STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSARKITEKTUR VED AALBORG UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSARKITEKTUR VED AALBORG UNIVERSITET"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse KAPITEL INDLEDENDE BESTEMMELSER Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold... 2 KAPITEL MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV Uddannelsens formål Varighed, struktur, adgangsbetingelser mv... 4 KAPITEL UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD Uddannelsens tilrettelæggelse Modul 1: Kategorisering Modul 2: Informationsarkitekturens retorik og økologi Modul 3: It-teknik: databaser Modul 4: Logik og temporalitet Modul 5: Design af informationsarkitektur Modul 6: It-teknik: software Modul 7: Logik og temporalitet Modul 8: Strategi for forandring Modul 9: It-teknik: designværktøjer Modul 10: Logik og temporalitet Modul 11: Persuasion (valgfrit modul) Modul 12: Datavisualisering (valgfrit modul) Modul 13: Didaktik vedr. persuasivt design (valgfrit modul) Modul 14: Kandidatspecialemodulet KAPITEL PRØVEBESTEMMELSER Generelle bestemmelser Obligatoriske prøver Prøver i valgfag Oversigt over obligatoriske prøver Oversigt over prøver i valgfag Omprøve KAPITEL ANDRE BESTEMMELSER Dispensation Uddybende information Ikrafttrædelse

2 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSARKITEKTUR VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur under It-Vest-samarbejdet. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur er tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur hører under Studienævnet for Humanistisk Informatik. KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse. Stk. 2 Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af den forudgående bacheloruddannelse. Formålet med kandidatuddannelsen er, at den studerende skal opnå kompetence i brugerdrevet design af indhold og struktur i alle slags informationssystemer på tværs af medieformer, med særlig fokus på designprocesser i forbindelse med globale informationssystemer, hvor forskellige kulturelle koder og mediemodaliteter kombineres på bestandig nye måder, tilpasset markedsvilkår og kulturel og politisk diversitet. Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur formidler konstruktiv kompetence til analyse, vurdering og design af struktur, funktion og stil i informationsarkitekturen samt kompetence til at tale, lytte, visualisere, planlægge og styre designprocessen. Disse konstruktions- og proceskompetencer anvendes i såvel private som offentlige it-virksomheder og it-afdelinger - i design af informationsarkitektur, i kvalitetsmåling og i brugeruddannelse - hvorfor kandidaten skal kunne anvende sine teoretiske og praktiske færdigheder til at løse konkrete opgaver. Kandidaten vil kunne fungere som designer, projektleder og evalueringskonsulent inden for området informationsarkitektur. Stk. 3 Der udbydes to linjer af kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur dels en generel uddannelse i faget og dels en linje med særligt fokus på persuasivt design (herefter PD-linjen). Den generelle 2

3 uddannelse i Informationsarkitektur er engelsksproget. Dele af undervisningen på PD-linjen kan foregå på engelsk. Studerende, der optages på elite-studiet i persuasivt design inden for kandidatuddannelsen i informationsarkitektur følger PD-linjen. Der er adgangsbegrænsning til PD-linjen. Stk. 4 De overordnede intellektuelle kompetencemål er, at den studerende skal opnå kompetence til: Kategorisering og begrebsudvikling Indlevelse i andre kulturer og opfattelser og kommunikation med både specialister og almenkyndige om faglige problemer i relation til informationsarkitektur Analyse og vurdering af informationsarkitekturers begrebskonsistens, kommunikative effekt og udviklingspotentiale gennem selvstændig, systematisk og kritisk anvendelse af videnskabelige metoder Kreativ praksisrefleksion med henblik på forbedring af processer og produkter og udvikling af egen kompetence inden for uddannelsens fagområde. For elite-studerende på PD-linjen gælder ydermere følgende intellektuelle kompetencemål: Et dybtgående kendskab til de kommunikationsvidenskabelige forudsætninger og erkendelsesmæssige spørgsmål, herunder epistemisk retorik, som knytter sig til persuasive processer Et dybtgående kendskab til logiske, etiske og temporale aspekter af persuasion. Stk. 5 De overordnede faglige kompetencemål er på den generelle uddannelse, at den studerende skal opnå kompetence inden for følgende fem fagområder samt inden for videnskabsteori og metode: Retorik It-teknik: databaser, software og designværktøjer Design Kategorisering Vidensorganisering og læring i informationsøkologier. Stk. 6 På PD-linjen er de overordnede faglige kompetencemål, at den studerende skal opnå kompetence inden for følgende fem fagområder samt inden for etik, videnskabsteori og metode: Retorik Logik og temporalitet Persuasivt Design - herunder relevant it-teknik Kategorisering Vidensorganisering og læring i informationsøkologier. Stk. 7 3

4 De overordnede praksiskompetencemål på den generelle uddannelse relaterer sig til brugerdrevet design af indhold og struktur i informationssystemer af alle slags, herunder ikke mindst i globale informationssystemer, hvor forskellige kulturelle koder og mediemodaliteter kombineres på bestandig nye måder, tilpasset markedsvilkår og kulturel og politisk diversitet. Den studerende skal opnå kompetencer til: Design af informationsarkitektur med udgangspunkt i brugerdrevet innovation Projektledelse af design af kultursensitive og flermediale informationsarkitekturer Evaluering og benchmarking af sammenlignelige informationsarkitekturer Formidling af designstrategier. Stk. 8 På PD-linjen relaterer de overordnede praksiskompetencemål sig til design, herunder brugerdrevet design af indhold og struktur i informationssystemer af alle slags, med særligt henblik på persuasivt design. Den studerende skal opnå kompetencer til: Persuasivt design af informationssystemer Forskningspraksis eller udviklingspraksis inden for feltet persuasivt design Evaluering af informationssystemer ud fra etiske og retoriske principper Formidling af designstrategier. Med forskningspraksis sigtes imod inden for uddannelsens felt at skrive en eller flere videnskabelige artikler til f.eks. relevante konferencer og tidsskrifter, at deltage i konferencer og netværk, og at formidle forskning inden for feltet. Med udviklingspraksis sigtes imod projektledelse af design af kultursensitive og flermediale informationsarkitekturer med særligt henblik på persuasivt design Forskningspraksis er obligatorisk for studerende, der er optaget på elite-studiet i persuasivt design. 5 Varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur varer 2 år, svarende til 120 ECTS-point. Stk. 2 Kandidatuddannelsen løber over fire semestre ( semester). På 7. semester indføres den studerende i uddannelsens fem fagområder, jf. 4, stk. 5. På 8. semester gennemføres tre designforløb på baggrund af opgaver stillet af eksterne virksomheder i samarbejde med studienævnet, under anvendelse af den på 7. semester erhvervede viden. På 9. semester arbejdes igen med de fem fagområder sideløbende med studiet af det ene af de i 6, stk. 3, anførte to valgfag, hvorefter den studerende fordyber sig i strategiudvikling med udgangspunkt i et af de fem fagområder. På 10. semester skrives kandidatspeciale. Stk. 3 På PD-linjen indføres den studerende på 7. semester i uddannelsens fem fagområder, jf. 4, stk. 6. På 8. semester gennemføres et studieforløb i samarbejde med et forskningsprojekt inden for informationsarkitektur med særligt henblik på persuasivt design. På 9. semester arbejdes igen med de fem fagområder sideløbende med studiet af det ene af de i 6, stk. 7, anførte to valgfag, hvorefter den studerende fordyber sig i strategiudvikling med særligt fokus på persuasivt design. På 10. semester skrives kandidatspeciale. Stk. 4 Bacheloruddannelsen i humanistisk informatik fra Aalborg Universitet giver ret til optag på kandidatuddannelsen i informationsarkitektur. Andre akademiske bacheloruddannelse eller 4

5 professionsbacheloruddannelser kan også være adgangsgivende, hvis centrale fagområder af disse uddannelser giver kompetence inden for mindst to af kandidatuddannelsen i Informationsarkitekturs følgende centrale fagområder: sprogvidenskab (sprogs opbygning, regler og normer) og kommunikation (sprog som kommunikation, kommunikationsformer i trykte og elektroniske medier, sprog- og kulturfællesskab, genrer, målgrupper og kommunikationssituation). Stk. 5 Ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 4 anførte betingelser, kan optages, såfremt studienævnet ud fra en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i den forbindelse indkalde ansøgeren til en samtale. Stk. 6 Det er endvidere en forudsætning, at både dansk- og engelsktalende studerende opfylder universitetets generelle minimumkrav til engelskkundskaber for så vidt angår optagelse til engelsksprogede uddannelser. Stk. 7 Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.it. (candidatus/candidata informationis technologiae) i Informationsarkitektur. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Science (MSc) in Information Technology (Information Architecture). KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 6 Uddannelsens tilrettelæggelse Den generelle kandidatuddannelse i Informationsarkitektur er tilrettelagt som et modulopbygget, problembaseret studium. De fem fagområder, jf. 4, stk. 5, hvoraf it-teknik er opdelt i modulerne 2, 5 og 8, jf. stk. 2, danner grundlag for studierne sammen med en række problemorienterede projekter, formuleret i samarbejde med eksterne virksomheder. Al undervisning og alle prøver på den generelle uddannelse i Informationsarkitektur foregår på engelsk. Obligatoriske moduler for den generelle kandidatuddannelse i Informationsarkitektur for i alt 110 ECTS-point Kategorisering 7. sem. 5 ECTS-point Informationsarkitekturens retorik og økologi 7.sem. 20 ECTS-point It-teknik, databaser 7.sem. 5 ECTS-point Design af informationsarkitektur 8.sem. 25 ECTS-point It-teknik, software 8.sem. 5 ECTS-point Strategi for forandring 9.sem. 15 ECST-point It-teknik, designværktøjer 9.sem. 5 ECTS-point Kandidatspeciale 10.sem. 30 ECTS-point Valgfrie moduler for den generelle kandidatuddannelse i Informationsarkitektur for i alt 10 ECTS, hvoraf den studerende vælger, jf. 6 stk. 3 Persuasion 9.sem. 10 ECTS-point Datavisualisering 9.sem. 10 ECTS-point Stk. 2 Følgende moduler er obligatoriske på den generelle uddannelse: Modul 1: Kategorisering á 5 ECTS point (7. sem) 5

6 Modul 2: Informationsarkitekturens retorik og økologi á 20 ECTS-point (7. sem.) Modul 3: It-teknik: databaser á 5 ECTS-point (7. sem.) Modul 5: Design af informationsarkitektur á 25 ECTS-point (8. sem.) Modul 6: It-teknik: software á 5 ECTS-point (8.sem.) Modul 8: Strategi for forandring á 15 ECTS-point (9. sem.) Modul 9: It-teknik: designværktøjer á 5 ECTS-point (9. sem.) Modul 14: Kandidatspeciale á 30 ECTS-point (10. sem.). Stk. 3 Følgende moduler er valgmoduler, idet studerende på den generelle uddannelse vælger et af de to anførte moduler: Modul 11: Persuasion á 10 ECTS-point (9. sem.) Modul 12: Datavisualisering á 10 ECTS-point (9. sem.) Stk. 4 Den faglige progression på den generelle linje forløber således, at bachelorniveauets sproglige og kommunikative kompetence uddybes til en dyb it-kompetence i formalisering baseret på retorik. Dette sker ved, at modul 1, som er overvejende teoretisk, lader den studerende integrere informationsarkitekturens teorigrundlag med bachelorgradens teoribaggrund og med it-teknik: databaser (modul 2). På modul 4 lærer den studerende at løse praktiske problemer på dette grundlag og via undervisningen i it-teknik: software (modul 5). I modul 7 samt modul 10 eller modul 11 får den studerende mulighed for at uddybe sin teoretiske viden, nu i lyset af erfaringen med at anvende teorien i praktisk problemløsning, støttet af undervisningen i it-teknik: designværktøjer (modul 8). Endelig, i specialeskrivningen, skal den studerende selvstændigt integrere teori og praksis fra de øvrige moduler med egne refleksioner. Gennem aktiv deltagelse i kurser, projektarbejde mv. opnås de i 4 formulerede mål. Stk. 5 Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur med særligt fokus på persuasivt design (PD-linjen) er tilrettelagt som et modulopbygget, problembaseret studium. De fem fagområder, jf. 4, stk. 6 danner grundlag for studierne sammen med en række problemorienterede projekter. På PD-linjen er undervisningssproget som udgangspunkt dansk, men der vil typisk være nogle undervisningsaktiviteter, der foregår på engelsk. Prøverne afholdes normalt på dansk. Obligatoriske moduler for kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur med særligt fokus på persuasivt design (PD-linjen) for i alt 110 ECTS-point Kategorisering 7.sem. 5 ECTS-point Informationsarkitekturens retorik og økologi 7.sem. 20 ECTS-point Logik og temporalitet 1 7.sem. 5 ECTS-point Design af informationsarkitektur 8.sem. 25 ECTS-point Logik og temporalitet 2 8.sem. 5 ECTS-point Strategi for forandring 9.sem. 15 ECTS-point Logik og temporalitet 3 9.sem. 5 ECTS-point Kandidatspeciale 10.sem. 30 ECTS-point Valgfrie moduler for kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur med særligt fokus på persuasivt design (PD-linjen) for i alt 10 ECTS, hvoraf den studerende vælger, jf. 6 stk. 7 6

7 Didaktik vedr. persuasivt design 9.sem. 10 ECTS-point Datavisualisering 9.sem. 10 ECTS-point Stk. 6 Følgende moduler er obligatoriske på PD-linjen : Modul 1: Kategorisering á 5 ECTS point (7. sem) Modul 2: Informationsarkitekturens retorik og økologi á 20 ECTS-point (7. sem.) Modul 4: Logik og temporalitet 1 á 5 ECTS-point (7. sem.) Modul 5: Design af informationsarkitektur á 25 ECTS-point (8. sem.) Modul 7: Logik og temporalitet 2 á 5 ECTS-point (8.sem.) Modul 8: Strategi for forandring á 15 ECTS-point (9. sem.) Modul 10: Logik og temporalitet 3 á 5 ECTS-point (9. sem.) Modul 14: Kandidatspeciale á 30 ECTS-point (10. sem.). Stk. 7 Følgende moduler er valgmoduler, idet studerende på PD-linjen vælger et af de to anførte moduler: Modul 12: Datavisualisering á 10 ECTS-point (9. sem.) Modul 13: Didaktik vedr. persuasivt design á 10 ECTS-point (9. sem.) Stk. 8 Den faglige progression på PD-linjen forløber således, at bachelorniveauets sproglige og kommunikative kompetence uddybes til en dyb it-kompetence i formalisering baseret på retorik. Dette sker ved, at modul 1 lader den studerende integrere informationsarkitekturens teori og praksis med bachelorgradens teoribaggrund og med grundlæggende begreber vedrørende logik og temporalitet (modul 3). På dette grundlag og i lys af den videregående undervisning i logik og temporalitet (modul 6) lærer den studerende på modul 4 at løse væsentlige faglige problemer inden for informationsarkitektur med særligt henblik på persuasivt design. I modul 7 samt modul 11 eller modul 12 får den studerende mulighed for at uddybe sin teoretiske viden, nu i lyset af avancerede teorier om logik og temporalitet (modul 9). Endelig, i specialeskrivningen, skal den studerende selvstændigt integrere teori og praksis fra de øvrige moduler med egne refleksioner. Gennem aktiv deltagelse i kurser, projektarbejde mv. opnås de i 4 formulerede mål. 7 Modul 1: Kategorisering Modulet Kategorisering har et omfang på 5 ECTS-point og er placeret på uddannelsens 7. semester. Der undervises i kategorisering og kognition ud fra et teoretisk perspektiv med henblik på at give den studerende viden om kategoriseringens betydning for og indvirkning på brugbarhed, oplevelse, læring og design af informationsarkitektur. Gennem kurset lærer den studerende at analysere, fortolke og designe kategorisering i informationsarkitekturer på tværs af medier og anvendelse. Den studerende skal gennem modulet opnå: Faglige kompetencer (generel uddannelse): Modulet skal give den studerende faglig baggrund for at forstå kategorisering og informationsarkitektur på basis af faglig kompetence inden for: Forskellige forståelser af kategorisering Sammenhængen mellem kognition og kategorisering 7

8 Sammenhængen mellem teoretisk kategorisering og informationsarkitektur Praksiskompetencer (generel uddannelse): Den studerende skal gennem modulet opnå kompetence til at: At kategorisere og udvikle begreber Karakterisere og analysere strukturer i eksisterende kategorisering At kunne forklare informationsarkitektur på baggrund af en teoretisk forståelse for kognition og kategorisering 8 Modul 2: Informationsarkitekturens retorik og økologi Modulet Informationsarkitekturens retorik og økologi har et omfang på 20 ECTS-point og er placeret på uddannelsens 7. semester. Der undervises parallelt i retorik, design, vidensorganisering og læring i informationsøkologier. I løbet af modulet opbygger den studerende forståelse af, hvorfor informationsarkitektur spiller sammen med brugbarhed, oplevelse og læring. Den studerende bygger videre på sit bachelorfundament af viden om genrer, metaforer og mønstre og lærer at observere, analysere og fortolke informationsarkitektur på tværs af medier og organisatoriske grænser samt at forstå, hvorfor og hvordan kategorisering og vidensorganisering spiller afgørende ind på informationshåndtering og vidensdeling. Retorikkens klassiske brændpunkt, det systematiske samspil mellem form og indhold, er her i fokus. Modulet afsluttes med et projekt, der danner udgangspunkt for en mundtlig eksamen. Den studerende kan vælge et individuelt projekt i stedet for et gruppeprojekt. Faglige kompetencer (generel uddannelse): Modulet skal give den studerende faglig baggrund for at forstå, hvorfor og hvordan informationsarkitektur spiller sammen med brugbarhed, oplevelse og læring, på basis af faglig kompetence inden for: retorik design vidensorganisering og læring i informationsøkologier. Praksiskompetencer (generel uddannelse): Den studerende skal gennem modulet opnå kompetence til at: analysere og vurdere informationsarkitekturers begrebskonsistens, kommunikative effekt og udviklingspotentiale med henblik på evaluering og benchmarking af sammenlignelige informationsarkitekturer reflektere over egen praksis og dokumentere refleksionen i semesterprojektet. Faglige kompetencer (PD-linjen): Modulet skal give den studerende faglig baggrund for at forstå, hvorfor og hvordan informationsarkitektur spiller sammen med brugbarhed, oplevelse og persuasion, på basis af faglig kompetence inden for: retorik og etik persuasivt design (herunder relevant it-teknik) kategorisering vidensorganisering i informationsøkologier. 8

9 Praksiskompetencer (PD-linjen): Den studerende skal gennem modulet opnå kompetence til at: kategorisere og udvikle begreber analysere og vurdere informationssystemer ud fra retoriske og etiske principper reflektere over egen praksis og dokumentere refleksionen 9 Modul 3: It-teknik: databaser Modulet It-teknik: databaser har et omfang på 5 ECTS-point og er placeret på uddannelsens 7. semester (den generelle uddannelse). Der gives koncentreret værkstedsundervisning i datamodellering, SQL og modellerings- og søgeværktøjer. Modulet afsluttes med prøve i form af løsning af en stillet opgave. Faglige kompetencer: Modulet skal give den studerende: grundviden om databaser og deres anvendelse i vidensorganisering. Praksiskompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå kompetence til at: vælge form og gennemføre datamodellering på et begrænset datasæt definere hertil passende søgefunktioner reflektere over egen praksis og dokumentere refleksionen. 10 Modul 4: Logik og temporalitet 1 Modulet Logik og temporalitet 1 har et omfang på 5 ECTS-point og er placeret på uddannelsens 7. semester (PD-linjen). Der gives koncentreret undervisning om grundlæggende begreber og teorier vedrørende logik og temporalitet. Begreberne og teorierne skal ses i deres historiske og filosofiske perspektiv samt i relation til moderne faglige udfordringer vedrørende organisering og udnyttelse af viden ved hjælp af informationssystemer. Faglige kompetencer: Modulet skal give den studerende: grundviden om logik og temporalitet Praksiskompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå kompetence til at: udforme tidslogiske modeller til beskrivelse af informationssystemer og deres dynamik analysere argumentationskomponenter i et informationssystem reflektere over egen praksis og dokumentere refleksionen. 11 Modul 5: Design af informationsarkitektur Modulet Design af informationsarkitektur har et omfang på 25 ECTS-point og er placeret på uddannelsens 8. semester. 9

10 Modulet sætter fokus på opøvelse af den studerendes kompetence i brugerdrevet design af indhold og struktur i alle slags informationssystemer på tværs af medieformer, med særlig fokus på kombination af forskellige kulturelle koder og mediemodaliteter. Stk. 2 På den generelle uddannelse i Informationsarkitektur gennemfører den studerende successivt tre designforløb af tre til fire ugers varighed efterfulgt af en uges refleksion. Hver refleksion over designforløb munder ud i en refleksionsrapport. Designforløbene initieres af opgaver stillet af eksterne samarbejdspartnere, som efterfølgende får præsenteret de udarbejdede designforslag og giver den studerende feedback som supplement til vejledningen. I hvert designforløb skal den studerende anvende den teoretiske viden, han/hun har erhvervet på modul 1, Informationsarkitekturens retorik og økologi. Modulet evalueres gennem individuel, mundtlig eksamen med udgangspunkt i de tre refleksionsrapporter. Faglige kompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå faglige kompetencer inden for: design af informationsarkitektur med udgangspunkt i brugerdrevet innovation projektledelse af design af kultursensitive og flermediale informationsarkitekturer formidling af designstrategier. Praksiskompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til: design af informationsarkitektur med udgangspunkt i brugerdrevet innovation projektledelse af design af kultursensitive og flermediale informationsarkitekturer praksisrefleksion med henblik på forbedring af processer og produkter og udvikling af egen kompetence i design af informationsarkitektur. Stk. 3 På PD-linjen gennemfører den studerende et problemorienteret studieforløb med relation til et aktuelt forskningsprojekt inden for informationsarkitektur med særligt henblik på persuasivt design. I forløbet skal den studerende anvende den teoretiske viden, han/hun har erhvervet på 7. semesters undervisning. Der lægges vægt på forsknings- eller udviklingspraksis, jf. 4, stk. 8. Forskningspraksis er obligatorisk for studerende, der er optaget på elite-studiet i persuasivt design. Faglige kompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå faglige kompetencer inden for: persuasivt design af informationsarkitektur forsknings- eller udviklingspraksis inden for design af informationsarkitekturer med særligt henblik på persuasive aspekter formidling af designstrategier. Praksiskompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til: design af informationsarkitektur med udgangspunkt i brugerdrevet innovation at deltage teoretisk og praktisk i forsknings- eller udviklingsprojekter relateret til persuasivt design praksisrefleksion med henblik på forbedring af processer og produkter og udvikling af egen kompetence i design af informationsarkitektur. 10

11 12 Modul 6: It-teknik: software Modulet It-teknik: software har et omfang på 5 ECTS-point og er placeret på uddannelsens 8. semester (den generelle uddannelse). Modulet indledes med 14 dages intensiv undervisning i it-teknik i software, primært CMS-systemer, og afsluttes med prøve i form af løsning af en stillet opgave, hvor den studerende beskriver informationsarkitekturen i et CMS-system. Faglige kompetencer: Modulet skal give den studerende: grundviden om CMS-software og dens anvendelse i vidensorganisering. Praksiskompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå kompetence til at: evaluere og benchmarke CMS-software reflektere over forholdet mellem opgave og valg af software. 13 Modul 7: Logik og temporalitet 2 Modulet Logik og temporalitet 2 har et omfang på 5 ECTS-point og er placeret på uddannelsens 8. semester (PD-linien). Der gives en koncentreret og videregående undervisning vedrørende begreber og teorier om logik og temporalitet. Undervisningen bygger videre på modul 3. Der skal ligeledes introduceres centrale teorier vedrørende etisk argumentation. Faglige kompetencer: Modulet skal give den studerende: videregående indsigt om logik og temporalitet herunder etisk argumentation Praksiskompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå kompetence til at: analysere informationssystemers dynamik med henblik på sammenhængen mellem temporalitet, logik og etik analysere etiske argumenter med relevans for informationsteknologi reflektere over egen praksis og dokumentere refleksionen. 14 Modul 8: Strategi for forandring Modulet Strategi for forandring har et omfang på 15 ECTS-point og er placeret på uddannelsens 9. semester. Modulet indledes med uddybende undervisning i retorik, design, kategorisering samt vidensorganisering og læring i informationsøkologier. Undervisningen perspektiverer de praktiske erfaringer med design fra modul 4 med hovedvægt på de kommunikative konsekvenser af at ændre informationsarkitektur. Modulet afsluttes med udarbejdelsen af et essay, som med udgangspunkt i portfolio-noterne præsenterer, teoretisk belyser og kritisk diskuterer den udarbejdede strategi. 11

12 Faglige kompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå faglige kompetencer inden for: projektledelse af design af kultursensitive og flermediale informationsarkitekturer. Praktiske kompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå praktisk kompetence til: indlevelse i andre kulturer og opfattelser og kommunikation med både specialister og andre om faglige problemer i relation til informationsarkitektur formidling af designstrategier koordinering og samarbejde. 15 Modul 9: It-teknik: designværktøjer Modulet It-teknik: designværktøjer har et omfang på 5 ECTS-point og er placeret på uddannelsens 9. semester (den generelle uddannelse). Der gives koncentreret værkstedsundervisning i designværktøjer, som understøtter udvikling af informationsarkitektur. Værkstedet afsluttes med opgaveløsning i form af design af en informationsarkitektur. Faglige kompetencer: Modulet skal give den studerende: grundviden om designværktøjer til design af informationsarkitektur. Praksiskompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå kompetence til at: anvende designværktøjer i design af informationsarkitektur. 16 Modul 10: Logik og temporalitet 3 Modulet Logik og temporalitet 3 har et omfang på 5 ECTS-point og er placeret på uddannelsens 9. semester (PD-linjen). Der gives en koncentreret og videregående undervisning om begreber og teorier vedrørende logik og temporalitet, idet der i særlig grad lægges vægt på formelle begreber og teorier fra moderne tidslogik. Undervisningen bygger videre på modul 3 og 6, og den omfatter den logiske analyse af forholdet mellem statisk og dynamisk tidsforståelse. Ligeledes diskuteres kairos-begrebet og dets anvendelse inden for persuasivt design. Faglige kompetencer: Modulet skal give den studerende: videregående indsigt om moderne tidslogik Praksiskompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå kompetence til at: analysere informationssystemers dynamik med begreber fra moderne tidslogik sætte tidslogikkens begreber i relation til aspekter af persuasivt design 12

13 17 Modul 11: Persuasion (valgfrit modul) Modulet Persuasion har et omfang på 10 ECTS-point og er placeret på uddannelsens 9. semester (den generelle uddannelse). Modulet viderefører de tidligere modulers retorikundervisning på avanceret teoretisk plan. Dette sker med særligt henblik på retoriske strategier brugt inden for persuasivt design. Teoretisk lægges der vægt på retorikken forstået som en dynamisk erkendelses- og påvirkningsform og på den systematiske sammenhæng mellem form og indhold. Praktisk lægges der vægt på persuasivt design af websites. Dette sker både analytisk og konstruktivt, idet de studerende dels analyserer persuasivt design på eksisterendes sites, dels selv udformer persuasive strategier ud fra konkrete opgaver. Modulet afsluttes med, at den studerende udarbejder og kommenterer en retorisk/persuasiv udformning af et website med tilhørende refleksioner funderet i retorik. Faglige kompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå faglige kompetencer inden for: retorisk teori og persuasivt design. Praktiske kompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå praktisk kompetence til: udformning af persuasive informationsarkitektur imagepleje baseret på retoriske og persuasive designtilgange. 18 Modul 12: Datavisualisering (valgfrit modul) Modulet Datavisualisering har et omfang på 10 ECTS-point og er placeret på uddannelsens 9. semester. Modulet udvikler den studerendes visualiseringskompetence og sætter ham/hende i stand til at bringe forståelse af vigtige kulturelementer ind i en designproces og gøre en konkret brugssammenhængs kulturelle særkende nærværende i præsentationen af data. Teoretisk bygges på sammenhængen mellem tænkning, sprog og adfærd; praktisk arbejdes med kollage- og probingteknikker. Målet er, at den studerende kan producere datavisualiseringer, som reflekterer både aktuel og historisk kontekst. Modulet afsluttes med, at den studerende udarbejder og kommenterer en kollage eller en poster. Faglige kompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå faglige kompetencer inden for: visualisering af data, så brugeren opnår både oplevelse og kompleksitetsreduktion. Praktiske kompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå praktisk kompetence til: fremstilling af kollager og postere i elektronisk form. 19 Modul 13: Didaktik vedr. persuasivt design (valgfrit modul) Modulet Didaktik vedr. persuasivt design har et omfang på 10 ECTS-point og er placeret på uddannelsens 9. semester (PD-linjen). Modulet introducerer den studerende til centrale problemstillinger inden for forskningsformidling og/eller didaktik vedr. persuasivt design. 13

14 Faglige kompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå faglige kompetencer inden for: problemstillinger vedrørende undervisning og formidling af persuasivt design Praktiske kompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå praktisk kompetence til: analysere og konstruktivt forholde sig til problemstillinger vedrørende undervisning og formidling i persuasivt design planlægge og gennemføre et undervisningsforløb i persuasivt design 20 Modul 14: Kandidatspecialemodulet Specialemodulet har et omfang på 30 ECTS-point og er placeret på uddannelsens 10. semester. Specialesemesteret omfatter udfærdigelse af en specialeafhandling om et emne, som den studerende vælger frit inden for uddannelsens rammer, jf. dog stk. 2. Stk. 2 Specialeemnet godkendes af studienævnet. Emnet forelægges nævnet i form af en kort, foreløbig problemformulering, begrundelse for emnevalget, forslag til litteratur samt forslag til tidsplan. Ved godkendelsen fastsættes en frist for afleveringen af specialet. Faglige kompetencer: Den studerende skal gennem specialemodulet opnå faglige kompetencer inden for: teoretisk forståelse af samspillet databasearkitektur-grænsefladearkitektur-interaktionsarkitektur retorisk arkitektur i form af begrebsudvikling i informationssystemer med globalt sigte kommunikativ, teknisk og forretningsmæssig dynamik i planlægning og konstruktion af informationsarkitektur det informationsøkologiske perspektiv, hvorved interaktionsdesign opfattes som et led i informations- og kommunikationspraksis anvendt på en relevant, afgrænset problemstilling forskningsetik og indsigt i implikationerne af forskningsarbejde. aktuelle teorier, problematikker og teknikker inden for persuasivt design (specielt for PD-linjen) Praksiskompetencer: Den studerende skal gennem specialemodulet opnå kompetencer til: 14 design, idet den studerende uddannes til at fungere kompetent som både igangsætter, konstruktør, formidler og vedligeholder af strukturering i informationsflow selvstændigt og på grundlag af informationsarkitekturens retorik og økologi at designe, analysere og kritisk vurdere informationsarkitektur at begrunde faglige valg og prioriteringer at anvende og videreudvikle relevante designmetoder på videnskabeligt grundlag at strukturere og formidle den opnåede viden til en akademisk offentlighed inden for uddannelsens fagområde samt til en bredere kreds. at forholde sig til og selv konstruktivt i en konkret sammenhæng at udnytte teorier og teknikker hentet fra aktuel forskning i persuasivt design (specielt for PD-linjen)

15 KAPITEL 4 PRØVEBESTEMMELSER 21 Generelle bestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Kandidatspecialer kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt følgende prøveform: En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/der skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppe-prøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen 4, stk.2. Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i projektrapporten. For yderligere information vedr. gruppeprøver henvises til Det Humanistiske Fakultets hjemmeside. Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 6 Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Stk. 7 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 8 15

16 Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i kandidatspecialet, at samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgfag i det foreskrevne omfang er bestået. Stk. 9 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk.10 For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. 22 Obligatoriske prøver Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver den studerendes evner inden for de under det pågældende modul definerede kompetencemål. Uddannelsen består af følgende obligatoriske prøver. På 7. semester afholdes på såvel den generelle uddannelse som på PD-linjen følgende prøve: 1. En intern skriftlig prøve i: Kategorisering (Categorization). Prøven har form af en bunden 7-dages hjemmeopgave. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Den skriftlige besvarelse skal demonstrere de læringsmål, som er angivet i 7. Prøven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse i kursusundervisningen, hvilket indebærer indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset samt mindst 80% tilstedeværelse. Ved afslutningen af 7. semester afholdes på såvel den generelle uddannelse som på PD-linjen følgende prøve: 2. En intern mundtligt prøve i: Informationsarkitekturens retorik og økologi (The Rhetoric and Ecology of Information Architecture). Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Rapporten må højst være på 15 sider pr. studerende, højst 20 sider ved individuelle projekter. Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende samt 10 minutter pr. gruppen. 30 minutter ved individuelle prøver. Der gives en karakter efter 7- trinsskalaen. Prøven skal i forhold til de i 8 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende på den generelle uddannelse kan: 16

17 kategorisere og udvikle begreber analysere og vurdere informationsarkitekturers begrebskonsistens, kommunikative effekt og udviklingspotentiale med henblik på evaluering og benchmarking af sammenlignelige informationsarkitekturer reflektere over egen praksis og dokumentere refleksionen i portfolioformat. På PD-linjen skal prøven i forhold til de i 8 angivne kompetencemål dokumentere at den studerende kan: kategorisere og udvikle begreber analysere og vurdere informationssystemer ud fra retoriske og etiske principper reflektere over egen praksis og dokumentere refleksionen. Den studerende skal endvidere dokumentere, at han/hun med udgangspunkt i faget retorik har tilegnet sig færdighed i overbevisende argumentation. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 20 ECTS-point. Ved afslutningen af 7. semester afholdes på den generelle uddannelse følgende prøve: 3. En intern skriftlig individuel prøve i: It-teknik: databaser (IT-Technology: Data Bases). Prøven har form af en bunden 3-dages opgave, hvor den studerende løser en stillet opgave inden for datamodellering, SQL og modellerings- og søgeværktøjer og derigennem demonstrerer beherskelse af de i undervisningen gennemgåede teknikker. Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Prøven skal i forhold til de i 9 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende kan: vælge form og gennemføre datamodellering på et begrænset datasæt definere hertil passende søgefunktioner reflektere over egen praksis og dokumentere refleksionen. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. På PD-linjen afholdes ved afslutningen af 7. semester følgende prøve: 17

18 4. En intern skriftlig individuel prøve i: Logik og temporalitet 1 (Logic and Time 1). Prøven har form af en bunden 3-dages opgave, hvor den studerende løser en stillet opgave inden for det område, der har været undervist i. Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Prøven skal i forhold til de i 10 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende kan: udforme tidslogiske modeller til beskrivelse af informationssystemer og deres dynamik analysere argumentationskomponenter i et informationssystem reflektere over egen praksis og dokumentere refleksionen. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. Ved afslutningen af 8. semester afholdes på såvel den generelle uddannelse som på PD-linjen følgende prøve: 5. En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig individuel prøve i: Design af informationsarkitektur (Design of Information Architecture). Prøven foregår på den generelle uddannelse ved, at den enkelte studerende fremlægger sine designforslag med udgangspunkt i de i modul 4 udarbejdede tre refleksionsrapporter. Designforslagene præsenteres i en konceptmappe, og hvert forslag præsenteres med skitse, billedillustration, scenarium og kommenterende tekst i et samlet omfang af højst 25 sider. Der foretages en samlet bedømmelse af konceptmappen og den mundtlige præstation. Hovedvægten lægges på konceptmappen. Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. På PD-linjen tager prøven udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport på højst 20 sider pr. studerende (dog 25 sider ved individuelle projekter). Prøvetiden er normeret til 40 minutter. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Hovedvægten lægges på projektrapporten. Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Prøven skal i forhold til de i 11, stk. 2 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende på den generelle uddannelse skal opnå kompetencer inden for: design af informationsarkitektur med udgangspunkt i brugerdrevet innovation projektledelse af design af kultursensitive og flermediale informationsarkitekturer formidling af designstrategier. Prøven skal i forhold til de i 11, stk. 3 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende på PD-linjen skal opnå kompetencer inden for: persuasivt design af informationsarkitektur forsknings- eller udviklingspraksis inden for design af informationsarkitektur med særligt henblik på persuasive aspekter formidling af designstrategier. 18

19 Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 25 ECTS-point. Ved afslutningen af 8. semester afholdes på den generelle uddannelse følgende prøve: 6. En intern skriftlig individuel prøve i: It-teknik: software (IT-Technology: Software). Prøven har form af en bunden 3-dages opgave, hvor den studerende løser en stillet opgave i beskrivelse af informationsarkitektur i et givet CMS system. Besvarelsen må højst være på 10 sider og skal ske med udgangspunkt i den gennemgang af software, den studerende har modtaget i kursusundervisningen. Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Prøven skal i forhold til de i 12 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende kan: evaluere og benchmarke CMS-software reflektere over forholdet mellem opgave og valg af software. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. Ved afslutningen af 8. semester afholdes på PD-linjen følgende prøve: 7. En intern skriftlig individuel prøve i: Logik og temporalitet 2 (Logic and Time 2). Prøven har form af en bunden 3-dages opgave, hvor den studerende løser en stillet opgave inden for det område, der har været undervist i. Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Prøven skal i forhold til de i 13 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende kan: analysere informationssystemers dynamik med henblik på sammenhængen mellem temporalitet, logik og etik analysere etiske argumenter med relevans for informationsteknologi reflektere over egen praksis og dokumentere refleksionen. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. Ved afslutningen af 9. semester afholdes på såvel den generelle uddannelse som på PD-linjen følgende prøve: 19

20 8. En ekstern skriftlig individuel prøve i: Strategi for forandring (Strategies for Change). Den studerende udarbejder et essay på højst 30 sider, som med udgangspunkt i portfolio-noterne præsenterer, teoretisk belyser og kritisk diskuterer den udarbejdede strategi. Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Prøven skal i forhold til de i 14 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende kan: planlægge og forestå design af kultursensitive og flermediale informationsarkitekturer på en måde, som demonstrerer evne til indlevelse i andre kulturer og opfattelser kommunikere med både specialister og almenkyndige om faglige problemer i relation til informationsarkitektur samt formidle strategier til alle involverede parter (slutbrugere, opdragsgivere og udviklere). Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 15 ECTS-point. Ved afslutningen af 9. semester afholdes på den generelle uddannelse følgende prøve: 9. En intern skriftlig individuel prøve i: It-teknik: designværktøjer (IT-Technology: Design Tools). Prøven har form af en bunden 3-dages opgave, hvor den studerende løser en stillet opgave i design af en informationsarkitektur med anvendelse af de retningslinjer, der er udstukket i kursusundervisingen. Opgavebesvarelsen skal indeholde skitser, illustrationer og tekst og skal være på mindst 10 sider og må højst være på 15 sider. Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Prøven skal i forhold til de i 15 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende kan: anvende designværktøjer til design af informationsarkitektur. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. Ved afslutningen af 9. semester afholdes på PD-linjen følgende prøve: 10. En intern skriftlig individuel prøve i: Logik og temporalitet 3 (Logic and Time 3). Prøven har form af en bunden 3-dages opgave, hvor den studerende løser en stillet opgave inden for det område, der har været undervist i. Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Prøven skal i forhold til de i 16 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende kan: analysere informationssystemers dynamik med begreber fra moderne tidslogik 20

21 sætte tidslogikkens begreber i relation til aspekter af persuasivt design Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. Ved afslutningen af 10. semester afholdes på såvel den generelle uddannelse som på PD-linjen følgende prøve: 11. En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Kandidatspeciale (Master s Thesis). Specialet udgøres af en teoretisk, analytisk og metodisk begrundet uddybning af et eksempel på informationsarkitektur, som den/de studerende selv har udarbejdet. Specialet skal være på mindst 35 og må højst være på 70 sider pr. studerende, højst 80 sider ved individuelle prøver. Der udarbejdes et resume på engelsk på mindst 1 og højst 2 sider. Normeret prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: en karakter efter 7-trinsskalaen. Specialet og den mundtlige præstation vægtes med henholdsvis 2/3 og 1/3. Prøven skal i forhold til de i 20 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende kan: selvstændigt og systematisk søge viden samt udvælge og redegøre for teorier og metoder inden for uddannelsens fagområde planlægge og gennemføre konstruktion og refleksion over specialets særlige problemstilling gennem anvendelse af relevante teorier og designmetoder argumentere for relevansen af den informationsarkitektur, der er designet, og de anvendte teoriers relevans og egnethed til belysning af specialets særlige problemstilling strukturere og formidle den gennem specialearbejdet producerede viden til en akademisk offentlighed inden for uddannelsens fagområde samt til en bredere kreds forholde sig til og selv konstruktivt i en konkret sammenhæng udnytte teorier og teknikker hentet fra aktuel forskning i persuasivt design (specielt for PD-linjen) Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 30 ECTS-point. 23 Prøver i valgfag Den studerende på den generelle uddannelse vælger enten prøve 12 eller prøve 13, jf. 6, stk. 3. Den studerende på PD-linjen vælger enten prøve 13 eller prøve 14, jf. 6, stk. 7. Ved afslutningen af 9. semester afholdes på den generelle uddannelse følgende prøve: 21

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2, varighed, struktur mv. 4 5 Varighed, struktur og betegnelse

Læs mere

Semesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne.

Semesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne. Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Foråret 2017 Kommunikation, 10. semester, København Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Communication, Art and Technology (CAT)

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 3

KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 3 KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 1 Bekendtgørelsesgrundlag 1 2 Fakultetstilhørsforhold 1 3 Studienævnstilhørsforhold 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 4 Uddannelsens formål 1 5 Varighed og struktur

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1... 3 INDLEDENDE BESTEMMELSER... 3 1 Bekendtgørelsesgrundlag...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv.

Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Speciale (ny studieordning) dning) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Psykologi speciale Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? KA i Informationsvidenskab, AAL Besvaret af: 1 Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger? (1 =i meget lav grad,

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. 2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse KAPITEL 1... 4 INDLEDENDE BESTEMMELSER... 4 1

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Kapitel 2 Bacheloruddannelsens mål, varighed, struktur mv. 4 Mål 5 Varighed, struktur, betegnelse, adgangsbetingelser mm

Kapitel 2 Bacheloruddannelsens mål, varighed, struktur mv. 4 Mål 5 Varighed, struktur, betegnelse, adgangsbetingelser mm INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Bacheloruddannelsens mål, varighed, struktur mv. 4 Mål 5

Læs mere

DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSERNE I HUMANISTISK INFORMATIK: INFORMATIONSVIDENSKAB, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER OG KOMMUNIKATION SAMT BA-TILVALGENE I INFORMATIONSVIDENSKAB, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication. OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere