Referat. Udviklingsudvalg vedr. fremtidig institutionsstruktur i Furesø. swra Tid: Lørdag den 2. september 2017 kl

Transkript

1 Referat Forum: Udviklingsudvalg vedr. fremtidig institutionsstruktur i Furesø Tid: Lørdag den 2. september 2017 kl Sted: Hørmarken 2, Farum Mødelokale F-S-57 i stueetagen Deltagere Ikke tilstede Referat 1. Velkommen og præsentation af udviklingsudvalgets medlemmer v/ udvalgets formand, Lene Munch-Petersen 9.00 Tidspunkt Lene Munch-Petersen bød velkommen til mødet og fortalte kort om baggrunden for udvalget. Udvalget er et såkaldt 17.4 udvalg, som er nedsat af Byrådet. Udvalget er rådgivende over for Byrådet. Som deltager i udvalget deltager man med de erfaringer, man har med sig, hvad enten man er forælder, leder, medarbejder eller politiker, men med et blik for, hvordan vi opnår det bedste for hele Furesø Kommune. Savnet at kunne lave langsigtede planer sammen med borgerne og brugerne. Gør det for de kommende forældre og børns vegne. Tanken er at lave nogle langsigtede strategier, så der er nogle Overhalet af virkeligheden. Delprocesserne føder ind i det, vi kan anbefale her i udvalget. 2 forskellige spor, som vi skal holde tungen lige i munden på. Derudover har vi ret akut brug for at forholde os til, at vi inden for de næste år får brug for 340 pladser i Furesø Kommune. Så det er også et spor, der kører. Sådan er den politiske Blive klogere på at træffe gode, langsigtede beslutninger. Det er ikke sikkert, at de følger det, men jo bedre vi er til at klæde dem på, jo større sandsynlighed. 2. Gennemgang af udvalgets opgave og rammer v/ udvalgets formand, Lene Munch-Petersen Kommissorium Rammen for udviklingsudvalgets arbejde Tidsplan og overordnede omdrejningspunkter 9.20 Udvalgets rammer, opgave og sammensætning blev gennemgået med udgangspunkt i kommissoriet.

2 På sliden bør også være det andet spor med input fra delprocessen Og en boble kan også være løbende beslutninger. Der er en masse, der påvirker vores opgave. Også guide 4 og guide Pause Medlemmernes motivation for deltagelse og visioner for arbejdet i udvalget Udvalgets medlemmer præsenterer sig selv og deres vision for udvalgets arbejde Lisa: Barn i Farum Sødal Vi mangler de store beslutninger om de helt store ting, hvad angår rammer. Tidligere har vi kunnet gøre det lidt i det små, men jeg håber, at vi kan være med til at få besluttet nogle større ting her. Udelivet kunne jeg godt tænke mig at få tænkt ind lidt bedre. Og de mindre detaljer, fx at der er garderobeplads nok. Det betyder noget for aflevering og hentning og noget for børnenes mulighed for at kunne selv. Kasper: Via mine børn har jeg set, hvor stor værdi, der kan ligge i at have de små institutioner, hvor der er kort fra leder til forældre. Derudover har jeg fulgt debatten om hvordan vores institutioner skal se ud fremover, den har været der i mange år. Hvorvidt vi skal renovere de eksisterende Har oplevet at forældrene i disse år kan jeg kende fra mig selv. Ikke sikker på, at kunne overføre de velfungerende ting til nye rammer. Vi skal ikke samle til større enheder, men vi skal gå så langt, vi kan inden for rimelighedens grænser. Jeg ser frem til at vi en gang for alle i dette udvalg kan binde nogle sløjfer. Vi har været i gang lang tid og det giver usikkerhed for forældre og medarbejdere. Nu skal vi have lagt en linje. Christina: Mor til tre børn og Pia: Mor til to børn og med i delprocesserne. Enormt vigtigt med det Kasper sagde. Små miljøer er rigtig vigtigt for mine børns trivsel. Skovbørnehave nærhed, de kender børnene, er der vikar på, opdager man det ikke. De to, der er der, har været der 21 år. Artikel om at forudsætningen for at lære er tryghed. Lene: Mange års erfaring fra forskellige institutioner. Mit blik ind i det her er husenes indretning. Mange steder bruger vi mange personaletimer på uhensigtsmæssige arbejdsgange. Når normeringerne ser ud som de gør, så skal vi have lavet nogle bygninger, så personalet i hvert fald ikke skal bruge tid på det. I Stavnsholt børnehus har der over de sidste 10 år været 5 ledere og sammenlægninger og overvejelser om ud Derudover optaget af informationen, for jeg tror på, at når medarbejderne er informeret og kan berolige forældrene, så giver det bedre processer. Inge: har været rundt omkring kommunemæssigt og har set hvordan man griber det forskelligt an. Når jeg sidder med områdeleder-kasketten, så kigger jeg efter bedst udnyttelse af ressourcerne. Jeg synes, det er vigtigt, at have fokus på, hvad der er forskning om;

3 små store institutioner, hvordan man bygger. Tina: Leder i 11 år. Nordvænget Fremtidige rammer Pædagogik sidder ikke i væggene, hvis vi har et godt koncept, kan vi i princippet flytte det hvorhen det skal være. Jeg har været i flere institutioner og har den oplevelse, at man sagtens kan lave det lille, trygge miljø i det store. Alle børnene i Furesø kan jo ikke gå i Skovbørnehave eller være i de helt små tilbud. Men jeg er optaget af at vi får det bedste for børnene også i det store. Selv når jeg har været leder af de store institutioner, har jeg et tæt samarbejde med forældrene. Kender dem alle sammen og de bruger mig i forskellige situationer. Øjvind: Min datter er adopteret som 2½ årig og havde særlige behov. Hvordan kan bygningerne spille ind på indholdet. Men qua at det skal fungere ressourcemæssigt, er vi også nødt til at se på, Det betyder noget for det helhedssyn. Skræmmeeksempel på, hvordan de fysiske rammer kan ødelægge indholdet. Også et skræmmeeksempel på spildte forældreressourcer. Niels: Jo mere vi kan aline os på, at sådan ser virkeligheden ud og sådan håndterer vi det. Lene: Bor i Hareskov og jeg Stor kulturel forskel på institutionerne mellem Værløse og Farum. I Værløse vælger langt de fleste den institution, der ligger tæt på. Mens i Farum drager man fra øst til vest og vælger efter helt andre parametre. I Værløse er det også tilliden til, at selvfølgelig har vi gode institutioner, så jeg kan sagtens vælge den nærmeste. Og så leger børnene sammen og det er også en kvalitet. Men jeg er nysgerrig på, hvilke andre parametre. Rammerne skal være de rigtige, medarbejdere og ledelse skal være de rigtige. Og så kommer forældreengagementet. Vi laver ikke Furesø-modellen Det handler også om at nogle vælger institution efter skoledistrikter. Det hele er på kryds og tværs meget mere anarkistisk. Og der skal vi selvfølgelig have nogle drøftelser af, skal vi være med til at understøtte de forskellige kulturer eller skal vi arbejde på mere Skovbørnehaver ligger mig meget på sinde. Og når vi skal tale mangfoldighed kunne jeg rigtig godt tænke mig, at vi taler om, hvordan vi kan få en skovbørnehave i Furesø. Det kunne måske være noget af det, vi kunne have i fokus, når vi besøger institutioner i København; de institutioner hvor børnene kommer i skoven i en turnus. 5. Temadrøftelse Ultimo 2017 nedsatte Børne- og Skoleudvalget et udviklingsforum for dagtilbud. Udviklingsforummet formulerede 8 guidelines til udvikling af dagtilbud (se bibliotek*). Flere af guidelinene taler ind i udviklingsudvalgets arbejde

4 Guideline 5 hedder: Beliggenhed og fysiske rammer med fokus på kvalitet & nærhed De fysiske rammer skal understøtte børns trivsel, udvikling og læring. Uderummet skal med i alle perspektiver og prioriteringer. Nærhed til naturen skal prioriteres højt, enten via beliggenhed eller mulighed for transport derhen i hverdagen. nærhed til børns hjem bør altid medtænkes, ligesom dagtilbuddets betydning for lokalområdet er vigtig. I mindre grupper drøfter udviklingsudvalget, hvad denne guideline betyder for udviklingsudvalgets opgave. Gruppe B: Drøfte mangfoldighed på mange planer: småt og stort, nyt og gammelt. Bevare de gamle huse; er der så for meget spildtid for personalet, for lidt mulighed for børns selvhjulpenhed. Forskellige kulturer: det bør måske også tænkes ind, når man bygger nyt, så vi ikke får ensidige sammensætning af børn. Og i Hareskov kan man fx tænke det ind i rekruttering af personale. Åbningstider kan også være et parameter for at vælge en institution fra. Valgfrihed til at vælge for sit barn: Vi ønsker ikke en ensretning / en fast linie. Mere en mulighed for at instituitonen også kan lægge en linie udfra, hvad personalet er optagede af; det giver bedre pædagogik, når personalet brænder for det. Rum i rummet: overskuelighed for børnene, hvor selvhjulpne kan vi gøre børnene ved at garderoben er indrettet godt, at der er let adgang til uderum etc. Kommentarer ift. to-sprogede: i Farum Midtpunkt er der 50% to-sprogede. Men det er ikke en begivenhed at være to-sproget. Man kan være udfordret pga. sociale forhold. Vi har mange ressourcestærke to-sprogede. Sådan forstår vi det heller ikke, men at sikre, at alle børn har adgang til indblik i bl.a. forskellige kulturer. A: Hjørner af kommunen, hvor der ikke sker så meget, hvor det kunne give mening at ligge en institution for at give liv. Og mulighed for at være i et andet miljø (fra byen til hjørnet), fx tænkning omkring skovbørnehaver. Skrækscenariet er at alle institutioner ligger i bymidten. Åbne legepladser: at institutionen bliver et aktiv for lokalområdet. Så længe, der ikke skal bruges så lang tid på at rydde op på legepladsen. Også tænke ind, at institutionen kan bruges af lokalområdet. Nogle skal måske rives ned, mens andre skal renoveres. Og afgørelsen skal måske ikke kun ske pba. en vurdering af de fysiske rammer, men også af om instituitonen er bevaringsværdig altså om indholdet af institutionen er værd at fastholde. Talte om ressourcer bl.a. overveje en at en større del af ressourcerne bruges de steder, der er større udfordringer. Skovbørnehaver: også mulighed for transport til et sted fra forskellige institutioner. Forskellige muligheder der. Og en enighed om, at skovbørnehaver ikke kun er en nødløsning af økonomiske hensyn. Men hvis man ikke har de rette mennesker, så kan det blive en fiasko. Det viser tilbage til at de fysiske rammer skal passe med det, der er inde i det.

5 Denne gruppe har også drøftet muligheden for mangfoldighed. Og at udveksle børn mellem den hvide og den sorte ghetto. Udfordringen er, at der er institutioner, som så ikke bliver søgt. 190 mio. kr. i anlæg til denne opgave. 340 børn over de næste 3 år. Allerede til næste efterår skal vi have plads til ca. 100 børn ekstra i Farum. Der har vi peget på forskellige muligheder. I næste uge tager vi første kig på det i BSU. Det er noget, hvor vi er nødt til at handle relativt hurtigt, dvs. nogle beslutninger allerede omkring årsskiftet. Børnetallet stiger frem mod 2020 og så klinger det af i Farum igen omkring 24, så vi skal tænke os om, for vi risikerer at komme til at stå med tomme bygninger herefter. Syvstjerneområdet er der pres på, og der er børn, der henvises til institutioner andre steder. Ellers er det i Sydlejren, det går løs. En ny institution skal være klar i 2020/21. Gået tilbage til demografi-classic, hvor hvert barn udløser så og så mange penge. Over de næste 3 år vil det betyde en øget udgift på 45 mio. 6. Opsamling og næste skridt v/ udvalgets formand, Lene Munch-Petersen * Som forberedelse til arbejdet i udviklingsudvalget bedes deltagerne orientere sig i de eksisterende nationale og lokale rammer, som udvalgets arbejde tager afsæt i. Dokumenterne kan hentes digitalt i et bibliotek i Onedrive, der er oprettet til formålet. Biblioteket kan suppleres løbende. Biblioteket findes via dette link: