Titel: Kertemindeprojektet et eksempel på transportkoordinering. Forfatter: Direktør Preben Thisgaard, NOVA PRO. Indledning
|
|
- Hedvig Hedegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel: Kertemindeprojektet et eksempel på transportkoordinering Forfatter: Direktør Preben Thisgaard, NOVA PRO Indledning Trafikministeriet gav i juni måned 1993 tilsagn om støtte til et forsøg med kombineret person-, vare- og servicekørsel i Kerteminde Kommune. Trafikministeriet har i alt bevilget kr. til forsøget. Fra februar måned 1994 til juni måned 1996 blev der eksperimenteret med at optimere kørselen. Kerteminde kommune videreførte projektet. Projektet er dokumenteret i en rapport udgivet af Færdselsstyrelsen med titlen: Kombineret person-, vare- og servicekørsel i Kerteminde Kommune marts Rapporten er også tilgængelig på Færdselsstyrelsens hjemmeside: Formål Formålet var, at afprøve et differentieret trafiksystem, som løbende blev tilpasset de individuelle transportbehov, og hvor billetpriserne afspejlede de reelle omkostninger. Desuden at reducere energiforbruget og eksperimentere med anvendelse af mindre køretøjer. Trafiksystem Som det første forsøg i Danmark blev der indført et differentieret trafiksystem med fire service- og prisniveauer. F.eks. om kunden ønskede dør-til-dør kørsel eller at blive samlet op ved offentlig vej. Serviceniveau 1 er traditionelle ruter med fast linieføring og køreplan. Serviceniveau 2, 3 og 4 er telebuskørsel i forskellige variationer. Telebussen omfattede i dagtimerne koordinering af kommunale særkørsler (som f.eks. udbringning af hjælpemidler etc.) og var forbeholdt borgere, som ikke kunne benytte de ordinære rutebusser. Telebussen gav derved mulighed for at ældre, som ikke var berettiget til kørsel eller økonomisk støtte hertil, kunne blive kørt fra dør-til-dør og få hjælp af chaufføren til at komme til og fra køretøjet. Den beregnede pris pr. billet var henholdvis 22 kr, 34 kr. og 46 kr. for serviceniveau 2, 3 og 4. Der blev oprettet et centralt bestillingskontor som : modtog bestillinger fra kunder og kommunale rekvirenter, foretog en systematisk registrering af al kørsel, koordinerede kørslen og udarbejdede køresedler til vognmændene, informerede kunderne om telebussen, udarbejdede opgørelser over kørslen f.eks. udgifter per rekvirent. Opgørelserne gav kommunen mulighed for følge fordelingen og udviklingen i kørslen og løbende foretage budgetkontrol. Der blev lavet målrettet informationsmateriale rettet mod veldefinerede målgrupper. F. eks en pjece som henvendte sig til de ældre, gangbesværede og handicappede. Projektet blev løbende omtalt i de lokale medier. Det differentierede trafiksystem er i dag integreret i køreplanen for den lokale bustrafik. Kørselsomfang og -økonomi
2 Telebuskørslen i dagtimerne blev udvidet fra til timer for at kunne dække de forskellige kørselsordninger. De blev tidligere udført særskilt af de enkelte kommunale forvaltninger og institutioner. Ved forsøgets afslutning i juni 1996 var antallet af driftstimer for telebussen i dagtimerne steget fra ca timer til ca timer. Dette skal dog ses i forhold til, at kørslen ved projektets afslutning omfattede langt flere kørselsordninger. Der er således sket et reelt fald (målt i driftstimer) i det samlede kørselsomfang i forbindelse med koordineringen af særkørslerne i kommunen. Telebussen om aftenen og i weekenderne, som før projektet blev udført som ruter med fast linieføring, havde ved projektets afslutning et kørselsomfang på samme niveau som før projektet (ca timer om året). Der er imidlertid sket væsentlige serviceforbedringer for brugerne. F.eks. blev der flere afgange, og der blev indført natkørsel. Telebussen betød, at man undgik tomme rutebusser, da telebussen kun kører, når der er behov. De samlede driftsudgifter til telebuskørslen faldt fra ca. 1,2 mio. kr. til ca. 1 mio. kr. om året inkl. udgifter til bestillingskontoret. Det til trods for at antallet af kørselsopgaver steg, og det samlede kørselsomfang med telebussen blev udvidet med ca. 500 timer. Der blev opnået en koordineringsgevinst i form af en mere effektiv udnyttelse af køretøjerne og en højere belægning per tur. Dertil kommer, at der blev indgået kontrakter, som matchede behovstyret kørsel, hvor betalingen alene var afhængig af udført kørsel. Den gennemsnitlige timepris for kørslen faldt fra ca. 400 kr. til under 300 kr. for kørslen i dagtimerne og til under 200 kr. for kørslen om aftenen og i weekenderne. Den gennemsnitlige kilometerpris faldt fra ca. 15 kr. til ca. 10 kr., og den gennemsnitlige bruttopris per passager var ca. 50 kr. ved projektets afslutning. Udgifterne til bestillingskontoret på ca kr. om året var en billig løsning for kommunen, da der blev opnået en koordineringsgevinst på et væsentlig større beløb og en række indirekte besparelser i kommunen. F.eks. blev en lang række af de administrative opgaver samlet i enkle arbejdsgange, som udnyttede optimalt det enkle database programmel (Microsoft Works for Windows) som bestillingskontoret rådede over. Energiforbrug Resultatet af projektet er interessant, fordi man for første gang i forbindelse med et dansk projekt har fået et billede af mulighederne for at reducere energiforbruget i kraft af en høj grad af tilpasning mellem antallet af passagerer og de enkelte køretøjers transportkapacitet. Et energiforbrug på ca. 2,4 Mega Joule per passagerekilometer og 1,5 Mega Joule per personkilometer er sandsynligvis tæt på den nedre grænse for energiforbruget for særkørsel i en kommune med ca indbyggere og tyndt befolkede områder med den nuværende køretøjsteknologi. Teknologi og hjælpeudstyr I forbindelse med projektet gennemgik Automobil Teknisk Institut bl.a. indretningen af minibusserne. Det er især vigtigt at være opmærksom på ældre og handicappedes særlige krav til indretning og komfort. Det er for eksempel krav til varme, ventilation, gulvbelægning, trinhøjde etc.. Det vil efter al sandsynlighed være en fordel at gennemføre en mere standardiseret opbygning af minibusser, hvor man i højere grad tager hensyn til de særlige krav befordring af ældre og handicappede stiller.
3 I forbindelse med oprettelsen af bestillingskontoret på Kerteminde Turistkontor blev der oprettet en kørselsdatabase på en almindelig standard pc er i Microsoft Works for Windows 3.0. Kørselsdatabasen har vist sig at være et meget enkelt og billigt hjælpeværktøj til at styre og koordinere kommunale særkørsler, der samtidig giver mulighed for at lave detaljerede opgørelser over kørslen. Lovgivning Kørslen i projektet er udført som speciel rutekørsel og almindelig rutekørsel i henhold til Busloven og blev udført af private vognmænd med tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring. Der blev i forsøget anvendt trailer i forbindelse med udbringning af større hjælpemidler m.m. Anvendelse af trailer og indretning af køretøjer til forskellige formål gav i starten anledning til en række tekniske spørgsmål vedr. indregistrering af køretøj og trailer. Trafiksystemet og koordineringen af de forskellige kommunale kørselstyper har ikke givet anledning til konflikter i forhold til lovgivningen på området. Den eneste lovmæssige barriere mod en yderligere optimering af kørslen var, at det ikke er lovligt at anvende institutionsbusser og kommunens egne køretøjer i projektet. Kontrakter Der blev midt i forsøgsperioden indgået kontrakt med taxavognmændene i kommunen om udførelse af telebuskørslen efter principperne i kommunens reglement for hyrevognskørsel. En enkel og overskuelig kontrakt, som gav mulighed for at indsætte køretøjer afhængig af antal passagerer og kørselstype, og hvor kørslen afregnes efter antal km og tid til at hjælpe kunderne Også procedurerne omkring tilrettelæggelse og udførelse af kørslen, hvor vognmændene modtog køresedler per fax og angav km m.m. for hver tur, fungerede uden problemer. Ledelse og styring Projektorganisationen har været enkel og overskuelig med en projektleder, en snæver styregruppe og en følgegruppe med repræsentanter fra interesseorganisationer, institutioner, borgerforeninger m.fl.. Projektlederen var ansvarlig for projektets overordnede styring og alle praktiske forhold omkring projektet. Der blev nedsat uformelle grupper til at varetage og løse konkrete og afgrænsede opgaver f.eks. i forbindelse med udformningen af Microsoft Works for Windows som basis for kørselsdisponering. På det operative niveau har bestillingskontoret og vognmændene tilrettelagt kørslen, så der skete en optimal udnyttelse af køretøjerne. Ansvar og kompetence Med oprettelsen af bestillingskontoret blev bestilling af de kommunale særkørsler centraliseret. Alle institutioner og administrative enheder har dog fortsat opretholdt deres kørselsbudget. Det faktiske forbrug blev placeret på de enkelte budgetområder i overensstemmelse med de faktiske kørselsomkostninger. På den måde havde den enkelte aktør et økonomisk incitament og en gevinst ved, at der blev foretaget en koordinering af kørslen. Det særlige miks af central styring og planlægning af kørslerne kombineret med decentral indflydelse og budgetansvar har medført en meget høj grad af optimeret koordinering af kørslerne. Der blev efterhånden udviklet enkle og administrative procedurer til budgettering, løbende opfølgning og placering af et økonomisk ansvar for de pågældende kørsler. Perspektiver
4 De fleste kommuner i Danmark vil sandsynligvis kunne drage nytte af erfaringerne fra Kerteminde Kommune med hensyn til totalkoordinering af kommunale særkørsler. Det lykkedes at gennemføre et projektet på tværs af eksisterende sektorgrænser i kommunen og med et forbilledligt samarbejde omkring indførelse af et differentieret trafiksystem, hvor borgerne og de kommunale kørselsrekvirenter kunne vælge kørsel på forskellige niveauer. Bestillingskontoret på Kerteminde Turistbureau er et eksempel på en gnidningsfri og naturlig outsourcing af offentlige tjenesteydelser, hvor der blev opnået en forenkling af den kommunale administration, samtidig med at telebuskørslen blev udvidet. Kerteminde Turistbureau, der i forvejen varetog billetsalg m.v. for kommunen og DSB, har med projektet udviklet sig til et informationscenter for kollektiv trafik, hvor borgerne opfatter bestilling af telebussen lige så naturligt, som bestilling af andre rejser etc.. Projektet har vist, at det er muligt at opnå en økonomisk gevinst og en højere service inden for den kollektiv bustrafik ved at kombinere person-, vare- og servicekørsel. Generaliseringspotentiale i Danmark Projektet har et stort og usædvanligt generaliseringspotentiale. Der er næppe nogen kommune i Danmark, som ikke på den ene eller den anden måde kan drage nytte af Kerteminde Kommunes erfaringer med hensyn til total koordinering af kommunale særkørsler. I Kerteminde Kommune er det lykkes at gennemføre projektet på tværs af eksisterende sektorgrænser i kommunen og med et forbilledligt samarbejde mellem forskellige dele af den kommunale administration samt de institutioner, der er tiknyttet kommunen. Denne ubestridelige succes må sandsynligvis tilskrives en række forskellige forhold. Af meget væsentlig betydning har utvivlsomt været, at de projektledere, der har haft ansvaret for projektet, har kunnet formidle og fastholde et usædvanligt engagement og en forståelse hos de nøglepersoner, som på den ene eller anden måde har været involveret i projektet. Af væsentlig betydning har sandsynlig også været, at der i Kerteminde Kommune har udviklet sig en samarbejdstradition, hvor de enkelte forvaltningsdele har et naturligt samarbejde, og hvor man ikke i forbindelse med projektet har set tendenser til umiddelbar modvilje, rivalisering eller mere traditionel kassetænkning mellem forskellige dele af den kommunale administration. Forhold som i andre projekter i Trafikministeriets forsøgsordning undertiden har spillet en betydelig rolle i projekters praktiske gennemførelse. Projektet er gennem hele forløbet - også i de vanskelige perioder - blevet støttet og opmuntret af det politiske niveau i kommunen. Det ville næppe have være muligt at opnå de resultater, som der er opnået i projektet, hvis ikke der havde været en opbakning også fra kommunens politiske ledelse. Kerteminde-projektet har udviklet en model, hvor det er muligt at integrere et mobilitets-center på Kerteminde Turistbureau. Herfra styres og tilrettelægges i vid udstrækning den kollektive telebustrafik og særkørslerne i kommunen. Udover at det er et godt eksempel på en gnidningsfri og naturlig outsourcing af offentlige tjenesteydelser, så er der samtidig opnået en forenkling af den kommunale administration kombineret med et højere serviceniveau for transport. Samtidig er der, som Socialforvaltningen har bemærket, sket en positiv udvikling i relation til Socialforvaltningens klienter. Man kan sige, at en anvisning til en kommunal kørselsordning ikke længere automatisk betyder en klientificering af den pågældende person. En sådan anvisning af
5 en enkelt borger opfattes på lige fod med benyttelse af andre kørselsordninger, eller f.eks. det at købe en billet til DSB, eller få oplysninger om andre former for trafiktilbud, som er transportrelaterede serviceydelser der også tilbydes af Kerteminde Turistbureau. Kerteminde Turistbureaus arbejdsbelastning er blevet udjævnet ved, at de kommunale særkørsler er mest omfattende på tidspunkter af året, hvor der ikke er egentlig sæson for turistoplysninger. Det uddannelses- og træningsforløb, der er gennemført for Ulla Martinussen (som på Kerteminde Turistbureau har det primære ansvar for den praktiske koordinering af de kommunale særkørsler), er endvidere et eksempel på, hvordan man kan skabe nye utraditionelle jobmuligheder ved en kombination af turisterhverv, offentlig administration og viden om transportplanlægning. Den måde, Kerteminde Turistbureau fungerer på, kommer meget tæt på de tanker, man ser i f.eks. Østrig og Holland omkring Mobility Management. Det har vist sig fordelagtigt - ud fra et økonomisk synspunkt, og også ud fra et energi- og miljøsynspunkt - at gennemføre kommunens særkørsler med mindre køretøjer, og med en relativ høj grad af tilpasning mellem udbud af sædekilometre og efterspørgsel af transport. Gennemførelsen af et relativt kompliceret projektforløb i en projektorganisation med tilknyttede brugergrupper og med en høj grad af uformel interaktion mellem de forskellige aktører i projektet, er endvidere en organisationsform, som har vist sig velegnet som forandrings- og udviklingsstrategi. Internationale aspekter af projektet Kerteminde-projektet er allerede omtalt i en publikation udsendt af EU-kommissionens Generaldirektorat XVII. Projektet har fra forskellig side vakt betydelig international opmærksomhed, hvor specielt den fuldstændige koordinering af kommunale særkørsler og disses omfang i Danmark har givet anledning til opmærksomhed. Projektet har et internationalt opmærksomheds- og generaliseringspotentiale på de samme områder, som gør sig gældende i Danmark. Her kan man specielt fremhæve : anvendelsen af enkel og billig standardprogrammel, outsourcing af kommunale administrative opgaver til et turistkontor, skabelsen af et lokalt mobility center, anvendelsen af taxi og minibusser til udførelsen af særkørslerne, projektledelses- og forandringsstrategier i en offentlig forvaltning, etablering af et tværfagligt samarbejde i forbindelse med projektet, det formelle og uformelle samarbejde mellem de forskellige aktører i projektet. Hvad er der sket efter projektet sluttede Kerteminde Kommune har siden projektet sluttede i sommeren 1996 videreført telebuskørsel som kombineret person- og varetransport med differentieret service. Der er kun foretaget mindre ændringer i køreplanen for telebussen, der kører mellem: klokken 7 og på hverdage, natten til lørdage og søndage, klokken 9 og 23 på lørdage,
6 klokken 12 og på søndage. Opgørelser over kørselsomfanget viser, at den positive udvikling i de sidste perioder af projektet fortsatte i 1997 og 98. Kørselsomfanget og udgifterne blev stabiliseret i 1996 og 97. I 1998 faldt kørselsomfanget med cirka 12 pct. - målt i kilometer og ture - samtidigt med, at antallet af brugere er steget, hvilket tydeligt viser en bedre udnyttelse af kapaciteten. Antallet af kommunale institutioner o.lign. som benytter telebussen kom i løbet af 1998 op på 28. Kørslen om aftenen, om natten og i weekenderne har siden den kollektive bustrafik blev integreret med telebuskørslen i 1995 været jævnt stigende. Fra 1996 til 1997 faldt kørslen i dagtimerne (19 pct.). medens telebuskørslen som erstatter fast rutekørsel om aftenen og i weekenderne steg med 12 pct. Set over en fireårig periode (1995 til og med 1998) er antallet af passagerer steget, det samlede kørselsomfang er stabiliseret, og udgifterne er reduceret med cirka 22 pct. eller knap kr. om året. Kerteminde Kommune har med andre ord sparet omkring 1 mio. kr. over en fireårig periode samtidig med at serviceniveauet overfor borgerne er hævet, og der er etableret et center for kollektiv trafik på Kerteminde Turistbureau. Al telebuskørsel bestilles og styres på centeret for kollektiv trafik. F. eks. særkørsel om dagen for ældre og handicappede. Kommunen betaler halvdelen af lønnen for en medarbejder som i den øvrige del af arbejdstiden er ansat i turistbureauet, der også yder service og salg for den øvrige kollektive trafik. F. eks. billetsalg for DSB. Centeret for kollektiv trafik er stadigvæk et vigtigt omdrejningspunkt for information overfor brugerne og koordinering af kørsler, som helt eller delvis er betalt af Kerteminde Kommune. Centeret har siden 1996 udført små modifikationer af deres edb-værktøj til planlægning og administration af kørslen. Men det er stadig Microsoft Works for Windows der er basis for arbejdet. Den systematiske registrering af kørslen betyder, at kommunen relativt hurtigt kan få detaljerede oplysninger om kørslen. Oplysninger der før var meget besværlige og meget tidskrævende at fremskaffe. Etablering af centeret for kollektiv trafik har bl.a. betydet, at forvaltningerne på rådhuset er blevet aflastet og administrationen af de forskellige typer af kommunale kørselsordninger er væsentligt forenklet. Kommunen har i 1999 gennemført en generel licitation af udførelsen af den kollektive trafik i kommunen. Dette førte bl.a. til en ændring af den hidtidige kontraktsform. Ændringen var næppe hensigtsmæssig og vil sandsynligvis medføre en unødvendig fordyrelse af den gennemførte kørsel med koordineret telebus- og særkørsel. Kommentarer og spørgsmål er velkomne. Brug evt. novapro@novapro.dk eller tel.:
Rapport om. Kombineret person-, vare- og servicekørsel i Kerteminde Kommune
Rapport om Kombineret person-, vare- og servicekørsel i Kerteminde Kommune marts 1999 Rapport om Kombineret person-, vare- og servicekørsel i Kerteminde Kommune marts 1999 Indholdsfortegnelse 1. Forord
Læs mereAftale vedr. koordinering af offentlig servicetrafik og skolekørsel i Brønderslev kommune
Nordjyllands Trafikselskab 27. august 2007/OS Aftale vedr. koordinering af offentlig servicetrafik og skolekørsel i Brønderslev kommune Aftalen indgås mellem Brønderslev Kommune og NT og omfatter analyse
Læs mereFlextur i Frederikssund Kommune
Flextur i Frederikssund Kommune Januar til august 2015 Præsentationen giver et indtryk af kørselsomfang, kørselsmønstre og udviklingen i kørslen over tid i Frederikssund Kommune fra januar til og med august
Læs mereMovia Flextrafik. Flextrafik koordinerer flere forskellige kørselsordninger for kommuner og regioner. Det giver stordriftsfordele
Movia Flextrafik Flextrafik koordinerer flere forskellige kørselsordninger for kommuner og regioner. Det giver stordriftsfordele Movia Flextrafik Movia Flextrafik står for kørsel for borgere, der af forskellige
Læs mereTransportplaner Lars Richter, Trafikselskabet Movia Morten Hvid Pedersen, Deloitte Consulting
Udvidet resumé 49 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN
Læs mereOptimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger
Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Kollektiv Trafik Konferencen 2013 7.oktober 2013, Comwell Grand Park Korsør Mikkel Schiøtz Systemudvikler, Finn Frogne A/S Finn Frogne
Læs mereEvaluering Telerute
Evaluering Telerute 161-162 Resume I ca. 2 år har der været forsøg med Telerute-ordning om aftenen og weekenden, når busrute 161-162 ikke kører. vurdering er, at forsøgsordningen med Telerute 161-162 har
Læs mereIndlæg på trafikdage 2003 ved Hans Fink En betjeningsmodel for tyndt befolkede områder. Problemstillingen
Indlæg på trafikdage 2003 ved Hans Fink 12.8.03 En betjeningsmodel for tyndt befolkede områder Problemstillingen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har i mange år arbejdet med at finde den rigtige model for
Læs mereAFTALE OM KOLLEKTIV TRAFIKPLAN FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE
AFTALE OM KOLLEKTIV TRAFIKPLAN FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Baggrund Gode forbindelser til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, skoler, kultur mv. er grundlæggende elementer til at skabe gode og attraktive
Læs mereINTRODUKTION TIL FLEXTRAFIK. V./ Michael Aagaard, afdelingschef Sydtrafik
INTRODUKTION TIL FLEXTRAFIK V./ Michael Aagaard, afdelingschef Sydtrafik Nordisk Transportpolitisk Netværk 8. nov. 2016 Agenda Hvad er flextrafik? Flextur behovsstyret kollektiv trafik Den Samlede Rejse
Læs mereKollektiv trafik i landområder
Kollektiv trafik i landområder af Civ.ing. Ph.D. Preben Vilhof, COWI 1 Baggrund I 1990'erne har der været fokus på den kollektive trafik i landområderne. I forbindelse med Transporthandlingsplanen fra
Læs mereKommunernes og regionens fælles vision og principper for den kollektive trafik i Syd og Sønderjylland.
Kommunernes og regionens fælles vision og principper for den kollektive trafik i Syd og Sønderjylland. Gennem de sidste år er der sket store omlægninger af den kommunale og regionale bustrafik i Syd og
Læs mereRegulering af grænselandet mellem bus og taxi
KONKURRENCERAADGIVNING.DK Konkurrencerådgiver Niels Rytter Regulering af grænselandet mellem bus og taxi Flextrafikkens fremtid TØF-konference om flextrafik DSB-kursus Center, Folke Bernadottes Allé 7
Læs mereNordjyllands Trafikselskab, Specialkørsel
Projektaftale Projektaftalen mellem Mariagerfjord Kommunes Skoleforvaltning og NT sigter mod afvikling af Mariagerfjord Kommunes skolekørsel i samarbejde med NT. A. Indledning med baggrund Mariagerfjord
Læs mereSmart Cities - optimalt teknologi-samarbejde med transportører på tværs af forvaltninger med miljøgevinst
Smart Cities - optimalt teknologi-samarbejde med transportører på tværs af forvaltninger med miljøgevinst KL Netværksdage 2013 21. november 2013, Comwell - Kolding Laust Rich Projektchef Frogne AllCom,
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionaludvalget den 4. september Sag nr. 6. Emne: Meddelelser. Bilag 4
REGION HOVEDSTADEN Regionaludvalget den 4. september 2012 Sag nr. 6 Emne: Meddelelser Bilag 4 Sag 6a Bilag 1 Notat Til: Ekstern Kopi til: JPL Sagsnummer Sagsbehandler DAK Direkte 36 13 19 88 Fax - DAK@moviatrafik.dk
Læs mereSLUTEVALUERING AF FRIKOMMUNEFORSØGET AF AFGIFTSFRIE BUSSER
SLUTEVALUERING AF FRIKOMMUNEFORSØGET AF AFGIFTSFRIE BUSSER 01 Indhold Sammenfatning hvad lærte vi?...3 Beskrivelse af forsøget...4 Baggrunden for forsøget...4 Formålet med forsøget...5 Projektets aktiviteter...5
Læs mereForslag til Visitationsstandard for Flexhandicap i Frederikshavn kommune
Side 1 af 5 sider Forslag til Visitationsstandard for Flexhandicap i Frederikshavn kommune 1. Ydelsens lovgrundlag Lov om trafikselskaber af 24. juni 2005, 11 om individuel handicapkørsel 11 Trafikselskabet
Læs mereFLEXTUR - HOLBÆK KOMMUNE Analyse af Flextur ifbm. indførelse af dobbelttakst
FLEXTUR - HOLBÆK KOMMUNE Analyse af Flextur ifbm. indførelse af dobbelttakst Præsentationen tager udgangspunkt i rejsedata for Flextur i Holbæk Kommune for 2015. Flexturrejserne er summeret i tal og grafer,
Læs mereHvem er vi? Nordjyllands Trafikselskab. Region Midtjylland MOVIA. Midttrafik. Sydtrafik BEHOVSTYRET KOLLEKTIV TRAFIK
Hvem er vi? Nordjyllands Trafikselskab Midttrafik MOVIA Sydtrafik Region Midtjylland Grundtanken At optimere den enkelte rejse, bedst muligt ud fra alle kendte ressourcer, udfra den enkelte kundes behov,
Læs mereMobilitet og urbanisering
Mobilitet og urbanisering Nordfyns Kommune en case TØF konference 7. oktober 2014 Planchef Søren Junker En typisk landkommune 450 km2 og 29.200 indbyggere - 65 indbyggere pr. km2 15 byer 3 hovedbyer -
Læs merePRODUKTBLAD KOMMUNAL FLEXTRAFIK Institutionskørsel (fastkørsel) 1.3_
Kørselstyper Lukkede kommunale befordringsordninger for grupper med forudgående visitation. Fx kørsel til specialskoler og aktivitetscentre. Med institutionskørsel menes, at der er behov for en fast rute
Læs mereMovia gennemfører medio 2019 en ny model for flextur og en ny mulighed for plustur.
Notat Dokumentnummer 583323 Dato 08 02 2019 Sagsbehandler: JNK Direkte: +45 36 13 16 23 CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Orientering om ny model for flextur og ny mulighed for plustur Movia gennemfører
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereFLEXTRAFIKPLAN FOR NORDJYLLAND 2013-16
FLEXTRAFIKPLAN FOR NORDJYLLAND 2013-16 Flextrafikplan for Nordjylland 2013-16 Baggrund for planen Organisering af planarbejdet Udgangspunktet for planen Indhold i planen Baggrund for planen Forretningsplan
Læs mereNotat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting
Consulting Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Notat Uddybning
Læs mereMovia gennemfører medio 2019 en ny model for flextur og en ny mulighed for plustur.
Notat Til: Kommunerne Dokumentnummer 583323 Dato 27 03 2019 Sagsbehandler: JNK Direkte: +45 36 13 16 23 CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Baggrund for nye muligheder med flextur og plustur Movia
Læs merePRODUKTBLAD KOMMUNAL FLEXTRAFIK Variabel kørsel 1.3_23.05.2014
Kørselstyper Lukkede kommunale befordringsordninger af variabel karakter med forudgående visitation. Fx kørsel til læge/speciallæge og individuelle genoptræningsforløb. Med variabel kørsel menes, at der
Læs mereKommunal bus- og taxipolitik - med en landdistriktsvinkel
Kommunal bus- og taxipolitik - med en landdistriktsvinkel Varde Kommune 1260 km2 50.500 indbyggere - eller 39 borgere pr. km2 Stort kystområde med udpræget få (faste) beboere Store landdistrikter med
Læs mereHandicapstatistik. Statistik, Regnskab 2015
Handicapstatistik Statistik, Regnskab 2015 19. september 2016 3 Handicapstatistik Indledning Indhold Indledning 4 Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel Nøgletal for rejser og transportarbejde 4 5
Læs mereStevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I
Læs mereDen behovsstyrede kørsel omfatter telekørsel, den individuelle handicapkørsel (lovpligtige), Midttur og kan-kørsel for Midttrafik.
Bilag 2: Behovsstyret kørsel Den behovsstyrede kørsel omfatter telekørsel, den individuelle handicapkørsel (lovpligtige), Midttur og kan-kørsel for. Telekørsel Telekørslen er en del af den offentlige servicetrafik
Læs mereVejledning til Sydtrafiks handicapkørsel i Sønderjylland
Vejledning til Sydtrafiks handicapkørsel i Sønderjylland Gældende fra 1. november 2008 Denne vejledning forklarer om vilkårene for at bruge Sydtrafiks handicapkørsel og opdateres en gang årligt i forbindelse
Læs mereHvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden
10-10-2011 FlexDanmark 1 Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden v/ NTL@flexdanmark.dk Teletaxi Patienttransport Kommunal service kørsel Handicap kørsel Flextrafik Institutions kørsel Grundtanken
Læs mereGod service til aktive ældre. - Kollektiv transport og ældre medborgere i en stor kommune
God service til aktive ældre - Kollektiv transport og ældre medborgere i en stor kommune Varde Kommune vil, at Ældre mennesker kan bo i hele vores store kommune og samtidig være sikret en god service.
Læs mereFlextrafik i Nordjylland
Flextrafik i Nordjylland En temperaturmåling og evaluering af Flextrafik-samarbejdet Oktober 2011 Aktiviteter Økonomisk kørselsanalyse Afsæt i gennemført kørsel over 15 måneder i Flextrafik-regi Besøg
Læs mereDragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I
Læs mereVestTur TØF-konferencen oktober 2003
Status og planerne for de næste par år:! Baggrunden! Hvad er VestTur?! Status! Hvorfor er VestTur den rigtige løsning?! VestTur de kommende år Baggrunden for VestTur:! Ønsket om ændret trafiksystem! Hvad
Læs mereITS effektivisering af offentlig kørsel En analyse af 17.000 kørsler i 5 kommuner. Finn Frogne A/S. Mikkel Schiøtz
ITS effektivisering af offentlig kørsel En analyse af 17.000 kørsler i 5 kommuner Finn Frogne A/S Mikkel Schiøtz Baggrund Finn Frogne A/S - Dansk ingeniørfirma stiftet 1973-60 ansatte i hovedfirmaet, ialt
Læs mereKommunalt kørselskontor
Kollektiv Trafik Konferencen i Korsør den 1. og 2. oktober 2015 1. Seminarrunde / Sammenhængende kollektiv trafik / Mobilitetsudfordringen Kommunalt kørselskontor Oplæg ved fagleder Bo Kuno Christensen,
Læs merePolitisk dokument uden resume. 06 Flexturtakster 2016. Indstilling: Administrationen indstiller,
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 2. september 2015 Jesper Nygård Kristensen 06 Flexturtakster 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at forslag til ny Flextur takst godkendes
Læs mereKapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger
Sammenfatning og anbefalinger 1. Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger Udvalget om erhvervsmæssig personbefordring har gennemgået og analyseret den erhvervsmæssige persontransport med køretøjer med mindre
Læs mereTiltrådt, idet det bemærkes, at ændringen træder i kraft en måned efter ibrugtagning af det nye bestillingssystem.
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. april 2011 Mads Lund Larsen 05 Ændring af rabatsatser for online-kunder i Flextur Indstilling: Det indstilles, at Movia ændrer rabatstrukturen for
Læs mereKommunalt kørselskontor
Movia trafikbestiller-konference den 9. juni 2016 Kommunalt kørselskontor Af fagleder Bo Kuno Christensen, Vordingborg kommune Geografi Vordingborg kommune: 45.000 indbyggere 3 købstæder Vordingborg (12.000)
Læs mereDen fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune
Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune 17.21.00.P00 13/12334 Åben sag Sagsgang: MTU/BUU/VPU, høring, MTU/BUU/VPU, ØK, KB Sagsfremstilling
Læs mereTrafik og tilgængelighed. Danske Ældreråd onsdag den 9. november 2016, Vingstedscentret
Trafik og tilgængelighed Danske Ældreråd onsdag den 9. november 2016, Vingstedscentret Agenda Hvornår bliver kommunale kørselsordninger interessante og nødvendige for ældre og handicappede Oversigt over
Læs mereRetningslinjer UDKAST
Retningslinjer UDKAST Retningslinjer for serviceydelser på centrene inden for Handicap og Psykiatri Befordring af brugere // November 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2. Formål... 3 2. Serviceydelsen
Læs mereKommunebus. - Mere service for færre penge
Kommunebus - Mere service for færre penge Indhold Kommunebus 2 Formål med Kommunebus 3 Sådan fungerer Kommunebus 3 Gode erfaringer med Transportplansprojekter 4 Organisering af det gode Transportplansprojekt
Læs mereNordisk Transportpolitisk Netværk. Sydtrafiks erfaringer med Flextrafik 15. september 2010
Nordisk Transportpolitisk Netværk Sydtrafiks erfaringer med Flextrafik 15. september 2010 Flextrafik Samarbejde mellem kommuner, region(er) og trafikselskaber om planlægning og administrativ drift af offentligt
Læs mere2011/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts Forslag. til
2011/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS2030000-00009 Fremsat den 25. januar 2012 af transportministeren
Læs mereRødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Rødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.
Læs mereLad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:
Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd
Læs mereDet Gode Partnerskab Guide til et bedre samarbejde om frit valg på ældreområdet
Det Gode Partnerskab Guide til et bedre samarbejde om frit valg på ældreområdet 1. Det Gode Partnerskab (www.detgodepartnerskab.eu) Det Gode Partnerskab er etableret i regi af Dansk Industri med støtte
Læs mereHandicapkørsel. i Sydtrafik
Handicapkørsel i Sydtrafik Gældende fra marts 2010 05 Velkommen til Handicapkørsel i Sydtrafik 06 Bestilling sådan gør du! Bestillingsfrist Oplysninger til Sydtrafik Jul og nytår Flere i én vogn Kirke,
Læs mereDer er gennemført en indledende kortlægning af det samlede omfang af befordringsudgifter, som opsummeres i tabellen nedenfor.
Projektnavn: Baggrund for projektet Overordnet formål: Organisering af befordring et effektiviseringsprojekt I aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er forudsat, at kommunerne skal effektivisere varetagelse
Læs mereUdviklingsstrategi - Vækst i erhverv og turisme Kollektiv trafik
Nr. 9 NY DRIFT Indsatsområde: Projektnavn: Udviklingsstrategi - Vækst i erhverv og turisme Kollektiv trafik Aftaleholder: Plan og kultur Fagudvalg: Teknik- og miljøudvalg Funktion: fagudvalgs prioritering:
Læs mereMOVIA Den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (kørselsadministrationen)
MOVIA Den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (kørselsadministrationen) Aftale Varetagelse af kørselsadministrationen for fælles kørsel af elever og brugere til specialskoler og diverse dag-
Læs mereDriften varetages af 128 leverandør taxa- og busselskaber
19-11-2014 1 NB: DETTE ER NORDDJURS KOMMUNES UDPLUK AF MATERIALE, SOM ER UDARBEJDET AF MIDTTRAFIK TIL BRUG FOR INFORMATIONSMØDE, MT AFHOLDT MED KOMMUNEN DEN 19.11.14 I 2013 var der 2,1 mio. køreplantimer
Læs mereKørselskoordinering i Randers Kommune. - indlæg på TØF konference 1. okt. 2012
Kørselskoordinering i Randers Kommune - indlæg på TØF konference 1. okt. 2012 Kørselskoordinering. Disposition Proces for kørselskoordinering i Randers Kommune Baggrund for Kørselskontoret - evaluering
Læs mereProjektbeskrivelse Kollektiv trafik i Langeland Kommune 2014
FynBus 1. oktober 2013-1 - PLAN Sagsnr.: 201305-8644 SAZ Projektbeskrivelse Kollektiv trafik i Langeland Kommune 2014 INDLEDNING I forbindelse med planlægningen af den lokale kørsel i august 2014 og indførelse
Læs merePolitik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik)
Politik for konkurrenceudsættelse (Indkøbs- og Udbudspolitik) Økonomisk Forvaltning April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 1 POLITIKKENS DÆKNINGSOMRÅDE... 3 1.1 Hvad dækker politikken... 3 1.2 Hvem
Læs mereHandicapstatistik. Statistik, Regnskab 2014
Handicapstatistik Statistik, Regnskab 2014 12. august 2015 3 Handicapstatistik Indledning Indhold Indledning 4 Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel Nøgletal for rejser og transportarbejde 4 5 Økonomiske
Læs mereUdbud af kørselsordninger i Viborg Kommune oplæg til politisk behandling
i Viborg Kommune oplæg til politisk behandling COWI 1 Kontrakter Udbuddet opdeles i to typer kontrakter Lukket skolekørsel - kørsel til og fra undervisning på kommunens folkeskoler - mulighederne undersøges
Læs mereStatus for kørselsadministrationen i Aalborg Kommune 2. halvår 2013 og 1. halvår 2014
Dato: 14-10-2014 Status for kørselsadministrationen i Aalborg Kommune 2. halvår 2013 og 1. halvår 2014 Nøgletal for Kørselskontorets aktiviteter I det følgende fremgår nøgletal for Kørselskontorets aktiviteter,
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr. 98 89.129 (A.F. Wehner, Flemming Lethan, Henrik Pinholt) 10. november 1998
Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 89.129 (A.F. Wehner, Flemming Lethan, Henrik Pinholt) 10. november 1998 K E N D E L S E Dansk Taxi Forbund (selv) mod Århus Amt (selv) Under denne, ved klageskrift af 30.
Læs mere05. Takst 2008-1. behandling. Indstilling: Direktionen indstiller, at:
Politisk dokument med resume 05. Takst 2008-1. behandling Indstilling: Direktionen indstiller, at: 1/5 Bestyrelsen der gennemføres en gennemsnitlig takststigning på 3,0 pct. i Movia s tre takstområder
Læs mereForslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner
2012/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. j.nr. 1207135 Fremsat den 3. oktober 2012 af økonomi- og indenrigsministeren
Læs mereEn række kommuner har ved møder med Movia udtrykt ønske om, at grundtaksten for brug af Flextur blev nedsat.
Til kommunerne i Rådgivningsområde Nordsjælland Sagsnummer ThecaSag-111500 Movit-2438210 Sagsbehandler MBF Direkte 36 13 19 12 Fax 36 13 19 99 MBF@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798
Læs mereMiljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren
Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Jens Chr. Binder, NIRAS Kent Bentzen, NTU Baggrund og formål Projektet er igangsat og finansieret af Miljøstyrelsen efter anbefaling fra det
Læs mereNy struktur på vej-og trafikområdet set fra en kommunal synsvinkel
Ny struktur på vej-og trafikområdet set fra en kommunal synsvinkel præsentation baggrund vejområdet- forslag til ny struktur kollektiv trafik- forslag til ny struktur afslutning Vejområdet Kommuner bliver
Læs mereDebatmøde 6 Kommunerne i førersædet når borgerne skal befordres
Debatmøde 6 Kommunerne i førersædet når borgerne skal befordres Fredag den 11. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Kommunaløkonomisk Forum 2013
Læs mereHandicapstatistik. Statistik, Regnskab 2012
Handicapstatistik Statistik, Regnskab 2012 21. november 2013 3 Handicapstatistik Indhold Indhold Indledning 5 Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel Nøgletal for rejser og transportarbejde 5 6 Økonomiske
Læs mereTILRETTELÆGGELSE AF BUSTRAFIK EFTER KOMMUNALREFORMEN
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: ebbe.jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 20. november 2008 TILRETTELÆGGELSE
Læs mereBILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER
BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER 1. Opgørelser over fordeling af estimerede effektiviserings- og omstillingspotentialer på styringsområder og temaer. 2. Medarbejderne i Omstillingsstrategien. 3. Omstillingsstrategiens
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om trafikselskaber
Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2017-18 Fremsat den 7. februar 2018 af transportministeren (Ole Birk Olesen) Forslag til Lov om ændring af lov om trafikselskaber (Individuel handicapkørsel for blinde
Læs mereOplæg til revision af telekørsel: Odense Kommune
Oplæg til revision af telekørsel: Odense Kommune Resume: FynBus præsenterer status på Telekørsel i Odense Kommune og hovedtrækkene af et oplæg til revision af telekørsel. FynBus ønsker at orientere kommunen
Læs mereHøje-Taastrup Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009
Høje-Taastrup Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 29- April 29 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Tabeller Passagertal, produktion og produktivitet i kommunen på en typisk hverdag.
Læs merePolitisk fællesmøde 13. juni 2018
Politisk fællesmøde 13. juni 2018 Velkommen Jørgen Henriksen, Næstformand for NT s Bestyrelse Dagsorden Kl. 18:00-18:45 (Inkl. aftensmad fra kl. 18) Velkommen v/ Jørgen Henriksen, Næstformand for NT s
Læs mereUdvikling af Flextrafik Takstændringen, hvad har den betydet. Jens Peter Langberg
Udvikling af Flextrafik Takstændringen, hvad har den betydet Jens Peter Langberg jpl@moviatrafik.dk Køge 14. juni 2013 Oversigt Hvordan har Flextrafik udviklingen været Hvor er der Flextur nu Flexturs
Læs mereFrederikssund Kommune :: Plan for fremtidens borgertransport effektivisering af befordring og forstærkning af busnet
!!! Frederikssund Kommune Plan for fremtidens borgertransport effektivisering af befordring og forstærkning af busnet I tabellen nedenfor ses totaludgifterne for de forskellige kørselsordninger i Frederikssund
Læs mereNotatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Læs mereMellem Center for Teknik og Miljø Bestillings-/Udbudskontoret (herefter udbudskontoret)
Mellem Center for Teknik og Miljø Bestillings-/Udbudskontoret (herefter udbudskontoret) Og Center for Ejendomme Befordringsenheden (herefter leverandøren) Er der pr. 1. januar 2013 indgået følgende aftale
Læs mereForandringer og konsekvenser
Forandringer og konsekvenser Det skal fortsat kræve tilladelse at udføre erhvervsmæssig persontransport. De nuværende fire tilladelser (taxi, limousine, offentlig servicetrafik og sygetransport) erstattes
Læs mereMellem Center for Teknik og Miljø Bestillings-/Udbudskontoret (herefter udbudskontoret)
Mellem Center for Teknik og Miljø Bestillings-/Udbudskontoret (herefter udbudskontoret) Og Center for Ejendomme Befordringsenheden (herefter leverandøren) Er der pr. 1. januar 2013 indgået følgende aftale
Læs mereEksisterende busruter
BILAG TIL DAGSORDEN TIL ØKONOMI, TEKNIK OG MILJØUDVALGET 19. APRIL 2010 SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Ændringer af buskørslen fra 2011 Eksisterende busruter Buslinjer i 2010: 97N 121 126 210 212
Læs mereTØF konferencen Hotel Faaborg Fjord D. 11.10.2011. Projektleder Frank Jørgensen
TØF konferencen Hotel Faaborg Fjord D. 11.10.2011 Projektleder Frank Jørgensen Sønderborg Kommune i tal: Sammensat af 7 kommuner Augustenborg,Broager,Gråsten,Nordborg, Sundeved,Sydals samt Sønderborg Indbyggere
Læs mereTaxi markedet GFDA0020
Taxi markedet GFDA0020 Introtekst: Goddag, mit navn er fra analyseinstituttet GfK Danmark. Vi er ved at gennemføre en undersøgelse om danskernes forbrug af taxakørsel. Må jeg tale med den person i husstanden,
Læs mereDesuden beskriver notatet, hvilke forbedringer der arbejdes med på et længere sigte.
NOTAT Oprettet: 19/10/18 Senest revideret: 30/10/18 Ref.: 1-30-75-7-101-2-18/OS Modtager: RN/NJ/NT NJ s togkøreplan fra december 2018 (K19) I august 2017 overtog Region Nordjylland, NT og NJ regionaltogsbetjeningen
Læs mereNår økonomioutsourcing er den rigtige løsning
Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.
Læs mereREGIONALE BESPARELSER FAGLIGT FORUM
02-11-2018 REGIONALE BESPARELSER FAGLIGT FORUM 31. oktober 2018 REGIONENS BESPARELSER - ÅRSAGER Oprindeligt 36 mio. kr: Rejsekort Region har ikke løbende tilpasset kørselsomfang til stigende priser Merudgift
Læs mereVejledning til implementering af styringsgrundlaget
Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt
Læs mereDemonstrationsprojekt Miljøkonsekvenser ved en forbedret tilpasning af udbud og efterspørgsel i den kollektive trafik i Køge kommune.
Steffen Nielsen Hovedstadsområdets Trafikselskab Trafikafdelingen August 1994 Demonstrationsprojekt Miljøkonsekvenser ved en forbedret tilpasning af udbud og efterspørgsel i den kollektive trafik i Køge
Læs mereBilag til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabet møde den 1. juni 2006 Punkt nr. 4
Region Midtjylland Bilag til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabet møde den 1. juni 2006 Punkt nr. 4 Bilag vedrørende handicapkørsel. Hidtidig løsning, forslag til overgangsløsning og forslag
Læs mereFormålet med det lokale trafiksystem i Faaborg-Midtfyn kommune er primært at befordre skoleelever til og fra skole.
: Kollektiv trafik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2014-2015 Indledning Formålet med det lokale trafiksystem i Faaborg-Midtfyn kommune er primært at befordre skoleelever til og fra skole. Systemet har gennemgået
Læs mereHandicapstatistik. Statistik, Regnskab 2011
Handicapstatistik Statistik, Regnskab 2011 13. november 2012 3 Handicapstatistik Indhold Indhold Indledning 5 Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel Nøgletal for rejser og transportarbejde 5 6 Økonomiske
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,
Læs merePulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde
Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde 13. februar 2014 3 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde udmøntet for 55,2 mio. kr. til 14 projekter. I pulje til forbedring
Læs mere5HMVHSODQO JJHU'DQPDUN
5HMVHSODQO JJHU'DQPDUN &KULVWLDQ%/HJDUWK%XV 7RJ6HNUHWDULDWHW %DJJUXQG Siden 1993 har DSB, HT og NT samarbejdet om udviklingen af elektronisk køreplan for både bus og tog - det såkaldte Projekt Rejseplanlægger.
Læs mereDER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd
DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder
Læs mereIdræt i forandring faciliteter for fremtiden
Idræt i forandring faciliteter for fremtiden Forandringsproces i Vejen Kommune Indhold 1. Baggrund 2. Krav om forandringer 3. Tilrettelæggelse af en involverende proces 4. Potentialer og idekataloger 5.
Læs mere