{l(n^lh,nw. Utopia V: SituationsraPport for. institut. datalog'isk. ved. Kobenhavns universitet Sonner 1971

Transkript

1 {l(n^lh,nw Utopia V: SituationsraPport for datalog'isk institut ved Kobenhavns universitet Sonner 1971

2 ra \y u! (Det er tiffadt at udgive denne rapport som bog (uend"ret e11er bearbejd.et) endog uden angivefse af kil-de, blot forbeholder redaktorerrre sig ret ti1 et frieksemplar. )

3 tilegnet Ib Gryndahl.

4 INDHOLD Indl ednj-ng 1. Ko:rkrete fakta 2. Aret d"er qi k 3. Forslming 4. Lerere om instituttet 3 9 l a Uddalnelsens milsetning 6. Underwisning Materiel 47 Samtale med Y. Safcstein Appendix

5 INDLE,DN]NG Om rapportens tilblivelse Med strrdiene.rrnets bi].ligelse bl ev der i juni ' nedsat en gmppe, som havde ti-l opgave at revidere Utopia fi rapporten - en statusrapport for Datafogisk institut (DI) fra juli Imidlertid har grrrppen lkke ment, at det var for:malstjentligt at foretage en salnarbejdning af nyt materiale med den tidllgere rapportr derfor ma denne rapport ses som et sidestykke og i-kke en erstatning for Utopia II rapporten. Forarbejdet tif rapporten Grundl.aget for den endelige rapport er en rekke l-erersamtal-er. Hermed menes en rekke interviews af en tlmes va* righed som gruppen har optaget med hver enkelt persont der havde tillcoytni-ng til instj-tuttet i egenskab af underviser ej-1er forsker. Santaferne blev optaget pa band (der nu er slettet). UAfra hvert bdnd bfev der udarbejdet referat efter falgende retnj-ngslinjer: 1. Referaterne folger b6ndene emnemessigt. 2. SporgsmAl- fra gnrppen er kun medtaget I det omfang a-et er nodvendigt af hensyn til- sammenhengen' l. Referaterne har marginale sti-kord, der almindeligvis dakker emnet foi gmppens sporgsmil. 4. Referaterne er ikke ordrette, idet uforstielige eller irrelevante afsnit er udelagt. 5. De endelige referater er gennemset og godkend't af hver enkeft interviewet og eventuelle rettelser er +- u45s ^^+ u +i-1 urf of*arrotni nq, Dj-sse referater er tilgangelige pi Datafoglsk instituts bibliotek.

6 De endellge samtal_er blev derefter opdelt i de emneomrd_ der, som frengdr af i-ndhotdsfortegnelsen. Et representa_ tlvt udvalg af hvad vi ansd. for vesentlige udtalelser er ord.net i sammenhengende afsnit i denne rapport. Dersom man onsker en uddvbnj_ng af rapportens citater henvises man til samtal-erne. Endvi-dere har vi som appendi-x i uforkortet til_stand brag-u samtatren ned instituttets gest y. Zal_cstein. Renskrift af samtaler og rapport er foretaget af Dfs kon_ tor pa smukkeste vis efter ternmelig uensartede og ofte svert leselige originaler. Vi" kan kun takke personalet for den interesse, de har vist disse skrlfter. Vgrl n61 rned dejle arbej4e Et institut er ikke blot et opbevaringssted for vj_den, det er et samfund - en gmppe menneskers fel_lesskab, og denned foranderligt. Hvis disse fora'dringer skar forstds af andre end dem som fora:rdrer, sa er det vpsentlj_gt at udbred.e oplysning om de ti-ng og de men'esker som fordrsager forand.ringerne, det er et m61 vi hdber at nd med denne rapporr. Et andet er at gj_ve et mere nuanceret billede af de men_ nesker, der arbejder her helt er-f er der-vist. For os er fagligt arbe.jcie ogsa menneskeligt, derfor ansker vi at sr_ ve nogle spredte glint af hvilbe mennesker det er som fungerer son ledere af og i dette miijo. Utopia gruppen oploses hermed efter endt arbejde. Kobenhavn 4.1O.1971r Jan Andersen O1e Caprani philippe Gauguin Klaus Hansen Lise Lauesen Torben Maller A.P.Ravn Flernmi-ng Se jergaard Ssren Stamp

7 KONKRETE FAKTA OM INST]TUTTET Pr. september 1971 Administrative status Tnstituttet er uxderlagt EDB-udvalget i forbindelse med bevilli-nger og stillingsbesettelser. I akademiske sager ( eksamen, professoratbesettelser, etc. ) treffer det matematisk-naturvidenskabelige fakuftet dog afqorelse efter sarnred med EDB-uCvalget Dlsse forhold blev bestemt af EDB-udvalget, som foreslog, at man tager dem op til overvejelse i forbindelse med den nrre stvrelseslovs ikrafttred.en 1. september Dette har end.nu ikke fr.rrdet sted, sa situationen er uafkf aret' P&lagte opgaver fnstituttet er ifolge styrelsesreglernes paragraf 1 p6- lagt r.mdervlsnlng og forslcring inden for datalogi. lnstltutt et har f ol gende r.urdervisnlngsopgaver : '1. Undervisning og eksamen 1 matematik 4 2. Undervisning og eksamen i datalogl 1 l. Undervisnlng og eksamen i datalogl 2 4. Vejfednlng af 2.dels studerende (ca. l0 pr. irgang) lnstituttet er ikke p6lagt nogle bestemte forslcaingsopgaver. Medarbejder:re har ifolge styrelsesreglerrres paragraf 11 ret tlf sefv at velge deres opgaver. Persona-L e (pr. s eptei4!er-l-921) S ekreterer: Hjardis ftrnderrla.rlll (HG) Eil-een Molfer Nielsen (lmn) Lissi Olsen (LO)

8 Karin Zachariassen (I{ri{z ) Vid enskabel i ge med arbe j d.ere : Nils nndersen (NA) peter Llndblad Andersen (pla) H.B.Hansen (HBH) peter Jensen (pje) (ortov) peter Johansen (pjo) Gregers Koch (GK) Jakob Krarup Kandi datinstruktorer : (JK) Soren lauesen (Sl) peter Mo1ler_Nietsen peter Naur (pn) Bent pedersen (Bp) Jorgen Steensgaard_Madsen Edda Sveinsdottlr (ES) yechezkel Zafcstein (yz) Bo Mtrnch_Andersen Tommy Schonacker Torben ulrik (BMA) (TS) ZabIe (TUZ) (piltr{) (or1ov) ( JSM) Telcrisk noedhjelp (bibliotek, duplikering, operatorarbej_ de, maskinve jledning, etc. ). De fleste er cleltid"sansatte studerend e peten Berg_Sonne per Gade Christensen Carsten Gyrn 01e Monrad. Hansen Soren Kann Azne Lauritsen Jens lrrnd Al_f Beck Nielsen

9 Knud Wendel Niefsen Niel s-holger Pedersen hrdvidere er Jorn Jensen tillmyttet instituttet ved mldler fra Statens telcrisk-vj-denskabelige Fond og Peter Brun Madsen som leder af H.C.Orsted lnstitutets RC4OOC. Mat gri e1 1. Lokal-er 2 maskinrlrm '1 hull estue 1 kombineret frokoststue og ovelseslokafe 8 kontorer 2. Datamatisk udstyr * l. litteratur 1 stk. kaffemaskine 2 stk. RC-gier (2. generation, 1960) den ene med pladelager og buffer 1 stk. terrninal (TBM 1130) til TBIUL 360/75 pi NEUCC '1 stk. WTTS terminal Diverse hu}1eudstyr Adgang til H.C.Orsted institutets RC4000 og RECKUTs Univac 1106 Et nyoprettet datalogisk bibliotek med b6de boger og tidsskrift er.

10 Kurs er 1.dels kurserne er holdt af: PN + BP: matematik 4 HBH + SL: datalogi 1 NA + PJo: datalogi 2 Ihd.vid.ere blev der a.irnonceret folgende 2.dets kurser: Efter6.r 70: Seminar over Donaf d E. Iftruth: Information Structures (PN) Datalogisk praktlk (ES ) Store datarnengcier (PIIN) Operationsanalys e ( JK) Kombinatorisk matematik (NA) Styresystemer Grafteori (BP) (PJe) Bevisforelse for algorifiner (pjo) Oversetterteknik Simulation (PJe) ( Arrre Jargensen) For r 71: Multiprogrammering, operativsystemer og processtyring (Sl, pje) Simuleret intelligens (PJo og Kurt tudvigsen) Udvalgte ernner om RC400O (Arne Jorgensen) Forrnel-le sprog og automater Operationsanalys e ( Jf ) Numerisk analysa (.?) (GK) lrogranrneringssprog og oversettere (Jorgen Nielsen og PMN) Seminar over procluktion af store d-atasystemer (fw) Informationsteori og fejlrettende koder (Bp) Virksomhectsstyrlng ( tout Sveistmp ) frrdvidere er der nasten ugentlig afholdt et 2 timers ko1- lokviun vecl lerere efler udefra-konmende.

11 Administrationen af institutt,et Der er to hovedorganer til admlnistration af i_nstituttet, nenlig 'rdatalogisk institutrdd" og Idatalogisk studie_ ne\mtr. 1. Dataloeisk institutr d. Datalogisk insti_tutr&d tager sig af administration og forskning. Det bestir af a}le institutned"arbejdere og Iige s6, mange d"atalogistuderende. Institutr5det har i det sictste &r holdt mode ca. '1 gang om mdneden d ca, J ti_mers varlghed. Under institutr&d.et er nedsat en rekke udvalg, hvoraf forst og freruoest ma newres 'tforretningsudvalgetrr som p6. ca. ugentlige moder beskeftiger sig med alle vesentli-gere sager og isar med de sager, d.er ikke har et specielt ud_ vaig. Tnstitutsr dets forrnand er "institutbestyrer,r og varetager i samarbejde med sekretererne og forretningsud_ valget tlen ctagj-ige ttrift. ftrdvidere har d.-er j_ 6rets 1ob veret folgende uitvalg (* markerer at udvalget eksisterer pr. septenber T1 ) Maskinudvalg. Tager si-g af driften af alfe data_ og hullemaskiner, der drives af datalogisk insti_ *rr * 2. Flytteudvalg. Taget sig af vlsse forhofd omkring datalogisk instituts ftytning til,'hartmarns fa_ brikkerrl + 3. Biblioteksudvalg. Tager sig af driften af datalo* gisk bibliotek 4. Registreri-ngsudvalg. On oprettelse og drift af diverse registre etc. 5. Automateriale og skrivemateriel Maski-nprognoseudvalg. Udarbe jdelse af n"6nedli"g status over planer for maskiner og den labende drift.

12 l. Valgudvalg. Afholdelse af valg af studenter til insti-tutr&det Bedommelsesudvalg. Ansettelse af personale p& ner d ecid eret r-mderwisningspersonale ( instruktorer). 9. Publikatlonsudvafg. ftn administration af skriftligt materiale fra institutet Maski-nplanlegningsudvalg. Planlegning af fremtldig maskinpark ved instituttet Budgetudvalg. Udarbejdelse af budget for instituttet. P& hvert institutr&dsmsde aflagger eksisterende udvalg beretning. 2. Dataloglsk studienerm Datalogisk studienerm tager sig af a}le studiemessige sa* ger, f.eks. planlegning af ln;rser, fordeling af lerere, ansattefse af decideret underwisningspersonale (i-nstruktorer), di-spensatlonssager, klager etc. Studienevnet bestir af lerer- og studenterrepisesentanter for de tre 1.dels kurser og 2. del, og nemet holder mode ca. 6n garrg om mdneden.

13 2. ARET DER GIK Dette er en lss, usystemati-sk gennemgang af nogle af det sidste Ars ha jdepurr-lcter pd datalogisk j-nstltut. - Pd hvert af d.e afholdte kurser 1 foriret blev hver deltager ved slutnlngen bedt om at udfylde et sporgeskema ti1 semesterreferat. Semesterreferatet er desverre ikke ud.kommet endnu. - ul D- -*---^ ^+"'i^-ende DUuusl frernsatte i febrrrar et konkret SrulJys ^--la- *il an ) nala nrdniro firnrc-lo-a* lr-l^a, h76d^-+^ rvljjd6 uf! Err 4. rerd vf urjil6. r'wrdra6su u!sv!rc-cliueret pdl et rnode o{' er siden b-levet bearbejdet af studienerrnet og treder i kraft pr. '1 september 1. - Matematik { kursuset havde en del rore om overbel-astning af studerende og om snske om md.lsetningsbeskrivelse. Pr. september 71 foreligger en kursusbog for mat I starten af efter&rssemestret 71 blev hofdt et ruskursus med stor deftagelse. Der har fra alle sider veret stor tilfredshed med resultatet. - Stutiienewret har provet at samle eksemplarer af d.e specialer, der i tidens lob er skrevet ved instituttet (afdelingen), men det er kun lykkedes at flnde tre. - PA datalogi 1 skulle den farste store opgave indkores i algo}, fortran og cobol. Det gik forrygende d6,rligt, maskineriet og iser NEUCC fik skylden, men fejlen 16. maske i virkelighecten pd instituttet. - P&& datalogi 2 fandt nan pi at Lave en af de store opgaver som tvr.urgen enkeltma.ndsr og det gav sfl overraskende resultater, at man flk ojnene op for at det er let at slippe i-gerurem kurserne p6. gru.ppearbejcle. Det blev udtalt at der var folk pi datalogi 2, som sl-et ikke burde lese

14 ved inslrituttet. - 0gs6 p& datalogi 2 skufle en stor opgave indkores og det Elk ogs6 ringe. Her fik maski-neriet ikke skylden. - Studienevnet har vectaget, at nan kan blive exam. scient. ved at besta kurserne rnal;ematik 4, datalogi 1, datalogl 2 og datalogisk praktik. - Der bl-ev i efter6ret TO opstillet en IBM1llO terminal til NEUCC; efter et mlslykket forsog pfl datalogi 1 om ef_ teriret var d.er lenge stille om den. Der kom s6 et bedre dri-ftsystem og man regner med., at den fr.emovet. langt bedre vil i<unne hjalpe i undervisningen. - Der er blevet oprettet et datalogi-sk bibliotek. Der var 1 starten et meget stort antal tyverier af boger og siden har biblioteket veret totaft af16.st, sa man kun kulne komme ind med hjeip fra en af de ansatte - Der har varet startet et projekt on datatransmission meflem RC40O0 og de tre regi_onal-e centre. Projektet acskifl-er sig fra arrdre projekter ved instituttet ved at det vj.rkel-ig vil1e have kunnet gjort en stor kreds ude omkrlng opmerksom pi eksistenseu af datalogisk instj-tut. Ulerr pro jektet cr rlesverre Lobe's ud i sandet. * Ved efterirssemestrets start bl-ev dt-.r lavet ombyg:rr_n r pi. i-nstltuttet, s6. d.e to ovelseslokaler blev lavet orr tii fiere mindre kontorer. - lnstituttet har fiet en WTTS-tcrrui_ir:i1 til. NEUCC hvorved nran pd meget elegant mide kan kommunikere ned NEUCC orkore APt. - En grrrppe studerende fik bevilgei penge til en orienterlngsrejse ti1 datal-ogisk institut i Arhus. f\ren havde stor betydning for deltagerne, men gav ikke instituttet 10

15 noget materiale direkte - fnstituttet har haft to marrd p6. CDC-kursus i Arhus. - Instituttets maskiner 1ed en overgang overlast om natten, indtif der i for5ret 71 blev indfart en nogleordning. - Ca 40 lerere og studerende var forst p& sommeren p6 weekend pa Peter Johansens odegird. Ud over en masse hyggeligt samver var der et par diskussj_oner om instituttet, b1.a. argumentered.e Saren Lauesen for at der burde vere und"ervisnlng i vlrksomhed.sl_ede1se, zkonomi og salgspsyko- 1ogi. Det vakte en def rore. - I efteriret 70 holdt hulkort deres egentlige indtog pa instituttet.

16 - der er d.a masser af datamatlske problemer, d.er trenger tif at bli-ve lsst (BMA) 3. FoRSKIIrNG - vi gir lige i ojeblikket og venter pa noget information (JSM) Datatransmission, et eksempel pd et forslcringsproiekt ES: Jeg har ogs6 arbejclet med datatransmi-ssionsprojektett som vi. havd.e korende her i for&ret s6.cian lidt halvhjertet fra alle deltagernes side, for der var ingen der tog Iedelsen i det. Jeg ved ikke hvorfor der ikke var nogent der gjorde det, men man kan jo selv velge, hvad man v1l forske i, der er ingen, der legger pres pa en. I datatransmissionsprojektet var der nogle studerende med i starten, d.e syntes E.benbart ikke om den m&de, det blev kart pa efler de lrlrnne ikke identificere sig med detr ieg ved faktisk i-kke hvorfor de faldt fra, men det endte med.t at der kun var ferere med. Jeg foreslog, at PBM blev formarrd, m&ske har det haft indflydelse, han er jo kun tiltctyttet instituttet. Administrationen af projektet har i-kke veret s& godr men projektet er staclig gocltt det bliver mere og mere interessantr' der kommer motivati-on fra and.re instanser, f.eks. satter EDB-kapaci-tetsuclvalget nu som betlngelse for at fi f.eks. en RC4OOO, at den har faeili-teter tlf at konmrrnikere med centrene. Det er s6ledes et real-istisk projekt. Jeg kunne godt fole trang til- at tage de nye lerere }ldt mere i h6nden, men jeg tror ikke jeg kan inspirere demt tz

17 medmindre d.e lige precis arbejder sarutren med mi-g. Datatrarrsmisslonen var et forsog pa at inspirere. Man kan j-kke vere h6rd i- retning af at petvinge projekterr man skaf rrpra inqnirorond6 ^- -3r a-r f8r forfpn qf of nroiektv5 lllill La! usrr 4r s u!r w.j s^ u t skal- ma^rr prqve at virkelig stotte det. Jeg mente at en m6.de at salge datatransmissionsprojektet pe var at etabfere det som noget, der bd.de udadtil og internt havde fofltr af en spand.end.e ting, hvor d.er kom penge i kassen, hvis det lykkedes efl-er en kontralt med nogen. Vi er inj-dlertid blevet dirli-gt behandlet af RC pa dette punkt. - og de ovrige deltagere: PBM: Det eneste projekt, der har kort herfra er datatra.nsmissionsprojektet, men al-1.e deltagende har forpligtet sig over evne. JSM: Jeg har deltaget i datatransmissionsgmppens arbejde - det er desverre ikke rigtig igang i ojeblikket. GK: I forsret har jeg deltaget i datatransmj-ssionsgr'1tppen, som jeg betragter som d.et eneste seriose forsog inden for det sidste 6.r blandt medarbejderrre pa at lave noget i fellesskab, jeg anser det dog for mislykket. Og dette kom der ud af clet: GK: Det er svert at samarbejcte, og vi har aldrig lert det (samarbejde), men man har jo s&dan set aborteret det fra Hvacl er oplegget, nogle lose notater efler noget der faktisk godt lnrnne mangfoldiggores for en f idt store kreds? PBtr[:.Det ln-uuee gocit offentliggores. Der findes en san]ing af konkrete data om die tre maskj-ner og en oversigt over systemet set fra RC4O00. Men der er selvfolgelig langt 13

18 til noget, cler ligner et systemopleg. Hvorfor er gruppens resultater ikke PBM: Forcli clet stadig er et udkast. mentarer og meninger mangler for at rialet. Hvad ved de and.re om det? nrrh'l P 4 v f r v u f v u, i n ara*? kom- Regnecentral-ens man kan afrunde mate- TUZ: Jeg er blevet orlenteret om ciatatransmlssionspro jektet, men det befinder sig, sd vidt jeg kan se, endnu pa et stade, hvor der er si meget udefineret, at jeg vil1e vare bange for at blive indbl-andet. Hol-dnlnger til- forskning l J( Jt NA: Jeg vi1 godt benytte lejllgheden ti-l at sige, at jeg i-kke er sikker pi rrdatal egentlig er en rigtig begrebsdalnel-se" Jeg s.rrnes egentlig ikke, at Naur har formuleret sig s5 hensigtsmassrgt. Det er upraktisk at arbejd.e med ha.-'rr,hct dat; - l),rr er kommet disse msskiner- dnr ken fgretrg,e elektronisk daiabehandling og dcm studerer man som nt.-i>kf ar fnr nl na fi1 c-lanqt mrrli a 1r1 6rL^rl n-d.s f na v w 'r44+ b Jirarlreu. vgsa I OI atr finde ud af hvilke samfundsprocesser, der karr afhjelpes med sadan et verktoj. Det egentlige er al-ts6. maskinerne. Selv om det i. visse forbindelser er vrgtigt, om en ting ^-,._^_r ^r-_^--.+,^^it ql no n+ni r a.]..t nn Dd.laUt -niuvvt, llqu pll Pa}JrI- Hf,rur represente1n et SOtr, bitmonstre pa mag.aretbarrd., r,r11 vi ofte gerne abstrahere J'r.a rict knnkrrte- f nrdr det ef. I I p'ejr'r ni -+ n- ;a++a L31 uuer r\ fuf,6ut r.i rkke en gj-ose fcr, fordi Naur med vo1d. og nagt vi1 skelne mell, em repres entationerrre.?jo: Det vi11e vere interessant, hvis man Inrnne lere folk at et pr'ogralxneringspro jekt e1-l.er lignend.e bsr resultere i en publikation, sa mali karr.teese og se, hvad cleres arbejder er for noget, og!5 d-en mide lave en tradition for 1A

19 hvord.an man kommunikerer sine resultater og erfaringer til hinanden. ES: Der er i-kke publiceret meget, det er vores svaghed lige fra Svejgaards tid, at man ikke publicerede; selvom BIT-redaktsren sidder i hjornet. Faget er sa nyt og..n^r;-^-^+ 4uErfrrsfcut av -* '-' vf me!@ sette D@uuc vores vur gd lid ltu +ii de farste nar 6.rgarrge af studerend.e, forrnodentlig har d-e lart al-t det de gamle kunxe, stort set og md. vere dem, der lige sli vel skal- leve op ti1 d.e ting. hr arbejdsforrn JJ: Da jeg er af den type, som fortrinsvls sidd.er i et hjorne og "nussertt, r nit mj-1 jo meget lokaj-bestemt. - og resultatet JJ: Jeg har ikke favet lcundeopgaver her p& RC med uldtagelse af iien al-l-erforste man havde. Jeg har lavet basi-sprogremmel af diverse arter lige fra starten. 81.a.: Hovedparten af kontrol- og hjelpeprogranmerne ti-l DASK. Defe af AlGOl-oversatteren til DASK. Rr assembfer til en maski-ne r Benitlx burgh, hvor jeg var i G20 - i Pitts- Hovedparten af de forskellige versioner af AlGOl,- oversetteren til GTER. 56 har jeg veret rneti til- at lave en COBOl-oversetter til en Siemens maskine. Et fil-systen tj-i ti_1 AtGoT, 5. RC400O og - nu til sidst - endringer Forrrclen i Pittsburdn i 1961 har jeg varet i Salt lake City (Utah), hvor jeg underwiste pa universitetet. Vi begmdte at lave en AlGOl-compiler, men den er vist ald.rig blevet ferdig. Det var i

20 Kontraktforslming Sl: Det dataloglske miljo er dd.r11gt og instituttet mang- 1er totalt kontakter udadtil. Kunne dataloglsk praktik ikke vere starten p5. s6dan en kontakt? SL: Det burde d.et have veret, men det bl_ev vel- nermest slutningen.?t,a: Jeg tror ikke, at vores projekt er et, mal lcunne fa en kontrakt p6. Men det er dog si ner, at vi har f6.et penge fra et fond til at ansette Jorn Jensen halvdags. Jeg tror ikke muligheden for kontraktforsknlng er serlig stor i- ojeblikket. Instituttet er ikke i, ojeblikket kraftigt nok bemandet til, at man vii kunne give en rimelig garanti for at afsfutte et sidant projekt inden for en rimelig tid. Jeg tror heller ikke at instituttet, s6da-n som situationen har veret ind.til_ nu, har sd store chancer for at f6. kontraktprojekter, men det kan godt vere en fejlvurilering. Orn det er onskeligt, det kan diskuteres. Den fare, som der kan vere og som ma:n snakker om i forbindelse med industriel forslcring p6, universi_tetet er vef ikke sd. meget en direkte pressi_on okonomi-sk, men snarere d.et, at man gsr nogle af sine med.arbejcleres ansettelse afhengig af, at man f6.r penge udefra, s6. bl-iver instituttet som sidant mere forsigti-gt ogvif udtal-e sig mindre skarp-c. Jeg er betenkelig vecl at rekl_amere for Df i den forstand, som jeg altid har varet, n6.r vi har forsogt at lokke folk hertil, at ctet er kedellgt at lokke folk med, en masse store ord, hvis man ikke kan _l.eve op ti1 dem. JK: Det havcle veret helt naturllgt om l0:ud Jensen havde henvendt sig her pd instj-tuttet og at ma.n efter en d.roftel-se af problemertte rndske havd.e engageret sig i d.et p& kontraktbasis e1ler anclen vis. Det m6 vaere oplagt for et 16

21 instltut som dette at bidrage ti1 lssning af s5danne problemer. BMA: Jeg tror, at det fagligt set er sardeles frrrgtbart at f6. kontakt med omverdenen pd den m6de. Der kan jo vere visse administrative problemer forbundet hermed, f.eks. afbetalingssporgsm6let og copyright tii verker. Jeg vil dog ikke vere betankelig ved at foresl6 det her pa stedett blot gore det klart, at der kan opsti problemer, og at man bor vere meget varsom med dem og have dem for oie. Et af problemerne er, hvad et universitet skaf gare af de mennesker, der har veret aftorvtet af kontraktforslccing, n6r kontrakten udlober, Instituttets pro j ekter Desuden kemiker har / TqM\ ioo forbindelse med en PLA: De studerende rykker for at f5 nogle kurser og laver vr@vl, hvis fereren lkke er forbered.t. Kuratoriet rykker for at fdl nogle regninger og laver vrovl, hvis de ikke er i- orden. Projektet ligger og siger ingen ting; hvis det sd lsriber med at ne det hele, er det projektetr der bliver slcubbet ud. ES: Af gnrpper er der den nye omkrlng Lindblad og Jatn Jensen med operativsystemer - om d-et'kommer udr ved jeg ikke, jeg ville dog tro det. 56. er der PJor han publi-cerer og Naur publicerer ogsa. Vores ga.smapro jekt kommer ogs& ud; og datatransmissionen er i- hvert fald annonceret. PN: En and.en ting, som jeg.ril navrre her, er at,1et ogs6. ]ilxrre vere interessa.nt at undersoge forskellige anj-agsd.riftsresuftater. Jeg kom blaldt and"et ind pa det i studi,enermet i forbindelse mecl om vi slculf e beholde l1l0teren, I I

22 hvor jeg sagde, at vi ikke for snevert skal se p& det und.ervisnings- og forslcai-ngsmassige behov for materiel, men at man ogsi bor kunne have materiel bare for at undersoge det og se hvordan det fungerer. Men hvis man vi1 gore det sa skal man nok mere systematlsk arbejde pd denne linje, og jeg kunne godt forestille mig, at det kunne vere noget verd at sammenligne okonomien i det udstyr som faktisk foreligger. Nuverend e forslcningsaktivitet er SL: Den er ringe, rnen jeg kan godt forsta det. A.l-fe de gamj.e lerere, der skul-le virke som inspiratorer, underviser og administrerer. krdvld.ere virker dlet meget di-straherende at sidde pa insti-tuttet ind af dorene. med det evige rend ud og HBH: f'orslcringen bliver hemmet af undervisningen, jeg synes god"t man skulle kume f6 r6d til at gore nogle fri t11 forsicring uden rmdervisnlng - f.eks. i et par 6r. Sagen er at d.er skal vere et sted, hvor man kan fi ro til at tenke sig om. JSM: Den fagli ge aktivitet pa instituttet er i o j-o11110l"a uorga:riseret. Jeg mener ikke, at der kan foreg6 noget pa et hojt fagligt niveau uden en vis organi_sation eller strukturering af arbejd"et. Jeg synes det vill-e vare en ide med interessegrupper, dvs. at folk vidste at der var andre der havde sa.nme intcresser og arbejdede i samme retning, og s& snakkede sarrmen. Jeg kan desverre ikke sige, hvordan en strukturering kunne foretages. - og hvad heskeftieer man sis med Sl: Den smule forslcring der sd vidt jeg ved foregir her er, pd ner lisp-fortolkeren, ecnmand.sarbejde og det virker ikke serlig beford.rende p6. mlljoet; det er svert at 18

23 vere nyansar. GK: Forr,rden de aflerede nermte ting har jeg syslet med rlna,ha] r a nrand ^,atrunatisk uyf v6r ur inf erens + en smule admini_ strativt biks, men ikke ret meget. PJo: Derudover har jeg et enmandsprojekt, som jcg holdt 2 kollokvier om sldste 6Lr. Det er et specielt onrd.d.e og befind.er sig bedst ved at vere et enma:rdsprojekt. P5 den an- /l^r di rln nrr{*nr jno.i mooot arhc icl e..ta* am na* ooml artr uerr sl-uc pullei JL uul ug uel siljrrrcue fesultat kommer forh6bentlig i lobet af nogen tid; det dreje: sig om en matematisk uxders@gelse af nogle begrebsd.arnel-ser inden for automater og regulere sprog. Fremtidsplaner er der nok af HBH: Der er ting nok at tage fat pir ob si vidt jeg kan se er cier ogsi lyst nok til at tage fat. HBH: Hvis jeg var pd DI ville Databanker og i forbindelse jeg tage fat pd to ting: herrned beskyttelsesproblemati-kken, og desuden ln;nne man undersoge EDB-systener lidt mere ingeni-ormessi-gt, hvorda.n man bar gore for at f5 dem til at fungere okonomisk. Noget med om man kan ud-krystal-, ; ^ ^ ^ v f DDE - ^ e f ^ f }Jsr h ^ ^ f uf ru4lu h -, - h E-P@r ^ 4rrE ur q. PN: Jeg har i nogle 5r haft en huskeseddel pa mit bord *^i ^+ j -+^_^^^^-! hp^ j^l-+ -^m,,.i t_l ^.-_-^ _.L_'^ _j _+ _.f Pf ujqnut -uru vrafs v@f arrr@ar6r6u d E -^-^+ ^-^-i ^r+ --+^-; ^a --- r-.^rrv6eu DIJSVJETU ulausraelt r[ql] u@ Jq6 elr Si enr"ar"efet i afl_ dre ting er jeg ikke selv interesseret i at tage sagen op, men jeg vil- da gerne n&\me det, hvis andre skulle vere in- + ^r^^^ ^-^i ^ Det dre'ier si pr om :nal rrse ef hill pder. NAr man skal analwqere et hillcdo vllfs Oet miske varn cn ood idc:t have en scanner med variabel oplosningsewre, selledes at man kunne folrusere pd detaljer. Jeg har spurgt Isaksson, hvor meget et sidant apparat kunne koste, og d.et skulfe dreje 19

24 sig om en kr., altsi ikke uoverkonmeligtr og det vil.te lnrnne hegtes pi for eksempel RC4OOO. Det Inrnne man sikker fa meget sjov ud af. PJo: Ti1 efterd.ret havd.e jeg forestillet migr at nan kun* ne have }1dt sjov med at l-ere RC400O at spille bridger og jeg skulle aftsa 1ed.e et projekt cl6r. Principielt vil jeg lkke foretage hoved.parten af prograrnmeringenr men evt. lad-e stucterende overtage dette. GK: ftnner inden for Artificial Tntelligence, specielt Natr-rrai Language Processing, men det krever i ho jere grad samarbejde mecl fl ere grupper, f.eks. li-ngvistisk Institut eller NA: Jo, og jeg har en 1i-ste over ennerr som jeg er interesseret 1: Romansk Institut. 'l. Grader af beregnelighed. 2. 0versette naturlige sprog. 3.?rogrannel til minidatamater ti1 undervlsningsbrug i skol- en. 4. Pro6gammeret rrnderwisnlng. ltr^- -^-..;t 1^.-...q r*srr JUr3 vrr rl*r 64 i gang, hvis ureafistisk at starte et projekt a1ene" Hvordan vi-l- ctu fa tid til det? der er andre ned.; det er NA: Ja, hvis man ser realj-stisk p6l det, burde man have forelasni-ngsorlov e11er p& and6n m6,de dele ti-den op i storre enhecler. Man kan ogs6 h6be p6, at der efterhdnden kommer s6 mange kanditiater og eldre studerender at der kan opsti ri-gtige arbe jd.sgrupper. 20

25 Der har overhovedet lkke veret tld ufr rvr-rurfrfb \rrd/ 4. LARERE PN: Det at ga og trolde afle i handen tigger ikke til mig. Jeg ved ikke om jeg er sa frygtelig afskrekkende - men ^^r -: ;^- --^r '---c- dct e- sb on elirlio cido of mio - usu [ra (rs5 vcl v@rct ucu s- Da srr U. o men jeg kan ikke forstdl hvorfor folk ikke kommer til rnig. Forde I i no af I prera ni lrrrrqor Mener du det er rimeligt, at det er alfe de galnle lerere, der korer forste d.e}, med.ens alle de r;lge undervlser pj 2. del? PJe: Det er efter bestemmelserne, Jeg na f.eks. ikke unrrarrrico -3 1 ^ol hvis det SkaI Vare rir"1,ist- _b",a,teg oar det 'i hwert fel d kr:n nh di sncne:ti on frs ^_ m:oi -o -_. qtor-fnroni.--g nr r --,r* hvi s d-b ie<r b-, sar dct *--. - A:neuruenser IUIIaI]UeIISeI'IIIa m6, IIetrIl nemri r" i kke fare -_- fol -_-.. k Op til eksarnen. En anden sag er at der har veret dispensatlon for det i &revis. Er det rinefigt, at de cr-larne lerere a]le er pe 1.del, mens de nye og formentlipt uerfarne la.vcr 2,deLs kurser? NA: Det er nok noclvendigt, at de effarne larere r'laver" 1.dels kurserrre. F.eks. som det skete i matematik. Jeg regner givet med at yngre lrrer'e vil overtage 1"dels kur- PN: Jeg fsler sefv at mat 4 og hele 1.def er uhyre vigtig, sa man skal anvend.e de erfarne folk der. Her lagges et grt]-r].cl-lag dflh.]] i d^ f4-l og ar rri nlro-l i.. c]-orh* n{ ^ar I -i a-nr m Jeg ru * *,.(u al uel' t-lgger m1n j hovedfurktion for a jeblikket. Og der er ma.nge aspekter af a l

26 det grlndlag, som lun meget ufuld.stsrd.igt er slaet igennem hos staben her. Der er. visse discipllner og en vis telgtik som kun meget fa her er foi.trolige med. SL: Ller er krefter i ga:rg for at fe HB og nig ud.skiftet pi dataicrgi i. Men vi tor ikke tage irogle af de amanuenser vikender. Det krever faktisk rei rreget pedagogi,k. Man kunne lcun bruge en Jmgre lerer, hvis kurserne var mere faste med iereboger etc. PT.n.: lct der nangler er vel- noget avanceret undervisning, fo:.sj;rr;ng" Det er klart at det er uheldigt, at en nybagt l-i.rcr i sa na1 grad bliver overlaot ti1 sig se1v, som han bf iver. Fcrhol d nellcm xarnle oq n'le lcer-cre PJe: ivlan sjalmer.rel nogei faglrg konta*ki med de andre 1erer'e, :.nspj-r'a';ion fra de alire, hvem de sa end er. De skaf ikke se efter om vi fd.r lavet noget, det ei. ikke det, jeg har savnet. Det jeg har sarmet er et hel-t korkret forurm, f. el:s " nogle kol-j.ckvier, som ikke var sd.da:r nogle tj_flabs sty.:tcr, nren hvor marr bare ln-mne stille sig op og snakke, durmie slg og tiiskutere tingene. Skal nan holde kolfokvlum irerotpo har man to udveje, enten at snakke om noget der er: ;& i:.rdvillf e-b, ai ingen meruresker forstar det, e1ler ogse at snakke on banallteter, sb. raa:r tll geng.eld er sikker pdi:,.-,; lc,rn:re hotde arrsigtet l behol.d. overfor de meruresker, der kommer, I begge tilfelde bllver det uinteressajrt, og navnj-ig for en selv. HBH: Selvfolgelig kan man vare engageret selv om marr er ung, el1 er rettere sagt, n6r man bliver se ga.xmel som mig, sd er det sverere, jeg var i hvert fald neget engageret, da jeg begmdte med clet her i UIen jeg vil1 e gerne have en i-nspirator, cler kurrne tale medl dem og sette dem i 22