De store overgange i livet

Transkript

1 Præsentation De store overgange i livet Min baggrund Neurocenter Østerskoven PODD instruktør Hvordan forbereder man borgeren og familien? Hvordan forbereder man det kommende miljø? Hvad kan man gøre på systemniveau? Socialstyrelsen/ISAAC København oktober 2017 ASK-konsulent/Ergoterapeut Emmy Kjelmann, Neurocenter Østerskoven, Hobro Hvad er formålet med ASK? Det ultimative mål for en indsats omkring ASK må være, at personer med komplekse kommunikatonsbehov har mulighed for at leve et lykkeligt og fuldendt liv, hvor de fuldt ud kan deltage i uddannelse, beskæftigelse, familie- og samfundsliv; hvor de føler sig trygge og har adgang til den service de har brug for. Hvor de er respekteret og værdsat for dem de er; hvor de har en chance for at udvikle venskaber og intime relationer, og hvor de har mulighed for at bidrage meningsfuldt til samfundet Med ASK ønsker vi At tilrettelægge en kommunikativ og sproglig udvikling Vi leder efter redskaber og strategier, der støtter det kommunikative samspil og samtidig: Støtter sprogdannelsen og sprogudviklingen (Light & McNaughton, 2015) 1

2 Målet for tiltag med alternativ og støttende kommunikation Udvikle og øge de kommunikative færdigheder Give mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter og at kunne kommunikere om dem Det langsigtede mål for kommunikation Kommunikation, hvor man selv kan styre og bestemme (Autonom kommunikation) At kunne sige det, jeg gerne vil sige, til den jeg gerne vil sige det til, når jeg har lyst til at sige det - Og være i stand til at forstå det andre siger 5 - One is never enough! - Ikke kun High-Tech - Kommunikativ tilgængelighed At have et system man kan udtrykke sig med, og som folk omkring én forstår. Et system, der kan bidrage til, at man udvikler sig. (Tetzchner og Martinsen- 2000). At nå frem til en *udtryksmåde, som fortsat kan udvikles, holdes levende i forhold til nye dagligdags situationer, og passer til det liv, der skal leves. *Udtryksmåden er de redskaber, der sikrer, at det er personens eget ordforråd, der kan udnyttes og udbygges. 7 Kommunikativ tilgængelighed Kommunikativ tilgængelighed kræver at folk i personens sociale miljø, har forståelse for hans kommunikationsform og er villige og i stand til at støtte personens autonome kommunikation, samt give støtte i indlæringsperioden (Von Tetzchner & Grove, 2003). At oplære partnere i personens sociale netværk, til at have tilstrækkelig viden, dømmekraft og færdigheder til at være kompetente kommunikationspartnere, samt at opbygge generel samfundsmæssig kapacitet er nødvendigt for at udvikle kommunikativ tilgængelighed for personer, der anvender ASK. Kommunikativ tilgængelig afhænger af at andre udvikler vaner, som understøtter personens autonome kommunikation. 2

3 Valg af ordforråd Dækkende ordforråd. Det ordforråd der kræves for at kommunikere vigtige beskeder. Det er dybt afhængigt af personens behov og kan varierer i forskellige miljøer. Udviklende ordforråd. Det ordforråd som personen ikke kender endnu og som er medtaget i ASK systemet for at opfordre til sprogudvikling. Udviklende ordforråd skal indeholde ord fra en vifte af semantiske kategorier og skal give adgang til at udtrykke alle (alders relevante) pragmatiske funktioner. Ordforråds- og morfologiske markeringer skal også være tilgængelige for at kunne styre individets udvikling af syntaks (med tiden) for forståelig kommunikation af mere komplekse og abstrakte ideer og beskeder. (Beukelman og Mirenda (2013)) At stimulere støttet sprog Børn,unge og voksne som er i færd med at lære at bruge ASK har brug for: at se deres kommunikationssystem brugt af andre til samspil, hvor der kommunikeres naturlige budskaber i naturlige situationer at have masser af muligheder for at praktisere kommunikation af naturlige budskaber i naturlige situationer med lige den støtte der er brug for at modtage naturlig feedback med hensyn til effektiviteten af deres kommunikation - at få deres budskaber udvidet af andre, som benytter de kommunikationsformer, som de vil være i stand til at bruge, for at kunne kommunikere mere effektivt Gayle Porter Hvilke faktorer er i spil for anvendelsen af ASK? Grundkommunikation Vigtigt at bygge på personens formål og interesser i kommunikationen, og naturligvis på personens udtryksmuligheder. Grundkommunikationen er ofte den kropsbaserede, den der også rækker, når man er syg og ikke kan nå sine hjælpemidler Vigtigt at sikre kontinuitet i en persons kommunikation at vi hele tiden bygger videre på personens grundkommunikation (Birgit Kirkebæk) Viden, dømmekraft og færdigheder indenfor følgende områder: Lingvistisk (sprogforståelse, ordforråd, grammatiske færdigheder og symbolforståelse) Operationel (Betjening, kropslige forudsætninger) Social (opnå, opretholde og afslutte kontakt) Strategisk (at kunne genopbygge nedbrudt samtale) (Light 1989) 3

4 Konteksten og samspilspartnerens betydning FN-Handicap-konvention Det vil altid være af afgørende betydning for en persons muligheder for at udnytte sine kompetencer, at rammerne dvs. konteksten er optimal. Samspilspartneren har et lige så stort ansvar for kommunikationen, og dennes holdninger og tilgang er derfor meget vigtig. HUSK: Al kommunikation og al udvikling sker i relationen!! 13 Artikel 21 Ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg som defineret i konventionens artikel 2, herunder ved: a) at information til den brede offentlighed gives til personer med handicap i tilgængelige formater og ved hjælp af teknologi, der er passende for forskellige typer af handicap, inden for en rimelig tid og uden yderligere omkostninger, b) at acceptere og gøre det lettere for personer med handicap at bruge tegnsprog, punktskrift, forstørrende og alternativ kommunikation og alle andre tilgængelige kommunikationsmidler, -måder og -formater efter eget valg i samspillet med det offentlige, c) at opfordre private udbydere af tjenesteydelser til den brede offentlighed, herunder via internettet, til at levere information og ydelser i formater, der er tilgængelige og anvendelige for personer med handicap, d) at tilskynde massemedierne, herunder udbydere af information via internettet, til at gøre deres ydelser tilgængelige for personer med handicap, e) at anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog. Om miljøskift Dorte Dorte Ved overgange forstås de forskellige store miljøskift, en person oplever gennem livet. F.eks. skift fra børnehave til skole. Skift mellem forskellige skoler. Skift mellem de forskellige afsnit på samme skole. Skift fra skole til voksentilbud og skift mellem forskellige boformer, dag- /aktivitetstilbud og aflastning. Sker dagen igennem skift mellem steder Sker ved skift af personale/samtalepartner Ung kvinde med CP i svær grad Bor i bofællesskab med 5 andre unge - dagtilbud Mange forskellige redskaber til kommunikation hvert miljø sin kommunikationsform Dorte mestrede dem alle, men var ofte ude af stand til at kommunikere med andet end Ja og Nej Dårlig siddestilling Mange smerter 4

5 Dorte Dorte 3 årig specialbørnehave talemaskine hjemme lyde, mimik og øjenudpegning i omg. Naturlige tegn for Ja og NEJ Skole: talemaskine og bogstavindlæring 11 år: Døgninstitution: ikke talemaskine enkelte brugte en bliss-tavle sammen med hende. Specialskole introducerer computer kun i uv. Mange indlæggelser, operationer og fravær fra uv. Besk.tilbud: øjepegetavle bruges sammen med kontaktperson Robust computer mange tekniske problemer bruges kun sammen med lærer (2 timer om ugen) 18 år: Botilbud arbejder videre med bliss men det ønsker dagtilbuddet ikke. PODD som samlingsredskab Indhold fra alle redskaber samlet i ét PODD bog med scanningsprincipper PODD som samlingsredskab Stadig problemer Indhold fra alle redskaber samlet i ét PODD bog med scanningsprincipper alle i miljøet fik en kopi alle mødtes til gennemgang og beslutning om endeligt design færdig bog med Dorte hele tiden Bogen blev overført til computer Computer var gammel og besværlig at få i gang kun få personer, der kunne det, og kun når computeren ville stadig smerter og dårlig siddestilling svært at få folk, der ikke havde været med i udviklingen af bogen til at bruge den 5

6 Nye tider Bordtavlen startede på højskole jævnlige møder med kontaktperson indhold blev revideret bordtavle, der henviser til bogen satte gang i mere spontan kommunikation Dorte kunne selv initiere med beboere kunne bruge tavlen sammen med hende Ny kørestol Susanne Susanne Endelig efter flere år, fik Dorte ny kørestol og en meget bedre siddestilling smerterne væsentlig reduceret Fik Rolltalk på prøve kunne straks genkende opsætning og program nu med en computer og en aktiveringsmåde, der fungerer Fedt at kunne sende sms til sin mor Kvinde på 21 år med CP. Vanskelig forståelig tale, TTT og kan skrive/stave lidt. Elev på højskole Historik: Symboler og TTT blev introduceret allerede i dagplejen blev fulgt op i børnehaven, men blev ikke fulgt op i skolen. 6

7 Communicator - Sonoflex Communicator - Fik Tobii med Communicator fik bygget sit eget program fungerede rimeligt lærer var hos familien og rettede til. Ved skoleskift blev lærerne undervist i Communicator, men ønskede at arbjede med Sonoflex Susannes egen opsætning kom hen i et hjørne af den store Sonoflex opsætning. Der blev for mange ting S. skulle forholde sig til og hun gav op. Her bruger vi Avaz! Ungdomstilbud brugte Avaz til Ipad det var meget svært for S. at ramme, og svært at lære at kende S. gav op igen. S. introduceres til Predictable inden start på højskole. Her følges Predictable op udfordringen er, at det er svært at stave og dermed svært at bruge ordgenkendelse. Kommunikationsbog som supplement til Ipad Kommunikationsbog som supplement til Ipad Lille kommunikationsbog med 2 formål: Bruges, når Ipad ikke er der og bruges som forslag til ord, der ikke allerede er i hovedet. sprogudvikling Sætningsstruktur i Predictable bygges op efter samme struktur som i bogen. 7

8 Nærpersoner vælger ordforråd Historierne fortæller Skolemiljøer og bomíljøer har manglet viden om alternative kommunikationsformer. Ingen har taget det formelle ansvar Der har manglet koordinering mellem de forskellige tilbud Nye steder er startet forfra uden udgangspunkt i tidligere erfaringer. Mange fagligheder involveret (behov for behandling, hjælpemidler og kommunikation), men der mangler koordinering Hvor blev ejerskabet af? Hos borger og omgivelser/pårørende? Ikke én mund men mange munde Hvor blev sprogudviklings-strategien af? Mange forskellige systemer- Hjulpne og ikke hjulpne afhængige og uafhængige High og low-tech TTT Bliss PODD Minspeak Sono lexis Avaz Hvad kræver vi af brugeren, og deres omgivelser, når vi skifter system? - Udfordringer Udfordring, at ikke alle symboler er tilgængelige i alle programmer og på alle maskiner Forskellige symboler anvendes i forskellige miljøer og i forskellige systemer Gratis/betaling for databaser Vigtigt at skelne mellem symbolerne i sig selv og den lingvistiske kode, der er anvendt ved organiseringen af ordforråd hvad er vi optaget af? Er vi optaget af at tænke kontinuerlig sprogudvikling, eller er vi optaget af at sætte os ind i, hvad nye app s og nye systemer har af smarte faciliteter? 8

9 Lidt Noget historie historie For 25 år siden var alting lettere sådan lyder de gamle tit. Men inden for ASK var det i hvert fald mere overskueligt der var ikke så mange systemer. Der var mange der brugte Bliss men vi så også de første piktogrammer og pcs-symboler. Der var store klodsede talemaskiner og lidt efter lidt kom talemaskinerne til at blive erstattet af computer-systemer efterhånden også med avancerede betjeningssystemer. Med Ipad en indtog i 00 erne, blev meget nemmere og billigere vi oplevede en eksplosion af app s og udbuddet samlet set var nu totalt uoverskueligt. Mange gamle blissbrugere er i dag velfungerende ASK-brugere Hvorfor mon? Er bliss en strategi til sprogudvikling, der holder til miljøskift? Er det robust nok til at kunne læres af nye omgivelser? Robust nok, til at brugeren selv holder fast i det? Ejerskab til systemet hos bruger og hos omgivelser? Janni Bliss-tavle Blisstavle PODD-bog Øjestyret PC 9

10 PODD-bog kombineret med Bliss-tavle Hayla Blisstavle og PODD-bog på computer med øjestyring Strategier på Neurocenter Østerskoven Ung kvinde med CP Bliss som modersmål Har altid adgang til bliss-tavle Også når hun har sin Tobii Hun er nu stavende, og har ikke bliss på Tobii, men anvender opdelt tastatur Når hun ikke har adgang til bord eller computer, anvendes partnerstyret scannesystem. Neurocenter Østerskoven er et døgnbaseret rehabiliteringstilbud for unge og voksne med en medfødt eller erhvervet hjerneskade. Endvidere tilbydes også den 3 årige ungdomsuddannelse STU. 10

11 Hvad kan man lære? Hvem møder man på Østerskoven? - Et højt specialiseret tværfagligt team Støtte i den personlige udvikling mod voksenlivet Hjælp til at blive fortrolig med egne begrænsninger og ressourcer både de fysiske og de skjulte Bringe personen på så højt et deltagelsesniveau i eget liv som muligt. Mulighed for at udvikle boglige kompetencer Udredning af fremtidigt støttebehov både kognitivt og fysisk samt udredning af behov f.eks. i forbindelse med flytning til varigt bosted ASK omfatter: Brugeren, omgivelserne, situationen og redskaberne ASK er SOM et sprog det skal læres Kommunikation anses som nøglen til at kunne deltage i meningsfyldte aktiviteter, for at kunne få indflydelse på eget liv og, for at kunne udvikle personlighed og identitet. Sprog læres ved at bruge det, og opleve det i brug. Der er brug for et sprogmiljø for alternativ kommunikation. Det kræver gode rollemodeller, der i naturlige situationer, anvender den kommunikationsform borgeren er ved at tilegne sig uanset om det er PODD, Tegn til tale eller Bliss, og uanset om det er hightech eller lowtech 11

12 Sprogmiljø/Kommunikativt miljø Alle kan kommunikere Jørn Østvik, Dialog 2/2008 Alle borgere bliver mødt som kommunikerende personer fra den første dag på Neurocenter Østerskoven. De bliver mødt af en nysgerrighed om, hvordan der bedst muligt kan skabes kontakt, relation og dermed kommunikation. Der kan anvendes mange redskaber men tolkning af kropssprog og mimik er mindst lige så vigtig Livet skal leves i dagligdagen, og at det er i udfoldelsen af dagligdagens relationelle samvær og aktiviteter, at behovet for at kunne kommunikere er størst og hvor indsatsen skaber de bedste resultater. Vigtigt at være rollemodel men Hvordan? Understøtte egen tale ved, at anvende borgerens kommunikationsform samtidigt f.eks. Tegn til tale for nøgle ord eller PODD kommunikationsbog til at: Fortælle, hvad der skal ske Fortælle, hvad der er sket Udtrykke mening om noget Understøtte en tolkning på kropssignaler det ser ud som om der er noget galt Understøtte et valg Spørge om noget osv. 12

13 Studie kreds På Østerskoven anvender vi I høj grad PODD Pragmatisk Organiseret Dynamic Display En måde at gøre støttende symboler tilgængelige i dagligdagen Forskellige fagfolk mødes med borgeren og arbejder praktisk med hans/hendes kommunikation. Deltagelse af kommunikationsvejleder. Kombinerer viden om hverdags livet med viden om nye metoder og ny teknologi en organisering af ordforråd så man kan kommunikere HELE TIDEN Definerer og justerer mål PODD kommunikationsbøger PODD sidesæt til elektroniske systemer Tæt samarbejde med pårørende omkring opbygning af kommunikationssystem med personligt ordforråd Vigtige pointer Opbygning af sprogmiljø kultur for anvendelse af alternative kommunikationsformer. I dagligdagens naturlige situationer være rollemodeller for anvendelsen af brugerens kommunikationsform. Anvendelse af relevante faglige metoder og redskaber Dynamisk udredning vi må prøve noget og tilpasse Tværfaglig indsats - kobles til borgerens individuelle plan Tydelige målbare mål overordnede mål er at vore borgere opnår en selvstyrende kommunikation, hvor de kan sige hvad de vil, når de vil til den de vil. Ressourcer: Værksted, materialer, skabeloner, udstyr let adgang til, at afprøve og tilpasse noget. Personalemæssig prioritering Inddragelse af pårørende/nærpersoner Viden, ledelse og prioritering (VIFO 2006) 13

14 Strategi ved miljø-skift Kim Grundig beskrivelse Overlevering gensidige besøg evt. praktik Forberede kommunikations-system med nye personer, steder og aktiviteter Undervisning af nøglepersoner EFTER flytning Information til lokalt teknologi-miljø (som regel kun ved High-Tech-løsninger) Forsøge at identificere nye ansvarlige Overlevering af konkrete materialer: filer m.v. CP 20 år gammel Eget sprog: håndtegn samt flittig brug af øjenudpegning i omgivelserne Tillært passiv Fik opbygget kommunikation via øjepegebog efter PODD-principper Fra low-tech til high-tech Smart kommunikation En bedre siddestilling gav bedre mulighed for at betjene en bærbar pc med touch skærm. Samme opsætning som i bogen Kim genkendte straks organiseringen fra bogen, og kunne straks anvende den. Tegn Øjenudpegning i omgivelserne Relation + computer = Smart kommunikation Studiekreds støtter proces 14

15 Mere initiativ mere liv mere person Overflytning til Jonstrupvang - Emmys rolle Fik bevilget timer til lokalkommunikationskonsulent Besøg af ledelse og fagpersoner fra nyt bosted Indretning ny bolig overlevering: personligt, plejemæssigt og kommunikativt. Personlige manualer Tilpasning af opsætning Overleveringsmøde sammen med lokal kommunikationskonsulent Vibes Rolle - netværksmøder Kims miljøskift 2. halvdel af overleveringsmøde Kims udtryksmuligheder - videreudvikling Undervisning i Programsnedker Samtalepartner Tovholderopgave Praktiske opgaver, ansvarsfordeling Inspirator/igangsætter ejerskab nye fagfolk Holdning Nye rammer nye mennesker nye behov nye muligheder: Vi forventer, at I ser, hvor vigtigt det er at Kim kan kommunikere Vi forventer, at I skaber et støttende miljø omkring Kims kommunikation Vi giver jer rum til at skabe jeres rammer for det Vi anerkender, at I har noget nyt og værdifuldt at sparke ind i forhold til Kims kommunikation 15

16 Jonstrupvang VILKÅR FOR IMPLEMENTERING Computeren altid til Kims rådighed Opdagede at de var vigtige aktører i Kims historie Mange personaler fik input fra starten - ansvar på få, men med de andre i ryggen Adgang til kompas, beskrivelser, manualer Sparring i miljøet; prioritering, accept Stopper folk på gangen Spørger til folk der er syge Besvarer åbne spørgsmål Kommenterer samtaler Giver sin mening til kende TEKNOLOGI, KOMMUNIKATION OG SELVBESTEMMELSE KOMMUNIKATIONSCENTRET I HILLERØD OG SUS Kulturelle barrierer Strukturelle barrierer Barrierer i forhold til Ikt-kompetencer Teknologiske barrierer Viden, ledelse og prioritering MED FRA ØSTERSKOVEN Værdigrundlag - Kims kommunikation, aktive deltagelse, selv- og medbestemmelse (kulturel forudsætning) Videreformidling - Ikt implementeret, erfaring (kulturel) Forberedelsesarbejde - Kims kommunikation, Kims præmisser (kulturel, ikt-komp.) Udtryksmuligheder ift. miljøskiftet - 100% opdateret (ekstra tid) Hjælpemidlet nyt, stabilt (kulturel, ikt-komp.) Overleveringstimer søgt, bevilget (strukturel) Overlevering: Vigtig samtalepartner og rollemodel (kulturel) PÅ JONSTRUPVANG Involvering: bruger-, personale-, ledelsesniveau (strukturel) 1. Netværksmøde/kursusdag udvides (strukturel, påvirker kulturel + ikt-komp.) Daglig rutine - alle: Udstyr - opladning og tilgængelighed (kulturel) Bolig og dagbeskæftigelse - under samme tag (fælles tilgængelighed til kulturel, ikt-komp., strukturel) Tværfagligt tovholderteam kommunikation, brugerbehov, omgivelser (strukturel, påvirker kulturel) Ikt-ansvarlige (ikt-komp., teknologi) Tidsmæssig prioritering - IKT-ansvarlige tid til at nørde (strukturel, ikt-komp) Fokus på ASK til gavn for flere ASK fik mulighed for at blomstre 16

17 Emilie Ung kvinde med cerebral Parese Anvender tegn til tale samt PODD-bog Kom på NCØ fra Rosenvænget skole i Viborg, hvor hun var blevet introduceret til PODD 3 år tidligere. I starten uinteresseret, men da hun fik besøg af praktikant der var spastikker, hentede hun selv bogen. Blev i høj grad brugt til at fortælle historier. Overlevering fra Rosenvænget med videoklip og filerne til PODD-bog Startede med workshop, hvor bogen blev tilpasset med relevante navne, steder og aktiviteter + andet, der måtte være behov for. Udvikling på NCØ Anvender flere kommunikative funktioner spørger til folk, foreslår aktiviteter, spørger m.v. Formulere længere sætninger, der gør budskabet mere forståeligt. Kommunikativt miljø, der i høj grad prioriterer Emilies kommunikation respekterer hendes multimodale udtryk og er rollemodel for, hvordan hun kan udvide sit sprog fra et til to ords udtryk, til hele sætninger. Understøttelse af tegn Go talk now med personlige tegn Flytning til bosted med tilknyttet aktivitets-tilbud Udskrivningsrapport giver grundig beskrivelse af Emilie Praktikordning, hvor personale fra NCØ var med så i praksis, hvordan Emilie kunne kommunikere Besøg på NCØ fulgte Emilie og fik undervisning Udarbejdelse af ny PODD-bog med nye nøgle personer Undervisning i PODD-systemet på Bosted og aktivitescenter Team omkring Emilie (2 fra hvert sted) deltog i PODDworkshop, hvor de fik tilpasset bogen yderligere med steder, aktiviteter m.v. og fik lært værktøjsprogrammet (Boardmaker) at kende fik aftalt rammer for videreudvikling opfølgning hvem vedligeholder? Hvad virkede og hvad er udfordringen i dag? Udskrivningsstatus At Emilie havde et redskab, så hun kunne vise hvem hun var, og hvor meget hun indeholder eks. Gåtur Emilie var i praktik med NCØ person Nye nøglepersoner var en del af ordforrådet fra starten, så Emilie kunne henvise til personer og spørge til dem Forventninger blev højere har aldrig mødt Emilie uden kommunikation Emilie vil gerne hjælpe/undervise Overlevering: kursus og øvelser i PODD Mangler: Mere viden hvordan udvider man sprogligt? Hvordan er man rollemodel? Efterspørger kursus konkret kursus findes, men kunne ikke bevilges 17

18 Hvad kunne ønskes Strukturelle rammer, der understøtter overgange Ansvarsfordeling hvilken/hvilke sektorer Formulerede procedurer ifm. Miljøskift Undervisning/uddannelse/miljøskift Fra personbåret til systembåret Personlig handleplan kan understøtte indsatser Langsigtet sprogudviklingsstrategi Lægge et spor ud, som næste miljø kan arbejde videre fra Færre og mere fælles strategier/redskaber Gøre det enklere at lære systemerne at kende og finde det rette afsæt for videreudvikling Hvad kan man selv gøre? Grundig kommunikativ udredning herunder undersøge, hvad der har været afprøvet og med hvilke resultater Respekt for at ASK er borgerens mund kan han sige hvad han vil, hvor han vil, når han vil til den han vil? Tydelig tværfaglig og tværsektoriel målsætning med inddragelse af forældre/pårørende Hvordan arbejder vi med sprogudvikling i de tiltag vi gør? Danne netværk Nøgleord Kontakt Ægte implementering i 1 miljø en forudsætning for at det kan flyttes. (ejerskab hos bruger og omgivelser) Grundigt fundament skal kunne holde til en flytning Båret af borger, pårørende og nærpersoner Sprogmiljø/kommunikativt miljø skal etableres igen Strukturelle rammer der understøtter dette skal etableres igen Emmy Kjelmann ASK-konsulent/, Ergoterapeut Neurocenter Østerskoven Hobro egk@rn.dk 18