Tema: Klimavenlige energirenoveringer > side 8 9

Transkript

1 Tema: Klimavenlige energirenoveringer > side 8 9 Jobcentre ikke klar Kommunerne er endnu ikke klædt på til at overtage hele beskæftigelsesindsatsen. > side 3 Forbrugermærke fungerer GDA-mærket er udskældt af organisationer, men en god hjælp til forbrugerne. > side 3 Kæmper for klimaet Nu skal der investeres i ikkefossile energikilder, mener Katherine Richardson. > side 6 Vejområdet fremhæves ofte som mønstereksempel på et område, hvor kommunerne inddrager private i driften. Men en ny analyse viser, at der er lang vej endnu, inden det fulde potentiale på 1,8 mia. kr. er nået. //Colourbox Milliardgevinst venter i mere privat vejarbejde Nummer marts 2009 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon , redaktion@di.dk Vejområdet fremhæves ofte som et område, hvor kommunerne er gode til at bruge private leverandører. Men en ny DI-analyse afslører, at der faktisk er et ekstra potentiale på 1,8 milliarder kroner på vejområdet. René Madsen rema@di.dk Normalt bliver vejområdet fremhævet som skoleeksemplet på inddragelse af private virksomheder i offentlige driftsopgaver. Men faktisk gemmer der sig et markedspotentiale på 1,8 milliarder kroner på området, hvis alle kommuner var lige så gode til at inddrage private på vejområdet som landets bedste kommune. Det viser en ny analyse af kommunernes udlicitering af driften af kommunevejene. Jeg havde ikke forestillet mig, at der var så stort et potentiale, fordi vejområdet ikke er et nyt område, hvor private er på vej ind. Men det skyldes, at der er meget store forskelle på, hvor meget kommunerne inddrager private leverandører. Der er nogle, som er rigtig gode og nogle, som er mindre gode, siger chef for Offentlig Privat Henrik Friis, DI. Analysen sammenligner, hvor stor en del af driften af kommunernes veje, som bliver løst af private, og den viser, at der er kæmpemæssige forskelle på, hvor stor en del af kommunernes vejområde, der er udliciteret. Mens 99,7 pct. af alt vejarbejde bliver klaret af private udbydere i landets bedste kommune, Kalundborg, så er det kun 11,1 pct. i landets dårligste kommune, Roskilde. Men der er forbedringer på vej til Roskilde, lover borgmester Poul Lindor Nielsen (S). Kommunen planlægger at sende en del af vejdriften i udbud allerede i april måned Kunne spare en halv milliard Den gamle Roskilde Kommune og de kommuner, som nu indgår i den nye Roskilde Kommune efter kommunalreformen, har haft en lav udliciteringsgrad, fordi det har været et politisk ønske. Men med budgettet for 2009 har vi for at få en aftale med de borgerlige partier aftalt, at vi godt vil løfte den her sag og se, om det kan indbringe os besparelser på driften, siger Poul Lindor Nielsen. Analysen af udliciteringen på vejområdet viser, at der på landsplan er en besparelsesmulighed på en halv milliard kroner. Og i Roskilde satser kommunen også på besparelser. I vores budget har vi kalkuleret med at finde besparelser for cirka to millioner kroner, siger Poul Lindor Nielsen. Pension er et spørgsmål om tillid: Velfærdspakken fra Pension For Selvstændige er både pension og tryghed - hver dag Få mere at vide - send mail til pfs@pfs.dk eller tlf

2 DI Business 23. marts Leder Ikke tiden for eksperimenter Kim Graugaard Viceadm. direktør Kajen og Pladsen slukker lyset Lyset i DI s to bygninger på Rådhuspladsen og Sundkrogskaj vil være slukket lørdag den 8. marts. Det sker som del af kampagnen, Sluk Lyset Danmark, som Verdensnaturfonden står bag. Målet er at slukke mest muligt lys og få flest mulige også blandt virksomheder til at deltage aktivt i klima-eventen. Kampagnen er også del af en stor global event kaldet earthhour ( Fald i Danmarks CO 2 -udledning Danmarks energiforbrug faldt med tre pct. i 8 og CO -udledningerne faldt med,9 pct. Det viser en foreløbig opgørelse fra Energistyrelsen. Faldet hænger blandt andet sammen med, at Danmark i 8 købte mere strøm i udlandet, end der blev solgt. Det betyder, at der blev brugt mindre kul på kraftværkerne. Men selv når energiforbruget er korrigeret for klimaudsving og udenrigshandel med elektricitet, faldt det samlede energiforbrug i 8 med 1,9 pct. En del af forklaringen på det lavere energiforbrug er den økonomiske krise. Politik byder ofte på mindre overraskelser, når der skal strikkes et forlig sammen. En sådan overraskelse fik vi i forbindelse med forliget i slutningen af 2008 om dette års finanslov. Den offentlige opgave med at formidle job til de ledige dagpengemodtagere skulle flyttes fra staten til landets kommuner. Aftalen lyder på, at landets knap 100 kommuner skal stå for beskæftigelsesindsatsen fra 1. august i år både for kontanthjælpsmodtagere og de ledige på dagpenge. Og hvordan arbejdet kunne løses lokalt skulle afdækkes ved pilotforsøg i 14 kommuner. Siden indgåelse af aftalen har vi desværre set et voldsom skifte i det økonomiske klima. Og den lave ledighed på godt personer er nu på vej mod I en sådan situation er det svært uheldigt, at kommunerne skal overtage jobformidlingen lige efter sommerferien. Den stigende ledighed stiller store krav til beskæftigelsessystemet, og mange Hverken de ledige eller virksomhederne har glæde af eksperimentet kommuner kan desværre ikke løfte opgaven, viser DI s evaluering af de 14 pilotforsøg. Analysen viser, at der er meget stor forskel på, hvordan kommunerne løfter beskæftigelsesopgaven. Borgere og virksomheder kan derfor ikke vide sig sikre på, hvilken service de kan få i det kommunale jobcenter. Ledige skal have den nødvendige hjælp til at finde de konkrete jobåbninger og have de nødvendige opkvalificeringstilbud, så de er klar når konjunkturerne vender igen. Og virksomhederne skal hurtigst muligt have tilbudt kvalificerede medarbejdere ikke bare fra egen kommune men også fra omegnskommunerne. En udskydelse af kommunaliseringen ser i den nuværende usædvanlige konjunktursituation ud til at være den eneste fornuftige løsning. De seneste måneders stigende ledighed vil gøre det endnu mere vanskeligt for kommunerne at løse opgaven tilfredsstillende. Og lige nu har hverken de ledige eller virksomhederne glæde af et sådant eksperiment. Det bliver svært at ekspropriere I fremtiden skal der en lokalplan til, før kommuner kan ekspropriere privat ejendom. Det vil give ejerne mere fair priser, vurderer DI. //Colourbox Der er ingen osteklokke, som vi kan krybe ind i, og det hjælper ikke at tage høretelefoner på og skrue op for den irske (eller danske) nationalsang og håbe, det hele forsvinder. Det gør det ikke. Henriette Søltoft, europapolitisk chef, DI > Læs klummen hver uge på nyhedsbrevet Opinion. W Tilmeld dig på di.dk/di/nyhedsbrev En kommuneplan skal ikke længere være nok til, at en kommune kan ekspropriere privat ejendom. En ændring af planloven, som lige nu er på vej gennem Folketinget, betyder, at der skal en lokalplan til, før en kommune kan ekspropriere. Det vil give borgere og virksomheder en mere fair pris for deres jord, vurderer chefkonsulent Jens Ulrik Jensen, DI. Det betyder, at ejeren af en grund får mulighed for at sige nej tak til eksproprieringen af grunden og i stedet selv gennemføre det projekt, som kommunen vil ekspropriere grunden til fordel for. Dermed får ejeren en langt bedre mulighed for at forhandle sig til en fair pris, siger Jens Ulrik Jensen. I dag har ejeren reelt set ikke no- di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V T: redaktion@di.dk di.dk DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald Jens Fuglsang Edelholt Martin Flink Jonas Schmidt Hansen Gordon Trier Holm Karen M. Jeppesen Lars Ole Løcke René Madsen Alma Carina Lynge, layout redaktion@di.dk gen anden mulighed end at acceptere kommunens pris. Men når der kræves en lokalplan, før der kan eksproprieres, får ejeren mulighed for at føre lokalplanen ud i livet og selv bygge de boliger eller den golfbane, som kommunen vil ekspropriere til fordel for. Ændringen af planloven kommer efter en række sager om ekspropriering af ejendomme. Kammeradvokaten har siden undersøgt, om kommunerne misbruger eksproprieringerne. Han konkluderede dog, at det gør de generelt ikke. Alligevel er det positivt, at reglerne strammes, mener Jens Ulrik Jensen. Det sikrer både borgernes og virksomhedernes rettigheder bedre end i dag, siger han. /rema numre årligt, bestilles hos DI, Tina Bach, tiba@di.dk T: DI-medlemmer gratis Andre 6 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut. marts 9 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Annoncer: DG Media A/S T: lars.s@dgmedia.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN

3 23. marts 2009 DI Business 3! Vi har ingen erfaringer, der viser, hvordan kommunerne klarer det under en lavkonjunktur. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen Jobcentre klarer ny opgave dårligt Arbejdskraft De 14 kommunale jobcentre, der på forsøgsbasis har overtaget ansvaret for beskæftigelsesindsatsen fra staten, løser opgaven dårligt, viser en evaluering. Datoen for reform bør derfor udskydes. Jens Fuglsang Edelholt En stor del af de tusindvis af danskere, der i disse måneder mister arbejdet, risikerer at blive mødt af en ringere indsats i landets jobcentre, når kommunerne overtager hele beskæftigelsesindsatsen 1. august. Kommunerne magter nemlig ikke opgaven, viser en evaluering, DI har lavet af jobcentrene. Det er bekymrende, at borgere og virksomheder ikke kan være sikre på, hvilken service de får i det lokale jobcenter. Ikke mindst i denne tid, hvor ledigheden stiger voldsomt, er det nødvendigt med én samlet national beskæftigelsespolitik i stedet for 91 forskellige, siger arbejdsmarkedspolitisk chef Mette Rose Skaksen, DI. DI s evaluering viser, at kommunerne i gennemsnit kun i 74 pct. af tilfældene gennemførte første samtale til tiden med ledige på kontanthjælp. Til sammenligning holdt de statslige jobcentre sig inden for lovens grænser i 94 pct. af tilfældene. At en hurtig indsats over for arbejdsløse er vigtigt, er velunderbygget. En rapport fra Det Nationale forskningscenter for Velfærd fra 2007 viser, at en tidlig og tæt kontakt til de ledige øger chancen væsentligt for at finde et job. Det skyldes blandt andet, at nogle ledige får et frugtbart udbytte af vejledning og hjælp til målrettet jobsøgning, mens andre intensiverer jobsøgningen, hvis der er udsigt til et mere intensivt forløb. I reformen går der desuden relativt lang tid, før kommunerne får et økonomisk incitament til at få de forsikrede ledige i arbejde. Kommunerne skal først betale en del af dagpengene fra 2010 og først når dagpengemodtageren har været ledig i mere end tre måneder. Det er vigtigt, at opgave og ansvar følges ad. Kigger man på, hvordan kommunerne klarer opgaven, bør man overveje at udskyde den dato, hvor kommunerne overtager opgaven, siger Mette Rose Skaksen. Der er ikke noget belæg for, at det skal være en kommunal løsning. Ingen faglige argumenter Det er da også svært at se, hvorfor det lige præcis skal være 1. august, at kommunerne skal overtage ansvaret for de forsikrede ledige fra staten. Det mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen, Aalborg Universitet. Han udgiver i slutningen af denne måned en bog om den kommunale beskæftigelsesindsats, og han kan ikke se nogen grund til, at politikerne har truffet beslutningen nu, hvor ledigheden stiger voldsomt. At gøre det lige nu, hvor konjunkturerne ændrer sig, er vanskeligt. For vi har ingen erfaringer, der viser, hvordan kommunerne klarer det under en lavkonjunktur. Hvis man udskød overtagelsen, kunne man i de 14 pilotjobcentre teste, hvordan kommunerne klarer det, siger Flemming Larsen. Der er ikke noget belæg for, at det skal være en kommunal løsning. Og det er i hvert fald ikke baseret på nogen form for faglighed, at det skal ske nu at man tager beslutningen, før man har set en evaluering, tilføjer Flemming Larsen. Hertil siger chefkonsulent hos Kommunernes Landsforening Peter Sidelmann: Jobcentrene skal jo vurderes på deres resultater ikke på processerne op til resultaterne. Og pilotjobcentrene får flere i arbejde end landsgennemsnittet. Dermed ikke sagt, at det ikke er vigtigt at få holdt samtaler med de ledige til tiden. Men når alt kommer til alt, må det vigtigste være at få folk i arbejde, siger han. Mette Rose Skaksen mener dog, at det er yderst relevant at måle jobcentrene på deres evne til at yde bestemte services. Det er helt klart nødvendigt at måle på parametre, som kan tilskrives enkelte jobcentre. For der kan være masser af andre forklaringer på, at arbejdsløsheden udvikler sig, som den gør, siger hun. Forbrugerne forstår GDA-mærket Mærkning Det udskældte GDAmærke er godt placeret i de danske forbrugeres bevidsthed. De kender mærket og forstår dets betydning. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk Hver anden dansker kender GDAmærket, der fortæller om det anbefalede daglige indtag af fødevarer. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Zapera har lavet for DI Fødevarer. GDA-mærket er for tiden under angreb fra en række forskellige organisationer. Undersøgelsen fra Zapera viser også, at 73 pct. af de adspurgte ved, at GDA-mærket er en vejledning i varens indhold af energi, salt, fedt og sukker. Det resultat er på niveau med, GDA-mærket hjælper de fleste med at spotte de sunde fødevarer. Her er der ikke den store forskel på GDA og de andre fødevaremærker. //Scanpix hvad vi har set i andre lande, siger professor Klaus G. Grunert, der er centerleder ved Handelshøjskolen, Århus Universitet, og som beskæftiger sig med forskning vedrørende forbrugeradfærd inden for fødevarer. Han står bag en større europæisk undersøgelse om forbrugeres forståelse af GDA-mærket i en række forskellige lande. Forståelsen af mærket er størst i Storbritannien og lavest i Sverige. Men Klaus G. Grunert understreger, at der rent faktisk ikke er mange, der benytter sig af næringsdeklarationer, når de står i supermarkedet for at købe ind. Men beder man forbrugerne i de europæiske lande, der er med i undersøgelsen, om at sammenligne produkter inden for en kategori, hvor de skal finde de mest sunde produkter ved hjælp af GDA-mærket, kan de fleste spotte de sunde fødevarer. Her er der ikke den store forskel på GDA og de andre forskellige fødevaremærker. Og de fleste forbrugere kan også lægge GDA-mærkets informationer sammen til et dagsforbrug, fortæller Klaus G. Grunert. Høring på vej Hos DI Fødevarer glæder chefkonsulent Tanja Buch-Weeke sig over, at de danske forbrugere er på linje med de europæiske rent faktisk kender og kan bruge GDA-mærket. Både den europæiske og vores egen undersøgelse fra Danmark viser, at GDA-mærket har sin berettigelse, siger hun. Der tegner sig lige nu et politisk flertal uden om regeringen for, at fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) skal arbejde for, at GDA-mærkningen skal ud af et forslag fra EU-kommissionen om mærkning af fødevarer. Klaus G. Grunert mener dog, at det er en god ide, hvis man ikke på forhånd skyder nogen fødevaremærker ned. Lige nu findes der ikke forskning, der viser, om fødevaremærker flytter forbrugerne i en sundere retning. Derfor vil jeg mene, at det er fornuftigt, at man eksperimenterer med forskellige mærker i et stykke tid. Om nogle år vil vi så have et bedre grundlag at træffe beslutninger på, siger professoren.

4 DI Business 23. marts ! Markedet er præget af en skævvridning Lovforslag fastholder ulige konkurrence Affald Et nyt lovforslag fra miljøministeren skal modernisere affaldssektoren. Men erhvervslivet mener, der er brug for en privatisering af sektoren. Jonas Schmidt Hansen I dag er det op til kommunerne at bestemme, hvor virksomheder skal aflevere deres genanvendelige affald. Miljøministeren foreslår nu, at virksomhederne fremover selv må vælge, om de vil bruge offentlige eller private genanvendelsesanlæg. Marius Pedersen A/S er en af de virksomheder, der håndterer erhvervslivets genanvendelige affald. Her ser salgs- og marketingdirektør Jeanett Vikkelsøe ikke det nye lovforslag som nogen fremgang. Det kom som en stor overraskelse for os, for så har vi intet opnået. Vi er stadig på et marked, som er præget af en skævvridning af konkurrencen fra offentligt ejede anlæg. De har deres grundindkomst sikret af affald fra husstandene, som ikke kan aftages af private aktører. Derfor kan de bruge deres overskydende kapacitet til at skævvride konkurrencen om affaldet, forklarer hun. Privatisering nødvendig Står det til chefkonsulent Svend-Erik Jepsen, DI, bør de kommunale genanvendelsesanlæg privatiseres inden fem år. Kommunerne får også frem- Kommunernes håndteringsanlæg til genanvendeligt affald skaber ulig konkurrence for de private håndteringsanlæg, mener DI. //Colourbox over lov til at drive de genanvendelsesanlæg for erhvervsaffald, de har i dag, og det synes vi er en relativt stor knast i lovforslaget. Når man fjerner kommunernes pligt til at behandle erhvervsaffald, er der ingen grund til at kommunerne fortsat får lov til at eje og drive de her anlæg. Det kommer til at være en uklar konkurrencesituation med de private operatører, siger han. Svend-Erik Jepsen understreger, at det er yderst fornuftigt, at virksomhederne fremover selv kan vælge, hvilket anlæg de vil aflevere deres affald til. Hos RenoSam, der er sammenslutningen af 38 kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber og modtagestationer i Danmark og på Færøerne, ser man helt anderledes på sagen. Virksomhederne bør have flest mulige behandlingsanlæg at vælge imellem, offentlige som private. Samtidig har kommunerne fortsat ansvaret for at tage borgernes genanvendelige affald, så der bliver ikke tale om at privatisere de kommunale anlæg. Jeg kan desuden ikke se, at det er konkurrenceforvridende. Aktiviteter og regnskaber skal jo netop opdeles, så de konkurrencemæssige aktiviteter adskilles. Det sikrer en fair konkurrence, siger direktør Jacob H. Simonsen. Virksomheder efterspørger nye arbejdsfordelinger Arbejdskraft 67 virksomheder har siden nytår søgt beskæftigelsesregionerne om at forlænge arbejdsfordelings-aftaler. Der skal ansøges om forlængelse fire uger i forvejen. Antallet af arbejdsfordelinger ordningen, hvor ansatte skifter mel- lem at arbejde nogle dage og gå hjemme på dagpenge i nogle dage er efter finanskrisens udbrud sidste efterår øget markant. En mulighed er, at de ansatte arbejder en uge og derefter går hjemme på dagpenge i en uge. Det er også muligt at gå hjemme to, tre eller fire dage om ugen. Men mange af disse fordelinger er ved at udløbe, for aftalerne løber kun 13 uger. Desuden er beskæftigelsesministeren på vej med to muligheder, der tilgodeser virksomheder med skifteholdsarbejde. Det betyder dog ikke, at løbet er kørt efter de 13 uger, for virksomheder kan ansøge beskæftigelsesregionerne om at forlænge ordningen. En DI-rundspørge til beskæftigelsesregionerne, viser, at 67 virksomheder siden 1. januar i år har søgt om forlængelse. Vi er glade for ordningen, fordi virksomhederne i den nuværende usikre situation har behov for så meget fleksibilitet som muligt. Mange befinder sig midt i en midlertidig nedgang i produktionen, og har brug for en hurtig sagsbehandling på de nye aftaler, forklarer chefkonsulent Thomas Q. Christensen, DI. Han påpeger, at virksomhederne skal være opmærksomme på ansøgningsfristen på fire uger. Overskrides den, kan virksomhederne risikere, at den nye arbejdsfordeling ikke begynder, hvor den forrige stopper. I alt 30 virksomheder med eksisterende arbejdsfordelinger har i Beskæftigelsesregion Midtjylland søgt om forlængelse, og det tal bliver ikke mindre de kommende måneder, vurderer regionsdirektør Palle Christiansen. Vi forventer helt klart flere forlængelser den kommende tid, siger han. Sidste år indgik 135 af DI s medlemmer aftaler om arbejdsfordeling. I år har tallet ligget på cirka 20 om ugen. /maf Der er god økonomi i et godt arbejdsmiljø gennem en fast samarbejdsaftale med CRECEA T:

5 23. marts 2009 DI Business 5 MOLANDER.DK Kan du se værdien... af én integreret stål- og teknikpartner? Som Danmarks største stål- og teknikgrossist tilbyder vi dig landets mest omfattende sortiment inden for stål, rustfrit stål, metalbearbejdende maskiner, elteknik, industriautomation, tele- og datakommunikation, vvs samt værktøj og tekniske artikler. Det sikrer dig, at du kan få alt det, du skal bruge, ét og samme sted. I tilgift får du høj leveringssikkerhed, intelligent logistik, branchens bedste e-businessløsning og teknisk og kommerciel support, der kan spare dig for både tid, penge og besvær. Kan du se værdien? KOM VIDERE PÅ VVS EL-TEKNIK VVT STÅL

6 DI Business 23. marts ! Kendsgerningen er, at vi hvert år brænder fossile brændstoffer af, som det tog naturen en million år at danne //Thorkild Amdi Christensen Klimaforandringerne er værre end hidtil antaget. Det var konklusionerne fra Climate Change konferencen, som Kathrine Richardson var en af hovedarrangørerne bag. Mørke skyer over klimaet Interview Klodens politikere skal gerne blive enige om jordens skæbne på klimaområdet, når de mødes til klimatopmøde i København til december. Efter en stor klimakongres i København har de nu fået opdateret deres viden om, hvilke konsekvenser de politiske beslutninger har. Karen M. Jeppesen kmj@di.dk Det har været en hektisk tid for Katherine Richardson. Formålet med den stort anlagte klimakongess Climate Change Global Risks, Challenges and Decisions var nemlig ikke kun at lade forskerne diskutere fremtiden for jordens klima. Det var også at få resultaterne formidlet ud til politikere og interesserede borgere via medierne. Så den 54-årige professor og prodekan for formidling ved Københavns Universitets Naturvidenskabelige fakultet har haft travlt med at tale med journalister fra alverdens medier. Hun har udtalt sig i sin egenskab af formand for den styre- gruppe af forskere fra de ti internationale universiteter, der står bag konferencen. Universiteterne tæller prominente forskningsinstitutioner som Yale, Cambridge og UC Berkeley. Og der var meget at tale om, for ikke mindre end forskere og klimainteresserede mennesker, der var samlet i Bella Center for at tale om jordens fremtid. Det varede i tre dage, og så var det hele overstået. Og Katherine Richardson, der kommer fra USA men har boet i Danmark i 25 år, indrømmer da også, at det er vanskeligt at falde helt ned på jorden igen efter den intense oplevelse. Men professoren ser nu meget rolig ud, som hun sidder på sit kontor på Tagensvej i København, hvor termometeret ligger på den miljørigtige side og dermed lidt under normal stuetemperatur. Herfra gør hun, over en kop varm te, status over konferencen. Ingen almindelig konference At regne efter på mediernes interesse, er budskaberne kommet godt ud over rampen. Og hovedbudskabet er, at det ser rigtigt skidt ud for klimaet. I 2007 udgav FN s klimapanel IPPC en rapport om klodens tilstand. Den skal være forhandlingsgrundlag for klimatopmødet i København. Men da rapporten har et par år på bagen de seneste data er fra begyndelse af 2005 besluttede de ti universiteter i International Alliance of Research Universities, hvor Københavns Universitet er med, at arrangere en konference, der skulle opdatere verden på den nyeste viden. Det var ikke en almindelig videnskabelig kongres. Udover at lave den akademiske bog, som man altid gør ved den slags arrangementer, har vi haft fokus på at formidle resultaterne af det på en ikke-videnskabelig måde. Dermed kan vi bedre påvirke hvordan medierne, politiker og interesserede borgere tænker på og reagerer på klimaforandringer, fortæller Katherine Richardson. Det er også grunden til, at der bliver udarbejdet en folkelig rapport omkring 30 sider med de vigtigste budskaber. Rapporten bliver offentlig tilgængelig og skal desuden uddeles til alle deltagerne ved COP15. Ny tankegang Katherine Richardson erkender, at forskere ofte er for dårlige til at formidle deres resultater. Det er klart, at klimaforandringer er et samfundsmæssigt problem, og derfor er det vores politikere, der skal reagere på det. Vi har som forskere lært, at vi ikke skal være i direkte kontakt med politikere, men de udfordringer, som vi har i dag, er meget komplicerede. Der er i dag flere forskere end nogensinde før, der arbejder med klima, og det er kropumuligt for politikerne at holde sig ajour. Derfor er det vigtigt at sammenfatte det, vi ved om udviklingen af klimasystemet, og hvad vi kan gøre ved det, forklarer Katherine Richardson. Worst case scenario Efter de tre dages konference kunne forskerne aflevere en sammenfatning af resultaterne til statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), der var vært ved klimatopmødet. Budskaberne var blandt andet, at en temperaturstigning på over to grader, kan have store konsekvenser. Samtidigt lød det, at den nødvendige teknologi er til stede, så der er ingen undskyldning for ikke at handle. Mødet bekræftede IPPC s vurdering af, at det er 90 pct. sikkert, at klimaforandringerne er menneskeskabte. IPPC lavede en slags forudsigelse af, hvordan fremtiden vil udvikle sig, og tegnede flere mulige scenarier for udvikling af klimasystemet. Med de ekstra 4 5 års data, som forskerne nu har, kan man se, at det er det værste af de scenarier, der er tættest på den virkelighed, som klimasystemet befinder sig i. I nogle tilfælde ser det endda værre ud. Den økonomiske krise, som er opstået siden IPPC afgav sin sidste rapport, giver nye udfordringer men også nye muligheder i forhold til klimaet. Det er tydeligt nu, at man skal kickstarte økonomien med offentlige midler, men vi tror, at det vil være klogt at investere i overgangen til ikke-fossile energikilder. Lige nu er et godt tidspunkt, for det koster mindre end for få år siden, og de langsigtede besparelser er store, siger Katherine Richardson. Danske virksomheders forspring Og den mulighed vil mange danske virksomheder høste fordel af. Vi har mange virksomheder, der beskæftiger sig med vedvarende energi, og på mange måder har de et forspring, fordi de har været i gang længe, men nu får de international konkurrence, så det siger spar to. Vi kan ikke regne med, at vi fortsat kan være dominerende, bare fordi vi har været i gang først. Katherine Richardson mener dog, at alle virksomheder bliver nødt til at tænke i mere klimavenlige baner. Kendsgerningen er, at vi hvert år brænder en mængde fossile brændstoffer af, som det tog naturen en million år at danne. Det er de virksomheder, der erkender dette, som ender med at komme længst. På visse områder kan det være billigere at handle nu end senere hen, og kunderne forventer også, at virksomhederne handler i overensstemmelse med klimaet, vurderer Katherine Richardson. Hvilke restriktioner virksomhederne skal leve under, kommer med stor sandsynlighed til at stå klart til december. Climate Change konferencen har kvalificeret debatten, og nu er op til politikerne at skabe resultater. Vi har ikke prioriteret problemerne og konkluderet, hvad politikerne bør gøre. Vi har respekt for den politiske proces. Det handler om at sætte reduktionsmål, men det handler lige så meget om at skabe en struktur, der kan regulere disse problemer. I den sammenhæng er det vigtigt, at politikerne har en god ide om, hvor videnskaben er lige nu, og at de politikerne der kommer til COP 15 kender risikoen, slutter hun.

7 23. marts 2009 DI Business 7 Kan forretningsrejser blive en lidt bedre forretning? Egentlig troede vi, at vores firmaaftaler gav så mange muligheder, at ingen blev overset. Vi har Travel Pass Corporate, som giver firma rabat på rigtig mange ruter. Travel Pass Individual til den krævende flypendler. Og Travel Pass Multiple, der giver rabat på firmaets kerne destinationer. Kort sagt har vi specialiserede rabatmuligheder til firmaer i alle størrelser, men et specialiseret rejseprodukt kræver et specialiseret rejsemønster. Det kan man ikke forvente, at alle har. Derfor tilføjer vi SAS Credits til SAS Corporate Program. Med SAS Credits optjener firmaet bonus for hver eneste billet. På alle SAS klasser. Til samtlige destina tioner. Og ikke kun hos os, men også hos 10 samarbejdspartnere. Hvis nogen har følt sig overset, er der i hvert fald ikke grund til det længere. Læs mere om SAS Credits på sas.dk/corporate.

8 DI Business 23. marts Tema: Energirenoveringer kan give CO -besparelser Ældre huse har kæmpe energipote procent af Danmarks energiforbrug kommer fra boliger. Men især ældre huse kunne blive langt mere energieffektive. Indtil videre er det dog kun en lille del af skatteaftalens 1, mia. kr. store renoveringspulje, der skal bruges til energirenovering. Men det er langt fra nok. Besparelsespotentialer i forskellige bygninger» Villaen fra forrige århundrede: Gamle villaer, som er bygget før 19 0 har et samlet besparelsespotentiale på 4,8 PJ svarende til en reduktion på 0,18 mio. ton CO 2.» Etageejendommen fra før 1 : Gamle etageejendomme, som er en del af den gamle håndværker tradition, har et samlet besparelsespotentiale på 4,1 PJ svarende til en reduktion på 0,15 mio. ton CO 2.» Etageboligblokke fra 1 1 : De er opført i en periode, hvor teknologien gjorde sit indtog, men samtidig har de et håndværkerpræg. Besparelsespotentialet er på 2,5 PJ svarende til en reduktion på 0,09 mio. ton CO 2.» er-paracelhuset: Blev opført før oliekrisen og er dermed for manges vedkommende også dårligt isolerede. Besparelsespotentialet er på,8 PJ svarende til en reduktion på 0,14 mio. ton CO 2.» Stuehuset på landet: Typisk i en energimæssig dårlig forfatning, fordi de er opført før forrige århundredeskifte. Det samlede besparelsespotentiale er på,4 PJ svarende til en reduktion på 0,1 mio. ton CO 2.» Handels- eller servicebygningen: En meget blandet bygningsmasse. Men fl ertallet er bygget i 60 erne, 80 erne og 90 erne og ofte i betonelementer. Mange bygninger er ikke blevet energimæssigt optimeret, fordi tilbagebetalingstiden er for lang Samlet potentiale 5,6 PJ svarende til en reduktion på 0,21 mio. ton CO 2. Kilde EnergiBYG/DI Byggemateriale René Madsen rema@di.dk Utætte vinduer og ingen isolering af taget. Mange huse af ældre dato kunne blive langt mere energieffektive, end de er i dag. For mens nye huse er født med god isolering og energibesparende vinduer, kunne mellem 30 og 35 pct. af den energi, danskerne bruger til at varme deres hjem op med spares, hvis især ældre huse blev mere energieffektive. Besparelserne kan hentes over en bred kam af bygninger. Dels ved at forbedre bygningernes klimaskærm og dels ved at forbedre de tekniske installationer. Det gælder udskiftning af vinduer, isolering af hulmure, isolering af tag og gulve og udskiftning eller forbedringer af varme og ventilationsanlæg, siger Kim B. Wittchen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut. Det er især huse, som blev bygget før oliekrisen i 1970 erne, og før energieffektivitet overhovedet blev et dansk ord, som har de store potentialer for at spare på energien. 0 pct. bruges i boligerne Hvis man kigger på det som enkeltbygninger, så er det typisk de ældre bygninger, som har de største potentialer. Men kigger man på det som bygningskategorier, så er det for eksempel parcelhuse opført i 60 erne og 70 erne, som har de største potentialer. Det skyldes ikke, at de blev bygget specielt dårligt, men at der blev bygget utrolig mange i den periode. Dermed giver det også et stort potentiale på landsplan, siger Kim B. Wittchen. Ikke mindre end 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug stammer fra huse og bygninger. Derfor er der heller ikke nogen tvivl om, at danske huse skal være mere energieffektive, hvis Danmark skal have en chance for at leve op til sine internationale CO 2 -forpligtelser. Det er også baggrunden for, at en lille del af den pulje på 1,5 milliarder kroner, som i sidste uge blev afsat til at renovere huse, skal bruges til at støtte energivenlige renoveringer. Men skal de ældre bygninger over en bred kam renoveres, så de nærmer sig den samme energieffektivitet, som nye huse har, vil det koste 38 milliarder kroner, viser beregninger fra Statens Byggeforskningsinstitut. Og det kun, hvis energien indgår i andre projekter, som skal forbedre huset. Skal de samme bygninger renoveres kun for energiens skyld, lyder den samlede regning på 198 milliarder kroner. Strategi på vej Det er selvfølgelig positivt, at man nu har sat penge af til at komme i gang med at renovere boligerne. Men i forhold til det store potentiale, der er for energibesparelser i boligerne, er det her langt fra nok, siger konsulent Kristine van het Erve Grunnet, DI Byggematerialer. Derfor peger DI Byggematerialer på, at der blandt andet skal gives bedre lånemuligheder samtidig med, at kravene til renoveringer skal strammes, så der også ved renoveringer af ældre huse bliver brugt energirigtige byggematerialer. Boligernes energiforbrug er helt centrale, hvis vi skal løse klimaproblemerne. Derfor nytter det ikke noget, hvis boligejere udskifter gamle vinduer med nye vinduer, som er lige så dårlige energimæssigt, som de gamle vinduer, siger Kristine van het Erve Grunnet. I disse dage sidder partierne bag energiaftalen og drøfter en strategi for energieffektive renoveringer. Strategien forventes, at falde på inden udgangen af marts måned.

9 23. marts 2009 DI Business 9 ntiale! Det betyder, at man bruger mio. kr. om året på en energimærkning, som ikke har nogen selvstændig effekt...! Mere om energispareindsatsen. Læs debat pjecen Sæt fokus på energi sparindsatsen di.dk/butik Energimærke uden effekt Hvert år bruges mio. kr. på at energimærke huse. Men mærkningen giver ikke flere energibesparelser, konkluderer evaluering. René Madsen rema@di.dk! Det er selvfølgelig positivt, at man nu har sat penge af til at komme i gang med at renovere boligerne. Men i forhold til det store potentiale, der er for energibesparelser i boligerne, er det her langt fra nok Formålet med energimærkningen er at synliggøre potentialerne for at spare på energien i konkrete huse. Men det er penge ud af vinduet, for mærkningen giver ingen ekstra energibesparelser. Det konkluderer en evaluering. Undersøgelser viser, at når man sammenligner energiforbruget i huse, som har fået en energimærkning med huse, som ikke har fået en energimærkning, er der ikke nogen forskel i energiforbruget. Det betyder, at man bruger 250 mio. kr. om året på en energimærkning, som ikke har nogen selvstændig effekt, siger Mikael Togeby, Ea Energianalyse, som har været projektleder på evalueringen af energimærket. Isolering er ikke en hemmelighed Et energimærke består af både et mærke, som fortæller, hvor meget energi det enkelte hus bruger og en rapport, som beskriver husets besparelsespotentialer. Alle huse, som skal sælges, skal energimærkes. Men evalueringen viser, at kun 49 pct. af alle enfamiliehuse, som blev solgt i 2007, blev energimærket. Og når man sammenligner de to grupper, er der ikke forskel på energiforbruget.

10 DI Business 23. marts Latinamerika er et overset marked DANMARK & EKSPORTEN Flere lader sig skræmme af manglende spanskkundskaber eller rygter om høje toldmure. Men faktisk er det latinamerikanske marked fuld af muligheder. Jonas Schmidt Hansen Når man siger Latinamerika tænker mange på karneval i Rio og sambarytmer. Men for mange er det også et kontinent med rigtigt gode forretningsmuligheder. Latinamerika er for alvor ved at blive et interessant marked, ikke mindst med Brasilien i spidsen. Gennem de sidste 10 år har regionen oplevet stabil fremgang, både politisk og økonomisk. Latinamerika er Vækst i Latinamerika Land Argentina 6,5 3,6 3 3 Brasilien 5,2 3,5 4,4 4 Chile 4,5 3,8 4,5 4,7 Mexico 2,1 1,8 3,7 4,7 Bolivia 5,9 5 4,4 6,1 Colombia 4 3,5 5 5,2 Nicaragua 3 3,5 4 4,5 Venezuela Kilde: IMF, okt ligesom resten af verden også ramt af krisen, men væksttallene holder sig på den rigtige side af nul. Landene rammes med varieret styrke. Især Venezuela mærker krisen men også Argentina og Mexico oplever dunkle tider. Af de lande som kommer nemmest gennem den økonomiske krise nævnes Brasilien og Chile. Store forventninger til regionen Trods krisen er der fortsat store forventninger til det latinamerikanske marked. Det gælder hos Anhydro A/S, der er underleverandør til mejeriselskaber. Koncerndirektør Allan Jørgensen oplyser, at virksomheden har haft stabil vækst gennem de sidste tre år. For os er det især den voksende efterspørgsel efter miljø- og landbrugsprodukter, der er interessant. Der er dog til tider nogle bureaukratiske systemer. Derfor er det vigtigt at være til stede på de enkelte markeder og kende til reglerne. Overordnet er det et godt marked for den danske højteknologi, forklarer han. Det gælder også energi og infrastruktur. Eksempelvis har Mexico godkendt en energireform med øgede investeringer i den Mexikanske Golf. Også Chile og Brasilien har stort fokus på de to områder, og Argentina fortsætter sit fokus på biodiesel. Gode muligheder Mange holder sig tilbage, fordi de er bange for de kulturelle barrierer. Men reelt er den kulturelle afstand til Danmark kort, vurderer chefkonsulent Marit Hvithamar, DI. Billedet af Latinamerika som en samling eksotiske og politisk ustabile bananrepublikker er helt skævt. Lederne i de toneangivende økonomier er demokratisk valgte og er ledere for moderne demokratier. Desuden er middelklassen i vækst. Den kulturelle afstand er relativt kort, og de sproglige udfordringer er begrænsede. Især fordi relativt mange danskere taler spansk. Europa og dermed Danmark har en høj stjerne i Latinamerika, der efterspørger, og fremover vil efterspørge produkter indenfor sundhed, fødevare, energi- og miljøsektoren. Det er alle områder danske virksomheder kan konkurrerer på, oplyser hun. Danmarks hovedeksport til Brasilien er mineralolie-, kemisk-, gummiog plastindustri herunder medicinalindustrien, maskinindustri og elektronikindustri. > di.dk/marked/markeder/latinamerika Danmark og Eksporten DI Business sætter de kommende uger fokus på Danmarks eksportmarkeder set i lyset af fi nanskrisen. Brasilien er det største danske eksportmarked i Latinamerika, men flere af landene har stabil vækst og har stor efterspørgsel efter lige netop det, danske virksomheder kan tilbyde. //Scanpix TILMELD JER GRATIS PÅ ER I KLAR? SundhedsRyk 09 udfordrer alle arbejdspladser i Danmark til at dyste om at blive den arbejdsplads der kan rykke mest ved med arbejdernes sundhedstilstand på 60 dage. Det kræver hverken dyrt udstyr, tidskrævende administration eller andre særlige forudsætninger at deltage. Det koster ikke noget og alle arbejdspladser kan deltage! Sundhedsryk_DI_233x105.indd 1 19/03/09 12:18:57

11 23. marts 2009 DI Business 11 Do Your MBA Differently Executive Certificate in Business Administration A first step towards the CBS Executive MBA A focused program with classes twice per month in Copenhagen Business Essentials with a focus on practical leadership training (7 months) Business Development and innovation (6 months) Information Meeting: 21 April 2009, 17:00-19:00 Copenhagen Business School Dalgas Have Frederiksberg For more information please consult our website or contact us by mba@mba.dk or by phone EC DI_2_233x310.indd 1 3/13/09 12:43:20 PM

12 DI Business 23. marts ! Der står mange virksomheder klar til at gøre brug af genforsikringsaftalen Hjælpende hånd til eksporten Eksportkredit Adgangen til lån og eksportkreditforsikringer er nu blevet forbedret for de mange eksporterende virksomheder. Aftalerne mellem staten og de private kreditforsikringsselskaber er faldet på plads, og de 20 mia., som regeringen tidligere har afsat til eksportlån, er klar til at blive uddelt. Karen M. Jeppesen De nedadvendte mundvige har nu rettet sig til en vandret streg for de danske eksportvirksomheder. Sidste uge blev der nemlig underskrevet en aftale mellem de private kreditforsikringsselskaber og det statslige Eksport Kredit Fonden (EKF). Det indebærer, at antallet af nej er til at få tegnet en forsikring i forbindelse med eksport nu bliver færre. EKF genforsikrer nemlig eksport for op til 10 mia. kr. om året, og dermed er de sammen med de private og eksportø- rerne fælles om at dække udgifterne ved eventuelle tab. Finanskrisen har betydet, at mange virksomheder har fået afslag på at få forsikret deres eksport. Forsikringerne tegnes af de private kreditforeningsselskaber, og de har været ekstraordinært tilbageholdende med at udstede forsikringer. Det er årsagen til, at EKF som statslig organisation nu er med til at genforsikre eksporten. Sikkerheden omkring eksport har udviklet sig i en negativ retning, men aftalen vil løse op for den gråzone, der ikke er forsikringsbare i dag. Dem kan vi nu se på med andre øjne, siger adm. direktør Jørgen Lund Lavesen, Atradius, der er et af verdens største kreditforeningsselsskaber. Virksomheden står for forsikringen af op mod 25 pct. af al dansk eksport. DI mener, at aftalen kommer til at gavne mange danske eksportvirksomheder. Meningen med aftalen er, at den skal få en stor betydning for dansk eksport. Vi ved, at der står mange virksomheder klar til at gøre brug af genforsikringsaftalen, og vi vil følge nøje med i, hvor stor en forskel, den reelt kommer til at gøre for dem og deres eksport, siger direktør Thomas Bustrup, DI. Adgang til lån Men det er ikke kun eksportkreditforsikringerne, der er med til at forbedre vilkårene for de mange eksportvirksomheder. I forbindelse med regeringens kreditpakke i januar blev det aftalt, at EKF skulle administrere udlånet af 20 mia. kr. til investeringer i forbindelse med eksport. De kan blive udstedt til de såkaldt langfristede lån, der varer mere end to år. Det vil sige, at de virksomheder, der primært har korte lånetider, ikke får glæde af låne-mulighederne. Mange af vores medlemmer har oplevet, at bankerne ikke ville finansiere deres eksport- Ordningen lukker et likviditetshul i markedet. projek- ter. Derfor lukker Thomas Bustrup, DI ordningen et likviditetshul i markedet, siger Thomas Bustrup. Han udtrykker dog bekymring for, at der er mangel på tiltag for finansiering af den kortfristede eksport. Ingen dans på roser Selvom de to aftaler er på plads, er der ikke tale om, at eksporten er tilbage til det tidligere niveau. Aftalerne løser op for nogle problemer, men det er ikke en tryllestav, der løser alle udfordringer for virksomhederne, for det ændrer ikke ved, at mange virksomheder i verden er blevet mindre kreditværdige eller slet ikke er det mere, vurderer direktør Anette Eberhart, EKF. Ifølge EU s regler må statslige organisationer ikke give eksportkreditter på kortfristede lån, og derfor omfatter genforsikringsaftalen indtil videre kun 88 lande udenfor EU og OECD. Danmark og en række lande har dog en dispensationsansøgning liggende i Eksportlåneordningen» Der er afsat 20 mia.kr. til eksportlån med eksportkreditgaranti.» Det er en forudsætning, at der tegnes en eksportkreditforsikring på maksimalt 95 pct.» Kredittiden skal være mindst to år.» Landene og køberen skal være kreditværdige og af økonomisk interesse for Danmark. w Vejledning om eksportlån kan findes på Genforsikringsaftalerne» Aftalen dækker 88 lande uden for OECD.» Der bliver dækket eksport for op mod 10 mia. kr. om året.» Den maksimale kredittid er 180 dage.» De landene der er omfattet er opdelt i tre kategorier med tre forskellige præmier.» Virksomhedernes selvrisiko er på tre pct.» Virksomheder skal henvende sig til de tre private forsikringsselskaber Atradius, Euler Hermes eller Coface EU, så de vigtigste eksportmarkeder også bliver omfattet. Hvornår afgørelsen falder er endnu usikkert. Er du dus med personalejura? DI s kurser sikrer, at du er klædt på til nyeste udvikling Andre kurser om personalejura Personalejuridisk opdatering Du kommer på forkant med udviklingen af de nye regler, og den måde de bliver fortolket på i praksis. Det giver dig sikkerhed i dit arbejde med ansættelse, afskedigelse, orlov m.m. W Se kurserne på di.dk/kurser > Medlemspris: Kursusstart: 30. april og 21. oktober Sted: Gl. Vindinge, Nyborg 1.900,- ekskl. moms > Kontakt kursussekretær Gitte Hansen på eller gih@di.dk I DYBDEN MED FERIEREGLER Kursusstart: 30. april og 21. oktober Sted: Gl. Vindinge, Nyborg Medlemspris: 1.900,- ekskl. moms INDUSTRIENS OVERENSKOMST Kursusstart: 5. maj og 12. september Sted: Comwell, Middelfart Medlemspris: ,- ekskl. moms OVERENSKOMST OG ARBEJDSRET FOR CHEFER Kursusstart: 26. maj og 10. september Sted: Gl. Vindinge, Nyborg Medlemspris: 4.100,- ekskl. moms

13 23. marts 2009 DI Business 13! Situationen har skabt et stort behov for den viden, danske virksomheder har Når Sydafrika savner strøm Strømmangel De nationale leverandører af strøm i Sydafrika har simpelthen ikke kunnet følge med det generelle større behov for el-energi. Her byder danske virksomheder ind. Gordon Trier Holm gth@di.dk Mangel på strøm til Afrikas vækstmotor fører til, at mange store mineselskaber og fabrikker lukker helt ned, trafikken i storbyerne ender som det rene kaos, og nogle gange er kontorer og private hjem uden strøm om eftermiddagen i flere døgn i træk. Derfor har mange været nødt til at installere en benzindrevet generator. Og nu har landets største nationale energiselskab, Eskom, langsomt mistet kontrollen med markedet. Situationen har skabt et stort behov for den viden, mange danske virksomheder har inden for klimateknologier, forklarer konsulent Marie Gad, DI. Udover stor erfaring i bæredygtig energiproduktion byder danske virksomheder også ind med en række af andre klimavenlige teknologier f.eks. energieffektive pumper, generatorer, isoleringsmaterialer og vinduer. Develco Products har et koncept med trådløse opkoblinger til elmålere og relæer, som gør det muligt at definere, hvor det er vigtigst at have strøm. //Develco Products Styr på strømforsyningen Et godt eksempel på en dansk virksomhed, der byder ind til det sydafrikanske marked, er Develco. Den århusianske virksomhed udvikler produkter baseret på elektronik og såkaldt embedded software, og har blandt andet specialiseret sig i udstyr til styring af strømforsyningen. Datterselskabet, Develco Products, har omdrejningspunkt omkring energistyring og -optimering, og det er der hårdt brug for i et land, hvor strømmen går ud hvert øjeblik. Vi kan tilbyde en gradvis nedlukning af strømforsyningen i et givent område ud fra en prioriteret rækkefølge, så strømforsyningen i langt mindre grad risikerer den overbelastning, der gør, at hele bykvarterer pludselig bliver uden strøm, forklarer Kresten Nørgaard Christensen, adm. direktør i Develco. Sydafrika som springbræt Virksomhedens koncept med trådløse opkoblinger til elmålere og relæer gør det altså muligt at definere tre niveauer for, hvor det er vigtigst at have strøm. Og i tilfælde af et komplet strømudfald i et givent område kan udstyret fra Develco også sørge for en gradvis og blid genopstart, så det hurtigt kan komme i gang. Det er kommet lidt uventet, at det lige netop er Sydafrika, som bliver vores første større udenlandske marked med de her produkter. Men det ser ud som om, at Sydafrika er et godt match, fortæller Kresten Nørgaard Christensen. Han forudser, at en række andre lande med lignende problemer som Sydafrika vil kunne bruge virksomhedens produkter til strømstyring. Det er ikke mindst SERVlCE lande som Indien, Brasilien og AKKORD andre ulande i vækst. Send direkte som PDF-fil Spar portoen - send en ! Med det nye tillægsprogram C5 edoc, kan Microsoft Dynamics C5 nu sende dine fakturaer, kontoudtog m.m. direkte som pdf-filer og dermed sparer virksomheden mange penge og ikke mindst skåner miljøet. I ProfilService er vi glade for C5 edoc. De ca. 75% tilmeldte kunder, vi har, har kun haft positive tilbagemeldinger, og vi sparer både tid og penge på fakturaformularer, kuverter og porto. Derudover er det let, fordi C5 selv sørger for at sende fakturaerne ud. Bettina Falcham ProfilService A/S C5 edoc Kampagnepris 3.990,- TAXA edoc ekskl. moms NEMLØN Gælder til og med den 31. marts Spar 449,- Sender du over 30 fakturaer, kontoudtog eller andet om måneden, er investeringen tjent hjem inden for 1 år. Se priseksempler på IT Service Partner er en konsulenthus som primært assisterer små og mellemstore virksomheder med anskaffelse, tilpasning, installation og support af Microsoft Dynamics løsninger og virksomhedernes infrastruktur. IT Service Partners har stor viden og bred erfaring med økonomiløsninger. Lad os gennemgå virksomhedens arbejdsgange og hjælpe med at gøre systemerne så optimale som muligt. IT Service Partner ApS Fuglebækvej 2 C DK-2770 Kastrup Tlf Fax itsp@itsp.dk Den vigtigste brik i dit netværk

14 DI Business 23. marts ! Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m. Kalender 26. marts Infomøde om forskningsmidler Det Strategiske Forskningsråd holder infomøde om uddeling af midler til forskning i programområdet sundhed, fødevarer og bioressourcer. Sted: Ingeniørforeningen, Kbh. Kontakt: Peter Bernt Jensen pebj@di.dk foedevarer.di.dk 0. marts International Marketing og Kommunikation DI IBN og DI's Iværksætternetværk holder seminar om international markedsføring og kommunikation. Seminaret er værktøjsorienteret og giver indsigt i, hvordan man bruger ordene og grafikken rigtigt. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Lisbeth Odgaard Madsen lom@di.dk di.dk/ibn 1. marts Sundhedsindustriens dag 2009 Konferencen Innovation og samarbejde mere sundhed for pengene sætter fokus på godt offentlig-privat samarbejde i det danske sundhedsvæsen. Telemedicin og sundhedsteknologi. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Helle Haubro hhb@di.dk service.di.dk Guvernøren for Sverdlovsk-region besøger DI Noter Guvernøren for den russiske Sverdlovsk-region, Eduard Rossel og en delegation af russiske virksomheder og deltagere fra den russiske ambassade gæstede i sidste uge DI. Eduard Rossel er interesseret i at tiltrække investorer til regionen, men han understreger over for DI Business vigtigheden i, at virksomhederne har kendskab til de russiske forhold, før de går ind i landet. Sverdlovsk ligger i den vestlige del af Sibirien ved Uralbjergene. Regionshovedstaden Yekaterinburg er et af Ruslands industrielle centre og trafikknudepunkter. Siden Danmark for et år siden sendte en officiel dansk repræsentant til regionen, er samhandlen firdoblet. Til højre i billedet er det adm. direktør Hans Skov Christensen, DI, der hilser på guvernør Eduard Rossel, Sverdlovsk. tage i kampagnen, der desuden lover præmier til de bedste. Forudsætningen er blot, at arbejdspladsen som minimum kan stille et hold på -1. Kampagnen kører i april og maj. Tilmeldingsfrist 13. april 9. > Flere oplysninger hos konsulent Jan Lorentzen, jlo@di.dk eller tlf.: W Sundhedsryk.dk dagen. Nyhedsbrevet holder virksomheden ajour med nye regler og praksis, formidler andre virksomheders erfaringer og giver konkrete råd til, hvordan man bedst muligt håndterer de udfordringer, virksomheden står overfor. Abonnér på nyhedsbrevet i dag. > Flere oplysninger hos konsulent Christoffer Thomas Skov, cts@di.dk eller tlf.: W di.dk/di/nyhedsbrev Rio Oil & Gas EXPO 2010 i Brasillien Deltag i erhvervsfremstødet til et af de største mødesteder og markeder for forretningsfolk fra olie- og benzinindustrien. Rio Oil & Gas Expo 1 finder sted i Rio de Janeiro, Brasilien, september 1. Mød internationale eksperter og præsenter virksomheden og dens produkter over for eksempelvis den førende, store energivirksomhed Petrobras. > Flere oplysninger hos konsulent Peter Lykke Fick, plf@di.dk eller tlf.: W di.dk/marked/markeder Restferie skal varsles nu 1.april Bliv E-købmand Kom og hør, hvordan du tilpasser din forretning til e-handelsmarkedet og får oprettet en digital salgskanal. DI Handel holder workshop om e-handel på B B-markedet. Sted: Sundkrogskaj, Kbh. Kontakt: Peder Søgaard peso@di.dk handel.di.dk maj Workshop for sikkerhedsbranchen Deltag i den dansk-tyske forsvarsog sikkerhedsworkshop i Tyskland. For virksomheder, der leverer teknologi til forsvars- og sikkerhedsbranchen, og som satser på mersalg til eksisterende og nye kunder. Sted:Flensborg Kontakt: Peter Lykke Fick plf@di.dk di.dk/butik/arrangementer Sundheden skal have et ekstra ryk Kampagnen SundhedsRyk 9 rykker, med støtte fra DI, fra tirsdag den 1. april. Sund kost og rigelig motion fremmer glæde, velvære, ydeevne og modstandskraft også mod stress, siger konsulent Jan Lorentzen, DI, forud for kampagnen. SundhedsRyk 9 udfordrer alle ansatte rundt om på arbejdspladserne i Danmark til at dyste om at blive den arbejdsplads, der kan rykke mest ved den interne sundhedstilstand på 6 dage. Kampagnen gennemføres i hold på 1 deltagere, hvor man udfører en sundhedstest ved kampagnens begyndelse og slutning, begge bestående af en BMI-måling, taljemål og konditest. I 6 dage rapporterer man så sine og kollegernes livsstil i forhold til kost, motion, rygning og alkohol på kampagnesitet. Det er gratis at del- DI s Europadag 2009 DI s Europadag sætter fokus på Danmarks indflydelse i EU og hvordan indflydelsen kan blive endnu større. Centrale danske aktører og eksperter debatterer mulighederne i EU i lyset af krisen. Og de politiske partiers spidskandidater til Europaparlamentet giver også deres bud på den europæiske fremtid. > Flere oplysninger hos chefkonsulent Henrik Schramm Rasmussen, hsr@di.dk eller tlf.: W di.dk/butik/arrangementer Kom foran med nyhedsbrevet Personale Nyhedsbrevet Personale fra DI tilbyder den nyeste viden inden for personalejura, HR, arbejdsmiljø og løn omsat til konkrete råd og værktøjer, som giver virksomheden et forspring i hver- Virksomheder, der vil have medarbejdere til at holde eventuel restferie inden ferieåret udløber den 1. maj, skal give mindst en måneds varsel. Det er derfor ved at være sidste chance. Ferie skal som udgangspunkt holdes inden ferieåret udløber 1. maj. Medarbejderne har ret til at holde al ferie inden 1. maj. Tilsvarende har virksomheden mulighed for at varsle medarbejderne til at holde al deres ferie inden 1. maj. Hvis medarbejderne ikke holder al ferie inden 1. maj, er der to muligheder: 1. Ferien overføres til næste ferieår... ferieuge udbetales. Der er ikke pligt hverken for virksomheden eller medarbejdere til at indgå en aftale om overførsel af ferie. Hvis virksomhed og medarbejder indgår en aftale, skal den være skriftlig og være indgået senest 3. april. Vær opmærksom på, at hvis medarbejderen er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvor der ikke er regler om ferieoverførsel, er det ikke muligt at aftale ferieoverførsel. > Flere oplysninger hos chefkonsulent Tove Schultz-Lorentzen, tsl@di.dk eller tlf.: W di.dk/personale/personalejura

15 23. marts 2009 DI Business 15 Teknologi til landbruget Landbrugets miljøproblemer tørster efter teknologier, der kan løse dem. Disse såkaldte agrotech løsninger bidrager desuden til effektivisering af produktionen. Køberne kender i dag ikke nok til kvaliteten af disse teknologier. Denne usikkerhed medvirker til tilbageholdenhed hos køberne, hvilket igen dæmper væksten. Udviklingen af testprotokoller og verifikationssystemer for miljø- og energiteknologiske løsninger til landbrugsproduktion er et vigtigt instrument til øget vækst i agrotech-industrien. Dette vil kunne dokumentere kvaliteten og miljøeffekterne for de forskellige teknologier, sådan at mulige købere lettere kan se, hvad der passer bedst til landbrugsbedriftens situation. Som led i udviklingen af disse testprotokoller og verifikationssystemer inviterer Miljøstyrelsen danske agrotech-virksomheder til at deltage i et møde med deltagelse af danske, hollandske og tyske interessenter i Utrecht, Holland, 3. april 9. > Flere oplysninger hos konsulent Henrik Dissing, hedi@di.dk eller tlf.: Navne Lasse Jensen -års jubilæum W di.dk/virksomhed/miljoe/cleantech Branchedirektør Lasse Jensen, BSC Træ- og Møbelindustrien, har -års jubilæum 1. april 9. Lasse Jensen er udlært maskinarbejder og har videreuddannet sig som P-ingeniør og taget HD i Organisation og en MBA. Lasse Jensen kom til Industrifagene som konsulent i 198. I 1989 blev han udnævnt til chefkonsulent og året efter blev han kontorchef i Industriens Arbejdsgivere. Efter dannelsen af Dansk Industri blev han i 1993 sektionschef. Siden 1. april har Lasse Jensen været branchedirektør i BSC Træog Møbelindustrien i DI. > Reception i DI 1. april kl NYE VIRKSOMHEDER I DI LP-bådbyg v/lars Pedersen Roskilde Nordic Air Filtration A/S Nakskov Nordsjællands byggeog Anlægsservice ApS Fredensborg Novoferm Danmark ApS Toftlund NS teknik Mariager Poda A/S Roskilde Raymonds Taxi v/ Raymond Pedersen Odder Rehabiler & Busser A/S Vejle Sabro A/S Hornslet Scandinavian Road Services v/linda Jørgensen Albertslund Serenergy A/S Støvring Skjern Bilen Specialruter A/S Skjern Skovshoved Bådreparation v/claus Poulsen Charlottenlund Trinkjær Rustfri Montage Hesselager Unotech A/S Køge *FDE A/S Padborg *Firstmovers København Ø *Fledelius Plum A/S København K *Fluidic ApS Fredericia *Frontal ApS København K *Frydsholm Advokatservice Store Heddinge *Getitcard A/S Fredensborg *GKN Walterscheid Service and Distribution A/S Kolding *Grue & Hornstrup Rådgivende Ingeniører A/S Holstebro *Heeds A/S Svendborg *Hengen ApS Jyderup *Hjort Knudsen KOMM Helsingør *Holmen Møller ApS Århus C *ijoule ApS Frederiksberg C *IN SITU ApS København K *Associeret 08:43:50 February 27, 2009 _01HFN_ revisorannonce 233x150_TRYK.pdf EkstraÊ likviditeté -Ê harê s¾ rligê v¾ rdi,ê nœ rê omverdenenê erê urolig NŒ rê konjunkturerneê vender,ê erê detê enê godê idž Ê atê overveje,ê omê manê medê fordelê kanê overladeê opgaverê tilê enê eksternê partner.ê HosÊ CofaceÊ DanmarkÊ hœ ndtererê viê virksomhedersê debitorbogholderierê Ð Ê detê giverê getê likviditet,ê godê styringê afê risikoenê forê tabê ogê mindreê administrativê sœ rbarhed. EtÊ factoringsamarbejdeê erê etê oplagtê alternativê tilê virksomheds-ê ogê fordringspantê Ð Ê bœ deê iê kraftê afê effektivê udnyttelseê afê debitormassensê likviditetsm¾ ssigeê potentialeê ogê CofaceÊ DanmarksÊ udvalgê afê ydelserê indenê forê debitorserviceê ogê risikostyring. SomÊ branchensê f rendeê selskabê harê viê bœ deê denê fagligeê ogê konomiskeê styrkeê tilê atê bringeê voresê kunderê etê stortê skridtê videreê -Ê ogê giveê demê rœ dê tilê v¾ kst.ê L¾ sê mereê pœ Ê voresê hjemmesideê omê deê fordele,ê somê virksomhederê fœ rê vedê etê samarbejdeê medê osê ÐÊ ogê kontaktê enê afê voresê kundecheferê forê uddybendeê dialog. DEBITORSERVICE RISIKOSTYRING _01HFN_ revisorannonce 233x150_TRYK.pdf 08:43:50 February 27, 2009 DEBITORFINANSIERING KREDITFORSIKRING Ikast: København:

16 DI 1787 København K di.dk ID nr Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst Styr virksomhedens økonomi i krisetider Få forbedret bundlinje og effektiviseret arbejdsgang med Jyske Betalingstjek Mange virksomheder er ramt af den økonomiske krise, og mere end nogensinde er der brug for at strømline virksomheden. En mulighed er at kigge på virksomhedens betalingsstrømme. Her er Jyske Betalingstjek løsningen det er en komplet tilstandsrapport over betalingsflowet. Målet er, at alt bliver gjort lettest og billigst. Vi tjekker fx alle ind- og udbetalinger i både ind- og udland. Vi går arbejdsrutinerne igennem og ser på mulige lettelser via elektroniske løsninger. Det vil ofte give positivt udslag på bundlinjen. Læs mere om mulighederne og bestil et møde på jyskebank.dk/betalingstjek.