Referat for møde i Aftagerpanelet for Sundhed, Teknologi og Idræt, Aalborg Universitet

Transkript

1 School of Medicine and Health 9. november 2016 Gurli Lauridsen (GL) Iben Bøgh Bahnsen (IBB) Jens Boe Nielsen (JBN) Jeppe Emmersen (JE) Lis Puggaard (LP) Torben Krogh Kjeldgaard (LKK) Pia Britt Elberg (PBE) Pia Nielsen (PN) Kenneth Kruse Larsen (KKL) Erika Geraldina Spaich (EGS) Afbud: Henrik Steen Hansen Jan Milandt Peter Huntley Vibeke Olesen Lars Hvilsted Rasmussen Uddannelseschef, Region Nordjylland Uddannelseschef, Sygeplejerskeuddannelsen, University College Nordjylland Rektor, Nørre Gymnasium, København (Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening) Studieleder for School of Medicine and Health, Aalborg Universitet Seniorkonsulent, Type2Dialog Leder af sundhedsstrategisk team, Aalborg Kommune, Sundheds- og Kulturforvaltningen Formand for Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt, Aalborg Universitet AC-fuldmægtig, School of Medicine and Health, Aalborg Universitet (sekretær for aftagerpanelet) Lektor, Aalborg Universitet Lektor, Aalborg Universitet Senior Program Manager, CSC Scandihealth A/S Direktør, Opvækst, Uddannelse og Kultur, Frederikssund Kommune Direktør, Medicoindustrien Chefkonsulent, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Aalborg Kommune Dekan for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Referat for møde i Aftagerpanelet for Sundhed, Teknologi og Idræt, Aalborg Universitet Fredag den 7. oktober 2016, kl (inkl. frokost) Mødet afholdes i mødelokale 7A (Loungen), Fredrik Bajers Vej 7A, 9220 Aalborg Øst 1. Velkomst og præsentation af deltagere v./ JE (pkt. 1 og 2 - kl ) 2. Godkendelse af dagsorden v./ JE Referatet fra seneste møde den 7. oktober 2015 er tidligere godkendt pr. mail../. Referatet er vedhæftet til orientering. Referatet godkendt. 3. Status på uddannelser v./ JE og PBE (kl ) PBE fortæller generelt om studienævnets uddannelser, og opfordrer deltagerne til at byde ind med spørgsmål og ideer. Studienævnets uddannelser kører i god gænge og har lige haft et fint optag igen i år. PBE skitserer optagelsestallene og fortæller at bachelorerne i idræt ikke er søgt ind på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab i samme grad som de seneste år, og derfor ser man her et mindre optag i år. JE fortæller, at man har besluttet at sætte Master i sundhedsinformatik på pause grundet en kraftig nedgang i ansøgertallet de seneste år. Der er lavet analysearbejde for at booste uddannelsen, men alligevel er der igen færre end 10 ansøgere i seneste runde. AAU har derfor besluttet at sætte den på pause. Det er ikke tanken at lukke uddannelsen, men at afvente og undersøge behovet og mulighederne. Vi overvejer om uddannelsen skal laves om, om der kun skal være optag hvert andet år eller om der kan være andre tiltag. PBE fortæller, at studienævnet ikke er tilfreds med beslutningen, da en pause på uddannelsen gør det vanskeligt at køre den i stilling igen. PBE påpeger, at udover et lille optag, så bør man også indregne, at det er en masteruddannelse og at de studerende er folk der er i job særligt i det offentlige. PBE forklarer historikken, hvor der tidligere var større hold pga. bla. strukturreformen og andre forandringer i det kommunale og regionale landskab. PBE påpeger, at når ansøgere får at vide, at der heller ikke bliver et optag i 2017, så kan man ikke Side 1 af 8

2 regne med,at de stadig er interesserede, når uddannelsen på et tidspunkt opstartes igen. Man risikerer at miste den interesse for og viden om uddannelsen der eksisterer nu. Yderligere kan det være vanskeligt at fastholde underviserne, som også går nye veje, hvis ikke uddannelsen kører. PBE fortæller, at vi ikke ved helt præcist hvad nedgangen skyldes, men klientellet er skiftet og eksempelvis er der flere fra det kommunale område end tidligere. JBN spørger, om det ikke også kan handle om, at der generelt er en stigning i antallet af masteruddannelser og derved mere at vælge mellem for potentielle studerende? Det bekræfter PBE. Feks udbyder AU fleksibel master, hvilket kan være en stor fordel. TKK mener helt klart der er et marked i det offentlige. Men fleksibel master vil være en fordel. JBN mener dog, at man risikerer at atomisere masteren, hvis man deler den for meget op. PBE fortæller, at man på sundhedsinformatik forsøger at være meget bevidste om at lave mere kompakte forløb, så de studerende oplever et sammenhold og en sammenhæng - community building. Det er vigtigt at holde de studerende samlet på AAU, så de interagerer og føler sig som et hold, hvor de får diskuteret og lærer hinanden at kende. Geografien har flyttet sig, så der nu er færre fra Sjælland. JE påpeger, at han ønsker at arbejde med fleksibel master, videoundervisning mv. PBE argumenterer for, at folk skal mødes og at man derfor skal passe på med at splitte for meget op, med feks. en fleksibel master. JBN er enig i at det er vigtigt at de studerende mødes og føler sig som et hold. Han er censor på masteruddannelser på SDU, og erfarer herfra, at det er vigtigt med sammenhæng og progression og ikke bare en række kurser. Det skal efter hans mening være en uddannelse og ikke en række kurser. GL er enig i at progression og sammenhæng er vigtigt, men virkeligheden er anderledes. Samlede forløb vil medføre at kun få kommer afsted pga. en travl hverdag i regioner og kommuner. Valgfrihed er vigtigt. LP foreslår at man kombinerer det, så folk har en større grad af frihed til at vælge nogle moduler, men at man skal tage en række forudbestemte moduler for at kunne kalde sig for master. JE mener det er en vigtig tanke, at man godt kan have valgfrihed, men at man ikke kan kalde sig master, hvis ikke man følger alle moduler i et givent forløb. JBN spørger desuden ind til idrætsuddannelsen. Hvis der nu kommer flere på idrætsuddannelsen, fordi de ikke starter på FSV, så skal man være opmærksomme på, at der i realiteten er ansættelsesstop i STX. JBN opfordrer til at overveje, om markedet er mættet. JE viser ledighedstallene, som alt i alt ikke ser problematiske ud. LP fortæller, at Magisterbladet lige nu har en artikel om optag på idræt. Det er hendes opfattelse, at der begynder at være en mætning. Kommuner, idrætsforeninger osv. kan ikke ansætte flere. De har ikke råd. KKL fortæller, at AAU s optagelseskurve på idræt er faldende. Hvilket der er tilfredshed med. Desuden mener KKL, i relation til diskussionen om Sundhedsinformatik, at det er interessant hvordan man sætter uddannelser sammen. Vi går meget op i progression mv. i studieordninger, kvalitetssikring osv. Det er Side 2 af 8

3 en svær balance mellem de praktiske rammer i virksomhederne og så at gå på kompromis med progression og sammenhæng. PBE påpeger, at det også kan være vanskeligt at håndtere en mere fleksibel tilgang til feks. en master, da der så ikke er snor i, hvem der tager hvilke kurser hvornår. Det kan skabe planlægningsmæssige problemer. KKL indfører, at man må holde fast i værdier om god uddannelse. TKK er enig men mener samtidig, at man er nødt til at se på folks praktiske hverdag og derfor overveje mere fleksibilitet i masteruddannelser. IBB har en opfattelse af, at mastere ikke er så metodisk funderede som en kandidat. Ved større fragmentering kan hun være bekymret for om niveauet falder. GL siger, at man måske kan tænke det anderledes. Feks. at man som nævnt kan vælge noget, og at andet er obligatorisk. Eller en master der i langt højere grad er baseret på praksis. Universitetet ind i praksis i stedet for praksis ind på universitetet. PBE fortæller, at det gør man på sundhedsteknologi i det problemorienterede projektarbejde, hvor de studerende selv skal komme med projekterne. Her går de ud og finder projekterne i praksis. JE runder sin gennemgang af ledighedstal af med at idrætsledigheden ser fornuftig ud, men at vi trods manglende data på folkesundhedsvidenskab, er nervøse for, om uddannelsen vil se øget dimittendledighed. Ift. sundhedsteknologi nævner han, at vi har en evig forsinkelse i Nordjylland på ¾ år. Dimittenderne søger først job lokalt og senere nationalt. Klinisk videnskab og teknologi viser samme billede som sundhedsteknologi ift. ledighed. JE fortæller at der er stort fokus på ledighed på alle niveauer. 4. Præsentation af status for revision af studieordningerne for Sundhedsteknologi bachelor og kandidat v./ PBE (kl ) Præsentation og drøftelse af arbejdet med revision af studieordningerne. Vi vil gerne høre jeres synspunkter på indholdet i et foreløbigt udkast til studieordninger, som også sendes i intern høring i Institut for Medicin og Sundhedsteknologi../. Høringsdokument eftersendes når det er færdigt. En del af handlingsplanen for Sundhedsteknologi er en studieordningsrevision. PBE ridser historikken og arbejdsgruppens sammensætning op og illustrerer processen vha. PowerPoints, der har været anvendt i arbejdet. Vi har taget ved lære ift. da vi oprettede folkesundhedsvidenskab, ift at det er givtigt at få folk ind på forskellige tidspunkter og komme med input. Det samme ift. at få studerende med ind over processen. De studerende kan dog være vanskelige at få involveret. De har travlt og er måske lidt fremmede overfor at skulle indgå i den type arbejde. Vi har således denne gang inviteret aftagere, tidligere studerende osv. tidligt i processen, for at diskutere hvilke kompetencer man ønsker at få ud. Derefter er man startet med opbygning af selve studieordningsrevisionen. Der blev indkaldt til debat og kom en lang liste af ønsker ud, som vi kan bruge til inspiration og vidensgrundlag. Herefter arbejdedes der med kompetenceprofil. Profilen for bachelorer og kandidater er umiddelbart ret ensartet, men tanken er, at man ved en kandidatuddannelse i høj grad uddannes til forskning. Den nye studieordning er udtryk for nytænkning, idet vi ikke tidligere Side 3 af 8

4 har set på det som to uddannelser, men én, hvor bacheloruddannelsen kun opfattedes som første del af en længere uddannelse, og ikke som et afsluttet forløb. Nu har man tvunget hinanden til at se på, at folk skal have en fuld uddannelse som bachelor og at uddannelsen dermed skal tilpasses til dette. Der har været henvendelser om, at man som aftagere gerne vil have ST erne ansat allerede efter bacheloruddannelsen, da der er masser af opgaver der passer til deres profil. De behøver ikke alle være civilingeniører. Aftagerne vil således gerne have at AAU afrunder dem så de er færdiguddannede med en bachelorgrad. JE nævner, at det er et paradigmeskifte på AAU. LP spørger ind til, om bachelordimittender så ikke får en ingeniørtitel? PBE siger, at det gør de ikke, men at det er en interessant betragtning og at man måske skal overveje om det kan være problematisk. PBE siger om ST-identiteten, at man kan se det som en art brobyggere mellem ingeniørvidenskab og sundhedsvidenskab. PBE og KKL fortæller hvordan et andet paradigmeskifte er teamsamarbejde ift. undervisningen. Man kan (idræt og ST) ikke længere bare undervise i sit eget forskningsområde, men indgår i teams. PBE forklarer, at man ikke når at sende den reviderede studieordning ind til fakultetet pr. 1. november, som er officiel deadline, men at man vil forsøge at få lov ved fakultetsledelsen til at vente med at indsende til 1. marts, da studieordningen ikke indebærer store ændringer de første år. Der er bestemt ikke problemer med at afsætte vores ingeniører i ST, men vi vil gerne fortsat udvikle og forbedre uddannelsen. PBE fortæller hvordan især 6. semester ønskes ændret, så der bliver valgfrihed mellem to projektmoduler a 20 ECTS, dog med 10 ECTS, der er fælles for alle. Bachelorprojektet må meget gerne involvere et møde med aftagere efter nogle måneder, hvor man skal pitche sit projekt og få feedback. Ift. kandidatuddannelsen på ST, så følger man p.t. én kandidatuddannelse. Der ønskes en ændring så der bliver to profiler med mulighed for at fokusere på enten electronic engineering eller informatics Det er ikke ment som specialiseringer og de studerende kommer således ud med samme titel. Dog vil det fremgå af eksamensbeviset, så arbejdsgiver kan se, om de er mere specialiseret i én retning end en anden. JE spørger aftagerpanelet, hvor meget de vurderer, at man faktisk ser på projekttitler, fag, uddannelsens indhold mv. når man ansætter dimittender? GL siger, at det for dem oftest er selve uddannelsen og derudover personlighed mv., men at hun kun kan udtale sig ift. sin egen dagligdag. IBB fortæller, at når de ansætter, kan det godt være det meget specifikt faglige der bliver afgørende, da det ofte feks. er et konkret undervisningsområde, der skal dækkes. TKK tilslutter sig, at det vægter højere, hvis de projekter man har lavet matcher stillingsopslaget. Der er et højt niveau blandt ansøgerne (også ift. hvad de studerende har lavet ved siden af studiet), så det bliver vigtigt, hvad man har specialiseret sig i. LP synes det giver mening at der er forskel på om man er specialiseret ift. feks. software. PBE siger, at de uden problemer kan tage job indenfor det område på kandidatuddannelsen de ikke vælger at specialisere sig i. Så stor bliver forskellen ikke. Men, de studerende får lov at fordybe sig der, hvor interessen er størst. Side 4 af 8

5 EGS forklarer, at der ikke er en klar grænse ift. hvor det ene fagområde stopper og det andet starter. Hun forklarer, at det er opbygget så der både er fællesmoduler og moduler for de enkelte profiler, men at der samtidig er en art valgfag, hvor man faktisk også kan vælge fag indenfor den profil man ikke følger. KKL fortæller, at idræt ikke fra starten tog hensyn til folks forskellige interesser i opbygningen af uddannelsen. Det betød, at folk ikke lærte så meget som de kunne. Evalueringerne på idræt er helt entydige ift. at de studerende synes det er positivt med den nye tilgang, hvor de i højere grad kan fokusere på interesseområder. JBN fortæller, at rektorerne i gymnasieskolerne gerne ville have, at der var flere med feks. fransk hovedfag og idræt sidefag og ikke omvendt. Hellere en dygtig ansøger med kandidat i et samfundsfagligt eller sprogligt område og en bachelor i idræt. En humanfysiolog-kandidat vil feks. være virkelig interessant ift. idræt. Hvis der kommer en kandidat i idræt der har matematik som sidefag vil man vælge vedkommende fremfor en der har dansk. LP og JBN siger, at mange/de fleste der har idræt som hovedfag vælger en hum/samf vinkel på deres sidefag. JE nævner, at rektor for Nørresundby gymnasium også har påpeget, at han gerne vil have flere idrætskandidater med en naturvidenskabelig profil. Det diskuteres bredt, hvilken type faglighed der er nødvendig for at kunne undervise i eksempelvis en konkret sportsgren. Herunder om man eksempelvis selv skal kunne udføre den sportsgren man underviser i på et vist niveau eller om en teoretisk viden er nok. 5. Præsentation og drøftelse af samarbejdet med Karrierecenteret på AAU om karrierevejledning af kandidatstuderende v./ JE (kl ) Skole og studienævn har indledt drøftelser med Karrierecentret om karrierevejledning af vores kandidatstuderende. Vi vil gerne have jeres vurdering og inputs ift. indhold og omfang af den type forløb. Hvordan mener I, at vi bør prioritere og tilrettelægge karrierevejledningen? JE præsenterer og spørger, om den type karrierevejledning som vi har planlagt kan bruges? IBB siger, at i de seneste ansøgninger hun har set, er dimittenderne gode til at se egne kompetencer osv. men, de er dårlige til at sætte det sammen med den arbejdskontekst de skal være i. Så der har de en udfordring. Der er bred enighed om i aftagerpanelet, at der er en øget problematik i retning af, at flere unge ansøgere ikke i ansøgningen viser, at de har lavet research på virksomheden, og at de ikke er gode til at målrette ansøgningen til, hvad de kan bidrage med i den konkrete virksomhed. Aftagerne vælger de ansøgere der ser ud til at have lavet research på virksomheden. Det bør således indgå i et forløb med karrierecentret, hvordan man målretter en ansøgning. Det er vigtigt at de studerende bliver opmærksomme på, at arbejdsgivere nemt gennemskuer standardansøgninger. De skal lære at relatere ansøgninger til arbejdsgiver. Det foreslås desuden, at fokus i karrierevejledningen måske kan flyttes fra kandidaten til at fokusere på arbejdsgiverens behov. GL fortæller, at hun oplever, at ansøgere jævnligt kun laver koblingen til arbejdspladsen ved at vurdere, hvad arbejdspladsen kan gøre for dem og ikke omvendt. GL påpeger, at det måske ligger lidt i ordene karriereplanlægning og karrierevejledning. Det diskuteres, at forløbet måske skal hedde noget andet, der i højere grad indikerer, at det første job er et job og ikke et karriereskridt eller en lederstilling. Side 5 af 8

6 LP foreslår at man også ser til hvad Magistrene og andre faglige organisationer arrangerer i samme genre som Karrierecentrets forløb. Måske kan der indgås et samarbejde med nogle af de faglige organisationer? Det diskuteres, at man måske skal tænke i samarbejde med faglige organisationer i forbindelse med denne type rådgivning om job og karriere, både for at de studerende oplever andre end AAU i slutningen af deres uddannelse og for desuden at spare ressourcer, da de faglige organisationer måske allerede har tilsvarende forløb eller vil lægge ressourcer i et samarbejde. JBN fortæller, at karrieresyn bliver en del af den nye gymnasiereform. TKK spørger ind til, hvordan sammenhængen er ml. karrierevejledning og MatchMaking? JE fortæller, at skolen har bevæget sig lidt væk fra MatchMaking-arrangementer, da det har kostet mange ressourcer, som man ikke har fået nok ud af. TKK kommer med en besked fra deres repræsentant i MatchMaking-samarbejdet om, at det ikke er helt i orden, at når man lægger jobopslag op på MatchMaking, så går der noget tid og så får man som arbejdsgiver en mail om, at hvis man betaler et par tusinde kroner, så vil der komme større søgning. Der er enighed i aftagerpanelet om, at det ikke er nogen hensigtsmæssig strategi/ samarbejdsform, og at problematikken skal tages med videre. SMH viderebringer beskeden til Match-Making. Pause kl Selvevaluering 2016 (Idræt, Idrætsteknologi og Folkesundhedsvidenskab) v./je ( ) Præsentation og drøftelse af proces og opmærksomhedspunkter vedrørende de påbegyndte selvevalueringer af bachelor- og kandidatuddannelsen i idræt samt kandidatuddannelserne i hhv. idrætsteknologi og folkesundhedsvidenskab. JE fortæller om de fokusområder der vil være for uddannelserne den næste tid fim. selvevalueringsprocessen. Fortæller yderligere, at de ideer der fremkommer på dette møde, også kan komme ind i handlingsplanen. KKL fortæller, at de DVIP der ansættes nu er akademikere, hvor det på idræt tidligere ofte har været praktikere. 7. Studiemiljøundersøgelse (SMU) v./je (kl ) Præsentation og kort drøftelse af gennemført studiemiljøundersøgelse for studienævnets uddannelser../. Studiemiljøundersøgelsen er vedhæftet. JE gennemgår kort de fremkomne tal og det diskuteres kort, at de lave svarprocenter og meget generelle spørgsmål, gør evalueringen vanskelig. IBB fortæller, at hun undrer sig meget over spørgsmål som faglig sparring og grupperum mv., da man ikke spørger ind til om de oplever faktisk at have det til rådighed. Man spørger om det er vigtigt, men ikke om det mangler på deres uddannelse eller om forholdene er tilfredsstillende. PBE følger op ift. at der er studerende, der fra starten ikke har haft grupperum, som derfor ikke får den samme uddannelseskultur som de studerende, der har haft adgang til at samarbejde i grupperum. JE fortæller, at vi fremover får færre grupperum og ikke flere. IBB fortæller, at deres studerende på UCN heller ikke har det antal grupperum de studerende kunne ønske sig. Hun fortæller, at anvendelsen af grupperum er skemalagt hvis det ligger ifm. undervisning. Ellers er det booking ift. først til mølle. PBE fortæller, at bookingsystem har været stor stressfaktor for de studerende på ST. De ender med at fravælge at sidde på AAU og sidder i stedet andre steder. De får derved ikke oplevelsen af et uddannelsesmiljø. Side 6 af 8

7 KKL fortæller, at de på idræt i høj grad er nomader pga. svømmefaciliteter og andet forskellige steder i byen. Men, at de faktisk har grupperum, hvilket er særligt vigtigt grundet den megen flytten rundt til forskellige sportsfaciliteter andre steder. Dog er der konstant pres for at bruge grupperummene til andre uddannelser, hvilket KKL kæmper imod, fordi den faste base er vigtig. KKL er uforstående overfor tallene i studiemiljøundersøgelsen der viser et lavere antal arbejdstimer om ugen på idræt, end på mange andre uddannelser, da de idrætsstuderende på mange semestre har undervisning 30 timer om ugen. Med omtrent 30 konfrontationstimer kan det undre, at de skulle have så få arbejdstimer. Det kan muligvis indikere et problem med validiteten af undersøgelsen, både ift. spørgsmålsformulering og datagrundlag (svarprocent på 15). Aftagerpanelet spørger ind til de lave svarprocenter og det bliver diskuteret, at der ikke kan forventes højere svarprocenter så længe de studerende ikke kan se formålet med en SMU. JE påpeger at SMU ikke er lavet af skolen, men at skolen arbejder med semesterevalueringer og at højne svarprocenterne her. JE og PBE fortæller desuden, at der ikke tidligere har været tilstrækkeligt tydelig dokumentation for de mange handlinger der sker. Det skal vi være mere opmærksomme på fremover. Aftagerpanelet stiller spørgsmål ved validiteten og reliabiliteten i studiemiljøundersøgelsen og påpeger, at der eksempelvis bør indgå flere oplysninger i studiemiljøundersøgelsen, hvis man skal kunne forholde sig til data. Feks. kritiserer panelet, at man ikke ved noget om hvilke semestre, årgange osv. der har besvaret skemaet. Desuden er det kritisk, at population/svarprocent ikke er kendt, idet man reelt ikke som læser ved, om data er repræsentativt og dermed om det er anvendeligt. Konklusionen fra panelet er, at kvaliteten af SMU ikke er høj nok til, at man i praksis kan bruge undersøgelsens resultater. 8. Status på ansøgninger om prækvalifikation af nye kandidatuddannelser Kandidatuddannelse i klinisk sygepleje og kandidatuddannelse i muskuloskeletal fysioterapi v./ JE (kl ) Orientering om status for ansøgningerne../. Foreløbig godkendelse for muskuloskeletal fysioterapi vedhæftet. JE fortæller om at der tidligere er ansøgt om kandidatuddannelse i radiografi, klinisk sygepleje, og muskuloskeletal fysioterapi. Efter afslag blev der arbejdet videre med fysioterapi og sygepleje, og man har i sidste ende besluttet kun at genansøge om kandidatuddannelsen i muskuloskeletal fysioterapi. Fysioterapi er nu prækvalificeret og der skal indenfor nærmeste fremtid igangsættes akkrediteringsproces. LP siger, at muskelforskningscentret i KBH og andre faktisk er et umiddelbart overlap ift. den ansøgte uddannelse i muskuloskeletal fysioterapi. Hun stiller derfor spørgsmål ved, om der er et marked for uddannelsen. JE siger, at det bl.a. handler om at sikre et regionalt arbejdsmarked. LP sætter det i internationalt perspektiv, da vi i forvejen har vanskeligt ved at forsvare i udlandet, at man har 5 universiteter der kæmper om markedet i et lille land som Danmark. LP mener, at det vil være hensigtsmæssigt at tænke i at samle områder og samarbejde på tværs af uddannelsessteder i stedet for at drysse uddannelser/ kompetencer ud over hele landet. GL påpeger, at som lokal aftager kigger man naturligvis på ledigheden blandt kandidaterne. Desuden er mobiliteten ikke ret stor i praksis, når folk søger job, hvilket klart taler for en uddannelse i Aalborg. PL og GL nævner samstemmende, at det kan være en god idé at overveje en anden titel end muskuloskeletal fysioterapi. Det bør være en titel der klart fremhæver, at uddannelsen har et klinisk fokus, da det er det, der klart adskiller den fra andre lignende uddannelser. Der er enighed om, at den pointe skal føres med videre i akkrediteringsarbejdet. Side 7 af 8

8 9. Afslutning på mødet (kl ) JBN spørger ind til referatet fra sidst, hvor panelsammensætning er diskuteret. Han påpeger, at han gerne bliver siddende i panelet, men at han samtidig synes man skal overveje, om Søren Hindsholm, som er rektor på Nørresundby Gymnasium, måske er mere oplagt, da han er en lokal aftager med stor interesse for området. LP siger ligesom JBN, at hun gerne fortsætter, men foreslår samtidig en løbende udskiftning/ supplering af panelet, så det ikke er de samme der sidder i årevis. Der arbejdes videre med at finde supplerende medlemmer til aftagerpanelet. PBE spørger ind til, om panelet ønsker en anden prioritering af indhold og punkter. JE siger at vi har overvejet om panelet bør have en mere aktiv rolle ift. dagsordenspunkter eller oplæg. JBN nævner, at han sidder i DEA hvor der er lavet en undersøgelse af aftagerpanelernes rolle. Det kan være interessant for AAU at kigge på. Den generelle melding fra aftagerpanelet er, at indholdet er ok og at det er fint at AAU har den aktive rolle, hvor det er universitetet, der kommer med input og panelet, der giver sparring. TKK nævner at det er rart, at han får materialet i så god tid, da han går tilbage i sin organisation og får input inden mødet. KKL fortæller at man som fagperson har lyst til at fortælle om sit område og eventuelt have et mere fagligt indlæg. JBN bekræfter, at det kunne være fint med et punkt med mere fagligt indhold eksempelvis fra en fagperson. Tidligere har det været lagt ind i dagsordenen, at panelet skulle rundt og se lokationerne. Den type dagsordenspunkter byder han også velkommen. Mødet afsluttedes herefter med frokost kl Side 8 af 8