BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN FOLKESKOLEREFORMEN - TEMPERATURMÅLING, KULTURFORANDRING OG FORÆLDRE SOM RESSOURCE

Transkript

1 BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN FOLKESKOLEREFORMEN - TEMPERATURMÅLING, KULTURFORANDRING OG FORÆLDRE SOM RESSOURCE

2 HVORDAN STÅR DET TIL MED REFORMEN? Folkeskolereformen kalder på nytænkning og omstilling i folkeskolen. Siden 2013 har skolerne i Aarhus arbejdet med at forberede og implementere folkeskolereformen, som trådte i kraft august En aktuel temperaturmåling giver et billede af, hvordan det står til med implementering af folkeskolereformen på skolerne i Aarhus. Dette suppleres i foråret 2016 med Kvalitetsrapporten. Temperaturmålingen består af et kvantitativt spørgeskema, understøttet af kvalitative fokusgruppeinterviews, der opsamler erfaringer og perspektiver i forhold til indholdselementerne i reformen. Resultaterne af temperaturmålingen er ét blandt flere datasæt, som med fordel kan bruges som afsæt for prioritering af fokusområder i det videre arbejde med skolereformen. Kulturforandringer Folkeskolereformen aktiverer nye perspektiver på lærerens praksis og elevens nye rolle, hvori eleven går fra modtager af undervisning til at arbejde med egne læringspotentialer. Dette forudsætter en kulturforandring på skolerne og ændring af ledernes, lærernes og pædagogernes mindset og deres professionelle praksis. Forældre som ressource Med folkeskolereformen er der også kommet et øget fokus på skole-hjemsamarbejdet. I Aarhus har vi gode erfaringer med at se forældre, som en stærk ressource. Udfordringen ligger I, hvordan vi på alle niveauer kan blive bedre til at få ressourcerne sat i spil, så forældrene rykker tættere på skolen. I dette baggrundsmateriale til Magistratens temadrøftelse af folkeskolereformen belyses udvalgte temaer af skolereformen og de forandringer, reformen kalder på. Her rettes rampelyset mod nogle af de forandringer, som udløser pædagogiske paradigmeskifter.

3 TEMPERATUREN PÅ REFORMEN Samlet set viser temperaturmålingen, at Aarhusskolerne midt i reformens andet skoleår er godt i gang med at realisere folkeskolereformen. Skolerne har stået, og står fortsat, over for en stor opgave med udmøntning af reformens mange indholdselementer i praksis. Undersøgelsen viser også, at der fortsat er forskel på, hvor langt skolerne er, hvilket også afspejler, at skolerne er forskellige og har forskellige lokale forudsætninger. Temperaturmålingen tegner et billede af, at der ikke fra første til andet år er taget kvantespring i udmøntningen af reformen. Men både spørgeskemasvar og interviews giver indtryk af, at der i år to er en større afklarethed, som skyldes, at skolerne nu har haft tid til at gøre erfaringer og prøve ting af i praksis, som hen af vejen er blevet justeret. Der er indikationer på, at skolerne generelt i højere grad udnytter reformens muligheder og rammer for en lokal og fleksibel indretning af skoledagen. Som eksempler kan nævnes, at: Flere skoler bruger muligheden for, at elever opfylder undervisningspligten ved at deltage i undervisning i musikskolen eller ved eliteidrætsudøvelse. Flere skoler bruger muligheden for at nedsætte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to voksne i den fagopdelte undervisning. Skolerne har generelt lidt flere samarbejdspartnere i forhold til den åbne skole. Lærere og pædagoger har i højere grad kendskab til og anvender de tilbud, der stilles til rådighed i forbindelse med den åbne skole. >> fortsættes næste side En god dag i skolen En god skoledag er, når der både er study og bevægelse. Dagen bliver bedre og ikke så tung. Det er også godt når vi kommer uden for og lærer noget samtidig, så bliver man ikke så træt. Interview med elever En god dag i klubben Vi kan bidrage ift. at åbne skolen mere op og lave en mere varieret skoledag. Vi tilpasser os reformens længere skoledage. Vi står for valgfag sammen med tre skoler. ( ) Det kræver meget planlægning for skolerne. Børnene har ikke brug for samme aktivitetsniveau i klubben, men har brug for at hænge ud og slappe af. Vi har ændret åbningstiden. De andre fritidsaktiviteter fastholder deres tider, så det presser os. Mange børn går til noget på det tidspunkt fx sent på eftermiddagen. Vi er nødt til at indrette os efter den nye ramme for skolen. Vi er i et samspil og vi er afhængige af de børn der kommer. Reformen har ramt os på godt og ondt. Interview med medarbejdere i Fritids- og Ungdomsskoleområde

4 Mindre tid til fritidspædagogik Det har betydet en stor forandring for pædagogerne. Det har minimeret pædagogernes tid til at udøve fritidspædagogik. Pædagogerne er meget mere med i undervisningsdelen, som det meste af tiden går til. Og her er der flere arbejdsopgaver, så hverdagen for pædagogerne har i høj grad ændret sig. Interview med medarbejdere i skole Fokus på synlig læring Spørgeskemaundersøgelsen til skolelederne viser, at der midt i reformens andet år er stor fokus på arbejdet med læringsmålstyret undervisning og synlig læring. Herudover er der fokus på tilrettelæggelse af understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse samt motion og bevægelse Overvejelser om frivillighed For børn der kommer fra svage familier giver det rigtig god mening, at de får input i hverdagen, som de måske ellers ikke ville få. Det er godt at der eksisterer valgfag og andre aktiviteter, som gør at børnene ikke bare kommer hjem over middag og slapper af hjemme resten af dagen. Men det gælder også kun for disse børn. Man bør overveje en differentiering af hvilke børn der skal deltage i fx valgfag. Interview med forældre som integrerede og sammenhængende dele af skoledagen. Endvidere har mange skoler fokus på indfrielse af reformens høje faglige forventninger og målsætningen om, at alle børn skal lære så meget de kan. Processen skal have tid Fra et skolelederperspektiv nævnes det som en stor udfordring, at ressourcerne er under pres, og at de snævre økonomiske rammer begrænser valgmuligheder og spillerum i forhold til reformarbejdet. I forlængelse heraf nævner flere, at der er få håndtag at skrue på, da timetal og organisering opleves at være bundet. En anden udfordring lige nu er at skabe tilstrækkelig tid og ro til omstillingen af skolen samt fælles forståelse af og opbakning til, at processen skal have tid. Stort engagement og vilje Interviewene med repræsentanter for børn/unge, forældre, medarbejdere og ledelser vidner generelt om, at der på Aarhusskolerne er et stort engagement og vilje til i fællesskab at løfte udfordringerne. Samtidig viser interviewene, at der er mange forskellige perspektiver på og holdninger til, hvad der virker, og hvor der er udfordringer. Det gælder både på tværs af de forskellige aktørgrupper og internt i grupperne. Mange af udsagnene kredser om, hvordan skoledagen kan gøres endnu mere fleksibel og lokalt defineret.

5 KULTURFORANDRING PÅ SKOLERNE! Læringsmålstyret undervisning, målstyret læring eller synlig læring - betegnelserne er mange - tager sit afsæt i, at effekten af undervisningen skal være synlig og reelt opleves af eleven. Synlig læring virker Mange praksiserfaringer og meget anerkendt viden peger på at netop synlig læring virker, det giver gode resultater fordi elevernes motivation og engagement øges, når de ved, hvad målet er med undervisningen. På den baggrund, er der i reformen indbygget et styrket fokus på elevens faglige progression. Når alle børn skal lære så meget de kan, er det ikke som tidligere nok, at der undervises i et samlet mål for den enkelte klasse eller årgang, men at hver enkelt elev kender sine personlige læringsmål. Forståelse af synlig læring Synlig læring udløser en af de helt store overskrifter i skolereformen. Men der er også andre vigtige og store elementer i reformen. Motion og bevægelse, den åbne skole, lektiehjælp og faglig fordybelse er eksempler på andre områder som i samspil med Fælles Mål og synlig læring skal medvirke til at alle elever bliver så dygtige de kan, uanset social baggrund og med trivslen i top. En så stor forandring som skolereformen, har konsekvenser for praksiskulturen på skolerne og udfordrer skolerne i relation til organisering og mobilitet her og nu. Samtidig kalder forandringerne på mere strategiske overvejelser på ledelsesniveau, der har fokus på mere langsigtede og kapacitetsopbyggende processer og opgaver. Fælles orientering mod elevernes læring Elevens læringsmål er tæt knyttet de faglige mål i Fælles Mål, men læringsmål kan tænkes bredt. Læringsudbyttet bør ikke stå i modsætning til elevens trivsel eller dannelsesmæssige udvikling. Læring, trivsel og dannelse er alle vigtige dele af elevernes læring og bør ses som hinandens gensidige forudsætninger i arbejdet med at gøre alle elever så dygtige de kan. Det, vi har italesat rigtig meget, er, at det ikke drejer sig om, at alle skal have 12 >> fortsættes næste side Fælles Mål En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål foretaget i 2012 af Danmarks Evalueringsinstitut konkluderer, at lærerne i den måde, de tilrettelægger og gennemfører undervisning på, ikke synes, at efterleve den målstyringspræmis for undervisning, som 1993-lovgivning lægger op til, og som Fælles Mål udspringer af. Undersøgelsen peger på at lærerne ikke planlægger og tilrettelægger deres undervisning ud fra en målstyret logik. Lærernes planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen tager derimod afsæt i emner og aktiviteter.

6 (i karakter). Det drejer sig om målet om at flytte sig i den rette retning. Det synes lærere, er o.k., og det kan de nikke til. Og de kan nikke til, at alle skal præstere. Skoleleder i EVA-rapport: Ledelse tæt på undervisning og læring 2015 På trods af ovenstående citat, spørger mange lærere sig selv om det meningsfulde i det øgede fokus på læring frem for undervisning. Et eksempel på dette perspektiv kommer fra et nyligt stillet spørgsmål til afdelingen for Læring og Udvikling, Børn og Unge. Her konstaterer en lærer, ansat i Aarhus Kommune, følgende; Paradigmeskiftet i lærerens og pædagogens rolle Med kravet om at skabe lige og bedre muligheder for alle børn, er den pædagogiske tænkning om børn og unges læreprocesser i undervisningen under forandring. Leder af læring Her placerer eleverne sig som medproducenter af egen læring. Dette kalder på udviklingen af en ny lærerprofession, hvor lærere og pædagoger går fra at være undervisere til at blive ledere af børn og unges læreprocesser. Den nye rolle for lærere og pædagoger øger også behovet for, at skoleledelsen rykker tættere på undervisning og læring i skolen. Inden for den pædagogiske verden betegnes ovenstående ændring - fra undervisning til læring - som et pædagogisk paradigmeskifte. Et paradigmeskifte udløser grundlæggende forandringer inden- Jeg er helt klar over at UVM dikterer meget, men ikke målstyring, ihvertfald ikke direkte. Derfor savner jeg stadig svar på hvorfor og om alle lærere er afkrævet at arbejde målstyret i Århus? Citatet indikerer, at der stadig mangler afklaring om og forståelse for hvorvidt en orientering mod læringsmålstyret undervisning er en nødvendighed i praksis. Det afgørende i en læringsmålstyret undervisning er, at der tages udgangspunkt i mål for elevernes læringsudbytte. Det er målene for, hvad eleverne skal lære, der er styrende for alle andre valg vedrørende undervisning Undervisningsministeriet, 2015

7 FORÆLDRE SOM RESSOURCE Faglig fordybelse og integrerede lektiehjælp har til hensigt at skabe rammer for, at alle elever får mulighed for at lave lektier på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen. Skal eleverne så ikke længere lave lektier sammen med forældrene? Folkeskolereformen har øget fokus på forældresamarbejdet. Der er nu et krav om, at skolebestyrelsen skal udarbejde principper for forældrenes ansvar i samarbejdet med skolen. Fælles ansvar I Aarhus Kommune er vi på vej med en ny børne- og ungepolitik, der lægger vægt på et stærkt og ligeværdigt forældresamarbejde. Der er fokus på, at skole og forældre har et fælles ansvar. Et samarbejde hvor forældrene ikke kun følger med fra sidelinjen, eller udelukkende møder skolen med krav og forventninger, men et reelt samarbejde, hvor forældrene engageres som centrale aktører i deres barns læring og udvikling. Alle forældre har ressourcer I Aarhus bygger vi forældresamarbejdet på, at alle forældre har ressourcer. Udfordringen ligger i, at vi på alle niveauer skal blive meget bedre til at få ressourcerne sat i spil. Det kræver en differentieret tilgang til forældrene. Forskning Fra forskningsprojektet READ, som Børn og Unge har deltaget i i samarbejde med Aarhus Universitet og VIA UC ved vi, at det har stor effekt på elevernes læring at: formidle tydeligt til forældrene, at de kan gøre en forskel have tydelige forventninger til forældrene Paradigmeskift i synet på forældrene: Fra klienter til kunder til medproducenter Forældretilfredshedsundersøgelsen fra 2013 viser at forældrene generelt er tilfredse. konkret vejlede forældrene i, hvad de kan gøre og hvordan de kan støtte deres barn. Effekten af READ er i modsætning til mange andre interventioner ikke afhængig af forældrenes uddannelsesniveau og herkomst. Godt halvdelen af forældrene svarer, at de ikke har en klar opfattelse af skolens/pasningstilbuddets/ Fritids- og Ungdomsskoletilbuddets forventninger til dem.

8 Paradigmeskiftet i synet på forældrene Forældre som klienter Der sker i disse år et paradigmeskifte i synet på forældrene. Vi bevæger os fra, at der har været et klientsyn på forældrene. Populært sagt: forældrene skal blot sørge for at børnene møder op til tiden, mætte, udhvilede, så skal skolen nok tage sig af at danne og uddanne børnene. Forældre som kunder Senere har kundesynet været fremherskende, hvor forældrene ses som kunder i den offentlige butik, med krav og forventninger om høj kvalitet. Skolen kommer på sin side til at opleve forventningerne på mere og bedre offentlig service som et stigende pres, der kan være vanskeligt at imødekomme i en situation, hvor der er begrænsede økonomiske ressourcer. Forældre som ressource I disse år vinder et nyt syn på forældrene frem. Fokus er på at forældrene har viden og ressourcer og at spiller en aktiv rolle i forhold til deres barns læring og udvikling. Se filmen Sammen om læsning Kilde: Eva Sørensen & Jacob Torfing (red) Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor, kap. 9.