Evaluering af Fremskudt Socialrådgiver

Transkript

1 +. Evaluering af Fremskudt Socialrådgiver Primo 2018

2 Indhold Konklusion... 3 Baggrund... 4 Metoder og datakilder... 5 Fakta om fremskudt socialrådgiver... 6 Resultater og effekter a. Tidlig og forebyggende indsats b. Kvalificering af samarbejdet med familierne c. Kortere vej fra bekymring til handling d. Samarbejdet mellem dagtilbud/skole og Familieafdeling e. Aflastning af andre faggrupper E v a l u e r i n g a f f r e m s k u d t s o c i a l r å d g i v e r Side 2

3 Konklusion Evalueringen viser samlet set, at ordningen lever op til formålene om at yde en tidlig og koordineret indsats, styrke kvaliteten af underretninger samt være brobygger mellem familier, dagtilbud/skoler og Familieafdeling. De fem fremskudte socialrådgivere, der dækker 10 skoler og 7 dagtilbud, har i perioden (13 måneder) registreret henvendelser fordelt på 760 børn og unge. Herudover er der 214 anonyme henvendelser. Den hyppigste henvendelsesårsag er bekymring for barnets adfærd og trivsel. De fremskudte socialrådgivere har i perioden ydet en lang række indsatser til både børn, unge og forældre og til ledelse og medarbejdere i dagtilbud og skoler. Denne midtvejs-evaluering samler op på resultater og effekter af indsatsen. Tidlig og koordineret indsats Evalueringen viser, at de fremskudte socialrådgivere er meget efterspurgte i dagtilbud og skoler og at ledere og medarbejdere oplever, at ordningen i høj grad er med til at styrke den forebyggende og tidlige indsats for børn og unge i faldende trivsel. Ordningen skaber især værdi, fordi børns og unges udfordringer opdages og håndteres på et tidligere stadie af problemudviklingen end tidligere. Dagtilbuds- og skolelederne fremhæver, at det især er tilgængeligheden af socialfaglige kompetencer og den fysiske tilstedeværelse i dagtilbud og skoler, der er med til at styrke det forebyggende arbejde. I 621 tilfælde har de fremskudte socialrådgivere rådgivet ledere og medarbejdere om bekymringer for børns trivsel, forældresamarbejde, udveksling af fortrolige oplysninger, statusudtalelser med mere. Kvaliteten af underretninger og netværksmøder Evalueringen viser også, at de fremskudte socialrådgivere er med til at kvalificere arbejdet i dagtilbud og skoler i forhold til kvaliteten af underretninger, netværksmøder og den sociale del af forældresamarbejdet. I 244 tilfælde har de vejledt i forbindelse med underretninger og/eller været med til at formulere underretninger sammen med ledelse, lærere og pædagoger. I 324 tilfælde har de fremskudte socialrådgivere vejledt om netværksmøder eller deltaget i netværksmøder. Brobygger mellem familier, dagtilbud/skole og Familieafdelingen. Evalueringen viser, at 75 procent af medarbejderne i de dagtilbud, der har en fremskudt socialrådgiver tilknyttet, og 69 procent af medarbejderne på skoler oplever, at funktionen er med til at styrke samarbejdet med Familieafdelingen. Derudover er fra flere sider en oplevelse af, at ordningen har været med til at skabe kortere vej fra bekymring til handling, hvilket eksempelvis viser sig ved, at de fremskudte socialrådgivere har afholdt 202 samtaler med børn, unge og forældre. I 115 tilfælde har de henvist til relevante tilbud i kommunen fx UTA, Familiens Hus og frivillige organisationer eller bevilget indsatser, der kræver henvisning gennem Serviceloven fx familiebehandling. Udviklingspotentialer Evalueringen peger på en række udviklingspotentialer: - Der bør fortsat arbejdes på, at de fremskudte socialrådgivere involveres i alle underretninger, og i højere grad inddrages på et tidligt tidspunkt i forhold til skolefravær. - Der bør fortsat være fokus på netværksmøders forberedelse og afholdelse herunder samarbejdet med forældre. Her viser evalueringen, at der er gode erfaringer med at fremskudt socialrådgiver får en mere aktiv rolle, fx facilitering af møderne med socialfaglige metoder. - Der bør arbejdes på, at alle medarbejdere i dagtilbud og skoler får kendskab til, hvordan de kan bruge funktionen. - Den store efterspørgsel af de fremskudte socialrådgivere har aktualiseret et behov for prioritering af, hvordan deres ressourcer skaber mest mulig værdi. E v a l u e r i n g a f f r e m s k u d t s o c i a l r å d g i v e r Side 3

4 Baggrund Som et internt forsøg i BURC blev der i foråret 2015 iværksat en intensiveret indsats i områderne: Gadehave & Taastrupgård, hvor der blev ansat en fremskudt socialrådgiver til at dække skoler og dagtilbud i de to områder 3 dage om ugen. En evaluering i 2015/2016 viste, at der var et stort behov for indsatsen. Ved budgetforliget for 2017 vedtog Byrådet at udvide ordningen og indføre socialrådgivere på alle skoler samt dagtilbud i områderne Gadehave og Taastrupgaard i en 3-årig forsøgsperiode. De fremskudte socialrådgivere skal understøtte den forebyggende og tidlige indsats og være med til at sikre, at flere børn og unge i faldende trivsel opdages og håndteres tidligt i barnets/den unges nære miljø. Denne midtvejsevaluering belyser, hvorvidt indsatsen understøtter de overordnede formål, som er: 1) At yde en tidlig og koordineret indsats, så børn og unges vanskeligheder ikke udvikler sig. 2) At medvirke til at styrke kvaliteten af underretninger. 3) At være brobygger mellem familier, dagtilbud/skole og Familieafdelingen. Rammer og fordeling af ressourcer Der er ansat i alt 5 fremskudte socialrådgivere til at dække de 10 skoler og 7 udpegede daginstitutioner. Hver fremskudt socialrådgiver er tilknyttet 2-3 skoler eller 1 skole og 3-4 dagtilbud. De fremskudte socialrådgivere er ansat i Familieafdelingens Forebyggelses og Frontteam. De har faste træffetider på hver deres dagtilbud/skoler, hvor forældre, børn, unge, ledere og medarbejdere kan komme i kontakt med dem. Derudover har de afsat timer til at deltage i tværfaglige og faglige møder. Fleksibilitet er en vigtig del af ordningen, så der er plads til samtaler og møder. Udover skoler og dagtilbud samarbejder de fremskudte socialrådgivere med klubberne (gennem deres samarbejde med skolen). Herudover samarbejder de med SSP, Helhedsplanerne, Familiens Hus, frivillige organisationer og en række andre aktører i deres områder. Fordeling af fremskudt socialrådgiverressourcer i dagtilbud og skoler Selsmoseskolen 0,5 fuldtidsstilling Dagtilbud Taastrupgaard: 0,5 fuldtidsstilling - Taastrupdal - Solsikken - Taastruphøj Gadehaveskolen 0,5 fuldtidsstilling Dagtilbud Gadehaveområdet: 0,5 fuldtidsstilling - Bakketoppen - Eventyrhuset - Junglehuset - Lunden Charlotteskolen 0,5 fuldtidsstilling Hedehusene Skole 0,2 fuldtidsstilling Sengeløse Skole 0,3 fuldtidsstilling Borgerskolen 0,5 fuldtidsstilling Torstorp Skole 0,5 fuldtidsstilling Mølleholmskolen 0,5 fuldtidsstilling Fløng Skole 0,3 fuldtidsstilling Reerslev Skole 0,2 fuldtidsstilling Fordelingen af de fremskudte socialrådgiveres ressourcer tager hensyn til skolens antal af elever samt socioøkonomiske forhold. E v a l u e r i n g a f f r e m s k u d t s o c i a l r å d g i v e r Side 4

5 Metoder og datakilder Der er i evalueringen anvendt følgende metoder til at undersøge implementeringen og virkningen af ordningen: Analyse af de fremskudte socialrådgiveres registrering af henvendelser samt registrering af aktiviteter/indsatser Spørgeskemaer til medarbejdere på skoler og dagtilbud ifm. Opfølgning på morgendagens børne- og ungeliv. Fokusgruppeinterview med samarbejdspartnere (FRONT, UFO, PPR) Fokusgruppeinterview med de fremskudte socialrådgivere Kvalitative udsagn fra skoleledere, afdelingsledere og pædagogiske ledere på alle skoler og dagtilbud LIS-data (ledelsesinformation om underretninger m.m.) - Når der i evalueringen refereres til registreringsskemaerne er der tale om de skemaer, som de fremskudte socialrådgivere systematisk registrerer alle henvendelser og indsatser i. Registreringsskemaerne er optalt i perioden 1. januar 2017 til 31. januar 2018 (13 måneder). - Når der refereres til spørgeskemaundersøgelsen, er der tale om den spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført ifm. Morgendagens Børne- og ungeliv i foråret 2018 blandt medarbejdere på dagtilbud, skole og klub. Tallene er udtrukket den , og er udtryk for status på daværende tidspunkt, hvor undersøgelsen endnu ikke var afsluttet. - Når der bruges citater i evalueringen stammer disse fra fokusgruppeinterview med de fremskudte socialrådgivere og deres samarbejdspartnere samt de statusrunder, der er gennemført på alle dagtilbud og skoler (herunder klubber) som en del af evalueringen ultimo 2017 og primo E v a l u e r i n g a f f r e m s k u d t s o c i a l r å d g i v e r Side 5

6 Fakta om fremskudt socialrådgiver Herunder præsenteres fakta fra de fremskudte socialrådgiveres registreringsskemaer i perioden 1. januar januar 2018 (13 måneder). 10 skoler 7 dagtilbud 760 børn 5 Fremskudte socialrådgivere henvendelser 214 Anonyme henvendelser Børnenes alder 0-2 år år år år år år 64 Uregistreret 6 I alt 760 Aldersfordeling blandt de børn, der er registreret i registreringsskemaet. Børnenes køn Piger 288 Drenge 468 Uregistreret 4 I alt 760 Antal piger og drenge blandt de børn, der er registreret i registreringsskemaet. E v a l u e r i n g a f f r e m s k u d t s o c i a l r å d g i v e r Side 6

7 Henvendelsesårsag (top 5) Bekymring for barnets adfærd/trivsel 375 Status på eksisterende sag 79 Forældrerollen 72 Mistanke om vold/overgreb hos barnet 57 Ustabilt fremmøde/fravær 37 I alt 620 Antal henvendelser I perioden 1. januar januar 2018 (13 måneder) har de fremskudte socialrådgivere fået henvendelser på i alt 760 børn/unge. Ofte er der dog flere henvendelser på samme barn, og fremskudte socialrådgivere har i alt registreret henvendelser. Boksene nedenfor viser, hvordan de 760 børn fordeler sig ift. skoler og dagtilbud samt hvem der typisk henvender sig til de fremskudte socialrådgivere. Dagtilbud Antal henvendelser Antal børn i institutionen Procent Eventyrhuset Bakketoppen Junglehuset Lunden Taastruphøj Taastrupdal/Solsikken Dagtilbud i alt Børn som fremskudt socialrådgiver har fået henvendelser om, fordelt i dagtilbud i antal og procent. Sager, hvor skolefravær var primær årsag til henvendelsen: 37 Skolefravær indgår som en del af bekymringen i langt flere henvendelser. Ofte er bekymringen kategoriseret som Bekymring for barnets adfærd/trivsel, hvor skolefravær er et af symptomerne på mistrivsel. Skoler Antal henvendelser Antal børn i institutionen Procent Torstorp skole Gadehaveskolen Mølleholmskolen Borgerskolen Charlotteskolen Fløng Skole Selsmoseskolen Sengeløse Skole Reerslev Hedehusene Skole Skoler i alt Elever som fremskudt socialrådgiver har fået henvendelser om, fordelt på skoler i antal og procent. Sag i BURC i forvejen? Ja 197 Nej 528 Ved ikke/ 35 uregistreret I alt 760 Antal børn/unge, der har en sag i BURC i forvejen, når den fremskudte socialrådgiver får den første henvendelse om barnet/den unge. E v a l u e r i n g a f f r e m s k u d t s o c i a l r å d g i v e r Side 7

8 Hvem henvender sig til fremskudte socialrådgivere? Hvordan finder henvendelserne sted? Skoleledelse 233 Lærer 206 Leder i dagtilbud 93 Pædagogisk personale 72 Sundhedsplejen, PPR eller 50 andre Forældre 45 Klubben 8 Barnet/den unge 7 Andre/uregistreret 46 I alt 760 Åben rådgivning til børn, unge o 121 forældre Åben rådgivning til 670 professionelle Faste tværfaglige møder 225 Intranet/tlf. mail 385 Lærerværelset 93 Møder mellem professionelle 208 og forældre Andet/uregistreret 159 I alt Ovenstående er udtryk for, hvem der henvender sig til den fremskudte socialrådgiver første gang i et forløb. Når en fremskudt socialrådgiver kommer i kontakt med forældre eller børn, har der som regel været en henvendelse fra en leder eller medarbejder forinden. Ovenstående siger derfor ikke noget om, hvor mange familier de fremskudte socialrådgivere er i kontakt med. Fremskudt Socialrådgiver kan tage noget i opløbet. Vi kan sætte indsatser ind og gribe nogle af de børn, som er på vej til at blive nogle af de dyre. Klubleder E v a l u e r i n g a f f r e m s k u d t s o c i a l r å d g i v e r Side 8

9 Indsatser De fremskudte socialrådgivere kan yde mange forskellige indsatser til både børn, unge og forældre og til ledelse, lærere og pædagogisk personale. I perioden har de fremskudte socialrådgivere ydet over 1800 indsatser. Nedenfor vises fordelingen af, hvilke indsatser de har ydet i perioden. Samtaler med børn, unge og forældre: 202 Forældresamtaler 138 Samtale med barn/ung 64 I alt 202 Råd og vejledning generelt: 621 I 621 tilfælde, har de fremskudte socialrådgivere ydet råd og vejledning om Fx bekymring for børns trivsel, forældresamarbejde, udveksling af oplysninger, statusudtalelser med mere. Rådgivningsforløb efter Servicelovens 11.2 (2-5 samtaler) Underretninger: 244 I 224 tilfælde har de fremskudte socialrådgivere vejledt i forbindelse med underretninger og/eller været med til at formulere underretninger sammen med ledelse, lærere og pædagoger. Netværksmøder: 324 Råd og vejledning 120 Deltagelse i 204 netværksmøder I alt: 324 I 324 tilfælde har de fremskudte socialrådgivere givet råd og vejledning om - eller deltaget i netværksmøder. Henvisning/indstilling til forebyggende indsatser: 115 I 115 tilfælde har de fremskudte socialrådgivere henvist til Servicelovens 11.3 ydelser eller åbne tilbud i kommunen. Brobygning mellem dagtilbud/skole og Familieafdeling: 183 Indsatsen brobygning dækker fx over, når fremskudte socialrådgivere giver familien en status på en eksisterende sag, eller henviser familien til deres faste socialrådgiver. Andet: 136 Indsatsen andet dækker over fx opsporing, observation af børn, hvor der er bekymring (mest i dagtilbud) eller uregistreret. E v a l u e r i n g a f f r e m s k u d t s o c i a l r å d g i v e r Side 9

10 Resultater og effekter 5.a. Tidlig og forebyggende indsats Et af formålene med at ansætte fremskudte socialrådgivere er at styrke det forebyggende arbejde omkring børn, unge og familier i faldende trivsel. Dette afsnit ser nærmere på, om funktionen har være med til at styrke det forebyggende arbejde. Tidlig handling ved bekymring Evalueringen viser, at ledere og medarbejdere oplever, at de fremskudte socialrådgivere har medvirket til, at der handles tidligere på bekymringer for børn og unge. Ifølge statusrunderne på dagtilbud og skoler henvender ledere såvel som medarbejdere sig til den fremskudte socialrådgiver med bekymringer, hvor de tidligere ville have set tiden an, inden de henvendte sig til en socialrådgiver. Jeg har sjældent oplevet en indsats der har kvalificeret opgaveløsningen i den grad... Før fik vi en socialrådgiver ud, når vi havde behovet. Nu kan vi få sparring allerede, når vi har den mindste bekymring. Registreringsskemaerne understøtter, at funktionen er med Skoleleder til at sikre en tidligere indsats, idet langt de fleste børn (70% af henvendelserne) drejer sig om børn, der ikke har en sag i Familieafdelingen i forvejen. Samtidig viser ledelsesinformationen, at antallet af underretninger på de yngste børn (0-5 år) er steget, mens antallet af underretninger på de ældste børn (12-17 år) er faldet i perioden Tallene underbygges af de statusrunder blandt dagtilbuds- og skoleledere, der er foretaget i forbindelse med evalueringen. Alle ledere fremhæver, at almenområdet nu har mulighed for at handle på deres bekymringer på et langt tidligere tidspunkt end før. Der er kommet flere sager, men det er sager der ellers ville være faldet mellem to stole. Nu kan man få sparring fra Fremskudt Socialrådgiver i forhold til hvordan der skal handles. Skoleleder Dermed ser det ud til, at kommunens strategi om tidlig og forebyggende indsats går i den rigtige retning. Det kan ikke konkluderes, at de fremskudte socialrådgivere alene har påvirket denne udvikling, men det må antages, at funktionen har været med til at understøtte retningen. Brug af ordningen På dagtilbudsområdet, bruges ordning af både ledere og medarbejdere i langt de fleste tilfælde. Evalueringen viser, at de dagtilbud, der ikke har en fremskudt socialrådgiver tilknyttet, efterspørger funktionen for at sikre tidlig indsats alle steder. Dette italesættes af ledere i de respektive områder. På skoleområdet peger de kvalitative udsagn fra ledere og de fremskudte socialrådgivere på, at funktionen ofte bruges af ledere, mens det varierer fra skole til skole, hvor meget funktionen bliver brugt af medarbejderniveaet. De fremskudte socialrådgivere oplever, at det kan være svært for lærerne at prioritere den fornødne tid til sparring. Skolerne og de fremskudte socialrådgivere skal således fortsat have fokus på dette på de skoler, hvor ordningen mest benyttes af ledelsen. Samtidig er det for nogle skoleledere også et spørgsmål om bevidst prioritering ift. anvendelse af de fremskudte socialrådgivers tid. E v a l u e r i n g a f f r e m s k u d t s o c i a l r å d g i v e r Side 10

11 5.b. Kvalificering af samarbejdet med familierne De fremskudte socialrådgivere har til formål at kvalificere samarbejdet med de familier, hvor der fra dagtilbuddets eller skolens side er bekymring for barnets eller den unges trivsel. Dette afsnit samler op på, om funktionen opfylder formålet. Der skelnes i afsnittet mellem, når de fremskudte socialrådgivere er direkte involveret i familiearbejdet, fx når de afholder samtaler med børn, unge og forældre eller deltager i netværksmøder, og når de fremskudte socialrådgivere er med til at kvalificere ledere, pædagogiske medarbejdere og læreres samarbejdet med familierne. Samtaler med børn og forældre De fremskudte socialrådgivere har i perioden afholdt 202 samtaler med børn, unge og forældre. Ofte er der tale om afklarende og forebyggende samtaler, som har til formål at understøtte en positiv udvikling for barnet, den unge eller familien. Eksempelvis fremgår det af registreringsskemaet, at en fremskudt socialrådgiver har haft samtaler med en mor om hendes sygdom og barnets sorg for at give støtte til at håndtere sorgen. Det bliver mindre farligt for forældrene at være i kontakt med en fremskudt socialrådgiver, fordi det er ude i almenområdet. Og fordi de kan henvende sig direkte. Fremskudt Socialrådgiver Medarbejderne finder det værdifuldt, at de kan henvise forældre og børn til de fremskudte socialrådgivere, som kan tilbyde dem forebyggende muligheder, der ikke var der før. Evalueringen viser, at alle fremskudte socialrådgivere oplever, at der er sket en positiv udvikling ift. hvor ofte forældre selv henvender sig til dem. Ofte fortæller forældrene, at en pædagogisk medarbejder eller lærer har henvist dem. Dette er muligt i langt højere grad, fordi de fremskudte socialrådgivere er tilgængelig og fysisk til stede i dagtilbud og på skoler, og betragtes som en del af almenområdet. Sparring til ledere og medarbejdere i dagtilbud og skoler Evalueringen viser, at de fremskudte socialrådgivere er med til at kvalificere ledere og medarbejderes samarbejde med familierne i forhold til emner som forældresamarbejde, forældrenes retssikkerhed, underretninger og netværksmøder. Tal fra registreringsskemaet viser, at ledere og medarbejdere i dagtilbud og skoler i høj grad bruger de fremskudte socialrådgivere til sparring om, hvordan de griber en bekymring an. I over en tredjedel af de i alt registreringer, som de fremskudte socialrådgivere har lavet i perioden, har indsatsen været råd og vejledning til Jeg kan mærke en forskel fra før. Fremskudt Socialrådgiver er nu en fast del af skolen. Der bliver søgt meget råd og vejledning hos hende og skolen handler mere. Tilgængeligheden gør, at de kender hinanden og, at de vender endnu flere ting. PPR psykolog ledere og medarbejdere i almenområdet. Den fremskudte socialrådgivers opgaver er meget mangfoldige. Hun er god til både at være omkring personale, ledelse og forældregruppe. Hun har fx taget en vejledning med en mor, som ellers har været helt lukket. Hun får sat forældrenes ressourcer i spil. Dagtilbudsleder Tendensen i registreringsskemaet understøttes af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen fra Morgendagens Børne- og Ungeliv. Af figur 1 ses det, at 80 procent af medarbejderne i de dagtilbud der har en fremskudt socialrådgiver tilknyttet og 76 procent af medarbejderne på skolerne bruger socialrådgiveren til sparring og vejledning, når de er bekymrede for et barn eller en ung, der ikke trives. Dette underbygges af PPR psykologerne der tilsvarende oplever, at de fremskudte socialrådgivere er efterspurgte. E v a l u e r i n g a f f r e m s k u d t s o c i a l r å d g i v e r Side 11

12 Figur 1: I hvor høj grad bidrager den fremskudte socialrådgiver til, at du kan få sparring og vejledning, når du er bekymret for et barn eller en ung, der ikke trives? pct. 76 pct pct. 13 pct. 10 pct. 11 pct. I høj/nogen grad I mindre grad/slet ikke Ved ikke/ikke relevant Medarbejdere i dagtilbud Medarbejdere på skoler Det er lige præcis her, at tidlig indsats virker. Ordningen sikrer, at samarbejdet med familien foregår på en god og tryg måde Dagtilbudsleder Dette tyder på, at almenområdet efterspørger den råd og vejledning, som de fremskudte socialrådgivere kan bidrage med, når deres samarbejde med familierne skal kvalificeres. Samtidig vidner det om, at ordningen er kendt blandt ledere og medarbejdere, selvom det i foregående afsnit kunne konkluderes, at der fortsat er skoler, hvor den fremskudte socialrådgiver kan have svært ved at nå ud til medarbejder-niveauet. Kvaliteten af underretninger Samarbejdet mellem familierne og ledere og medarbejdere i almenområdet kan være særlig vanskelig, når der er en alvorlig bekymring for et barns trivsel. Skoler såvel som dagtilbud oplever, at de fremskudte socialrådgivere gør en forskel i de sager, hvor ledere og medarbejdere er i tvivl, om der skal underrettes til Familieafdelingen. Her kan de fremskudte socialrådgivere samarbejde med ledere, medarbejdere og familie om at afklare, hvilke vanskeligheder der er tale om og om bekymringen er så alvorlig, at der bør foretages en underretning. Vejledningen omkring underretninger er værdifuld. Fremskudt Socialrådgiver stiller nogle andre og gode spørgsmål, når der skal laves underretning. Afdelingsleder Flere skoler og dagtilbud beskriver, at de oplever en større tryghed i familiearbejdet, når den fremskudte socialrådgiver er med i samarbejdet. Socialrådgiveren har erfaring og metoder til at samarbejde med familier omkring den svære samtale og de er således med til at sikre, at familierne involveres i bekymringen omkring deres barn. Det er Familieafdelingens erfaring, at der blandt nogle forældre er en forestilling om, at underretninger er noget farligt, der næsten per automatik fører til en anbringelse. Her kan den nærhed, de fremskudte socialrådgivere repræsenterer, være med til at sikre tryghed. I flere tilfælde har den fremskudte socialrådgiver gennemgået en underretning med forældrene inden den sendes til Familieafdelingen. Registreringsskemaerne suppleret med interviewene viser, at de fremskudte socialrådgivere kan være med til at afdramatisere underretningen, så forældrene i højere grad betragter det som en mulighed for at få hjælp. Ifølge interviewene og statusrunderne kan dette tilskrives, at de fremskudte socialrådgivere er tilgængelige ved at være fysisk til stede i dagtilbuddet eller på skolen. E v a l u e r i n g a f f r e m s k u d t s o c i a l r å d g i v e r Side 12

13 Samtidig oplever socialrådgivere på myndighedsområdet, at underretningerne bliver mere kvalificerede og hurtigere at handle på, når der har været en fremskudt socialrådgiver involveret. Interviewene viser, at der også er eksempler på, at Familieafdelingens samarbejde med familien, når de har modtaget underretningen, bliver lettere, fordi familien har været involveret i underretningen allerede inden, den blev afsendt. Et af formålene med ordningen er at kvalificere underretninger. Her tænkes både på, at underretningen beskrives så konkret, så Familieafdelingen får de oplysninger de har brug for og, at familien involveres i underretningen (undtagen når der er tale om vold eller overgreb mod barnet). Evalueringen peger på, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at sikre, at de fremskudte socialrådgivere involveres i alle underretninger, inden de sendes til Familieafdelingen. Dette sker langt fra i alle tilfælde. Samtidig er der fortsat et udviklingspunkt i at gennemgå underretninger med forældre, og evalueringen viser, at fremskudt socialrådgiver her kan have en vigtig rolle. Netværksmøder En del af funktionen består i, at fremskudte socialrådgivere deltager i alle nye netværksmøder dvs. på børn der ikke har en sag i BURC i forvejen. Evalueringen viser, at de fremskudte socialrådgivere er med til at kvalificere netværksmøderne i de tilfælde, hvor de er involveret. I 324 tilfælde, har de fremskudte socialrådgivere enten deltaget i netværksmøder eller givet råd og vejledning til ledere og medarbejdere i almenområdet om netværksmøder. Vi har gode erfaringer med, at fremskudt socialrådgiver er med i forberedelsen og facilitering af netværksmøderne. Skoleleder Statusrunderne i dagtilbud og skoler i forbindelse med evalueringen viser, at det kvalitetsløft af netværksmøder, som de fremskudte socialrådgivere har bidraget til, italesættes af stort set alle ledere. Enkelte ledere fremhæver, at socialrådgiveren er med til at kvalificere forberedelsen af netværksmøderne, ved fx at tale med forældrene inden mødet omkring dagsorden. Statusrunderne viser dog, at dette fortsat er et udviklingspunkt, der bør være fokus på fremadrettet. 6 ud af 10 skoler har gode erfaringer med, at den fremskudte socialrådgiver får en mere aktiv rolle på netværksmøderne fx ved at facilitere mødet. Denne gode erfaring, kan der med fordel arbejdes systematisk med fremover. Flere italesætter, at det går langt hurtigere, at få iværksat et netværksmøde, når den fremskudte socialrådgiver er involveret. Evalueringen viser samlet set, at der fortsat er et udviklingspotentiale i forhold til netværksmødernes forberedelse og afholdelse herunder involvering af forældrene. Børn og familier får hurtigere hjælp - der er kort aftræk. Indsigt og viden bliver kvalificeret og ventetiden er kort. Afdelingsleder 5.c. Kortere vej fra bekymring til handling De fremskudte socialrådgivere er uden myndighed. De har dog mulighed for at henvise eller indstille direkte til forebyggende indsatser i kommunen. Det kan fx være åbne tilbud som UTA eller Familiens hus, eller der kan være tale om indsatser der kræver en henvisning gennem Serviceloven, hvor de fremskudte socialrådgivere har mulighed for at gå udenom systemet og henvise direkte til fx familievejledning eller anden forebyggende indsats efter servicelovens 11,3. De fremskudte socialrådgivere er også ekstra opmærksomme på frivillige organisationer som fx Broen, Ungdommens Røde Kors og Ventilen. Derudover kan de fremskudte socialrådgivere, i samarbejde med forældrene, henvende sig direkte til Familieafdelingens undersøgelses- og foranstaltningsteam (udenom Frontteamet), når der skal foretages en børnefaglig undersøgelse. På den måde undgår familien at skulle forholde sig til flere E v a l u e r i n g a f f r e m s k u d t s o c i a l r å d g i v e r Side 13

14 socialrådgivere end nødvendigt, og den brobyggende funktion kan i dette tilfælde lette det fremadrettede samarbejde mellem familien og Familieafdelingen. Evalueringen viser, at ledere på skoler og dagtilbud oplever, at de fremskudte socialrådgivere bidrager til at familien får hurtigere hjælp. I 115 tilfælde, har de fremskudte socialrådgivere henvist eller indstillet familier direkte til forebyggende indsatser. Kort vej fra bekymring til handling opleves også i forbindelse med afholdelse af netværksmøder. Som det fremgik af forrige afsnit, er det blevet lettere for dagtilbud og skoler at få etableret netværksmøder efter de fremskudte socialrådgivere er blevet ansat. Det tætte daglige samarbejde letter kommunikation omkring planlægningen. Endelig viser evalueringen, at ledere og medarbejdere italesætter det som den helt store gevinst, at de kan henvise forældre direkte til de fremskudte socialrådgivere. Det er oplevelsen, at bekymringer i flere tilfælde bliver taget i opløbet. 5.d. Samarbejdet mellem dagtilbud/skole og Familieafdeling Evalueringen viser, at de fremskudte socialrådgivere har skulle ind i en kultur i dagtilbud og på skoler, og skabe relationer til ledelse og medarbejdere. Overordnet viser evalueringen, at de fremskudte socialrådgivere er taget rigtig godt imod i både dagtilbud og skoler. Ifølge skolelederne og de fremskudte socialrådgivere varierer det dog fra skole til skole, hvor stort kendskabet til funktionen er blandt medarbejderne, samt hvor meget de fremskudte socialrådgivere bliver brugt til sparring og vejledning (jævnfør figur 1). De er godt på vej og på dagtilbudsområdet er fremskudt socialrådgiver en integreret del af personalegruppen i langt de fleste institutioner. På flere skoler er de fremskudte socialrådgivere ifølge statusrunderne en hel naturlig del af personalegruppen, og bliver betragtet som en kollega, som det er naturligt for lærere og pædagoger at gå til. Kæmpe fan af det. Psykologerne har fået en fast samarbejdsrelation, og det gør en forskel på skolerne. Den tidligere afstand mellem familieafdelingen og skolen er der ikke længere. Der er en større grad af fællesskabsfølelse. PPR psykolog De fremskudte socialrådgivere er i kontakt med klubberne, gennem samarbejdet med skolerne. Evalueringen viser at klubberne oplever at ordningen er værdifuld men, at der er stor forskel på, hvordan og hvor ofte fremskudt socialrådgiver samarbejder med klubberne. Dette afhænger af, hvor veletableret skolerne og klubbernes indbyrdes samarbejde er. Tværfagligt samarbejde På alle skoler deltager de fremskudte socialrådgivere i faste tværfaglige møder med PPR og skoleledelse. Registreringsskemaerne viser, at 224 (svarende til 12 procent) af henvendelserne til de fremskudte socialrådgivere finder sted på faste tværfaglige møder. At vi har fået en Fremskudt Socialrådgiver betyder mindre mødevirksomhed men mere kvalitet. Der bliver klaret flere ting. Det er en lettelse i hverdagen Afdelingsleder Skoleledere såvel som PPR psykologer oplever, at funktionen har medvirket til en større tværfaglig sammenhængskraft i forhold til at afstemme, hvem der har bolden, når der er bekymring om et barn eller en ung i mistrivsel. Flere italesætter, at dette skyldes den fremskudte socialrådgiveres fysiske tilstedeværelse og tilgængelighed i dagtilbud og på skoler. Flere ledere på skolerne benævner desuden, at en gevinst ved ordningen er, at ledelsen og lærerne er blevet mere bevidste om, hvad der henhører lærerne, sagsbehandlerne, psykologerne osv. Interviewene med PPR psykologerne understøtter denne pointe. E v a l u e r i n g a f f r e m s k u d t s o c i a l r å d g i v e r Side 14

15 Brobyggende funktion til Familieafdelingen Spørgeskemaundersøgelsen viser jf. figur 2, at 75 procent af medarbejderne i de dagtilbud, der har en fremskudt socialrådgiver tilknyttet, og 69 procent af medarbejderne på skoler oplever, at funktionen er med til at styrke samarbejdet til Familieafdelingen. 80 Figur 2: I hvor høj grad oplever du, at den fremskudte socialrådgiver er med til at styrke samarbejdet mellem dagtilbuddet/skolen og Familieafdelingen? 75 pct. 69 pct pct. 12 pct. 19 pct. 15 pct. 0 I høj/nogen grad I mindre grad/slet ikke Ved ikke/ikke relevant Medarbejdere i dagtilbud Medarbejdere på skoler Registreringsskemaerne viser, at fremskudt socialrådgiver i flere tilfælde, har været med til at etablere et samarbejde med familien, som har lettet overgangen til det sociale system. Som beskrevet i afsnittet omkring underretninger, kan dette medvirke til at familien oplever en mindre grad af utryghed, såfremt bekymringen bliver en sag i Familieafdelingen. Den brobyggende funktion viser sig også ved, at 10% af alle nye henvendelser drejer sig om, at en medarbejder eller leder har behov for status på en eksisterende sag i Familieafdelingen. Dette giver almenområdet en større tryghed i forhold til det arbejde, der foregår i Familieafdelingen. Flere ledere italesætter endda, at retorikken omkring, at der ikke sker noget er forsvundet. Samtidig giver funktionen almenområdet en indsigt i Familieafdelingens arbejdsgange. Dette har ifølge statusrunderne haft den gevinst, at tilliden til Familieafdelingen er øget. 5.e. Aflastning af andre faggrupper Aflastning af Familieafdelingen Da ordningen med de fem fremskudte socialrådgivere blev etableret, var det intentionen, at de skulle aflaste kollegaerne i Familieafdelingen, som længe havde oplevet et voksende antal underretninger. Evalueringen viser dog, at der ikke kan drages entydige konklusioner på dette område, fordi der samtidig i alle landets kommuner ses en stigning i antallet af underretninger. Stigningen har også gjort sig gældende i Høje-Taastrup Kommune og socialrådgiverne i Familieafdelingen har derfor ikke en fornemmelse af at være blevet aflastet i forhold til antallet af sager. At vi har fået en Fremskudt Socialrådgiver betyder mindre mødevirksomhed men mere kvalitet. Der bliver klaret flere ting. Det er en lettelse i hverdagen Afdelingsleder Til gengæld peger især statusrunderne på, at de fremskudte socialrådgivere er med til at opspore flere børn i mistrivsel på et tidligere stadie end før, fordi flere problematikker opdages og håndteres inden problemerne vokser sig alt for store. Aflastning i almenområdet Samtidig viser statusrunderne og de kvalitative interview, at de fremskudte socialrådgivere er med til at aflaste medarbejdere og ledere i almenområdet på flere områder. Især italesættes det, at de fremskudte socialrådgivere er med til at aflaste lærerne, når der er bekymring om mistrivsel hos en E v a l u e r i n g a f f r e m s k u d t s o c i a l r å d g i v e r Side 15

16 elev. Det skaber tryghed hos lærerne at vide, at de kan samarbejde med en socialrådgiver om at skabe en positiv udvikling hos et barn eller en familie. Det bevirker, at lærerne i højere grad kan koncentrere sig om skoleproblemer frem for sociale problematikker. Også hos PPR psykologerne opleves det, at det tværfagligt samarbejde er blevet styrket af den socialfaglige ekspertise i dagtilbud og på skoler. De fremskudte socialrådgivere har medvirket til, at hver faggruppe nu har bedre mulighed for at fokusere på deres kerneopgaver og psykologerne giver udtryk for, at de ikke længere skal være bindeled mellem almenområdet og Familieafdelingen i forhold til problematikker, der er af social karakter. Fx udtaler en psykolog, at ledelse og medarbejdere i højere grad end tidligere opsøger socialfaglige råd og vejledning hos den fremskudte socialrådgiver, hvor psykologen tidligere var den, der blev spurgt til råds. Det er dermed også blevet tydeligere, hvornår der er tale Både lavpraktisk og det tværprofessionelle samarbejde er blevet styrket. Jeg har fået indsigt i BURC s måde at arbejde på som er værdifuld. Skoleleder om en skoleproblematik, en social problematik eller begge dele. Dog er det et område der fortsat bør være fokus på, for at sikre de rigtige snitflader mellem almenområdet, PPR psykologer og fremskudt socialrådgiver. Prioritering af kapacitet En af udfordringerne ved, at der opspores flere børn i mistrivsel er, at de fremskudte socialrådgivere kan have svært ved at følge med efterspørgslen. De fremskudte socialrådgivere har mulighed for selv at afholde forebyggende samtaler og vejledning for børn, unge og forældre ( 11,2), hvilket de har gjort i 202 tilfælde i perioden. Derudover er der mulighed for at henvise familierne til åbne tilbud i kommunen eller indstille til en forebyggende indsats, som kræver henvisning jf. Serviceloven. I statusrunderne fremgår det, at særligt problematikker omkring skilsmisser og skolefravær er temaer som lederne og fremskudt socialrådgiver oplever fylder i hverdagen. Et udviklingspotentiale fra statusrunderne viser, at skolerne i højere grad bør inddrage fremskudt socialrådgiver tidligere, i bekymringer, omkring elevfravær. Samtidig peges der på, at der er behov for at styrke den tidlige indsats omkring børn i skilsmissefamilier. Dette fordrer dog en skærpet opmærksomhed på, hvordan de fremskudte socialrådgiveres indsatser skal prioriteres. E v a l u e r i n g a f f r e m s k u d t s o c i a l r å d g i v e r Side 16