UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø UDKAST TIL BETÆNKNING om udviklingen i forbindelse med folkeskoleundervisning for alle og ligestilling mellem mænd og kvinder i AVS-landene inden for rammerne af millenniumudviklingsmålene Ordførere: María Elena Valenciano Martínez-Orozco Donald Ramotar (Guyana) Afsnit B: begrundelse PR\ doc PE APP/3752/B

2 BEGRUNDELSE "De bedste udviklingsstrategier er de strategier, der inddrager kvinder som centrale aktører. De sikrer umiddelbare fordele med hensyn til ernæring, sundhed, besparelser og geninvestering i familien, samfundet og i sidste ende hele landet. Uddannelse af piger er med andre ord en socialudviklingspolitik, der virker" Indledning: millenniumudviklingsmålene Kofi Annan Generalsekretær for De Forenede Nationer I september 2000 vedtog stats- og regeringschefer fra hele verden millenniumudviklingsmålene, som beskriver det internationale samfunds forhåbninger for det nye århundrede. I denne erklæring bekræftede stats- og regeringscheferne deres kollektive ansvar for at overholde og fastholde principperne om den menneskelige værdighed, ligebehandling og lighed på globalt plan. De anerkendte behovet for særbehandling af de mest udsatte og navnlig af børnene, som fremtiden tilhører. Det internationale samfund gik videre og oversatte de grundlæggende principper i millenniumerklæringen til otte konkrete mål med kvantitative indikatorer og måldatoer, nemlig millenniumudviklingsmålene. På kun fire år har disse otte mål, som har deres udspring i millenniumerklæringen, forandret udviklingssamarbejdet på verdensplan. Den brede internationale enighed om et sæt klare, målelige udviklingsmål med konkrete tidsfrister har afstedkommet en hidtil uset koordineret indsats ikke kun inden for FN-systemet, herunder Bretton Woods-institutionerne, men også blandt donorlandene generelt og, hvad der er vigtigere, blandt udviklingslandene selv. TABEL 1: millenniumudviklingsmålene 1. Udrydde ekstrem fattigdom og sult 2. Sikre almen grundskoleuddannelse 3. Fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke kvinders indflydelse 4. Nedbringe børnedødeligheden 5. Forbedre modersundheden 6. Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme 7. Sikre et bæredygtigt miljø 8. Udvikle et globalt partnerskab for udvikling PE APP/3752/B 2/11 PR\ doc

3 Formålet med betænkningen: millenniumudviklingsmål 2 og 3 Formålet med denne betænkning er at vurdere udviklingen i opfyldelsen af udviklingsmål 2 (sikre almen grundskoleuddannelse) og udviklingsmål 3 (fremme ligestilling mellem mænd og kvinder) i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene). De mål og indikatorer, der er fastlagt for udviklingsmål 2 og 3, er anført i tabel 2 nedenfor. TABEL 2 Millenniumudviklingsmål 2. Sikre almen grundskoleuddannelse Mål 3 Sikre, at alle børn, dvs. både piger og drenge, inden 2015 har adgang til fuld almen grundskoleuddannelse Indikatorer 6. Nettoantallet af deltagere i grundskoleuddannelse (UNESCO) 7. Andelen af de elever, der starter i 1. klasse, som når 5. klasse (UNESCO) 8. Læsefærdighed blandt de årige (UNESCO) Millenniumudviklingsmål 3. Fremme ligestilling mellem mænd og kvinder Mål 4 Fjerne uligheder mellem kønnene inden for grundskole- og ungdomsuddannelse helst inden 2005 og på alle uddannelsesniveauer inden 2015 Indikatorer 9. Antallet af piger i forhold til drenge inden for grundskole-, ungdoms- og postgymnasieuddannelser (UNESCO) 10. Antallet af kvinder med læsefærdigheder i forhold til mænd med læsefærdigheder i alderen år (UNESCO) 11. Andelen af kvinder i lønnet beskæftigelse uden for landbruget (ILO) 12. Andelen af kvindelige medlemmer af de nationale parlamenter (IPU) I betragtning af det brede spektrum af emner, der skal behandles, har vi valgt at fokusere på et centralt tema: uddannelsen af piger. For at forstå de faktorer, der ligger til hinder for opnåelsen af almen grundskoleuddannelse, er det, som vi senere forklarer, vigtigt at analysere de uligheder, der påvirker pigernes muligheder for at få adgang til uddannelsessystemet. Kønsdiskrimination er den grundlæggende diskrimination, dvs. kønsdiskrimination løber på tværs af alle andre former for diskrimination. Forskelsbehandlingen af piger skyldes i bund og grund, at de tilhører det kvindelige køn. Dertil kommer ofte andre faktorer, f.eks. at de er fattige, lider af aids, er handicappede osv. Piger udgør halvdelen af alle børn, og de lever i underkastelse og afhængighed, blot fordi de er født som piger... PR\ doc 3/11 PE APP/3752/B

4 Ud over de ovennævnte former for diskrimination bør vi også nævne de former, der opstår som følge af pigernes reproduktive og/eller sociale rolle, som bevirker, at de diskrimineres uddannelsesmæssigt på grund af tidlig graviditet eller ægteskab. Piger møder flere forhindringer end drenge med hensyn til at starte, fastholde og afslutte deres skolegang. Der er mange hindringer for dem: fattigdom, kulturelle faktorer, religion, mangel på tilgængelige og relevante skoler, diskrimination samt social og familiemæssig rolle. Målet om ligestilling mellem kønnene i grundskole- og ungdomsuddannelse, som oprindeligt skulle opfyldes inden 2005, vil ikke blive opfyldt i flertallet af udviklingslandene. En undersøgelse af hindringerne for pigernes uddannelse kan hjælpe os med at forstå, hvorfor langt den største del af landene ikke kan opfylde det første af millenniumudviklingsmålene til tiden, og kan dermed hjælpe os med at udvikle strategier, der kan bidrage til bekæmpelsen af disse hindringer og bane vejen for opfyldelsen af de øvrige millenniumudviklingsmål. Uddannelse af piger: et presserende og nødvendigt udviklingsmål Det er ingen tilfældighed, at den oprindelige frist for fjernelsen af uligheder mellem kønnene inden for grundskole- og ungdomsuddannelse var fastsat til 2005, 10 år før tidsfristerne for de øvrige millenniumudviklingsmål. Stats- og regeringscheferne fastlagde oprindeligt denne frist af forskellige årsager, men først og fremmest fordi det nu er fuldstændigt sikkert, at enhver strategi for bæredygtig udvikling nødvendigvis må omfatte fremme af pigernes uddannelsesmuligheder som et prioriteret område. Uddannelse af piger og kvinder vil bringe os tættere på at opfylde de øvrige millenniumudviklingsmål. Det er i en række rapporter 1 med stor sikkerhed fastslået, at uddannelse af piger og kvinder vil sikre umiddelbare fordele med hensyn til ernæring, sundhed, besparelser og geninvestering i familien samt på lokalt og nationalt niveau. Uddannelse giver kvinder den viden og selvtillid, de har brug for for at kunne træffe velbegrundede beslutninger om deres egen fremtid, deres økonomiske situation og familiens velstand. Det er kvinderne, der er ansvarlige for den sociale velstand i udviklingslandene, som ikke har sociale støtteordninger. Kvinder, der har modtaget undervisning, har mindre og sundere familier og bidrager til øget produktivitet og bekæmpelse af fattigdom. Deres sønner og døtre har meget større chancer for at undgå sygdomme, overleve til en alder på mere end fem år og selv modtage tilstrækkelig undervisning. Fremme og forbedring af uddannelse, først og fremmest i landbefolkningen, er en af de mest effektive metoder til bekæmpelse af sult og fejlernæring. I en nylig rapport fra FAO 2 påvises det, at mandlige og kvindelige landbrugere med fire års skolegang i gennemsnit er 8,7 % mere produktive end de landbrugere, der aldrig har gået i skole. Når flere kvinder i landområderne 1 UNESCO 2004 og 2005, FAO 2004, UNDP Human Development Report FAO-rapport "The state of food insecurity in the world 2004". PE APP/3752/B 4/11 PR\ doc

5 kan læse og skrive, falder antallet af fejlernærede. Uddannelse er også et grundlæggende element i kampen mod hiv/aids. Afhængighed og uvidenhed er hovedårsagerne til den enorme spredning af denne epidemi først og fremmest blandt de mest udsatte grupper som piger og unge kvinder. I skolen kan de få de værktøjer, de skal bruge til at beskytte sig selv, og de vil blive bevidste om, at de er udsatte, hvorfor de er udsatte, og hvordan yderligere smitte kan forebygges. Vi skal huske, at mere end 121 millioner børn aldrig har gået i skole - 65 millioner af dem er piger - og at andelen af piger i skolerne fortsætter med at falde til langt under andelen af drenge. Den blotte kendsgerning, at pigerne deltager, skaber balance i uddannelsen. Undervisning i ligestilling mellem drenge og piger forbedrer selve uddannelsessystemet. Vi skal ikke kun overveje fordelene for pigerne, men også fordelene for alle andre. Som det er påvist, er opfyldelsen af millenniumudviklingsmål 2 og 3, herunder især fremme af pigernes uddannelse, mere presserende end de andre mål og afgørende for opfyldelsen af de øvrige millenniumudviklingsmål. Målet om udryddelse af uligheder mellem kønnene i grundskoleuddannelse inden 2005 vil ikke blive opfyldt i flertallet af udviklingslandene. Vi skal alligevel fortsætte med at kæmpe for at sikre, at målet om almen grundskoleuddannelse i verden vil blive opfyldt inden Hvis det ikke lykkes, vil en ny generation af børn - først og fremmest piger - og deres kommende familier være dømt til uvidenhed, seksuel udnyttelse og sygdom og vil ikke kunne bryde den onde fattigdomscirkel. Uddannelse - og navnlig pigers uddannelse - hører sammen med sundhed og miljø ikke blandt de "luksusgoder", som et udviklingsland først kan tillade sig, når det har opnået en vis levestandard. Investering i uddannelse og især i pigers uddannelse er hele tiden nederst på listen over prioriterede områder og finansieres med det, der eventuelt er tilbage på budgettet. Vi er alle ansvarlige for, at uddannelsen af piger prioriteres højere og sættes i centrum for vores drøftelser af udviklingsstrategier. De øvrige politikker er også vigtige, men vi kan ikke fortsætte med at sætte uddannelsen af piger nederst på listen over prioriterede områder. Uddannelse af piger er en betingelse for opnåelsen af bæredygtig udvikling og ikke omvendt. Uddannelse af piger er en udviklingspolitik, der skaber resultater. Når pigerne ikke uddannes, er omkostningerne enorme. Uddannelse af drenge og piger er først og fremmest en grundlæggende menneskerettighed Uddannelse af en grundlæggende menneskerettighed for alle piger og alle drenge. Der er ingen undskyldninger. Uddannelse er ikke kun en udviklingsmæssig målsætning, som vi skal investere i på grund af de fordele, den medfører på lang og mellemlang sigt. Hver gang en dreng eller pige nægtes PR\ doc 5/11 PE APP/3752/B

6 adgang til uddannelse, krænkes det pågældende barns grundlæggende ret til uddannelse. For den pige eller dreng er vejen til personlig udvikling lukket, og adgangen til anstændig beskæftigelse er spærret. De vil blive en del af en ny generation, der er dømt til arbejdsmæssig og seksuel udnyttelse med en stigende sandsynlighed for tidlig død på grund af sygdomme som f.eks. aids. Fremskridt I rapporten fra august 2004 om gennemførelsen af FN's millenniumerklæring bekræfter Kofi Annan, FN's generalsekretær, at der er sket fremskridt, selv om det varierer fra region til region, i opfyldelsen af millenniumudviklingsmål 2 og 3, hvilket ikke gælder for alle millenniumudviklingsmål. De indsamlede data viser, at udviklingslandene kan opdeles i tre grupper med hensyn til det omfang, hvori de har gjort fremskridt i opfyldelsen af millenniumudviklingsmål 2 og 3. Den første gruppe anføres af Latinamerika og Vestindien, hvor de mål, der er fastsat for 2015, vil blive opfyldt. Nogle lande har endda opfyldt de mål, der er fastsat for i år. I den anden gruppe af lande, som anføres af Asien, er der sket fremskridt, men de kan ikke nå at opfylde målene for i år, og målene for 2015 vil først blive opfyldt i 2050, medmindre der sættes skub i udviklingen. Den sidste gruppe udgøres af landene i Afrika syd for Sahara og er den region, som er længst bagefter, og hvor der kun er sket ringe fremskridt inden for enkelte indikatorer 1. Opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene er i høj grad afhængig af alle de berørte parters indsats. Medmindre indsatsen øges, vil ulighederne mellem kønnene først forsvinde i 2035 eller 2050, og almen grunduddannelse vil først blive opnået i 2100 eller Regeringerne i udviklingslandene og de internationale donorer er ansvarlige for at vende denne udvikling. Det er et spørgsmål om politisk vilje. De nationale politikker skal ændres De positive eksempler, der er beskrevet i mange rapporter, viser, at der kan ske betydelige fremskridt hen imod etablering af almen grundskoleuddannelse, hvis der er politisk vilje til det. Lande som Benin, Eritrea, Gambia, Malawi, Mali, Rwanda, Senegal og Togo har opnået betydelige stigninger i nettodeltagelsesantallet i perioden Der er opnået positive resultater med hensyn til fjernelse af uligheden mellem kønnene i grundskoleuddannelse i Eritrea, Malawi og Sudan. Som det allerede er anført, viser indikatorerne, at der er opnået særdeles gode resultater i Latinamerika og Vestindien. Uden at disse gode resultater dermed skal forklejnes, skal man dog være opmærksom på, at de ikke afspejler hele situationen. 1 FN-rapport, august UNICEF - "The State of the World s Children" PE APP/3752/B 6/11 PR\ doc

7 Det er særdeles vanskeligt at måle ligestilling mellem kønnene med hensyn til muligheder. Lige muligheder involverer mere end simpel matematisk lighed. De nuværende indikatorer måler ikke uligheden i behandlingen af drenge og piger i skolen eller af kvinder og mænd med hensyn til adgang til universiteter, beskæftigelse eller politisk karriere, og de måler heller ikke uligheder med hensyn til løn. Verdensbanken, undersøgelsesgrupper og forskellige ngo'er har allerede påpeget dette forhold og har fremlagt konkrete forslag med henblik på at introducere nye indikatorer for millenniumudviklingsmålene eller forbedre de eksisterende indikatorer. Vi er opmærksomme på de mangler, der præger de eksisterende indikatorer, og støtter ændringer, der vil sætte os i stand til at måle fremskridtet hen imod opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene mere nøjagtigt. De lande, som har gjort fremskridt i opfyldelsen af målet om almen grundskoleuddannelse, har gennemført systematiske kampagner for indmeldelse af piger i skolerne hjulpet af internationale agenturer anført af UNICEF. Årsagen er simpel: Når antallet af elever, der kommer i grundskole, falder, er det altid pigerne, der udelukkes først. Et uddannelsessystem, der er velegnet for alle, kan bedst opnås ved at sikre, at de piger, der starter i skolen, forbliver i skolen og færdiggør deres skolegang. En skole, hvor der er plads til pigerne, passer også til drenge. Det omvendte er ikke altid tilfældet. Uddannelse er også et fælles ansvar Uddannelse er ikke kun en udviklingsmæssig målsætning og en grundlæggende rettighed. Uddannelse er også en forpligtelse og et ansvar for os alle. UNICEF har anslået de yderligere omkostninger til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene for uddannelse (almen grundskoleuddannelse inden 2015) for de internationale donorer til mellem og millioner amerikanske dollars om året 1. Det kan lyde af mange penge, men det er mindre end tre dages militærudgifter i hele verden og omtrent det beløb, amerikanske familier hvert år bruger på Barbie-dukker og -tilbehør 2. Ud af midlerne til udviklingsstøtte afsatte EU i millioner euro til uddannelse, heraf 198 millioner euro til grundlæggende uddannelse, som udgør henholdsvis 6,2 % og 2,4 % af den samlede støtte 3. Disse procentdele svarer ikke til den prioritering, som dette område fortjener, og de svarer heller ikke til Europa-Parlamentets gentagne opfordringer til at øge de samlede udgifter til grundlæggende uddannelse og sundhed til mindst 20 % af udviklingsmidlerne 4. I betænkningen om EU's rolle i forbindelse med gennemførelsen af 1 UNICEF, rapport Global Campaign for Education, april Årsberetning 2004 om EU's udviklingspolitik og bistand til tredjelande. 4 Kapitel 2103 i budgettet for PR\ doc 7/11 PE APP/3752/B

8 millenniumudviklingsmålene (MDG) prioriteres en intensivering af kampagnerne for grundskoleuddannelse, især for piger, i udviklingslandene højt. At prioritere uddannelse er dog ikke kun de internationale donorers ansvar. Der er også udviklingslandenes ansvar: Ud af de 77 AVS-lande har kun 21 medtaget uddannelse som en finansieringssektor inden for rammerne af Den Niende Europæiske Udviklingsfond (EUF). Kun 12 lande deltager i øjeblikket i det såkaldte Fast Track-initiativ, et program, som enstemmigt er blevet rost af ngo'er, modtagerlande og internationale donorer, siden det blev introduceret i Kun to AVS-lande (Burkina Faso og Nigeria) har anmodet om yderligere ressourcer til uddannelse fra ikke-tildelte EUF-midler. Uddannelse, især af piger, skal sættes øverst på listen over prioriterede områder, hvis vi vil skabe de ressourcer, der er nødvendige for udviklingen. Millenniumudviklingsmål 8 (udvikling af et globalt partnerskab for udvikling) forpligter os alle i hele verden til at flerdoble vores indsats i denne retning. Målet om 0,7 % skal ikke blot være en opfordring fra ngo'erne. Det skal ophøjes til et rigtigt mål for alle vores regeringer. Initiativer til gældssanering, især til gengæld for forbedringer i de nationale uddannelsessystemer, som det for nylig er foreslået af den spanske regering 2, skal overvejes nøje. Konklusioner Pigers ret til uddannelse har været anerkendt i årtier som en grundlæggende menneskeret og en nødvendighed for udvikling. En af nøglerne til at bryde den onde cirkel af fattigdom og afhængighed er at uddanne piger og kvinder, bl.a. fordi de spiller hovedrollen i opretholdelsen af familierne og samfundene. Kvinders fremskridt skaber større socialt og økonomisk fremskridt i udviklingslandene og øget velstand for deres indbyggere. Resultaterne inden for millenniumudviklingsmål 2 og 3 vil have en dominoeffekt, både positivt og negativt, på opfyldelsen af de andre mål, og opfyldelsen af disse to mål er på ingen måde sikret. Det er nødvendigt, at de nationale regeringer og donorer forpligter sig til at prioritere pigerne højt, når det gælder adgang til uddannelsessystemer, og til at give dem muligheder for personlig udvikling og udnyttelse af deres evner. Gennem ændringer af mange nationale politikker og selvfølgelig med øgede ressourcer skal vi bekæmpe den uretfærdige tendens til at betragte piger og kvinder som andenklassesborgere og bryde den fatale cyklus af ulighed, underkastelse og mangel på forventninger, som rammer millioner af piger i hele verden. 1 SEK(2004) Det iberoamerikanske topmøde, 19. og 20. november PE APP/3752/B 8/11 PR\ doc

9 BILAG I I anbefalingerne fra Jomtien- og Dakar-konferencerne understreges vigtigheden af at fastlægge en konkret definition af grundlæggende uddannelse med henblik på at komme ud over overrestriktive eller overtekniske definitioner (jf. OECD/C) og etablere en bredere definition, der kan anvendes af alle regioner og uddannelsessystemer. Det vil derfor være relevant her at opsummere disse konferencers definitioner af grundlæggende uddannelse og de definitioner, OECD/C har opstillet for de øvrige kategorier og undersektorer. Der er også anført den definition, som EU og Verdensbanken lancerede i 2002 (Fast Track-initiativ). Grundlæggende uddannelse: Dette begreb skal omdefineres i forhold til "teknisk", "specialiseret", "højere", "videregående" og "livslang". Uddannelse, der betragtes som "grundlæggende", omfatter formel grundskoleuddannelse og hele den række af færdigheder, viden, holdninger, værdier og motivation, der er nødvendig, hvis enkeltpersoner skal kunne læse og skrive ordentligt og opnå det nødvendige grundlag for at indgå i en livslang læringsproces. Grundlæggende uddannelse kan opnås via både formelle og uformelle midler og institutioner. Varigheden og arten af det uddannelsesprogram, der defineres som "grundlæggende", varierer fra land til land: fra et minimum på 3-4 års grundskole til ni års grundskole eller endda fuldførelse af ungdomsuddannelse. Førskoleuddannelse: Denne term omfatter et struktureret sæt af aktiviteter, der finder sted i en formel institution eller som en del af et uformelt program for børn. Disse aktiviteter tilbydes generelt børn fra treårsalderen og omfatter organiserede undervisningsaktiviteter, som kun udgør en del af det samlede program. Grundskoleuddannelse: Denne term omfatter uddannelsesprogrammer, som generelt er udformet med henblik på at give børnene et solidt grundlag med hensyn til læsning, skrivning og matematik samt forståelse af andre fag. I de fleste lande består dette niveau af ca. seks års formel fuldtidsskolegang. Ungdomsuddannelse: undervisning på overbygningstrinnet Erhvervsuddannelse: Erhvervsuddannelse har til formål at forberede unge og voksne på arbejdslivet og sikre, at de kan forsørge sig selv. Det vil sige grundlæggende og teknisk erhvervsuddannelse på overbygningstrinnet, vedvarende uddannelse og lærlingeuddannelse. Højere uddannelse: Denne term omfatter programmer på universitetsniveau, der fører til en afsluttende eksamen, herunder polytekniske skoler og institutter. Termen omfatter også stipendier til studerende. Fast Track-initiativ (uddannelse til alle) Fast Track-initiativet er en aftale om uddannelse i udviklingslandene, der er baseret på donorers støtte til lande, der ønsker at prioritere grundlæggende uddannelse og udvikle politikker til forbedring af kvaliteten og effektiviteten af deres grundskolesystemer. Som et PR\ doc 9/11 PE APP/3752/B

10 supplement hertil udveksler donorerne både ressourcer og ekspertise for at forbedre koordineringen mellem dem med det formål at forstærke virkningen i udviklingslandene. I øjeblikket deltager 12 lande i dette initiativ: Burkina Faso, Gambia, Ghana, Guinea, Guyana, Honduras, Mauretanien, Mozambique, Nicaragua, Niger, Yemen og Vietnam. Etiopien er ved at slutte sig til dem. Hensigten med initiativet er at udmønte den idé om "pagter", der blev undfanget på Monterrey-konferencen, i praksis. PE APP/3752/B 10/11 PR\ doc

11 BILAG II PR\ doc 11/11 PE APP/3752/B