Det siger borgerne om livet i Region Syddanmark. detgodeliv.regionsyddanmark.dk ÆRØ KOMMUNE DET SIGER BORGERNE

Transkript

1 2018 Det siger borgerne om livet i Region Syddanmark ÆRØ KOMMUNE detgodeliv.regionsyddanmark.dk 0 10 DET SIGER BORGERNE

2 INTRO Det gode liv som vækstskaber Visionen for Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi er Det Gode Liv. Vi skal skabe rammer for, at menneskelige ressourcer kommer rigtigt i spil i virksomheder, byer og lokalområder. For at belyse udviklingen i Det Gode Liv har Region Syddanmark siden 2012 foretaget målinger af borgernes egen oplevede livskvalitet. Der er spurgt til borgernes sundhed, tryghed, tillid, arbejde, fritid og familieliv. De seneste målinger blev foretaget henover årsskiftet 2015/2016, hvor regionen i samarbejde med Danmarks Statistik, TrygFonden og de syddanske kommuner gennemførte en spørgeskemaundersøgelse, som for regionens vedkommende bestod af ca interview i hver af regionens 22 kommuner. De mange interviews i hver kommune giver mulighed for at opdele resultaterne efter alder, indkomst, uddannelse osv. Opdelte resultater skal dog stadig tolkes med blik for, at mindre forskelle kan skyldes statistisk usikkerhed. Datamaterialet er blevet koblet med registerdata om den enkelte respondent, så det nu er muligt at se sammenhængen mellem livskvalitet og forskellige baggrundsfaktorer som alder, køn, uddannelse, indkomst mv. Denne publikation præsenterer et udpluk af datamaterialet i tal og figurer med fokus på den enkelte kommune. INDHOLD Helbred Sociale relationer og mental sundhed Arbejdsliv Økonomi og bolig Nærområdet Fritid Om undersøgelsen Attraktiv Livskvalitet 2018 for Ærø Kommune er udgivet af Region Syddanmark. Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Foto: Lasse Hyldager og Colourbox.com Produktiv Aktiv Design: Mediegruppen Reklamebureau LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE

3 INTRO Det gode liv Politik handler om mennesker og deres levevilkår. Deres beskæftigelse, uddannelse og økonomiske muligheder. Deres sundhed, transport og fritid. Deres oplevelser af kultur, natur og muligheder i livet. Kort sagt Det Gode Liv. Vækst og udvikling i en kommune handler også om mennesker. Virksomhederne har brug for kvalificeret arbejdskraft i form af medarbejdere med de rette kompetencer, og for den enkelte borger er beskæftigelse centralt for et godt liv. Derfor skal Syddanmarks menneskelige ressourcer udvikles og bringes i spil på arbejdsmarkedet, i foreningslivet og i familien. Region og kommuner skal tilbyde gode levevilkår for borgere og virksomheder. Det kræver attraktive byer og landområder, gode transportmuligheder, fritidstilbud, uddannelser og boliger. Hvordan går det så med levevilkårene? Ja, vi kan lære meget om vores medborgere ved at følge dem i statistikkerne - hvad er deres alder, køn, indkomst, uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus. Det giver os vigtig viden om, hvordan samfundet udvikler sig, og hvor politiske tiltag er nødvendige. Men disse statistikker fortæller ikke hele historien om, hvem vi er, og hvordan vi lever. Mennesker går på arbejde, har familie og er aktive i deres fritid. De har hver deres historie, ønsker og problemer. Hvis politiske indsatser skal ramme plet og få den største virkning, så må politik også tage udgangspunkt i det liv, der leves. Det er baggrunden for, at de 22 kommuner og Region Syddanmark er partner med TrygFonden og Danmarks Statistik i en stor måling af syddanskernes livskvalitet. Med undersøgelsen kommer vi tættere på syddanskerne og deres liv, og det giver viden om, hvem det er, der bor i kommunen: Hvad bekymrer borgerne sig om, hvordan oplever de deres hverdag, hvor halter det med det gode liv, og hvor er der nogle ressourcer, der kan trækkes på? Undersøgelsen er en del af arbejdet med at skabe gode levevilkår for den enkelte. Men det handler også om at skabe udviklingsvilkår for regionen. For mennesker lever ikke kun deres eget liv, men indgår også i relationer på deres arbejdsplads, i deres skole, i fritidslivet og i lokalsamfundene. Det Gode Liv er også økonomi, men ikke kun økonomi. Det er også de 1,2 mio. syddanskere, der med deres ressourcer, kompetencer og engagement skal bringe Syddanmark fremad. Stephanie Lose Regionsrådsformand, Region Syddanmark Ole Wej Petersen Borgmester, Ærø Kommune LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE 0 10

4 LIVSKVALITET Hvad er livskvalitet? Levevilkår og livskvalitet er brede begreber, der favner mange domæner, der ikke alle lader sig måle på samme enkle måde som beskæftigelse, ejerboliger eller salget af nye biler. Et godt helbred og at være en del af fællesskaber er vigtige elementer i at leve et godt liv. Men mennesker har også et arbejdsliv, et fritidsliv og et familieliv, som har stor betydning i deres hverdag. Samtidig udgør boligen og det område, hvor man bor, rammerne for menneskers liv. Det er disse dimensioner, som undersøgelsen og denne publikation er bygget op om. Alle dimensioner er vigtige, men kan have større eller mindre betydning for den enkelte. Hovedparten af undersøgelsens spørgsmål er besvaret på en skala fra 0 til 10, hvor f.eks. 0=Meget lav tillid og 10=Meget høj tillid. I denne publikation rapporteres både gennemsnit af målingerne og andele (f.eks. den andel, som har svaret 8, 9 eller 10, når denne måleskala er anvendt). LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE

5 Ærø Ærø kort fortalt Høj tilfredshed med livet... Borgerne i Ærø Kommune giver udtryk for en høj generel tilfredshed med livet. Borgerne vurderer desuden, at de har et godt helbred og er meget tilfredse med deres sociale relationer....men stadig udfordringer Det er dog ikke alle, der har det lige godt. Flere arbejdsløse og pensionister vurderer, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred og flere af unge mennesker føler sig ofte stressede. De unge studerende svarer oftere også, at de nogle gange eller aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Høj tillid til at kunne få et job Borgernes forventninger til deres fremtidige jobsituation svinger meget, alt efter hvem man spørger. 56 procent af de studerende i Ærø Kommune har høj tillid til, at de kan få et job, der matcher deres uddannelse, mens 42 procent ad de beskæftigede tror på at de kan få et nyt job, hvis det skulle blive aktuelt. Det skal her bemærkes, at borgerne er blevet spurgt i vinteren 2015/16. Lavere tilfredshed med arbejde blandt højtuddannede Borgere med mellemlang og lang videregående uddannelse er ikke helt så tilfredse med deres arbejde, som borgere med et lavere uddannelsesniveau. Den tendens ses både i Ærø Kommune og generelt i Syddanmark. Hver tredje arbejder frivilligt Hver tredje af borger i Ærø Kommune engagerer sig jævnligt i frivilligt arbejde i lokale foreninger eller velgørende organisationer. Ifølge undersøgelsen er det frivillige engagement i kommunen, og i regionen generelt, højest blandt de årige. Der er tilsyneladende en tendens til, at tilfredsheden med udbuddet af fritidsaktiviteter og det frivillige engagement følges ad. Blandt borgere, der er meget tilfredse med fritidsmulighederne i nærområdet, er der også en klart større andel, der engagerer sig i frivilligt arbejde. Meget stor følelse af tryghed i Ærø Kommune Oplevelsen af utryghed efter mørkets frembrud er meget lav i Ærø Kommune. Det gælder både blandt mænd og kvinder. 87 procent af kvinderne i Ærø Kommune føler sig meget trygge. I regionen generelt føler 66 procent af kvinderne sig meget trygge i deres nærområde efter mørkets frembrud. I alt indgår 915 borgere fra Ærø Kommune i interviewundersøgelsen. ANDEL BORGERE DER ER MEGET TILFREDSE MED LIVET På en skala fra 0-10 svarer 62,8 procent af syddanskerne 8, 9 eller 10, når de bliver spurgt til tilfredsheden med livet for tiden. 57,7% 60,5% 61,1% 61,2% 61,8% 62,5% 62,9% 62,9% 63,0% 63,6% 63,6% 63,7% 63,8% 64,1% 64,1% 64,3% 64,7% 64,8% 64,9% 65,2% 65,8% 66,0% 62,8% LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE 0 10

6 83 procent af Ærø borgerne vurderer, at de har et godt eller meget godt helbred. LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE

7 HELBRED Helbred Et godt helbred betyder meget for livskvaliteten. Mere end otte ud af ti borgere i Ærø kommune vurderer, at de har et godt eller meget godt helbred. Samme andel ses i de øvrige syddanske kommuner. Det er dog ikke alle, der har det lige godt. Blandt gruppen af arbejdsløse og pensionister angiver hver fjerde, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred. Til sammenligning svarer en ud af ti personer i beskæftigelse, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred. Alder spiller, ikke overraskende, også en rolle i forhold til helbred og sundhed. I takt med at alderen stiger, føler hovedparten af seniorerne sig begrænset i hverdagen på grund af deres helbred. Til gengæld er det de årige i Ærø Kommune, som oftest føler sig stressede. Undersøgelsen viser, at andelen der aldrig eller sjældent dyrker motion, er højest blandt de yngre aldersgrupper i Ærø Kommune. Blandt alle de adspurtge syddankere gælder, at omtrent hver fjerde aldrig eller sjældent dyrker motion - uanset aldersgruppe. Det er ikke alle borgere, der har lige stor tillid til, at de kan få den bedst mulige behandling i tilfælde af alvorlig sygdom. Borgere, som vurderer deres helbred som godt eller meget godt og sjældent går til læge, har højere tillid til behandling, mens personer med dårligt helbred og hyppige lægebesøg har lavere tillid til behandling. ANDEL DER VURDERER, AT DE HAR ET GODT ELLER MEGET GODT HELBRED 80,0% 80,5% 80,8% 81,4% 81,6% 81,9% 82,3% 82,6% 82,9% 83,0% 83,2% 83,3% 83,5% 83,5% 83,8% 84,0% 84,2% 84,3% 84,3% 84,7% 85,2% 86,5% 83,5% LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE 0 10

8 HELBRED VURDERING AF EGET HELBRED OG TILFREDSHED MED LIVET Der er en svag tendens til, at en god gennemsnitlig helbredsvurdering og en høj tilfredshed med livet følges ad i kommunerne. 7,8 Varde Sønderborg Generel tilfredshed med livet 7,7 7,6 7,5 Aabenraa Tønder Esbjerg Fanø Haderslev Assens Faaborg-Midtfyn Kolding Billund Vejen Langeland Nyborg Syddanmark Svendborg Middelfart Kerteminde Ærø Nordfyns Odense Vejle Fredericia 7,4 3,00 3,05 3,10 3,15 Personlig helbredsvurdering (gennemsnit på en skala fra 1-4) BESKÆFTIGELSE OG VURDERING AF EGET HELBRED Flere arbejdsløse og pensionister i kommunen vurderer deres helbred som dårligt eller meget dårligt. I arbejde 32% 59% 10% Under uddannelse 26% 57% 16% Arbejdsløs, pensionist, sygemeldt m.fl. 28% 49% 23% Meget godt helbred Godt helbred Dårligt eller meget dårligt helbred LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE

9 HELBRED ALDER, HELBRED, STRESS OG MOTION Mens helbredet med alderen giver flere begrænsninger i hverdagen, falder andelen af stressede med alderen. Omtrent en fjerdedel dyrker sjældent eller aldrig motion. 80% 70% Begrænset i hverdagen pga. helbred (Ærø) Andel i aldersgruppen 60% 50% 40% 30% 20% Sjældent eller aldrig motion (Ærø) Dårligt eller meget dårligt helbred (Ærø) Stresset dagligt eller ugentligt (Ærø) 10% Sydddanmark 0% år år år år år år 80 år og derover TILLID TIL GOD SYGDOMSBEHANDLING, LÆGEBESØG SAMT VURDERING AF EGET HELBRED Tilliden til bedst mulig sygdomsbehandling er højest for de borgere, der har færrest lægebesøg. Denne gruppe har samtidig det bedste selvvurderede helbred. Tillid til behandling 7,5 7,0 6,5 6,0 Meget godt helbred Godt helbred Meget dårligt helbred Syddanmark i gennemsnit: Antal lægebesøg årligt: 11 Tillid til behandling: 6,2 5,5 Dårligt helbred 5, Antal lægebesøg årligt (gennemsnit) LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE 0 10

10 65 procent af borgerne i Ærø Kommune er godt tilfredse med deres sociale relationer. LIVSKVALITET BDET SIGER BORGERNE

11 SOCIALE RELATIONER OG MENTAL SUNDHED Sociale relationer Gode sociale relationer og et godt familieliv er med til at øge livskvaliteten. I Ærø Kommune udtrykker to ud af tre borgere en høj tilfredshed med deres sociale relationer. Det er lidt over det gennemsnitlige niveau for de øvrige syddanske kommuner. Men nogle grupper oplever flere udfordringer med sociale relationer end andre. Yngre borgere i Ærø Kommune føler sig oftere alene end andre aldersgrupper og det er også studerende, der oftest savner nogen at tale med når de har brug for det. Samtidig angiver kun 40 procent af de studerende i Ærø Kommune, at det de foretager sig i livet, giver mening, mens det gælder for knap 60 procent af de studerende i hele Syddanmark. Følelsen af at foretage sig noget meningsfuldt i livet halter også mest hos de arbejdsløse. Her svarer 28 procent af de arbejdsløse Ærø borgere, at det de foretager sig i livet, giver mening, mens det samme gælder for syv ud af ti borgere i beskæftigelse. Tilfredsheden med familielivet ligger stort set på niveau med regionsgennemsnittet, men undersøgelsen peger også på at der blandt enlige, er flere, der er mindre tilfredse med dagligdagen end familier med samlevende par - ikke mindst par uden børn. ANDEL BORGERE, DER ER MEGET TILFREDSE MED DERES SOCIALE RELATIONER På en skala fra 0-10 svarer 62,4 procent af syddanskerne 8, 9 eller 10, når de bliver spurgt til tilfredsheden med deres sociale relationer. 59,7% 60,0% 60,5% 60,7% 61,3% 62,2% 62,2% 62,2% 62,4% 62,5% 62,6% 62,7% 62,9% 63,2% 63,6% 64,2% 64,7% 65,1% 65,2% 65,3% 66,2% 66,6% 62,4% LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE 0 10

12 SOCIALE RELATIONER OG MENTAL SUNDHED TILFREDSHED MED SOCIALE RELATIONER OG MED LIVET GENERELT Der er en tendens til, at kommuner hvor borgerne angiver høj tilfredshed med deres sociale relationer, angives der også en høj generel tilfredshed med livet. 7,8 Sønderborg Generel tilfredshed med livet 7,7 7,6 7,5 Odense Aabenraa Esbjerg Assens Kolding Tønder Billund Faaborg-Midtfyn Vejen Langeland Nyborg Vejle Syddanmark Svendborg Middelfart Kerteminde Ærø Nordfyns Fanø Haderslev Fredericia 7,4 7,4 7,5 7,6 7,7 7,8 7,9 8,0 Tilfredshed med sociale relationer HVOR OFTE ER KOMMUNENS BORGERE ALENE UDEN AT ØNSKE DET? 72% 77% 89% 78% 82% 84% 84% Månedligt, sjældnere eller aldrig Dagligt eller ugentligt 28% 23% 11% 22% 18% 16% 16% år år år år år år 80 år og derover LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE

13 SOCIALE RELATIONER OG MENTAL SUNDHED HVOR OFTE HAR KOMMUNENS BORGERE NOGEN AT TALE MED, HVIS DE HAR PROBLEMER ELLER BRUG FOR STØTTE? Arbejdsløse angiver, at de oftere oplever at savne en at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. 16% 24% 16% Nogle gange, næsten aldrig eller aldrig 33% 20% 26% For det meste 51% 56% 58% Altid I arbejde Under uddannelse Arbejdsløs, pensionist, sygemeldt m.fl TILLID TIL ANDRE OG TILFREDSHED MED LIVET Den gennemsnitlige tillid til andre mennesker ligger tæt på regionsgennemsnittet i de fleste kommuner, og der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem gennemsnitlig tillid og livstilfredshed i kommunerne. 7,8 Varde Sønderborg Generel tilfredshed med livet 7,7 7,6 7,5 Aabenraa Esbjerg Haderslev Assens Tønder Kolding Faaborg-Midtfyn Vejen Billund Nyborg Vejle Svendborg Langeland Middelfart Syddanmark Kerteminde Ærø Nordfyns Fanø Fredericia Odense 7,4 6,4 6,5 6,6 6,7 6,8 6,9 7,0 7,1 7,2 7,3 7,4 Generel tillid til andre mennesker LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE 0 10

14 SOCIALE RELATIONER OG MENTAL SUNDHED TILFREDSHED MED FAMILIELIVET OG TILFREDSHED MED LIVET GENERELT I de kommuner hvor tilfredsheden med familielivet er høj, er der en tendens til, at der også er en høj gennemsnitlig tilfredshed med livet. 7,8 Varde Generel tilfredshed med livet 7,7 7,6 7,5 Esbjerg Haderslev Billund ANDEL BORGERE, Svendborg SOM FØLER SIG Syddanmark VÆRDSAT OG ANERKENDT Vejle Nyborg I HVERDAGEN Middelfart Kerteminde Ærø Nordfyns Sønderborg Fanø Aabenraa Assens Kolding Faaborg-Midtfyn Langeland Vejen Tønder Odense Fredericia 7,4 7,9 8,0 8,1 8,2 8,3 8,4 8,5 Tilfredshed med familieliv HVOR TILFREDSE ER KOMMUNENS FAMILIER MED DAGLIGDAGEN? 2% 4% 10% 8% 29% Mindre tilfreds 41% 33% 59% I nogen grad tilfreds 69% 55% 57% 33% Meget tilfreds Par uden børn Par med børn Enlige uden børn Enlige med børn LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE

15 SOCIALE RELATIONER OG MENTAL SUNDHED ANDEL BORGERE, SOM FØLER SIG VÆRDSAT OG ANERKENDT I HVERDAGEN Langt størstedelen af borgerne føler sig anerkendt og værdsat af andre i deres hverdag. I HVILKEN GRAD ER FOLK GENERELT TIL AT STOLE PÅ? Ni ud af ti mener, at man i nogen eller i høj grad kan stole på andre. 5% 7% 63% Syddanmark I lav grad 49% 51% I nogen grad Ærø I høj grad 62% 46% 42% Ærø Syddanmark BESKÆFTIGELSESSTATUS OG FØLELSE AF ET MENINGSFULDT LIV Andelen, der føler, at det de foretager sig giver mening i deres liv er størst for personer i arbejde og mindst for arbejdsløse. 72% 72% 72% 68% 58% 42% 40% 28% I arbejde Arbejdsløs Under uddannelse Pensionist, sygemeldt m.fl. Ærø Syddanmark LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE 0 10

16 59 procent af de beskæftigede borgere i Ærø Kommune er godt tilfredse med deres arbejde. LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE

17 ARBEJDSLIV Arbejdsliv Et godt arbejdsliv spiller en stor rolle for menneskers livskvalitet og der er en tendens til at tilfredshed med arbejdet og tilfredshed med livet generelt følges ad i kommunerne. Seks ud af ti borgere i Ærø Kommune angiver, at de er meget tilfredse med deres arbejde. Det er på niveau med regionsgennemsnittet og en række af de øvrige fynske kommuner. Færre borgere med mellemlange eller lange videregående uddannelser angiver, at de er meget tilfredse med deres arbejde end borgere med lavere uddannelsesniveau. Det gælder både i Ærø Kommune og for syddanskerne generelt. Ærø borgerne er meget tilfredse med deres pendlingstid til og fra arbejde. Otte ud af ti svarer, at de er meget tilfredse med deres transporttid til og fra arbejde. Det samme høje niveau ses i Syddanmarks anden ø-kommune Fanø. Blandt syddanskerne generelt er 73 procent meget tilfredse med deres transporttid. Borgernes forventninger til deres fremtidige jobsituation svinger meget, alt efter hvem man spørger. 42 procent af de beskæftigede i Ærø Kommune har høj tillid til, at de kan få et nyt job, hvis det skulle blive aktuelt, mens det samme gælder for 56 procent af dem, der er i gang med en uddannelse. I resten af Syddanmark har 42 procent af de studerende høj tillid til, at de kan få et job, der matcher deres uddannelse. ANDEL BORGERE, DER ER MEGET TILFREDSE MED DERES ARBEJDE På en skala fra 0-10 svarer 58,8 procent af syddanskerne 8, 9 eller 10, når de bliver spurgt til tilfredsheden med deres arbejde. 55,7% 56,0% 56,2% 56,2% 57,5% 58,5% 58,7% 59,2% 59,3% 59,3% 59,3% 60,1% 60,2% 60,7% 60,9% 61,5% 61,8% 62,1% 62,6% 64,2% 64,2% 65,5% 58,8% LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE 0 10

18 ARBEJDSLIV TILFREDSHED MED ARBEJDET OG GENEREL TILFREDSHED MED LIVET Der er en tendens til, at tilfredshed med arbejdet og tilfredshed med livet generelt følges ad i kommunerne. 7,8 Varde Sønderborg Generel tilfredshed med livet 7,7 7,6 7,5 Esbjerg Aabenraa Assens Kolding Haderslev Faaborg-Midtfyn Vejen Syddanmark Billund Vejle Nyborg Svendborg Middelfart Ærø Odense Nordfyns Fredericia Kerteminde Fanø Tønder Langeland 7,4 7,3 7,4 7,5 7,6 7,7 7,8 7,9 Tilfredshed med arbejdet UDANNELSESNIVEAU OG TILFREDSHED MED ARBEJDET Halvdelen af dem, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er meget tilfredse (har svaret 8-10 på en 0-10 skala) med deres arbejde. 5% 6% 5% 4% 5% 37% 33% 33% 34% 45% 42% Mindre tilfreds I nogen grad tilfreds Meget tilfreds 63% 62% 61% 61% 51% 52% Ærø Syddanmark Ærø Syddanmark Ærø Syddanmark Grundskole og gymnasial Erhvervsfaglig og kort videregående Mellemlang og lang videregående LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE

19 ARBEJDSLIV TILFREDSHED MED TRANSPORTTID TIL OG FRA ARBEJDE Langt størstedelen af borgerne er meget tilfredse med deres daglige transporttid til og fra arbejde. Ærø Syddanmark Slet ikke tilfreds 6% I nogen grad tilfreds 13% Slet ikke tilfreds 6% I nogen grad tilfreds 21% Meget tilfreds 81% Meget tilfreds 73% ANDEL MED HØJ TILLID TIL JOBFREMTIDEN Hver anden borger, der er i arbejde, har høj tillid til, at de ville kunne få et nyt job, der matcher deres uddannelse. 56% 47% 42% 42% Syddanmark Ærø Syddanmark Ærø Under uddannelse I arbejde LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE 0 10

20 Halvdelen af kommunens borgere er meget tilfredse med deres økonomiske situation. LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE

21 ØKONOMI OG BOLIG Økonomi og bolig I Ærø Kommune er halvdelen af borgerne meget tilfredse med deres økonomiske situation. Det er på niveau med gennemsnittet i Region Syddanmark. Der er en tendens til, at i de kommuner hvor tilfredsheden med den økonomiske situation gennemsnitligt er høj, er der også en høj gennemsnitlig tilfredshed med livet. Det er, ikke overraskende, nemmere for personer med højere disponible indkomster at få pengene til at slå til i dagligdagen og betale store uforudsete udgifter. I takt med at indkomsten stiger, bliver borgerne mere og mere tilfredse med deres økonomiske situation. Man kunne forvente, at en større bolig giver højere tilfredshed med boligsituationen, men denne undersøgelse viser ikke nogen entydig sammenhæng mellem boligtilfredsheden og boligens størrelse. Dog er det Ærø borgere med de største boliger på mere end 200 kvm, der angiver den højeste tilfredshed med boligsituationen. ANDEL BORGERE, DER ER MEGET TILFREDSE MED DERES ØKONOMISKE SITUATION På en skala fra 0-10 svarer 49,9 procent af syddanskerne 8, 9 eller 10, når de bliver spurgt til tilfredsheden med deres økonomiske situation. 47,2% 47,3% 48,1% 48,3% 48,4% 48,7% 49,0% 49,5% 49,5% 49,8% 50,3% 50,4% 50,6% 51,0% 51,0% 51,2% 51,8% 52,4% 52,5% 52,5% 53,0% 56,5% 49,9% LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE 0 10

22 ØKONOMI OG BOLIG TILFREDSHED MED ØKONOMISK SITUATION OG TILFREDSHED MED LIVET Der er en tendens til, at i de kommuner hvor tilfredsheden med den økonomiske situation gennemsnitligt er høj, er der også en høj gennemsnitlig tilfredshed med livet. 7,8 Varde Sønderborg Generel tilfredshed med livet 7,7 7,6 7,5 Nordfyns Aabenraa Esbjerg Assens Kolding Faaborg-Midtfyn Tønder Langeland Nyborg Vejen Syddanmark Svendborg Kerteminde Ærø Odense Fredericia Haderslev Billund Vejle Middelfart Fanø 7,4 6,7 6,8 6,9 7,0 7,1 7,2 7,3 Tilfredshed med økonomisk situation HVOR SVÆRT ER DET AT FÅ PENGENE TIL AT SLÅ TIL? Jo lavere indkomst, jo større problemer er der med at få pengene til at slå til. Hvor svært er det? Sværere 5,0 4,0 3,0 2,0 Hvor svært er det at få pengene til at slå til? (Ærø) Hvor svært ville det være at betale en uforudset udgift på kr.? (Ærø) Sydddanmark Lettere 1,0 0,0 Op til kr kr kr. Disponibel indkomst kr kr. og opefter LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE

23 ØKONOMI OG BOLIG INDKOMST OG TILFREDSHED MED ØKONOMI OG BOLIGSITUATION Jo højere indkomst, jo større tilfredshed med den økonomiske situation og med boligsituationen. 9,0 8,5 Tilfredshed 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 Tilfredshed med bolig (Ærø) Tilfredshed med økonomi (Ærø) Sydddanmark 5,5 Op til kr kr kr kr kr. og opefter Disponibel indkomst TILFREDSHED MED BOLIGSITUATION OG BOLIGAREAL Der er ikke en entydig sammenhæng mellem boligtilfredshed og boligens størrelse, når man spørger borgere i hele regionen. 9,0 Ærø Tilfredshed med boligsituation 8,5 8,0 Sydddanmark 7,5 Op til 99 kvm kvm kvm 200 kvm og opefter Boligareal (kvm.) LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE 0 10

24 26 procent af borgerne i Ærø Kommune har høj tillid til, at de kan få den nødvendige hjælp og service fra kommunen, når de har brug for det. LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE

25 NÆROMRÅDET Nærområdet Vores hverdag påvirkes af, om vi føler os tilfredse og trygge i vores nærområde. Det gør borgerne i Ærø Kommune i meget høj grad. Sammen den anden syddanske ø-kommune Fanø ligger Ærø helt i top, når der spørges til borgernes følelse af tryghed i nærområdet efter mørkets frembrud. I de fleste kommuner er der størst tryghed blandt mændene. Otte ud af ti mænd i Syddanmark føler sig meget trygge efter mørkets frembrud, mens det samme gælder knap syv ud af ti kvinder i hele regionen. På Ærø derimod er trygheden meget høj blandt både mænde og kvinder, hvor ni ud af ti føler sig meget trygge i deres nærområde efter mørkets frembrud. For regionen som helhed er der en svag tendens til, at utrygheden er lavest på landet og i de mindre landsbyer. Men i Ærø Kommune viser undersøgelsen ikke en tydelig sammenhæng mellem bystørrelse og opfattelsen af problemer med kriminalitet og utryghed. Hvis der er problemer med kriminalitet og utryghed i nærområdet, vil borgerne ofte forvente, at myndighederne kan hjælpe. Derfor kan livskvaliteten også påvirkes af tilliden til byråds- eller folketingspolitikerne og til at kunne få den hjælp og service fra myndighederne, der er brug for. I Ærø Kommune har forholdsvist mange borgere lav tillid til byrådspolitikerne sammenlignet med niveauet i regionen som helhed. Tilliden til den kommunale service i Ærø Kommune ligger dog højere end gennemsnittet for regionen. ANDEL BORGERE, DER HAR HØJ TILLID TIL AT KUNNE FÅ NØDVENDIG HJÆLP OG SERVICE FRA KOMMUNEN På en skala fra 0-10, hvor 0 betyder meget lav tillid, og 10 betyder meget høj tillid, svarer 23,5 procent af syddanskerne 8, 9 eller 10, når de bliver spurgt til tilliden til at kunne få nødvendig hjælp og service fra kommunen. 20,6% 20,9% 21,0% 21,2% 22,3% 22,6% 23,0% 23,2% 23,6% 24,3% 24,6% 24,7% 24,8% 25,0% 25,2% 25,3% 26,0% 26,2% 26,2% 27,0% 30,4% 23,5% 35,9% LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE 0 10

26 NÆROMRÅDET FØLELSE AF TRYGHED I NÆROMRÅDET EFTER MØRKETS FREMBRUD Generelt føler de fleste borgere sig trygge. Mændene føler sig mere trygge i nærområdet efter mørkets frembrud end kvinderne. 1% 1% 8% 11% 3% 16% 7% Mindre tryg 27% I nogen grad tryg 91% 87% 81% Meget tryg 66% Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ærø Syddanmark OPLEVELSE AF UTRYGHED OG KRIMINALITET I NÆROMRÅDET Der er en tendens til, at opfattelsen af at kriminalitet og hærværk i nærområdet er et problem, stiger med bystørrelsen. Opfattelse af kriminalitet, hærværk og utryghed 0,98 1,48 Færre end 200 0,96 1, ,62 1, ,91 2, Kriminalitet er et problem i nærområdet (Ærø) Utryg efter mørkets frembrud (Ærø) Sydddanmark Bystørrelse (antal indbyggere) LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE

27 NÆROMRÅDET TILLID TIL LOKALPOLITIKERNE En ud af ti syddanskere har høj tillid til lokalpolitikerne i deres kommune. I gennemsnit har mere end hver tredje lav tillid til lokalpolitikerne. Ærø Syddanmark 8% 9% 44% 38% 48% 53% Lav tillid Nogen tillid Høj tillid TILLID TIL KOMMUNAL SERVICE, LOKAL- OG FOLKETINGSPOLITIKERE Den gennemsnitlige tillid til, at man får den nødvendige hjælp og service fra kommunen varierer ikke meget med bystørrelsen. Den gennemsnitlige tillid til lokalpolitikerne ligger relativt lav, men er højere end tilliden til folketingspolitikerne - uanset bystørrelse. 6,5 Tillid 5,5 4,5 3,5 Kommunal service (Ærø) Lokalpolitikere (Ærø) Folketingspolitikere (Ærø) Sydddanmark 2,5 Færre end Bystørrelse (antal indbyggere) LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE 0 10

28 58 procent af borgerne i Ærø Kommune er meget tilfredse med de muligheder for fritidsaktiviteter, der findes i deres nærområde LIVSKVALITET BORGERVINKEL LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE

29 FRITID OG FRIVILLIGHED Fritid I Ærø Kommune er mere end halvdelen af borgerne meget tilfredse med nærområdets muligheder for fritidsaktiviteter, fx inden for sport og kultur. På regionalt plan er der en tendens til, at tilfredsheden med nærområdets fritidsaktiviteter er størst i de større byer, men den samme tendens ses ikke i byer og landistrikter i Ærø Kommune. Undersøgelsen af borgernes livskvalitet viser også, at tilfredsheden med udbuddet af fritidsaktiviteter og det frivillige engagement følges ad. Borgere, der er meget tilfredse med fritidsmulighederne i nærområdet, engagererer sig i højere grad i frivilligt arbejde. Mens 16 procent af dem, der er meget utilfredse med fritidsaktiviteterne, jævnligt laver frivilligt arbejde, så gælder det for 37 procent af dem, der er meget tilfredse med fritidsaktiviteterne. Ifølge undersøgelsen er det frivillige engagement i kommunen, og i regionen generelt, højest blandt de årige. I Ærø Kommune er det frivillige engagement højere end regionsgennemsnittet for alle aldersgrupper, bortset fra gruppen der er mere end 80 år gamle. Samlet set er hver tredje borger i Ærø Kommune jævnligt engageret i frivilligt arbejde i lokale foreninger eller velgørende organisationer. TILFREDSHED MED MULIGHEDERNE FOR FRITIDSAKTIVITETER Andelen, der er meget tilfredse (har svaret 8-10 på en skala fra 0-10) med mulighederne for fritidsaktiviteter, fx inden for sport og kultur, der hvor de bor, varierer fra hver anden til to tredjedele i de syddanske kommuner. 43,3% 52,3% 54,0% 54,1% 55,6% 56,6% 56,8% 57,9% 58,1% 60,6% 60,9% 61,1% 61,3% 61,4% 62,3% 63,9% 64,5% 64,5% 65,7% 66,2% 66,7% 72,3% 61,4% LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE 0 10

30 FRITID OG FRIVILLIGHED TILFREDSHED MED OMFANGET AF FRITID OG GENEREL TILFREDSHED MED LIVET Der er en tendens til, at i de kommuner hvor tilfredsheden med omfanget af fritid er høj, er der også en høj tilfredshed med livet. 7,8 Varde Sønderborg Generel tilfredshed med livet 7,7 7,6 7,5 Esbjerg Faaborg-Midtfyn Haderslev Syddanmark Nyborg Vejle Middelfart Kerteminde Nordfyns Assens Aabenraa Fanø Tønder Kolding Vejen Langeland Svendborg Ærø Billund Odense Fredericia 7,4 6,7 6,8 6,9 7,0 7,1 7,2 7,3 Tilfredshed med omfanget af fritid TILFREDSHED MED FRITID OG FRITIDSAKTIVITETER Der er en tendens til, at borgere i de større byer angiver en højere tilfredshed med nærområdets fritidstilbud. Tilfredshed med omfanget af fritid har ikke nogen tydelig sammenhæng med bystørrelsen. 8,0 Tilfredshed med fritidsomfang og -muligheder (gennemsnit på en skala fra ,5 7,0 6,5 Tilfredshed med mulighed for fritidsaktivitet i nærområdet (Ærø) Tilfredshed med omfanget af fritid (Ærø) Sydddanmark Bystørrelse (indbyggertal) LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE

31 FRITID OG FRIVILLIGHED ALDER OG TILFREDSHED MED FRITIDSMULIGHEDER Den gennemsnitlige tilfredshed med mulighederne for fritidsaktiviteter i nærområdet stiger med alderen, dog ikke for de ældste aldersgrupper. 8,5 Tilfredshed med fritidsmuligheder 8,0 7,5 7,0 6,5 Syddanmark Ærø 6,0 5, år år år år år år 80 år og derover Alder OMFANG AF FRIVILLIGT ARBEJDE OG TILFREDSHED MED FRITIDSMULIGHEDER Andelen af frivillige varierer i takt med tilfredsheden med fritidsmuligheder. De mest tilfredse er også dem, der hyppigst deltager i frivilligt arbejde. 63% 42% 40% Ikke frivillig 27% 23% Sjældent frivillig 21% 16% 31% 37% Frivillig dagligt, ugentligt eller månedligt Utilfreds med fritidsaktiviteter I nogen grad tilfreds med fritidsaktiviteter Meget tilfreds med fritidsaktiviteter LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE 0 10

32 FRITID OG FRIVILLIGHED ALDER OG OMFANG AF FRIVILLIGT ARBEJDE Der er en tendens til at andelen, der udfører frivilligt arbejde, stiger med alderen, indtil man når 80 erne, hvor andelen falder kraftigt. 45% 40% Andel, der arbejder frivilligt mindst én gang om måneden 35% 30% 25% 20% 15% Ærø Syddanmark 10% 5% år år år år år år 80 år og derover Alder OMFANG AF FRITID OG FRIVILLIGT ARBEJDE I flere kommuner er der en tendens til, at de aldersgrupper, der er mest tilfredse med omfanget af fritid, også er dem, der oftest er aktive i frivillige foreninger. Boblens størrelse afspejler aldersgruppens relative størrelse i kommunen. 35% 60+ år år Andel, der arbejder frivilligt mindst én gang om måneden 30% 25% år år år 20% 40% 45% 50% 55% Andel, der er meget tilfreds med omfanget af fritid LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE

33 FRITID OG FRIVILLIGHED UDDANNELSESNIVEAU OG OMFANG AF FRIVILLIGT ARBEJDE Halvdelen af borgerne uden en erhvervskompetencegivende uddannelse arbejder ikke frivlligt. 53% 53% 40% 44% 34% 37% Ikke frivillig 23% 26% 25% 31% Sjældent frivillig 24% 22% Frivillig dagligt, 23% 25% 36% 30% 41% 31% ugentligt eller månedligt Ærø Syddanmark Ærø Syddanmark Ærø Syddanmark Grundskole og gymnasial Erhvervsfaglig og KVU MVU og LVU ANDEL BORGERE, DER ARBEJDER FRIVILLIGT MINDST EN GANG OM DAGEN, UGEN ELLER MÅNEDEN. I gennemsnit arbejder hver fjerde frivilligt, men i flere kommuner laver en ud af tre jævnligt frivilligt arbejde. 24,1% 24,6% 25,5% 25,9% 26,3% 26,6% 27,0% 27,5% 27,6% 28,1% 28,4% 28,5% 28,6% 29,6% 31,1% 31,3% 32,0% 32,3% 32,5% 33,6% 34,8% 36,7% 27,9% LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE 0 10

34 BAGGRUND OM UNDERSØGELSEN Danmarks Statistik gennemførte i vinteren 2015/16 ca web- og telefoninterviews i hele landet. Udgangspunktet var ca interviews i fire kommuner i hver af de 5 regioner samt interviews, der er repræsentative for hele landet. Region Syddanmark indgik som partner i undersøgelsen, således at der blev foretaget interview i alle de syddanske kommuner - i alt ca interview. Det er disse interview, der er blevet analyseret i denne rapport. Deltagerne i undersøgelsen er voksne på 18 år og derover. De interviewede er for det første spurgt om deres egen subjektive oplevelse af deres livskvalitet. For det andet er de blevet spurgt om deres tilfredshed med en række faktorer som: Helbred/sundhed Sociale relationer og mentalt velvære Arbejdsliv Økonomi og bolig Nærområdet Fritid Spørgsmålene kan ses på næste side. Disse faktorer udgør de subjektive livskvalitetsindikatorer. Hertil kommer de objektive livskvalitetsindikatorer, der er trukket fra Danmarks Statistiks registre på individniveau, dvs. oplysningerne er knyttet til den enkelte interviewperson. De handler om bl.a.: Køn, alder Familietype, hjemmeboende børn Bopæl, f.eks. bystørrelse Uddannelse Beskæftigelse, arbejdsløs, under uddannelse Indkomst og formue Boligsituation, f.eks. boligstørrelse Lægebesøg og indlæggelsesdage I denne rapport bruges de subjektive og objektive livskvalitetsindikatorer til at give et samlet billede af syddanskernes livskvalitet. Der vises kun figurer og tabeller, hvis der er mindst 25 borgere i hver kategori. I de fleste tilfælde er tallet langt højere. LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE

35 BAGGRUND UNDERSØGELSENS SPØRGERAMME 1. Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden? 2. Alt i alt, hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om 5 år? 3. Hvor tilfreds er du med din økonomiske situation? 4. Hvor tilfreds er du med dit familieliv? 5. Hvor tilfreds er du med dine sociale relationer? 6. Hvor tilfreds er du med dit arbejde? 7. Hvor tilfreds er du med din transporttid til og fra arbejde? 8. Hvor tilfreds er du med omfanget af din fritid? 9. Hvor tilfreds er du med din dagligdag? 10. Hvor tilfreds er du med mulighederne for fritidsaktiviteter der, hvor du bor, f.eks. inden for sport og kultur? 11. Hvor tilfreds er du med din boligsituation? 12. I hvilken grad føler du, at de ting, du foretager dig i dit liv, giver mening? 13. I hvilken grad føler du dig værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? 14. I hvilken grad føler du, at du har mulighed for at styre dit liv i den retning, du selv ønsker? 15. I hvilken udstrækning følte du dig glad i går? 16. I hvilken udstrækning følte du dig bekymret i går? 17. I hvilken udstrækning følte du dig nedtrykt i går? 18. Hvor svært er det for din husstand at få pengene til at slå til? 19. Hvor svært vil det være for din husstand at betale en pludselig uforudset udgift på kr.? 20. Hvor høj eller lav tillid har du til politikerne i Folketinget? 21. Hvor høj eller lav tillid har du til lokalpolitikerne i din kommune? 22. Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få den bedst mulige behandling fra det offentlige, hvis du bliver alvorligt syg? 23. Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få den nødvendige hjælp og service fra din kommune, når du har brug for det? 24. Hvor høj eller lav tillid har du til, at du med din nuværende uddannelse kan få et nyt job, hvis det skulle blive aktuelt? 25. Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få et job, der passer til din nuværende uddannelse? 26. Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få et job, der passer til din igangværende uddannelse, når det bliver aktuelt? 27. Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få et (nyt) job, der passer til din uddannelse? 28. I hvilken grad mener du, at folk generelt er til at stole på? 29. I hvilken grad føler du dig tryg i dit nærområde efter mørkets frembrud? 30. I hvilken grad har du tillid til, at politiet vil hjælpe dig, hvis du har brug for det? 31. I hvilken grad synes du, at hærværk og kriminalitet er et problem i dit nærområde? 32. Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? 33. Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter? 34. Hvor ofte føler du dig stresset? 35. Hvor ofte er du i kontakt med enten venner eller familiemedlemmer, som du ikke bor sammen med? 36. Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre? 37. Hvor ofte har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte? 38. Hvor ofte laver du frivilligt arbejde, f.eks. ulønnet arbejde i en forening eller en velgørende organisation? 39. Hvor ofte deltager du i samfundsdebatten? Det kan f.eks. være deltagelse i møder og demonstrationer eller med debatindlæg i aviser og på sociale medier. 40. Hvor ofte dyrker du motion? 41. Hvor ofte er du generet af røg, støj eller lugt, der hvor du bor? Hovedparten af spørgsmålene (spørgsmål 1-31) skal besvares på en skala fra 0 til 10, hvor f.eks. 0=Meget lav tillid og 10=Meget høj tillid. I publikationen arbejdes med to hovedmål: gennemsnit af målingerne andel positive/negative (fx den andel, som har svaret 8-10 eller 0-3, når 0-10 måleskalaen er anvendt) LIVSKVALITET DET SIGER BORGERNE 0 10

36 DET GODE LIV Det gode liv som vækstskaber Region Syddanmarks Det Gode Liv strategi skal skabe rammer for, at de menneskelige ressourcer kommer rigtigt i spil i virksomheder, byer og lokalområder. For at belyse udviklingen i Det Gode Liv har Region Syddanmark siden 2012 foretaget målinger af borgernes oplevelser af, holdninger til og vurdering af deres liv, bl.a. sundhed, tryghed, tillid, arbejde, fritid og familieliv. Datamaterialet er blevet koblet med registerdata om den enkelte respondent, så det nu er muligt at se sammenhængen mellem livskvalitet og forskellige baggrundsfaktorer som alder, køn, uddannelse, indkomst mv. Sammen med nøgletal for kommunerne i KONTUR skaber disse målinger et mere komplet billede af kommunernes tilstand og udvikling. Ambitionen om et mere komplet og helhedsorienteret syn på udvikling flugter med hensigterne bag FN s verdensmål, der rammesætter en bredere udviklingsdagsorden lokalt, såvel som globalt. Se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk / Med data fra: / Med støtte fra: Regional Udvikling / Damhaven 12 / 7100 Vejle VÆKST OG UDVIKLINGSSTRATEGI