NOTAT Økonomisk Afdeling. Økonomiske udfordringer for skolerne fra skoleåret 2011/12

Transkript

1 Budget 2011 NOTAT Skoler Økonomisk Afdeling Økonomiske udfordringer for skolerne fra skoleåret 2011/12 Kommunens økonomi har de seneste år været under pres. Det har også påvirket skolernes økonomiske råderum. Hertil kommer, at specielt pensionsforpligtigelsen medvirker til en gradvis udhuling af budgetterne. Samtidig er en række skoler påvirket af en gældsbyrde dog i stærkt varierende grad. Den nye lærertidsaftale påvirker ressourcegrundlaget i positiv retning. Dette notat beskriver de basis økonomiske vilkår for skolerne i Ringsted Kommune med udgangspunkt i 2011/2012 budgettet. 1. Tildelingsmodel På baggrund at det samlede elevtal for kommunens skoler beregnes en samlet ramme til lønressourcer på kommunens 12 folkeskoler. Herudover tildeles der et elevafhængigt budget til undervisningsmidler og til ejendomsdrift, herunder pedelfunktion. Til hver skole foretages en differentieret tildeling af ressourcer til løn ud fra antallet af elever på hvert klassetrin, således at der gives flere ressourcer til elever på de højeste klassetrin. Således tildeles 0 klasse kr. og stigende til kr. pr. elev. i 10-klasse centret. Forskellen skyldes først og fremmest at der i henhold til lovgivningen skal undervises i flere timer i de ældre årgange. Der kan således ikke foretages en direkte sammenligning mellem skoler med og uden overbygning. Jf. nedenstående tabel. I ressourcefordelingen indgår tillige sociale kriterier og antal tosprogede elever i fordelingen, hvilket især kommer Sdr. Parkskolen til gode. Såfremt en skoles elevtal ikke udløser en ressource til løn på minimum 4,92 mio. kr. i skoleåret 2010/11 bliver skolens budget suppleret op til en lønressource på 4,92 mio. kr. den såkaldte minimumsgaranti. Det svare til en situation hvor der ca. er 140 elever på skolen. Ressourcer til minimumsgarantien finansieres af den samlede ramme til lønressourcer, således at det reelt er de skoler der ikke er omfattet af garantien der finansierer den. Minimumsgarantien bevirker således også, at generelle budgetreduktioner på skoleområdet kun rammer de skoler der ikke er omfattet af garantien. Konsekvensen af garantien herunder at budgettilpasninger ikke udmøntes på de 4 mindste skoler er, at der er relativt store forskelle mellem udgifterne pr. elev på kommunens folkeskoler. Det skal bemærkes, at nedenstående opgørelse er inklusiv 7-klasser. 14. marts 2011 Ringsted Kommune Staben Side 1 af 9

2 2. Underskud fra tidligere år Kommunens 12 folkeskoler har i 2010 tilsammen oparbejdet et netto underskud på 6,8 mio. kr. og har således et opsamlet netto underskud ved udgangen af 2010 på 20,7 mio. kr. (Skolernes samlede underskud minus overskud). Underskud på 21,2 mio. kr. vedrører Kværkeby Skole, Vetterslev Skole, Sdr. Parkskolen samt Valdemarskolen. Den resterende gæld fordeler sig på 3 skoler, mens 4 skoler har et samlet mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Jf. nedenstående tabel. Det skal bemærkes, at der på centrale konti er afdraget 2,1 mio. kr. i 2010 vedrørende tidligere års merforbrug. Der resterer på centrale konti et underskud ved udgangen af 2010 på 1,4 mio. kr. som forventes afviklet i 2011 og Byrådet har tilkendegivet at en evt. gældssaneringsmodel bør være ensartet for alle skoler. På nuværende tidspunkt foreligger der forskellige gældsafviklings modeller for henholdsvis Kværkeby Skole, Sdr. Parkskolen og Vetterslev Skole og de øvrige skoler. I realiteten er gældsafviklingen på de 3 skoler midlertidig stoppet, indtil der er taget stilling til en samlet model i forlængelse af strukturdrøftelserne. Side 2 af 9

3 Som det fremgår af ovenstående tabel er skolerne meget differentieret belastet af gæld og hvor Kværkeby og Sdr. Park er hårdest belastet, svarende til % af det almindelige skolebudget. Økonomisk set belaster en gældssanering kommunen på 2 måder. Et merforbrug medfører et likviditetstræk fra kommunens kasse i budgetåret. En gældsanering vil betyde, at kassen ikke genopbygges i de efterfølgende år. Herudover finansierer negative overførsler (gældsafvikling) positive overførsler alle steder i kommunens budget. En gældssanering på skolerne medfører at positive overførsler må reduceres, afhængigt af den model man vælger. Sidstnævnte problemstilling er blevet særlig vanskelig fra og med 2011, som følge af regeringens sanktionslovgivning og de udmeldte serviceudgiftsrammer. Der medfølger således ikke nogen forøgelse af serviceudgiftsrammen, uanset om en kommune har et samlet mindreforbrug et givent år og ønsker at overføre disse midler til det efterfølgende år. På baggrund af ovenstående bemærkninger og forslagene vedrørende ny skolestruktur kan der foreslås en af nedenstående to modeller for afvikling af skolernes gæld. Fælles for modellerne er, at de alle vil medføre gældssanering. En stor del af denne gældssanering vil i praksis udgøres af gæld vedrørende nedlukkende skoler. Af den resterende gæld forudsættes en del afviklet inden den nye skolestruktur implementeres, hvorefter der resterer en gæld som skal afvikles i den nye struktur. Nedenstående modeller fastholder det af byrådet ønskede princip om, at alle behandles ensartet. I alle modeller forudsættes en maksimal gældsafviklings periode på 6 år og som starter fra det år, hvor institutionen begynder at afdrage gælden. Endvidere tager modellerne udgangspunkt i at der realistisk og forsvarligt kan afdrages med minimum 2 % af budgettet. Økonomisk afdeling vil i den efterfølgende tid søge, at beregne de nærmere økonomiske konsekvenser af hver af nedenstående modeller. Der er tale om relativt vanskelige beregninger idet både antallet og typen af elever samt den faktiske etniske og sociale sammensætning af eleverne spiller ind i forhold til de fremtidige budgetters størrelse. Der kan peges på en af følgende modeller 1. Nuværende gæld følger institutionen - afdrag fastfryses i forhold til nuværende budget. Modellen betyder, at der afbetales gæld svarende til 2 % af skolens nuværende budget. Gæld følger institutionen uanset hvilket budget skolen måtte få efter implementeringen af en ny struktur. Skoler som ophører med at være folkeskoler og således lukkes gældssaneres 100 % fra det tidspunkt, hvor den faktiske lukning finder sted. Reelt vil modellen medføre der gældsaneres på Sdr. Park /campusskolen med en forholdsvis stor del af skolens budget. Der kan argumenteres for at dette er rimeligt, når skolen med indførelsen af campusmodellen udskifter en stor del af sine elever. Den samlede gældssanering i denne model forventes at udgøre godt mio. kr. Der tages udgangspunkt i et afdrag svarende til 2 % af det nuværende budget og med maksimal afdrag i 6 år. Er der fortsat gæld herefter Side 3 af 9

4 afskrives det. Skoler som ikke har gæld i dag, vil ikke blive berørt af gældsafviklingen. Afdrag fastfryses således uanset budgettets størrelse efter en omstrukturering. Modellen vil blive opfattet varieret positivt/negativt afhængig af de mere præcise økonomiske konsekvenser for den enkelte skole. Der flyttes med campusskolen et stort antal elever mellem skolerne og man vil derfor kunne argumentere for, at modellen ikke er retfærdig fordi de aktuelle børn på skolen, ikke gik på skolen da gælden blev oparbejdet. Valdemarskolen vil formentlig blive negativt berørt, idet de får reduceret deres budget ved indførelsen af en campusmodel, mens Sdr. Park/campusskolen bliver positivt berørt med modellen, idet deres budget forventes at blive øget i kraft af indførelsen af en campusmodel. 2. Nuværende gæld følger institutionen og fastlægges i henhold til faktisk budget. Modellen forudsætter, at gæld fra de skoler, der nedlægges afskrives 100 %. Skoler med underskud skal afvikle dette med 2 % af deres faktiske budget i maksimalt 6 år. Såfremt der er en restgæld efter 6 år afskrives denne gæld. Virkningen af denne model vil være, at det er de skoler der har oparbejdet gælden, der også kommer til at afvikle den, dog med varierende afdrag idet afdragende vil afhænge af det faktiske budget. Sdr. Parkskolen vil i den foreslåede nye struktur få forøget elevtallet for de ældste elever og dermed budgettet væsentligt. Skolen vil dermed komme til at afvikle en større del af gælden i denne model. Omvendt vil Valdemarskolen formentligt få et mindre budget og således vanskeligere ved at afdrage gæld og dermed få en delvis gældssanering i sidste ende. Samlet set vil der i denne model være en mindre gældssanering end i model 1. Modellen kan blive opfattet som mere retfærdig i forhold til de reelle muligheder for gældsafvikling. Også denne model kan imidlertid blive opfattet som uretfærdig, fordi der med campusmodellen flyttes et stort antal elever mellem skolerne, hvorved de aktuelle børn ikke gik på skolen, da gælden blev oparbejdet. 3. Fremskrivning af lønbudgetter Skolelederne har i notat om skolernes økonomiske situation anført følgende: For lille lønfremskrivning. Skolerne er tildelt en generel kommunal lønfremskrivning på trods af, at lærernes lønfremgang i den seneste overenskomstperiode ligger yderligere 3,5 % over denne tildeling. Konklusionen bygger på en udmelding fra Danmarks Lærerforening vedrørende overenskomstresultatet fra 2008 hvor den samlede lønstigning i overenskomstperioden udgør 12,8 %, mens lønbudgetterne kun er fremskrevet med 9,3 %. Fremskrivning af lønbudgetterne dækker perioden 2009 til 2011, mens de år der dækker overenskomstperioden er årene 2008 til Der er således ikke tale om en korrekt sammenligning. Side 4 af 9

5 Fremskrivning af lønbudgetter er i perioden 2008 til 2010 foretaget som en differentieret lønbudgettering til årene 2009 og 2010 tilrettet overenskomstresultaterne for enkelte faggrupper. Det vejede gennemsnit blev anvendt i budgetlægningen for årene 2009 og 2010 som udgangspunkt for den videre lønbudgettering for folkeskoleområdet. Efter at overenskomstresultaterne blev kendt i 2008, blev der givet en tillægsbevilling i 2008 til skolerne på 1,3 mio. kr. til løn. Der blev herefter forhåndsudtaget midler til centrale puljer (lokal løndannelse) og foretaget efterregulering på grundlag af Kommunernes Landsforenings ændrede forventninger til lønudviklingen. Budgetteret lønudvikling folkeskoleområdet B2008 B2009 B2010 B2011 Gennemsnit/Vejet gennemsnit pct. 3,30 5,04 3,18 0,34 Forhåndsudtagne centrale puljer -0,08 0,02-0,06 0,00 Året 2 år før budgetåret 0,00 0,11 0,09 0,13 Året 1 år før budgetåret 0,00 0,68 0,03-0,05 3,22 5,87 3,22 0,42 Ændrede forventninger til lønudviklingen for: Anvendt fremskrivningspct. Den samlede lønfremskrivning i perioden 2008 til 2010 på skoleområdet udgør således 12,8 %. Når skolelederne oplever, at lønbudget ikke er fremskrevet tilstrækkeligt, er det således ikke begrundet i manglende teknisk fremskrivning af lønbudgettet, men i forøgelse af centrale tiltag og generelle besparelser. Nedenfor er vist de samlede reduktioner som har neutraliseret en del af den foretagne fremskrivning af lønbudgetter i perioden : Regulering af skolebudgetter Besparelser fra budget 2007, som først har fuld effekt fra 2009 Besparelser fra budget 2009 (Implementeret i 2009) Overført til UPPR Stigning i udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning HR enhed Opgradering af SSP-samarbejde I alt Mio. kr. 1,1 3,2 1,3 1,0 0,1 0,5 7,2 Udover ovenstående reguleringer er der endvidere foretaget omlægninger vedrørende langtidssygdom og minimumsgarantien svarende til 3,5 mio. kr. Disse midler er dog ikke fjernet fra skoleområdet, men udmøntes differentieret dels til de 4 mindste skoler samt til alle skoler afhængig af langtidsfraværet. 4. Andre budgetreguleringer I forbindelse med vedtagelse af budget 2009 blev der vedtaget en samlet besparelse på 5,6 mio. kr. på skoleområdet hvoraf de 2,4 mio. kr. først skulle Side 5 af 9

6 implementeres fra Byrådet har efterfølgende reduceret besparelsen i 2011 med 1,4 mio. kr., således, at besparelsen først implementeres fra skoleåret 2011/12. I forbindelse med vedtagelse af budget 2011 er vedtaget budgetreduktioner på skolernes undervisningsdel vedrørende samling af 7. klasserne og minimumsgaranti. De samlede budgetreguleringer fremgår af nedenstående tabel. Beløb i kr. Besparelser fra budget 2009 (Implementeret fra skoleåret 2011/12) Samle alle 7-klasser på overbygningskoler Minimumsgaranti bortfalder for skoler med lavt elevtal. Der forudsættes øget brug af ikke-årgangsdelt undervisning undervisning på hold. I alt Skolerne har i foråret 2011 disponeret for skoleåret 2011/2012 og foretaget budgettilpasninger i relation til flytning af 7-klasser, besparelser fra 2009 samt gældsopbygning. Fra og med budgetår 2011/2012 må disse økonomiske udfordringer således anses for håndteret. Afvikling af minimumsgarantien er udskudt indtil der foreligger et resultat af strukturdrøftelserne. Såfremt minimumsgarantien fastholdes udestår der en håndtering af i alt 3,9 mio. kr. som er en budgetforudsætning i de kommende år. Udover ovenstående bidrager skoler tillige til besparelser vedrørende indkøbsområdet. Forudsætningen er dog at det via billigere køb er muligt at få det samme serviceniveau men for færre penge. Det er således neutralt for skolerne, under forudsætning af, at skolerne rent faktisk benytter indkøbsaftalerne. Ansvaret for at sikre at dette rent faktisk sker påhviler de enkelte ledelser, med opbakning af indkøbsafdelingen. 5. Pensionsforpligtelse Lærerne var indtil 1993 statstjenestemænd, hvorfor der ikke er knyttet en kommunal pensionsudgift til denne personalegruppe, idet pensionsforpligtelsen påhviler staten. Pr. 1. april 2011 er der fortsat 114 tjenestemandsansatte lærere i kommunens skolevæsen herunder specialskoler, UPPR og forvaltning. I takt med at tjenestemandsansatte lærere bliver pensioneret, bliver de afløst af overenskomstansatte lærere hvor pensionsudgifter påhviler kommunen. For så Side 6 af 9

7 vidt angår lærere har kommunen ikke sparet op til fremtidige pensionsforpligtigelser. Siden 1993 og frem til 2011 er ca. 100 tjenestemandsansatte gået på pension. Der er ikke givet kompensation i relation til denne afgang, idet pensionsudgifter er forudsat håndteret indenfor de eksisterende rammer. Set i lyset af den lange årrække må denne udfordring anses for inkorporeret i den løbende drift. Størstedelen af de tjenestemandsansatte lærere forventes at blive pensioneret indenfor de næste 10 år, og det forudsættes, at disse erstattes af relativt nyuddannede lærere på begyndelsesløn. Ringsted Kommune benytter lønsumsstyring som styringsmetode i en decentral organisering. For alle kommunens institutioner forudsættes det, at der tilstadighed er en balance mellem relativt nyuddannede og medarbejdere med højere anciennitet. Man kan naturligvis ikke forudsætte en fuldstændig en til en sammenhæng. Der vil f.eks. tillige være en udfordring med stigende anciennitet med øvrige overenskomstansatte medarbejdere. På den anden side vil der også være en vis afgang begrundet i andre faktorer end pensionering og hvor der ikke sker genrekruttering f.eks. ved budgettilpasninger af forskellig art. Det ændre dog ikke på, at man bør medregne en vis forsinkelse vedrørende den økonomiske effekt af pensionsforpligtigelserne for at få et mere retvisende scenarie i relation til skolernes økonomiske situation. Såfremt der tages udgangspunkt i en maksimalt beregnet model og de faktiske lønninger i Ringsted vil udgiften til en nyuddannet overenskomstansat lærer inklusiv pension være lidt billigere end den pensionerede tjenestemand de første 4 år. Fra det 5 år som lærer vil den overenskomstansatte lærer gradvist blive dyrere end en tjenestemand. Slutløn for en overenskomstansat lærer opnås efter 12 års ansættelse hvor denne vil være kr. dyrere end en tjenestemand. Der kunne tages udgangspunkt i en mere varieret model hvor der tages højde for de forskellige faktorer som kan påvirke lønsummen på en institution og herunder til en vis grad tjenestemand der tidligere er gået på pension. Modellen tager udgangspunkt i, at der allerede fra 2012 er en effekt svarende til afgangen fra 2011 og tilsvarende i årene herefter. Med udgangspunkt i denne model udgør udgifterne ca. 0,5 mio i 2012 stigende til ca. 6 mio. kr. i Ved begge modeller tages der udgangspunkt i en gennemsnitlig pensionering af tjenestemænd ved en alder af 62 år. De økonomiske konsekvenser fremgår i nedenstående tabel. Beregningerne omfatter alle tjenestemænd, herunder ansatte i UPPR mv. Side 7 af 9

8 Finansieringen af pensionsforpligtigelserne kan eventuelt håndteres via den tekniske budgetlægning i perioden Det vil dog reducere det økonomiske råderum varigt stigende til 5,5 mio. kr. Der er dog tale om en relativ lang tidshorisont og det vurderes på den baggrund realistisk indenfor rammerne af den økonomiske politik. Det vil dog ikke være muligt at håndtere problemstillingen i 2012 via det tekniske budget, som følge af de meget store økonomiske udfordringer kommune står overfor, bl.a. som følge af tilbagebetaling af skat til Staten. Problemstillingen på ca. 0,5 mio kr. må således håndteres varigt via omstillinger indenfor skolevæsenet. 6. Ny læreraftale Kommunen har indgået ny aftale med Danmarks Lærerforening om tjenestetid. Aftalen betyder, at der bliver frigjort mere tid til lokal disponering. På baggrund af opgørelse fra kommunens skoler, kan den samlede frigjorte tid opgøres til timer svarende til ca. 11 lærerårsværk. Den faktiske gennemsnitsløn for alle lærere i Ringsted Kommune udgør kr. dvs. både for overenskomst ansatte og tjenestemænd. Økonomisk set udgør den nye læreraftale således 4,8 mio. kr. som kan benyttes til serviceforbedringer, f.eks. flere undervisningstimer. Side 8 af 9

9 7. Nøgletal Nedenfor er vist nøgletal vedrørende udgifter pr. elev i folkeskolen for kommuner i Region Sjælland og for hele landet i regnskaberne for 2000 til Nøgletallene viser at udgifterne pr. elev i Ringsted Kommune i perioden har ligget noget over både regionsgennemsnit og landsgennemsnit. Side 9 af 9