Det skal give mening Kjeld Fredens

Transkript

1 Det skal give mening Kjeld Fredens

2 Det skal give mening! o o o o o o Forfatter til: Fredens: Mennesket i hjernen. En grundbog i neuropædagogik. Hans Reitzels Forlag Fredens: Innovation og Ledelse - Hjernen som medspiller, Academica, Fredens & Prehn: Selvcoaching- brug hjernen til en forandring. Gyldendal Business, Fredens, Johnsen & Thybo (red.) Sundhedsfremme i hverdagen. Munksgaard, Prehn & Fredens. PLAY YOUR BRAIN. Adopt a Musician's Mindset and Create the Change You Want in Your Life and Career. Marshall Cavendish International, o o o o o o o Kjeld Fredens Kjeld Fredens er læge og hjerneforsker. Han har været: Lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet. Seminarierektor ved Skive Seminarium. Udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord Neurocenter. Censorformand ved Aalborg Universitet. Vismand i Kompetencerådet.

3 Hvad går du op i? Kjeld Fredens

4 Er læsning og matematik grundlaget for alt? Kjeld Fredens

5 Man kan ikke inkludere elever i den samme skole som ekskluderede dem o Vi skal have en anden skole. o Vi skal have mere opfindsomhed. Kjeld Fredens

6 Mere opfindsomhed når der er behov for det o Vi kan ikke løbe fra vores biologi? o Hjernen er tværfaglig!

7

8 o Mening dukker op, når vi lærer noget, vi er gode til når vi lærer med glæde, og kan opleve, hvad det vi lærer, kan bruges til. o Inklusion ligger der, hvor den non-verbale kommunikation styrkes. Kjeld Fredens

9 "It's a poor sort of memory that only works backwards..." - Lewis Carroll, Through the Looking Glass Forestillingsevnen

10 Fordelen ved at være ordblind

11 X-faktor Læsning Drive Fag x Matematik

12 Opfindsomhed er et samspil mellem tre former for læring Oplevelse Handling Multisensorisk Forståelse Kjeld Fredens

13 Hvorfor disse tre former? Oplevelse Handling Forståelse Episodisk hukommelse Ideudvikling Procedural hukommelse Implementering Semantisk hukommelse Vurdering og konstruktiv kritik Kjeld Fredens

14 Arbejdshukommelsen Oplevelse og handling Non-verbal Forståelse Verbal

15 Hvad siger vores biologi? =?? 48-19??

16 Billede og tekst Oplevelse og handling Non-verbal Forståelse Verbal

17 Det skal give mening! o Indre motivation (drive) o Tænkning før læring o Tænkning i bevægelse(opfindsomhed) Faglig Personlig Kjeld Fredens

18 En taksonomi for undervisning og læring Anderson LW & Krathwohl DK (2001). A Taxonomy for learning, teaching and assessing. A revision of Blooms taxonomy. Allan and Bacon, Boston. Videns dimensioner Faktuel Begreb Huske Forstå Anvende Analysere Vurdere Skabe Vi er for meget her Praktisk Metakognitiv Vi er for lidt her

19 Opfindsomhed er et samspil mellem tre former for læring og i en social sammenhæng Oplevelse Handling Forståelse Non-verbal kommunikation Verbal kommunikation Kjeld Fredens

20 "Half of our decision-making seems to be predicted by this unconscious channel," says Pentland, the Toshiba Professor of Media Arts and Sciences. "That's exactly the channel that you see in apes" as they coordinate their activities without the use of language.

21 Ærlige signaler Pentland AS & Heibeck T (2008) Honest signals: How they shape our world. A Bradford Book, The MIT Press Konsistens Motoriske system Indikerer fokus og beslutsomhed Indflydelse Opmærksomhedsfunktioner Indikerer dominans Aktivitet Autonome reaktioner Indikerer interesse Efterligning Spejlneuroner Indikerer empati

22 Opfindsomhed er et samspil mellem tre former for læring Nyhed Oplevelse Det kendte Handling Forståelse Kjeld Fredens Non-verbal Praktisk musiske fag Verbal Læsning og matematik

23 Adaptiv kompleksitet o Fag er ikke et mål, men et middel til meningsfuld læring. o Der skal også evalueres på opfindsomhed og sociale kompetencer. Kjeld Fredens

24 Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum

25 Skolerigsdag 2013 Fra støtte- og hjælpesystemer til udviklingssystemer Inkluderende bevægelser kræver visionære løsninger Et børne- og ungdomspsykiatrisk perspektiv Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum

26 En konkret illustration af hvad inklusion også handler om: Støjoverfølsomhed inviterer også til større ro og fælles fokus De specielle børn bringer temaer op på egne vegne, men også på fællesskabets vegne De specielle børn er skolens salt (Torben Isager)

27 Temaet om inklusion kræver visionære løsninger, risikoen er pseudoinklusion og børn på tålt ophold Inkluderende processer er altid del af noget større, temaet kræver et stadigt fokus på udviklingsprocesser Inklusion er ikke blot et skole- og institutionsanliggende, det er et fællesskabsanliggende, der rækker ud over den enkelte kontekst til, hvordan de spiller sammen. Inkluderende processer kræver tid, ressourcer og overskud for at kunne agere i kompleksiteten.

28 Børns og unges symptomer og problemadfærd som invitationer til omgivelserne Spørgsmålet om psykiatri dukker op, når personer føler sig afmægtige og alt for meget alene Jo mere afmagt, jo snævrere grænser for normalitet, jo flere børn og unge i specialforanstaltninger Det inviterer til at opbygge miljøer, hvor det er muligt at være deltagere i udviklende fællesskaber

29 Børn og unge har uanede udviklingsmuligheder Moderne hjerneforskning, udviklingspsykologi og tilknytningsforskning Der er basalt set ingen enkle årsagsforklaringer målet handler ikke om normalitet, men udvikling Opgaven drejer sig ikke om tidlig opsporing, men om de nødvendige processer og dialoger, som børnene og de unge inviterer til børn og unge som vores bedste manualer

30 Afstanden mellem det almene og det specielle område er blevet for stor. Risiko for afhængighed. Behov for ny faglighed og langt mere fleksible udviklingsarenaer. Der er behov for at styrke det almene område også til at kunne tage bedre vare på det specielle I fremtiden bliver opgaven at visitere til erfaringer, som ikke er gjort endnu. Specialpædagogik skal fungere som inspirationskilde til det almene område med udgangspunkt i, at børn og unge først og fremmest er sociale individer

31 Inklusion kræver udvikling af et værdigrundlag, der inkluderer alle. PPR har en særlig opgave her. PPRs opgaver rækker ud over støtte til skole/institution, fokus må være på udvikling af fastlåste situationer Guideline for PPRs indsats bliver de temaer, som børn og unge i udsatte positioner sætter på dagsordenen PPRs indsats knyttes til dér, hvor det almene ikke rækker som modpol mod bekymring, tvivl og usikkerhed. Det kræver et samlet PPR, tæt på og også på afstand af hverdagen i skolen båret af en bred undersøgende profil og et insisterende udviklingsperspektiv

32 Symptomer på egne vegne Opmærksomhed på social positionering Skoletemaer i inklusionens tidsalder samarbejde som vigtigste metalæring at bevæge sig i kompleksiteten Kultur- og socialsektor hånd i hånd De særlige omstændigheder Samarbejde med forældre de andre børns forældre Plads til forskellighed Nysgerrighed på andres perspektiver Tydelige voksne én i en gruppe stolthed og mod Skolerelateret læring i kontekst Symptomer barometer på fællesskabets vegne Styrkelse af almenområdet Folkeskole som kulturbærende enhed

33 Konklusion: overliggeren for inklusion skal sættes højt Fra bekymrings- og henvisningskulturer til opbygning af systemer, der insisterer på udvikling og som reagerer, hvis udvikling ikke sker. Inklusion kræver nytænkning hele vejen rundt om børnenes liv med dem som afgørende medaktører. Ressourcerne fra dele af specialområdet skal benyttes til nyorientering på tværs af social- og kultursektorer.

34 Skarpere ledelse til en ny skole Maria Rørbye Rønn

35 FORANDRING & FOKUS V. MARIA RØRBYE RØNN

36 I FOLKETS TJENESTE MIN VEJ 17 år i DR Optaget af opgaven Fra jura til strategi Ledelse i centrum Nye perspektiver

37 PUBLIC SERVICE

38 DEMOKRATISK OPGAVE SOLIDARISK PRINCIP For alle Oplysning og underholdning Højeste kvalitet Fælles oplevelser Dansk kultur og musik Handlekraftige borgere

39 ALLE HAR EN HOLDNING PRIVILEGERET POSITION Stor interesse Hele Danmark Central aktør på markedet

40 BUNDLINIEN ER BETYDNING STAT MARKED DR SAMFUND

41 FORANDRING

42 UDVIKLINGEN GÅR STÆRKT TRE HOVEDUDFORDRINGER Globalisering Fragmentering Digitalisering

43 FRA SILO TIL STRATEGI KULTURFORANDRING Nyt samarbejdsparadigme Fælles mål Strategisk styring

44 RAMMER, RETNING, RESULTAT FORANDRINGSLEDELSE Retning med Et Skarpere DR Rammerne er de nye strategier Resultaterne er DR1 og nye kanaler

45 SÆTTE HOLD TRÆKKE I SAMME RETNING Det starter med topledelsen Styrkelse af image Intern ro

46 FOKUS

47 TILLID OG TROVÆRDIGHED UAFHÆNGIGHED Kommercielt Økonomisk Politisk

48 NYE KANALER AMBITIØS STRATEGI Første gang alle kanaler tænkes på tværs Alle kanaler bliver skarpere DR2 og DR Ultra kommer i løbet af foråret

49 NYT FRA. DR ULTRA DR2

50 REVISION OG UDVIKLING RULLENDE STRATEGI Opdateres løbende Status Nye udviklingsmuligheder

51 TRIVSEL MANGE FORANDRINGER Prioritering af projekter Ny teknologi-organisation Chefansvar og handlinger

52 OPBAKNING

53 ÅBENHED DIREKTE MØDER FOR ALLE MEDARBEJDERE Status Fælles opfattelse Spørgsmål til ledelsen

54 TAK