NOTAT Social- og sundhedsområdet

Transkript

1 Problemstillinger vedr. budget 2008 NOTAT Social- og sundhedsområdet Nærværende notat belyser i forlængelse af budgettemadagen for Social- og Sundhedsudvalget den 18. juni 2007 en række problemstillinger i forhold til budget 2008 notatet er desuden søgt opdateret generelt. Notatet er udarbejdet med bidrag fra Økonomisk afdeling og Løn- og personaleafdelingen. De politikområder, der adresseres, er 1 : 1. Ældreområdet 2. Sundhedsområdet 3. Handicapområdet Der er naturligvis en nær sammenhæng mellem forbruget i 2007 og budgetbehov I forhold til de oplysninger der blev givet på temadagen den 18. juni er notatet opdateret med forbruget i hele 2. kvartal. Resumé I 2007 forventes et merforbrug på ældreområdet på 11 mio.kr., der primært kan henføres til et stigende aktivitetsniveau i form af bevillinger til hjemmeboende borgere samt et stigende forbrug af eksterne vikarer. Umiddelbart giver det et budgetproblem i samme størrelsesorden i Imidlertid arbejdes der målrettet på flere områder for at nedsætte forbruget herunder med tilpasninger af serviceniveauet. På sundhedsområdet forventes i 2007 et mindreforbrug på 3 mio.kr. Mindreforbruget skyldes at Ringsted i mindre grad end forventet har udgifter til medfinansiering af den regionale sygehusdrift. Tilsvarende ligger Ringsted lavt udgiftsmæssigt, når der sammenlignes med andre kommuner. En mulig forklaring på det lave udgiftsniveau på sundhedsområdet kan være veludviklede alternativer på ældreområdet hvor udgiftsniveauet modsat er højt sammenlignet med andre kommuner. Sundheds- og ældreområdet kan således vælges set under et. I.f.t. budget 2008 har staten afsat yderligere udligningstilskud til kommunerne på sundhedsområdet, som følge af et højere aktivitetsniveau end forventet ved budgetlægning I Ringsted har de nye genoptræningsopgaver medført længere ventelister til den traditionelle kommunale træning. Det foreslås, at sundhedsbudget 2008 forhøjes med 1,3 mio.kr. finansieret med det forhøjede statslige udligningstilskud, fordelt med 1 mio. kr. til genoptræning og 0,3 mio. kr. til sundhedsfremme og forebyggelse. På handicapområdet forventes samlet et merforbrug på 6 mio. kr. i 2007 på børn og voksenområdet. Merforbruget kan langt overvejende tilskrives et højere aktivitetsniveau, bl.a. som følge af ny opgaver i.f.m. strukturreformen og som følge af at Ringsted Kommune har mange handicappede børn. På grund af strukturreformen, herunder med en ændret finansiering af de særligt ressourcekrævende sager, samt at mængdestigningen på voksenområdet 1 Notatet adresserer ikke politikområdet sociale opgaver, der omfatter de indkomstoverførsler, der ikke direkte kan relateres til beskæftigelsesindsatsen. Det gælder boligstøtte og personlige tillæg til pensionister. Området dækker desuden Ringsted Kommunes støtte til frivilligt sociale arbejde, samt udgifter til blandt andet sygetransport og begravelseshjælp. Området vurderes ikke pt. problembehæftet og bliver adresseret i de egentlige budgetbemærkninger. Ringsted Kommune Side 1 af 13

2 delvist kan henføres til tilgang fra børneområdet bør de to områder ses under et. Stigningen på handicappede voksne ventes at fortsætte i de kommende år, og således ventes det samlede budgetbehov på områderne at stige til 12 mio. kr. i Ældreområdet Udvikling i budget og forbrug Nedenstående diagram beskriver udviklingen i budget og budgetoverskridelser på ældreområdet i perioden fra 2001 til 2006 desuden beskrives budgettet i 2007 og i overslagsårene samt den forventede budgetafvigelse i Budgetterne består både af grundbudgettet (inkl. tillægsbevillinger) og af budgetjusteringer som følge af befolkningens aldersudvikling, samt de budget tilførsler der er fulgt med opgavereformen. Som det fremgår af diagrammet forventes der i år en budgetoverskridelse på 11 mio.kr i jf. nedenstående afsnit om forventninger til forbruget i Den forventede budgetoverskridelse indeholder indtægter vedr. ældrepakken 2007 fra Socialministeriet. Ældrepakken har hidtil været set sammen med budgetopfølgningerne for ældreområdet. En efterfølgende afprøvning i.f.t. kommunens samlede budget 2007 viser, at de 2,4 mio.kr. er budgetlagt til andre formål. I 2006 viste regnskabet et merforbrug på 6,1 mio.kr., hvilket var mindre end forventet og dermed mindre end den ekstraordinære overførselsadgang på 7,7 mio.kr. 250 Ældreområdet: Udvikling i budget og forbrug 240 Mio.kr. (2007 kroner) Budget 2007 Budget 2008 Budget 2009 Budget 2010 Overskridelser Nye opgaver Demografi Budget I perioden er der foretaget organisatoriske og finansieringsmæssige ændringer fx i.f.t. Visitationskontoret, Service- og rengøringskorpset og flex-/servicejob. Dette er korrigeret i nærværende opstilling og det betyder, at opgørelsen over budget og forventet forbrug 2007 ikke umiddelbart kan sammenlignes med andre opgørelser i nærværende materiale. Side 2 af 13

3 Med et uændret budget giver det alt andet lige et tilsvarende budgetproblem i Dertil skal lægges, at det blev vedtaget i.f.m. budget 2007, at der i 2008 og frem skal afdrages med 1,5 mio.kr. om året for merforbrug i 2006 og Umiddelbart er budgetproblemet i.f.t på 11 mio.kr. jf. nedenstående tabel (i 2007 priser). Forventet merforbrug i 2007 Afdrag på merforbrug i 06 Ekstra demografi i 08 i.f.t. 07 Umiddelbart budgetproblem vedr ,0 mio.kr. -1,5 mio.kr. 2,0 mio.kr. -10,5 mio.kr. I.f.t. niveauet af det umiddelbare budgetproblem kan dette påvirkes i op og nedadgående retning, jf. nedenstående afsnit om temaer for budget Desuden forsøges budgetproblemet, hvis ældrepakken ikke udløses fra Socialministeriet i 2008, eller hvis pakken i 2008 budgetteres til andre formål. Det skal desuden bemærkes, at demografien - udover forhøjelsen på 2 mio.kr. i 2008 forhøjes med yderligere 3 mio.kr. i 2009 og igen med 3 mio.kr M.a.o. er budgettet i 2010 alt andet lige 6 mio.kr. højere - end det er i 2008 (og dermed 8 mio.kr. højere end i 2007). Forventning til regnskab 2007 Nedenstående tabel viser budgetafvigelsen år til dato samt forventningerne for resten af året. Mio.kr. Udvalgsbevilling Januar-Juni Forventet juli-december I alt Budget Forbrug Afvigelse Budget Forbrug Afvigelse Budget Forbrug Afvigelse 5,5 7,8-2, Institutionsbevilling 97,4 101,5-4, Fremtidig efffekt af igangsatte reduktioner I alt 102,9 109,3-6, Bemærkninger til rækkerne i tabellen: - I forhold til udvalgsbevillingerne er de største afvigelser på visitationsrammen og betalingen fra andre kommuner. Således forventes der et merforbrug på visitationsrammen på 7 mio.kr. (dog skal der korrigeres for den fremtidige effekt af igangsatte reduktioner, jf. nedenfor). I.f.t. udviklingen henvises til nedenstående afsnit vedr. aktiviteter. I.f.t. betalingen fra andre kommuner forventes en merindtægt på 3 mio.kr. Denne merindtægt bør både ses sammen med visitationsrammen og lønudgifterne på plejecentrene. Således dækker merindtægten over at flere og mere plejekrævende brugere passes i hjemmeplejen og på plejecentrene. - I.f.t. institutionsbevillingerne, hvor det forventede merforbrug er på 8 mio.kr. dækker det over et forventet mindreforbrug på ikke lønbærende konti på ca. 1 mio.kr. og modsat et merforbrug på de lønbærende konti på godt 9 mio.kr. Merforbruget på de lønbærende konti skal i høj grad ses i lyset af fortsat stigende udgifter til eksterne vikarer. Således forventes udgifterne til eksterne vikarer i år at andrage 20 mio.kr. inklusiv forventede besparelser som følge af det gennemførte udbud på området. Udviklingen i forbruget af eksterne vikarer fremgår af nedenstående tabel. Side 3 af 13

4 Udgifter til eksterne vikarer 2007-priser Mio. kr , , ,2 Forventet Stigningen i forbruget af eksterne vikarer bør bl.a. ses i lyset af stigende opgavepres og at der i perioder har været stigende rekrutteringsproblemer. Jf. nedenfor har der på det senest været en positiv udvikling i timeforbruget af eksterne vikarer udviklingen er ikke regnskabsmæssigt slået igennem endnu. - Den fremtidige effekt af igangsatte reduktioner dækker over at der målrettet arbejdes på nedsættelse af forbruget på visitationsrammen gennem indførelse af weekendservice og hurtigere indflytning på plejecenter. Desuden har der vist sig at være en besparelse ved udbudet af madservice samt besparelser på hjælpemidler. Disse besparelser er endnu ikke fuldt indhøstet, og der forventes fortsatte besparelser resten af året på ca. 1 mio.kr. Besparelsen er indeholdt i det forventede merforbrug på 11 mio. kr. Budgetafvigelser pr. sted efter 2. kvartal Den detaljerede budgetafvigelse fordelt på steder fremgår af bilaget. I.f.t. bestiller var der ved udgangen af 2. kvartal et merforbrug på 2,3 mio.kr. på udvalgsbevillingerne. Inklusivt højere indtægter fra andre kommuner på 1,6 mio.kr. - og modsat er bevillingsniveauet fra visitationsrammen 4,0 mio.kr. højere end budgettet tillader. Bevillingsbudgettet i visitationsrammen var på 21 mio.kr. i første halvår - og merbevillingerne var dermed på 19 % af budgettet. I forhold til institutionerne var situationen som følger 2 : Plejecenter Ortved havde ved udgangen af 2. kvartal et merforbrug på 0,4 mio.kr. til løn og eksterne vikarer svarende til et merforbrug på 7 % af budgettet. Samtidig var der et merforbrug på de ikke lønbærende konti på 0,1 mio.kr. Udgifterne på de ikke lønbærende konti er imidlertid meget ujævnt fordelt over året og kan derfor ikke umiddelbart fremskrives til en helårseffekt. Sammenlignes lønforbruget i de første to kvartaler i 2007 med forbruget i de første to kvartaler i 2006 har der været en stigning på 0,5 mio.kr., der bl.a. kan henføres til et forhøjet eksternt vikarforbrug som følge af enkelte meget plejekrævende brugere. Plejecenter Solbakken havde ved udgangen af 2. kvartal et merforbrug på 1 mio.kr. til løn og eksterne vikarer svarende til et merforbrug på 8 % af budgettet. Modsat var der et mindreforbrug på de ikke lønbærende konti på 0,1 mio.kr. Sammenlignes lønforbruget i de første to kvartaler i 2007 med forbruget i de første to kvartaler i 2006 har der været en stigning på 0,2 mio.kr. Det eksterne vikarforbrug i 2007 har generelt ligget under niveauet i 2006 og er faldet i løbet af 2007 på grund af forsinkelser i betalingerne må der forventes fald i de fremtidige udgifter. 2 I.f.t. afvigelserne på institutionsbevillingerne er ældrepakken på 2,4 mio.kr. (helårsbudget) ikke fordelt til de enkelte institutioner. Side 4 af 13

5 Knud Lavard Centret havde ved udgangen af 2. kvartal et merforbrug på 2,7 mio.kr. til løn og eksterne vikarer svarende til et merforbrug på 13 % af budgettet. Modsat var der et mindreforbrug på de ikke lønbærende konti på 0,1 mio. kr. Sammenlignes lønforbruget i de første to kvartaler i 2007 med forbruget i de første to kvartaler i 2006 har der været en stigning på 2,6 mio.kr. Det eksterne vikarforbrug er faldet markant i løbet af 2007 og på grund af forsinkelser i betalinger er budgeteffekten heraf endnu ikke slået igennem. Dertil kommer, at antallet af faste medarbejdere på Knud Lavard Centret er øget med 6 årsværk siden årsskiftet. Da nye medarbejdere skal køres ind og udgifterne til eksterne vikarer er bagudrettet har der været dobbelt udgifter i noget af perioden. Hjemmeplejen havde ved udgangen af 2. kvartal et merforbrug på 3,5 mio.kr. på løn og eksterne vikarer svarende til et merforbrug på 11 % af budgettet. Dertil kommer et merforbrug på de ikke lønbærende konti på 0,1 mio.kr. Sammenlignes lønforbruget i de første to kvartaler i 2007 med forbruget i de første to kvartaler i 2006 har der været en stigning på 3,7 mio.kr. Bl.a. å grund af det højere visitationsniveau er budgettet øget med 4,5 mio.kr. og hjemmeplejen har dermed formået at løse flere opgaver uden tilsvarende forbrugsstigninger. Træningsfunktionen havde ved udgangen af 2. kvartal et mindreforbrug på 0,3 mio.kr. til løn svarende til et mindreforbrug på 6 % af budgettet. Dertil kommer et mindreforbrug på de ikke lønbærende konti på 0,4 mio.kr. På grund af overtagelsen af de tidligere amtsopgaver vedr. genoptræning fra årsskiftet kan lønforbruget i 2006 og 2007 ikke sammenlignes. Mindreforbruget er imidlertid forøget med 0,2 mio.kr. når de to kvartaler i de to år sammenlignes. Centralkøkkenet havde ved udgangen af 2. kvartal et mindreforbrug på 0,1 mio.kr. til løn svarende til et mindreforbrug på 6 % af budgettet. Samtidig var der budgetoverholdelse på de lønbærende konti. Der er ingen betydende ændringer vedr. budget og forbrug når 2006 og 2007 sammenlignes. Det er samtidigt vigtigt at understrege at driften af Centralkøkkenet ændres fremover, da køkkenet efter udbudet af madservice til de hjemmeboende brugere, kun skal producere mad til plejecentrene. Service- og Rengøringskorpset havde ved udgangen af 2. kvartal et mindreforbrug på 0,6 mio.kr. til løn svarende til et mindreforbrug på 10 % af budgettet. Dertil kommer et mindreforbrug på de ikke lønbærende konti på 0,2 mio.kr. Sammenlignes lønforbruget i de første to kvartaler i 2007 med forbruget i de første to kvartaler i 2006 har der været et fald på 0,4 mio.kr. Udover budgettet til de enkelte institutioner og bestiller er der afsat budget til ledelse, sekretariat, IT, en central pulje, elever, mv. (i regnskabet kaldet: Områdekontoret ). På området er der et mindreforbrug på 0,6 mio.kr. svarende til 20 % af budgettet. Dertil kommer et mindreforbrug på de ikke lønbærende konti på 0,1 mio.kr. En del af områdekontorets budget udmøntes gennem budgetoverførsler til institutionerne fx til en institution, der i en periode har en særligt plejekrævende borger. Side 5 af 13

6 Områdekontoret er budgetmæssigt så sammensat, at det ikke overordnet giver menig at sammenligne budget og forbrug mellem årene. Fx var nogle områder i 2006 puljer på områdekontoret - mens de i 2007 er udmøntet som institutionsbudgetter. Aktiviteter Der har været en betydelig aktivitetsudvidelse på ældreområdet. Dele af aktivitetsudvidelsen kan direkte aflæses i stigende bevillinger fra visitationsrammen når 2006 og 2007 sammenlignes med Det er imidlertid ikke alt, der indgår i visitationsrammen der kun omfatter praktisk hjælp og personlig pleje til brugere i eget hjem. Hjemmesygeplejen er hidtil ikke fulgt så tæt - og det samme gæld plejebehovet hos plejecenterbeboerne. Flere parametre spiller ind i.f.t. aktivitetsudvidelsen: - Flere ældre med øget plejebehov, der kompenseres budgetmæssigt med ovennævnte demografi - Øgede forventninger til ældreområdets serviceniveau hos brugere og deres pårørende - Tidligere udskrivning fra sygehus, samt ambulant behandling af lidelser, der tidligere indebar indlæggelse. Borgerne behandles i stedet af ældreområdets sygeplejersker, får mere bistand fra hjemmeplejen og mere pleje på plejecentrene. Således viser en opgørelse over visiterede timer til borger der udskrives fra sygehus i året første 5 måneder, at der har været en stigning på 10 % fra 2006 til Brugerantal Nedenstående diagram viser antallet af hjemmeboende brugere. Som det fremgår, er antallet øget med 67 brugere i gennemsnit fra 2005 til 2007 Hertil kommer udvidelsen med 18 plejeboliger og 40 centernæreboliger på Knud Lavard Centret. I de seneste måneder ser brugerantallet imidlertid ud til igen at være faldende Visiterede brugere til sygepleje, personlig pleje og praktisk hjælp hjemmeboende brugere (undtagen de centernære boliger i Ortved og ved KLC) Antal brugere Jan feb Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Side 6 af 13

7 2. Bevillinger fra visitationsrammen Jf. ovenfor sker der betydelige merbevillinger fra visitationsrammen. Der kan jf. nedenstående diagram aflæses et fald i bevillingerne i 2007 (i timer), så niveauet de seneste 3 måneder har ligget under niveauet i 2005 før ibrugtagningen af Knud Lavard Centret. Faldet i bevillingerne er resultatet af en bevist indsats for at nedsætte forbruget bl.a. gennem tilpasninger af serviceniveauet i weekenderne (der pt. er implementeret i.f.t. 2/3 af brugerne i målgruppen) og ved hurtigere at kunne genanvende ledige plejecenterpladser. 3. Andre kommuner Som det fremgår af nedenstående diagram var der i perioden 2003 til 2005 betydelige stigninger i betalingen til andre kommuner som følge af at Ringsted borgere har valgt at fraflytte kommune. I den samme periode var der fald i betalingen fra andre kommuner da andre kommuners borgere ikke tilflyttede Ringsted. Fra 2006 er situationen vendt, således Ringsted modtager flere borgere fra andre kommuner, og samtidig afgiver færre borgere til andre kommuner. Der er i perioden fra 2003 svagt stigende udgifter til specialpladser de såkaldte amtsplejehjem. Samlet set er aktivitetsniveauet på ældreområdet i Ringsted steget da der passes flere borgere både fra Ringsted og fra andre kommuner. Dette betyder stigende forbrug på visitations- og sygeplejerammen samt muligvis større plejetyngde på plejecentrene. Modsat er finansieringen til stede i form af en forbedret betalingsbalance i forhold til andre kommuner. Side 7 af 13

8 Udviklingen i mellemkommunale betalinger 12,0 10,0 Betaling til andre kommuner Betaling fra andre kommuner Amtsplejehjem 10,2 11,0 9,8 9,3 9,1 Mio. kr prisniveau 8,0 6,0 4,0 6,6 6,3 4,6 7,1 6,5 3,9 5,8 4,1 3,9 7,9 5,0 5,0 5,6 2,0 0, Forv Sundhedsområdet På nuværende tidspunkt er der et mindreforbrug på sundhedsområdet på 1,7 mio.kr. ud af et budget på 18,8 mio.kr. Mindreforbruget omfatter medfinansieringen af sygehusbehandling og sygesikring samt finansiering af færdigbehandlede patienter og endelig rene kommunale aktiviteter i form af rygestop, motion på recept, mv. En meget betydende del af sundhedsbudgettet udgøres af budgettet på 54 mio.kr. (helårsbudget) til medfinansiering af sygehusbehandling og sygesikring. Pga. usikkerhed i.f.t. sæsonudsving i forbruget samt forsinkelser i faktureringen jf nedenstående diagram er der betydelig usikkerhed i det forventede helårsforbrug på sundhedsområdet. Side 8 af 13

9 Et forsigtigt bud på budgetafvigelsen i 2007 på hele sundhedsområdet er et mindreforbrug på 3 mio.kr. Dette skal også ses i lyset af, at Ringsted Kommune ligger lavt i betalingen til sygehusregionerne sammenlignet med lands- og regionsgennemsnittet jf. nedenstående tabel. Sundhedsudgifter - betaling til sygehusregionerne - januar til juni 2007 Udgifter pr. Indbygger Aktivitetsbaseret medfinansiering Finansiering af færdigbehandled e patienter og hospiceophold Finansiering af specialiseret genoptræning Hele landet kr 781,67 kr 16,98 kr 14,01 kr 812,66 Region Sjælland kr 795,55 kr 15,91 kr 8,66 kr 820,13 Ringsted Kommune kr 735,32 kr 12,90 kr 8,25 kr 756,47 Forskel i procent Hele landet 6% 32% 70% 7% Region Sjælland 8% 23% 5% 8% Ringsted Kommune 0% 0% 0% 0% En del af dette positive resultat skyldes at akutstuerne på Knud Lavard Centret anvendes som alternativ til sygehusindlæggelser. Imidlertid kan resultatet ikke alene tilskrives akutstuerne det skal ses i forhold til en samlet parathed på ældreområdet til at fungere som alternativ, eller supplement til sygehusindlæggelser/hospice. Vurderingen understøttes af, at Ringsted ligger særdeles lavt i forhold til betalingen for færdigbehandlede patienter, der afventer udskrivning mao. Ringsted har et beredskab, der er gearet til hurtigt at modtage brugere, der er klar til udskrivning. Det bør i den forbindelse overvejes, at se det forventede mindreforbrug på sundhedsområdet sammen med det forventede merforbrug på ældreområdet. I alt 3. Handicapområdet Handicapområdet er under stor omvæltning i øjeblikket, og det medfører usikkerhed omkring det forventede forbrug i 2007 og budgetbehovet i Finansieringen er omlagt så vi ikke længere får amtskommunal medfinansiering af udgifter over grundtaksten og der er indført en statslig refusion på særligt dyre enkeltsager. Desuden har vi fået en række nye ansvarsområder. Endelig spiller det ind, at kommunen har en overrepræsentation af handicappede børn pga. tilstedeværelsen af de tidligere amtslige tilbud og at børneområdet fortsat oplever tilgang i sagsmængden, hvilket i nogen grad smitter af på voksenområdet. På den baggrund bør børne- og voksenområdet ses samlet. Der forventes ca. 10 mio. kr. i merforbrug på Handicappede Voksne primært pga. mængdevækst i botilbud. Væksten kommer dels fra børneområdet, hvor store årgange fylder 18 år, dels fra psykisk syge. Kompenserende specialundervisning for voksne er en ny opgave, der blev vurderet at være uden større omfang, men nu ventes at give merforbrug på 5 mio. kr. Handicappede børn ventes at have merforbrug på 3 mio. grundet større prisstigninger end ventet ved ophør af den amtskommunale medfinansiering. Statsrefusion for særligt dyre enkeltsager ventes at give ekstraindtægter på 7 mio. kr., hvilket hænger sammen med overrepræsentation på børneområdet. Børn og Unge ventes at give 6 mio. kr. i mindreforbrug primært pga. et bedre forhold mellem betalinger til og fra andre kommuner end ventet. Samlet ventes et merforbrug på 6 mio. kr. i 2007 på børn og voksenområdet. Stigningen på Handicappede Voksne ventes at fortsætte i de kommende år, og Side 9 af 13

10 således ventes det samlede budgetbehov på områderne at stige til 12 mio. kr. i 2008 og videre op til 29 mio. kr. i Temaer i.f.t. budget 2008 Ældrepakken: I 2006 var der store statslige bindinger på hvad ældrepakken kunne bevilges til. Pakken blev derfor søgt og bevilliget til PDA-projektet i hjemmeplejen. I 2007 var der væsentligt færre bindinger i.f.t. bevillinger fra ældrepakken Ringsted Kommune søgte og blev bevilliget 2,4 mio.kr. til målrettet organisationsudvikling i institutionerne på ældreområdet. Som nævnt ovenfor har ældrepakken - derfor i forbindelse med budgetopfølgningerne i år - indgået sammen med institutionsbevillingerne, men er budgetteret til andre formål. Ældrepakken 2008 kendes endnu ikke og det vides derfor ikke om der kan opstå budgetproblemer p.b.a. en mindre udmøntning eller bindinger på formålet, som ikke passer til indsatsområderne i Ringsted Kommune - og endelig hvordan den budgetteres anvendt i Ringsted i Organisationsudvikling på ældreområdet: Der har gennem længere tid været fokus på ældreområdets personaleomsætning, sygefravær og forbrug af eksterne vikarer disse områder vil også blive adresseret i Der er på ældreområdet en betydelig personaleomsætning 32 % ved opgørelsen i maj. En personaleomsætning i denne størrelsesorden udgør problemer i.f.t. både brugerkvalitet, arbejdsmiljø og effektivitet. En konsekvens af personaleomsætningen er, at en betydelig del af medarbejderne har forholdsvis lav anciennitet, jf. nedenstående tabel. Anciennitet i Ringsted Kommune Ansættelsesperiode* Antal ansatte Fordeling Under 2 år % 2-4 år 93 25% 5-9 år 54 15% år 74 20% Over 30 år 9 2% TOTAL % * Opgjort i hele år - d.v.s. at fx gruppen 2-4 år rummer medarbejdere med 2 års til lige under 5 års anciennitet - Det gennemsnitlige sygefravær på ældreområdet var ved juni opgørelsen 9,0 % gennem det sidste år. Sygefraværet på ældreområdet ligger generelt højt på landsplan og markante nedsættelser af fraværet har vist sig at være meget vanskeligt. Sygefraværet på sosu-området fordelt på antal sygedage - fremgår af nedenstående tabel 3. 3 Bemærk at når antallet af opgjorte Cpr.nr. er større end antal ansatte skyldes det at opgørelsen rummer alle de personer der har været ansat i perioden og ikke kun antal ansatte på et givet tidspunkt. Bemærk også at når fraværsprocenten er lavere i opgørelsen end i de normale sygefraværsstatistikker - skyldes det, at opgørelse i tabellen ikke rummer bl.a. delvis syg, nedsat tjeneste, hjemmeboende barns 1. sygedag, m.v. Side 10 af 13

11 Sygefravær hele ældreområdet SOSU juli 06-juni 07 Antal personer Sygefravær i timer Fordeling af hele sygefraværet Sygefraværsintervaller Sygefraværsprocent i intervallet 0 sygedage % 0% 1-5 sygedage % 1% 6-14 sygedage % 3% sygedage % 7% sygedage % 11% Over 50 sygedage % 25% I alt % 8% En anden anledning til organisationsudvikling på ældreområdet er - at der i forlængelse af strejken i juni 2007 aftaltes - at forhandle i.f.t. nedenstående områder: - eventuelle skævheder i fordelingen af resurser til de enkelte enheder - eventuelle skævheder i lønstrukturen - eventuelle uhensigtsmæssigheder i organiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet - eventuelle problemstillinger i forhold til de mange deltidsansættelser Det er planen, at forhandlingerne leder frem til resultater i september Det må imidlertid forventes at implementeringen af aftaler vil række ind i budgetåret Som led i den samlede organisationsudvikling på ældreområdet planlægges også, at sætte fokus på afbureaukratisering og gennemgang af BUM-modellen. I forlængelse heraf vil der også fortsat skulle sættes fokus på ledelse, værdier og kompetenceudvikling. Desuden vil der blive sat fokus på forskellige nye tilgange til personale fastholdelse og rekruttering fx styrket social fokus, fokus på sundhedsfremme, fokus på unge medarbejdere og coaching som redskab i hele organisationen. Der søges bl.a. ministerielle puljemidler til fremme af initiativer på områderne og aktivitetsniveauet vil være bestemt af opnåede bevillinger. Et væsentligt aspekt af organisationsudviklingen er også den fysiske samling af flere funktioner på det samlede social- og sundhedsområde. I løbet af 2008 forventes modernisering af Zahlesvej afsluttet. Herved muliggøres samlingen af Visitationskontoret, Service- og Rengøringskorpset, Hjemmeplejen samt ledelse, konsulentfunktioner og sekretariatet for social- og sundhedsområdet. Denne samling anses for afgørende i.f.t. bl.a. en ændret og mindre bureaukratisk funktionsmåde. Udbud af madservice til hjemmeboende brugere: Resultatet betyder, at kommunens tilskud kan bortfalde uden brugerne sættes op i pris. I 2008 anslås besparelsen til at være på 0,6 mio.kr. Genbrugelige hjælpemidler: Resultat af udbud vedr. håndtering - samt kommende udbud af anskaffelse af hjælpemidler. Da hjælpemidlerne hidtil er blevet håndteret og finansieret på forskellig vis, er det ikke muligt at kalkulere størrelsen af besparelsen. Der forventes imidlertid betydelige besparelser når ikke kun håndteringen, men også anskaffelserne udbydes omkring årsskiftet. Modsat har den hidtidige finansiering - af de store genbrugelige hjælpemidler til borgere i eget hjem - betydet at kommune har opbygget en betydelig gæld i Side 11 af 13

12 størrelsesordenen 6 mio.kr. Gælden vil kunne afdrages over flere år og forventes at kunne finansieres gennem besparelser på baggrund af udbudene. Fremtidigt serviceniveau og kvalitetsstandarder på ældreområdet: Bevillinger til hjemmeboende borgere (visitationsrammen) udgør en meget stor andel af merforbruget i 2007 (afvigelse på 4 mio.kr. fra januar til juni). En vigtig forudsætning for at videreføre den nedbringelse af merbevillingen, der er blevet indledt i 2007 er at tilpasse serviceniveauet på flere områder. Et område er træningsmæssige udredninger d.v.s. at nyvisiterede borger bevilliges hjemmehjælpen som midlertidig, kombineret med intensiv og målrettet træning. Derved forventes flere borgere at blive selvhjulpne og de varige bevillinger af hjemmehjælp at falde. Det er planlagt at igangsætte et projekt på området som forventes at få budgetmæssig effekt i løbet af Andre områder, der kan vurderes i.f.t. omlægninger af serviceniveauer er fx indkøbsordninger, tøjvask og frokostproduktion til hjemmeboende borgere. Elever: Strukturreformen har betydet ændring af dimensionering af elever i kommunerne. Pt. forventes budgetmæssige konsekvenser på i størrelsesordnen 0,4 mio.kr. Budgetforslaget for 2008 er opskrevet tilsvarende. De økonomiske konsekvenser af trepartsaftalen er ej forhandlet, og indgår derfor ikke i det kommende årsbudget. Det forventes dog at ældreområdets andel vil svare til ca. 5 mio. kr., som bl.a. skal anvendes til at optage flere elever/voksenelever. IT: Udgiftsstigningerne er på 10 % og ligger dermed langt over prisfremskrivningerne. Specifikt for PDA erne - har de vist sig at have en afskrivningsperiode på kun 2 år i gennemsnit. Dette betyder at de almindelige prisfremskrivninger giver budgetproblemer på IT-området Fortsat tidligere udskrivning fra sygehus af færdigbehandlede patienter: Som nævnt i den ovenstående påvirkes ældreområdets aktivitetsniveau i betydelig omfang af at patienter udskrives tidligere fra sygehuse, eller alternativt behandles ambulant i stedet for indlæggelse. Denne tendens vurderes at fortsætte med mindst samme styrke i 2008 i takt med at strukturreformen får fuld effekt. Udover de brede konsekvenser for hele området, kan det betyde, at antallet af akutstuer må forøges. Moderniseringer: I løbet af 2008 moderniseres og udvides Plejecenter Ortved. Ombygningen vil få betydelige konsekvenser for driften her - og afledte konsekvenser for andre områder, der modtager funktioner fra plejecenteret fx flyttes daghjem for demente til Solbakken, og det overvejes at flytte aflastningspladserne til Knud Lavard Centret. Tilsvarende moderniseres de beskyttede boliger på Amtstue Allé hvilket betyder at alle beboere skal flytte i perioder, med direkte konsekvenser for beboerne og afledte konsekvenser for hjemmeplejen. Nye opgaver som følge af opgavereformen: Der er i 2007 på flere af de nye områder stort budgetpres. I 2008 er der i økonomiaftalen mellem KL og regeringen afsat yderligere midler til tunge sociale opgaver og specialundervisningsområdet samt genoptræning efter sundhedsloven. I Ringsted vurderes det, at opgavereformen har medført øgede administrative opgaver i forbindelse med genoptræning, som pt. er finansieret indenfor sundhedsbudgettet. Dette har imidlertid medført længere ventelister til den traditionelle kommunale træning samt manglende muligheder for træningsudredninger. Budgetforslaget for 2008 på træningsområdet er opskrevet Side 12 af 13

13 med 1 mio.kr. finansieret af øget tilskud. Dertil kommer et yderligere budgetbehov til sundhedsfremme og forebyggelse på 0,3 mio. kr. som ligeledes er finansieret af det øget tilskud. Sundhedsområdet: I 2007 er der indgået sundhedsaftaler med Regionen og der bliver udarbejdet en sundhedspolitik samt arbejdet på fastlæggelse af serviceniveauet. I 2008 vil der skulle indgås nye sundhedsaftaler, ligesom der fortsat vil skulle arbejdes med serviceniveauet og implementeringen af sundhedspolitikken. - Konkret vil der blive arbejdet for styrkelse af den patientrettede forebyggelse, eksempelvis rådgivning og vejledning til patienter med kroniske lidelser herunder mulighed for egentlige patientuddannelser/ skoler. - De nye hjælpemidler bl.a. høreapparater og proteser, som i forbindelse med reformen er flyttet fra amt til kommune, viser sig at være budgetlagt for højt. Derfor er budgettet nedskrevet med 2 mio. kr. i 2007 samt i de kommende år. Handicapområdet: Antallet af voksenhandicapsager er som nævnt ovenfor fortsat stigende, og udviklingen må forventes at fortsætte i de kommende år. - Presset på psykiatriområdet vokser stadig med behov for botilbud til flere. Der vil derfor være grundlag for at se på muligheden for alternative boltilbud. - På nogle områder bør visitationsmåden vurderes fx er institutionerne selvvisiterende i.f.t. den kompenserende specialundervisning. Side 13 af 13