UDKAST TIL BETÆNKNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST TIL BETÆNKNING"

Transkript

1 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø UDKAST TIL BETÆNKNING om udviklingen i forbindelse med folkeskoleundervisning for alle og ligestilling mellem mænd og kvinder i AVS-landene inden for rammerne af millenniumudviklingsmålene Ordførere: María Elena Valenciano Martínez-Orozco Donald Ramotar (Guyana) Afsnit B: begrundelse PR\ doc PE APP/3752/B

2 BEGRUNDELSE "De bedste udviklingsstrategier er de strategier, der inddrager kvinder som centrale aktører. De sikrer umiddelbare fordele med hensyn til ernæring, sundhed, besparelser og geninvestering i familien, samfundet og i sidste ende hele landet. Uddannelse af piger er med andre ord en socialudviklingspolitik, der virker" Indledning: millenniumudviklingsmålene Kofi Annan Generalsekretær for De Forenede Nationer I september 2000 vedtog stats- og regeringschefer fra hele verden millenniumudviklingsmålene, som beskriver det internationale samfunds forhåbninger for det nye århundrede. I denne erklæring bekræftede stats- og regeringscheferne deres kollektive ansvar for at overholde og fastholde principperne om den menneskelige værdighed, ligebehandling og lighed på globalt plan. De anerkendte behovet for særbehandling af de mest udsatte og navnlig af børnene, som fremtiden tilhører. Det internationale samfund gik videre og oversatte de grundlæggende principper i millenniumerklæringen til otte konkrete mål med kvantitative indikatorer og måldatoer, nemlig millenniumudviklingsmålene. På kun fire år har disse otte mål, som har deres udspring i millenniumerklæringen, forandret udviklingssamarbejdet på verdensplan. Den brede internationale enighed om et sæt klare, målelige udviklingsmål med konkrete tidsfrister har afstedkommet en hidtil uset koordineret indsats ikke kun inden for FN-systemet, herunder Bretton Woods-institutionerne, men også blandt donorlandene generelt og, hvad der er vigtigere, blandt udviklingslandene selv. TABEL 1: millenniumudviklingsmålene 1. Udrydde ekstrem fattigdom og sult 2. Sikre almen grundskoleuddannelse 3. Fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke kvinders indflydelse 4. Nedbringe børnedødeligheden 5. Forbedre modersundheden 6. Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme 7. Sikre et bæredygtigt miljø 8. Udvikle et globalt partnerskab for udvikling PE APP/3752/B 2/11 PR\ doc

3 Formålet med betænkningen: millenniumudviklingsmål 2 og 3 Formålet med denne betænkning er at vurdere udviklingen i opfyldelsen af udviklingsmål 2 (sikre almen grundskoleuddannelse) og udviklingsmål 3 (fremme ligestilling mellem mænd og kvinder) i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene). De mål og indikatorer, der er fastlagt for udviklingsmål 2 og 3, er anført i tabel 2 nedenfor. TABEL 2 Millenniumudviklingsmål 2. Sikre almen grundskoleuddannelse Mål 3 Sikre, at alle børn, dvs. både piger og drenge, inden 2015 har adgang til fuld almen grundskoleuddannelse Indikatorer 6. Nettoantallet af deltagere i grundskoleuddannelse (UNESCO) 7. Andelen af de elever, der starter i 1. klasse, som når 5. klasse (UNESCO) 8. Læsefærdighed blandt de årige (UNESCO) Millenniumudviklingsmål 3. Fremme ligestilling mellem mænd og kvinder Mål 4 Fjerne uligheder mellem kønnene inden for grundskole- og ungdomsuddannelse helst inden 2005 og på alle uddannelsesniveauer inden 2015 Indikatorer 9. Antallet af piger i forhold til drenge inden for grundskole-, ungdoms- og postgymnasieuddannelser (UNESCO) 10. Antallet af kvinder med læsefærdigheder i forhold til mænd med læsefærdigheder i alderen år (UNESCO) 11. Andelen af kvinder i lønnet beskæftigelse uden for landbruget (ILO) 12. Andelen af kvindelige medlemmer af de nationale parlamenter (IPU) I betragtning af det brede spektrum af emner, der skal behandles, har vi valgt at fokusere på et centralt tema: uddannelsen af piger. For at forstå de faktorer, der ligger til hinder for opnåelsen af almen grundskoleuddannelse, er det, som vi senere forklarer, vigtigt at analysere de uligheder, der påvirker pigernes muligheder for at få adgang til uddannelsessystemet. Kønsdiskrimination er den grundlæggende diskrimination, dvs. kønsdiskrimination løber på tværs af alle andre former for diskrimination. Forskelsbehandlingen af piger skyldes i bund og grund, at de tilhører det kvindelige køn. Dertil kommer ofte andre faktorer, f.eks. at de er fattige, lider af aids, er handicappede osv. Piger udgør halvdelen af alle børn, og de lever i underkastelse og afhængighed, blot fordi de er født som piger... PR\ doc 3/11 PE APP/3752/B

4 Ud over de ovennævnte former for diskrimination bør vi også nævne de former, der opstår som følge af pigernes reproduktive og/eller sociale rolle, som bevirker, at de diskrimineres uddannelsesmæssigt på grund af tidlig graviditet eller ægteskab. Piger møder flere forhindringer end drenge med hensyn til at starte, fastholde og afslutte deres skolegang. Der er mange hindringer for dem: fattigdom, kulturelle faktorer, religion, mangel på tilgængelige og relevante skoler, diskrimination samt social og familiemæssig rolle. Målet om ligestilling mellem kønnene i grundskole- og ungdomsuddannelse, som oprindeligt skulle opfyldes inden 2005, vil ikke blive opfyldt i flertallet af udviklingslandene. En undersøgelse af hindringerne for pigernes uddannelse kan hjælpe os med at forstå, hvorfor langt den største del af landene ikke kan opfylde det første af millenniumudviklingsmålene til tiden, og kan dermed hjælpe os med at udvikle strategier, der kan bidrage til bekæmpelsen af disse hindringer og bane vejen for opfyldelsen af de øvrige millenniumudviklingsmål. Uddannelse af piger: et presserende og nødvendigt udviklingsmål Det er ingen tilfældighed, at den oprindelige frist for fjernelsen af uligheder mellem kønnene inden for grundskole- og ungdomsuddannelse var fastsat til 2005, 10 år før tidsfristerne for de øvrige millenniumudviklingsmål. Stats- og regeringscheferne fastlagde oprindeligt denne frist af forskellige årsager, men først og fremmest fordi det nu er fuldstændigt sikkert, at enhver strategi for bæredygtig udvikling nødvendigvis må omfatte fremme af pigernes uddannelsesmuligheder som et prioriteret område. Uddannelse af piger og kvinder vil bringe os tættere på at opfylde de øvrige millenniumudviklingsmål. Det er i en række rapporter 1 med stor sikkerhed fastslået, at uddannelse af piger og kvinder vil sikre umiddelbare fordele med hensyn til ernæring, sundhed, besparelser og geninvestering i familien samt på lokalt og nationalt niveau. Uddannelse giver kvinder den viden og selvtillid, de har brug for for at kunne træffe velbegrundede beslutninger om deres egen fremtid, deres økonomiske situation og familiens velstand. Det er kvinderne, der er ansvarlige for den sociale velstand i udviklingslandene, som ikke har sociale støtteordninger. Kvinder, der har modtaget undervisning, har mindre og sundere familier og bidrager til øget produktivitet og bekæmpelse af fattigdom. Deres sønner og døtre har meget større chancer for at undgå sygdomme, overleve til en alder på mere end fem år og selv modtage tilstrækkelig undervisning. Fremme og forbedring af uddannelse, først og fremmest i landbefolkningen, er en af de mest effektive metoder til bekæmpelse af sult og fejlernæring. I en nylig rapport fra FAO 2 påvises det, at mandlige og kvindelige landbrugere med fire års skolegang i gennemsnit er 8,7 % mere produktive end de landbrugere, der aldrig har gået i skole. Når flere kvinder i landområderne 1 UNESCO 2004 og 2005, FAO 2004, UNDP Human Development Report FAO-rapport "The state of food insecurity in the world 2004". PE APP/3752/B 4/11 PR\ doc

5 kan læse og skrive, falder antallet af fejlernærede. Uddannelse er også et grundlæggende element i kampen mod hiv/aids. Afhængighed og uvidenhed er hovedårsagerne til den enorme spredning af denne epidemi først og fremmest blandt de mest udsatte grupper som piger og unge kvinder. I skolen kan de få de værktøjer, de skal bruge til at beskytte sig selv, og de vil blive bevidste om, at de er udsatte, hvorfor de er udsatte, og hvordan yderligere smitte kan forebygges. Vi skal huske, at mere end 121 millioner børn aldrig har gået i skole - 65 millioner af dem er piger - og at andelen af piger i skolerne fortsætter med at falde til langt under andelen af drenge. Den blotte kendsgerning, at pigerne deltager, skaber balance i uddannelsen. Undervisning i ligestilling mellem drenge og piger forbedrer selve uddannelsessystemet. Vi skal ikke kun overveje fordelene for pigerne, men også fordelene for alle andre. Som det er påvist, er opfyldelsen af millenniumudviklingsmål 2 og 3, herunder især fremme af pigernes uddannelse, mere presserende end de andre mål og afgørende for opfyldelsen af de øvrige millenniumudviklingsmål. Målet om udryddelse af uligheder mellem kønnene i grundskoleuddannelse inden 2005 vil ikke blive opfyldt i flertallet af udviklingslandene. Vi skal alligevel fortsætte med at kæmpe for at sikre, at målet om almen grundskoleuddannelse i verden vil blive opfyldt inden Hvis det ikke lykkes, vil en ny generation af børn - først og fremmest piger - og deres kommende familier være dømt til uvidenhed, seksuel udnyttelse og sygdom og vil ikke kunne bryde den onde fattigdomscirkel. Uddannelse - og navnlig pigers uddannelse - hører sammen med sundhed og miljø ikke blandt de "luksusgoder", som et udviklingsland først kan tillade sig, når det har opnået en vis levestandard. Investering i uddannelse og især i pigers uddannelse er hele tiden nederst på listen over prioriterede områder og finansieres med det, der eventuelt er tilbage på budgettet. Vi er alle ansvarlige for, at uddannelsen af piger prioriteres højere og sættes i centrum for vores drøftelser af udviklingsstrategier. De øvrige politikker er også vigtige, men vi kan ikke fortsætte med at sætte uddannelsen af piger nederst på listen over prioriterede områder. Uddannelse af piger er en betingelse for opnåelsen af bæredygtig udvikling og ikke omvendt. Uddannelse af piger er en udviklingspolitik, der skaber resultater. Når pigerne ikke uddannes, er omkostningerne enorme. Uddannelse af drenge og piger er først og fremmest en grundlæggende menneskerettighed Uddannelse af en grundlæggende menneskerettighed for alle piger og alle drenge. Der er ingen undskyldninger. Uddannelse er ikke kun en udviklingsmæssig målsætning, som vi skal investere i på grund af de fordele, den medfører på lang og mellemlang sigt. Hver gang en dreng eller pige nægtes PR\ doc 5/11 PE APP/3752/B

6 adgang til uddannelse, krænkes det pågældende barns grundlæggende ret til uddannelse. For den pige eller dreng er vejen til personlig udvikling lukket, og adgangen til anstændig beskæftigelse er spærret. De vil blive en del af en ny generation, der er dømt til arbejdsmæssig og seksuel udnyttelse med en stigende sandsynlighed for tidlig død på grund af sygdomme som f.eks. aids. Fremskridt I rapporten fra august 2004 om gennemførelsen af FN's millenniumerklæring bekræfter Kofi Annan, FN's generalsekretær, at der er sket fremskridt, selv om det varierer fra region til region, i opfyldelsen af millenniumudviklingsmål 2 og 3, hvilket ikke gælder for alle millenniumudviklingsmål. De indsamlede data viser, at udviklingslandene kan opdeles i tre grupper med hensyn til det omfang, hvori de har gjort fremskridt i opfyldelsen af millenniumudviklingsmål 2 og 3. Den første gruppe anføres af Latinamerika og Vestindien, hvor de mål, der er fastsat for 2015, vil blive opfyldt. Nogle lande har endda opfyldt de mål, der er fastsat for i år. I den anden gruppe af lande, som anføres af Asien, er der sket fremskridt, men de kan ikke nå at opfylde målene for i år, og målene for 2015 vil først blive opfyldt i 2050, medmindre der sættes skub i udviklingen. Den sidste gruppe udgøres af landene i Afrika syd for Sahara og er den region, som er længst bagefter, og hvor der kun er sket ringe fremskridt inden for enkelte indikatorer 1. Opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene er i høj grad afhængig af alle de berørte parters indsats. Medmindre indsatsen øges, vil ulighederne mellem kønnene først forsvinde i 2035 eller 2050, og almen grunduddannelse vil først blive opnået i 2100 eller Regeringerne i udviklingslandene og de internationale donorer er ansvarlige for at vende denne udvikling. Det er et spørgsmål om politisk vilje. De nationale politikker skal ændres De positive eksempler, der er beskrevet i mange rapporter, viser, at der kan ske betydelige fremskridt hen imod etablering af almen grundskoleuddannelse, hvis der er politisk vilje til det. Lande som Benin, Eritrea, Gambia, Malawi, Mali, Rwanda, Senegal og Togo har opnået betydelige stigninger i nettodeltagelsesantallet i perioden Der er opnået positive resultater med hensyn til fjernelse af uligheden mellem kønnene i grundskoleuddannelse i Eritrea, Malawi og Sudan. Som det allerede er anført, viser indikatorerne, at der er opnået særdeles gode resultater i Latinamerika og Vestindien. Uden at disse gode resultater dermed skal forklejnes, skal man dog være opmærksom på, at de ikke afspejler hele situationen. 1 FN-rapport, august UNICEF - "The State of the World s Children" PE APP/3752/B 6/11 PR\ doc

7 Det er særdeles vanskeligt at måle ligestilling mellem kønnene med hensyn til muligheder. Lige muligheder involverer mere end simpel matematisk lighed. De nuværende indikatorer måler ikke uligheden i behandlingen af drenge og piger i skolen eller af kvinder og mænd med hensyn til adgang til universiteter, beskæftigelse eller politisk karriere, og de måler heller ikke uligheder med hensyn til løn. Verdensbanken, undersøgelsesgrupper og forskellige ngo'er har allerede påpeget dette forhold og har fremlagt konkrete forslag med henblik på at introducere nye indikatorer for millenniumudviklingsmålene eller forbedre de eksisterende indikatorer. Vi er opmærksomme på de mangler, der præger de eksisterende indikatorer, og støtter ændringer, der vil sætte os i stand til at måle fremskridtet hen imod opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene mere nøjagtigt. De lande, som har gjort fremskridt i opfyldelsen af målet om almen grundskoleuddannelse, har gennemført systematiske kampagner for indmeldelse af piger i skolerne hjulpet af internationale agenturer anført af UNICEF. Årsagen er simpel: Når antallet af elever, der kommer i grundskole, falder, er det altid pigerne, der udelukkes først. Et uddannelsessystem, der er velegnet for alle, kan bedst opnås ved at sikre, at de piger, der starter i skolen, forbliver i skolen og færdiggør deres skolegang. En skole, hvor der er plads til pigerne, passer også til drenge. Det omvendte er ikke altid tilfældet. Uddannelse er også et fælles ansvar Uddannelse er ikke kun en udviklingsmæssig målsætning og en grundlæggende rettighed. Uddannelse er også en forpligtelse og et ansvar for os alle. UNICEF har anslået de yderligere omkostninger til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene for uddannelse (almen grundskoleuddannelse inden 2015) for de internationale donorer til mellem og millioner amerikanske dollars om året 1. Det kan lyde af mange penge, men det er mindre end tre dages militærudgifter i hele verden og omtrent det beløb, amerikanske familier hvert år bruger på Barbie-dukker og -tilbehør 2. Ud af midlerne til udviklingsstøtte afsatte EU i millioner euro til uddannelse, heraf 198 millioner euro til grundlæggende uddannelse, som udgør henholdsvis 6,2 % og 2,4 % af den samlede støtte 3. Disse procentdele svarer ikke til den prioritering, som dette område fortjener, og de svarer heller ikke til Europa-Parlamentets gentagne opfordringer til at øge de samlede udgifter til grundlæggende uddannelse og sundhed til mindst 20 % af udviklingsmidlerne 4. I betænkningen om EU's rolle i forbindelse med gennemførelsen af 1 UNICEF, rapport Global Campaign for Education, april Årsberetning 2004 om EU's udviklingspolitik og bistand til tredjelande. 4 Kapitel 2103 i budgettet for PR\ doc 7/11 PE APP/3752/B

8 millenniumudviklingsmålene (MDG) prioriteres en intensivering af kampagnerne for grundskoleuddannelse, især for piger, i udviklingslandene højt. At prioritere uddannelse er dog ikke kun de internationale donorers ansvar. Der er også udviklingslandenes ansvar: Ud af de 77 AVS-lande har kun 21 medtaget uddannelse som en finansieringssektor inden for rammerne af Den Niende Europæiske Udviklingsfond (EUF). Kun 12 lande deltager i øjeblikket i det såkaldte Fast Track-initiativ, et program, som enstemmigt er blevet rost af ngo'er, modtagerlande og internationale donorer, siden det blev introduceret i Kun to AVS-lande (Burkina Faso og Nigeria) har anmodet om yderligere ressourcer til uddannelse fra ikke-tildelte EUF-midler. Uddannelse, især af piger, skal sættes øverst på listen over prioriterede områder, hvis vi vil skabe de ressourcer, der er nødvendige for udviklingen. Millenniumudviklingsmål 8 (udvikling af et globalt partnerskab for udvikling) forpligter os alle i hele verden til at flerdoble vores indsats i denne retning. Målet om 0,7 % skal ikke blot være en opfordring fra ngo'erne. Det skal ophøjes til et rigtigt mål for alle vores regeringer. Initiativer til gældssanering, især til gengæld for forbedringer i de nationale uddannelsessystemer, som det for nylig er foreslået af den spanske regering 2, skal overvejes nøje. Konklusioner Pigers ret til uddannelse har været anerkendt i årtier som en grundlæggende menneskeret og en nødvendighed for udvikling. En af nøglerne til at bryde den onde cirkel af fattigdom og afhængighed er at uddanne piger og kvinder, bl.a. fordi de spiller hovedrollen i opretholdelsen af familierne og samfundene. Kvinders fremskridt skaber større socialt og økonomisk fremskridt i udviklingslandene og øget velstand for deres indbyggere. Resultaterne inden for millenniumudviklingsmål 2 og 3 vil have en dominoeffekt, både positivt og negativt, på opfyldelsen af de andre mål, og opfyldelsen af disse to mål er på ingen måde sikret. Det er nødvendigt, at de nationale regeringer og donorer forpligter sig til at prioritere pigerne højt, når det gælder adgang til uddannelsessystemer, og til at give dem muligheder for personlig udvikling og udnyttelse af deres evner. Gennem ændringer af mange nationale politikker og selvfølgelig med øgede ressourcer skal vi bekæmpe den uretfærdige tendens til at betragte piger og kvinder som andenklassesborgere og bryde den fatale cyklus af ulighed, underkastelse og mangel på forventninger, som rammer millioner af piger i hele verden. 1 SEK(2004) Det iberoamerikanske topmøde, 19. og 20. november PE APP/3752/B 8/11 PR\ doc

9 BILAG I I anbefalingerne fra Jomtien- og Dakar-konferencerne understreges vigtigheden af at fastlægge en konkret definition af grundlæggende uddannelse med henblik på at komme ud over overrestriktive eller overtekniske definitioner (jf. OECD/C) og etablere en bredere definition, der kan anvendes af alle regioner og uddannelsessystemer. Det vil derfor være relevant her at opsummere disse konferencers definitioner af grundlæggende uddannelse og de definitioner, OECD/C har opstillet for de øvrige kategorier og undersektorer. Der er også anført den definition, som EU og Verdensbanken lancerede i 2002 (Fast Track-initiativ). Grundlæggende uddannelse: Dette begreb skal omdefineres i forhold til "teknisk", "specialiseret", "højere", "videregående" og "livslang". Uddannelse, der betragtes som "grundlæggende", omfatter formel grundskoleuddannelse og hele den række af færdigheder, viden, holdninger, værdier og motivation, der er nødvendig, hvis enkeltpersoner skal kunne læse og skrive ordentligt og opnå det nødvendige grundlag for at indgå i en livslang læringsproces. Grundlæggende uddannelse kan opnås via både formelle og uformelle midler og institutioner. Varigheden og arten af det uddannelsesprogram, der defineres som "grundlæggende", varierer fra land til land: fra et minimum på 3-4 års grundskole til ni års grundskole eller endda fuldførelse af ungdomsuddannelse. Førskoleuddannelse: Denne term omfatter et struktureret sæt af aktiviteter, der finder sted i en formel institution eller som en del af et uformelt program for børn. Disse aktiviteter tilbydes generelt børn fra treårsalderen og omfatter organiserede undervisningsaktiviteter, som kun udgør en del af det samlede program. Grundskoleuddannelse: Denne term omfatter uddannelsesprogrammer, som generelt er udformet med henblik på at give børnene et solidt grundlag med hensyn til læsning, skrivning og matematik samt forståelse af andre fag. I de fleste lande består dette niveau af ca. seks års formel fuldtidsskolegang. Ungdomsuddannelse: undervisning på overbygningstrinnet Erhvervsuddannelse: Erhvervsuddannelse har til formål at forberede unge og voksne på arbejdslivet og sikre, at de kan forsørge sig selv. Det vil sige grundlæggende og teknisk erhvervsuddannelse på overbygningstrinnet, vedvarende uddannelse og lærlingeuddannelse. Højere uddannelse: Denne term omfatter programmer på universitetsniveau, der fører til en afsluttende eksamen, herunder polytekniske skoler og institutter. Termen omfatter også stipendier til studerende. Fast Track-initiativ (uddannelse til alle) Fast Track-initiativet er en aftale om uddannelse i udviklingslandene, der er baseret på donorers støtte til lande, der ønsker at prioritere grundlæggende uddannelse og udvikle politikker til forbedring af kvaliteten og effektiviteten af deres grundskolesystemer. Som et PR\ doc 9/11 PE APP/3752/B

10 supplement hertil udveksler donorerne både ressourcer og ekspertise for at forbedre koordineringen mellem dem med det formål at forstærke virkningen i udviklingslandene. I øjeblikket deltager 12 lande i dette initiativ: Burkina Faso, Gambia, Ghana, Guinea, Guyana, Honduras, Mauretanien, Mozambique, Nicaragua, Niger, Yemen og Vietnam. Etiopien er ved at slutte sig til dem. Hensigten med initiativet er at udmønte den idé om "pagter", der blev undfanget på Monterrey-konferencen, i praksis. PE APP/3752/B 10/11 PR\ doc

11 BILAG II PR\ doc 11/11 PE APP/3752/B

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Euro-Latin American Parliamentary Assembly Assemblée Parlementaire Euro-Latino Américaine Asamblea Parlamentaria Euro-Latinoamericana Assembleia Parlamentar Euro-Latino-Americana DEN EURO-LATINAMERIKANSKE

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2012/2046(INI) 4.5.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om kvinders arbejdsvilkår i servicesektoren (2012/2046(INI)) Udvalget om Kvinders

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI))

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI)) P7_TA-PROV(2011)0330 Kvinder og virksomhedsledelse Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI)) Europa-Parlamentet, - der henviser til den fjerde internationale

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015. samtaler Afghanistan 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Albanien 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80 2,00 48,00 Algeriet 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Andorra 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015. Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Andorra 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 100,00 Angola

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage.

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage. Vidste du VIDSTE DU Når eleverne arbejder med Agent Footprint, vil de møde et antal popups, som vi har kaldt Vidste du Nedenstående er en samlet oversigt over alle de udsagn, som eleverne møder i denne

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument Mødedokument RETTELSE DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES MED DE ÆNDRINGER, SOM FORMANDEN VIL FORESLÅ VED BEGYNDELSEN AF MØDET ONSDAG DEN 31. MAJ 2006 30/05/06 PE DA DA Forklaring af procedurerne

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Emmaus Express nr. 29 marts 2015

Emmaus Express nr. 29 marts 2015 Emmaus Express nr. 29 marts 2015 - oversat fra engelsk til dansk af Émilie Motte - fodnoter af Jørgen Olsen. Side 1 Rettigheder for alle. Måden hvorpå Emmaus-grupper i fællesskab sætter gang i bevægelsens

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Budgetudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0153(COD) 12.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere