Referat af: Fællesmøde i Jord-ERFA-midt 19. maj 2011

Transkript

1 Referat af: Fællesmøde i Jord-ERFA-midt 19. maj 2011 Tema: Indeklima Sted: Tinghallen Tingvej 2 i Viborg (Kongres- & Musikhus overfor Viborg Stadion Lokale: Tingstedet 1 (som sidst) Tidspunkt: Torsdag den 19. maj 2011 kl Referenter: Karsten Munch Andersen m.fl. Dagsorden: Kaffe og rundstykker samt velkommen Nyt fra Miljøstyrelsen Per Novrup fortalte om skrift fra Miljøstyrelsen som Eric Farley har fået af Ulla Højsholt. MST`s arbejde det sidste års tid har handlet om Collstropgrundene og statens afbureaukratiseringsprojekt. MST forventer blandt andet lovændringer vedrørende: Forbedre regionernes muligheder for offentlig indsats i forhold til jordforurening der udgør en risiko overfor overfladevand. Fremsætte initiativer så der ikke fremover opstår store forureninger uden en betaler. Ændre på påbudsmulighederne i forhold til nuværende vedrørende brand og hærværk. Fjerne 4-ugers fristen for anmeldelse af jordflytning. Desuden forventes en ny olietankbekendtgørelse og vejledning i Der forventes større ændringer i jordflytningsbekendtgørelsen. Høring i år. Ændringerne handler blandt andet om: - 4-ugers fristen - Kulbrinter tilføjes i kategoriseringslisten - Prøvetagningsfrekvensen forventes nedsat (vores fælles skrivelse til MST synes taget til efterretning) - Nye regler om genanvendelse af jord. Nyt om lovgivning Christian Rothe fortalte, at forsikringssummen for oprensning i villaolietanke forøges fra 2 mio. til 4 mio. pr. 1/ Der laves et virksomhedsdirektiv gældende for 700 virksomheders miljøansvar. Spørgeskema Hans Fredborg fortalte om en undersøgelse, hvor Rambøll sender elektronisk skema ud til kommunerne i starten af juni, hvor der spørges til, hvad der er godt og skidt i vores samarbejde. Der spørges til 1) service 2) samarbejde 3) udvikling og 4) IT.

2 Nyt fra Holland Hans Fredborg fortalte om en tur til Holland som lederne for jordforurening i Danmark netop er vendt hjem fra. Han fortalte bl.a., at de i Holland anvender en sikkerhedsfaktor der er på 1 ud af tilfælde ved stoffer der anses for at være kræftfremkaldende, hvor vi i Danmark anvender 1 ud af tilfælde. Fra 1987 er grundejere i Holland selv ansvarlige for forureninger sket efter I en periode fra 1987 kunne grundejer få tilskud til undersøgelse/oprensning. Landjorden deles op i 3 kategorier: 1: hvor man ingenting må, i dette område er der ofte grundvandsinteresser. 2: jord med en forureningsgrad, som er i overensstemmelse med anvendelsen (f. eks. lettere forurenet jord til byformål) 3: Mere forurenede arealer, hvor der foretages en konkret risikovurdering i forhold arealanvendelsen Jord kan flyttes i mellem de 3 kategorier, hvis kvaliteten af jorden er acceptabel i forhold til arealanvendelsen. Der arbejdes endvidere med en kategori ½ (øko-tox.) som kan anvendes på bl.a. landbrugsjord. Skal man udvikle et lokalområde, samles alle aktører, og der laves en samlet plan for håndtering af alle forureninger m.v. Lettere forurenet jord Kaspar Rüegg spurgte hvorvidt kommunerne ønskede at de lettere forurenede områder blev lagt i JAR, når regionen fandt dem ved undersøgelser, eller om de selv havde systemer fladerne blev lagt ind i. Der var fra flere sider ønske om, at regionen i afgørelsesmailen f.eks. skrev: udgået af kortlægningen lettere forurenet og at flader blev lagt i JAR. Endvidere var det et ønske fra kommuner, at lettere arealer udstilles som wms, så det kan bruges i kommunernes GIS-systemer Indeklimastandarden, radonbekendtgørelsen og strømninger i bygninger, Børge Hvidberg, Region Midt Børge Hvidberg fortalte om perspektiver for indeklimaundersøgelser, med baggrund i en temadag om indeklima, som ATV afholdt den 7. marts Befolkningsundersøgelser viser, at folk bekymrer sig relativt meget om indeklimaet og jordforurening, mere end om risikoen fra radon. Dansk standard har udgivet forslag til standard 3033 : 2011 Frivillig klassifikation af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer. Heri er opstillet en række parametre til klassifikation af indeklima. Hjemmesiderme "mitindeklima.dk" og "skimmelsvamp.dk" fortæller om indeklimaet.

3 Pause (walk and talk) Børge Hvidberg fortalte derefter om det indlæg, Per Heiselberg skulle have holdt, og som var med på ATV temadagen. Indlægget omhandlede luftstrømme og trykforhold omkring og i bygninger. Radon er en relativt hyppig dødsårsag som følge af indeklimaet, det antages at ca. 300 mennesker dør hvert år i Danmark p.gr.a. radon. 90% af dødsfaldene rammer rygere, fordi de trækker de radioaktive radondøtre med ned i lungerne sammen med røgen. Grænseværdien for boliger er nedsat fra 200 Bq/m3 til 100 Bq/m3 i bygningsreglementet. Det er et krav, at radon-koncentrationen i en ny bolig ikke må overskride 100 Bq/m3. Hvis radon-koncentrationen overskrider 100 Bq/m3, skal bygherren udføre tekniske foranstaltninger, så radonkoncentrationen bringes under 100 Bq/m3. I SBi anvisning nr. 232 er angivet metoder til måling af radon, og i SBi anvisning nr. 233 er angivet metoder til at reducere radon-indtrængning til boliger. I SBi anvisningen er anvist metoder til at udføre en tæt gulvkonstruktion mod jord (betongulv og membran.) Da betongulv og membran givetvis vil blive gennembrudt flere gange i et hus s levetid, anbefaler SBi, at der i nye boliger indlægges et radon-sug i det kapilarbrydende lag Gennemgang af et sagsforløb med indeklimaaspekter, Steffen Gram Lauridsen, Region Midt Steffen gennemgik et generelt undersøgelsesforløb på en lokalitet med forureningstrussel mod indeklimaet. Herunder bl.a.: udarbejdelse af en konceptuel model som typisk er et tværsnit af bygning og underliggende geologi hvorpå oplysninger og måleresultater indtegnes. Selve udarbejdelsen er en god øvelse og skitsen er god til at formidle problemstillinger. Nye undersøgelser mv. viser, at trykforholdene i en bebyggelse kan variere meget, hvilket bl.a. har betydning for transporten af forurening gennem sprækker i gulv mv. Vi er derfor ved at integrere trykdifferens målinger (f.eks. under og over gulv) i vores undersøgelser. Hidtil har vi oftest fulgt poreluftsfaner ud til 100 x afdampningskriteriet, svarende til praksis for ydergrænse af kortlægning som forurenet (V2). Under diskussionen blev det snakket om det hensigtsmæssige i at region og kommune og evt. embedslæge indledningsvis tager en snak om perspektiverne i en sag, herunder især den bygningsmæssige stand. Med hensyn til ejendomsværdi kontra undersøgelses/afværgeomkostninger gør regionen sig indledningsvis nogle betragtninger. Det kan dog ske at udgifterne udvikler sig uforudset i forhold til udgangspunktet Per N opfordrede kommunerne til at komme med forslag til kommende dagsordener. Desuden at kommunerne holder flere indlæg på møderne. Behøver ikke være lange indlæg men f.eks. erfaringer en kommune har gjort sig eller et emne man

4 Frokost gerne vil have diskuteret, så vi gennem møderne opnår endnu mere videndeling Kort om lovgivning af betydning for håndtering af indeklimaproblemer, Christian Rothe, Region Midt Regionen må prioritere sin indsats - det kan betyde, at der vil være indeklimaproblemer i en periode. Efter byggestyrelsens udtalelse af 22. januar 1982 forstås byggeloven således, at den giver mulighed for et undersøgelsespåbud, når der er en begrundet mistanke om fare eller væsentlig mangel ved bygningen. Der ses ikke holdepunkter for at antage, at jordforureningsbegrundet indeklimaproblem skal behandles anderledes end mere traditionelle bygningsrelaterede mangler. Endvidere har Vestre Landsret 14. januar 2009 i stadfæstet en byretsafgørelse, gående på, at grundejer efter påbud fra kommunen via byggeloven - skal gennemføre fysiske tiltag til sikring af indeklima i alle boliger i ejendommen. Kilden til indeklimaproblemerne er et tidligere renseri. Landsrettens afgørelse blev påklaget til Højesteret, men anken er efterfølgende trukket tilbage, hvorfor Landsrettens afgørelse står ved magt ( Fredericia-dommen ). I den efterfølgende snak blev det fremhævet, at jordforureningsloven og byggeloven er ligeværdige, dvs. at man ikke kan afvige fra at administrere efter den ene lov bare fordi den anden giver visse muligheder. Regionen skal beskrive sin prioritering, så kommunen har noget konkret at forholde sig til. Det blev oplyst, at kommunen genhuser lejere, boligselskaber genhuser selv, ved privatejede huse er der forskellig praksis. Der er enighed om, en god dialog mellem kommune, region, embedslæge og evt. arbejdstilsynet når vi kender omfanget af forureningen, for i fællesskab at planlægge det videre forløb Arbejdstilsynet (præsentation, arbejdsområde mv.), Tommy Kjær, Arbejdstilsynet Tommy Kjær fortalte, at når Arbejdstilsynet (AT) giver et påbud, er det altid til arbejdsgiveren uanset om denne ejer ejendommen eller ej. Dette skyldes, at det er arbejdsgiveren der har ansvaret for arbejdspladsen. AT arbejder som udgangspunkt ud fra Arbejdsmiljøloven. Denne har dog ikke stoffer som PCB og PCE med, hvilket betyder, at AT ikke har nogle maksimale værdier på en arbejdsplads eller paragraffer at henvise til. De anvender i stedet for aktionsværdier. PCB og PCE er ikke med i Arbejdsmiljøloven, da de ikke oprindeligt stammer fra indeklimaet. I forhold til PCE tager AT udgangspunkt i 1/200 del af grænseværdien for arbejdsmiljøet hvor PCE anvendes ( µg/m 3 ). Dvs. 350 µg/m 3.

5 AT er underlagt konstateringskrav. - Egne iagttagelser/konstateringer med støttet fra: Oplysninger fra APV Oplysninger fra medarbejdere, AMR (arbejdsmiljørepræsentanter), eller ledelse Oplysning fra andre myndigheder AT foretager ikke selv målinger af nogen art. En bygningshistorik kan understøtte, at AT udsteder et undersøgelsespåbud ( 21 i AML). AT kan stille krav til påbuddets målinger. AT mener ikke at poreluftmålinger er tilstrækkelig præcise til at vurdere koncentrationerne i indeklimaet. De påbyder derfor indeklimamålinger. AT ønsker generelt at bliver orienteret af kommunerne og regionen i relevante sammenhænge Embedslægerne (præsentation, arbejdsområde mv.), Helene Bavnhøj Hansen, Embedslægerne Ønskes en udtalelse fra Embedslægerne, skal der i overskriften stå anmodning om udtalelse. Der skal foreligge konkrete målinger forud for indhentning af en udtalelse. Miljømedicin hos embedslægerne: Vandforurening inkl. varmtvandssystemer Fugt og skimmelsvamp i boliger Jordforurening PCB i indeklima bygningsmaterialer Støjsager Luftforurening Orienteringssager ankeret Miljøklagenævnet Helene fortalte bl.a. at man er ved at vurdere grænseværdier på en anden måde, hvor man tager udgangspunkt i højeste acceptable effekt (evt. antal dødsfald) og regner baglæns (i stedet for at gange sikkerhedsfaktorer på et effekt niveau fra f.eks. dyreforsøg). Endvidere omtalte hun at der arbejdes med cocktail effekter en synergistisk effekt ved så lave indhold af stoffer, at man normalt ikke ville forvente en effekt. Der er også tegn på at stoffer kan have en lavdosiseffekt, eksemplificeret ved indhold af PCE i drikkevand i indlægget. Sundhedsstyrelsens rådgivning mht. indeklima: Under afdampningskriteriet ok, hvis det ikke kan undgås Op til 10x afdampningskriteriet tolereres i nogle måneder, max. 2 år. Over 10x afdampningskriteriet tolereres i uger, ikke måneder Gruppesnak og opsamling Grupperne skulle forsøge at besvare følgende spørgsmål:

6 Hvem afgrænser en forurening fra en faktor 100 over afdampningskriteriet ned til en faktor 10 (gråzonen) forudsat at vi har et problem i det interval? Hvem laver en evt. byggeteknisk gennemgang af bygningerne i området en faktor 10 til en faktor 100 over afdampningskriteriet? Hvem udfører indeklimamålinger i de ejendomme der kan være risiko for indeklimapåvirkning i gråzonen? Hvem udbedrer husene, hvor der er konstateret et indeklimaproblem? Gruppernes besvarelse af spørgsmålene gav i hovedtræk anledning til følgende synspunkter og bemærkninger: Der var enighed om, at der i gråzonen mangler viden om hvorvidt der kan være bygninger med indeklimaproblemer. Det ansås for problematisk, at gråzonens udbredelse og behovet for tiltag ikke er kendt, vurderet og evt. prioriteret. Er der tale om meget få ejendomme og er der risiko for inddragelse af grundejere i unødvendigt omfang? Flere fremhævede det uhensigtsmæssige i at eventuelle berørte grundejere ikke er orienteret og problemstillingen ikke oplyses ved ejendomsforespørgsler. Nogen foreslog at problemet løses ved generel information til beboerne i gråzonen. Der kom ingen endelig afklaring på hvem der i givet fald gør hvad og hvornår i forhold til eventuelle indeklimaproblemer i gråzonen. Flere mente at KL og Danske Regioner skal inddrages, mens andre ser det som spild af tid. Regionen foretager ikke kortlægning efter jordforureningsloven i gråzonen, men har indsats i forhold til indeklimaproblemer i boliger som følge af jordforureninger. Regionens indsats prioriteres blandt alle forureninger i indsatsområderne og kommunerne kan meddele påbud efter byggeloven, når der er hjemmel hertil uafhængig af muligheden for en evt. senere offentlig finansieret indsats. Muligheden for gennemførelse af midlertidige foranstaltninger (enten via kommunalt påbud og/eller via regionens indsats) blev drøftet som et muligt indledende tiltag. Der er i kommunerne ikke praksis for opsøgende arbejde og undersøgelser af bygningernes generelle tilstand og vedligeholdelsesstandard og der er ikke ressourcer til opgaven. Regionen vil fremover, når der konstateres indeklimaproblemer, kontakte kommunen for bl.a. at aftale evt. midlertidige tiltag og opfølgning her på indtil regionen prioriterer grunden. Kontakten skal også sikre, at der ikke udføres afværge i bygninger uegnet til bolig enten fordi de er ulovligt indrettet til bolig eller måske er moden til nedrivning. Regionen er færdig med V1 kortlægningen i 2011 og får herved ressourcer fri til andre opgaver. Hvad disse ressourcer skal

7 bruges til og hvilke opgaver regionen i øvrigt prioriterer behandles politisk i løbet af efteråret Det er aftalt, at der nedsættes en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe med deltagelse af kommuner og regionen. Gruppens formål er at afklare hvorvidt der findes indeklimaproblemer i gråzonen og hvis ja i hvilket omfang. Herefter udarbejdes en strategi og en handleplan. Horsens, Viborg, Silkeborg og Århus kommuner har på forhånd tilkendegivet at ville deltage. Embedslægerne deltager i nødvendigt omfang. Regionen indkalder til det første møde.