Netværksmøde om skolereform. 16. januar Sinatur, Nyborg strand

Transkript

1 Netværksmøde om skolereform 16. januar Sinatur, Nyborg strand

2 Program Program: Velkommen ved Finn Lillelund Christensen, formand for Ungdomsskoleforeningen. Siden sidst herunder om foretrædet d. 10. december Søren Nielsen: KL, skolereformen og ungdomsskolen muligheder og overvejelser Netværksmødet fortsættes med Runden og en status fra hver ungdomsskole: Her er vi nu og her er den største knast Frokost Dorrit Bamberger: Skolelederforeningen, Skolereformen og ungdomsskolen gamle og nye veje Pause Netværket fortsætter sit arbejde Afslutning og ideer til næste møde. Skolereformen og ungdomsskolen

3 Velkommen Hvem er her? Ultrakort præsentation Skolereformen og ungdomsskolen

4 Siden sidst indhold: Foretræde 10. december Reformen vedtaget d. 20. december (Ungepakkens nyhedsbrev 2. januar) MILIFE udsendt Randers Ungdomsskole (udsendt 8. januar) Ny Syddjurs Ungdomsskole Næste møde: 26. februar her!? Uddybning Skolereformen og ungdomsskolen

5 Foretrædet 10. december Med LU og Ungdomsskoleforeningen. Skolereformen og ungdomsskolen

6 LU og Ungdomsskoleforeningen foretræde i Folketingets Uddannelsesudvalg om fælles ledelse 10. december 2013

7 Opgavesæt Læring/uddannelse Sociale opgaver Demokratisk dannelse Fritidsundervisning 10. kl. Heltidsundervisning Klub

8 Vi ønsker ikke generel adgang til fælles ledelse, fordi: 1. Reformen ønsker ny og spændende læring - ikke mere traditionel folkeskole 2. Fælles ledelse giver kun mening i kommunedækkende 10. kl. centre 3. Ungdomsskole og folkeskole har forskellige aldersgrupper forskellige opgavesæt

9 Uddybet argumentation: Ad 1) Der ønskes en ny folkeskole, med en anden læring, en anden pædagogik og andre undervisningskompetencer.. Gives kommunalbestyrelsen mulighed for at gøre ungdomsskolen til en del af en tilfældig folkeskole, med sidstnævnte for bordenden, så bliver det ikke et partnerskab, men en sammenlægning, som vil ligne den traditionelle folkeskole til forveksling Ad 2) Folkeskolerne er distriktsskoler -Ungdomsskolen er kommunedækkende. En fælles bestyrelse, hvor medlemmet kun deltager i beslutning i sager, der hidrører fra den skoleform, man repræsenterer, giver uklare beslutninger og uens ansvar. 2 halve bestyrelser med hver sine medlemmer tiltrækker ikke ambitiøse og dygtige bestyrelsesmedlemmer. Men i et ungdomsmiljø på et kommunedækkende 10. klassecenter kan det give mening med én samlet bestyrelse i regi af ungdomsskolen Ad 3) Folkeskolen dækker fra indskoling til 10. klasse. Ungdomsskolen dækker fra (25) år. Folkeskolen producerer læring. Ungdomsskolen skal varetage læringsmæssige, kulturelle og sociale opgaver for alle unge med fokus på særlige udfordringer, også for grupper af unge i særlige problemfyldte situationer. De to opgavesæt er forskellige, skal supplere og understøtte hinanden men ikke smelte sammen. Læs høringssvar på: og

10 Vi foreslår: Kompromisforslag til folkeskolelovens 24b, stk.1. Loven formuleres: "Ved etablering af et fælles undervisningscenter for de 14 til 18 årige i kommunen kan kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen beslutte, at en folkeskole og ungdomsskole skal have fælles leder og fælles bestyrelse". (med henblik på at signalere, at det er starten på en ungdomsuddannelse, kan tilføjes i regi af ungdomsskolen ).

11 Og resultatet Skolereformen og ungdomsskolen

12 Skolereformen og ungdomsskolen

15 Reformen vedtaget 20. december Skolereformen og ungdomsskolen

19 LBK nr 1240 af 29/10/2013 : Skolereformen og ungdomsskolen

20 Ministeriets side om reformen: Links mv. er også i dagens Ungepakkens Nyhedsbrev Skolereformen og ungdomsskolen

24 Bare reglerne fylder 8 sider! Og Ungdomsskolen er nævnt mange gange! Skolereformen og ungdomsskolen

25 Send bidrag ind Og til Ungdomsskoleforeningen! Skolereformen og ungdomsskolen

26 MILIFE Skolereformen og ungdomsskolen

27 Milife Et uddannelseskoncept om personlige kompetencer Randers Ungdomsskole Projekt og Udviklingsafdelingen Finn Sørensen

28 Udsendt til alle ungdomsskoler d. 8. januar Finn Sørensen er her og kan svar på spørgsmål Seneste tilmelding: 23. januar Skolereformen og ungdomsskolen

29 Ny Syddjurs Ungdomsskole Invitation udsendt til samarbejdspartnere 17 siders udkast til samarbejde Hent det her: i morgen! Anders Lind er inviteret til næste møde: Hvordan gik det så? Skolereformen og ungdomsskolen

30 I øvrigt! BKF og Musikskolerne Vi har forsøgt! Skolereformen og ungdomsskolen

31 Næste møde Onsdag d. 26. februar Sinatur Hotel Storebælt her! Det er efter ferien, og før LUs årsmøde Velvalgt? Skolereformen og ungdomsskolen

32 Den åbne skole KLs udspil Den Åbne skole Den er her: admin/groups/1107/netvaerk/reformnetvaer k/den_-bne_skole.pdf Skolereformen og ungdomsskolen

33 Søren Nielsen, KL Skolereformen og ungdomsskolen

34 Skolereformen og ungdomsskolen muligheder og overvejelser Sinatur Hotel Storebælt, Nyborg

35

36 Nye nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges

37 Fokuspunkter 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel skal anvendes fremadrettet 4. Politikerne stiller krav til skolens resultater 5. Skolebestyrelsen og forældrene skal være optaget af, at eleverne lærer og trives 6. Reformen og lærernes nye arbejdstidsregler skaber mulighed for brud i en traditionsbunden skole

38 Omstilling til en ny skole Skoleledelsen skal have fokus på omstilling: fra undervisning til læring. fra arbejdstidstilrettelæggelse til faglig ledelse med fokus på mål og målopfyldelse. fra ene-arbejde til fællesarbejde. fra faste strukturer til fleksibilitet. fra lukket skole til åben skole

39 Forpligtende samarbejde

40 Forpligtende samarbejde»stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-,idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet

41 Reformens muligheder for at omstille skolen - den åbne skole Skoleledelsen skal sikre samarbejde med lokalsamfundet: Musikskole (gensidig forpligtelse) Ungdomsskole (gensidig forpligtelse) Kultur- og fritidsliv Ungdomsuddannelse Erhvervsliv Hvordan kan ungdomsskolen bidrage til den motiverende, varierede skoledag? Hvordan vil I organisere det?

42 Nye fag nye muligheder

43 Overgangen til ungdomsuddannelser

44 Teori og praksis

45 Reformens muligheder for at omstille skolen - understøttende undervisning Praktiske og projektorienterede forløb Virkelighedsnære forløb Den åbne skole Motion og bevægelse Faglig fordybelse og lektiehjælp Hvordan bidrager understøttende undervisning til læring i en ny skole?

46 Faglig ledelse det kræver samarbejde og samtidighed Større fokus på mål, dokumentation og resultater Fra privatpraktiserende til fælles standarder Udvikling af fælles faglige normer Hvordan er skolens processer tilrettelagt nu? Hvor tæt på er ledelsen i den faglige vurdering?

47 Fælles leder og fælles bestyrelse 24 b. Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en folkeskole og en ungdomsskole skal have fælles leder og fælles bestyrelse

48 Refleksion Ledelse af flere fagligheder hvad er vigtigst? Hvordan udvidede de andre modeller jeres horisont?

49 En afvekslende motiverende skoledag Agnete Vienberg Hansen Formand, Danske Skoleelever

50 Refleksion Hvordan ser I jeres absolutte styrke i forhold til reformen Hvordan udvidede de andre modeller jeres horisont?

51

52 God arbejdslyst Hvordan vil jeg/ledelsen bruge de nye muligheder?

53 Tak til Søren Skolereformen og ungdomsskolen

54 Runden Skolereformen og ungdomsskolen

55 Den åbne skole Valgfagstilbud Klubber Partnerskaber Andre forhold Styreark Hvor er vi? Status Hvor skal vi hen? Mål Skolereformen og ungdomsskolen

56 Frokost Skolereformen og ungdomsskolen

57 Dorrit Bamberger Skolereformen og ungdomsskolen

58 Den åbne skole Folkeskolereformen 2014

59 Indledning Fra Hvad skal jeg sige? til Hvad skal I og jeg lære? Derfor: Læringsmål for mødet men hvad er baseline?

60 Dagens læringsmål Når vi siger farvel til hinanden, har I øget viden om skoleledernes syn på folkeskolereformen øget viden om skoleledernes særlige udfordringer og jeg har øget viden om, hvilke forventninger I har til Skolelederforeningen øget viden om, hvilke erfaringer I har med samarbejdet

61 Viden, færdigheder og kompetencer - læringens byggesten Videnomfatter både viden om et emne ogforståelse. Dvs. at være i stand til at sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan være både om teori og praksis. Færdigheder er det, som man kan gøre eller udføre. Fx praktiske færdigheder, kognitive færdigheder, kreative færdigheder eller kommunikative færdigheder. Kompetencer er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber.

62 Tilbage til indledningen! Lovens ånd og lovens bogstav Mål, resultater og indsatsområder centrale og lokale Kom godt i gang med en ny folkeskole 1343 meget forskellige folkeskoler Baselines selvevaluering Hvis vores mål er..., skal vores første skridt være

63 Den åbne skole Skolelederens rolle Ikke nærmere krav til kommunalbestyrelsens fastlæggelse af mål og rammer, idet samarbejdet afhænger af lokale muligheder samt ønsker og behov. Inden for de fastlagte mål og rammer samt principper beslutter den enkelte skoles leder, under hvilke nærmere omstændigheder skolen skal indgå samarbejder eller partnerskaber. Beslutningen træffes under hensyn til skolelederens ansvar for kvaliteten i undervisningen i henhold til folkeskolens formål.

64 Den åbne skole ungdomsskolelederens rolle Under de fastsatte kompetenceforhold beslutter ungdomsskolelederen omfanget af og omstændighederne omkring samarbejdet med folkeskolen. Samarbejdet skal udformes, så ungdomsskolen fortsat kan opfylde de ansvarsforpligtelser, som gør sig gældende overfor dens elever.

65 Om partnerskaberne God ide med en formaliseret, skriftlig samarbejdsaftale, som definerer fælles mål og indhold for samarbejdet (også vedr. uddannelsesparathed) afstemmer forventninger, arbejdsdeling og økonomiske forudsætninger afklarer kompetence- og ansvarsfordeling bygger på et ligeværdigt og meningsfuldt samarbejde både på ledelsesniveau og på medarbejderniveau inddrager eleverne beskriver opfølgning og evaluering.

66 Undervisning i fag eller stofområder En elev i udskolingen (7.-10.kl.) kan følge undervisningen i folkeskolens fagrække, jf. folkeskolelovens 5, i en kortere periode eller inden for bestemte fag eller stofområder over en længere periode i ungdomsskolen. Folkeskolelederen har fortsat ansvaret for undervisningens kvalitet, organisering og tilrettelæggelse under ansvar for kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens 2, stk. 2. Har ligeledes fortsat ansvaret for, at elever, som opfylder deres undervisningspligt i ungdomsskolen, har fornødent udbytte af undervisningen, herunder tilegner sig kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål herfor, jf. folkeskolelovens 13, stk. 2. Ungdomsskolen kan undervise elever i folkeskolen i valgfag og 2. fremmedsprog på klasse.

67 Afgangsbeviset 26, Stk. 10. (-) Eleven kan vælge, at oplysninger om fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer, påføres eller vedhæftes beviset.

68 Udtalelse/eksempel fra idræt Skal afspejle elevens faglige standpunkt på det givne tidspunkt. Udtrykker elevens standpunkt i forhold til målbeskrivelserne i Fælles Mål på det afgivne tidspunkt. Bør omfatte alle aspekter af faget. Dette kan ske ved en samlet vurdering af de videns-, færdigheds-og kompetencemål, der hører til Kan tage udgangspunkt i læseplanen for faget og i beskrivelserne af udviklingen i undervisningen. I tilknytning til udtalelser kan skolen tillige oplyse om andre forhold, der relaterer til elevens adfærd, deltagelse og engagement. Udtalelsen, som påføres afgangsbeviset, bør dog alene omhandle elevens standpunkt i forhold til målbeskrivelserne i Fælles Mål på det afgivne tidspunkt.

69 Tre indsatsområder: 1. En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring 2. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere 3. Få klare mål og regelforenklinger

70 Understøttende undervisning Skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med uv. i folkeskolens fag og obl. emner, eller som sigter på at styrke eleverne læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Udstrakt kommunal frihed til organisere efter lokale behov Ejunderlagt traditionelle regler for undervisningstimer (pædagoger og øvrigt personale kan støtte og supplere lærerne)

71 Understøttende undervisning - fortsat Ej omfattet af regler om holddannelse Lederens ansvar at sikre sammenhæng mellem fagopdelt uv. og understøttende uv. Obligatorisk at tilbyde lektiehjælp og tid til faglig fordybelse Lederens ansvar at sikre, at elever deltager i motion og bevægelse hver dag gennemsnitligt 45 min.

72 Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser Valgfagsstart rykkes fra 8. til 7. klasse og gøres obligatorisk Mulighed for flere valgfag. Kommunalbestyrelsen kan godkende uv. i valgfag, der ikke findes Fælles Mål for. Mulighed for elite-/talentklasser i idræt og musik Øget fokus på overgang til u-uddannelser: Elev-og uddannelsesplaner samles i én elevplan Mål, at alle elever får mindst karakteren 2 i DAN og MAT

73 Systematisk mål- og evalueringskultur Stærkt fokus på systematisk anvendelse af læringsmål i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning og en øget anvendelse af varierede og anvendelsesorienterede læringsformer. Skoleledelsen skal være i stand til at identificere eventuelle begrundelser for, at målene ikke nås, og have kompetencerne til at understøtte de lærere, som har behov herfor.

74 Pædagogisk ledelse En stærk pædagogisk ledelse har kompetencerne til at formulere vision og sætte retning prioriterer på baggrund af pædagogiske argumenter udvikler organisation og kultur udvikler medarbejderne sikrer medarbejdernes fortsatte motivation udvikler undervisningen.

75 Skolelederkompetencer Kunne gå aktivt i dialog med pæd. personale om deres praksis Sikre, at undervisningen tager udgangspunkt i Fælles Mål Sikre, at det pædagogiske personale har fokus på elevernes læring, trivsel og udvikling På baggrund af ovennævnte have dialog med den enkelte medarbejder om vedkommendes evt. kompetenceudviklingsbehov og opgavefordelingen på skolen Udarbejde kompetenceudviklingsplan for skolen og hver enkelt.

76 Skolelederkompetencer fortsat Sætte mål, som er specifikke, målbare, resultatorienterede og tidsbegrænsede Sikre ressourcerne er knyttet til prioriteringerne Skabe en fælles læringskultur på skolen Anvende data til at identificere trends, styrker og svagheder og agere på baggrund heraf Udfordre lærernes praksis, lytte til lærerne og give feedback, som har en positiv indflydelse på elevernes læring og trivsel.

77 Krav til skolelederrollen Holde fokus på læringsresultater Tilrettelægge hele skolens virksomhed efter mål Systematisere/effektivisere skolens evalueringsarbejde Lede strategisk i f.t. udvikling og arbejdstilrettelæggelse Lede et øget tværfagligt samarbejde (den åbne skole) Lede personalet i en post-konfliktperiode Skabe egne, kreative løsninger i konsekvens af øget frihed Udnytte de flere beføjelser, skolelederen har fået.

78 Livet er ikke en rejse mod graven, hvor man skal nå sikkert frem i en pæn og velbevaret krop. Nej, man skal komme fræsende sidelæns ind, fuldstændig brugt op, totalt slidt ned, højt råbende: Wow, sikke en tur!

79 Tak til Dorrit Skolereformen og ungdomsskolen

80 Evaluering Udfyld og aflever venligst skema Skolereformen og ungdomsskolen

81 Erfaringsudveksling og netværksarbejde efter indlæg. Runden Partnerskaber Økonomi Skolereformen og ungdomsskolen

82 Hvad sker der? 20. januar: HU/UTA-netværksmøde 22. januar: Almennetværksmøde (skolereform) 28. januar: Fælles arbejdsdag LU/UDDF 3. feb/21.maj: LU-kursus 4. feb/20. maj: LU-kursus 5. marts: Ny Nordisk Ungdomsskole ver. 1.3 Skolereformen og ungdomsskolen

83 Næste møde Onsdag d. 26. februar 2014 Tema: Sådan gør vi skoleeksempler Ønsker modtages! Skolereformen og ungdomsskolen