otat Refleksion over UCL s kvalitetsarbejde
|
|
- Søren Frandsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 otat Afdeling/enhed: Soldalen 8 Oprettelsesdato: Udarbejdet af: ulsa Journalnummer: Dokumentnavn: Ledelsesrefleksion Dokumentnummer: Refleksion over UCL s kvalitetsarbejde Notatet er et særskilt element i ansøgningen om institutionsakkreditering. Akkrediteringsinstitutionen beder således i sin vejledning UCL s topledelse om at forholde sig til, hvordan institutionens fælles kvalitetssystem fungerer, hvilke styrker, svagheder og potentialer det har, og hvilke ambitioner UCL har for systemets fortsatte udvikling. En professionshøjskole har som mission en forpligtelse til at levere professionsrettede uddannelser i tæt samarbejde med sine aftagerfelter. Eksistensberettigelsen hænger nøje sammen med et konkret nytteperspektiv. Professionshøjskolens kvalitetsperspektiv må derfor være på den ene side at levere opgaveløsninger af høj faglig kvalitet og på den anden side at have et velfungerende kvalitetssystem, der definerer og koordinerer processer til understøttelse af kvaliteten. Dette ansvar påhviler rektor, der handler gennem såvel den øvrige direktion som den daglige uddannelsesledelse. UCL s uddannelses- og aktivitetsportefølje UCL s aktiviteter fordeler sig i overblik således: Ni professionsbacheloruddannelser fordelt på uddannelserne til administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver og sygeplejerske. En lang række diplomuddannelser inden for de sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige områder. Derudover udbydes diplomuddannelsen i beskæftigelsesindsats, i familieterapi, i kriminologi, i ledelse, i offentlig forvaltning og administration, i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning og i ældrearbejde samt den fleksible diplomuddannelse. Fem akademiuddannelser fordelt på akademiuddannelse i beskæftigelse, i ungdomspædagogik, i ungdomspædagogik for produktionsskoler, og i ungdoms- og voksenundervisning samt den fleksible akademiuddannelse. Konsulent- og kursusydelser, der omfatter både skræddersyede forløb baseret på arbejdspladslæring, organisationsudvikling og strategiunderstøttelse. Derudover er der særligt på skoleområdet mangfoldige aktiviteter inden for læringsressourcer, viden og kompetencer, herunder omfattende materialesamlinger Aktiviteter inden for forskning og innovation med særligt fokus på satsningsområderne innovation og entreprenørskab; læremidler og it; mad, krop og læring; udvikling og samarbejde i sundhedspraksis; tværprofessionelt samarbejde med inklusion; velfærdsteknologi. UCL er pt. geografisk lokaliseret på følgende steder: Svendborg, Odense, Vejle og Jelling. Det er strategien at samle flere aktiviteter. Det sker i en afvejning mellem på den ene side at centrere for at Side 1/8
2 opnå maksimal synergi og på den anden side at fastholde et distribueret udbud. Når implementeringen af campusstrategien er fuldført i 2016, er UCL s aktiviteter geografisk forankret således: Odense, Niels Bohrs Allé: uddannelser til administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, socialråder og radiograf. Derudover Videreuddannelse og Praksisudvikling, Forskning og Innovation og Center for Undervisningsmidler. Satellitcampus i Svendborg med uddannelse til sygeplejerske og pædagog. Vejle, Sundhedshuset: uddannelse til socialrådgiver og sygeplejerske, videreuddannelsesafdeling og Center for Undervisningsmidler. Desuden bopæl for direktionen. Satellitcampus i Jelling med uddannelse til lærer og pædagog. Muligheder og begrænsninger i udviklingen af UCL s portefølje UCL har et næsten komplet uddannelsesrepertoire i forhold til kommuners og regioners velfærdsområder og er som sådan en stærk faktor i forhold til vores dækningsområdes kompetenceforsyning og professionsudvikling. Udviklingsmulighederne retter sig særligt mod områder, der grænser op til UCL s uddannelser, men som ikke dækkes af eksisterende professioner, herunder velfærdsydelser, der leveres af den private sektor. UCL har et stabilt optagelsesgrundlag og en tilfredsstillende studiegennemførelse og lever derigennem op til institutionens forsyningsforpligtelser. UCL har endvidere med sit stærke tværgående fokus gode muligheder for at understøtte initiativer til omstilling, der går på tværs af faggrupper og sektorgrænser. UCL har af geografiske og institutionelle grunde forholdsvis få muligheder for at udvikle nye professionsbachelor uddannelser rettet mod det private og/eller offentlige arbejdsmarked. Den bedste måde at introducere nye uddannelsesmuligheder og for at skabe faglig og uddannelsesmæssig fornyelse internt i UCL, vil derfor være at skabe nye toninger og specialiseringer ift eksisterende uddannelser. En fremgangsmåde der også synes at korrespondere med Uddannelsesministerens tilkendegivelser ultimo Kvalitetsarbejdet som understøttelse af UCL s leverance Som formuleringerne i den reviderede lov om professionshøjskoler 2013 udtrykker det, så er UCL s uddannelsesportefølje baseret på dyb integration af uddannelser, af aktiviteter, der skal udvikle professionerne, og af forskning og innovation:» 5. Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i institutionens uddannelsesudbud varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund. (Lov xx ) Side 2/8
3 Denne sammenknytning af uddannelse, forskning og innovation samt omsætning af viden danner grundlag for det kvalitetsperspektiv, som professionshøjskolen af lovgiver er forpligtet på, jf. følgende model: EVA: Videnarbejde i praksis Aftagerfeltets og samarbejdspartneres forventninger til den kvalitet, som professionshøjskolen skal levere, handler i hovedtræk om at få medarbejdere, der har fået de rette kompetencer til at kunne bestride og udvikle løsningen af opgaver i det konkrete arbejdsfelt. Dette perspektiv giver især interesse for, om grundlaget for opbygningen af kompetencer typisk en uddannelsesbekendtgørelse er gennemført på en hensigtsmæssig måde, om indholdet er tidssvarende, om vidensgrundlaget er solidt, samt om kvaliteten på alle områder viser sig i praksis. Den ultimative indikator for kvalitet er, om dimittenderne i høj grad finder beskæftigelse. Aftagernes forventning er desuden, at professionshøjskolen har de organisatoriske kompetencer til at løse opgaven, uanset om det er uddannelse, produktion af ny viden eller håndtering af større, sammenhængende leverancer af kompetence- og organisationsudvikling. Kvalitetsperspektivet i denne sammenhæng er derfor at sikre, at den faglige kvalitet er god nok hele vejen rundt. Perspektivet i UCL s kvalitetsarbejde er på den baggrund både at sikre og samtidig at udvikle kvaliteten af alle de uddannelsesfaglige aktiviteter. Samtidig ønsker UCL et integreret kvalitetsarbejde, der favner hele det uddannelsesfaglige felt. Det vil sige grund- og videreuddannelser, forskning og innovation samt kursus- og konsulentvirksomhed. UCL ansøger således om institutionsakkreditering med et fælles kvalitetssystem, som er bredere end fokus i akkrediteringsbekendtgørelsen. UCL har i sin Strategi 2020 lagt stor vægt på udviklingen af dimittendernes kompetencer, så de modsvarer tendenserne i den samfundsmæssige udvikling inden for professionsområderne. Det er derfor væsentligt for UCL, at dimittenderne ud over at erhverve de kompetencer, som uddannelsesbekendtgørelsen foreskriver, også bliver stærke til: 1. Tværprofessionelle og borgerrettede løsninger. 2. Borgerinvolvering og policyforståelse. 3. Iværksætteri og innovation. 4. Anvendelse af teknologi. Side 3/8
4 Herudover er der opstillet yderligere to mål om henholdsvis at: 5. Producere og sætte ny viden i spil i uddannelser og professionsfelter. 6. Levere værdiskabende udvikling for færdiguddannede og deres arbejdspladser. Vidensproduktionen foregår inden for rammerne af et dobbelt kvalitetsperspektiv, der er forpligtet af på den ene side internationale akademiske standarder og på den anden side professionshøjskolelovens krav om nytte og relevans. Et kvalitetsperspektiv, der er udmøntet i professionshøjskolernes fælles kvalitetsramme UC Viden, hvor alle vidensprodukter såvel skriftlige som ikke-skriftlige vurderes i forhold til syv kriterier. UCL arbejder med, at såvel uddannelsesydelser som værdiskabende udvikling for færdiguddannede og deres arbejdspladser foregår som partnerskaber. Partnerskabsaftalerne indebærer organisatorisk læring gennem systematisk samspil, så UCL s ydelser bedst muligt svarer til den kvalitet, aftagerne behøver. Desuden kan nye kompetencebehov på denne måde hurtigt indarbejdes i den løbende udvikling af uddannelser, kurser og konsulentydelser samt i forskning og innovation. UCL har herudover i sit fælles kvalitetssystem opstillet en række standarder for afdelingernes løbende kvalitetsarbejde i forhold til de uddannelsesfaglige ydelser. Standarderne består af en række krav til det lokale kvalitetsarbejde. Standarderne er baseret på idealerne for kvalitetsarbejde i bekendtgørelsen om institutionsakkreditering, og bag dem ligger ENQA s (European Association for Quality Assurance in Higher Education) idealer. Følgende standarder gælder for sikring og udvikling af den faglige kvalitet inden for alle fagområder: Vidensgrundlaget er relevant. Medarbejderne ansættes og kompetenceudvikles ud fra eksterne og interne krav til kompetenceniveau. Eksterne eksperter sikrer indhold og processer. Valg af faglige løsninger og processer evalueres. Aftagerne inddrages i vurderingen af kvalitet. Aftagerne vurderer brugbarheden af fx dimittenders kompetencer, projektrapporter og forskningsresultater. Meningsfyldt kvalitetsarbejde med anvendelsesperspektiv En forudsætning for at leve op til de eksterne forventninger er at have et meget tæt samspil med aftagere såvel i samarbejdsfora lokalt, regionalt og nationalt som gennem dybere partnerskaber, der sikrer dynamisk samspil og fælles organisatorisk læring. Hertil kommer nødvendigheden af at have medarbejdere med de rette kompetencer og at have den rette organisering til at løse opgaverne. Kvalitetsarbejdet forstået som processer, der sikrer og udvikler opgaveløsningen er en væsentlig del af organiseringen. Det er et mål, at brugere af UCL s ydelser studerende, kursister, samarbejdspartnere oplever medarbejdere, der favner kvalitetsarbejdet. Det vil sige, at de udover at løse opgaverne på de mest hensigtsmæssige måder også er optaget af, om det gik så godt, som forventet, og hvad man kan lære til næste tilsvarende opgave. Det er en udbredt antagelse såvel på professionsområder som i uddannelsessektoren, at meget evalueringsarbejde i store organisationer er spild af resurser. 1 Dårlige erfaringer med ringe anvendelse af evalueringer og stærke normer for opgaveløsningen gør kvalitetsarbejdet til noget, der blot skal overstås. I UCL s daglige praksis er der også eksempler, som passer med denne negative opfattelse af kvalitetsarbejdet. Der er sjældent modstand mod, at løsningen af en opgave på en eller anden 1. Peter Dahler- Larsens bog fra 1998 Den rituelle refleksion er et grundværk for synspunktet. Side 4/8
5 måde skal evalueres. Det er en stærk norm i organisationen. Men af og til foregår evalueringen ved at sende et spørgeskema af sted uden at analysere, om det i den konkrete situation er mest hensigtsmæssigt. Kvalitetsarbejdet bliver dermed rituelt. UCL s kvalitetsarbejde er baseret på en ambition om, at styring af kvalitetsarbejde er mulig. UCL har erfaringer med, at det er muligt at have et kvalitetssystem, som til forskel fra det rituelle, latente eller tilfældige er gennemsyret af bevidst eller åbenbar refleksion. Det forekommer, når kvalitetsarbejdet er formet med det udgangspunkt, at evalueringer og undersøgelser skal have et anvendelsesperspektiv og give mening for nogen - ikke nødvendigvis alle. Det er altså UCL s ambition at kunne opstille et koordineret system af definerede processer, som sikrer og udvikler kvaliteten, som har en konkret nytteværdi, og som giver mening for organisationens medlemmer. Perspektivet for kvalitetsarbejdet er således at understøtte kvaliteten, blandt andet gennem definerede standarder og evalueringer af, om det organisatoriske arbejde med kvalitet er godt nok.ucl s fælles kvalitetssystem indeholder blandt andet følgende standarder med henblik på sikring og udvikling af dette perspektiv: Der foreligger en lokal kvalitetspolitik. Politikken viser, hvad der lokalt forstås ved kvalitet i opgaveløsningen. Kvalitetsarbejdet er forankret hos de relevante interne interessenter. I planlægning, gennemførelse og vurdering af kvalitetsarbejdet involverer afdelingerne typisk studerende, kursister og medarbejdere Der er opstillet kvalitetsstandarder på alle uddannelsesfaglige områder. Ledelsen opstiller specifikke forventninger til målopfyldelse. Der er en systematisk tilgang til kvalitetsarbejdet. Alle områder dækkes, og der evalueres løbende ud fra en prioritering af resurser. Kvalitetsarbejdets forankring UCL s medarbejdere og ledere er generelt optaget af, at den faglige opgaveløsning foretages bedst muligt ud fra rammerne. Medarbejderne er rekrutteret som fagspecialister på deres områder og har som norm, at opgaverne løses med høj faglighed. Kvalitetsarbejdet rummer potentielt mange udfordringer. UCL undersøger på alle niveauer, om opgaverne løses så godt som forventet (sikring). Denne viden anvendes til forbedring af indsatserne (udvikling). Både ledere og medarbejdere oplever således både at være med til at vurdere indsatser og selv at få sine indsatser vurderet. Normen er, at alle i et vist omfang kan agere i sådanne krydspres eller paradokser. Men er der ikke fokus på kvalitetsarbejdet, så er der - jf. forståelsen af kvalitetsarbejde som et ritual - en tendens til, at det fungerer parallelt og uden tilknytning til fagspecialisternes daglige opgaveløsning. Ledelsens opgave er at understøtte kvalitetskulturen ved at sikre en solid forankring af kvalitetsarbejdet hos medarbejderne. UCL s vurdering af kvalitetskulturen kan belyses ud fra en forankringsstige, som viser forskellige niveauer af kvalitetskultur samt hvordan man med forskellige indsatser kan styrke kvalitetskulturen gennem øget involvering og delegering til medarbejderne. Side 5/8
6 KVALITETSKULTUR KEDETEG OG LEDELSESIDSATS Medarbejder involvering i systematisk kvalitetsarbejde Udvikler kvalitetssystemet Anvender FORAKRIGSSTIGE (Indsatser for at styrke kvalitetskulturen) TRIN 6 Systematisk involvering af studerende og aftagere i udvikling af kvalitetsarbejdet TRIN 5 Kvalitetskulturens kendetegn Organisatorisk læring Integration (Faglig kvalitetsledelse) Delegere ansvar for lokalt kvalitetsarbejde til medarbejdere opgaverelateret Oplever mening Accept Tilpasning Afvisning TRIN 4 Involvere den enkelte medarbejder så kvaliteten løbende kan undersøges og justeres TRIN 3 Beskrive og begrunde mål og processer i lokalt kvalitetsarbejde TRIN 2 Styrke professionelt teamsamarbejde TRIN 1 Fælles sprog (Kvalitetsledelse) Kvalitetsspecialister (ejer kvalitetsarbejdet) Parallelisme (Faglig kvalitet Systemkvalitet) Fagopdelt autonomi Hvis organisationsmæssigt fokus på kvalitetsarbejdet er fraværende, vil medarbejderens tilgang forventeligt ligge på et niveau mellem afvisning og tilpasning. Kvalitetskulturen vil være karakteriseret af fagopdelt autonomi. Gennem en indsats for professionelt teamsamarbejde kan opnås at kvalitetskulturen forandres mod stærkere legitimitet. Med systematisk beskrivelse og gennemførelse af mål og processer i det lokale kvalitetsarbejde kan medarbejderes accept styrkes frem mod et egentligt fælles sprog for kvalitet. Gennem at involvere den enkelte medarbejder i den løbende undersøgelse og justering af kvalitet skabes fælles mening og integration af kvalitetsarbejdet. Yderligere delegering af ansvar for kvalitetsarbejde kan gøre medarbejderne til at aktive medskabere af kvalitetsarbejde. Gennem systematisk involvering af studerende og aftagere i udviklingen af Side 6/8
7 kvalitetsarbejdet fremmes en kvalitetskultur med organisatorisk læring som løbende kan udvikle selve kvalitetssystemet på institutionsniveau. UCL rummer mange forskellige kvalitetskulturer typisk forskellige fra afdeling til afdeling eller område - farvet af deres tilhørende professionskultur. De forskellige kulturer skal forbindes og kunne virke sammen, samtidig med at de ikke mister deres kobling til de respektive professionsområder. Den lokale ledelse har en særlig mulighed for at påvirke en afdelings kvalitetskultur. UCL s fælles kvalitetssystem opstiller derfor som forventning, at den lokale ledelse implementerer indsatser, der forankrer kvalitetsarbejdet. UCL s kvalitetsarbejde på rette vej Kvalitetsarbejdet på det uddannelsesfaglige område har en særlig historik, som er baggrunden for den eksisterende forankring af kvalitetsarbejdet. Før CVU-lovgivningen i 2001 havde de mange monofaglige institutioner kun i begrænset udstrækning et særskilt kvalitetssystem. Uddannelseskvalitet blev primært håndteret gennem løst koblede kvalitetsprocesser som eksamen, censorrapporter, klageprocedurer, intern evaluering af undervisningen og lign. Institutionsakkrediteringen i betød et skærpet fokus på, at der skulle etableres et sammenhængende kvalitetsarbejde, som favnede såvel de enkelte uddannelsesområder som tværgående uddannelsesfaglige aktiviteter, for eksempel videncenterfunktion, internationalisering, strategiudformning og lignende. Sideløbende blev der foretaget nationalt tværgående evalueringer på udvalgte uddannelsesområder. Professionshøjskoleloven fra 2007 påbød, at en professionshøjskoles uddannelser skulle have et fælles kvalitetssystem. Det blev senere indskærpet, at det skulle være baseret på løbende anvendelse af kriterierne i uddannelsesakkrediteringen. Historikken betyder på den ene side, at UCL s fælles kvalitetssystem hviler solidt på gennemprøvede metoder især på det tværgående samarbejde fra På den anden side har loven om institutionsakkreditering bevirket, at kvalitetssystemet udvikles. Det er især overdragelsen til institutionen af ansvaret for den eksterne kvalitetssikring, der medfører ændringer. Grundprincipperne i de seneste fem års fælles kvalitetsarbejde er uændret, men som nye elementer indgår blandt andet eksterne, faglige paneler og intern audit. Forankring af kvalitetsarbejdet er en vedvarende udfordring på grund af de nævnte krydspres, forandringer i professionsfelterne, og at gruppen af medarbejdere og ledere løbende udskiftes. Målet er, at UCL s medarbejdere som individer og grupper befinder sig fra niveau 3 og opefter i modellen. Men vejen fra niveau 1kan være lang. Følgende eksempler er dog tegn på, at processen går den rette vej: Tegn på legitimitet. Evalueringsinstitutionens (EVA) kvalitetskriterier for akkreditering af eksisterende grunduddannelser og diplomuddannelser blev bredt betragtet som legitime. Indikatorerne indfangede netop relevante sider af kvaliteten og kvalitetsarbejdet. Tegn på fælles sprog for kvalitet. Ledelsen fra de tre professionsbacheloruddannelser, som er blevet akkrediteret inden for de seneste 2-3 år (sygeplejerskeuddannelse, læreruddannelse og pædagoguddannelse) har klart udtrykt, at processen har været lærerig. Selvevalueringen giver et rum til refleksion. Små og store evalueringer bidrager desuden løbende til justering, fx evalueringen af det fælles, tværprofessionelle modul. Tegn på Integration. Grunduddannelserne har siden 2009 samarbejdet om en fælles ramme for uddannelsernes egne kvalitetssystemer. Det har blandt andet sat fælles for- Side 7/8
8 tolkning og begrebsforståelse i spil. Uddannelsernes evalueringskonsulenter er ambassadører ind i det fælles kvalitetssystem og omvendt. Erfaringerne føres videre i en kvalitetsgruppe for hele UCL. Tegn på national tværgående legitimitet. Den nationale kvalitetsramme for professionshøjskolerne i UC Viden opstiller fælles kvalitetskriterier for produktion af ny viden. Tilgangen i dette system er systematisk indarbejdet af radiografuddannelsen i studieordningens beskrivelse af forventninger til de studerendes produkter Arbejdet med udviklingen af kvalitetssystemet og forankringen fortsætter. Konkret analyserer UCL, hvordan de personaleansvarlige uddannelseschefer kan involveres mere i udviklingen af kvalitetssystemet. Indsatserne har hidtil ligget på det strategiske niveau (direktionen og niveau 2-ledere studierektorer) og på operationelt niveau (forslag udarbejdes af evalueringskonsulenter). Det har i praksis betydet, at perspektiver og anbefalinger fra uddannelsescheferne som de daglige ledere af uddannelserne og dermed de ansvarlige for anvendelsen af resultater af evalueringer og undersøgelser kan have fået for lidt opmærksomhed. Kvalitetsarbejdets formål er at understøtte kvaliteten. Visionen på længere sigt er, at UCL s aftagere møder dimittender og kursister, der på deres uddannelse ikke blot har fået undervisning i professionens kvalitetsperspektiver, men også er blevet socialiseret ind i en aktiv kvalitetskultur. Det er en metakompetence oven i de faglige kompetencer. Det kan ske, når organisationens fokus på kvaliteten i opgaveløsningen fastholdes, når et hensigtsmæssigt kvalitetssystem er implementeret ud i alle kroge, og når kvalitetskulturen er solidt forankret hos medarbejdere og ledelse. Dimittendernes kvalitetskultur vil fremover være kendetegnet ved, at de er optaget af at skabe kvalitet i opgaveløsningen i et samspil med borgeren, at de kan redegøre for deres professionelle valg, og at de tager aktivt medansvar for kvalitetssikring og -udvikling i deres professionelle praksis. Side 8/8
Notat. Refleksion over UCL s kvalitetsarbejde
Notat Afdeling/enhed: Soldalen 8 Oprettelsesdato: 15.10.2013 Udarbejdet af: ulsa Journalnummer: 0200-41-2013 Dokumentnavn: Ledelsesreflektion Dokumentnummer: 314866 Refleksion over UCL s kvalitetsarbejde
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet
Læs mereUddannelser med mening, mennesker og muligheder
side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk
Læs mereAftagerevaluering. Aftagernes vurdering af relevansen af dimittendernes kompetencer. Januar 2016 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Aftagerevaluering Aftagernes vurdering af relevansen af dimittendernes kompetencer Januar 2016 Tværgående Uddannelsesudvikling, Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Konklusion...
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereEt institutionsperspektiv på kvalitet i praksis
Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereRekrutteringsopgave Efterår 2014
Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Camilla Skov Nielsen Michael Lindgaard Hedemann 8912- HR Valg af stilling og organisation Vi har valgt University College Lillebælt (UCL) som organisation. Stillingen vi
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. UCL s fælles kvalitetssystem
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UCL s fælles kvalitetssystem Indhold Hvorfor kvalitetsarbejde?... 2 Politik for UCL s kvalitetsarbejde... 4 Strategi for UCL s kvalitetsarbejde... 4 Tolv standarder for tilrettelæggelsen
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs merea. Behandling af uddannelsesberetninger for akademi- og diplomuddannelser i grunduddannelsernes uddannelsesudvalg
Kvalitetsgruppe den 21.3.2018 Behandling af uddannelsesberetninger i uddannelsesudvalg i 2017 har vist to procedurer, der skal implementeres i beretningsprocessen, der omhandler: a. Behandling af uddannelsesberetninger
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs merePædagoguddannelsen i Jellings relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Jellings relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereFaglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole
Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.
Læs merePædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation
Læs mere345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9
Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og
Læs mere1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse
Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn 316643.Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation
Læs mereRammer for lokal evalueringspraksis:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Karakteropgørelse. Efter- og videreuddannelser. Januar Kvalitet & Evaluering Ulrich Storgaard Andersen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Karakteropgørelse Efter- og videreuddannelser Januar 2017 Kvalitet & Evaluering Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Indledning... 3 2. Akademiuddannelse i beskæftigelse...
Læs mere1. Uddannelsesstationer
Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato Kvalitet og Evaluering 02-maj-2017 Udarbejdet af HKK Journalnummer Dokumentnavn Uddannelsesstationer Dokumentnummer 3 1. Uddannelsesstationer Med en ny forsøgsordning
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereUCN Kvalitetspolitik og -strategi
Styringsdokument UCN Kvalitetspolitik og -strategi UCN Kvalitetspolitik og -strategi 1/13 Dokumentdato: 01-04-2014 Revision: 24-08-2017 1. Indledning... 2 2. Fra kvalitetspolitik og -strategi til handling...
Læs mere1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS
Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 08-aug-2012 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn 208140.progbes teknologi i praksis.docx Dokumentnummer 1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS Programejer
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs merePROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer
PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren
Læs mereKriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.
UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse
Læs mereVelkommen til en uddannelse med mening, mennesker og muligheder
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Velkommen til en uddannelse med mening, mennesker og muligheder UNIVERSITY COLLEGE University college? Betegnelsen university college bruges verden over om videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereIntroduktion til UCL Bilag A1 til Contract regarding procurement of LMS. Indhold
Indhold Indhold... 1 1. Introduktion til UCL... 2 2. Forretningsområdet, som LMS skal understøtte... 4 Studieaktivitetsmodellen... 4 Side 1 af 5 1. Introduktion til UCL UCL er en selvejende institution,
Læs mereUCL uddanner til fremtiden
Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato Tværgående Uddannelsesudvikling 25-feb-2017 Udarbejdet af ULRM Journalnummer Dokumentnavn Fremragende uddannelse til strategi drøftelse 2018-2020 Dokumentnummer UCL
Læs mereKvalitetskonferencer. Retningslinje for afvikling af kvalitetskonferencer. Kvalitetsafdelingen. Udarbejdet
Udarbejdet 11.9.2018 Kvalitetskonferencer Retningslinje for afvikling af kvalitetskonferencer Kvalitetsafdelingen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Odense UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets
Læs mereLæreruddannelsen på Fyns relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Læreruddannelsen på Fyns relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereÅret 2010 - Indledning
EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU
Læs mereOpsamling evalueringsnetværk 13. april 2012
Opsamling evalueringsnetværk 13. april 2012 Punkt 1: Fire kvalitetsområder om kompetenceudvikling Se det vedtagne forslag i forlængelse af dette dokument. Næste skridt er beslutning i G5. Punkt 2: evaluering
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereUddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015
Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. Justeret december 2017 1. Formål Som det
Læs mereRolle- og ansvarsbeskrivelse
2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder til ressourcer, praktik og processer Læreruddannelsen i Odense og Pædagoguddannelserne i Odense og Svendborg 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager
Læs mereDELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020
DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING
Læs mereRolle- og ansvarsbeskrivelse
2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig
Læs mereHøringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Vejen mod 2020. 10 mål for rejsen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vejen mod 2020 10 mål for rejsen Vejen mod 2020 Strategi 2020 beskriver University College Lillebælts mission, vision og strategi. De danner tilsammen billedet af, hvad University
Læs mereRolle- og ansvarsbeskrivelse
2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Administrationsbacheloruddannelsen og Socialrådgiveruddannelserne i Odense og Vejle 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereAftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen
Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Karakteropgørelse. Efter- og videreuddannelser. Efterår Kvalitet & Evaluering Ulrich Storgaard Andersen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Karakteropgørelse Efter- og videreuddannelser Efterår 2017 Kvalitet & Evaluering Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Indledning... 3 2. Akademiuddannelse i Offentlig forvaltning
Læs merePressekit Fakta om UCL. Opdateret oktober 2015
Pressekit Fakta om UCL Opdateret oktober 2015 Fakta om UCL Etablering af campus i Odense Økonomi Fordele Baggrund Uddannelseskvalitet og akkreditering Akkreditering og kvalitetssystem Uddannelsernes økonomi
Læs mereGod sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab
Læs mere1. Måltal i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles kvalitetssystem
Notat Afdeling/enhed Kvalitetsafdelingen Oprettelsesdato 07-sept-2018 Udarbejdet af ULSA Journalnummer Dokumentnavn Måltal i Kvalitetssystem 2019-2020 Dokumentnummer 1. Måltal i UCL Erhvervsakademi og
Læs mereEkstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover
Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Oplæg for censorerne for ingeniøruddannelserne og diplomuddannelserne i teknik og it, 23. maj 2013 Evalueringskonsulent Martin Sørensen og chefkonsulent
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereUdbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt
Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereRadiografuddannelsens relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Radiografuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne...
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration
Uddannelsesberetning 2017 Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration Indhold Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereKoncept for fælles aftagerundersøgelse
Koncept for fælles aftagerundersøgelse Konceptet hviler på erfaringerne med UCL s aftagerundersøgelser i 2013, 2015 og konceptet for dimittendundersøgelse. Aftager- og dimittendundersøgelserne skal korrespondere
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt
Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0086/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i vurdering
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Trin mod Delstrategier
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Trin mod 2020 Delstrategier Trin mod 2020 Delstrategier Indledning University College Lillebælt (UCL) formulerede i 2012 Strategi 2020, der indeholder seks mål til at nå det
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning
Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Vicedirektør. Pædagogisk og Samfundsfaglige. Job- og kravprofil
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vicedirektør Pædagogisk og Samfundsfaglige uddannelser Job- og kravprofil Maj 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Baggrund/organisering... 3 2.1 Baggrund for notatet... 3 2.2
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole
Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-506/MA
Læs mereFysioterapeutuddannelsens relevans
UDARBEJDET DECEMBER 2017 Fysioterapeutuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereStrategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereIndsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne
Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereRapport aftagerundersøgelse 2013, Læreruddannelsen på Fyn
1 UCL, læreruddannelsen. Kvalitetsarbejde. Rapport aftagerundersøgelse 2013, LU Fyn Rapport aftagerundersøgelse 2013, Læreruddannelsen på Fyn Vedr. dimittender fra juni 2012 og 2013, årgang 2008 og 2009.
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor
Udbud af uddannelse til professionsbachelor i sportsmanagement ved Nordjyllands Erhvervsakademi Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-585/ENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereKonsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser
Læs mereForskning og innovation
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Forskning og innovation Ergoterapeutuddannelsens Uddannelsesudvalg 19. december 2012 UNIVERSITY COLLEGE Fra Udvikling og viden til forskning og innovation FFL 2013: Professionshøjskolerne
Læs mereKoncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser
Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Kolofon Dato 24. oktober 2016 Udarbejdet af Ditte Schlüntz University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej 7 4180 Sorø Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereUdbud af profilforløb i human resources ved CPH West
Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH
Læs merePlan for uddannelsesevaluering. Alle uddannelser skal evalueres i løbet af en seksårig periode. Årstal i parentes angiver seneste akkrediterings år.
Turnusplan for Evaluering af hele uddannelser Plan for uddannelsesevaluering. Alle uddannelser skal evalueres i løbet af en seksårig periode. Årstal i parentes angiver seneste akkrediterings år. År Grunduddannelser
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland
Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereEvaluering af Software Engineering & Global Business Engineering
Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave
Læs mereKvalitetsarbejdet i afdeling for Forskning og Innovation
Kvalitetsarbejdet i afdeling for Forskning og Innovation Det overordnede mål for afdeling for Forskning og Innovations (i det følgende forkortet som F&I) kvalitetsarbejde er at sikre professionel kvalitet
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy
Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0084/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse
Læs mereAbsalons koncept for uddannelsesaudits
Kvalitet, januar 2018 Absalons koncept for uddannelsesaudits Indhold Absalons koncept for uddannelsesaudits... 1 Introduktion... 2 Hovedelementer i en uddannelsesaudit... 2 Principper for uddannelsesaudits...
Læs mereINSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3
INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående
Læs mereFælles dimittendundersøgelse
Fælles dimittendundersøgelse Oplægget hviler på de UCL-dimittendundersøgelser, der ligger på ucl.dk og dimittendundersøgelser fra Metropol og UCC. Først præsenteres en grundlæggende analyse af dimittendundersøgelsen,
Læs mereUddannelsen stiller med repræsentant til den regionale arbejdsgruppe.
otat Afdeling/enhed: Soldalen 8 Oprettelsesdato: 26.08.2013 Udarbejdet af: ulsa Journalnummer: 0200-7-2013 Dokumentnavn: Kvalitetsrapport 2012 Dokumentnummer: 299091 Kvalitetsrapport for grunduddannelser
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademi Århus
Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0083/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereStatus arbejdsprogram 2015 1.1. ye læringsformer
Afdeling/enhed Tværgående uddannelsesudvikling Oprettelsesdato 03-jan-2015 Udarbejdet af ULRM Journalnummer Dokumentnavn Arbejdsprogram 2015STATUS Dokumentnummer Status arbejdsprogram 2015 1.1. ye læringsformer
Læs mereUCL på engelsk, opdateret 3. feb. 2017
Notat Afdeling/enhed: Vestre Engvej 51 C Oprettelsesdato: 17-09-2014 Udarbejdet af: dahl Journalnummer: 0300-1825-2013 Dokument: 2014 engelske godkendte e og titler Dokumentnummer: 481390 på engelsk, opdateret
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereHøringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mere