i 2004 fordelt på aldersgrupper og køn Alder i år Køn Under Over 70 I alt Pct. af befolkningen Mænd 0,7 2,6 4,9 8 12,3 17,7 30,9 8,6 Kvinder 0,9 4,9 8,6 13,5 18,5 23,4 43,2 14,3 I alt 0,8 3,7 6,7 10,7 15,4 20,6 38,2 11,5 Denne gruppe omfatter bl.a. opiater og abalgin, men ikke håndkøbspræparater som panodil og kodymagnyl. Det ses, at brugen er klart stigende med alderen og større hos kvinder end hos mænd. Tabel 6 viser hvor stor en andel af befolkningen på de forskellige alderstrin, der har købt psykofarmaka i Tabel 6. Andel af befolkningen, der har købt psykofarmaka i 2004 fordelt på aldersgrupper og køn Alder i år Køn Under Over 70 I alt Pct. af befolkningen Mænd 1,2 4,4 7 10,3 13,7 16,8 27,5 9,4 Kvinder 1,1 6,9 10,4 16,4 23,1 29, ,7 I alt 1,2 5,7 8,7 13,3 18,4 23,4 37,9 13,1 Denne gruppe omfatter bl.a. beroligende medicin/sovemedicin, antipsykotisk medicin som neuroleptika og antidepressiv medicin, herunder lykkepiller. Medicin fra denne gruppe anvendes mere af kvinder end af mænd og er stærkt stigende med alderen. Blandt kvinder over 70 år er der således 45 pct., der har købt medicin fra denne gruppe. Tabel 7 viser hvor stor en del af befolkningen på de forskellige alderstrin, der har købt astmamedicin.
6 6 Tabel 7. Andel af befolkningen, der har købt astmamedicin i 2004 fordelt på aldersgrupper og køn Alder i år Køn Under Over 70 I alt Pct. af befolkningen Mænd 11 3,9 4,8 4,7 5,3 7,8 13,1 7,4 Kvinder 8,7 5,2 5,7 7 8, ,9 8,2 I alt 9,9 4,5 5,2 5,9 6,8 9,5 12,4 7,8 Det ses, at brugen er størst hos børn og hos ældre. 0HGLFLQIRUEUXJRJXGGDQQHOVH Hvis man vil undersøge forskellen mellem anvendelsen af medicin mellem forskellige befolkningsgrupper, må man tage hensyn til alders- og kønssammensætningen i den pågældende gruppe. Problemstillingen kan illustreres med diabetesmedicin som eksempel og illustreres af tabel 8, som viser sammenhæng mellem køn, alder, uddannelse og anvendelse af denne type medicin. Mænd Kvinder I alt Tabel 8. Andel, der har købt diabetesmedicin i 2004 i forskellige alders- og uddannelsesgrupper, fordelt på køn Uddannelse årige årige årige årige årige årige I alt Pct., der har købet diabetesmedicin i 2004 Ingen 0,4 0,6 1,1 2,9 5,9 8,1 3,2 Student m,v, 0,6 0,5 0,8 2 4,5 6,1 1,3 Erhvervsfaglig 1,4 0, ,2 6,9 2,7 KVU 0 0,6 0,8 1,7 3,6 6,1 2 MVU/bachelor 0,4 0,8 1,4 3,3 5,1 2,1 LVU/forsker 0,3 0,6 1,2 2,2 3,7 1,5 I alt 0,4 0,5 0,9 2,1 4,4 6,9 2,5 Ingen 0,4 0,8 1,3 2,4 3,7 5,5 2,7 Student m,v, 0,5 0,4 0,9 1,3 2,7 3,6 0,8 Erhvervsfaglig 1,1 0,8 0,9 1,3 2,2 3,5 1,6 KVU 0,8 0,9 1 1,8 2,3 1,2 MVU/bachelor 0,6 0,8 0,9 1,6 2,2 1,1 LVU/forsker 0,7 0,7 0,6 1 1,9 0,8 I alt 0,4 0,6 0,9 1,4 2,5 4,3 1,7 Ingen 0,4 0,6 1,2 2,7 4,7 6,6 2,9 Student m,v, 0,5 0,4 0,9 1,6 3,8 5 1 Erhvervsfaglig 1,2 0,7 0,9 1,7 3,4 5,4 2,2 KVU 0 0,7 0,9 1,4 2,8 4,3 1,7 MVU/bachelor 0,6 0,8 1 2,3 3,6 1,5 LVU/forsker 0,5 0,7 1 1,8 3,2 1,2 I alt 0,4 0,6 0,9 1,8 3,5 5,6 2,1
7 7 Det ses, at alle tre forhold spiller en rolle: Forbruget stiger med alderen. Inden for samme er der flere mænd end kvinder, der har brugt diabetesmedicin, og inden for de enkelte grupper af alder/køn er der langt færre, der har brugt diabetesmedicin i de højtuddannede grupper end blandt personer, der kun har afgang fra folkeskolen. For at få disse sammenhænge på en mere håndterbar form er der foretaget en beregning af hvor stort et forbrug af forskellige typer af medicin, man har i forskellige befolkningsgrupper, hvis man korrigerer for alders- og kønssammensætning. Medicinforbruget får her en indexværdi på 100, hvis andelen af personer, der bruger den pågældende type af medicin, akkurat svarer til, hvad man kan forvente ud fra alders- og kønssammensætningen i den pågældende gruppe. Analysen er alene foretaget for personer i alderen år. Figur 1 viser herefter hvilken sammenhæng, der er mellem personens uddannelse og forbruget af forskellige typer af medicin. Figur 1. Andel der bruger medicin i forskellige uddannelsesgrupper "!$#% &&'% () #%% * Hjertemedicin Muskelafslappende Psykofarmaka Smertestillende Diabetes Astma Antibiotika Ingen Student m,v, Erhvervsfaglig KVU MVU/bachelor LVU/forsker Det ses, at personer uden erhvervsuddannelse har det højeste forbrug for alle grupper af medicin også når man korrigerer for alders- og kønssammensætningen.
8 8 Eksempelvis er andelen af personer uden erhvervsuddannelse, der bruger diabetesmedicin, i gennemsnit 30 pct. højere end man kunne formode ud fra alders- og kønssammensætningen, mens andelen kun er godt det halve af, hvad man kunne forvente for personer med en længerevarende uddannelse. Den mest sandsynlige forklaring på disse forskelle er, at der er en stærk sammenhæng mellem livsstil og udvikling af diabetes, og at opmærksomheden herpå er størst blandt de veluddannede. Også når det gælder smertestillende medicin og brug af psykofarmaka, ligger de ikke-uddannede markant højere end grupper med en videregående uddannelse. Figur 2 viser sammenhængen mellem indkomst og andelen af personer, der har købt forskellige typer af medicin i Til grund for beregningen er anvendt Finansministeriets decil-opdeling i forhold til husstandsekvivalerede indkomster.
9 9 Andel der bruger medicin i forskellige indkomstgrupper (ækvivalensindkomst fordelt på deciler) +-,."/ 0 1 2% $1 0 / 4&9, / 0 / :%; 8$."/ < Hjertemedicin Muskelafslappende Psykofarmaka Smertestillende Diabetes Astma Antibiotika Det ses, at andelen, der har købt medicin, er lavest for de højeste indkomstgrupper. Dog er andelen, der har købt medicin, noget lavere for indkomster i laveste decil end for indkomster i næstlaveste decil. En forklaring herpå kan være, at en del af personerne i laveste decil er nul-skatteydere, som figurerer lavt i indkomststatistikken, men som reelt har en betydelig materiel velstand. Figur 3 viser sammenhængen mellem medicinforbrug og etnisk baggrund.
10 10 Andel der bruger medicin og etnisk baggrund A$CAO-P Hjertemedicin Muskelafslappende Psykofarmaka Smertestillende Diabetes Astma Antibiotika Danske Efterkommere Indvandrere Det ses, at etnisk baggrund kun spiller en begrænset rolle for medicinforbruget. Dog er den andel af indvandrerne, der anvender diabetesmedicin, 62 pct. højere, end man kunne forvente ud fra alders- og kønssammensætningen. Endelig viser tabel 9 sammenhængen mellem medicinforbrug og a-kassetilhørsforhold.
11 11 A-kasse Tabel 9. Index for andel af personer (korrigeret for alder og køn), der bruger medicin fordelt på a-kassetilhørsforhold. Personer i alderen år Hjerte- og kredsløbsmedicin Muskelafslappende Psykofarmaka Smertestillende Diabetes Astma Index for brug af medicin Antibiotika Ingen a-kasse 112,1 108,5 151,8 150,1 140, ,7 Alle a-kasser 94,1 95, ,4 79,9 90,2 97,4 Restaurationsbranchen (3F) 95,7 114,4 79,7 96,5 146,1 99,5 106 Træ-Industri-Byg 86,7 113,2 59,2 83,7 73,3 75,3 95,2 Erhvervssprogligt 85,9 74,1 91,4 58, ,4 89,4 Socialpædagoger 93,8 104,6 88,2 84,5 92,7 107,9 102,8 SID (3F) 97,3 115,7 74,4 94,1 104,1 94,5 99,7 FOA 103,2 109,4 84,7 89,4 91, ,9 Folkeskolelærere 81,1 83,3 82,3 63,4 54,1 90,1 98,7 PMF (FOA) ,3 86,3 82,5 90,5 115,3 118,1 Danske Lønmodtagere 93,6 105,8 76,6 87,4 97,3 92,8 103,2 Metal 97,2 108,2 65,6 83, ,1 100,9 NNF ,7 68,5 86,3 84,3 100,2 107,8 Blik og Rør 104,2 135, ,4 63,7 94,7 115,4 El-faget 91,9 103,9 54,7 66,9 82, Malerne 88,6 114,2 70,9 88,2 76,4 93,6 96,6 KAD (3F) 100,7 110,6 80,1 83,8 105,7 93,2 96,4 HK 98, , ,6 86,7 94,4 Stats- og Tele 99,8 101,4 76,7 78,8 78,9 88,6 93,7 Funktionærforbundet 98, ,8 86,5 95,4 98,1 102,6 Lederne 99,7 91, ,9 80,7 88,6 97,9 Teknikerne 90,1 81,2 65,1 62,9 70,8 87,2 87,2 Kristelig a-kasse 91,8 101,1 81,3 79,7 76,1 88,8 99,8 Sygeplejerskerne 86 65,2 64, , ,7 BUPL 89,1 94,4 78,6 71,9 72,6 110,5 109,2 Danske Sælgere 109, ,5 70,4 91,6 97,5 106 Frie Lønmodtagere 96,4 83,3 71,6 71,1 70,2 78,7 97,4 Ingeniører 83,4 61,4 50,4 42,5 59,4 82,5 80,2 Magistre 67,3 63, ,6 41,8 89,3 81,6 Akademikerne 82,3 65,6 74,9 56,9 49,4 84,7 91,9 FTF 91,8 84,7 68, ,5 80,4 93,3 ASE 91,1 94,1 73,3 74,9 76, ,6 DANA 97,4 98,8 84,7 80, ,9 103,8 EDB og merkonomer 88,6 75,8 65,7 54,4 73,5 94,3 83,4 Civiløkonomer 87 62,4 52, ,9 92,7 84,2 I alt Det ses, at den store forskel først og fremmest findes mellem personer, der er i a-kasse og personer, der er uden for arbejdsmarkedet. De sidste har alt
12 12 andet lige - et væsentligt højere medicinforbrug end personer af samme alder og køn, der er på arbejdsmarkedet. Hvis man vil bruge tabellen til at pejle medicinforbruget i bestemte faggrupper, er det mest relevante sammenligningsgrundlag formentlig gruppen af a-kassemedlemmer som helhed. Eksempel: Blandt socialpædagogerne er der en mindre andel, der bruger psykofarmaka end i befolkningen som helhed (index 88,2). Men andelen, der bruger psykofarmaka er højere end for gruppen af organiserede lønmodtagere som helhed (index 75). Tabellen viser, at andelen, der bruger medicin, er lavest blandt magistre, civiløkonomer, ingeniører m.v. Den er højest i Restaurationsbranchens a- kasse. Blandt personer med krævende fysisk arbejde (f.eks. Blik og Rør) er der desuden mange, der bruger muskelafslappende eller smertestillende medicin. %HW\GQLQJHQDIGHQRIIHQWOLJHPHGILQDQVLHULQJ Den ulige fordeling af receptpligtig medicin gør, at de grupper, som har størst nytte af de offentlige tilskud til medicin, som hovedregel er dem, der betaler mindst i skat. Det betyder, at de offentlige medicintilskud giver en betydelig omfordeling. Tabel 10 viser den gennemsnitlige egenbetaling, det gennemsnitlige offentlige tilskud og den gennemsnitlige slutskat for personer med forskellig socioøkonomisk status i 2004.
13 13 Tabel 10. Gennemsnitlig egenbetaling, gennemsnitligt offentligt tilskud og gennemsnitlig slutskat i 2004 for personer med forskellig socioøkonomisk status Socioøkonomisk status Egenbetaling Offentligt tilskud Slutskat Kr. pr. år Selvstændig/medhjælpende Topledere Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau Andre lønmodtagere Arbejdsløse Personer på barselsdagpenge Personer på sygedagpenge Under uddannelse Kontanthjælp/aktivering m.v Efterløn/overgangsydelse Pensionist Førtidspension Uden tilknytning til arbejdsmarkedet i øv Barn I alt Man kan nu anslå virkningen af den omfordeling, der sker, ved at foretage et tankeeksperiment: Vi tænker os, at det offentlige tilskud faldt væk, og at indkomstskatten blev nedsat svarende hertil. Det ville give en gennemsnitlig skattebesparelse på 1208 kr. eller 2,25667 pct. af skatten. Den gevinst, en person har ved det offentlige medicintilskud, kan herefter anslås som det nuværende offentlige tilskud fratrukket 2,25667 pct. af indkomstskatten. Tabel 11 viser herefter effekten af det offentlige tilskud for forskellige socioøkonomiske grupper.
14 14 Tabel 11. Beregning af gevinst ved offentligt tilskud til medicin for personer med forskellig socioøkonomisk status Offentligt tilskud Bidrag hertil via skatterne (=2,25667 pct. af slutskatten) Socioøkonomisk status Gevinst Kr. pr. år Selvstændig/medhjælpende Topledere Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau Andre lønmodtagere Arbejdsløse Personer på barselsdagpenge Personer på sygedagpenge Under uddannelse Kontanthjælp/aktivering m.v Efterløn/overgangsydelse Pensionist Førtidspension Uden tilknytning til arbejdsmarkedet i øv Barn I alt Tabellen viser, at den offentlige medfinansiering betyder en betydelig omfordeling fra erhvervsaktive til personer uden for arbejdsmarkedet, især pensionister. 3 3 I praksis ville virkningen af et tænkt - bortfald af det offentlige tilskud dog blive lidt anderledes, fordi nogle svage grupper ville bruge mindre medicin, hvis de selv skulle betale det fulde beløb.
Stor forskel i danskernes medicinforbrug
Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003. Indbetalinger
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,
Læs mereAntal efterlønsmodtagere fordelt på a-kasser og køn. 2. halvår 2002 I alt 86.333 99.936 186.269
Antal efterlønsmodtagere fordelt på a-kasser og køn. 2. halvår 2002 I alt 86.333 99.936 186.269 RestaurationsBranchen 225 896 1.121 Træ, Industri og Byg 3.493 521 4.014 Erhvervssproglig 7 243 250 Socialpædagogerne
Læs mereTabel 1. Den registrerede ledighed i Odense Kommune fra januar 1997 til august 2000. Ledigheden har været stigende siden maj måned
NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi og Planlægningsafdelingen Nr. 17 oktober 2 Ledigheden i Kommune august 2. Resume Ca. 9 pct. færre ledige i end sidste på samme tid.,9 pct. af arbejdsstyrken
Læs mereReglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne
Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereAnalysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereJuni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005
Juni 2005 1. Ledigheden i Ledige i I faldt antallet af ledige og aktiverede fra 44.248 i juni 2004 til 40.309 i juni 2005. Det svarer til et fald på 8,9%. Det dækker over, at der er blevet 3.462 færre
Læs mereKun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse
28. november 2012 MK Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere,
Læs mereSAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk
2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om
Læs merePkt. 9 - Ledighedstal for januar 2012
Pkt. 9 - Ledighedstal for januar 212 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, A-dagpenge Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, jobklare kontanthjælpsmodtagere
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereUlighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger
Læs mereGodt færre arbejdsløse i løbet af 2018
. januar 9 Godt. færre arbejdsløse i løbet af Antallet af arbejdsløse faldt med fuldtidspersoner fra november til december. Bruttoarbejdsløsheden er nu på. fuldtidspersoner, jf. tabel, svarende til, pct.
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mereA-kassernes afregning af medlemsbidrag
A-kassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse Indhold MÅNEDLIG OPGØRELSE AF ARBEJDSLØSHEDSKASSERNES AFREGNING AF MEDLEMSBIDRAG... 3 STATUS PR. 1. MARTS... 3 TABELLER... 4 1. ANTAL AFREGNEDE
Læs mereArbejdsløsheden fortsætter med at falde
. februar 9 Arbejdsløsheden fortsætter med at falde Antallet af arbejdsløse faldt med. fuldtidspersoner fra december til januar 9. Bruttoarbejdsløsheden er nu på. fuldtidspersoner, jf. tabel, svarende
Læs mereUligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer
Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer
Læs mereHvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?
29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder
Læs mereArbejdsløsheden står stille i øjeblikket
. maj 9 Arbejdsløsheden står stille i øjeblikket Antallet af arbejdsløse steg med fuldtidspersoner fra februar 9 til marts 9. Arbejdsløsheden steg også lidt i februar, og samlet set er antallet af arbejdsløse
Læs mereAndel personer, jobcenteret har haft kontakt med i
Tabel 1. Antal udsendte breve til ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten; Antal opslåede akutjob; andel personer, jobcentret har haft kontakt til; andel personer, der har fået en personlig
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereA-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2011
NOTAT 24. januar 2012 A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2011 SFR Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2011. Indbetalinger
Læs mereAndel personer, jobcenteret har haft kontakt med i
Tabel 1. Antal udsendte breve til ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten; Antal opslåede akutjob; andel personer, jobcentret har haft kontakt til; andel personer, der har fået en personlig
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2001
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2001 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2001. Indbetalinger
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været
Læs mereAntal personer der har fået udbetalt skattefri præmie samt beløb. 2. halvår 2008 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt
Antal der har fået udbetalt skattefri præmie samt beløb. 2. halvår 2008 I alt 5.490 3.262 8.752 505.081.148 256.893.815 761.974.963 Træ, Industri og Byg 109 3 112 8.917.396 263.208 9.180.604 Journalistik,
Læs mereSYGDOMSMØNSTER I 1999
5. april 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: SYGDOMSMØNSTER I 1999 Dette notat analyserer, hvordan befolkningen over 15 år var i kontakt med den offentlige sygehussektor i 1999. Notatet
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2014 Michel Klos 1 i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i juni 2014 2.016.300 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).
Læs mereAntal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning
4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem
Læs mereAnalysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 6 Effekter af aktiveringsindsatsen Beskæftigelsesministeriet: Arbejdsmarkedsstyrelsen Departementet Styring af regional statslig niveau og beskæftigelsesindsatsen
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereA-kassernes administrationsudgifter udvikling og sammenligning af a-kasserne
NOTAT 1. december 2011 A-kassernes administrationsudgifter udvikling og sammenligning af a-kasserne J.nr. 11-440-0001 Tilsynsenheden/PJE Der har siden slutningen af 1990 erne været et politisk ønske om
Læs mereDagpengemodtagere 3) 852-8,0 4,2 3,8 Kontanthjælpsmodtagere 454-21,9
Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Køge kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, oktober 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Køge kommune Bruttoledige
Læs mereArbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid
Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt
Læs mereLedigheden i Syddanmark fordelt på kommuner i juni-måned Antal fuldtidsledige. Ændring i forhold til samme måned i 2006.
Ledigheden i Syddanmark fordelt på kommuner i juni-måned 2007 Kommuner i Syddanmark jun-07 fuldtids 2006 Ændring i forhold til 2006 i Ledigheds Assens 667-142 -17,6 3,3 Faaborg-Midtfyn 621-308 -33,2 2,5
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været
Læs mereDagpengemodtagere 3) 819-8,5 4,0 3,7 Kontanthjælpsmodtagere 464-20,7
Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Køge kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Køge kommune Bruttoledige
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer Maj www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med.99 personer i forhold til samme periode sidste år svarende
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereDagpengemodtagere 3) 500-6,0 5,5 5,1 Kontanthjælpsmodtagere 378-21,6
Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Albertslund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Albertslund
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. januar 8. januar UIndhold:U Ugens tema Ugens analyse HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u Ledigheden steg i november til, pct., svarende
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år svarende
Læs mereAntal personer med efterlønsbevisdato i 2. halvår 2002 fordelt på a-kasser og køn I alt
Antal personer med efterlønsbevisdato i 2. halvår 2002 fordelt på a-kasser og køn I alt 9.254 7.264 16.518 RestaurationsBranchen 11 39 50 Træ, Industri og Byg 248 29 277 Erhvervssproglig. 33 33 Socialpædagogerne
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2002
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2002 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2002 I løbet af
Læs mereLedigheden i Syddanmark fordelt på kommuner i februar-måned Antal gns. ledige. Ændring i forhold til samme måned i 2006.
Ledigheden i Syddanmark fordelt på kommuner i februar-måned 2007 Kommuner i Syddanmark feb-07 gns. 2006 Ændring i forhold til 2006 i Ledigheds Assens 941-283 -23,1 4,6 Billund 461-111 -19,4 3,4 Esbjerg
Læs mereNOTAT. Ledighed fordelt på a-kasser
Procent NOTAT Dato Velfærdsforvaltningen VF-Sekretariat Ledighed fordelt på a-kasser De første år efter finanskrisen satte ind steg ledigheden betydeligt for ledige og toppede i 2011 med en gennemsnitlig
Læs mereNOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)
NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereA-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009
A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget
Læs mereLO-fædre holder halvt så meget barsel som Akademiker-fædre - men vil gerne holde mere
Fakta om fædrebarsel 1 Marts 216 LO-fædre holder halvt så meget barsel som Akademiker-fædre - men vil gerne holde mere En ny særkørsel fra Danmarks Statistik for LO viser, at Akademiker-fædre holder dobbelt
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 2. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været
Læs mereNOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014
NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013 2. maj 2014 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der betalte efterlønsbidrag
Læs mereOpgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012
NOTAT Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 19. marts 2013 2012-958 8. kontor/mad Statistik Der er normalt ført statistik over indbetalte efterlønsbidrag pr.
Læs mereLedigheden blandt a-kassemedlemmer
N O T A T Ledigheden blandt a-kassemedlemmer 17. januar 2012 J.nr. Tilsynsenheden/ATB MH/PJE Tilsynsenhedens analyse af ledigheden blandt de dagpengeforsikrede viser: Alle a-kasser har oplevet en øget
Læs mereMedlemsudvikling i a kasserne
Medlemsudvikling i a kasserne 4. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a kasserne. I december 2015 var der ca. 2.037.000 dagpengeforsikrede
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereLedige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet
DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereKVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008
KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 28 November 28 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I rapporten præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet.
Læs mereTo ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** '(1*
Læs merePRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland
PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland
Læs mereLangtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund
Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Frederikssund,
Læs mereLedigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe
Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned i Ledigheds juli 2008 i % Ledighed i alt
Læs mereLedigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe
Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned i Ledigheds december 2008 i % Ledighed i
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereSOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND
13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig
Læs mereHerunder er 10 figurer, der giver en beskrivelse af sygedagpengeområdet i Gladsaxe Kommune. 0-4 uger 5-26 uger uger + 52 uger I alt
GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Bilag 2 - sygedagpenge kvartalsstatistik til SOU 2. kvartal 2 NOTAT Dato: 4.8.2 Af: Morten Helsted Johansen Herunder er 1 figurer,
Læs mereResultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne
Læs mere3F s ledighed i februar 2012
3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner
Læs mereForsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser
Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Akademikere (AAK) 62.543
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereAndel personer, jobcenteret har haft kontakt med i
Tabel 1. Antal udsendte breve til ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten; Antal opslåede akutjob; andel personer, jobcentret har haft kontakt til; andel personer, der har fået en personlig
Læs mereOVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND
Beskæftigelsesregion De nye ledighedstal for december 2010 Næsten uændret ledighed i december 2010 I steg ledigheden med 205 personer fra december 2009 til december 2010. Det er en stigning på kun 0,6%
Læs mereLedigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a- kassegruppe
Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a- kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned i Ledigheds marts 2008 i % Ledighed i alt
Læs mereLedigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a- kassegruppe
Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a- kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned i april 2008 i % Ledighed i alt 8.268-7.789-48,5%
Læs mere2008M M M M M M M M M M M M M12
Ledigheden fordelt på køn i Norddjurs Kommune Mænd 223 36 342 47 421 37 357 333 33 358 374 417 463 Kvinder 163 218 224 219 235 213 23 221 226 233 262 271 278 I alt 386 579 566 626 656 583 587 554 556 591
Læs mereDagpengemodtagere 3) 784-10,3 5,2 4,7 Kontanthjælpsmodtagere 395 30,4
Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund
Læs mereBaggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort
Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs merePRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland
PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland. august 0 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND HALVERET PÅ 2 ÅR Siden juni 0 er ledigheden i Midtjylland faldet fra 0. ledige til et rekordlavt ledighedsniveau på.08
Læs mereAugust 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn
August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed
Læs mereRegionernes udgifter til medicintilskud 4. kvartal 2010
Regionernes udgifter til medicintilskud 4. kvartal 2010 Formålet med overvågningen af regionernes udgifter til medicintilskud er at følge salget af de tilskudsberettigede lægemidler. Opgørelserne omfatter
Læs mereØje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008
Øje på uddannelse Uddannelsesaktivitet for voksne Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse, 2010/02 Uddannelsesaktivitet for voksne Udgivet
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering
Læs mereUdviklingen i a-kassernes administrationsbidrag fra 2010 til 2011
NOTAT 14. marts 2011 en i a-kassernes administrationsbidrag fra 2010 til 2011 J.nr. 11-440-0001 5. kontor Et a-kassemedlem skal i 2011 i gennemsnit betale 1.380 kr. til a-kassens administration. Det er
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mere