Netværksmøde om skolereform. 16. januar Sinatur, Nyborg strand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Netværksmøde om skolereform. 16. januar Sinatur, Nyborg strand"

Transkript

1 Netværksmøde om skolereform 16. januar Sinatur, Nyborg strand

2 Program Program: Velkommen ved Finn Lillelund Christensen, formand for Ungdomsskoleforeningen. Siden sidst herunder om foretrædet d. 10. december Søren Nielsen: KL, skolereformen og ungdomsskolen muligheder og overvejelser Netværksmødet fortsættes med Runden og en status fra hver ungdomsskole: Her er vi nu og her er den største knast Frokost Dorrit Bamberger: Skolelederforeningen, Skolereformen og ungdomsskolen gamle og nye veje Pause Netværket fortsætter sit arbejde Afslutning og ideer til næste møde. Skolereformen og ungdomsskolen

3 Velkommen Hvem er her? Ultrakort præsentation Skolereformen og ungdomsskolen

4 Siden sidst indhold: Foretræde 10. december Reformen vedtaget d. 20. december (Ungepakkens nyhedsbrev 2. januar) MILIFE udsendt Randers Ungdomsskole (udsendt 8. januar) Ny Syddjurs Ungdomsskole Næste møde: 26. februar her!? Uddybning Skolereformen og ungdomsskolen

5 Foretrædet 10. december Med LU og Ungdomsskoleforeningen. Skolereformen og ungdomsskolen

6 LU og Ungdomsskoleforeningen foretræde i Folketingets Uddannelsesudvalg om fælles ledelse 10. december 2013

7 Opgavesæt Læring/uddannelse Sociale opgaver Demokratisk dannelse Fritidsundervisning 10. kl. Heltidsundervisning Klub

8 Vi ønsker ikke generel adgang til fælles ledelse, fordi: 1. Reformen ønsker ny og spændende læring - ikke mere traditionel folkeskole 2. Fælles ledelse giver kun mening i kommunedækkende 10. kl. centre 3. Ungdomsskole og folkeskole har forskellige aldersgrupper forskellige opgavesæt

9 Uddybet argumentation: Ad 1) Der ønskes en ny folkeskole, med en anden læring, en anden pædagogik og andre undervisningskompetencer.. Gives kommunalbestyrelsen mulighed for at gøre ungdomsskolen til en del af en tilfældig folkeskole, med sidstnævnte for bordenden, så bliver det ikke et partnerskab, men en sammenlægning, som vil ligne den traditionelle folkeskole til forveksling Ad 2) Folkeskolerne er distriktsskoler -Ungdomsskolen er kommunedækkende. En fælles bestyrelse, hvor medlemmet kun deltager i beslutning i sager, der hidrører fra den skoleform, man repræsenterer, giver uklare beslutninger og uens ansvar. 2 halve bestyrelser med hver sine medlemmer tiltrækker ikke ambitiøse og dygtige bestyrelsesmedlemmer. Men i et ungdomsmiljø på et kommunedækkende 10. klassecenter kan det give mening med én samlet bestyrelse i regi af ungdomsskolen Ad 3) Folkeskolen dækker fra indskoling til 10. klasse. Ungdomsskolen dækker fra (25) år. Folkeskolen producerer læring. Ungdomsskolen skal varetage læringsmæssige, kulturelle og sociale opgaver for alle unge med fokus på særlige udfordringer, også for grupper af unge i særlige problemfyldte situationer. De to opgavesæt er forskellige, skal supplere og understøtte hinanden men ikke smelte sammen. Læs høringssvar på: og

10 Vi foreslår: Kompromisforslag til folkeskolelovens 24b, stk.1. Loven formuleres: "Ved etablering af et fælles undervisningscenter for de 14 til 18 årige i kommunen kan kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen beslutte, at en folkeskole og ungdomsskole skal have fælles leder og fælles bestyrelse". (med henblik på at signalere, at det er starten på en ungdomsuddannelse, kan tilføjes i regi af ungdomsskolen ).

11 Og resultatet Skolereformen og ungdomsskolen

12 Skolereformen og ungdomsskolen

13 Skolereformen og ungdomsskolen

14 Skolereformen og ungdomsskolen

15 Reformen vedtaget 20. december Skolereformen og ungdomsskolen

16 Skolereformen og ungdomsskolen

17 Skolereformen og ungdomsskolen

18 Skolereformen og ungdomsskolen

19 LBK nr 1240 af 29/10/2013 : Skolereformen og ungdomsskolen

20 Ministeriets side om reformen: Links mv. er også i dagens Ungepakkens Nyhedsbrev Skolereformen og ungdomsskolen

21 Skolereformen og ungdomsskolen

22 Skolereformen og ungdomsskolen

23 Skolereformen og ungdomsskolen

24 Bare reglerne fylder 8 sider! Og Ungdomsskolen er nævnt mange gange! Skolereformen og ungdomsskolen

25 Send bidrag ind Og til Ungdomsskoleforeningen! Skolereformen og ungdomsskolen

26 MILIFE Skolereformen og ungdomsskolen

27 Milife Et uddannelseskoncept om personlige kompetencer Randers Ungdomsskole Projekt og Udviklingsafdelingen Finn Sørensen

28 Udsendt til alle ungdomsskoler d. 8. januar Finn Sørensen er her og kan svar på spørgsmål Seneste tilmelding: 23. januar Skolereformen og ungdomsskolen

29 Ny Syddjurs Ungdomsskole Invitation udsendt til samarbejdspartnere 17 siders udkast til samarbejde Hent det her: i morgen! Anders Lind er inviteret til næste møde: Hvordan gik det så? Skolereformen og ungdomsskolen

30 I øvrigt! BKF og Musikskolerne Vi har forsøgt! Skolereformen og ungdomsskolen

31 Næste møde Onsdag d. 26. februar Sinatur Hotel Storebælt her! Det er efter ferien, og før LUs årsmøde Velvalgt? Skolereformen og ungdomsskolen

32 Den åbne skole KLs udspil Den Åbne skole Den er her: admin/groups/1107/netvaerk/reformnetvaer k/den_-bne_skole.pdf Skolereformen og ungdomsskolen

33 Søren Nielsen, KL Skolereformen og ungdomsskolen

34 Skolereformen og ungdomsskolen muligheder og overvejelser Sinatur Hotel Storebælt, Nyborg

35

36 Nye nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges

37 Fokuspunkter 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel skal anvendes fremadrettet 4. Politikerne stiller krav til skolens resultater 5. Skolebestyrelsen og forældrene skal være optaget af, at eleverne lærer og trives 6. Reformen og lærernes nye arbejdstidsregler skaber mulighed for brud i en traditionsbunden skole

38 Omstilling til en ny skole Skoleledelsen skal have fokus på omstilling: fra undervisning til læring. fra arbejdstidstilrettelæggelse til faglig ledelse med fokus på mål og målopfyldelse. fra ene-arbejde til fællesarbejde. fra faste strukturer til fleksibilitet. fra lukket skole til åben skole

39 Forpligtende samarbejde

40 Forpligtende samarbejde»stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-,idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet

41 Reformens muligheder for at omstille skolen - den åbne skole Skoleledelsen skal sikre samarbejde med lokalsamfundet: Musikskole (gensidig forpligtelse) Ungdomsskole (gensidig forpligtelse) Kultur- og fritidsliv Ungdomsuddannelse Erhvervsliv Hvordan kan ungdomsskolen bidrage til den motiverende, varierede skoledag? Hvordan vil I organisere det?

42 Nye fag nye muligheder

43 Overgangen til ungdomsuddannelser

44 Teori og praksis

45 Reformens muligheder for at omstille skolen - understøttende undervisning Praktiske og projektorienterede forløb Virkelighedsnære forløb Den åbne skole Motion og bevægelse Faglig fordybelse og lektiehjælp Hvordan bidrager understøttende undervisning til læring i en ny skole?

46 Faglig ledelse det kræver samarbejde og samtidighed Større fokus på mål, dokumentation og resultater Fra privatpraktiserende til fælles standarder Udvikling af fælles faglige normer Hvordan er skolens processer tilrettelagt nu? Hvor tæt på er ledelsen i den faglige vurdering?

47 Fælles leder og fælles bestyrelse 24 b. Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en folkeskole og en ungdomsskole skal have fælles leder og fælles bestyrelse

48 Refleksion Ledelse af flere fagligheder hvad er vigtigst? Hvordan udvidede de andre modeller jeres horisont?

49 En afvekslende motiverende skoledag Agnete Vienberg Hansen Formand, Danske Skoleelever

50 Refleksion Hvordan ser I jeres absolutte styrke i forhold til reformen Hvordan udvidede de andre modeller jeres horisont?

51

52 God arbejdslyst Hvordan vil jeg/ledelsen bruge de nye muligheder?

53 Tak til Søren Skolereformen og ungdomsskolen

54 Runden Skolereformen og ungdomsskolen

55 Den åbne skole Valgfagstilbud Klubber Partnerskaber Andre forhold Styreark Hvor er vi? Status Hvor skal vi hen? Mål Skolereformen og ungdomsskolen

56 Frokost Skolereformen og ungdomsskolen

57 Dorrit Bamberger Skolereformen og ungdomsskolen

58 Den åbne skole Folkeskolereformen 2014

59 Indledning Fra Hvad skal jeg sige? til Hvad skal I og jeg lære? Derfor: Læringsmål for mødet men hvad er baseline?

60 Dagens læringsmål Når vi siger farvel til hinanden, har I øget viden om skoleledernes syn på folkeskolereformen øget viden om skoleledernes særlige udfordringer og jeg har øget viden om, hvilke forventninger I har til Skolelederforeningen øget viden om, hvilke erfaringer I har med samarbejdet

61 Viden, færdigheder og kompetencer - læringens byggesten Videnomfatter både viden om et emne ogforståelse. Dvs. at være i stand til at sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan være både om teori og praksis. Færdigheder er det, som man kan gøre eller udføre. Fx praktiske færdigheder, kognitive færdigheder, kreative færdigheder eller kommunikative færdigheder. Kompetencer er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber.

62 Tilbage til indledningen! Lovens ånd og lovens bogstav Mål, resultater og indsatsområder centrale og lokale Kom godt i gang med en ny folkeskole 1343 meget forskellige folkeskoler Baselines selvevaluering Hvis vores mål er..., skal vores første skridt være

63 Den åbne skole Skolelederens rolle Ikke nærmere krav til kommunalbestyrelsens fastlæggelse af mål og rammer, idet samarbejdet afhænger af lokale muligheder samt ønsker og behov. Inden for de fastlagte mål og rammer samt principper beslutter den enkelte skoles leder, under hvilke nærmere omstændigheder skolen skal indgå samarbejder eller partnerskaber. Beslutningen træffes under hensyn til skolelederens ansvar for kvaliteten i undervisningen i henhold til folkeskolens formål.

64 Den åbne skole ungdomsskolelederens rolle Under de fastsatte kompetenceforhold beslutter ungdomsskolelederen omfanget af og omstændighederne omkring samarbejdet med folkeskolen. Samarbejdet skal udformes, så ungdomsskolen fortsat kan opfylde de ansvarsforpligtelser, som gør sig gældende overfor dens elever.

65 Om partnerskaberne God ide med en formaliseret, skriftlig samarbejdsaftale, som definerer fælles mål og indhold for samarbejdet (også vedr. uddannelsesparathed) afstemmer forventninger, arbejdsdeling og økonomiske forudsætninger afklarer kompetence- og ansvarsfordeling bygger på et ligeværdigt og meningsfuldt samarbejde både på ledelsesniveau og på medarbejderniveau inddrager eleverne beskriver opfølgning og evaluering.

66 Undervisning i fag eller stofområder En elev i udskolingen (7.-10.kl.) kan følge undervisningen i folkeskolens fagrække, jf. folkeskolelovens 5, i en kortere periode eller inden for bestemte fag eller stofområder over en længere periode i ungdomsskolen. Folkeskolelederen har fortsat ansvaret for undervisningens kvalitet, organisering og tilrettelæggelse under ansvar for kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens 2, stk. 2. Har ligeledes fortsat ansvaret for, at elever, som opfylder deres undervisningspligt i ungdomsskolen, har fornødent udbytte af undervisningen, herunder tilegner sig kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål herfor, jf. folkeskolelovens 13, stk. 2. Ungdomsskolen kan undervise elever i folkeskolen i valgfag og 2. fremmedsprog på klasse.

67 Afgangsbeviset 26, Stk. 10. (-) Eleven kan vælge, at oplysninger om fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer, påføres eller vedhæftes beviset.

68 Udtalelse/eksempel fra idræt Skal afspejle elevens faglige standpunkt på det givne tidspunkt. Udtrykker elevens standpunkt i forhold til målbeskrivelserne i Fælles Mål på det afgivne tidspunkt. Bør omfatte alle aspekter af faget. Dette kan ske ved en samlet vurdering af de videns-, færdigheds-og kompetencemål, der hører til Kan tage udgangspunkt i læseplanen for faget og i beskrivelserne af udviklingen i undervisningen. I tilknytning til udtalelser kan skolen tillige oplyse om andre forhold, der relaterer til elevens adfærd, deltagelse og engagement. Udtalelsen, som påføres afgangsbeviset, bør dog alene omhandle elevens standpunkt i forhold til målbeskrivelserne i Fælles Mål på det afgivne tidspunkt.

69 Tre indsatsområder: 1. En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring 2. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere 3. Få klare mål og regelforenklinger

70 Understøttende undervisning Skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med uv. i folkeskolens fag og obl. emner, eller som sigter på at styrke eleverne læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Udstrakt kommunal frihed til organisere efter lokale behov Ejunderlagt traditionelle regler for undervisningstimer (pædagoger og øvrigt personale kan støtte og supplere lærerne)

71 Understøttende undervisning - fortsat Ej omfattet af regler om holddannelse Lederens ansvar at sikre sammenhæng mellem fagopdelt uv. og understøttende uv. Obligatorisk at tilbyde lektiehjælp og tid til faglig fordybelse Lederens ansvar at sikre, at elever deltager i motion og bevægelse hver dag gennemsnitligt 45 min.

72 Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser Valgfagsstart rykkes fra 8. til 7. klasse og gøres obligatorisk Mulighed for flere valgfag. Kommunalbestyrelsen kan godkende uv. i valgfag, der ikke findes Fælles Mål for. Mulighed for elite-/talentklasser i idræt og musik Øget fokus på overgang til u-uddannelser: Elev-og uddannelsesplaner samles i én elevplan Mål, at alle elever får mindst karakteren 2 i DAN og MAT

73 Systematisk mål- og evalueringskultur Stærkt fokus på systematisk anvendelse af læringsmål i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning og en øget anvendelse af varierede og anvendelsesorienterede læringsformer. Skoleledelsen skal være i stand til at identificere eventuelle begrundelser for, at målene ikke nås, og have kompetencerne til at understøtte de lærere, som har behov herfor.

74 Pædagogisk ledelse En stærk pædagogisk ledelse har kompetencerne til at formulere vision og sætte retning prioriterer på baggrund af pædagogiske argumenter udvikler organisation og kultur udvikler medarbejderne sikrer medarbejdernes fortsatte motivation udvikler undervisningen.

75 Skolelederkompetencer Kunne gå aktivt i dialog med pæd. personale om deres praksis Sikre, at undervisningen tager udgangspunkt i Fælles Mål Sikre, at det pædagogiske personale har fokus på elevernes læring, trivsel og udvikling På baggrund af ovennævnte have dialog med den enkelte medarbejder om vedkommendes evt. kompetenceudviklingsbehov og opgavefordelingen på skolen Udarbejde kompetenceudviklingsplan for skolen og hver enkelt.

76 Skolelederkompetencer fortsat Sætte mål, som er specifikke, målbare, resultatorienterede og tidsbegrænsede Sikre ressourcerne er knyttet til prioriteringerne Skabe en fælles læringskultur på skolen Anvende data til at identificere trends, styrker og svagheder og agere på baggrund heraf Udfordre lærernes praksis, lytte til lærerne og give feedback, som har en positiv indflydelse på elevernes læring og trivsel.

77 Krav til skolelederrollen Holde fokus på læringsresultater Tilrettelægge hele skolens virksomhed efter mål Systematisere/effektivisere skolens evalueringsarbejde Lede strategisk i f.t. udvikling og arbejdstilrettelæggelse Lede et øget tværfagligt samarbejde (den åbne skole) Lede personalet i en post-konfliktperiode Skabe egne, kreative løsninger i konsekvens af øget frihed Udnytte de flere beføjelser, skolelederen har fået.

78 Livet er ikke en rejse mod graven, hvor man skal nå sikkert frem i en pæn og velbevaret krop. Nej, man skal komme fræsende sidelæns ind, fuldstændig brugt op, totalt slidt ned, højt råbende: Wow, sikke en tur!

79 Tak til Dorrit Skolereformen og ungdomsskolen

80 Evaluering Udfyld og aflever venligst skema Skolereformen og ungdomsskolen

81 Erfaringsudveksling og netværksarbejde efter indlæg. Runden Partnerskaber Økonomi Skolereformen og ungdomsskolen

82 Hvad sker der? 20. januar: HU/UTA-netværksmøde 22. januar: Almennetværksmøde (skolereform) 28. januar: Fælles arbejdsdag LU/UDDF 3. feb/21.maj: LU-kursus 4. feb/20. maj: LU-kursus 5. marts: Ny Nordisk Ungdomsskole ver. 1.3 Skolereformen og ungdomsskolen

83 Næste møde Onsdag d. 26. februar 2014 Tema: Sådan gør vi skoleeksempler Ønsker modtages! Skolereformen og ungdomsskolen

84 Skolereformen og ungdomsskolen

85 Skolereformen og ungdomsskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereformen i Greve

Skolereformen i Greve Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Arbejdsseminar for skolerens udviklingsgrupper 12.-13. september 2013 VELKOMMEN Program 13:00-14:30 Velkomst og oplæg om skolereformen 14:30-15:00

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole Den åbne skole Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole 2.1.5. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større

Læs mere

Folkeskolereform 2014. Åben Skole

Folkeskolereform 2014. Åben Skole Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014 Status på processen Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret 2013 En række redskaber skal udvikles centralt Nye arbejdstidsregler træder i kraft august 2014 Budgettet vedtages senest 15. oktober

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere