Responsum vedr. Andreas Rasch-Christensen og Jens Rasmusens notat om Uden mål og med forenklede Fælles Mål? (Skovmand 2016)
|
|
- Anna Maria Frandsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Responsum vedr. Andreas Rasch-Christensen og Jens Rasmusens notat om Uden mål og med forenklede Fælles Mål? (Skovmand 2016) Tak til Andreas og Jens for at have ulejliget sig med at udvise mit værk en så udstrakt opmærksomhed. Intet arbejde hverken kan eller skal stå uimodsagt, og kritik bliver man kun skarpere og klogere af. Jeg opfatter således notatet som et bidrag til at skabe større gennemsigtighed og åbenhed om, hvad forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning er begrundet i og indebærer. For at diskussionen ikke skal løbe af sporet og blive akademisk i ordets allermest negative forstand, er det vigtigt at holde sig formålet med diskussionen for øje: Hvad er godt for skolen, og hvad er en hjælp for lærerne? Det betyder, at jeg ikke vil kommentere på alle notatets kritikpunkter, men i stedet vil fokusere på dets overordnede udeladelser og påstande, efter at jeg har fremført fire fremadrettede forslag. Til sidst påviser jeg fire faktuelle fejl i notatet. 1 Indledende indrømmelse Forfatterne fastslår inden den detaljerede gennemgang af udvalgte elementer fra bogen, at den indeholder fejl, misforståelser og metodisk uklarhed. Det tror jeg, at de har ret i, og det ville også være underligt andet i en bog på 285 sider. Fx er det jo er korrekt, at jeg er kommet til at give en faktuel forkert oplysning ang. styregruppens sammensætning, og at jeg i virkeligheden blander to forskellige grupper sammen (s. 4-5). Den skulle have været fanget i én af korrekturrunderne, og den vil blive rettet i et forventet 2. oplag. Jeg kommer også til at skære en pointe for skarpt, når jeg hævder, at fortalerne for empirisk forskning i Danmark ikke selv bedriver empirisk forskning og lader påstanden omfatte læreplaner, som jo unægtelig er empiri, men min pointe står sådan set ved magt: Vi ved forbløffende lidt om, hvilken effekt forskellige slags mål har i undervisningen i folkeskolen, fordi der har været forsket alt for lidt i disse effekter. Jeg er imidlertid taknemmelig for henvisningerne, som jeg i et vist omfang vil lade indgå i min afhandling. Påstanden om manglende metodisk klarhed, som Rasch-Christensen & Rasmussen i en vis udstrækning begrunder i Bundsgaard & Misfeldts meget omdiskuterede og stærkt kritiserede peer review (se Bang Carlsen 2016 og Storm Mikkelsen 2016), mener jeg til gengæld skyder forbi mål bortset fra at man jo altid kan ønske sig større metodisk tydelighed. Den tydelighed tror og håber jeg til gengæld, at den fremførte kritik og ikke mindst diskussionen af den kan være med til at frembringe. 2 Fremrykket og fremadrettet konklusion Da jeg var i færd med at afslutte arbejdet med bogen, begyndte jeg at skrive et opbyggeligt efterskrift, fordi jeg følte mig forpligtet på ikke kun at kritisere, men også på at komme med konstruktive forslag til, hvordan vi kan skabe bedre rammer for udviklingen af den danske folkeskole. Grundet et voldsomt arbejdspres har det ikke været muligt for mig at færdiggøre denne tekst, som jeg løbende får nyt materiale til. Men jeg lavede Ti bud i tilknytning til mine Ti skarpe om forenklede Fælles Mål, og jeg gav også folkeskolens lærere Tre råd, som jeg opfatter 1
2 som ret gode. De Ti bud er meget overordnede, men de vil blive konkretiseret i efterskriftet, som kommer i løbet af sommeren. De tre dokumenter kan ses her: I lyset af notatet og nærværende responsum mener jeg, at der kan udpeges fire reformtilpassende indsatser (punkt 3-6 i dette dokument kan opfattes som en begrundelse for de fire foreslåede indsatser): 1) Folkeskolens formål skal over alt være det tydelige grundlag for skolens virksomhed Folkeskolens formål synes at blive trængt i baggrunden af de mange mål og det ensidige fokus på læring forstået som færdigheder. Der bør gøres en indsats for at styrke skolens arbejde med at danne eleverne til demokratisk medborgerskab. Evt. kan man gøre demokratisk medborgerskab til et tværgående indsatsområde (som i Norge), og man bør under alle omstændigheder udarbejde en vejledning i demokratisk medborgerskab, sådan at lærerne har noget at støtte sig til. Således vil man også kunne sikre en tydeligere sammenhæng mellem arbejdet med almen dannelse og kristendomskundskab/livsoplysning og medborgerskab i læreruddannelsen og dannelsesarbejdet i skolen. 2) Antallet af bindende mål bør reduceres Der er helt oplagt for mange mål. Det tror jeg også, at Andreas og Jens vil være enig med mig i, når de får talt målene efter. Et pragmatisk greb, der vil lette overblikket, frigive ressourcer og give øget råderum for lærernes professionelle dømmekraft, består i enten at fjerne alle færdighedsmålene og alle vidensmålene eller at gøre dem vejledende. Det kan gøres med et snuptag, og det vil give en rest på nogle få hundrede bindende kompetencemål. 3) Det faglige niveau bør opjusteres Inden for rammen af kompetencemålene kan der udarbejdes vejledende eksempler på mål og valg af indhold, der tilgodeser hensynet til at dække fags indholdsområder i bredden, og som samtidig giver eleverne mulighed for at gå i dybden med udvalgte dele af indholdet ud fra mål, der generelt befinder sig på højere niveau end det, man finder i forenklede Fælles Mål. 4) Vejledende tekster og læringsmål bør revideres 2
3 Der er helt oplagt for mange vejledende tekster, der samtidig vejleder for lidt og har et alt for snævert fokus på læring af mål. Jeg foreslår, at der udarbejdes korte og brugbare vejledninger i undervisningsplanlægning med fokus på formål, indholdsvalg, mål, feedback og evaluering ud fra en teoretisk velbegrundet planlægningsmodel, der er fælles for alle fag. De vejledende læringsmål på emu.dk, som næsten alle sammen er færdighedsmål (mål for, hvad eleven kan, ikke hvad eleven faktisk forventes at vide), foreslår jeg fjernet. Ifølge den seneste vejledning er de alligevel ikke direkte brugbare i forhold til undervisningen (Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling 2016: 13). Desuden er det uklart, om loven giver hjemmel til at formulere Læringsmål, Tegn på læring og Udfordringsopgaver. Ved en af de senere revisioner af loven får ministeren i 10, stk. 4 hjemmel til at formulere eksempler på kompetenceopgaver og udfordringsmål, men det er vist noget andet, og denne hjemmel er ikke blevet brugt. 3 Det fjerde (oversete) kapitel Af notatet fremgår det, at kapitel 4 i min bog overvejende er en introduktion til og diskussion af en bog af Gert Biesta. Dette kapitel kommenterer forfatterne (derfor?) ikke, hvorfor jeg må tro, at de finder det fejlfrit. Kapitlet er på 40 sider. Jeg introducerer til Biesta på de første 6 (seks) sider. Hen over de resterende 34 sider kritiserer jeg den didaktiske model for at være ubegrundet i didaktisk teori og laver desuden en analyse af, hvordan reformen af Fælles Mål, belyst ud fra bekendtgørelsen og diverse vejledende tekster, har mistet taget i folkeskoleloven. Jeg behandler lovens 1 og dele af 5, 10 og 18 og foreslår en alternativ planlægningsmodel, der er tydeligt funderet i loven. Det er svært at se, at bekendtgørelse og vejledende tekster er en udmøntning af loven. Loven kunne for så vidt have været en helt anden. I de efterhånden ganske mange vejledninger vedr. forenklingen af Fælles Mål, jeg har læst, finder jeg fx ingen henvisninger til folkeskolens formålsparagraf. Det er, som om man i forenklingsprocessen har glemt, hvad det er, vi holder skole for, og hvad skolens formål er. Jeg mener derfor, at vi har et demokratisk problem. Om vi også har et juridisk problem, har jeg ikke forudsætninger for at vurdere. I notatet afvises min kritik af det demokratisk og dannelsesmæssigt formålsløse i forenklede Fælles Mål med afsæt i en enkelstående sætning på s. 26 i min bog. Det sker sådan her: Om sådanne mål er for få eller lades ude er et empirisk spørgsmål, som Skovmands bog ikke har undersøgt (s. 6). Det er imidlertid netop, hvad jeg faktisk har undersøgt i anden halvdel af kapitel 4.1 og kapitel 4.4, der bærer titlen Folkestyre ingen forekomster, samt i et vist omfang i kapitel Det konstaterede fravær af mål for og kompetencer vedr. aktivt medborgerskab udgør i min opfattelse et demokratisk (og dannelsesmæssigt) problem. Jo flere mål og jo snævrere fokus på målopfyldelse, jo vanskeligere bliver det at finde rum for det, der ikke er sat mål for. Vi risikerer at 3
4 værdsætte det, vi måler, når vi ikke har fastsat mål for det, vi værdsætter. Fx dannelsen af eleverne til ansvarlige og deltagende demokratiske medborgere. 4 Notatets tre overordnede påstande Notatet forsøger at gendrive tre overordnede påstande som usande (jeg forsyner dem her med numre for overskuelighedens skyld, men behandler dem efterfølgende i omvendt rækkefølge): 1) Begrebet læringsmålstyret undervisning er en dansk opfindelse. 2) Der er ikke belæg i forskningen nationalt eller internationalt for læringsmålstyret undervisning. 3) Fælles Mål er ikke forenklet, der er et uendeligt stort antal læringsmål, iflg. Skovmand Ad 3:Antallet af mål Jeg hævder ikke, at antallet af læringsmål er uendeligt. Jeg forsøger netop at gøre det eksakt op. Min kilde er bekendtgørelsen, og min metode (som er meget transparent, men næppe ufejlbarlig) fremgår af bilag C. Bilaget har været offentligt tilgængelig siden bogens udgivelse, og der henvises til det flere steder i bogen. Der fås direkte adgang til materialet og oplysning om metoden her: %20C.ashx Udredning: Jeg har valgt den metode, fordi bekendtgørelsen er retsgrundlaget, og fordi den er det eneste dokument, der samler alle mål for skolens fag og obligatoriske emner. Det er kun ved at opgøre antallet af mål i bekendtgørelsen med Fælles Mål fra 2009 og sammenholde det med det tilsvarende antal i den seneste bekendtgørelse, at man kan måle, om det politiske mål med forenklingen er nået: Omfanget og antallet af Fælles Mål reduceres og forenkles væsentligt. Det er, hvad der står i forligsteksten på s. 9. Udgangspunktet for at vurdere, om det mål er nået, må derfor naturligvis være antallet af mål i bekendtgørelsen fra I denne bekendtgørelse finder jeg mål, i den seneste bekendtgørelse (skønt antallet af fag og emner er faldet en smule). Notatets to forfattere skriver (s. 6): Vi kan ikke se, hvordan han er kommet frem til det tal. Det må skyldes, at de har overset både den generelle oplysning i bogens start (Skovmand 2016: 12) og de mange løbende henvisninger til bilagsmaterialet. Det ser ud til, at et debatindlæg anvendes som kilde i stedet for bogen (se s. 6 i notatet). Rasch-Christensen & Rasmussen har en anden beregningsmetode, som giver dem et noget lavere tal. Overordnet set er forskellen, at de tilsyneladende er gået frem fag efter fag og har optalt målene manuelt, og at de ikke har medregnet målene for 10. klasse, skønt de jo forekommer i 4
5 bekendtgørelsen med de bindende mål. Det betyder, at de opererer med 26 fag og emner, hvor der i bekendtgørelsen er 45 (modsvarende antallet af bilag, se den vedlagte bekendtgørelse s. 11). Fælles Mål for dansk bruges som eksempel, og antallet af kompetencemål er ifølge denne alternative opgørelse 16, mens der hævdes at være 88 færdigheds- og vidensmål. Antallet af kompetencemål stemmer (se s. 1 i Fælles Mål for dansk), men det er uklart, hvordan Rasch- Christensen & Rasmussen tæller sig frem til, at der kun er 22 færdigheds- og vidensmål pr. trin i læreplanen. Prøv selv, kære læser, inden du læser videre, at tælle målene i det vedlagte dokument, som er side 3 fra forenklede Fælles Mål for dansk. Hvor mange er der? Hvor mange tror du, at en dansklærer i folkeskolen, der underviser 1. og 2. klasse, vil opfatte, at han eller hun er forpligtet på og derfor er nødt til at forholde sig til? Tallet 22 fremkommer ved hjælp af to greb, som savner belæg i bekendtgørelsen. Det ene er, at anskue to mål et færdighedsmål og et vidensmål som flere steder udtrykkeligt opfattes som et fasemålpar (se fx Rasch-Christensen & Rasmussen 2015: 120) som et enkelt mål. Den matematiske formel synes at være: 1 færdighedsmål + 1 vidensmål = 1 fasemålpar = 1 mål. Et par, som normalt betyder (minimum) to, betyder her kun ét. Sprogligt viser det sig ved, at notatets forfattere konstruerer et nyt mål ved at fjerne et og : færdigheds-/vidensmål. Et sådant mål finder man ikke i bekendtgørelsen, som udtrykkeligt skelner mellem kompetencemål, færdighedsmål og vidensmål (se fx s. 11 i bekendtgørelsen). Det andet greb (som jeg må tilstå, at jeg både sprogligt og indholdsmæssigt har svært ved at forstå) består tilsyneladende i at opfatte den skrivevejledning, der blev brugt i forbindelse med udformningen af de nye mål, som autoritativ. I notatet fortolkes den på en lidt speciel måde: Skrivevejledningen udtrykker med andre ord, at hvert kompetencemål nås gennem højst 6 færdigheds- og vidensmål (s. 6). Fortolkningen af skrivevejledningen er til ringe hjælp, når der rent faktisk er udformet ikke højst 6 færdigheds- og vidensmål til hvert kompetencemål men det firedobbelte, nemlig maksimalt 24 (jf. eksemplet fra Fælles Mål for dansk). Via disse to greb reduceres, hvad der er fire mål i bekendtgørelsen, til et enkelt mål i notatet, og det antal mål, enhver kan tælle sig frem til (87), bliver til 22. Problemet er, at skrivevejledningen ikke har nogen bindende status og alene har haft en vejledende status internt i ministeriet (dokumentet findes fx ikke på en officiel hjemmeside). Hvis skolens lærere og de lærerstuderende skal kunne følge notatets forfattere i denne kompleksitetsreduktion, så kræver det derfor en grundig læsevejledning. Når man med det blotte øje kan konstatere, at der er fire mål, og man får af vide, at der kun er ét, så har man brug for at vide, hvilket af de fire mål der er det bindende. De tre andre må man jo kunne se bort fra. Hvis man skulle bruge den samme optællingsmetode i forhold til Fælles Mål 2009, ville der kun være 4 mål for det første trinforløb for dansk (se vedlagte udklip fra Fælles Mål 2009 for dansk). Der vil ganske vist være tale om overordentligt sammensatte mål, men man finder faktisk kun 4 5
6 målformuleringer/-sætninger på dette trin. Jeg vil nu mene, at der faktisk er 45 mål. Sådan tæller jeg. De 45 mål i læreplanen fra 2009 vil jeg sammenholde med de 87 mål, som jeg kan tælle mig frem til i forenklede Fælles Mål 2015, og jeg vil så hævde, at der er tale om en fordobling af antallet af mål. Der er således meget langt til en forenkling. Prøv at udskrive de to sider med målene for klasse for dansk i 2009 og Hvilken version er den mest enkle og overskuelige? Hvilke mål er de mest præcise? Desuden virker det forvirrende, at ministeriet tilsyneladende gør brug af en helt tredje beregningsmetode, idet de ifølge Jyllands-Posten d. 15. april 2016 opgør antallet af bindende mål til Hvordan de er nået frem til det tal, ved jeg ikke, men et gæt kunne være, at de har udeladt målene for 10. klasse. Ad 2: Det forskningsmæssige belæg for læringsmålstyret undervisning Denne påstand er en logisk følge af den første påstand, men bortset fra den sproglige pointe (se nedenfor) er der et andet forhold, der er langt vigtigere og helt afgørende for at vurdere læringsmålstyret undervisning. Det er, hvad der ligger i ordene læring, mål og styring, som vi jo må have rede på for at kunne forstå, hvad læringsmålstyret undervisning overhovedet er for en størrelse. Den aktuelle forståelse i Danmark af disse ord hævder jeg mangler forankring i forskning. Udredning: Vi står her med et stort problem, fordi ordene hverken for sig eller samlet har nogen afgrænset betydning. De bliver simpelthen ikke defineret, og ordene læring, mål og læringsmål, som jo er centrale begreber i megen pædagogisk forskning, er ikke bundet op på teori. Det er helt uklart, hvor forståelsen af disse bærende begreber kommer fra. I min bog påpeger jeg over lange stræk i kapitel 5, at fremtrædende udenlandske uddannelsesforskere har helt andre forståelser af læringsmål end den ene, vi i Danmark i øjeblikket forsøger at gøre gældende. På baggrund af mine studier ender jeg med i slutningen af kapitel 5 at præsentere og slå til lyd for et tydeligere og teoretisk forankret målbegreb (Skovmand 2016: ). Jeg er således hverken modstander af læringsmål eller af, at der skal være tydelige mål både for undervisningen og elevernes læring, men jeg er modstander af læringsmålstænkningen, der gør læring til genstand med det primære formål at måle læring. Jeg tror ikke på, at nogen bliver fagligt dygtigere af at lære at lære. Læring er ingenting i sig selv læring er altid rettet mod noget i verden og forudsætter viden. Og så er tydelighed ikke den afgørende kvalitet ved mål (se også nedenfor). Mål skal være præcise i forhold til formål, indhold, aktiviteter og forventede resultater. Det er helt elementært, men fraværende i den læringsmålstyrede undervisning, der er bygget op omkring en didaktisk model, der ikke opererer med indhold. I den seneste vejledning kaldes den relationsmodellen (Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling 2016: 7). 6
7 I Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning, som vel er den officielle kilde til viden om den læringsmålstyrede undervisning, er det kun lykkedes mig at finde en enkelt definition af, hvad læringsmål og læringsmålstyret undervisning er. Den tillægges to nordamerikanske forskere og lyder sådan her: Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne altså mål for elevernes læringsudbytte. Læringsmålstyret undervisning, hvor lærere og elever er engageret om at nå læringsmål, giver større læringsudbytte for eleverne end undervisning, hvor læringsmål er fraværende eller ikke tydelige for eleverne (Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet 2014: 5). Definitionen har så vidt jeg efter flere gennemlæsninger af artiklen kan se ikke noget belæg i kilden. Man finder en kommenteret version af den pågældende side fra vejledningen her: %20P.ashx Jeg har behandlet den pågældende artikel relativt udførligt (Skovmand 2016: 233ff.). Den eneste officielle tekst, der vejleder i forståelsen og brugen af læringsmålstyret undervisning, er imidlertid blevet justeret og er ikke længere tilgængelig på en officiel hjemmeside. I realiteten er der tale om en helt ny tekst, idet langt hovedparten af indholdet enten er fjernet eller revideret. Titlen er også ændret: Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål. Den justerede version bruger i modsætning til originalen kun begrebet læringsmålstyret undervisning sparsomt tre gange i alt. Vi er rent sprogligt gået fra læringsmålstyret undervisning til arbejdet med læringsmål, og der forekommer ikke længere nogen definition af læringsmålstyret undervisning. Til gengæld finder man en forståelse af læringsmål som mål for konkrete færdigheder. Om færdigheder og læringsmål kan man blandt andet læse følgende: Det er dog centralt, at de færdigheder, der er fokus på i læringsmålene, ikke bliver alt for detaljerede, men i et vist omfang er færdigheder og viden, som eleverne også kan bruge på andre lignende faglige forhold. Det er således ikke viden om eksempelvis det enkelte dyr, der er målet, men generelle færdigheder, som de kan anvende og udvikle også i arbejdet med for eksempel andre dyr eller mennesket. (Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling 2016: 13) Vi skal nu til at tale om faglige forhold i stedet for faglig viden, fagligt indhold eller faglige emner, og skønt færdigheder skal være konkrete, må de ikke være for detaljerede, og specifik viden om fx et dyr kan være et problem, fordi det kan være vanskeligt at overføre denne viden til fx arbejdet med andre dyr eller mennesket. Jeg ser en klar sammenhæng mellem denne forståelse af viden og det forhold, at viden om et emne og forståelse er udeladt i masterens gengivelse af vidensbegrebet fra Dansk kvalifikationsramme for livslang læring (Skovmand 2016: 44ff.). 7
8 Jeg har kommenteret på dette nye syn på læringsmål og viden i en debat på Folkeskolen.dk (indlægget står i tråden under interviewet med kontorchef Anders Andersen, som der er linket til ovenfor): Jeg efterlyser konkret viden om effekten af at arbejde med sådanne diffuse læringsmål, og en forskning, der viser, at man andre steder i verden har haft gode erfaringer med at gøre noget tilsvarende. Jeg savner i det hele taget konkret viden og en tydelig forankring i folkeskolens formålsparagraf. Tilsyneladende er der sket det, at ordet kundskaber er gledet ud af sproget (570 forekomster i Fælles Mål 2009, mod blot 1 (en) i Fælles Mål 2015), og at sammenhængen mellem de to centrale begreber kundskaber og færdigheder fra formålet er gået tabt. Læring knytter sig helt entydigt til færdigheder (og kompetencer), mens kundskaber knytter sig til viden (og dannelse). Det er modsætningen mellem læring, færdigheder og kompetencer på den ene side og kundskaber, viden og dannelse på den anden side, kulturkampen om skolen står om. De folkevalgte politikere på Christiansborg må gøre op med sig selv, hvad de vil med skolen, og så begrunde det. Vil man færdigheder i stedet for kundskaber, eller skal eleverne både tilegne sig kundskaber og færdigheder (i den prioriterede rækkefølge), sådan som folkeskolens formålsparagraf foreskriver? Vil man både kompetencer og dannelse, eller kompetencer frem for dannelse? Ad 1: Er læringsmålstyret undervisning en dansk opfindelse? I lyset af at kontorchef Anders Andersen for nyligt har udtalt, at begrebet læringsmålstyret undervisning er opfundet i ministeriet, og at Rasch-Christensen & Rasmussen er ministeriets videnskilde, opfatter jeg ikke længere udsagnet som kontroversielt. Derimod tror jeg, at der er rigtigt mange lærere, kolleger i læreruddannelsen og forskere, der opfatter en hel række udsagn som både opsigtsvækkende og forvirrende: Udredning: I en debat har jeg givet den mest enkle forklaring, jeg kan give (og Andreas Rasch-Christensen har længere nede i debattråden givet mig ret): Udmeldingen kan virke bastant, men det er helt banalt og meget basalt: Sammensætningen af ordene læring, mål og styring er unik i den forstand, at i det mindste jeg ikke har kunnet finde denne sproglige konstruktion andetsteds på trods af at jeg har ledt ihærdigt : 8
9 Min politiske pointe er, at begrebet læringsmålstyret undervisning først forekommer relativt sent i reformprocessen. Den tidligste forekomst, jeg umiddelbart er i stand til at finde, er fra sommeren 2014 og stammer fra et interview med Jens Rasmussen på ministeriets hjemmeside, men der kan være tidligere forekomster. Begrebet forekommer hverken i den politiske aftaletekst, i loven eller i kommentarerne til lovforslaget. Det har i min opfattelse derfor ingen status. Jeg hæfter mig ved, at ministeriet tilsyneladende er begyndt at bakke på begrebet, idet det i den seneste vejledning er erstattet af arbejdet med læringsmål, og at Jens Rasmussen i et interview selv siger, at det er rigtigt nok, at der ikke er evidens for, at læringsmålstyret undervisning virker: Læringsmålstyret undervisning er nu så kompleks, at vi ikke kan sige noget om evidens, men der er evidens for, at flere delelementer virker. Jeg har stillet en række kritiske spørgsmål til Jens Rasmussen i lyset af ovenstående interview. Dem mangler jeg endnu at få et svar på: Min pædagogiske pointe er, at det er vanskeligt at finde lande i verden, hvor man har forsøgt sig med noget, der blot tilnærmelsesvist ligner, skønt det har været hævdet både af Christine Antorini og Jens Rasmussen (Skovmand 2016: 246f.). I min analyse af skolereformen og læreplanerne i Ontario i kapitel 6 påviser jeg, at der ingen specifikke lighedstræk er mellem, hvad man i Ontario har gjort for at højne det faglige niveau i skolen og uddannelsesniveauet i samfundet, og den danske skolereform. Der er ingen læringsmålstyret undervisning, men derimod både overordnede og specifikke forventninger til eleverne, som ikke er bindende, men som lærerne ud fra deres professionelle dømmekraft kan bruge til forskellige formål (Skovmand 2016: 262f). Det mest grundlæggende er hverken læring eller færdigheder, men viden om indhold og forståelse af indhold. Hvis man sammenligner mål for en udvalgt del af læreplanerne for matematik, ser det desuden ud til, at Danmark niveaumæssigt er et par klassetrin bagefter (Skovmand 2016: ). Rasch-Christensen & Rasmussen har øjensynligt overset kapitel 6. I det mindste knytter de ingen kommentarer til det og meddeler heller ikke, hvorfor de undlader at gøre det. Ontario er ét eksempel. Et andet mere nærliggende og aktuelt eksempel er Norge. Det Kongelige Kunnskapsdepartement har for nyligt udsendt en Melding til Stortinget vedr. reformen af den norske grundskole. Overskriften er Fag Fordybelse Forståelse (min oversættelse). I Danmark kunne de tilsvarende kategorier være enten Læring Mål Styring eller Læring Færdigheder Udbytte. Dokumentet er på 85 sider og veludstyret med referencer (litteraturlisten fylder 5 sider). Det fremstår veldokumenteret og redeligt. Læringsmål spiller ingen central rolle (3 forekomster), læringsmålstyret undervisning (eller læringsmålstyring ) forekommer ikke. Faktisk tages der afstand fra læringsmål, der leder frem til kompetencemål (s. 45): 9
10 Et alternativ kunne være å opprettholde kompetansemål på hovedtrinn, men legge til underveismål, som ikke knyttes til bestemte trinn, og som formidles som læringsmål og ikke som forventede krav til kompetanse. Departementet ønsker imidlertid ikke å definere ulike typer mål i læreplanene fordi det vil bryte grunnleggende med Kunnskapsløftet og fordi det er utfordrende å kommunisere forskjellene på ulike typer mål. Måske de allerede i Norge har lært af erfaringerne med forskellige måltyper og faser i Danmark? Måske vi kunne lære noget af det norske kundskabsdepartement? Til illustration af de fundamentalt forskellige måder at tænke skolereform på kan jeg oplyse, at ordet kunnskap og afledte former heraf forekommer 379 gange i stortingsmeldingen, mens ordet ferdighet og afledte former af dette ord forekommer 206. Jeg konkluderer ikke noget på den baggrund, men vil overlade det til læseren. Jeg vil foreslå medlemmerne af BUU at udskrive stortingsmeldingen og hive en halv dag ud af en travl kalender for at læse den. Det synes jeg, at den fortjener. Der fås adgang til stortingsmeldingen via dette link, idet det bemærkes, at demokratisk medborgerskab er et overordnet indsatsområde: 5 Den fjerde (oversete) påstand Der er en konklusion i min bog, som ikke nævnes direkte i notatet. Den vedrører det (mener jeg) dokumenterede fald i det faglige (taksonomiske) niveau i forenklede Fælles Mål, som udgør et problem både politisk og i forhold til at sikre, at eleverne (gerne) bliver dygtigere, end vi faktisk har fantasi til at forestille os. Det hævdes flere steder, at niveauet i de nye mål er hævet (se fx Rasmussen & Rasch-Christensen 2015: 121 og Rasmussen 2015: 18f.). Det mener jeg let lader sig afvise (jf. mine beregninger og analyser), og hvis notatets forfattere mener noget andet, skylder de at fremlægge argumentation (og også gerne dokumentation) for deres opfattelse. Udredning: Der henvises til bilag D og E i bilagsmaterialet til bogen samt side i bogen: En stillingtagen til denne analyse er helt afgørende i forhold til at kunne tage stilling til notatets centrale påstand (s.2): Der er stærk evidens for at de elementer, der definerer læringsmålstyret undervisning virker særdeles godt, i henseende til elevernes faglige udbytte og læring. Det gælder fastlæggelse af specifikke, transparente og udfordrende mål, som gør det tydeligt for både lærere og elever, hvor de undervisningsmæssige bestræbelser skal føre dem hen, 10
11 løbende diagnostisk vurdering af elevernes forudsætninger, løbende evaluering for læring (formativ vurdering) og feedback. Det er et ret stærkt udsagn, men problemet er bare, at forenklede Fælles Mål hverken er specifikke (men i mange tilfælde utroligt diffuse og abstrakte) eller udfordrende, fordi mange mål er formuleret på et niveau, der helt enkelt er for lavt. Om de er transparente, skal jeg ikke kunne vurdere, men jeg opfatter som nævnt ikke transparens (eller tydelighed) som den væsentligste kvalitet ved mål. 6 Fire faktuelle fejl a) Gengivelsen af læreplanen fra Ontario I notatets bilag c forekommer der tre eksempler på læringsmål. Det første er fra Ontario og er desværre meget sigende. For det første er der slet ikke tale om læringsmål, men derimod om dele af den taksonomi, der lægges til grund for vurdering af eleverne, de såkaldte categories of knowledge and skills (Skovmand 2016: 260). Notatet gengiver ikke betegnelsen, som vi meningsfuldt kan oversætte til kategorier for kundskaber og færdigheder (jf. folkeskolens formål). For det andet gengives kategorierne i den forkerte rækkefølge og ufuldstændigt. Den første kategori er ikke Communication, men derimod Knowledge and Understanding, og den sidste og måske vigtigste kategori, der vedrører anvendelse ( application ), er slet og ret udeladt. b) Det ubegrundede i at styre efter mål Der rettes i notatet en kritik af dette udsagn, som er titlen på et afsnit i bogen. Kritikken vedrører alene overskriften, ikke hvad der faktisk står i det pågældende afsnit. Det svarer til at kritisere en bog ud fra omslaget. Overskriften har kant til påstanden om, at det skulle være velbegrundet at styre skolen efter mål. Rasch-Christensen og Rasmussen fremfører denne påstand med henvisning til en forskningsartikel, hvor der ikke findes belæg for den (Rasmussen & Rasch-Christensen 2015: 129). Artiklen handler om elever og studerendes mål og målorientering, ikke om skolen og hvordan den bedst styres (Skovmand 2016: 234f.). c) Tilføjelser og udeladelser i den danske udgave af Helmkes bog På s. 13 i notatet forholder Rasch-Christensen og Rasmussen sig til mine konstateringer af, at der i den danske udgave af Helmkes bog, som Rasmussen har bearbejdet, forekommer en del udeladelser og misforståelser. Intet er tilføjet, hedder det. Problemet er angiveligt, at jeg har forholdt mig til 3. udgave af bogen, mens den danske udgave baserer sig på 4. udgave, som er en ganske omfattende udvidet og omarbejdet version af 3. udgave. Det forholder sig anderledes. Jeg har taget afsæt i 5. udgave og sammenholdt den med 3. udgave og sluttet, at identiske formuleringer i disse to udgaver også forekommer i 4. udgave, som 11
12 ikke findes på noget dansk bibliotek og heller ikke har kunnet skaffes i Danmark. Imidlertid har en venlig kollega nu lånt mig sit eksemplar af 4. udgave, og jeg kan konstatere, at jeg havde ret. Der findes belæg i 4. udgave for de i min bog påståede udeladelser og tilføjelser. Jeg vedlægger kopier af to sider fra den tyske original og den danske oversættelse, der dokumenterer både en udeladelse, en tilføjelse og en kombineret udeladelse og tilføjelse. I gengivelsen af én side fra den tyske originaltekst. Yderligere kopier til dokumentation af denne bearbejdningspraksis vil kunne fremsendes på begæring. Notatets påstand, om at der intet er tilføjet, lader sig således let afvise. d) Brugen af Victor Klemperer Forfatterne finder min brug af Klemperers analyse af Det Tredje Riges sprog stødende og mener, at den vedrører Fælles Mål og intentionerne med det politiske forlig om folkeskolen. Det har jeg to kommentarer til. Dels gengives min brug af Klemperer forkert (jeg skriver intet om Fælles Mål i konteksten, og jeg fremfører heller ikke noget ideologisk angreb mod de politiske intentioner), dels tages min brug ud af bogens kontekst. Min pointe er, at der med læringsmålstyret undervisning sker en betydelig indskrænkning af vores sprog og vores forestillinger om både læring, mål og undervisning, fordi der tilsyneladende kun er én form for undervisning, der kan og skal gøres gældende i den danske folkeskole: den læringsmålstyrede. Denne sproglige fattigdom minder om den fattigdom, Klemperer påpeger flere steder i sin bog, og som han finder karakteristisk for Det Tredje Riges sprog. Jeg finder det påfaldende, at de få personer, der har hæftet sig negativt ved min brug af Klemperer (1½ s. i det indledende kapitel), tilsyneladende hverken har læst bogen eller er bekendt med, hvordan den i øvrigt bruges i en nutidig dansk kontekst. Således gør tidligere formand for Etisk Råd, Ole Johannes Hartling, brug af det ene af de to Klemperer-citater, jeg gengiver, i en bog om og imod aktiv dødshjælp (Hartling 2015: 138f.). Det er der mig bekendt ingen, der har fundet stødende. Tværtimod er det en bog, som medlemmerne af Etisk Råd læser og diskuterer med hinanden. 12
13 7 Referencer Bang Carlsen, Benny: Bland ikke genrerne - men herligt med fintmærkende kommentarer til "Uden Mål og Med". Folkeskolen.dk (19. april 2016). Hentet maj Tilgængelig på: Hartling, Ole Johannes 2015: Aktiv dødshjælp. Kan vi mere end vi kan magte? København: Gyldendal. Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling 2016: Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål. København: Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling. Tilgængelig på: 0folkeskolen_vejledning.pdf Skovmand, Keld 2016: Uden mål og med forenklede Fælles Mål? København: Hans Reitzel. Storm Mikkelsen, Stinus 2016: Uden mål og med. En kildekritisk anmeldelse af et peer review. Folkeskolen.dk (27. april 2016). Hentet maj Tilgængelig på: Rasmussen, Jens 2015: "Folkeskolereform 2014", s i: Jens Rasmussen, Claus Holm & Andreas Rasch-Christensen (red.): Folkeskolen efter reformen. København: Hans Reitzel. Rasmussen, Jens & Rasch-Christensen, Andreas 2015: "Målstyring: nye Fælles Mål", s i: Jens Rasmussen, Claus Holm & Andreas Rasch-Christensen (red.): Folkeskolen efter reformen. København: Hans Reitzel. Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet 2014: Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning. Hentet juli Ikke længere tilgængelig på: 0folkeskolen_vejledning.pdf. 13
Refleksionsspørgsmål til kapitel 2
Refleksionsspørgsmål til kapitel 2 Forskellene på kvalifikationsrammens og vejledningens forståelse af begreberne viden og kompetencer sammenfattes i nedenstående tabel. Den danske kvalifikationsramme
Læs mereMålstyring af folkeskolen og læreruddannelsen Hvor kommer det fra, og hvordan kommer vi det til livs?
Målstyring af folkeskolen og læreruddannelsen Hvor kommer det fra, og hvordan kommer vi det til livs? Scenen UCL Biblioteket 26. april 2018 Keld Skovmand, lektor, ph.d. Center for Anvendt Skoleforskning
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereLæringsmålstyret undervisning - fra evidens til retræte?
Læringsmålstyret undervisning - fra evidens til retræte? Oplæg for Landsforeningen af læsepædagoger Munkebjerg, Torsdag d. Keld Skovmand, Center for Anvendt Skoleforskning, UCL ETC. Dagens program 1) Præsentation
Læs mereKompetencemålstyring
Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereSkrivevejledning for kommunale valgfag
22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge
Læs mereMatematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning
Matematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning Webinar, Danmarks Matematikvejleder Netværk D. 21. april 2016 Charlotte Krog Skott Lektor, UCC cksk@ucc.dk Disposition for oplæg Motivation
Læs mereForenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereForenklede eller blot nye Fælles Mål?
Forenklede eller blot nye Fælles Mål? 23/10-2014 Forenklede forskningsresultater 1) Matematiske beregninger 2) Begrebslige observationer 3) Sproglige iagttagelser 4) Paradoksale problemer 5) Formål retur
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereNye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
Læs mereReformen. Forenklede Fælles Mål
Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke
Læs mereProgression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læs mereFokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj
Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du
Læs mereForenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014
Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter
Læs mereFolkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014
Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereRådgivningsgruppen for Fælles Måls anbefalinger til Undervisningsministeriets vejledningsmateriale
Bilag 3 Rådgivningsgruppen for Fælles Måls anbefalinger til Undervisningsministeriets vejledningsmateriale Baggrund Folkeskoleforligskredsen blev i juni 2017 enige om at løsne bindingerne i Fælles Mål.
Læs mereINDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt
INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereBEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING
BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...
Læs mereDen målstyrede folkeskole
Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen
Læs mereLæringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning
Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mere1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Læs mereLÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereLearningTech vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet
vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet er et forskningsbaseret tidsskrift med fokus på læremidler, didaktik og teknologi. Læremidler defineres som: Medier og
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs merePå kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning
På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning
Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereFælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole
Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal
Læs mereDet er en fin og gennemført opdeling i bogen med de samme spørgsmål der behandles: Hvorfor forebygge? Opsporing og Motivation Indsatser
4. december 2014 11/030104 LPED Høringsskema Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Når du kommenterer på håndbogen vil vi bede dig være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereINTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces
INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. november 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereTak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent
Læs mereBilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.
Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1
Læs mereResultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007
Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007 Vibe Aarkrog Studieleder for masteruddannelserne Formålet med dette notat er at opsummere de væsentligste resultater af
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereReformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid
87 Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid Andreas Rasch-Christensen, VIA Kommentar foranlediget af Jan Sølberg, Jeppe Bundsgaard, Tomas Højgaard: Kompetencemål i praksis hvad
Læs mereMålstyret undervisning og undervisningsdifferentiering
Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Aktiv undervisning
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs mereLæringsmål og teknisk kompetente matematiklærere
69 Læringsmål og teknisk kompetente matematiklærere Rune Hansen, UC SYD Kommentar til Else Marie Jensen: Et undersøgende blik på læringsmål og elevplaner i matematik på min skole, MONA, 2016 4. I løbet
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereLiv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg
Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig
Læs merePERSONAL MEANING MAPPING
PERSONAL MEANING MAPPING Duft Dyr Duft er en sans Snuse Se Hval Dyr har sanser Også lidt det samme også en se sans Hvaler taler ikke sammen på samme måde som mennesker Sanser Mennesker har sanser Mennesket
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Læs mereUdviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereWorkshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis.
Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis. Forenklede Fælles Mål og den understøttende undervisning i Onsdag d. 17. september, 13.30-16.30 Thy Uddannelsescenter. 1 Dagens program Introduktion
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PEER FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGE OPGAVER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: PEER FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGE OPGAVER Udviklet af Anders Foss, Medievidenskab og Rose Alba Broberg, CUDiM Takeaway Teaching tema:
Læs mereHøringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter
Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om et nationalt naturfagscenter har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 27. august 2018
Læs mereHøringssvar vedrørende frit valg til genoptræning
Sundheds- og ældreministeriet Høringssvar vedrørende frit valg til genoptræning Danske Fysioterapeuter har med stor interesse læst udkast til lovforslag om frit valg til genoptræning. Danske Fysioterapeuter
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni Link til kursusmappe
Målstyret læring Sommeruni 2015 Link til kursusmappe http://llk.dk/6l94tt Morgenmad (08.00 8.30) Introduktion (08.30 8.50) Præsentation Læringsmål m.m. Målstyret læring (08.50-09.35) Cirkeløvelse Gennemgang
Læs mereHold: bosf16 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelsen af fællesskab på holdet?
Hold: bosf16 J.nr.: 4071 Modul: 7 Dato: 31. juli 2017 Status: 9 ud af 13 har besvaret evalueringen Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe
Læs mereKRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET
KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for
Læs mereUndervisningsudvalget L 49 Bilag 1 Offentligt
Undervisningsudvalget 2017-18 L 49 Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Oktober 2017 Høringsnotat til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af Bindinger i regelsættet om Fælles
Læs mereHar læreplanen stadig minimal betydning?
HistorieLab http://historielab.dk Har læreplanen stadig minimal betydning? Date : 2. februar 2016 Undervisningsministeriets læreplaner for skolens fag er centrale styredokumenter, der fastlægger formål
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mere