Ældres brug af lægemidler

Transkript

1 Ældres brug af lægemidler Notat af. februar 003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale Resultater Antal medicinbrugere Salget i kroner og definerede døgndoser Anvendelsen af forskellige lægemiddelstoffer De 0 mest solgte lægemiddelstoffer Antallet af læger, der ordinerer til de ældre Interaktioner Sammenfatning Referencer Bilag. Det gennemsnitlige forbrug i DDD per medicinbruger per dag fordelt på køn og alder, Bilag. Det gennemsnitlige forbrug i DDD per medicinbruger per dag fordelt på alder og amter, Bilag 3. Andelen af medicinbrugere fordelt på antal lægemiddelstoffer og alder, Bilag 4. Antal forskellige lægemiddelstoffer per medicinbruger fordelt på køn og alder, Bilag 5. Det gennemsnitlige antal lægemiddelstoffer per medicinbruger fordelt på alder, Bilag 6. Andelen af medicinbrugere, der en eller flere gange, i løbet af et kalender har indløst recept på mindst tre lægemiddelstoffer inden for en måned, Bilag 7A. De 0 mest solgte lægemiddelstoffer i mio. DDD fordelt på alder, Bilag 7B. De 0 mest solgte lægemiddelstoffer i mio.kr. fordelt på alder, Bilag 8. Antal forskellige læger per medicinbruger fordelt på køn og alder, Bilag 9. Det gennemsnitlige antal forskellige læger per medicinbruger fordelt på alder og amter, Bilag 0. Interagerende lægemidler indløst inden for en periode på 90 dage,

2 Resumé De ældres forbrug af medicin stiger. Salget målt i kroner og definerede døgndoser er generelt steget for alle medicinbrugere over 64 fra 999 til 00 Ældre medicinbrugere anvender i 00 gennemsnitligt mellem og 3 definerede døgndoser per dag og mellem 5 og 8 forskellige lægemiddelstoffer om et. Både forbruget og antallet af indløste lægemiddelstoffer er steget fra 999 til 00 Omkring /3 af alle ældre medicinbrugere har i løbet af et kalender mindst en gang anvendt 3 eller flere forskellige lægemiddelstoffer inden for en måned Andelen af medicinbrugere, som anvender flere end 0 forskellige lægemiddelstoffer per, er steget Kvinder har et større forbrug end mænd og anvender flere forskellige lægemiddelstoffer Det mest solgte lægemiddelstof i DDD er det vanddrivende lægemiddelstof furosemid Omkring 3,4 pct. af alle ældre medicinbrugere har indløst recepter på potentielt interagerende lægemidler, hovedsageligt kaliumbesparende diuretika og kalium Baggrund I den seneste tid har der været sat fokus på ældreområdet generelt og specifikt på ældres medicinforbrug. Undersøgelser har vist at ældre f mange forskellige lægemidler, og at risikoen for interaktioner mellem lægemidler dermed er til stede. Formålet med undersøgelsen er at kortlægge forbruget af lægemidler hos personer over 64 på landsplan i perioden fra 999 til og med 00. Specifikt ønskes belyst hvor mange forskellige lægemiddelstoffer ældre indløser på recept per, og om der er risiko for interaktioner mellem de ordinerede lægemidler. Datamateriale Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister danner grundlag for undersøgelsen, der omfatter receptekspeditioner fra de private apotekere til enkeltpersoner bosat i Danmark. Kun ekspeditioner, hvor der er registreret et validt CPR-nummer, indg. Alle personer over 64, der mindst én gang i løbet af kalenderet har indløst en recept på et lægemiddel, indg i undersøgelsen og defineres fremover som medicinbrugere. Ældre defineres som alle personer over 64. Omsætningen er angivet i apotekets udsalgspris inklusive recepturgebyr. Mængdeforbruget er opgjort i definerede døgndoser (DDD) med gældende DDD-værdier for 00. Opgørelser udtrykt per indbyggere per er i undersøgelsen standardiseret i forhold til antallet af personer i de pågældende aldersgrupper i befolkningen (befolkningstal per. januar det pågældende, Danmarks Statistik). Ved opgørelser på amtsniveau er det valgt at overføre alle receptekspeditioner for en given

3 person til det amt, hvor personen første gang har indløst en recept. I notatet er anvendt gennemsnitsværdi, medianen,. og 3. kvartil. Gennemsnitsværdien angiver observationernes værdier lagt sammen delt med antallet af observationerne, mens medianen angiver den miderste værdi af observationerne. Kvartilerne er anvendt som udtryk for spredning, hvor. kvartil angiver den værdi, som 5 pct. af observationerne ligger under, mens 3. kvartil angiver den værdi, som 5 pct. af observationerne ligger over. Antallet af receptudstedere er opgjort i antal ydernumre og omtales i notatet som antal læger. Der gøres opmærksom på, at der kan være tilknyttet flere læger til samme ydernummer. Der findes ingen entydig definition af begrebet polyfarmaci. Polyfarmaci er i dette notat defineret som anvendelsen af mindst tre forskellige lægemiddelstoffer inden for en måned. For at undersøge forekomsten af interaktioner blandt ældre medicinbrugere i Danmark blev apotekerforeningens interaktionshåndbog () fra 00 anvendt. Heri inddeles interaktionerne på 3 niveauer og er beskrevet som følgende: Niveau omfatter interaktioner, der er relativt godt dokumenteret, og som er skadelige for patienten, niveau omfatter interaktioner, som er utilstrækkeligt dokumenteret og mindre skadelige for patienten, mens niveau 3 er dligt dokumenterede interaktioner, som indebærer mindre risiko for skader for patienten. Kun interaktioner på niveau er medtaget i denne undersøgelse. Udover de i interaktionshåndbogen beskrevne interaktioner på niveau, er det valgt at inkludere interaktionen mellem kaliumbesparende diuretika og kalium i analysen. Denne type interaktion kan ligeledes karakteriseres som en niveau interaktion. Det er endvidere valgt, at kombinationen af lægemidler, hvor der er risiko for interaktioner, skal være udleveret inden for en periode på 30 dage til samme person. For at undersøge følsomheden af periodelængden er forekomsten af interaktioner ligeledes undersøgt for lægemidler udskrevet i en periode på 90 dage. Selv om der er ordineret potentielt interagerende lægemidler inden for en 30 eller 90 dages periode, er det ikke ensbetydende med, at personen har indtaget lægemidlerne samtidig og dermed reelt har været udsat for den potentielle interaktion. Der er i notatet ikke korrigeret for personer, der er døde i løbet af undersøgelsesperioden. Den procentuelle andel af personer, der dør, stiger med alderen. I 00 døde således omkring pct. af medicinbrugerne i alderen og knap 9 pct. af brugerne over 94. Dette har betydning for fortolkningen af resultaterne, idet anvendelsen af lægemidler opgjort per er relativt mindre for en medicinbruger, som dør i løbet af et. Således vil bl.a. andelen af personer med et stort forbrug blive forholdsvis mindre blandt de ældste. De fastsatte DDD-værdier kan ses på listen " index with DDDs 00", som kan bestilles ved henvendelse til Nasjonalt folkehelseinstitut, Divisjon for epidemiologi, WHO Collaborating Centre for Drug Statistics Methodology, P.O. Box 4404 Nydalen, 0403 Oslo, Norway. Resultater Antal medicinbrugere Knap 90 pct. af alle over 64 indløser mindst én recept på et lægemiddel om et. Af tabel fremg antallet af medicinbrugere og prævalensen fordelt på aldersgrupper og.

4 Tabel. Antal medicinbrugere over 64 fordelt på alder, Ald ersgru ppe r Antal bruge re 999 Antal brugere/.000 indb. Antal brugere 000 Antal brugere/.000 indb. Antal brugere 00 Antal brugere/.000 indb , , ,9 873, , ,8 9, , ,0 93, , , > , , , , , , , , Tot alt , , ,5 Kilde: Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister Salget i kroner og definerede døgndoser (DDD) Salget af lægemidler til ældre over 64 er steget fra omkring,8 mia. kr. i 999 til knap 3,3 mia. kr. i 00. De ældres andel af det totale salg af lægemidler til enkeltpersoner i den primære sundhedssektor udgjorde omkring 34 pct. i 00. Mængdeforbruget er tilsvarende steget fra knap,3 DDD per indbygger over 64 per døgn i 999 til,5 DDD per indbygger over 64 per døgn i 00. De ældres andel af det totale mængdeforbrug i den primære sundhedssektor var på 38 pct. i 00.

5 Figur. Medianværdier for mængdeforbruget fordelt på alder, Kilde: Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister Forbruget er overordnet set steget i alle aldersgrupper i løbet af undersøgelsesperioden, jf. tabel. Det laveste forbrug i 00 ses hos de ige med et gennemsnitligt forbrug i 00 på,4 DDD per medicinbruger per døgn (medianen =,5,. kvartil = 0,4 og 3. kvartil = 3,3), mens det højeste forbrug ses hos ige med et gennemsnitligt forbrug på 3,4 DDD per medicinbruger per døgn (medianen =,7,. kvartil =, og 3 kvartil = 4,8). Tabel. Forbruget i DDD per medicinbruger per døgn fordelt på alder, Alder Gns. ( Med ;. kvartil - 3. Gns. ( Med ;. kvartil - 3. Gns. ( Med ;. Kvartil , (,3 ; 0,5-3,0 ),3 (,4 ; 0,4-3, ),4 (,5 ; 0,4-3,3 ),5 (,7 ; 0,6-3,5 ),6 (,7 ; 0,6-3,6 ),7 (,9 ; 0,7-3,8 ),7 (,0 ; 0,8-3,8 ),8 (,0 ; 0,8-4,0 ) 3,0 (, ; 0,9-4, ),9 (, ; 0,9-4, ) 3,0 (,3 ;,0-4,3 ) 3, (,5 ;, - 4,5 ) 3, (,4 ;, - 4,3 ) 3, (,5 ;, - 4,5 ) 3,4 (,7 ;, - 4,8 )

6 90-94 >94 3,0 (,4 ;, - 4,3 ) 3, (,5 ;, - 4,4 ) 3,3 (,7 ;, - 4,7 ),7 (, ; 0,8-3,9 ),8 (, ; 0,9-4,0) 3,0 (,5 ;, - 4,3) Kilde: Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister Gns.: Den gennemsnitlige værdi, med.: medianen I alle aldersgrupper er en forholdsvis stor del af det samlede forbrug koncentreret på forholdsvis få medicinbrugere, idet medianen i alle tilfælde ligger lavere end gennemsnitsværdien (jf. tabel ). Denne skævhed ses især for ige, og er mindre udtalt for de ældste. Resultaterne tyder endvidere på, den generelle forbrugsstigning især har fundet sted hos den andel af medicinbrugere, der i forvejen havde det højeste forbrug, (jf. tabel ). Kvinder har generelt et højere forbrug end mænd og denne forskel bliver større med alderen (jf. bilag ). Mindst er forskellen dermed for aldersgrupperne hvor kvinderne i 00 havde et forbrug på gennemsnitligt,5 DDD per døgn, mens mænd havde et gennemsnitligt forbrug på,3 DDD per døgn. Størst er forskellen for ige og ige, hvor kvinderne havde et gennemsnitligt forbrug på henholdsvis 3,4 DDD og 3,5 DDD per døgn, mens mænd havde et gennemsnitligt forbrug på henholdsvis 3,0 DDD og 3, DDD per døgn. Forbruget i de enkelte amter er ligesom på landsplan steget fra 999 til 00 og stiger med stigende alder (jf. bilag ). Mindst forskel i forbruget amterne imellem ses for de ige, med det laveste forbrug i 00 på DDD per medicinbruger per døgn i Københavns Kommune og det højeste forbrug på,7 DDD per medicinbruger per døgn i Frederiksborg Amt. Størst forskel i forbruget amterne imellem ses for de ige, med det laveste forbrug på,8 DDD per medicinbruger per døgn i Frederiksberg Kommune og det højeste forbrug på 3,9 DDD per medicinbruger per døgn i Viborg Amt. Anvendelsen af forskellige lægemiddelstoffer Behandling med forskellige lægemidler kan være nødvendigt alt afhængigt af en persons sygdomsbillede. Med stigende antal lægemidler øges dog samtidig risikoen for interaktioner. I det følgende ses på: hvor mange forskellige lægemiddelstoffer, der udleveres på recept per medicinbruger per hvor mange medicinbrugere der f udleveret mindst 3 forskellige lægemiddelstoffer på recept inden for en måned Anvendelsen af forskellige lægemiddelstoffer per Gennemsnitligt anvender de ældre et stigende antal forskellige lægemiddelstoffer med stigende alder, hvilket fremg af tabel 3, hvor anvendelsen af forskellige lægemiddelstoffer per medicinbruger er vist for de enkelte aldersgrupper i undersøgelsesperioden.

7 De ige anvender færrest forskellige lægemiddelstoffer. I 00 var gennemsnitsværdien 5,5 (medianen = 4,. kvartil = og 3. kvartil = 7), mens de ige anvender flest forskellige lægemiddelstoffer med en gennemsnitsværdi i 00 på 8 (medianen = 7,. kvartil = 4 og 3. kvartil = 0). Anvendelse af forskellige lægemiddelstoffer er, ligesom forbruget, generelt højreskævt fordelt inden for alle aldersgrupper, dvs. at relativt få medicinbrugere i hver aldersgruppe anvender et højt antal forskellige lægemiddelstoffer. Dette kommer igen især til udtryk blandt ige. Resultaterne tyder endvidere på, at der primært er sket en stigning i anvendelsen af forskellige lægemidler blandt medicinbrugere, der i forvejen anvender mange forskellige lægemiddelstoffer, da medianen og kvartilerne stort set er uforandrede fra 999 til 00. Tabel 3. Antal forskellige lægemiddelstoffer (gennemsnit, median,. og 3. per medicinbruger fordelt på aldersgrupper, Alder Gns. (Med;. kvartil - 3. Gns. (Med ;. kvartil - 3. Gns. (Med; (. kvartil ,3 ( 4 ; - 7 ) 5,3 ( 4 ; - 7 ) 5,5 ( 4 ; - 7 ) 6,0 ( 5 ; 3-8 ) 6,0 ( 5 ; 3-8 ) 6, ( 5 ; 3-8 ) 6,6 ( 6 ; 3-9 ) 6,6 ( 6 ; 3-9 ) 6,8 ( 6 ; 3-9 ) 7, ( 6 ; 3-0 ) 7, ( 6 ; 3-0 ) 7,4 ( 6 ; 4-0 ) 7,4 ( 7 ; 4-0 ) 7,5 ( 7 ; 4-0 ) 7,8 ( 7 ; 4 - ) 7,4 ( 7 ; 4-0 ) 7,6 ( 7 ; 4-0 ) 8,0 ( 7 ; 4 - ) >94 7,0 ( 6 ; 4-0 ) 7, ( 7 ; 4-0 ) 7,7 ( 7 ; 4-0 ) Kilde: Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister Gns.: Den gennemsnitlige værdi, med.: medianen Figur viser hvor mange lægemiddelstoffer medicinbrugerne anvender inden for de forskellige aldersgrupper i 00. Figur. Fordelingen af medicinbrugere på antallet af forskellige lægemiddelstoffer fordelt på alder, 00

8 Kilde: Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister Omkring 5 pct. af de ige og kun 7 pct. af medicinbrugere over 94 har i 00 anvendt et lægemiddelstof. Omvendt har knap pct. af de ige og knap 5 pct. af personer over 94 anvendt over 0 forskellige lægemiddelstoffer i 00. Andelen af medicinbrugere, som anvender flere end 0 forskellige lægemiddelstoffer per, er steget i undersøgelsesperioden, især fra 000 til 00 og især i de ældste aldersgrupper (jf. bilag 3). Omkring 5 pct. af medicinbrugerne over 84 har fået udleveret flere end 0 forskellige lægemiddelstoffer per, mens det kun er mellem 0-5 pct. af personerne i alderen og Kvinder anvender generelt flere forskellige lægemiddelstoffer end mænd (jf. bilag 4). I gennemsnit anvender kvinder 0,8 flere lægemiddelstoffer per end mænd. Mindst forskel er der for de yngre aldersgrupper og medicinbrugere over 94, mens der er størst forskel for de ige. Opgøres antallet af forskellige lægemiddelstoffer per medicinbruger i hvert amt (jf. bilag 5), ses samme udvikling som på landsplan. Jo ældre medicinbrugerne er, desto større forskel er der mellem amterne i hvor mange forskellige lægemiddelstoffer der anvendes. Således er forskellen i det amt med det højeste og laveste antal lægemiddelstoffer per person i 00 for aldersgruppene på under, mens det for aldersgruppen ige er på over lægemiddelstoffer per person. Anvendelsen af forskellige lægemiddelstoffer per måned Antallet af medicinbrugere, der er udsat for polyfarmaci, dvs. f udleveret mindst 3 forskellige lægemiddelstoffer inden for en måned, udgjorde i 999 knap 63 pct., i pct. og i 00 knap 65 pct. af det totale antal medicinbrugere over 64. Andelen stiger med alderen og er steget fra 999 til 00. Således er andelen for de ige steget fra henholdsvis 53 pct. i 999 til 54 pct. i 00 og for medicinbrugerne over 94 fra henholdsvis 76 pct. i 999 til 79 pct. i 00. Der er ligeledes en tendens til, at andelen af medicinbrugere, der udsættes for polyfarmaci flere gange i løbet af et, er steget fra Tendensen til hyppig polyfarmaci er mest udtalt blandt de ældste medicinbrugere. Således var 7 pct. blandt de ige medicinbrugere udsat for polyfarmaci én gang i 999, mens den tilsvarende andel var faldet til 5 pct. i 00. For ældre over 94 var tallene tilsvarende pct. i 999 og 7 pct. i 00 (jf. bilag 6 og figur 3). Af figur 3 fremg tillige, at omkring - 4 pct. af medicinbrugerne, indløser mindst tre forskellige lægemiddelstoffer hver måned i løbet af et. Figur 3. Andelen af medicinbrugere der én eller flere gange i løbet af 00 har indløst recept på mindst tre lægemiddelstoffer inden for en måned

9 Kilde: Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister De 0 mest solgte lægemiddelstoffer De ældres lægemiddelforbrug er koncentreret om forholdsvis få lægemiddelstoffer. Hvilke lægemiddelstoffer, der er blandt de 0 mest solgte i de enkelte aldersgrupper, fremg af tabel 4, som er listet efter lægemiddelgruppe (-hovedgrupper). En mere detaljeret oversigt fordelt på alder og kan ses i bilag 7A. Som det fremg af tabel 4 falder de mest solgte lægemiddelstoffer inden for lægemiddelgrupperne: Lægemidler til fordøjelse og stofskifte (-gruppe A), lægemidler udvundet af blod og lægemidler til bloddannede organer (-gruppe B), lægemidler til hjerte og kredsløb (-gruppe C), hormoner til systemisk brug (-gruppe G), lægemidler til nervesystemet (-gruppe N) og lægemidler til åndedrætsorganer (-gruppe R). Tabel 4. Lægemiddelstoffer grupperet efter lægemiddelgruppe, der i løbet af undersøgelsesperioden har været blandt de 0 mest solgte lægemiddelstoffer målt i DDD Lægemidler til fordøjelse og stofskifte: Mineraler (kaliumchlorid) Afføringsmidler (lactulose) Lægemidler udvundet af blod og lægemidler til bloddannende organer: Midler mod blodpropper (acetylsalisylsyre) Midler mod blodmangel (hydroxycobalamin) Lægemidler til hjerte og kredsløb:

10 Vanddrivende midler (furosemid og bendroflummethiazid i komb. med kalium Calciumantagonister (amlodipin) ACE-hæmmere (enalapril) Lipidsænkende midler (simvastatin) Hjerteglykosider (digoxin) Hormoner til systemisk brug: Østrogener (estradiol) Lægemidler til nervestystemet: Svage smertestillende midler (paracetamol) Antidepressiva (citalopram) Sove- og beroligende midler (zopiclon, nitrazepam) Lægemidler til åndedrætsorganer: Astmamidler (terbutalin, budesonid, fenoterol og andre astmamidler Seks lægemiddelstoffer optræder i samtlige aldersgrupper alle (jf. bilag 7A). Det er lægemiddelstofferne furosemid, bendroflumethiazid og kalium, amlodipin, acetylsalicylsyre, kaliumchlorid og paracetamol. Herudover adskiller aldersgrupperne sig ved at medicinbrugere i alderen i større udstrækning anvender astmamidler, mens medicinbrugere i alderen fra 75 i større udstrækning anvender midler til nervesystemet, herunder sove- og beroligende midler samt antidepressiva. Det mest solgte lægemiddelstof målt i DDD er det vanddrivende lægemiddelstof furosemid i alle aldersgrupper og i alle de undersøgte. En tilsvarende opgørelse over de 0 mest solgte lægemiddelstoffer udtrykt i kroner (jf. bilag 7B) viser et sammenfald for lægemiddelstofferne furosemid, amlodipin, citalopram, bendroflumethiazid og kalium, samt paracetamol. Derudover ses også et sammenfald for astmamidlerne, der overvejende optræder blandt medicinbrugere mellem 65 og 79, og lægemidler til nervesystemet som udgør en større andel hos medicinbrugere over 79. Til gengæld er det mest solgte lægemiddelstof udtrykt i kroner, proton-pumpehæmmeren omeparazol ikke at finde blandt de mest solgte lægemiddelstoffer udtrykt i DDD. Det samme gælder gigtmidlerne rofecoxib og de stærke smertestillende lægemiddelstoffer fentanyl og tramadol. Dette hænger sammen med den høje behandlingspris for disse lægemiddelstoffer. Antallet af læger, der ordinerer til de ældre Generelt f den enkelte medicinbruger kun ordineret lægemidler af få læger (ydernumre). Tabel 5 viser antallet af forskellige læger, der har ordineret medicin til de ældre, fordelt på alder og.

11 Tabel 5. Antallet af ordinerede læger (gennemsnit, median,.- og 3. per bruger fordelt alder, Alder Gns. (Med;. kvartil - 3. Gns. (Med ;. kvartil - 3. Gns. (Med; (. kvartil >94,8 ( ; - ),8 ( ; - ),8 ( ; - ),9 ( ; - ),9 ( ; - ),9 ( ; - ),0 ( ; - 3 ),9 ( ; - ),0 ( ; - 3 ),0 ( ; - 3 ),0 ( ; - 3 ), ( ; - 3 ), ( ; - 3 ),0 ( ; - 3 ), ( ; - 3 ), ( ; - 3 ),0 ( ; - 3 ), ( ; - 3 ),0 ( ; - 3 ),9 ( ; - ), ( ; - 3 ) Kilde: Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister Gns.: Den gennemsnitlige værdi, med.: medianen Anm.: Lægerne er registreret på ydernummerniveau. Der kan være flere læger på samme ydernummer Overordnet set f ældre over 64 udskrevet deres recepter af til forskellige læger inden for et. De 65 til 74 ige f ordineret deres lægemidler af færrest forskellige læger, medianværdi =, mens medianværdien for medicinbrugere over 74 er. Som det ses af tabellen, er der større forskel mellem gennemsnitsværdien og medianen for de yngre end for de ældste aldersgrupper. Det samme sås for antallet af forskellige lægemiddelstoffer. Over 50 pct. af medicinbrugerne i aldersgruppen f udskrevet alle deres recepter hos samme læge, mens det er 40 pct. af medicinbrugerne i aldersgruppen over 94. I perioden fra 000 til 00 er det blevet mere udtalt at bruge flere læger. En tendens der især kommer til udtryk blandt brugere over 89 (data ikke vist). De medicinbrugere, der har fået udskrevet flere end 0 forskellige lægemiddelstoffer, f hyppigere end andre udskrevet det af flere forskellige læger. Kun omkring 5-0 pct. af brugerne i denne gruppe f udskrevet alle lægemidler fra samme læge (data ikke vist). Der er ingen forskel mellem mænd og kvinder i hvor mange forskellige læger, der ordinerer deres lægemidler (jf. bilag 8). På amtsplan tegner sig samme billede som for hele landet (jf. bilag 9). Det gennemsnitlige antal

12 af forskellige læger i de enkelte aldersgrupper ligger mellem og. Antallet stiger med alderen, således at det laveste antal ses for ige, og det højeste antal for medicinbrugere i alderen 85 til 94. I Københavns- og Frederiksberg Kommune er der registreret flest receptudstedere per medicinbrugere, mens det laveste antal er registeret på Bornholms Amt. Beregningerne i ovenstående må tages med forbehold. For det første er et ydernummer ikke lig med én receptudsteder, da læger i fx et lægehus typisk deler et ydernummer, jf. afsnittet datamateriale. Det betyder, at en person kan være i kontakt med væsentlige flere læger end det fremg af registreringen af ydernummeret. For det andet kan tallene ligeledes være underestimeret pga. usikkerhed i datakvaliteten. Andre undersøgelser fra Lægemiddelstyrelsen har vist, at hvis recepten er udstedt af en anden læge end patientens egen praktiserende læge, rettes dette ikke altid i indberetningen til Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister. Interaktioner Knap medicinbrugere har i 00 indløst recepter på lægemiddelstoffer med risiko for interaktion, inden for 30 dage mindst én gang i løbet af kalenderet, svarende til 3,4 pct. af det totale antal medicinbrugere. Andelen af medicinbrugere udsat for potentiel interaktion har været stigende fra 999 til 00 for langt de fleste aldersgrupper (jf. figur 4). Flest medicinbrugere i alderen indløser recepter på interagerende lægemidler, mens der er færrest i aldersgruppen Set i forhold til det totale antal medicinbrugere har,7 pct i 999, 3, pct i 000 og 3,4 pct i 00 fået udleveret to lægemidler inden for en periode på 30 dage med risiko for interaktion. Figur 4. Andelen af personer der har indløst recepter på poentielt interagerende lægemiddelstoffer i forhold til totale antal medicinbrugere i de enkelte aldersgrupper, I tabel 6 er de tre hyppigste interaktioner anført for hver aldersgruppe de enkelte

13 Tabel 6. De tre hyppigste interaktioner i hver aldersgruppe, Aldersgrupp e Interaktioner pct. pct. pct Spironolacton og kalium 35, 39,9 38,5 Amilorid og kalium 35,7 9,6 5, Vit. K antagonister og salicylater,0,7 7,7 Totale antal interaktioner Spironolacton og kalium 36,5 40,4 4,5 Amilorid og kalium 34, 9,4 4,5 Vit. K antagonister og salicylater 3, 4, 7,6 Totale antal interaktioner Spironolacton og kalium 38,4 44, 44,5 Amilorid og kalium 35,4 7,7 3,4 Vit. K antagonister og salicylater, 3,9 7, Totale antal interaktioner Spironolacton og kalium 43,0 49, 5,0 Amilorid og kalium 38,9 30,8 5,0 Vit. K antagonister og salicylater 8,4 9,7,8 Totale antal interaktioner Spironolacton og kalium 5,8 6,4 6,9

14 Amilorid og kalium 35, 6,8 3,0 Vit. K antagonister og salicylater 6, 5,5 7,7 Totale antal interaktioner Spironolacton og kalium 58,9 64, 69,0 Amilorid og kalium 37, 30,7 4, Vit. K antagonister og salicylater,4,3 3, Totale antal interaktioner >94 Spironolacton og kalium 65,9 7, 76,6 Amilorid og kalium 30,4 4,8,6 Vit. K antagonister og salicylater,5, 0,9 Totale antal interaktioner Kilde: Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister Anm.: Kun interaktioner på niveau er medtaget i undersøgelsen og kun de tre hyppigste interaktioner for hver aldersgruppe og er angivet i tabellen De tre hyppigst forekommende interaktioner blandt ældre medicinbrugere er (jf. tabel 4) mellem: kaliumbesparende diuretika (amilorid/spironolacton) og kalium, med risiko for hyperkaliæmi vitamin K-antagonister og salicylater, med risiko for blødninger, idet den antikoagulerende effekt af vitamin K-antagonister øges Tallene er baseret på, at lægemidlerne er købt inden for en periode på 30 dage. Hvis denne periode forlænges til 90 dage, vil andelen af medicinbrugere, der indløser to lægemidler med risiko for interaktion på niveau være omkring 3 pct. højere de enkelte. Med denne grænse har ca medicinbrugere indløst interagerende lægemidler i 00. Antallet af observationer over interagernede lægemidler vil tilsvarende ligge,5 gange højere. De tre hyppigst forekommende interaktioner vil ved en periodelængde på 90 dage dog være identiske med tabel 4 (jf. bilag 0). Som det fremg af tabel 4 forekommer langt de hyppigste interaktioner mellem kaliumbesparende diuretika og kalium. Denne type interaktion, som nævnt under datagrundlaget, indg ikke i interaktionshåndbogen. Hvis denne type interaktion udelades af analysen ville resultaterne ændres, således at kun, pct. af det totale antal medicinbrugere indløser recepter på interagerende lægemidler i 00. Dette tal skal ses i forhold til de tidligere omtalte 3,4 pct. Endvidere ville de hyppigst forekommende interaktioner hovedsageligt være mellem vitamin K- antagonister og henholdsvis salicylater, thyreoideahormoner og amiodaron (jf. bilag ).

15 Undersøgelsen er som nævnt tidligere baseret på receptekspeditioner, dvs. at håndkøbssalget ikke er medinddraget. Da acetylsalicylsyre kan købes i håndkøb, vil det reelle antal af potentielle interaktioner formentlig være højere. Som nævnt tidligere vokser risikoen for interaktioner med antallet af forskellige lægemidler en person er i behandling med. Ser man på, hvor mange forskellige lægemiddelstoffer medicinbrugere, der er udsat for mulige interaktioner, i gennemsnit har fået per, ligger antallet mellem 0 og forskellige lægemiddelstoffer, hvilket er højere, end for det totale antal medicinbrugere (jf. tabel ). Desuden har de fået udskrevet deres recepter af til 3 forskellige læger, hvilket også er højere end gennemsnittet for alle medicinbrugere, som lå på mellem og forskellige læger (data ikke vist). Sammenfatning Forbruget af lægemidler er overordnet set steget for alle ældre fra 999 til 00 og stiger med alderen. De 65 til 74 ige har et lavere forbrug og indløser i gennemsnit færre forskellige lægemiddelstoffer per sammenlignet med de ældste aldersgrupper. Omkring to tredjedel af alle medicinbrugere indløser mindst en gang i løbet af et kalender 3 eller flere lægemiddelstoffer samtidig. En behandling bestående af 3 lægemidler behøver ikke at være forbundet med problemer for en person. Men med et stigende antal af samtidigt indløste forskellige lægemiddelstoffer øges risikoen for interaktioner. Undersøgelsen viser at omkring medicinbrugere, svarende til 3,4 pct. af alle medicinbrugere i 00, har indløst recepter på lægemiddelstoffer med risiko for mulig interaktion. Disse personer er karakteriseret ved at anvende flere end 0 forskellige lægemidler per og f oftere ordineret deres lægemidler af flere forskellige læger sammenlignet med øvrige medicinbrugere. De interagerende lægemidler, der optræder hyppigst i alle aldersgrupper, er mellem kaliumbesparende diuretika og kalium. Referencer. Interaktion, håndbog juni 00. Danmarks Apotekerforening Bilag Bilag. Det gennemsnitlige forbrug i DDD per medicinbruger per dag fordelt på køn og alder, Kvin der Alder Gns. Gns. Gns.

16 (Med ;. kvartil - 3. (Med ;. kvartil - 3. (Med ;. kvartil >94,3 (,4 ; 0,5-3, ),4 (,5 ; 0,5-3, ),5 (,6 ; 0,6-3,4 ),6 (,8 ; 0,7-3,5 ),6 (,8 ; 0,7-3,7 ),8 (,9 ; 0,8-3,9 ),8 (,0 ; 0,8-3,9 ),9 (, ; 0,9-4,0 ) 3, (,3 ;,0-4,3 ) 3,0 (,3 ;,0-4, ) 3, (,4 ;, - 4,4 ) 3,3 (,6 ;, - 4,7 ) 3, (,5 ;, - 4,4 ) 3,3 (,7 ;, - 4,6 ) 3,5 (,8 ;,3-4,9 ) 3, (,5 ;, - 4,4 ) 3, (,6 ;, - 4,5 ) 3,4 (,8 ;,3-4,8 ),7 (, ; 0,9-3,9 ),9 (,3 ;,0-4, ) 3, (,6 ;, - 4,3 ) Mæn d Alder Gns. (Med ;. kvartil - 3. Gns. (Med ;. kvartil - 3. Gns. (Med ;. kvartil , (, ; 0,3 -,9 ), (, ; 0,3-0,3 ),3 (,4 ; 0,3-3, ),5 (,6 ; 0,5-3,4 ),5 (,6 ; 0,5-3,5 ),7 (,7 ; 0,6-3,8 ),7 (,8 ; 0,7-3,8 ),8 (,9 ; 0,7-3,9 ),9 (, ; 0,8-4, ),8 (,0 ; 0,8-4,0 ),9 (, ; 0,8-4, ) 3, (, ; 0,9-4,4 ),8 (, ; 0,8-4, ),9 (, ; 0,9-4, ) 3, (,4 ;,0-4,5 ),8 (, ; 0,8-4,0 ),8 (, ; 0,8-4,0 ) 3,0 (,4 ;,0-4,3 ) >94,4 (,7 ; 0,6-3,6 ),6 (,9 ; 0,8-3,9 ),9 (, ; 0,9-4, )

17 Bilag. Det gennemsnitlige forbrug i DDD per medicinbruger per dag fordelt på alder og amter,

18

19 Bilag 3. Andelen af medicinbrugere fordelt på antal lægemiddelstoffer og alder,

20 Bilag 4. Antal forskellige lægemiddelstoffer per medicinbruger fordelt på køn og alder, Kvin der Alder Gns. (Med ;. kvartil - 3. Gns. (Med ;. kvartil - 3. Gns. (Med ;. kvartil ,7 ( 4 ; - 8 ) 5,7 ( 4 ; - 8 ) 5,8 ( 5 ; - 8 ) 6,3 ( 5 ; 3-9 ) 6,3 ( 5 ; 3-9 ) 6,5 ( 5 ; 3-9 ) 6,9 ( 6 ; 3-9 ) 6,9 ( 6 ; 3-9 ) 7, ( 6 ; 3-0 ) 7,4 ( 6 ; 4-0 ) 7,4 ( 7 ; 4-0 ) 7,7 ( 7 ; 4 - ) 7,6 ( 7 ; 4-0 ) 7,8 ( 7 ; 4 - ) 8, ( 7 ; 4 - ) 7,6 ( 7 ; 4-0 ) 7,8 ( 7 ; 4-0 ) 8, ( 8 ; 5 - )

21 >94 7, ( 7 ; 4-0 ) 7,4 ( 7 ; 4-0 ) 7,8 ( 7 ; 4 - ) Mæn d Alder Gns. (Med ;. kvartil - 3. Gns. (Med ;. kvartil - 3. Gns. (Med ;. kvartil >94 4,9 ( 4 ; - 7 ) 4,9 ( 4 ; - 7 ) 5,0 ( 4 ; - 7 ) 5,5 ( 4 ; - 8 ) 5,6 ( 4 ; - 8 ) 5,7 ( 5 ; - 8 ) 6, ( 5 ; 3-8 ) 6, ( 5 ; 3-8 ) 6,4 ( 5 ; 3-9 ) 6,5 ( 6 ; 3-9 ) 6,6 ( 6 ; 3-9 ) 6,8 ( 6 ; 3-9 ) 6,8 ( 6 ; 3-9 ) 6,9 ( 6 ; 3-0 ) 7, ( 6 ; 3-0 ) 6,9 ( 6 ; 3-0 ) 7,0 ( 6 ; 3-0 ) 7,4 ( 7 ; 4-0 ) 6,6 ( 6 ; 3-9 ) 6,8 ( 6; 3-9 ) 7, ( 6 ; 4-0 ) Bilag 5. Det gennemsnitlige antal lægemiddelstoffer per medicinbruger fordelt på alder,

22

23

24 Bilag 6. Andelen af medicinbrugere, der en eller flere gange, i løbet af et kalender, har indløst recept på mindst tre lægemiddelstoffer inden for en måned,

25 Bilag 7A. De 0 mest solgte lægemiddelstoffer i mio. DDD fordelt på alder, ige DDD DDD DDD furosemid 0,0 furosemid 0, furosemid 0, bendroflumeth 8, bendroflumeth 8,5 bendroflumeth 8,8 3 B0AC06 acetylsalisylsyr e 5,5 B0AC06 acetylsalisylsyr e 5,7 B0AC06 acetylsalisylsyr e 6,7 4 amlodipin 4,7 amlodipin 5,3 amlodipin 5,9 5 paracetamol 3,3 paracetamol 3,3 paracetamol 3,5 6 R03BA0 budesonid 3, R03BA0 budesonid 3, C0AA0 simvastatin 3,3 7 kaliumchlorid,9 C09AA0 enalapril 3,0 C09AA0 enalapril 3,3 8 C09AA0 enalapril,8 kaliumchlorid,8 R03BA0 budesonid 3,0 9 R03AC03 terbutalin,4 C0AA0 simvastatin,6 kaliumchlorid,6 0 G03CA03 estradiol,4 R03AK03 fenoterol,5 R03AK03 fenoterol,5 fenoterol og andre astmamidler bendroflumethiazid og kalium ige

26 DDD DDD DDD fureosemid 3,5 bendroflumeth 9,8 B0AC06 acetylsalisylsyre 7,0 amlodipin 4,8 paracetamol 4, kaliumchlorid 3,9 R03BA0 budesonid,9 C09AA0 enalapril,8 N05CD0 nitrazepam,6 C0AA05 0 digoxin,5 fureosemid 3, bendroflumeth 9,8 B0AC06 acetylsalisylsyre 6,9 amlodipin 5, paracetamol 4,0 kaliumchlorid 3,6 R03BA0 budesonid,9 C09AA0 enalapril,8 R03AK03 fenoterol,7 C0AA05 digoxin,3 fureosemid,9 bendroflumeth 9,9 B0AC06 acetylsalisylsyre 7,9 amlodipin 5,8 paracetamol 4, kaliumchlorid 3,4 C09AA0 enalapril 3,0 R03BA0 budesonid,9 C0AA0 simvastatin,8 R03AK03 fenoterol,8 fenoterol og andre astmamidler bendroflumethiazid og kalium ige DDD DDD DDD 3 fureosemid 6, bendroflumeth 0, B0AC06 acetylsalisylsyre 7,5 fureosemid 5,8 bendroflumeth 0,4 B0AC06 acetylsalisylsyre 7,6 fureosemid 5,7 bendroflumeth 0,4 B0AC06 acetylsalisylsyre 8,4

27 4 paracetamol 4, kaliumchlorid 4,6 amlodipin 4, C0AA05 digoxin 3, N05CD0 nitrazepam,8 N05CF0 zopiclone,5 C09AA0 0 enalapril,4 paracetamol 4,9 amlodipin 4,7 kaliumchlorid 4,3 C0AA05 digoxin 3,0 C09AA0 enalapril,6 N05CD0 nitrazepam,6 N05CF0 zopiclone,5 amlodipin 5, paracetamol 5, kaliumchlorid 4, citalopram,9 C0AA05 digoxin,7 C09AA0 enalapril,7 N05CF0 zopiclone,6 fenoterol og andre astmamidler bendroflumethiazid og kalium ige DDD DDD DDD fureosemid 4,9 bendroflumeth 7,7 B0AC06 acetylsalisylsyre 6,0 paracetamol 4,6 kaliumchlorid 4, C0AA05 digoxin,7 amlodipin,6 fureosemid 4,7 bendroflumeth 7,7 B0AC06 acetylsalisylsyre 6,0 paracetamol 4,6 kaliumchlorid 4,0 amlodipin 3,0 C0AA05 digoxin,6 fureosemid 5,3 bendroflumeth 8, B0AC06 acetylsalisylsyre 6,8 paracetamol 5, kaliumchlorid 3,9 amlodipin 3,6 citalopram,6

28 N05CD0 8 nitrazepam,4 9 N05CF0 zopiclone, 0 citalopram, citalopram, N05CD0 nitrazepam, N05CF0 zopiclone, C0AA05 digoxin,6 N05CF0 zopiclone, N05CD0 nitrazepam,0 bendroflumethiazid og kalium ige DDD DDD DDD fureosemid,6 bendroflumeth 4,9 B0AC06 acetylsalisylsyre 3,9 paracetamol 3,6 kaliumchlorid 3, C0AA05 digoxin,9 N05CD0 nitrazepam,6 citalopram,5 N05CF0 zopiclone,4 0 amlodipin, fureosemid,7 bendroflumeth 4,9 B0AC06 acetylsalisylsyre 3,9 paracetamol 3,8 kaliumchlorid 3,0 C0AA05 digoxin,9 citalopram,7 N05CF0 zopiclone,5 N05CD0 nitrazepam,5 amlodipin,5 fureosemid,6 bendroflumeth 4,9 B0AC06 acetylsalisylsyre 4,3 paracetamol 4,0 kaliumchlorid,9 citalopram,0 C0AA05 digoxin,8 amlodipin,7 N05CF0 zopiclone,5 N05CD0 nitrazepam,4 bendroflumethiazid og kalium ige

29 DDD DDD DDD fureosemid 5,0 bendroflumeth,8 paracetamol,6 B0AC06 acetylsalisylsyre,3 kaliumchlorid,3 C0AA05 digoxin 0,7 N05CD0 nitrazepam 0,6 N05CF0 zopiclone 0,6 citalopram 0,6 B03BA03 hydroxycobalamin 0 0,5 fureosemid 5, bendroflumeth,9 paracetamol,7 B0AC06 acetylsalisylsyre,4 kaliumchlorid,3 C0AA05 digoxin 0,7 citalopram 0,6 N05CF0 zopiclone 0,6 N05CD0 nitrazepam 0,5 B03BA03 hydroxycobalamin 0,5 fureosemid 5,4 bendroflumeth,9 bendroflumeth,9 B0AC06 acetylsalisylsyre,6 kaliumchlorid,3 citalopram 0,8 C0AA05 digoxin 0,7 A06AD lactulose 0,7 N05CF0 zopiclone 0,6 B03BA03 hydroxycobalamin 0,6 bendroflumethiazid og kalium > 94 ige DDD DDD DDD fureosemid, fureosemid,3 fureosemid,3 paracetamol 0,4 paracetamol 0,4 paracetamol 0,5 3 0,4 0,4 0,4

30 bendroflumeth bendroflumeth bendroflumeth 4 kaliumchlorid 0,3 kaliumchlorid 0,3 kaliumchlorid 0,3 5 B0AC06 acetylsalisylsyr e 0, B0AC06 acetylsalisylsyr e 0,3 B0AC06 acetylsalisylsyr e 0,3 6 N05CD0 nitrazepam 0, C0AA05 digoxin 0, A06AD lactulose 0, 7 C0AA05 digoxin 0, N05CD0 nitrazepam 0, C0AA05 digoxin 0, 8 N05CF0 zopiclone 0, N05CF0 zopiclone 0, citalopram 0, 9 B03BA03 hydroxycobalamin 0, B03BA03 hydroxycobalamin 0, N05CF0 zopiclone 0, 0 citalopram 0, citalopram 0, B03BA03 hydroxycobalamin 0, bendroflumethiazid og kalium Bilag 7B. De 0 mest solgte lægemiddelstoffer i mio. kr. fordelt på alder, ige kr. kr. kr. A0BC0 omeprazol 30,0 A0BC0 omeprazol 3,4 C0AA0 simvastatin 35, amlodipin 7,6 amlodipin 3, amlodipin 34,5 3 R03BA0 budesonid 6, C0AA0 simvastatin 30,5 A0BC0 omeprazol 3,4 4 C0AA0 simvastatin 4,3 R03BA0 budesonid 6, citalopram,7

31 5 citalopram 6,8 R03AK03 fenoterol 8,9 R03BA0 budesonid,9 6 R03AK03 fenoterol 6,5 citalopram 8,7 R03AK03 fenoterol 9,9 7 R03BA05 fluticason 4,5 R03BA05 fluticason 5,8 C0AA05 simvastatin 7,8 8 R03AC salmeterol 3,8 C09CA0 losartan 3,3 C09CA0 losartan 3,4 9 C09CA0 losartan, R03AC salmeterol 3, R03BA05 fluticason 3, 0 C08DB0 diltiazem 9,9 C0AA05 atorvastatin,4 C07AB0 metoprolol 3, fenoterol og andre astmamidler ige kr. kr. kr. A0BC0 omeprazol 30,3 A0BC0 omeprazol 30,9 amlodipin 3,3 amlodipin 6,0 amlodipin 8,4 A0BC0 omeprazol 9, 3 R03BA0 budesonid 3,0 R03BA0 budesonid 3, C0AA0 simvastati n 7, 4 citalopram 8,5 C0AA0 simvastatin,3 citalopram,7 5 C0AA0 simvastati n 6,7 citalopram 9,6 R03AK03 fenoterol 0,5 6 R03AK03 fenoterol 5,7 R03AK03 fenoterol 8,7 R03BA0 budesonid 0, 7 R03BA05 fluticason,8 R03BA05 fluticason 4,3 R03BA05 fluticason 3,0 8 R03AC salmeterol,9 C09CA0 losartan,6 C0AA05 atorvastati n,

32 9 C09CA0 losartan 0,7 R03AC salmeterol,5 C07AB0 metoprolol,0 0 C08DB0 diltiazem 0,6 bendroflumeth 0,0 C09CA0 losartan,7 fenoterol og andre astmamidler bendroflumethiazid og kalium ige kr. kr. kr. A0BC0 omeprazol 9, A0BC0 omeprazol 3,0 A0BC0 omeprazol 9,9 amlodipin,9 amlodipin 6,0 amlodipin 8,4 3 citalopram,6 citalopram 3,9 citalopram 7,3 4 R03BA0 budesonid 6,4 R03BA0 budesonid 7,3 R03AK03 budesonid 5,6 5 R03AK03 fenoterol,8 R03AK03 fenoterol 4,3 C0AA0 simvastatin 5,3 6 paracetamol,0 paracetamol, R03BA0 budesonid 4,7 7 C08DB0 diltiazem 0,3 C0AA0 simvastatin,6 paracetamol,6 8 bendroflumeth 9,9 bendroflumet h 0,6 bendroflumeth,7 9 N0AX0 tramadol 9,3 N0AX0 tramadol 0,5 N0AB03 fentanyl, 0 C09CA0 losartan 8,9 C09CA0 losartan 0,3 N0AX0 tramadol 0,9 fenoterol og andre astmamidler bendroflumethiazid og kalium ige

33 kr. kr. kr. A0BC0 omeprazol,7 A0BC0 omeprazol 3,6 citalopram 4,8 citalopram 0,3 citalopram,6 A0BC0 omeprazol 3,8 3 amlodipin 4, amlodipin 6,5 amlodipin 9,4 4 paracetamol 0,6 paracetamol,7 paracetamol,7 5 furosemid 7,7 N0AX0 tramadol 8,3 N06DA0 donepezil 9,7 6 R03BA0 budesonid 7,6 R03BA0 budesonid 8,0 N0AB03 fentanyl 9,7 7 bendroflumeth 7,5 bendroflumet h 7,9 N0AX0 tramadol 9, 8 N0AX0 tramadol 7,3 furosemid 7,8 bendroflumeth 9, 9 C08DB0 diltiazem 7, N0AB03 fentanyl 7,7 M0AH0 rofecoxib 8,6 0 kaliumklorid 5,9 C08DB0 diltiazem 6,7 furosemid 8,0 bendroflumethiazid og kalium ige kr. kr. kr. A0BC0 omeprazol 5,9 A0BC0 omeprazol 6,8 citalopram 8,7 citalopram 5,0 citalopram 6,8 A0BC0 omeprazol 6,5 3 8,6 9,9 0,

34 paracetamol paracetamol paracetamol 4 amlodipin 6,7 amlodipin 8, amlodipin 9, 5 furosemid 6, furosemid 6,3 N0AB03 fentanyl 6,9 6 N0AX0 tramadol 5, N0AX0 tramadol 6,0 N06DA0 donepezil 6, 7 bendroflumeth 4,7 bendroflumeth 5,0 N0AX0 tramadol 6, 8 kaliumklorid 4,5 kaliumklorid 4,8 furosemid 6, 9 C08DB0 diltiazem 3,8 N0AB03 fentanyl 4,5 bendroflumeth 5,5 0 N06AB06 sertralin 3,7 N06AB06 sertralin 4,4 M0AH0 rofecoxib 5,5 bendroflumethiazid og kalium ige kr. kr. kr. A0BC0 omeprazol 6,4 A0BC0 omeprazol 7,3 A0BC0 omeprazol 7,5 citalopram 5,6 citalopram 6,4 citalopram 7,4 3 paracetamol 3,9 paracetamol 4,7 paracetamol 5,0 4 furosemid,6 furosemid,8 N0AB03 fentanyl 3,0 5 N0AX0 tramadol,0 N0AX0 tramadol,4 furosemid,8 6 kaliumklorid,9 N0AB03 fentanyl,3 amlodipin,7 7 amlodipin,7 amlodipin, N0AX0 tramadol,6

35 8 bendroflumeth,7 kaliumklorid, bendroflumeth, 9 N0AB03 fentanyl,3 bendroflumeth,9 kaliumklorid, 0 N05CF0 zopiclone,3 N06AB06 sertralin,6 M0AH0 rofecoxib, bendroflumethiazid og kalium >94 ige kr. kr. kr. A0BC0 omeprazol,5 A0BC0 omeprazol,8 A0BC0 omeprazol,9 citalopram,0 citalopram, citalopram,3 3 paracetamol 0,9 paracetamol, paracetamol,3 4 furosemid 0,7 furosemid 0,7 furosemid 0,7 5 kaliumklorid 0,4 kaliumklorid 0,5 N0AB03 fentanyl 0,6 6 N0AX0 tramadol 0,4 N0AX0 tramadol 0,5 N0AX0 tramadol 0,6 7 bendroflumeth 0,4 N0AB03 fentanyl 0,4 kaliumklorid 0,5 8 N0AB03 fentanyl 0,3 bendroflumeth 0,4 bendroflumeth 0,4 9 N05CF0 zopiclone 0,3 amlodipin 0,3 M0AH0 rofecoxib 0,4 0 C0AA05 digoxin 0,3 C0AA05 digoxin 0,3 A0BC0 pantoprazol 0,4 bendroflumethiazid og kalium

36 Bilag 8. Antal forskellige læger per medicinbruger fordelt på køn og alder, Kvin der Alde r Gns. ( Med ;. kvartil - 3. Gns. ( Med ;. kvartil - 3. Gns. ( Med ;. kvartil >94,8 ( ; - ),8 ( ; - ),9 ( ; - ),9 ( ; - ),9 ( ; - ),9 ( ; - ),0 ( ; - ),0 ( ; - ),0 ( ; - 3 ), ( ; - 3 ),0 ( ; - 3 ), ( ; - 3 ), ( ; - 3 ),0 ( ; - 3 ), ( ; - 3 ), ( ; - 3 ),0 ( ; - 3 ), ( ; - 3 ),0 ( ; - 3 ),9 ( ; - ), ( ; - 3 ) Mæn d Alde r Gns. ( Med ;. kvartil - 3. Gns. ( Med ;. kvartil - 3. Gns. ( Med ;. kvartil ,8 ( ; - ),8 ( ; - ),8 ( ; - ),9 ( ; - ),8 ( ; - ),9 ( ; - ),0 ( ; - ),9 ( ; - ),0 ( ; - 3 ) 80-,0 ( ; - 3 ),9 ( ; - ), ( ; - 3 )

37 >94,0 ( ; - 3 ),0 ( ; - ), ( ; - 3 ),0 ( ; - 3 ),9 ( ; - ), ( ; - 3 ),9 ( ; - ),9 ( ; - ), ( ; - 3 ) Bilag 9. Det gennemsnitlige antal forskellige læger per medicinbruger fordelt på alder og amter,

38

39

40 Bilag 0. Interagerende lægemidler indløst inden for en periode på 90 dage. Kun de tre hyppigste interaktioner på niveau er medtaget Aldersgrupp e Interaktioner pct. pct. pct Spironolacton og kalium 35,4 40, 38,5 Amilorid og kalium 34, 8, 4,3 Vit. K antagonister og salicylater,8 3, 8, Totale antal interaktioner Spironolacton og kalium 36,4 4,0 4,5 Amilorid og kalium 33, 7,7 3,5 Vit. K antagonister og salicylater 3,9 4,8 7,9 Totale antal interaktioner Spironolacton og kalium 38, 44,5 44,0 Amilorid og kalium 34,4 6,5,5 Vit. K antagonister og salicylater,8 4, 8, Totale antal interaktioner Spironolacton og kalium 4, 49,5 5,0 Amilorid og kalium 38,3 9,8 4,6 Vit. K antagonister og salicylater 9,3 0, 3, Totale antal interaktioner

41 85-89 Spironolacton og kalium 54,3 6,7 6,9 Amilorid og kalium 33,7 5,9,7 Vit. K antagonister og salicylater 6, 6,6 8,4 Totale antal interaktioner Spironolacton og kalium 59, 64,5 69,3 Amilorid og kalium 36,0 30,4 4,0 Vit. K antagonister og salicylater,9,5 3,0 Totale antal interaktioner >94 Spironolacton og kalium 65,0 7,4 76, Amilorid og kalium 3, 5,4,7 Vit. K antagonister og salicylater,4,8 0,6 Totale antal interaktioner Bilag. Interagerende lægemidler (ekskl. interaktionen mellem kaliumbesparende diuretika og kalium) indløst inden for en periode på 30 dage. Kun de tre hyppigste interaktioner på niveau er medtaget. Aldersgrup pe Interaktioner pct. pct. pct Vit. K antagonister og salicylater 37,7 4,7 48,8 Vit. K antagonister og amiodaron 6,4 7, 6,7 Vit. K antagonister og thyreoideahormoner 5,8 4,8 0, Totale antal interaktioner

42 Vit. K antagonister og salicylater 45, 47, 5,7 Vit. K antagonister og thyreoideahormoner 6 8,0 6,5 Vit. K antagonister og amiodaron 3,3 3,,7 Totale antal interaktioner Vit. K antagonister og salicylater 46,6 49,3 53,6 Vit. K antagonister og thyreoideahormoner 8,7 7, 6,3 Vit. K antagonister og amiodaron 9,3 0,, Totale antal interaktioner Vit. K antagonister og salicylater 46,4 48,4 53,5 Vit. K antagonister og thyreoideahormoner 6,8 7,7 7,4 Vit. K antagonister og amiodaron 8,6 9, 8,5 Totale antal interaktioner Vit. K antagonister og salicylater 5, 46,4 53,9 Vit. K antagonister og thyreoideahormoner 6, 8,6 6,8 Lithium og tiazider 6,7 8,8 Vit. K antagonister og amiodaron 6,9 Totale antal interaktioner Vit. K antagonister og salicylater 34,7 43,6 47,0 Lithium og tiazider 0,0 0,5

43 Vit. K antagonister og carbamazepin 7,6 Vit. K antagonister og thyreoideahormoner 6,0 8,0 0,5 Totale antal interaktioner >94 Carbamezapin og dextropropoxyphen 33,3 0,5 Vit. K antagonister og salicylater 4,7 5,6 50,0 Vit. K antagonister og thyreoideahormoner 36,8 Antacida og tetracykliner 37,5 Lithium og tiazider,5 Totale antal interaktioner 9 8