dm privat skarpe til DA om klausuler om fremtidens arbejdsmarked med klausul

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dm privat skarpe til DA om klausuler om fremtidens arbejdsmarked med klausul"

Transkript

1 dm privat nr oktober skarpe til DA om klausuler 6 Til Thailand med klausul 8 Poker om fremtidens arbejdsmarked Klausuler stavnsbinder ansatte Omfanget af klausuler på arbejdsmarkedet har nået et uacceptabelt højt niveau, påpeger akademikere. Undersøgelser på vej i både Danmark og EU, som skal kigge på muligheden for total afskaffelse. Op mod hver tredje akademiker er omfattet af en klausul i sin ansættelse. Også mange DM ere er bundet af en klausul. Mere end hvert tiende medlem af DM Privat er omfattet af en klausul. Det mindsker deres mulighed for at skifte arbejde. Formand for DM Privat Camilla Gregersen mener, at brugen af klausuler er blevet alt for udbredt. I dag kan alle typer af lønmodtagere været omfattet af en klausul, og klausuler er meget udbredt inden for it- og handelsområdet. Klausuler begrænser de ansatte i at søge arbejde andre steder, så derfor er det en sag for DM at gå ind i. Vi skal til enhver tid forsvare medlemmernes ret til at søge nyt arbejde. Det er fuldkomment uacceptabelt, at arbejdsgiverne forsøger at stavnsbinde de ansatte, så medlemmerne ikke kan søge oplagte stillinger eller i perioder må sætte karrieren på pause, mens en klausul udløber, siger Camilla Gregersen. Artiklen fortsætter på side 3

2 2 af Martin Ejlertsen foto: Jesper Voldgaard Klausuler begrænser de ansatte i at søge arbejde andre steder, så derfor er det en sag for DM at gå ind i, pointerer Camilla Gregersen, der er formand for DM Privat. Langt de fleste privatansatte er ansat på individuelle kontrakter, hvor de kontraktlige ansættelsesforhold fastsættes ved en individuel forhandling mellem lønmodtager og arbejdsgiver. Problemet for mange lønmodtagere er, at de ofte ikke har noget reelt valg, mht. om de skal skrive under på en ansættelseskontrakt, som indeholder en klausul. Hvis man får valget mellem enten at tage et job med klausul eller ikke at få arbejde, vælger mange forståeligt nok at tage jobbet, selv om man samtidig får en klausul med i købet. Men netop før man skriver under, er det vigtigt, at man sender kontraktforslaget ind omkring DM s konsulenter, så man kan få sparring omkring, hvordan man i det mindste kan få forhandlet en klausul ned i omfang, inden man skriver under, siger Camilla Gregersen. Afskaffet klausuler Der findes dog virksomheder, som har valgt at afskaffe de klausuler, som deres ansatte har været underlagt. Det er blandt andet sket hos teknologi- og vindmøllevirksomheden Siemens. I serviceafdelingen hos Siemens Wind Power har flere hundrede medarbejdere for cirka et år siden fået slettet den konkurrenceklausul, som ellers stod i deres ansættelseskontrakt. Det var ledelsen i Siemens, som tog det noget atypiske initiativ til at gennemføre den beslutning, forklarer Peter Witt Rosenberg, der er salgschef i Siemens Wind Power. Ledelsen vurderede, at der var en meget stor potentiel omkostning forbundet med, hvis man pludselig skulle til at betale kompensation på typisk halvanden månedsløn til flere hundrede medarbejdere ved en masseflugt, siger Peter Witt Rosenberg, som var en af de ansatte, der fik sin klausul i kontrakten opsagt. Han forklarer, at man i Siemens havde givet stort set alle ansatte en konkurrenceklausul uden egentlig at reflektere over, om det nu også var relevant i forhold til deres arbejdsfunktion. Derfor lavede man i Siemens en liste over de funktioner, hvor det faktisk ikke er relevant med en konkurrenceklausul, og de klausuler blev opsagt. I dag er der kun en min- Det er en stor sejr, at regeringen nu vil stille et lovforslag, der skal begrænse brugen af klausuler. Camilla Gregersen, formand, DM Privat dre gruppe ansatte i Simens Wind Powers serviceafdeling, som stadig er omfattet af en klausul. Det er især på særligt følsomme områder som kunde og konkurrence og desuden teknologiske områder. Afskaffelsen af klausuler for flere hundrede medarbejdere har dog ikke igangsat en medarbejderflugt, fordi de ansatte nu er mere frie til at søge nyt arbejde. Men det handler nok også om, at der siden finanskrisen ikke har været de store bevægelser, forklarer Peter Witt Rosenberg. De sidste 4-5 år har de ansatte været meget stationære i virksomheden. Men netop fordi der ikke har været den store medarbejderudskiftning, har ledelsen på den baggrund lavet en risikoanalyse og vurderet, at man lige så godt kunne afskaffe mange af klausulerne, mens tid er, siger Peter Witt Rosenberg og understreger, at det ham bekendt dog aldrig har været til diskussion i virksomheden, at alle klausuler skulle opsiges. Interne aftaler Regeringen har som en del af initiativet bag vækstpakken 2014 valgt at afsætte en pulje penge, som skal afdække udbredelsen og brugen af klausuler på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesministeriet oplyser således, at man er i gang med opfølgning på den del af aftalen om Vækstpakke 2014, som handler om begrænsning af brugen af ansættelsesklausuler. Der arbejdes bl.a. på et lovforslag, der skal udmønte aftalen og begrænse brugen af ansættelsesklausuler, lyder den skriftlige melding fra ministeriet på en forespørgsel om undersøgelsens indhold. Der sættes en øvre grænse på 12 måneder for, hvor længe en ansat må være underkastet en konkurrenceklausul, der begrænser den ansattes mobilitet. Desuden skal de kritiserede jobklausuler helt forbydes, så arbejdsgiverne ikke længere kan lave hemmelige interne aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere. Det har i mange år været en mærkesag for DM Privat at få fjernet eller begrænset klausuler, der begrænser medlemmernes mobilitet, fortæller Camilla Gregersen. Derfor er det en stor sejr, at regeringen nu vil stille et lovforslag, der skal begrænse brugen af klausuler, siger hun og påpeger, at den politiske sejr stiller DM s privatansatte medlemmer bedre. Vi er nået så langt, at vi har fået sat klausuler på dagsordenen på Christiansborg og vundet nogle markante forbedringer, og vi vil fortsat arbejde på at få hævet de sidste stavnsbånd på de ansatte, siger Camilla Gregersen. For der findes også usynlige klausuler. Én ting er klausuler, der er skrevet ind i kontrakterne, så de ansatte kan se dem. Men arbejdsgivere laver også interne aftaler om, at de ikke ansætter hinandens ansatte. Så kan man sende nok så mange jobansøgninger af sted man finder aldrig ud af, at man på forhånd var udelukket fra at komme i betragtning. Camilla Gregersen påpeger, at det er bekvemt for arbejdsgiverne, hvis de ansatte gennem klausuler bliver begrænset i deres jobsøgning: Grundlæggende stiller en klausul den ansatte svagere i en forhandling om løn og arbejdsvilkår, fordi arbejdsgiveren ved, at klausulen giver den ansatte ringere muligheder for at søge job andetsteds, siger Camilla Gregersen. Hun mener ikke, det bør være omkostningsfrit for arbejdsgiveren at benytte sig af klausuler. Reglerne er sådan i

3 3 dag, at arbejdsgivere skal betale kompensation til den ansatte, der er underlagt en jobsøgningsbegrænsende klausul, når kontrakten udløber. Men hvis den ansatte alligevel finder et nyt arbejde, bliver kompensationen modregnet. Det betyder, at det ofte er gratis for arbejdsgivere at tegne klausuler, fordi de undgår at udbetale kompensationen, hvis den ansatte får nyt job. Og alle arbejdsløse gør jo alt for at komme i arbejde igen. Ingen ønsker et hul i deres CV på 1-2 år. Derfor kan man overveje, om arbejdsgiveren skal kunne slippe for at betale kompensation, hvis den ansatte får et nyt job og kan slippe ud af klausulen. En større økonomisk pris for klausulerne kunne måske føre til en sund refleksion over, om klausulerne virkelig er nødvendige, siger Camilla Gregersen. Undersøgelser på vej Hos brancheorganisationen Akademikerne ønsker man, at klausuler helt forbydes, og man ser derfor positivt på regeringens initiativ om at undersøge området nærmere. Med den viden, vi har i dag, skriger det til himlen, at vi skal have sat en stopper for den udbredte brug af ansættelsesklausuler. Det kan kun gå for langsomt. Undersøgelsen kan dog være fin nok, hvis det er det, som skal til for at tage det næste skridt og fx helt forbyde brugen af ansættelsesklausuler, siger formand i Akademikerne Finn R. Larsen. Også for Akademikerne er det helt afgørende, at medarbejderen bliver reelt kompenseret for at være underlagt en klausul. Det skal være så dyrt for virksomheden, at man lige tænker sig om en ekstra gang, inden man pålægger en medarbejder en klausul. Når nu der ikke er politisk stemning for et totalt forbud, må målsætningen i stedet være at få begrænset brugen mest muligt, siger Finn R. Larsen. Camilla Gregersen håber, at en sådan undersøgelse kan give en endelig konklusion på, hvilken betydning klausuler har for mobiliteten på det danske arbejdsmarked. Tænk, hvis det kunne blive udbredt viden blandt arbejdsgivere, at de heller ikke vinder ved, at de ansattes mobilitet mindskes, siger hun og understreger, at det nu handler om at udnytte det momentum, at der er sket et gennembrud til politikerne på Christiansborg. Det er en mærkesag for os i DM Privat, at de ansatte ikke skal være stavnsbundet til én arbejdsplads, og vi vil fortsætte med at arbejde for medlemmernes mobilitet, siger Camilla Gregersen. Der sker også en politisk bevægelse på EU-niveau. Ifølge Akademikerne har EU-Kommissionen desuden taget positivt imod en forespørgsel om at få kigget på, hvorvidt der kan ske en total afskaffelse af klausuler på det europæiske arbejdsmarked. I første omgang skal Akademikerne mødes med EU- Kommissionen i oktober for at drøfte spørgsmålet nærmere. Dialogen er opstået som et led i Kommissionens arbejde med et nyt direktiv om beskyttelse af virksomhedernes knowhow og erhvervshemmeligheder. Når vi harmoniserer disse regler på EU-niveau, så giver det ikke nogen mening med forskellige regler for ansættelsesklausuler i de enkelte EU-lande. Det tungeste argument er dog, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få væksten og innovationen tilbage på sporet i hele EU. Det vil også komme Danmark og danske arbejdspladser til gode. Så derfor bør man afskaffe ansættelsesklausulerne i hele EU, siger Finn R. Larsen. Med den viden, vi har i dag, skriger det til himlen, at vi skal have sat en stopper for den udbredte brug af ansættelsesklausuler. Finn R. Larsen, formand, Akademikerne

4 4 af Martin Ejlertsen 5 skarpe til DA om klausuler Er udbredelsen af klausuler på det danske arbejdsmarked for stor eller på et rimeligt leje? Vi spørger Lise Bardenfleth, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), om holdningen til klausuler. 1 Hvor stor en udbredelse mener I, at klausuler har i dag på det danske arbejdsmarked? Det helt store issue i denne her sag har jo været, at der står to parter på hver sin side og slår hinanden oven i hovedet. Mens fagforeningerne siger, at der er rigtig mange klausuler, siger vi på vores side, at der ikke er ret mange klausuler. Produktivitetskommissionen kom med sin rapport, og ønsket om reduktion af klausuler er også blevet en del af vækstplanen på området. Men vores opfordring er, at hvis der skal ny lovgivning på området, så skal den bygge på fakta og ikke antagelser, så vi er klart interesseret i en kortlægning af udbredelsen, inden man laver ny lovgivning. 2 Fagforeningerne er over en bred kam fortalere for helt at afskaffe klausuler, fordi det hindrer mobiliteten og dermed også væksten på arbejdsmarkedet. Hvad mener I om det synspunkt? Danmark er det land med den måske største jobmobilitet. Så jeg kan i udgangspunktet ikke tilslutte mig det synspunkt, at brugen af klausuler skulle hindre mobiliteten for den danske lønmodtager. Reglerne tilgodeser både arbejdsgiverne, som får et redskab til at beskytte sig imod uretmæssig brug af opfindelser eller kunder, mens lønmodtagerne bliver honoreret for det. 3 Da klausuler blev introduceret, var det for at beskytte virksomheden mod, at særligt betroede medarbejdere og chefer skulle dele forretningsmæssige hemmeligheder. Men er vi nået et punkt, hvor alt for mange lønmodtagergrupper i dag er omfattet af en klausul? Det er stadigvæk kun betroede funktionærer, der i udgangspunktet kan pålægges konkurrenceklausuler. Hvad angår ikke-funktionærer, som reguleres af aftalelovens regler, de kan tilsidesættes, hvis de har et indhold ud over det rimelige. Så jeg mener faktisk, at de eksisterende regler tilgodeser de behov, der er på arbejdsmarkedet, selv om jeg er helt opmærksom på, at man vil have fælles regler for funktionærer og ikke-funktionærer, så der vil det betroede i fremtiden nok også blive udbredt til ikke-funktionærer. 4 Men vil I arbejde for, at klausuler kun kan anvendes blandt særligt betroede medarbejdere og på topplan blandt chefer og særlige eksperter? Vi synes, de eksisterende regler har fungeret tilfredsstillende. Hvad angår konkurrenceklausuler kan vi fremadrettet godt tilslutte os, at det også forbliver blandt betroede medarbejdere, så man skal have en vis status i virksomheden for at få pålagt en sådan klausul. Men det har i udgangspunktet ikke noget at gøre med, hvor i ledelseslaget du ligger, fordi en person længere nede i hierarkiet også kan have tilgang til meget følsomme oplysninger. Så det handler om adgangen til følsom viden om virksomheden. 5 Hvad mener I om de reguleringer, regeringen foretager på området, som mindsker brugen af klausuler? Det handler om anskuelsen af det danske arbejdsmarked. Jobmobiliteten på det danske arbejdsmarked er høj. Derfor kan man ikke lægge til grund, at job- og konkurrenceklausuler på nogen måde har været hæmmende i et sådant omfang, at man bør gøre noget ved det. Men vi opfordrer vores medlemsvirksomheder og organisationer til at pålægge lønmodtagere en klausul, hvor der er et behov. Man skal selvfølgelig ikke anvende klausuler over for medarbejdere, hvis de ikke har en sådan viden, der skal beskyttes. Brugen af klausuler er forbeholdt de steder, hvor der er et behov. Man skal ikke bare stange en klausul ud, fordi man tror, det giver en sikkerhed. Hvor det er unødvendigt, er det spild af ressourcer både i virksomheden og over for lønmodtageren.

5 af Martin Ejlertsen 5 Ekspert: Drop privat voldgift i TTIP Det er svært at forstå meningen, hvis en kommende transatlantisk handelsaftale vil give private investorer mulighed for at lægge sag an mod nationalstater ved en privat voldgiftsdomstol, påpeger dansk ekspert, som rådgiver den engelske regering. Et aktuelt scenarie i den transatlantiske handelsaftale TTIP, som EU og USA har forhandlet om siden juli sidste år, kan resultere i, at private investorer i fremtiden vil kunne gå uden om en dansk domstol, hvis de vil anlægge en sag mod den danske stat. I TTIP arbejdes der med en model, der giver både amerikanske og europæiske investorer muligheder for at føre sager mod værtsstater ved en international voldgift. Får en amerikansk investor et problem med den danske stat, ville man ellers typisk forvente, at investoren skulle lægge sag an ved danske domstole mod den danske regering. Med TTIP er der lagt op til, at investorer nu skal have direkte adgang til international investeringsvoldgift, siger Lauge Skovgaard, som er lecturer på University College London og tilknyttet Oxford University. Han har været med til at rådgive den engelske regering om investeringsbestemmelserne i TTIP og har for nylig opfordret House of Lords til at have betænkninger ved en sådan model. Det er svært at se, hvorfor vi skal have private advokater til at bestemme, hvorvidt en given regering skal have lov til at foretage tiltag mod amerikanske investorer, siger Lauge Skovgaard. Det er en noget anden form at løse offentligretlige tvister på end ved en domstol I et sådant internationalt voldgiftssystem vil et panel typisk bestå af tre private advokater. Det er kun investorer, der har mulighed for at føre sager, og der er ingen reel mulighed for appel. Vinder investoren, vil voldgiftsdommerne have mulighed for at opkræve kompensation til investorerne på baggrund af den type tiltag eller reguleringer, den danske regering havde taget i det tilfælde. Hvorfor? I langt de fleste sager vælger investorer dog at bede om kompensation for regulering af mere generel karakter. Det kan være miljølovgivning, finansiel regulering og energiregulering. Men argumentet for at have et sådant system er ifølge Lauge Skovgaard ikke til stede i TTIP, fordi der er tillid til, at både europæiske og amerikanske domstole giver udenlandske investorer en fair behandling. Den danske regering har allerede indgået en række bilaterale investeringsaftaler, oftest med udviklingslande med betænkelige retssystemer, og Danmark har desuden afgivet suverænitet til internationale domstole fx EU-Domstolen og WTO-domstolen. Men i modsætning til en investeringsvoldgift er de struktureret nogenlunde som danske domstole med en appelmulighed og faste udpegede dommere. Lauge Skovgaard savner stærke argumenter for, hvorfor man i TTIP vil give køb på princippet om at have uafhængige domstole til at bestemme offentligretlige tvister. Hvorfor skal man have mulighed for at gå helt uden om danske domstole, bare fordi man har et amerikansk pas? spørger Lauge Skovgaard og påpeger, at der er nogle områder, hvor internationale investeringsvoldsgifter har givet investorer rettigheder, der går over det, de kan forvente selv i udviklede markedsøkonomier og demokratier. Derfor er der en mulighed for, at enkelte sager ville gå imod dansk retspraksis. Det er værd at holde sig for øje. Men i sidste ende bliver det grundlæggende spørgsmål, hvorvidt de europæiske regeringer er indstillet på at have tre advokater til at bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang de kan regulere amerikanske investorer, siger Lauge Skovgaard.

6 6 af Martin Ejlertsen foto: Jesper Voldgaard Til Thailand med klausul Henrik Jacobsen havde knap nok forladt skolebænken, før han sad i flyveren på vej til Thailand til et nyt job med en skjult passager i bagagen. En klausul.

7 7 Da Henrik Jacobsen pakkede sin kuffert for at tage til Thailand og starte på et nyt job, blev der snedigt listet en skjult passager i hans bagage. Henrik er uddannet datamatiker fra Herning Erhvervsakademi. Kort efter at han færdiggjorde sin uddannelse, kontaktede firmaet World Tournaments Online ApS hans skole, fordi de ledte efter en nyuddannet datamatiker til et projekt i Thailand. Han blev sat i kontakt med firmaet og kort efter tilbudt jobbet. Blot få dage senere sad han i flyveren på vej til Thailand og et nyt arbejde. Det gik så stærkt, at han ikke engang nåede at få skrevet ansættelseskontrakten under inden afgang. Det viste sig at være et listigt træk af arbejdsgiveren, forklarer han. Da Henrik fik kontrakten overrakt ved ankomsten til Thailand, opdagede han nemlig med det samme, at den indeholdt en konkurrenceklausul. Jeg skulle af sted så hurtigt, men var da opmærksom på, at der naturligvis skulle skrives en kontrakt, så vi var enige om forholdene. Jeg fik at vide, at jeg ville få en almindelig funktionærkontrakt, så jeg var ikke klar over, at der faktisk ville være en konkurrenceklausul indbygget i den, siger Henrik Jacobsen. Men det var netop, hvad kontrakten havde påtegnet. I Henriks kontrakt under konkurrenceklausul står der, at i en periode på 12 måneder efter sin fratrædelse er funktionæren ikke berettiget til direkte eller indirekte at drive eller deltage i virksomhed, der konkurrere med arbejdsgiverens virksomhed. Kompensation udgjorde 50 procent af månedslønnen på fratrædelsestidspunktet. I en periode på 12 måneder efter sin fratræden er funktionæren ikke berettiget til direkte eller indirekte at drive eller deltage i virksomhed, der konkurrerer med arbejdsgiverens virksomhed. Dette gælder både for så vidt angår virksomhed som selvstændig, som ansat eller på anden måde. Nichemarked Hos World Tournaments Online skulle Henrik Jacobsen udarbejde software til et programsetup, som minder om onlinepoker, men i stedet med fokus på 3-d-skydespil. Selvom virksomheden var dansk, så blev Henrik Jacobsen ansat som projektleder/systemarkitekt og sendt til Thailand for der at arbejde med et team af lokale programmører, som er billigere arbejdskraft, forklarer han. Det er jo billigere for dem at ansætte en nyuddannet og sende vedkommende derned for at arbejde med et 5-6-personers lokalt team, der er billigere i drift om måneden, end jeg alene var, siger Henrik Jacobsen. Programmet var på det tidspunkt et nichemarked. Det henviste konkurrenceklausulen i hans kontrakt da også til. Derfor var risikoen for, at Henrik kunne bryde sin konkurrenceklausul, meget lille, da der ikke fandtes andre virksomheder, som udviklede den samme software. Det marked var nærmest ikkeeksisterende på det tidspunkt. Men hvis dette område pludselig ville tage fart, og en anden virksomhed ville give mig et lignende jobtilbud, så ville jeg jo være bundet, siger Henrik Jacobsen. Fra Thailand konsulterede han da også sin fagforening om, hvad han kunne stille op med klausulen i sin kontrakt. Nu var han fløjet til Thailand, og jobbet mere eller mindre opstartet. Han blev dog enig med sin rådgiver om, at chancen for at blive ansat i samme stilling inden for samme arbejdsområde var meget reduceret. Derfor godtog han modvilligt at skrive under. Men jeg følte mig presset, og især over den måde klausulen blev præsenteret på, for jeg var jo allerede taget til Thailand og var på den måde reelt tvun- Funktionæren er, i den periode konkurrenceklausulen opretholdes, berettiget til en månedlig kompensation på 50 % af månedslønnen på fratrædelsestidspunktet. Kompensationen udbetales månedsvis bagud, dog udbetales kompensationen for de første 3 måneder som et engangsbeløb ved funktionærens fratræden. Retten til kompensation bortfalder, hvis arbejdsgiveren berettiget har bortvist funktionæren. get til at skrive under i den givne situation, siger han. Umulig jobsøgning Efter et års ansættelse blev Henrik afskediget. Officielt fordi han ikke ville samarbejde med virksomheden, men det handlede måske mere om, at kassen var ved at være tom, forklarer han. Så virksomheden stod over for at skille sig af med enten mig eller det thailandske team, og der valgte de mig som den dyreste post, siger Henrik Jacobsen. Han skulle dog blive i virksomheden under sit tremåneders opsigelsesvarsel, og det gjorde jobsøgning i Danmark nærmeste umulig, forklarer han. Da han endelig kom hjem til Danmark igen, vidste han, at konkurrenceklausulen stadig gjaldt. Den var nemlig på 12 måneder. Det lykkedes ham dog at finde et nyt job. I dag arbejder Henrik Jacobsen hos CompanyMobile under TDC Koncernen, og han er meget opmærksom på, at der ikke er konkurrenceklausul i fremtidige kontrakter. Det skal jeg ikke være bundet af mere. Klausulen stavnsbinder dig til jobbet, fordi du ikke kan søge videre inden for samme branche uden at bryde klausulen, siger Henrik Jacobsen og påtaler, at det desuden ikke giver mening at bruge klausuler inden for hans branche. Det giver ikke mening at bruge klausuler over for menige programmører, fordi det er meget svært for arbejdsgivere at håndhæve, at vi laver det samme i et nyt job, som vi gjorde før. Systemerne, vi programmerer, er meget forskellige. Klausuler er et levn fra fortiden for at forskrække ansatte, siger Henrik Jacobsen.

8 8 af Martin Ejlertsen foto: Colourbox Poker om fremtidens Forhandlingerne om den transatlantiske handelsaftale TTIP kan betyde, at virksomheder kan deregulere forhold på arbejdsmarkedet. Mens en aftale om et kommende transatlantisk indre marked mellem EU og USA skrider frem, vokser de folkelige protester imod den. En lang række miljø- og forbrugerorga- Vraa-Jensen, som er ansat i DM det. Systemet i TTIP vil kunne lighed for, at udenlandske nisationer er bange for, at en og beskæftiger sig med DM s bruges til at angribe fx lønre- investorer som amerikanske sådan frihandelsaftale vil un- internationale relationer. gulering. Når det gælder af- virksomheder vil kunne lægge dergrave standarder inden for Han forklarer, at der i for- talesystemet på arbejdsmar- sag an mod den danske stat, eksempelvis sundhed og ud- handlingerne er alt for meget kedet, skal man særligt følge hvis de udsættes for betingel- dannelse. Men TTIP risikerer fokus på at indgå en altomfat- forhandlingerne inden for ser, som de mener vil give dem også at underminere en række tende handelsaftale. Man bur- investeringsbeskyttelse, som et potentielt indtægtstab. forhold inden for det europæ- de i stedet indgå nogle aftaler det seneste år er det område, Det kan være ny lovgivning el- iske arbejdsmarked herun- på visse områder, hvor man som suverænt har fået flest op ler ændringer på arbejdsmar- der det danske. kan identificere uomtvistelige af stolen, siger Kenneth Haar kedet som en konsekvens af Vi ser for tiden, at der er en fordele, for så siden at inklu- om de forslag, som parterne en overenskomst. Opstår der kraftig erosion i gang af kol- dere nogle flere elementer un- har lagt på bordet. sager og tvister på den bag- lektive rettigheder i USA. Det er noget, vi kan risikere kan blive overflyttet på europæ- dervejs. All in er noget, man bruger i poker, og hvem har lyst til at Sag mod staten Der findes også tilhængere af grund, vil de ikke skulle afgøres ved nationale domstole som den danske, men derimod iske vilkår som følge af en så- spille poker om fremtidens ar- en forestående transatlantisk ved en særdomstol, der funge- dan handelsaftale, siger Jens bejdsmarked, siger Jens Vraa- handelsaftale. Blandt andre rer internationalt. Jensen. Dansk Industri og fagforbun- Typisk er juraen på dette At TTIP vil kunne bruges til det Dansk Metal er blandt de punkt umådeligt gummiag- at angribe forholdene på det varme fortalere for en sådan tig. En central bestemmelse er danske arbejdsmarked, me- aftale mellem EU og USA. for eksempel, at udenlandske ner også den danske forsker Vi er sikre på, at en omfat- investorer ikke må udsættes Kenneth Haar fra Corporate tende transatlantisk handels- for urimelig og ulige behand- Europe Observatory (CEO). Det og investeringsaftale vil skabe ling. Hvad betyder det? Den er en international nonprofit- tusindvis af arbejdspladser på tolkning vil udvikle sig over en Hvem har lyst til at spille poker med fremtidens arbejdsmarked, spørger Jens Vraa-Jensen, som beskæftiger sig med DM s internationale relationer. Han er bekymret over følgerne af de transatlantisk aftale TTIP. forskerorganisation, der arbejder for at afsløre og udfordre virksomheder og lobbyisters privilegerede adgang til og indflydelse i EU-politik. Efter min vurdering efterlader TTIP rigeligt med plads til, at investorer kan angribe forholdene på arbejdsmarke- begge sider af Atlanten og bidrage til at reducere priserne for de mange millioner forbrugere, skriver EU-chef i Dansk Metal Jens Boe Andersen i en kronik i Altinget i slutningen af juni. Som det står nu, vil en endelig aftale indeholde en mu- række år. Det har igen og igen vist sig, at det kan tolkes på overraskende og meget vidtgående facon. Det betyder, at legitim national lovgivning pludselig vil kunne underkendes, siger Kenneth Haar. Han efterlyser en aftaletekst, hvor det konkret står

9 9 arbejdsmarked nedfældet, at man ikke vil tillade, at den nationale arbejdsmarkedslovgivning, miljø og regler for offentlig sundhed på nogen måde skal være til behandling ved en sådan særdomstol. Det har den danske regering ikke taget initiativ til på EU-plan. Man udarbejder derimod en så tilpas vag tekst, at det efterlader et stort spillerum til, at amerikanske virksomheder vil kunne anlægge en klagesag og måske få fortolket Efter min vurdering efterlader TTIP rigeligt med plads til, at investorer kan angribe forholdene på arbejdsmarkedet. Kenneth Haar, forsker, Corporate Europe Observatory (CEO) der. Et folkeligt pres kan forhåbentlig være med til at køre en aftale i den rigtige retning. Og interessant nok er der altså også mange amerikanske fagforeninger og befolkningen derovre generelt, som synes, en sådan aftale med Europa er en vældig dårlig ide, siger Jens Vraa-Jensen. Med TTIP forelægger risici for, at udefrakommende investorer kan bruge aftalen til over en løbende proces at begrænse og afvikle nogle af de gering, som er positivt stemt over for TTIP. Men en TTIP-aftale vil ifølge ham have stor betydning for fagbevægelsens medlemmer. Selvom interesserne defineres snævert inden for løn- og arbejdsforhold, så er der flere elementer i forhandlingerne, som burde få fagforbundene til at råbe højere, end det sker. Fagbevægelsen spiller en central rolle i dette forløb, fordi den skal forsvare sine medlemmers interesser. Man- juraen i deres retning. Vi er på DM har igennem flere år ar- lønmodtagerrettigheder og ge af de problemstillinger, vej mod en aftale om investe- bejdet med handelsaftaler, den arbejdsbeskyttelseslov- som behandles under TTIP, er ringsbeskyttelse, som ikke er men primært været fokuseret givning, som vi kender i dag. fagbevægelsens naturlige ar- væsensforskellig fra, hvad vi på WTO s aftale om General Det kan eksempelvis være bejdsområde. Det er vigtigt, kender til i andre dele af ver- Agreement of Trade in Ser- regulering af arbejdsmiljø, at fagforeningerne står sam- den, siger Kenneth Haar. vices (GATS). For tilhængere af hvor lovgivning og kollektive men med én røst, men lige nu Folkeligt pres Forhandlingerne om TTIP blev TTIP-aftalen går det ud på at standardisere handlen uden toldbarrierer og restriktioner aftaler kan risikere at blive undermineret af handelsmæssige hensyn. Alle reguleringer, er der pænt afstand mellem eksempelvis LO-forbundene og de tyske fagforbund, siger indledt for godt et år siden. I på godkendelsesprocedurer. som potentielt kan begrænse Kenneth Haar. slutningen af september ind- Og der er store industriinte- afkastet af investering, kan kaldtes til næste forhand- resser i at lette markedsad- stå for skud, hvis der ikke er lingsrunde om at indgå en fri- gangen og mulighederne for taget forbehold fra starten handelsaftale mellem EU og USA, som skal bane vejen for skærpet konkurrence og nye arbejdspladser ved at fjerne at etablere sig på et større marked, påpeger Jens Vraa- Jensen. I et forhandlingsforløb er af, siger Jens Vraa-Jensen. Offentlig debat mangler Der mangler ifølge Kenneth TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership toldbarrierer og få lovreglerne der give and takes. Så indtil Haar at blive rejst en offent- (TTIP) er en transatlantisk på begge sider af Atlanten til det sidste punktum er sat, kan lig debat om følgerne af TTIP, handelsaftale mellem EU og at konvergere. man aldrig vide, hvor det en- og fagforbundene er en nøgle USA, som der forhandles om til, at det sker. Fagforbundene at gennemføre. bør påpege, at TTIP er en fare TTIP sigter mod at fjerne for den måde, vi har indrettet barrierer i store dele af den vores samfund på. Og det sker økonomiske sektor for at da også i visse lande. gøre det nemmere at købe Men mens den tyske fag- og sælge varer og ydelser bevægelse har bedt om, at mellem EU og USA. forhandlingerne skal stoppes, TTIP skal øge væksten og har fagbevægelsen i de nordi- skabe job. ske lande indtil videre ikke væ- Forhandlingerne startede i ret blandt de kritiske røster. juli Men den danske fagbevægelse Næste forhandlingsrunde bør være lige så bekymret, si- fandt sted mellem den 29. ger Kenneth Haar og påpeger, september og 3. oktober. at LO-forbundene læner sig En endelig aftale ventes for tæt op ad den danske re- tidligst i løbet af 2015.

10 10 af Martin Ejlertsen Et fagforeningspas til hele verden UNI Passport UNI Professional & Managerial Staff Uni Passport Skal du til udlandet for at arbejde på en udenlandsk kontrakt, kan du som DM-medlem ansøge om et Uni Passport. Det internationale fagforeningspas giver adgang til rådgivning hos 900 søsterorganisationer til DM i hele verden. Ansøg om passet direkte på: groups/managersprofessionals/unipassport Flere og flere lønmodtagere får arbejde i udlandet. Men det kan være lidt af et mareridt at finde rundt i regler og love, når man kommer til et helt nyt land og skal forhandle ansættelseskontrakt på et fremmed arbejdsmarked. DM har dog samarbejdsaftaler med en række fagforeninger i Norden, som man kan benytte. Derudover har DM s medlemmer siden sidste år fået adgang til at få et UNI Passport, da DM er medlem af UNI Global Union. Med et Uni Passport i lommen har DM s medlemmer mulighed for at banke på døren og få rådgivning hos ikke mindre end 900 forskellige fagforeninger placeret i forskellige lande i hele verden. Ordningen giver DM s medlemmer mulighed for at få almen rådgivning af en lokal fagforening, som kender til de lokale forhold, når de skal have en ansættelse i udlandet, siger forhandlingskonsulent i DM Elisabeth Tosti, som for DM har været med til at presse på for at få startet en sådan ordning med et internationalt fagforeningspas. DM er medlem af Uni Global Union, som holder til i Nyon i Schweiz og repræsenterer mere end 20 millioner arbejdstagere og 900 fagforeninger i hele verden. UNI og de tilknyttede søskendeorganisationer arbejder for at sikre job og varetage arbejdstageres rettigheder og understøtte kollektive forhandlinger. Pasordningen er derfor rettet mod de medlemmer, som bliver ansat i udlandet på en udenlandsk kontrakt. Der er ordningen lidt af en gave, for den giver mulighed for at søge almen rådgivning om primært ansættelseskontrakter hos en lokal søsterorganisation, på samme niveau som DM kan give på danske kontrakter, siger Elisabeth Tosti. Relativt ny Ordningen med Uni Passport startede i 2013 og er derfor stadig relativt ny. Når så mange fagforeninger på væsensforskellige arbejdsmarkeder skal finde ud af at arbejde sammen, har der derfor været brug for en vis fødselshjælp i opstartsfasen. Nogle udenlandske fagforeninger vil måske kigge lidt spørgende på et DM-medlem, som banker på deres dør og fremviser passet, for hvem er det nu lige, der tager sig af dette. Derfor er vi stadig i gang med at udarbejde en oversigt over kontaktpersoner i samtlige søsterorganisationer, men det tager jo noget tid, siger Elisabeth Tosti. Med en oversigt kan DM i fremtiden nemt hjælpe et DM-medlem, som fx skal have hjælp i England. Så ved DM, præcis hvilket forbund og ikke mindst hvilken bestemt ansat DM-medlemmet skal henvende sig til. Ordningen er jo derudover også til fordel for de personer, som er medlemmer i vores udenlandske søsterorganisationer, for de kan så få rådgivning af DM. Så det er absolut en ordning, der går begge veje. Den interaktion vil vi se mere af, fordi de nationale grænser betyder mindre for arbejdskraften i dag end tidligere, siger Elisabeth Tosti. Læs mere på DM s hjemmeside

11 11 Nye og fornyede overenskomster EUROFINS Eurofins har en akademikeroverenskomst, som ikke er blevet fornyet siden Der er ca. 120 akademikere ansat, heraf 14 DM ere. Arbejdsgiver har ønsket, at overenskomsten skulle bortfalde, og har derfor ikke villet forny den. Lønnen fastsættes efter individuel forhandling og overenskomsten fra 2008 giver mulighed for hhv. ansættelse med ret til afspadsering og ansættelse på jobløn. Resultatet er en samlet ramme på 5,15 % over 3 år, der fordeler sig således: For alle akademikere med en løn under kr./md. hæves lønnen til kr./md. pr. 1. april. Pensionsbidraget forhøjes med 1 pct. til samlet 7 pct. pr. 1. april. Der afsættes 3,85 pct. til øvrige lønforbedringer fordelt med 0,35 pct. i 2014 og 1,75 pct. i hvert af årene 2015 og juni ændres fra ½ fridag til hel fridag fra Karensperiode på 9 mdr. i forhold til rettigheder ved barsel og orlov fjernes, så der er lige rettigheder fra ansættelsestidspunktet pr. 1. april Pr. 1. april 2014 er der indgået aftale om tilkaldevagt med funktionstillæg på kr. for hver månedes deltagelse i tilkaldevagt. EG Kommuneinformation EG Kommuneinformation, der udvikler administrative sagsbehandlingsværktøjer til Danmarks kommuner, er blevet enig med DM og Djøf om en fornyelse af overenskomsten for perioden 1. april 2014 til 31. marts Følgende vilkår er gældende: Ledere med en akademisk uddannelse ansættes i henhold til den mellem parterne udarbejdede og aftalte standardkontrakt med tilhørende henvisninger. Der indføres en ordning omkring oprettelse af traineestillinger. Grundlovsdag er ændret fra en hel lønnet fridag til en ½ lønnet fridag Pensionsbidraget omlægges, så arbejdsgivers andel ændres fra 17,4 % af lønnen til 18 procent. Medarbejderes andel udgør 8,01 procent, hvoraf de 4 procent er obligatoriske. CGI It-servicevirksomheden CGI har indgået overenskomst med DM, IDA, Djøf, HK og Prosa. Overenskomsten ændrer ikke på individuelle medarbejderes tjenestemandsstatus. Følgende vilkår er blandt andet gældende: Den normale arbejdstid for fuldtidsansatte udgør 37 timer per uge eksklusive 30 minutters daglig frokost. For rådighedsvagt, telefonvagt og kontinuerlig drift optages forhandlinger lokalt om vagtplaner og betalingsregler. Medarbejdere skal hver dag have en pause på mindst ½ timer, men daglige pauser kan ikke overstige 1 time. Der kan lokalt aftales flekstid. Overarbejde skal så vidt muligt varsles dagen før. Varslet overarbejde betales med 1 timeløn + 50 procent. Overarbejde mellem kl og betales med en timeløn procent. Afspadsering af overarbejde skal ske så 50-procent timer afspadseres med 1,5 timer, og 100-procent timer afspadseres med 2 timer for hver overarbejdstime. Løn aftales i hvert enkelt tilfælde direkte mellem CGI og medarbejderen. Lønnen skal give udtryk for medarbejderens indsats, kvalifikationer, dygtighed, jobfleksibilitet, arbejde på særlige tidspunkter, stillingens indhold og ansvar samt eventuel uddannelse. Den årlige ramme udmeldes i januar. Det samlede pensionsbidrag udgør 13,8 procent, hvoraf virksomhedens bidrag er ⅔. Børns Vilkår Børns Vilkår har indgået overenskomstfornyelse med akademikerorganisationerne og HK gældende fra perioden 2104 til Overenskomsten følger de statslige lønsystemer med en generel lønstigning på 0,46 procent den 1. april Herudover er der aftalt ca. 2,3 procents lønstigninger per 1. januar 2014, mens der ikke er forhandlet stigningsprocenter for 2015 og Der er aftalt en mere smidig flekstidsordning efter ønske fra medarbejderne. Tillægssystemet for aften- og weekendvagter er ændret, så der ydes tillægsbetaling for såvel aftener som weekender. Medlemmerne har enstemmigt godkendt resultatet. DR Efter et par måneder med intense forhandlinger med DR og med deltagelse af Forligsinstitutionen blev DM sammen med de øvrige akademikerorganisationer præsenteret for et mæglingsforslag fra forligsmanden, som de ansatte siden godkendte ved en vejledende urafstemning. Forløbet har været præget af, at det første overenskomstområde tidligt indgik en aftale med DR. Herefter har øvrige organisationer én efter én fulgt trop. Resultatet er i høj grad præget af dette forløb. Akademikerorganisationerne var den sidste part, som afsluttede forhandlingerne. Resultatet blev: Der er tale om en treårig overenskomst. For programoverenskomsten udgør den samlede lønramme i perioden 2,25 pct. For ansatte på tek./adm.-overenskomsten udgør den samlede ramme 3,7 pct. Forskellen er begrundet i, at mæglingsforslaget på tek./adm.-overenskomsten indeholder en forlængelse af opgørelsesperioden til seks måneder og afkøb af særlige ulempebelagte timer.

12 12 Leder af Bjarke Friborg, bestyrelsesmedlem af DM Privat Frihandelsaftale med slagside Forhandlingerne om en frihandels- og investeringsaftale mellem EU og USA, kaldet TTIP, handler reelt ikke blot om handel. For frihandel har vi allerede i høj grad efter årtiers nedbrydning af toldmure og åbning for gensidig markedsadgang. En udvikling, der bl.a. har betydet større behov for akademiske kompetencer mht. projektledelse, sprog, markedsføring, produktudvikling osv. hvad mange DM-medlemmer har nydt godt af. Hvad TTIP derimod handler om, er netop resten herunder bl.a. de såkaldt tekniske handelshindringer. Dvs. områder, der hidtil har været undtaget fra frihandel fx på grund af samfundshensyn som miljø, folkesundhed, kultur eller lignende, men som en del virksomheder blot anser som beskyttelse af nationale industrier. En central uenighed er følgelig, hvordan tvister om netop samfundshensyn skal kunne afgøres og vægtes i forhold til investorbeskyttelse. Hvad mange kritikere og jeg personligt ser som det klart mest omstridte forslag, er udbredelsen af advokattribunaler uden appelret, hvor virksomheder skal kunne indklage stater, der angiveligt truer deres forventede indtjening. Tribunalerne er også kendt som Investor-State Dispute Settlement eller ISDS og handler specifikt om beskyttelse af investeringer og kapital snarere end fx beskyttelse af ansatte, borgere e.l. Muligheden for tribunaler findes allerede i international handelsret og blev oprindelig indført for at beskytte virksomheder imod stater med et svagt eller ensidigt nationalt retsapparat. Kritikerne, der navnlig tæller faglige, miljø- og forbrugerorganisationer, har bl.a. opponeret imod, at der i en aftale mellem EU og USA med deres etablerede retsapparater skulle være behov for at udbrede en ny og parallel retsinstans med hovedtanke på investorer. Men også flere regeringer er skeptiske, bl.a. er Tyskland blevet slæbt for et tribunal af svenske Vattenfall pga. sin beslutning om at udfase atomkraft. I andre dele af verden er fx Egypten blevet indklaget af franske Veolia på grund af en ny lov om mindsteløn, mens Australien har fået en sag pga. en stramning af rygeloven. Er det den form for virksomhedsadfærd, der skal opmuntres? Kritikken har bl.a. fået tilhængere til at foreslå, at den endelige TTIP-aftale skal præcisere, hvornår ISDS-tribunalerne skal kunne bruges herunder at de skal respektere staters ret til at regulere og tage visse andre hensyn. Men hvorfor overhovedet gå videre med konceptet hvis tribunalerne i bedste fald kan blive indkapslet og neutraliseret, men i værste fald risikerer at føre til yderligere skævvridning af magtforholdet mellem stater og multinationale koncerner? Med andre ord er der god grund til, at vi som fagorganiserede, forbrugere og samfundsborgere bør følge godt med og holde presset oppe på forhandlerne: Nej tak til en ensidig investorbeskyttelse og ja tak til et nyt globalt handelsregime, der sætter en bundprop i racet mod bunden og som gør samfunds- og miljøhensyn mindst lige så centrale som hensynet til investeringsafkast. Kurser og arrangementer Din LinkedIn-profil Er din profil skarp nok? Fremgår det tydeligt, hvad dine spidskompetencer er? Har din profil det personlige aftryk, du gerne vil huskes på? Tag din computer med og deltag i dette LinkedInværksted, hvor du får mulighed for at arbejde med din profil undervejs, få feedback fra andre LinkedIn-brugere og give gode råd videre. Efter workshoppen har du fået konkrete fif til, hvordan du gør din profil mere skarp, og hvordan du styrker dit personlige brand. Det er en fordel, hvis du allerede har lidt erfaring med at bruge LinkedIn. Du skal have lyst til at deltage aktivt og dele ideer og erfaringer med de øvrige deltagere. Læs om flere kurser og arrangementer på Planlæg din barselsorlov Hør om, hvor meget tid I har til barslen, jeres økonomi, og hvad I ellers skal være opmærksomme på, når I planlægger jeres barsel. Barselsreglerne giver mange muligheder for at planlægge den bedste barselsorlov for den enkelte. En god plan, der passer til din situation, afhænger imidlertid i høj grad af dine vilkår i enten overenskomst eller personalepolitik og også af din partners vilkår. I DM synes vi, det er vigtigt, at I er fælles om planlægningen af orlov, og derfor tilbyder vi, at du kan tage din partner med (medlem eller ej). Inden mødet skal I finde ud af, hvilken overenskomst eller hvilke barselsregler I er dækket af. Tid og sted: 17. oktober, kl. 9-13, i København Pris: Gratis Kun for medlemmer Tid og sted: 23. oktober, kl , i Aarhus Pris: Gratis Kun for medlemmer dm professionshøjskoler er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM. Ansvarshavende redaktør: Bjarke Friborg Redaktionen: Camilla Gregersen Eva Trein Nielsen Bjarke Friborg Redaktionssekretær: Martin Ejlertsen Design og produktion: Datagraf Communications Forsidefoto: Jesper Voldgaard Næste nummer af DM Privat udkomme den 5. december 2014

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Uddannelsesdagen 2015. Mette Klingsten, Bech-Bruun Den 28. maj 2015

Uddannelsesdagen 2015. Mette Klingsten, Bech-Bruun Den 28. maj 2015 Uddannelsesdagen 2015 Mette Klingsten, Bech-Bruun Den 28. maj 2015 Nye regler om konkurrencebegrænsende klausuler Forberedelse samt tilpasning til de nye regler ved fremtidige ansættelsesklausuler 3 Ny

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Lovforslag om ansættelsesklausuler. Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler

Lovforslag om ansættelsesklausuler. Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler Lovforslag om ansættelsesklausuler Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler DISPOSITION 1. LOVFORSLAGETS BAGGRUND 2. DE GÆLDENDE REGLER 3. DE NYE REGLER 4. IKRAFTRÆDELSE Baggrund Forslag til lov

Læs mere

Ny lov om ansættelsesklausuler

Ny lov om ansættelsesklausuler - 1 Ny lov om ansættelsesklausuler Af advokat (L) Jørgen Lykkegaard og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinger har med et bredt flertal kort før jul vedtaget et lovforslag om ansættelsesklausuler. Loven,

Læs mere

at vi skal arbejde målrettet for at Danmark bliver en del af TTIP, da den fremmer handel på tværs af verdens to største handelszoner.

at vi skal arbejde målrettet for at Danmark bliver en del af TTIP, da den fremmer handel på tværs af verdens to største handelszoner. TTIP-aftalen Indledning The Transatlantic Trade Investment Partnership forkortet, TTIP, er en handelsaftale mellem USA og EU, der har til formål at fjerne så mange hindringer for handel imellem de to områder,

Læs mere

Stop frihandelsaftalen med USA!

Stop frihandelsaftalen med USA! Stop frihandelsaftalen med USA! TTIP er en trussel mod vores demokrati, sundhed, velfærd og faglige rettigheder I øjeblikket forhandler EU og USA en frihandelsaftale, kaldet Transatlantic Trade and Investment

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

Ansættelsesret. Det er afgørende at knytte medarbejdere og ledelse til virksomheden på en måde, der sikrer den størst mulige gensidige tilfredshed.

Ansættelsesret. Det er afgørende at knytte medarbejdere og ledelse til virksomheden på en måde, der sikrer den størst mulige gensidige tilfredshed. Ansættelsesret Det er afgørende at knytte medarbejdere og ledelse til virksomheden på en måde, der sikrer den størst mulige gensidige tilfredshed. Hos Lundgrens trækker du på omfattende ekspertise og mange

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

miljø og offentlige tjenesteydelser

miljø og offentlige tjenesteydelser 1 EU/Canada handelsaftale udsalg udsalg af demokrati, af demokrati, miljø og miljø og offentlige tjenesteydelser offentlige tjenesteydelser CETA vil føre til liberalisering af offentlige tjenesteydelser,

Læs mere

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler Af advokat Tina Reissmann og advokatfuldmægtig Jacob Falsner Som omtalt i Plesners nyhedsbrev i marts

Læs mere

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave Hotel, restaurant og turistområdet overenskomst mellem Horesta og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

LO s holdning til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftalen (TTIP) mellem EU og USA

LO s holdning til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftalen (TTIP) mellem EU og USA Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0136 Bilag 10 Offentligt Sagsnr. 13-1204 Vores ref. TSJ/PWA/lph Den 2. september 2014 LO s holdning til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftalen (TTIP) mellem EU

Læs mere

Forslag til Lov om ansættelsesklausuler (Regulering af ansættelsesklausuler) Kapitel 1. Definitioner

Forslag til Lov om ansættelsesklausuler (Regulering af ansættelsesklausuler) Kapitel 1. Definitioner Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ansættelsesklausuler (Regulering af ansættelsesklausuler) Kapitel 1 Definitioner 1. Denne lov finder anvendelse

Læs mere

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE Vintereksamen 2011-2012 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 20226/4620220126 Arbejdsaftale- og foreningsret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle Industriens Arbejdsgivere og Industriforbundet

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

Entreprise. Ansættelsesaftale for funktionærer

Entreprise. Ansættelsesaftale for funktionærer Ansættelsesaftale for funktionærer Denne ansættelsesaftale ( Ansættelsesaftalen ) er indgået mellem Mikael D. Lauridsen Frydelunds alle 8210 Aarhus V CPR-nummer 123456-7890 og Mikaellauridsen.dk - Entreprise

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Nye regler ifølge lovforslaget Gældende regler Bemærkninger

Nye regler ifølge lovforslaget Gældende regler Bemærkninger Oversigt over forventede ændringer i reglerne om ansættelsesklausuler Nye regler ifølge lovforslaget Gældende regler Bemærkninger Konkurrenceklausuler Lovforslagets 5 En aftale om en konkurrenceklausul

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 4 15. december 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Gå ikke med til proforma opsigelse AutoBranchens ArbejdsgiverForening anbefaler, at medlemmerne ikke går med til proforma opsigelse af

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere 43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Opsigelse

fremtiden starter her... Gode råd om... Opsigelse fremtiden starter her... Gode råd om... Opsigelse INDHOLD Indledning 3 Opsigelsesvarsel 3 Skriftlige opsigelser 6 Opsigelsesperioden 6 Fratrædelsesgodtgørelse 9 Krav om saglighed 9 Godtgørelse for usaglig

Læs mere

Ansættelseskontrakter

Ansættelseskontrakter Ansættelseskontrakter Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 2. januar 2014 af Byrial Bjørst Forfatter: Sofie Plesner Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som en vejledning, og kan

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 302/2012 (1. afdeling) A (advokat Bjarne Aarup) mod Plougmann & Vingtoft a/s (advokat Nina Wedsted) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten

Læs mere

FA har modtaget Beskæftigelsesministeriets høringsforslag til lov om ansættelsesklausuler,

FA har modtaget Beskæftigelsesministeriets høringsforslag til lov om ansættelsesklausuler, p ARBEJDSGIVER FI NANSSEKTORENS FORENING Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Sendt pr. e-mail til: bm~bm.dk aso@bm.dk og mlk~bm.dk Den 1. april 2015 Høring over forslag til lov om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse

ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse Indhold: 1. Ansættelsesvilkår 2. Lønforhold 3. Ophør 4. Tjekliste ved udlandsansættelse 1. Ansættelsesvilkår I Danmark er de fleste ingeniørers arbejdsvilkår

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

KONTRAKT. Parterne Arbejdsgiver: CVRnr. Adresse: Adresse: CPR-nr:. Telefon : Arbejdssted / steder:

KONTRAKT. Parterne Arbejdsgiver: CVRnr. Adresse: Adresse: CPR-nr:. Telefon : Arbejdssted / steder: KONTRAKT Parterne Arbejdsgiver: CVRnr. Adresse: Ansætter hermed: som medarbejder Adresse: CPR-nr:. Telefon : Arbejdssted / steder: Ansættelsesforholdet indgås på følgende vilkår (alle paragraffer skal

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Oplever du besvær med. ADVODAN hjælper dig med juraen i forhold til ansættelser og afskedigelser.

Oplever du besvær med. ADVODAN hjælper dig med juraen i forhold til ansættelser og afskedigelser. Oplever du besvær med ansættelsesforhold? ADVODAN hjælper dig med juraen i forhold til ansættelser og afskedigelser. Hvordan får du styr på kontrakten? Når du ansætter en ny medarbejder, er det vigtigt

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel 4. marts 2009 J.nr.

Læs mere

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema.

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. Ergoterapeutforeningen Arbejdstid kommuner Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. For ansatte med

Læs mere

vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til

vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til hemmeligholdelsesaftale Indhold INDLEDNING... 2 AFTALENS PARTER... 2 1. FORMÅL... 2 2. PLIGT TIL HEMMELIGHOLDELSE... 3 3. PLIGTENS SUBJEKT...

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

Protokollat. Arbejdstid

Protokollat. Arbejdstid 3 Arbejdstid Parterne er enige om følgende formulering af 3 stk. 3. Der kan lokalt aftales flextidsordninger. Overenskomstens bestemmelser om planlægning af arbejdstiden kan ved enighed lokalt fraviges.

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013:

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: 16. Arbejdstid Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn Nyt job god løn SNYD IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER Nyt job til den rigtige løn Danske Fysioterapeuter har valgt at sætte fokus på de muligheder og faldgruber der er, når man skal have løn og vilkår

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Mini-udgave industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye

Læs mere

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene Dansk Landbrug 1 Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere ansat med kost og logi eller kost

Læs mere

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres - 1 Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når iværksætterdrømmen føres ud i livet og lønmodtagertilværelsen udskiftes med

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

KAPITEL 1. Definitioner

KAPITEL 1. Definitioner KAPITEL 1 Definitioner 1. Denne lov finder anvendelse på ansættelsesklausuler. Stk. 2. I denne lov forstås ved: 1) Ansættelsesklausuler: Job-, konkurrence- og kunde- samt kombinerede klausuler. 2) En lønmodtager:

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af slagtersvende eller delikatesseassistenter, som ikke er funktionærer.

Læs mere

D.O. II \ KORT UDDRAG AF. L A N D S O V E R E N S K O M S T for butikker 1/ til 1/3-2017

D.O. II \ KORT UDDRAG AF. L A N D S O V E R E N S K O M S T for butikker 1/ til 1/3-2017 KORT UDDRAG AF L A N D S O V E R E N S K O M S T for butikker 1/3-2014 til 1/3-2017 mellem DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER og HK HANDEL BEMÆRK! Er kun gældende, hvis butikken har overenskomst med HK, eller

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Aftalen mellem PostNord Danmark og HK Post & Kommunikation (december 2015)

Aftalen mellem PostNord Danmark og HK Post & Kommunikation (december 2015) Ofte stillede spørgsmål til: Aftalen mellem PostNord Danmark og HK Post & Kommunikation (december 2015) Betalt spisepause bortfalder pr. 1.4.2016 1. Må man undlade at holde frokost? Tjenestetilrettelæggelsen

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Høringsnotat til udkast til lovforslag om ophævelse af barselsudligningsordning for selvstændige

Høringsnotat til udkast til lovforslag om ophævelse af barselsudligningsordning for selvstændige N O T A T Høringsnotat til udkast til lovforslag om ophævelse af barselsudligningsordning for selvstændige Sagsnr. 2015-3669 Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar: AC, Advokatsamfundet,

Læs mere

Forslag. Lov om ansættelsesklausuler

Forslag. Lov om ansættelsesklausuler 2014/1 LSF 196 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk BAGGRUND

Læs mere

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet skriftlige bemærkninger til lovforslaget:

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet skriftlige bemærkninger til lovforslaget: Høringsnotat om de indkomne høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 168 om ændring af udlændingeloven (Beløbsordningen) UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGUDVALGET Christiansborg DK-1240 København K Tel.

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Bilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer

Bilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer Forslag til kontraktformuleringer Nedenstående er formuleret en række forslag til kontraktformuleringer, der kan anvendes ved udbud, der indeholder sociale klausuler. Formuleringerne er tænkt som forslag

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

Konkurrencebegrænsende klausuler

Konkurrencebegrænsende klausuler Konkurrencebegrænsende klausuler 1. januar 2000 Indledning Med virkning fra den 15. juni 1999 er der indført nye regler for konkurrence- og kundeklausuler i Danmark. Tidligere var det snarere reglen end

Læs mere

Overenskomst Muskelsvindfonden

Overenskomst Muskelsvindfonden Overenskomst Muskelsvindfonden Mellem Muskelsvindfonden og Dansk Journalistforbund (DJ) er indgået følgende overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for de ved Muskelsvindfonden fastansatte journalistiske

Læs mere

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Finansforbundet November 2006 Tekst og layout: Kommunikation Tryk: Datagraf Oplag: 1.000 KÆRE NYDANSKER Velkommen som medarbejder

Læs mere

MÆGLINGSFORSLAG. fra FORLIGSMANDEN

MÆGLINGSFORSLAG. fra FORLIGSMANDEN MÆGLINGSFORSLAG fra FORLIGSMANDEN 30. juni 2010 Mæglingsforslaget indebærer fornyelse af nedenstående overenskomster for perioden 1. juni 2010-31. maj 2012: 2007 Overenskomst mellem DR og AC-organisationerne

Læs mere

Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993.

Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993. 1. april 1993 Cirkulære nr. 623. eb/ai Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993../. Hermed fremsendes det af forligsmanden den 30. marts 1993 fremsatte mæglingsforslag vedrørende overenskomsterne

Læs mere

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet Politisk nyt Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet 8. maj 2015 1 Præsentation Afdelingschef ved Beskæftigelsesministeriet i Center

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af funktionærer. Det der afgør, hvorvidt en medarbejder skal ansættes som funktionær eller ej er

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre 2012/1 BSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. november 2012 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Christian Juhl (EL), Johanne Schmidt- Nielsen (EL) og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

Ansættelse af medarbejdere

Ansættelse af medarbejdere Ansættelse af medarbejdere Copenhagen IT University, 1 November 2007 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Overvejelser inden ansættelse? 2 Til næste gang Udarbejd ansættelsesaftale for funktionærer

Læs mere