Notat. Refleksion over UCL s kvalitetsarbejde

Transkript

1 Notat Afdeling/enhed: Soldalen 8 Oprettelsesdato: Udarbejdet af: ulsa Journalnummer: Dokumentnavn: Ledelsesreflektion Dokumentnummer: Refleksion over UCL s kvalitetsarbejde Notatet er udkast til et særskilt element i ansøgningen om institutionsakkreditering. Akkrediteringsinstitutionens vejledning beder således institutionens topledelse om at forholde sig til, hvordan UCL fælles kvalitetssystem fungerer, hvilke styrker, svagheder og potentialer der er, og ambitioner for systemets fortsatte udvikling. En professionshøjskole har som mission en forpligtelse til at samarbejde med sine aftagerfelter. Eksistensberettigelsen hænger nøje sammen med et konkret nytteperspektiv. Professionshøjskolens kvalitetsperspektiv må derfor på den ene side være at levere opgaveløsninger af høj faglig kvalitet og på den anden side at have et velfungerende kvalitetssystem, der definerer og koordinerer kvalitetsunderstøttende processer. UCLs uddannelses og aktivitetsportefølje UCL s aktiviteter fordeler sig i overblik således: Ni Professionsbacheloruddannelser fordelt på uddannelserne til administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske og radiograf. En lang række diplomuddannelser indenfor de sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige områder. Derudover udbydes diplomuddannelsen i beskæftigelsesindsats, familieterapi, kriminologi, ledelse, offentlig forvaltning og administration, uddannelses, erhvervs og karrierevejledning, ældrearbejde og den fleksible diplomuddannelse. Fem akademiuddannelser fordelt akademiuddannelse i beskæftigelse, ungdomspædagogik, ungdomspædagogik for produktionsskoler, ungdoms- og voksenundervisning og den fleksible akademiuddannelse. Konsulent- og kursusydelser der omfatter både skræddersyede forløb baseret på arbejdspladslæring, organisationsudvikling og strategiunderstøttelse. Derudover er der særligt på skoleområdet omfattende aktiviteter inden for læringsressourcer, viden og kompetencer herunder omfattende materialesamlinger Forsknings- og innovationsaktiviteter med særligt fokus på satsningsområderne innovation og entreprenørskab; læremidler og IT; mad, krop og læring; udvikling og samarbejde i sundhedspraksis; tværprofessionelt samarbejde med inklusion; velfærdstekonologi. UCL er pt. geografisk lokaliseret på følgende steder: Svendborg, Odense, Vejle og Jelling. Det er strategien at samle flere aktiviteter. Det sker i en afvejning mellem på den ene side at centrere for at opnå maksimal synergi og på den anden side fastholde et distribueret udbud. Når implementeringen af campusstrategien er fuldført i 2016, så er UCL s aktiviteter geografisk forankret således: Side 1/7

2 Odense, Niels Bohrs Alle: uddannelser til administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, socialråder og radiograf. Derudover Videreuddannelsesområdet, Forskning og innovation og Center for undervisningsmidler. Satellitcampus i Svendborg med uddannelse til sygeplejerske og pædagog. Vejle, Sundhedshuset: uddannelse til socialrådgiver og sygeplejerske. Desuden bopæl for direktionen. Satellitcampus i Jelling med uddannelse til lærer og pædagog. Muligheder og begrænsninger i udviklingen af UCL s portefølje UCL har et næsten komplet uddannelsesrepertoire i forhold til kommuners og regioners velfærdsområder og er som sådan en stærk faktor i forhold til vores dækningsområdes kompetenceforsyning og professionsudvikling. UCL har et stabilt optagelsesgrundlag og en tilfredsstillende studiegennemførelse og lever derigennem op til institutionens forsyningsforpligtelser. UCL har endvidere med sit stærke tværgående fokus gode muligheder for at understøtte omstillingsinitiativer, der går på tværs af faggrupper og sektorgrænser. UCL har derimod af geografiske og institutionelle grunde forholdsvis få muligheder for at udvikle nye uddannelsestilbud rettet mod det private og/ eller offentlige arbejdsmarked. Denne begrænsning besværliggør mulighederne for at lancere nye uddannelsesmuligheder for unge i UCL s optageområde og for at skabe faglig og uddannelsesmæssig fornyelse internt i UCL. UCL leverer kvalitet Som formuleringerne i den reviderede lov om professionshøjskoler 2013 udtrykker, så er UCL s uddannelsesportefølje baseret på dyb integration af uddannelser, professionsudviklingsaktiviteter samt forskning og innovation:» 5. Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i institutionens uddannelsesudbud varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund. (Lov xx ) Denne sammenknytning af uddannelse, forskning & innovation samt vidensomsætning danner grundlag for det kvalitetsperspektiv, som professionshøjskolen er forpligtet på af lovgiver, jf. anskueliggørelse heraf i følgende model: Side 2/7

3 Aftager- eller samarbejdsfeltets kvalitetsforventning til professionshøjskolen handler i hovedtræk om at få medarbejdere, der har fået de rette kompetencer til at kunne bestride og udvikle opgaveløsningen i det konkrete arbejdsfelt. Dette perspektiv giver især interesse for, om grundlaget for kompetenceopbygningen typisk en uddannelsesbekendtgørelse er gennemført på en hensigtsmæssig måde, om indholdet er up-to-date, om vidensgrundlaget er solidt, samt om kvaliteten på alle områder viser sig i praksis. Den ultimative kvalitetsindikator er, om dimittenderne i høj grad finder beskæftigelse. Aftagernes forventning er desuden, at professionshøjskolen har de organisatoriske kompetencer til for at løse opgaven uanset om det er uddannelse, produktion af ny viden eller håndtering af større sammenhængende leverancer af kompetence- og organisationsudvikling. Kvalitetsperspektivet er således, om den faglige kvalitet er god nok hele vejen rundt. Perspektivet i UCL s kvalitetsarbejde er derfor at sikre og udvikle kvaliteten alle de uddannelsesfaglige aktiviteter. Det vil sige udover uddannelse også forskning & innovation, kursus- og konsulentvirksomhed. UCL ansøger om institutionsakkreditering med et fælles kvalitetssystem, som er bredere end fokus i akkrediteringsbekendtgørelsen. UCL har i sin Strategi 2020 lagt stor vægt på udviklingen af dimittendernes kompetencer, således at de modsvarer de samfundsmæssige udviklingstendenser i professionsområderne. Udover at få de kompetencer, som uddannelsesbekendtgørelserne foreskriver lægges vægt på at dimittenderne bliver stærke til: 1. Tværprofessionelle og borgerrettede løsninger 2. Borgerinvolvering og policyforståelse 3. Iværksætteri og innovation 4. Anvendelse af teknologi Herudover er opstillet yderligere to mål om henholdsvis: 5. Producere og sætte ny viden i spil i uddannelser og professionsfelter 6. Levere værdiskabende udvikling for færdiguddannede og deres arbejdspladser Vidensproduktionen rammesættes af et dobbelt kvalitetsperspektiv, der på den ene side er forpligtet af internationale akademiske standarder og på den anden side af professionshøjskolelovens krav om nytte og relevans. Et kvalitetsperspektiv der adresseres af professionshøjskolernes fælles UC Viden kvalitetsramme, hvor alle vidensprodukter såvel skriftlige som ikke-skriftlige vurderes ift 7 kriterier. Såvel uddannelsesydelser som værdiskabende udvikling for færdiguddannede og deres arbejdspladser søges rammesat gennem partnerskabsaftaler. Aftalerne adresserer organisatorisk læring gennem systematisk samspil, således at UCLs ydelser bedst muligt svarer til den kvalitet aftagere behøver og således at nye kompetencebehov til stadighed søges indarbejdet i den løbende udvikling af uddannelser, kurser og konsulentydelser samt i forskning og innovation. UCL har herudover i sit fælles kvalitetssystem opstillet en række standarder for afdelingernes løbende kvalitetsarbejde ift de uddannelsesfaglige ydelser. Standarderne består af en række krav til det lokale kvalitetsarbejde. Standarderne er baseret på idealerne for kvalitetsarbejde i bekendtgørelsen om institutionsakkreditering, og bag dem ligger ENQA s (European Association for Quality Side 3/7

4 Assurance in Higher Education) idealer. Med hensyn til sikring og udvikling af den faglige kvalitet er der følgende standarder: Vidensgrundlaget er relevant. Medarbejderne ansættes og kompetenceudvikles ud fra eksterne og interne krav til kompetenceniveau Eksterne eksperter sikrer indhold og processer. Valg af faglige løsninger og processer evalueres Aftagerne inddrages i vurderingen af kvalitet. Aftagerne vurderer brugbarheden af fx dimittenders kompetencer, projektrapporter og forskningsresultater Kvalitetsarbejdet understøtter leverancen En forudsætning for at leve op til de eksterne forventninger er at have medarbejdere med de rette kompetencer og den rette organisering til at løse opgaverne. Kvalitetsarbejdet forstået som processer der sikrer og udvikler opgaveløsningen - er en væsentlig del af organiseringen. Det er et mål, at brugere af UCL s ydelser studerende, kursister, samarbejdspartnere oplever medarbejdere, der favner kvalitetsarbejdet. Det vil sige, at de udover at løse opgaverne på de mest hensigtsmæssige måder også er optaget af, om det gik så godt, som forventet, og hvad man kan lære til næste tilsvarende opgave. Det er en udbredt antagelse såvel på professionsområder som i uddannelsessektoren, at meget evalueringsarbejde i store organisationer er spild af resurser. 1 Dårlige erfaringer med ringe anvendelse af evalueringer og stærke normer for opgaveløsningen gør kvalitetsarbejdet til noget, der blot skal overstås. I UCL s daglige praksis genfindes også eksempler, som passer med denne noget nedslående opfattelse af kvalitetsarbejdet. For eksempel er der sjældent modstand mod, at opgaveløsningen på en eller anden måde skal evalueres. Det er en stærk norm i organisationen. Men af og til løses denne opgave ved at sende et spørgeskema af sted uden at analysere, om det i den konkrete situation er mest hensigtsfuldt. Kvalitetsarbejdet bliver dermed rituelt. UCL s kvalitetsarbejde er baseret på en ambition om, at styring af kvalitetsarbejde er mulig. UCL har erfaringer med, at når kvalitetsarbejdet formes ud fra, at de skabte evalueringer og undersøgelser skal have et anvendelsesperspektiv og give mening for nogen ikke nødvendigvis for alle så er det muligt at have et kvalitetssystem gennemsyret af bevidst eller åbenbar refleksion til forskel fra det rituelle, latente eller tilfældige. Det er altså ambitionen om at kunne opstille et koordineret system af definerede processer, som sikrer og udvikler kvaliteten, som har en konkret nytteværdi og giver mening for organisationens deltagere. Perspektivet er således, om det organisatoriske arbejde med kvalitet er godt nok. Med hensyn til sikring og udvikling af dette perspektiv indeholder UCL s fælles kvalitetssystem blandt andet følgende standarder: Der er en lokal kvalitetspolitik. Politikken viser, hvad der lokalt forstås ved kvalitet i opgaveløsningen Kvalitetsarbejdet er forankret hos de relevante interne interessenter. I planlægning, gennemførelse og vurdering af kvalitetsarbejdet involverer afdelingerne typisk studerende, kursister og medarbejdere 1. Peter Dahler- Larsens bog fra 1998 Den rituelle refleksion er et grundværk for synspunktet. Side 4/7

5 Der er opstillet kvalitetsstandarder på alle uddannelsesfaglige områder. Ledelsen opstiller specifikke forventninger til målopfyldelse. Der er en systematisk tilgang til kvalitetsarbejdet. Alle områder dækkes, og ud fra en prioritering af resurser evalueres der løbende Kvalitetsarbejdet forankres UCL s medarbejdere og ledere er generelt optaget af, at den faglige opgaveløsning foretages bedst muligt ud fra rammerne. Medarbejderne er rekrutteret som fagspecialister på deres områder og har som norm, at opgaverne løses med høj faglighed. Ellers ville de sjældent ønske ansættelse i en professionshøjskole. Kvalitetsarbejdet rummer potentielt mange udfordringer. På alle niveauer undersøger vi grundlæggende, om vi løser opgaven, så godt som vi forventede (sikring). Den viden anvendes til forbedring af indsatserne (udvikling). Både ledere og medarbejdere oplever således både at være med til at vurdere indsatser og selv få sine indsatser vurderet. Normen er, at alle i et vist omfang kan agere i sådanne krydspres eller paradokser. Men hvis der ikke er fokus på kvalitetsarbejdet så er der, jf. forståelsen af kvalitetsarbejde som et ritual, en tendens til, at det fungerer parallelt i sin egen verden - ved siden af fagspecialisternes daglige opgaveløsning. Ledelsesopgaven er at understøtte kvalitetskulturen ved at sikre en solid forankring af kvalitetsarbejdet hos medarbejderne. UCL s vurdering af kvalitetskulturen kan belyses ud fra en forankringsstige, som viser forskellige niveauer af en medarbejder eller en afdelings tilgang til kvalitetsarbejdet. Niveauerne går i denne opstilling fra modstand eller tilpasning over accept til oplevelse af mening og anvendelse. Medarbejderens tilgang til kvalitetsarbejde Forankringsstigen Indsatser 4. Udvikle Refleksion Medarbejderen ser muligheder for forbedringer af kvalitetsarbejdet 3. Anvender Handling Medarbejderen er selv drivkraft i dele af det lokale kvalitetsarbejde 2. Oplever mening Indsigt og forståelse Dyb indsigt i det kvalitetsarbejde, der vedrører den enkelte medarbejder og kendskab til centrale værdier i UCL s fælles kvalitetsarbejde. Anerkendelse af at kvaliteten kan undersøges og justeres. 1. Accepterer Legitimitet Mål og processer i lokalt kvalitetsarbejde begrundes. 0. Tilpasser sig Passivitet - 1. Modstand Side 5/7

6 Hvis der ikke er organisationsmæssig fokus på kvalitetsarbejdet, kan der forventes et niveau mellem 0 og 1 på stigen. Forankringsstigens midterste kolonne viser, hvad der må forventes at bringe niveauet opad. Når kvalitetsarbejdet opleves som legitimt forandres tilgangen fra passivitet til accept og så fremdeles. Når der er fokus på kvalitetsarbejdet kan der forventes et niveau mellem niveau 1 og niveau 3. Endelig viser forankringsstiens kolonne yderst til højre, hvordan forankringen og dermed kvalitetskulturen er understøttet. UCL rummer mange forskellige kvalitetskulturer typisk forskellige fra afdeling til afdeling eller område, farvet af deres tilhørende professionskultur. De forskellige kulturer skal forbindes og kunnen virke sammen, samtidigt med at de ikke mister deres kobling til de respektive professionsområder. Den lokale ledelse har en særlig mulighed for at påvirke en afdelings kvalitetskultur. UCL s fælles kvalitetssystem opstiller derfor som forventning, at den lokale ledelse implementerer indsatser, der forankrer kvalitetsarbejdet. UCL er på rette vej med sit kvalitetsarbejde Kvalitetsarbejdet i det uddannelsesfaglige har en særlig historik, som er baggrunden for den eksisterende forankring af kvalitetsarbejdet. Før CVU-lovgivningen i 2001 havde de mange monofaglige institutioner kun i begrænset udstrækning et særskilt kvalitetssystem. Uddannelseskvalitet blev primært håndteret gennem løst koblet kvalitetsprocesser som eksamen, censorrapporter, klageprocedurer, intern evaluering af undervisning og lign. Institutionsakkrediteringen i betød et skærpet fokus på, at der skulle etableres et sammenhængende kvalitetsarbejde, som favnede såvel de enkelte uddannelsesområder som tværgående uddannelsesfaglige aktiviteter, for eksempel videncenterfunktion, internationalisering, strategiudformning og lignende. Sideløbende pågik nationalt tværgående evalueringer på udvalgte uddannelsesområder. Professionshøjskoleloven fra 2007 påbød, at en professionshøjskoles uddannelser skulle have et fælles kvalitetssystem. Det blev senere skærpet, at det skulle være baseret på løbende anvendelse af kriterierne i uddannelsesakkrediteringen. Historikken betyder, at UCL s fælles kvalitetssystem på ene side hviler solidt på gennemprøvede metoder især på det tværgående samarbejde fra 2007 og på den anden side har loven om institutionsakkreditering bevirket, at kvalitetssystemet udvikles. Det er især overdragelsen til institutionen af ansvaret for den eksterne kvalitetssikring, der medfører ændringer. Grundprincipperne i de seneste fem års fælles kvalitetsarbejde er uændret, men eksterne faglige paneler og intern audit er blandt nye elementer i kvalitetsarbejdet. Forankring af kvalitetsarbejdet er en vedvarende udfordring, der skal arbejdes med. Udfordringerne skyldes de nævnte krydspres, forandringer i professionsfelter og at gruppen af medarbejdere og ledere løbende udskiftes. Målet er, at UCL s medarbejdere som individer og grupper befinder sig mellem niveau 2 og 3 i modellen. Men der kan være en lang vej fra niveau 1. Følgende eksempler kan angives som tegn på, at processen går den rette vej: Legitimitet. Evalueringsinstitutionens (EVA) kvalitetskriterier for akkreditering af eksisterende grunduddannelser og diplomuddannelser blev bredt betragtet som legitime. Indikatorerne indfangede netop relevante sider af kvaliteten og kvalitetsarbejdet Anvendelse. Ledelsen fra de tre professionsbacheloruddannelser, som er blevet akkrediteret inden for de seneste 2-3 år (sygeplejerskeuddannelse, læreruddannelse og pædagoguddannelse) har klart udtrykt, at processen har været lærerrig. Selvevalueringen Side 6/7

7 giver et refleksionsrum. Derudover anvendes små og store evalueringer løbende til justering, fx evalueringen af det fælles tværprofessionelle modul Mening på tværs. Grunduddannelserne har siden 2009 samarbejdet om en fælles ramme for uddannelsernes egne kvalitetssystemer. Det har blandt andet sat fælles fortolkning og begrebsforståelse i spil. Uddannelsernes evalueringskonsulenter er ambassadører ind i det fælles kvalitetssystem og omvendt. Erfaringerne føres videre i en kvalitetsgruppe for hele UCL Legitimitet. Den nationale kvalitetsramme for professionshøjskolerne i UC Viden opstiller fælles kvalitetskriterier for produktion af ny viden. Tilgangen i dette system er systematisk indarbejdet af radiografuddannelsen i studieordningens beskrivelse af forventninger til de studerendes produkter Arbejdet med udviklingen af kvalitetssystemet og forankringen fortsætter. Konkret analyserer vi, hvordan de personaleansvarlige uddannelseschefer kan involveres mere i udviklingen af kvalitetssystemet. Indsatserne har hidtil ligget på det strategiske niveau (beslutninger tages af direktionen og niveau to ledere studierektorer som er ledere for uddannelsescheferne) og på operationel niveau (forslag udarbejdes af evalueringskonsulenter). Det har i praksis betydet, at perspektiver og anbefalinger fra de daglige ledere af uddannelserne og dermed de ansvarlige for anvendelsen af resultater af evalueringer og undersøgelser kan have fået for lidt opmærksomhed. Kvalitetsarbejdets eksistensberettigelse er at understøtte kvaliteten. Visionen på længere sigt er, at UCL s aftagere møder dimittender og kursister, der på deres uddannelse ikke blot undervises i professionens kvalitetsperspektiver, men også indsocialiseres i en aktiv kvalitetskultur. Det er en metakompetence oveni de faglige kompetencer. Det kan ske, når organisationens fokus på kvaliteten i opgaveløsningen fastholdes, et hensigtsmæssigt kvalitetssystem er implementeret ud i alle kroge, og kvalitetskulturen er solidt forankret hos medarbejdere og ledelse. Dimittendernes kvalitetskultur vil fremover være kendetegnet ved, at de er optaget af at skabe kvalitet i opgaveløsningen i et samspil, at de kan redegøre for deres professionelle valg, og at de tager aktivt medansvar for kvalitetssikring- og udvikling i deres professionelle praksis. Side 7/7