Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere"

Transkript

1 Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere Udgiver Faglige Seniorer Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf Redaktion: Lisbet Graff Larsen Pia Theilsgaard Carsten Elert Lise Thorsen Design og tryk: Datagraf Communications Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard Oplag: stk. ISBN: Udsendt februar 2015 Seniorhåndbogen

2 Forord Vi har fastholdt regneeksempler, så ikke-it- brugere også kan udregne, hvilke tilskud de måtte have ret til. Vi håber, at den nye Seniorhåndbog kan være til glæde for rigtig mange af vore medlemmer og alle andre, der er på pension eller efterløn. Alle de materialer, der henvises til, kan rekvireres i vores sekretariat eller down-loades / læses på vores hjemmeside Hvis du overvejer at gå på efterløn eller pension, så afprøv dine overvejelser på vores hjælpeprogram Den nye udgave af Seniorhåndbogen er på gaden i form af den håndbog, du sidder med i hænderne. Her kan du få svar på en række af de emner, der interesserer pensionister og efterlønsmodtagere. Håndbogen er naturligvis opdateret og har fået tilføjet en række oplysninger til efterlønsmodtagere og pensionister. Hvis du er i tvivl om dine resultater eller har uddybende spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til sekretariatet tlf eller sende os en mail: I løbet af året kommer dele af håndbogen endvidere til at ligge på hvor du kan gå ind og lave dine egne beregninger. En række steder har vi indføjet QR-koder, så du ved at scanne dem kan gå direkte til oplysninger på ipad (tablet), mobil og web. Det betyder, at alle beregninger og oplysninger også kan indhentes på disse medier. Der vil således være en APP til brug for de nye medier. 2 Seniorhåndbogen 2015

3 Indhold Folkepension...4 Grundbeløb...6 Pensionstillæg...7 Reelt enlige...8 Enlige (ugifte, men samboende i ægteskabslignende forhold)...9 Ægtepar Pensionist gift med pensionist...10 Pensionist gift med ikke-pensionist...11 Efterlevelsespension...13 Personlige tillægsprocent...13 Personligt tillæg...15 Nedsat licens...15 Helbredstillæg...15 Tandproteser, briller og fodbehandlinger...16 Varmetillæg...17 Supplerende pensionsydelse Ældrechecken...20 Opsat pension...21 Venteprocent...21 Brøkpension...22 Ikke-danske statsborgere...22 Tjenestemandspension...23 Arbejdsmarkedspension ATP Livslang pension Boligydelse Ejerbolig/ejendomsskatter Andre muligheder efter de 60 år Delpension...32 Førtidspension og seniorførtidspension...32 Førtidspension og supplerende arbejdsmarkedspension...35 Pension i udlandet...36 Tjen skattefrit...37 Boligsikring...38 Besøgsordninger...39 Retssikkerhed...39 Ledsageordning...41 Kørsel...41 Udbetaling Danmark...43 Efterløn og folkepension hvornår og hvordan årsreglen...44 Efterlønsbevis...46 Seniorjob...47 Fleksydelse...48 Hvis du vil vide mere...48 Hjemmepleje...49 Ældrerådene...52 Fornyelse af kørekort...54 Begravelse og arv...55 Dig, din computer og internettet...58 Digitaliseringen af det offentlige...59 Seniorernes datastuenetværk...63 Frivillighed...64 Spilleregler for frivilligt arbejde...67 Faglige klubber mod ensomhed...70 Mad og sundhed...72 Vores eget blad LIV & lidt mere...74 Seniorhåndbogen

4 Folkepension Ved møder med seniorer hører vi ofte: Pensionslovgivningen er indviklet og uforståelig! Og: Det kan jo ikke betale sig at have indtægt ved siden af pensionen. I det følgende oplyses om de generelle regler. Der gives eksempler, og principperne forklares. Med hensyn til om det kan svare sig at have indtægt ved siden af pensionen, vil håndbogen vise, at det næsten altid er en fordel at have en opsparing eller supplerende indtægter. Generelt henvises til at du har krav på at få en uddybende forklaring hos din kommunes borgerservice eller Udbetaling Danmark (vedrørende Udbetaling Danmark se side 43). Hvem kan få folkepension? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Du kan få folkepension, når du fylder 65 år, hvis du er født før den 1. januar I forbindelse med regeringens såkaldte velfærdsforlig i 2006 vedtog man en gradvis forhøjelse af pensionsalderen i takt med at levealderen er stigende. I følge den nye tilbagetrækningsreform vil pensionsalderen være 67 år for personer, der er født efter den 30. juni Fra 2015 skal folkepensionsalderen genberegnes hvert 5. år i forhold til den gennemsnitlige levealder for 60-årige. Det har betydning, hvis du er født efter 31. december Folkepensionsalderen kan stige med op til 1 år ad gangen. For nærmere oplysning, se For at opnå fuld pension skal du have boet i Danmark i mindst 40 år, fra du fyldte 15 år, og til du fylder 65. Du får automatisk tilsendt brev fra Udbetaling Danmark et par måneder før, du når folkepensionsalderen med en vejledning om, hvordan du kan ansøge. Ny regel: Fra d. 1. januar 2015 bliver din pension beregnet ud fra din forskudsopgørelse fra SKAT. Det betyder, at ændringer i din skattepligtige indkomst ikke længere skal oplyses til Udbetaling Danmark. Derfor er det vigtigt, at din forskudsopgørelse er korrekt. Sker der ændringer i din indkomst i løbet af året, skal du rette din forskudsopgørelse. SKAT giver automatisk Udbetaling Danmark besked herom. Hvis forskudsændringen betyder ændring i din pension, får du brev fra Udbetaling Danmark. Du har fortsat oplysningspligt overfor Udbetaling Danmark om andre ændringer, der har betydning for din pension f.eks. ændring i din samlivsstatus, flytning eller ændrede formueforhold. 4 Seniorhåndbogen 2015

5 Hvornår udbetales folkepensionen Pensionen udbetales månedsvis bagud. Vær opmærksom på betydningen af dette ved førstegangsudbetaling. Hvis du for eksempel fylder 65 den 4. november, vil den første udbetaling være den 31. december. Såfremt du var tilkendt folkepension inden den 2. februar 1999, udbetales pensionen dog fortsat forud. Folkepensionen består af: Grundbeløb og pensionstillæg. Begge dele er skattepligtige beløb. Pension fra udlandet Vær opmærksom på at hvis du har opholdt dig og arbejdet i et andet EØS land (EU og blandt andet Norge), er du berettiget til pension fra det pågældende land. Når du udfylder ansøgningsskema om folkepension, er der en rubrik, hvor du skal svare ja på spørgsmålet om arbejde i udlandet. Udbetaling Danmark ordner herefter det fornødne. Eventuel pension fra udlandet har ikke betydning i forhold til beregning af pensionstillæg (se afsnit om pensionstillæg senere). I redaktionen har vi talrige eksempler på, at mange er blevet opmærksomme på dette og efterfølgende har fået adskillige tusinde kroner efterbetalt. Det er nemlig sådan, at man kan få tilkendt pension fra udlandet med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstids punktet om folkepension. Læs mere om det på søgeord: international pension Seniorhåndbogen

6 EKSEMPEL: Beregning af grundbeløb Grundbeløb Fuldt grundbeløb er årligt kr., månedligt kr. Grundbeløbet nedsættes, hvis du ud over pensionen har en arbejdsindtægt på kr. eller derover. Grundbeløbet nedsættes med 30 % af indtægten ud over denne grænse. Du kan derfor have en arbejdsindtægt på omkring kr, før grundbeløbet helt bortfalder. Eventuelle andre indtægter eller formue har ingen betydning ved beregning af dit grundbeløb. Søren Andersen er gift, 72 år og tilkaldevikar i et forsikringsselskab. Hans årsindtægt ved arbejdet er kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Grundbeløbet nedsættes med 30 % af kr. = kr. Søren Andersens grundbeløb bliver ( ) kr. = kr. pr. år svarende til: kr. pr. måned Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. Hvis du har arbejdsindtægt ved siden af pensionen, kan du på figuren herunder selv finde, hvor stort dit grundbeløb er. Figur A: Grundbeløb Grundbeløb pr. md. i kr Hvis du har arbejdsindtægt ved siden af pensionen, kan du på figuren selv finde, hvor stort dit grundbeløb er. Grundbeløb pr. måned i kr Arbejdsindtægt pr. år i kr. 6 Seniorhåndbogen 2015

7 Pensionstillæg Tillægget beregnes ud fra, om man er: 1. Reelt enlig 2. Enlig, men samboende 3. Gift med en folke- eller førtidspensionist 4. Gift med en ikke-pensionist. opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg. Beløbet i eksemplerne angiver indkomsten, efter at denne eventuelle arbejdsindtægt er fratrukket. Vær dog opmærksom på: Ved tilkendelse af pension efter den 1. marts 1999 beregnes samboende som gifte. Samboende betragtes dog som enlige, hvis pensionen er tilkendt før den 1. marts 1999, og samlivsforholdet er begyndt før denne dato. Løbende indtægter I de følgende afsnit beskrives hvilken betydning, indtægt ud over folkepensionen har. Det drejer sig om de såkaldt løbende indtægter : arbejdsindtægt, renter, arbejdsmarkedspension, ratepension, ATP m.v. Eventuel formue har ingen betydning for beregning af pensions - tillæg, men renteafkastet af formuen skal medtages som en indtægt. Skal du læse det hele? Det er selvfølgelig en personlig vurdering, om man ønsker at sætte sig ind i beregningen af pensionstillægget for alle 4 kategorier. Men afsnittene kan sagtens læses uafhængigt af hinanden. Så hvis du er reelt enlig, kan du godt nøjes med at læse afsnittet, som vedrører dette. Indtægter fra personligt arbejde kan fra 2015 fradrages med op til kr. ved Seniorhåndbogen

8 Pensionstillæg for reelt enlige Pensionstillægget udgør årligt kr. Månedligt kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må indtægten ud over pensionen ikke overstige kr. pr. år. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten udover kr. og bortfalder helt ved ca kr. EKSEMPEL 1: Pensionstillæg for reelt enlige Eva Petersen har indtægter udover folkepensionen på kr. Heraf er de kr. fra et seniorvikarjob. Beløb til beregning ( ) kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af = kr. Eva Petersens pensionstillæg: ( ) kr. = kr. pr. år svarende til: kr. pr. måned Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. Figur B: Reelt enlige Pensionstillæg pr. måned i kr Hvis du har indtægter ud over pensionen, kan du på figuren se, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg Pensionstillæg pr. måned i kr Årlig indtægt udover pensionen i kr. 8 Seniorhåndbogen 2015

9 Pensionstillæg for enlige, men samboende Lever du i et ægteskabslignende forhold, er det fulde pensionstillæg årligt kr., månedligt kr. (Husk: hvis du har fået tilkendt pensionen eller er flyttet sammen med én efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen, se side 12). Pensionstillægget beregnes uafhængigt af din samlevers indtægter (med mindre du har fået tilkendt folkepensionen efter 1. marts 1999). For at opnå fuldt pensionstillæg må din egen indtægt ud over folkepensionen ikke overstige kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten ud over kr. og bortfalder helt ved ca kr. EKSEMPEL 2: Pensionstillæg for enlige, men samboende Marianne på 79 år og Søren på 80 år har boet sammen siden Marianne har indtægter udover folkepensionen på kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af kr. = kr. Mariannes pensionstillæg: ( ) kr. = kr. pr. år svarende til: kr. pr. måned Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. Figur C: Enlige, men samboende Pensionstillæg pr. måned i kr Hvis du har indtægter udover folkepensionen, kan du på figuren se, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg. Pensionstillæg pr. måned i kr Egen indtægt udover pensionen i kr. Seniorhåndbogen

10 EKSEMPEL 3: Pensionstillæg for pensionistægtepar Pensionstillæg for pensionistægtepar Fuldt pensionstillæg udgør for hver ægtefælle årligt kr., månedligt kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må ægteparrets samlede indtægt ud over folkepensionen ikke overstige kr. Pensionstillægget nedsættes med 32 % (16 % til hver) af indtægten ud over kr. Tillæggene bortfalder helt ved indtægter på tilsammen ca kr. Jens og Katrine er gift og begge folkepensionister. Jens har en privat pension på kr. årligt. Katrine har en ATP-indtægt på kr. årligt. Samlet årlig indtægt ud over folkepensionen: ( ) kr kr. Indtægtsgrænsen er kr Nedsættelsen beregnes af kr. Pensionsbeløbet nedsættes med 32 % af kr kr. Halvdelen trækkes af hver ægtefælles pensionstillæg kr. Hver får et pensionstillæg på ( ) kr. = kr. pr. år svarende til: kr. pr. måned Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. Figur D: Pensionistægtepar Pensionstillæg pr. md. for én ægtefælle i kr Hvis I har indtægter ud over folkepensionen, kan I på figuren se, hvad I vil få udbetalt i pensionstillæg. Pensionstillæg pr. måned i kr Ægteparrets samlede indtægt ud over pensionen i kr. 10 Seniorhåndbogen 2015

11 Pensionstillæg, når ægtefællen ikke er pensionist Fuldt pensionstillæg udgør årligt kr., månedligt kr. Hvis ægtefællen ikke modtager social pension, men har indtægter fra følgende: arbejdsindtægt, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn, gælder særlige regler. Der ses bort fra halvdelen af ægtefællens indtægter op til kr. Indtægter herudover indgår fuldt ud i beregningen. Pensionistens egne indtægter ud over folkepensionen indgår ligeledes fuldt ud i beregningen. Pensionstillægget nedsættes med 32 % af beregnet indtægt over kr. og bortfalder helt ved beregnet indtægt på tilsammen ca kr. (Husk: Hvis du har fået tilkendt pensionen, eller er flyttet sammen med en efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen. Ved siden af Jørgen og Tove bor Thomas og Anni. Se beregninger for deres forskellige pensionstillæg her til højre: De to ægtepar er venner og kommer en dag til at sammenligne deres pensionsmeddelelser. De undrer sig over den store forskel, eftersom de samlede indtægter udover den sociale pension er næsten lige store. EKSEMPEL 4: Pensionstillæg, når ægtefællen ikke er pensionist Jørgen er folkepensionist. Hustruen Tove er 59 år og stadig på arbejdsmarkedet. Tove har en årsløn på kr. Der ses bort fra halvdelen af kr. = kr. Beløb, der indgår i beregningen kr kr kr. Jørgens ATP kr. I alt kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32 % af ( ) kr. = kr. Tillægget til Jørgen bliver derfor ( ) kr. = kr. pr. år Svarende til kr. pr. måned Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. EKSEMPEL 5: Pensionstillæg, når ægtefællen ikke er pensionist Thomas er folkepensionist og modtager kr. årligt i ATP og kr. årligt i arbejdsgiverbetalt pension. Hustruen Anni er 59 år og deltidsarbejdende og tjener årligt kr. Der ses bort fra halvdelen af Annis indtægt på kr. = kr. Beløb, der indgår i beregningen kr. Thomas ATP kr. Thomas arbejdsgiverbetalte pension kr. I alt kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32 % af ( ) kr. = kr. Tillægget til Thomas bliver derfor ( ) kr. = kr. pr. år Svarende til kr. pr. måned Seniorhåndbogen

12 Reelt enlig Andre Grundbeløb kr kr. Pensionstillæg kr kr. I alt kr kr. Det vil sige, at et ægtepar tilsammen har kr. Dertil kommer eventuelt den en gang årligt udbetalte ældrecheck på max kr. Jørgen og Tove: Toves løn kr. Jørgens ATP kr. I alt kr. Thomas og Anni : Annis løn kr. Thomas ATP kr. Thomas arbejdsgiverbetalte pension kr. I alt kr. bort falder først helt ved en ægtefælles arbejdsindtægt på omkring kr. Almindelige folkepensionister Vi får ofte spørgsmålet: Hvad får en alminde lig folkepensionist egentlig altså en person der kun har den sociale folkepension og måske lidt ATP. Her kan du se beløbene. Der skal betales skat af beløbene. Der er ikke medtaget ATP, eftersom det er meget forskelligt, hvad man modtager der. Klageadgang: Hvis du vil klage over en afgørelse om folkepension, skal du stile klagen til Anke-styrelsen og sende den enten digitalt eller som brev til Udbetaling Danmark, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød. Du kan også ringe til Udbetaling Danmark på telefon , hvis du ikke har mulighed for at klage skriftligt. Udbetaling Danmark skal have modtaget klagen senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Her er altså to familier, som i kroner og øre har næsten den samme indtægt ud over pensionen. Alligevel er der en væsentlig forskel på, hvad der udbetales i pensionstillæg. Eksemplerne viser tydeligt gennemslagskraften i de særlige regler om fradrag af halvdelen af ægtefællens indtægt, når den stammer fra arbejdsindtægt m.v. Hvis pensionisten ikke selv har anden indtægt end den sociale pension (folkepensionen), kan ægtefællen faktisk tjene omkring kr. årligt uden at pensionstillægget nedsættes. Tillægget 12 Seniorhåndbogen 2015

13 Efterlevelsespension Udbetalingen af folkepension stoppes med virkning fra dagen efter pensionistens død. Hvis der er en efterlevende ægtefælle eller samlever, som også modtager social pension, får vedkommende udbetalt efterlevelsespension i 3 måneder efter dødsfaldet. Efterlevelsespensionen udgør parrets samlede pensioner, men beskattes hos den efterlevende. Der anvendes alene den efterlevendes personfradrag, hvilket betyder, at den samlede udbetaling bliver mindre, end da begge pensionister levede. Personlige tillægsprocent Udbetaling Danmark beregner og fastsætter den personlige tillægsprocent i forbindelse med beregningen af din pension. Din personlige tillægsprocent står på din pensionsmeddelelse. I forbindelse med beregning af varmetillæg til folkepensionister og førtidspensionister efter de gamle regler (før 2003), beregning af helbredstillæg, ældrecheck (supplerende pensionsydelse) og nedsat licens benytter man begrebet personlige tillægsprocent. Figur E: Personlige tillægsprocent 120 % 100 % 80 % 60 % Enlige Ægtepar 40 % 20 % 0 % Indtægt udover pensionen i kr Seniorhåndbogen

14 EKSEMPEL 6: Personlige tillægsprocent Ida er pensionist. Hun bor alene og har ATP med kr. årligt og et lille job, som årligt giver kr. og en formue i banken på kr. Indtægt udover pensionen kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Tillægsprocenten nedsættes med ( : 481)...40 % Idas tillægsprocent: (100 40) %...60 % MEN Ida har en formue på kr. Det vil afskære hende fra personlige tillæg, bortset fra varmetillæg, som er uafhængig af formue, idet formuegrænsen er kr. Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. Hvis en enlig ikke har mere end kr. pr. år i indtægt ud over folkepensionen, er den personlige tillægsprocent 100. Hvis et ægtepar ikke har mere end kr. pr. år i indtægt udover folkepensionerne, er den personlige tillægsprocent 100. Husk: Hvis du har fået tilkendt folkepension efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal din personlige tillægsprocent beregnes, som om du var gift. Ved indtægter udover ovenstående grænser nedsættes tillægsprocenten med 1 for hver 481 kr. for enlige og med 1 for hver 969 kr. for gifte. Der sker altså en gradvis nedtrapning af det personlige tillæg, indtil det helt bortfalder ved indtægter udover folkepensionen for enlige på kr. og kr. for ægtepar. På pensionsmeddelelsen kan du se, hvad din personlige tillægsprocent er. Hvis den for eksempel er 65, vil du kun få hjælp med 65 % af kommunens bevilling. På figuren side 13 kan du beregne din personlige tillægsprocent. Husk, at selv om du har en tillægsprocent på over 0, kan en formue og dit rådighedsbeløb være til hinder for, at du kan få personlige tillæg (se side 15) Klageadgang: Du kan klage til Ankestyrelsen over fastsættelsen af din formue og din personlige tillægsprocent. Det gør du ved at sende klagen med digital post til Udbetaling Danmark til Klager pension inden 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen om din personlige tillægsprocent og formueberegning, se evt. på Du kan også ringe til Udbetaling Danmark inden 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. 14 Seniorhåndbogen 2015

15 Personligt tillæg Personligt tillæg søges hos kommunen. Tillægget kan ydes til økonomisk vanskeligt stillede folkepensionister og førtidspensionister efter de gamle regler (før 2003). Personligt tillæg kan søges til enkeltudgifter som: flytning, egenbetaling af briller, diætkost, højskoleophold m.m. Det er din kommune, der fastlægger, hvor meget man må have i formue for at kunne få personligt tillæg. Socialministeriet udsender dog hvert år en vejledende formuegrænse, som i 2015 er på kr. Endvidere opererer de fleste kommuner også med et såkaldt rådighedsbeløb. Det er det beløb, man vurderer, du skal have til rådighed til mad, tøj og fornøjelser mv., når de faste udgifter er betalt. Kommunen skal altid foretage en konkret individuel vurdering. Der er stadig store forskelle på kommunernes forvaltning og bedømmelse af behov for personligt tillæg. Så spørg din egen kommune. Personligt tillæg er ikke skattepligtigt. Klageadgang: Hvis du er utilfreds med kommunens beslutning, kan du klage inden 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal herefter genvurdere beslutningen indenfor 4 uger. Hvis kommunen fastholder beslutningen, sendes den til vurdering i Ankestyrelsen. Nedsat licens Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100 eller er blind eller svagtseende, kan du få nedsat din medielicens (tv-licens) til det halve. Blinde og svagtseende kan dog kun få nedsat licensen, hvis der ikke er nogle normalt seende i husstanden. Nedsættelsen sker fra den dag, hvor DR Licens har modtaget din ansøgning, hvorpå din kommune har bekræftet, at du har en personlig tillægsprocent på 100. For blinde eller svagtseende skal ansøgningen udfyldes i samarbejde med Dansk Blindesamfund eller din blindekonsulent. Du kan få ansøgningsskemaet hos din kommune eller på søgeord: medielicens. Helbredstillæg Som pensionist kan du søge tilskud i form af helbredstillæg til udgifter i forbindelse med f.eks. medicin og behandlinger. Du skal først søge om et helbredskort hos Udbetaling Danmark via hjemmesiden Kortet fornys automatisk hvert år ved årsskiftet. Tillægget ydes til pensionister, der har en personlig tillægsprocent over 0 og en likvid formue på under kr. Denne grænse gælder også for ægtefællers/samleveres samlede formue. Seniorhåndbogen

16 kr., har du ret til et helbredstillæg på 85 % af dine egne udgifter til ovenstående. Det be tyder, at hvis du f.eks. har en udgift til medicin på 300 kr. (efter fradrag af sundhedslovens tilskud), vil helbredstillægget dække 255 kr. heraf. Din egen reelle udgift er her efter 45 kr. Helbredstillægget nedsættes i takt med den personlige tillægsprocent. Hvis din personlige tillægsprocent f.eks. er beregnet til 60 på grund af indtægter ud over folkepensionen, vil du få 60 % af det, du ville have fået ved en tillægsprocent på 100. Almindeligt helbredstillæg dækker en del af de udgifter, du har til medicin, tandlæge, fysioterapi, høreapparat, fodterapi (efter henvisning), kiropraktor og psykologhjælp. Der kan kun ydes helbredstillæg til de typer medicin og de behandlinger, som sundhedsloven også yder tilskud til. Sundhedsloven yder bl.a. tilskud til det meste lægeordinerede medicin, til almindelig tandbehandling og til visse behandlinger hos kiropraktorer. Til lægeordineret medicin ydes kun tilskud i forhold til prisen for det tilsvarende billigste lægemiddel. Udvidet helbredstillæg dækker udgifter til tandproteser, udvidet tandbehandling, briller og fodbehandlinger (uden henvisning). Se særskilte afsnit herom nedenfor. Hvor meget kan du få i tilskud Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100, og din likvide formue er under Du kan se din personlige tillægsprocent på din pensionsmeddelelse. Hvis du får andre tilskud (f.eks. fra en privat sygeforsikring), skal disse tilskud fratrækkes, inden Udbetaling Danmark beregner helbredstillægget. Tandproteser, briller og fodbehandlinger Sundhedsloven yder ikke tilskud til disse formål, men der kan søges udvidet helbredstillæg på visse betingelser. Du skal ansøge hos din kommune, inden behandlingen/varen bestilles. Kommunen skal vurdere, om udgiften er nødvendig. Helbredstillæg til tandproteser ydes til udgiften til billigste, (men tilstrækkelige) aftagelige protese. Hvis du ønsker en fast protese, kan du dog også få tilskud, som så blot beregnes i forhold til udgiften til en aftagelig protese. Helbredstillæg til briller kan ydes til udgiften til en standardbrille (stel og glas), men ikke til glas med glidende overgang og ikke til almindelige læsebriller, medmindre der er en forskel 16 Seniorhåndbogen 2015

17 mellem glassene på 1 dioptri eller derover, eller du har en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje. Hvis du ønsker kontaktlinser, bliver tilskuddet beregnet i forhold til udgiften til en standardbrille. Hvis du ønsker brilleglas med glidende overgang, bliver tilskuddet beregnet i forhold til en standardbrille med indbygget læsefelt. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører, f.eks. tandteknikere, optikere og fodbehandlere. Men du kan alligevel selv vælge, hvilken leverandør du vil bruge. Dit tilskud vil så blot blive beregnet på grundlag af den udgift, kommunen eventuelt har indgået en prisaftale om. Helbredstillæg er en ret, du har, hvis ovennævnte generelle betingelser er opfyldt. Kommunen skal ikke beregne dit rådighedsbeløb som ved ansøgning om andre personlige tillæg (jfr. tidligere afsnit herom). Helbredstillæg er skattefrit. Varmetillæg Varmetillæg skal søges hos Udbetaling Danmark. Varmetillæg ydes uanset opvarmningsform, og uanset om man bor i leje-, andels- eller ejerbolig. Hjælpen beregnes ud fra et gennemsnit af de sidste 3 års dokumenterede varmeudgifter (husk derfor altid at gemme kvitteringer eller varmeregnskaber). Udgiften til opvarmning af vand indgår også i beregningerne. For pensionister med kollektiv varmeforsyning (f.eks. fra fjernvarmeværk) beregnes varmetillægget dog kun på grundlag af 90 % af varmeregningen, idet fradraget på 10 % dækker udgifter til drift og vedligeholdelse, som der ikke kan ydes varmetillæg til. Hvis du får boligydelse, vil du blive kompenseret for dette fradrag ved et tillæg til din boligudgift ved beregningen af boligydelsen. Du kan søge om personligt tillæg til den del af udgiften, helbredstillægget ikke dækker, hvis du er vanskeligt stillet økonomisk. Se reglerne om personligt tillæg. Klageadgang: Hvis du er utilfreds med kommunens beslutning, kan du klage inden 4 uger efter du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere beslutningen indenfor 4 uger. Hvis kommunen fastholder beslutningen, sendes den til vurdering i Ankestyrelsen. Seniorhåndbogen

18 Hvis din kompensation i boligydelsen bliver større end det beløb, du mister i varmetillæg, fradrages det overskydende beløb i dit varmetillæg. Varmetillæg ydes som personligt tillæg, men her spiller formuen ingen rolle. Hvordan beregnes varmetillæg: Før der kan blive tale om beregning af varmetillæg, skal man som enlig selv betale de første kr. pr. år og som ægtepar selv betale de første kr. pr. år. (Husk: Hvis du har fået tilkendt pension efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit varmetillæg beregnes som om, du er gift). Varmetillægget nedtrappes i 3 intervaller: I: Der ydes varmetillæg med 75 % af dine udgifter mellem egenbetalingen (4.801/7.201 kr.) og op til kr. pr. år. II: Der ydes varmetillæg med 50 % af dine udgifter mellem kr. og op til kr. pr. år. III: Der ydes varmetillæg med 25 % af dine udgifter mellem kr. og op til kr. pr. år. Der ydes ingen varmetillæg til den del af udgifterne, der overstiger kr. pr. år. Varmetillægget kan højst udgøre kr. årligt til en enlig og højst kr. til gifte og samlevende pensionister. Det beregnede varmetillæg afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. Det udbetales månedsvis sammen med pensionen. Varmetillægget kommer kun til fuld udbetaling, hvis din personlige tillægsprocent er på 100. Ellers nedsættes varmetillægget i takt med den personlige tillægsprocent (jfr. side 15). Varmetillægget er ikke skattepligtigt. EKSEMPEL Varmetillæg Ægteparret Hansen har en årlig varmeudgift på kr. = gennemsnit for de seneste 3 år. De har en personlig tillægsprocent på 82. De skal selv betale de første kr. af varmeudgiften. I 75 % af kr. = kr. II 50 % af kr. = kr. III 25 % af kr. = kr. Fuld varmetillæg kr. afrundet til deleligt med 12 = kr. Varmetillæg skal reduceres i forhold til ægteparrets personlige tillægsprocent på 82. De får således udbetalt 82 % af kr. = kr. (afrundet) d.v.s kr. pr. måned Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. 18 Seniorhåndbogen 2015

19 Det kan du få Benyt tabellen her til højre for at se, hvad du er berettiget til i varmetillæg: Højeste varmetillæg er altså kr. for enlige (979 kr. pr. måned) og kr. for gifte (829 kr. pr. måned). Husk at det beregn ede varmetillæg skal nedtrappes i forhold til den personlige tillægsprocent. Klageadgang: Hvis du vil klage over en afgørelse om varmetillæg, skal du stile klagen til Ankestyrelsen og sende den enten digitalt eller som brev til Udbetaling Danmark, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød. Du kan også ringe til Udbetaling Danmark på telefon , hvis du ikke har mulighed for at klage skriftligt. Udbetaling Danmark skal have modtaget klagen senest 4 uger efter du har modtaget afgørelsen. Varmeudgift / kr. Enlig / fuldt varmetillæg Ægtepar / fuldt varmetillæg Seniorhåndbogen

20 Supplerende pensions-ydelse, Ældrechecken Den supplerende pensionsydelse, Ældrechecken, er et engangsbeløb, som - uden ansøgning skal udbetales hvert år i januar måned til økonomisk svagt stillede folkepensionister. Ydelsen udbetales sammen med den folkepension, der udbetales den sidste bankdag i januar, og vil fremgå af pensionsmeddelelsen for januar eller februar. Ydelsens fulde beløb er i 2015: kr. Til par, som begge opfylder nedenstående betingelser, udbetales ydelsen til begge. Betingelser Man skal opfylde betingelserne for folkepension inden 1. januar i udbetalingsåret, d.v.s. bl.a. være fyldt 65 år inden 1. januar. Det er endvidere en betingelse, at pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue, der ikke er over kr. I opgørelsen af likvid formue indgår ikke friværdi i egen bolig. Men vær opmærksom på at en boligkassekredit betragtes som likvid formue. Formuen opgøres pr. 1. januar. Det vil sige, at for enlige vil ydelsen være bortfaldet ved indtægter (ud over folkepensionen) på ca kr. og for ægtepar ved ca kr. Hvis den supplerende pensionsydelse bliver mindre end 200 kr., udbetales den ikke. I øvrigt: Den supplerende pensionsydelse er skattepligtig, men indgår i modsætning til folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg ikke i indtægtsgrundlaget for beregning af boligydelse. Klageadgang: Du kan klage til Ankestyrelsen over en afgørelse om Ældrecheck. Det gør du ved at sende klagen med brev eller digital post til Udbetaling Danmark inden 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Du kan også ringe til Udbetaling Danmark. Hvor meget kan du få i ydelse? Størrelsen af ydelsen afhænger af din personlige tillægsprocent (se side 15). Er din personlige tillægsprocent 100 og din likvide formue under kr., har du ret til den fulde ydelse på kr. Er din personlige tillægsprocent f.eks. 25, har du ret til en ydelse på ( x 25 %) kr. 20 Seniorhåndbogen 2015

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 16. udgave Danske Seniorer

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 16. udgave Danske Seniorer Pensionist eller Efterlønsmodtager 2015 Nogle vigtige oplysninger 16. udgave Danske Seniorer Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58 2200 København N Tlf.: 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk

Læs mere

Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager

Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 1 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 Udgiver LO Faglige Seniorer Islands Brygge 32D Postboks 340 2300 København S Tlf.

Læs mere

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 15. udgave Danske Seniorer

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 15. udgave Danske Seniorer Pensionist eller Efterlønsmodtager 2014 Nogle vigtige oplysninger 15. udgave Danske Seniorer Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58 2200 København N Tlf.: 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk

Læs mere

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. Pensionisternes Samvirke. 12. udgave LO Faglige Seniorer

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. Pensionisternes Samvirke. 12. udgave LO Faglige Seniorer Pensionist eller Efterlønsmodtager 2011 Nogle vigtige oplysninger & Pensionisternes Samvirke 12. udgave LO Faglige Seniorer Udgiver: Pensionisternes Samvirke Griffenfeldsgade 58 2200 København N tlf: 35

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL TAT s temadag for kommende seniorer 1.3.2011 Vi beskæftiger

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Støttemuligheder når du har diabetes

Støttemuligheder når du har diabetes Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre

Læs mere

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15 Snart på pension? Snart på pension? 3 Planlæg din tilbagetrækning 4 Brug pensionsoverblikket 8 Offentlige ydelser i samspil med pension Mere information 15 10 Snart på pension? Måske er du allerede i gang

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Støttemuligheder når du har em blødersygdom

Støttemuligheder når du har em blødersygdom Støttemuligheder når du har em blødersygdom Svendborg, d. 21. september 2013 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Serviceloven 83, praktisk bistand og personlig pleje 86 træning 100 merudgifter

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv. UDKAST Fremsat den {FREMSAT} af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 24. august 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 24. august 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 24. august 2010 19. august 2010. Nr. 1005. Bekendtgørelse af lov om social pension Herved bekendtgøres lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 2. oktober 2009,

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Udkast

Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Udkast Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget 2012-13 BEU alm. del Bilag 11, SAU alm. del Bilag 21, SOU alm. del Bilag 21 Offentligt Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,

Læs mere

Pjece om ledighedsydelse

Pjece om ledighedsydelse Pjece om ledighedsydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 2.0 August 2014 HVORNÅR

Læs mere

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48)

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.6 - side 1 FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Under denne hovedfunktion registreres personlige tillæg m.v. til offentlig pension. Desuden registreres

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Møde hos TDC. København den 18. november 2009 Århus den 19. november 2009. - Pension for alle pengene

Møde hos TDC. København den 18. november 2009 Århus den 19. november 2009. - Pension for alle pengene Møde hos TDC København den 18. november 29 Århus den 19. november 29 Pensionskasse - der er mange fordele Lave omkostninger Overskuddet til medlemmer Vi er ejet af medlemmerne Målrettet information Medlemsindflydelse

Læs mere

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

Fakta vedrørende pensionsbidrag

Fakta vedrørende pensionsbidrag Pensionstillæg Fakta vedrørende pensionsbidrag Hvordan skal din økonomiske alderdom være? Pension ikke kun for det grå guld Alle bør oprette et testamente Hvad skal du, når du bliver gammel? Fakta vedrørende

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort om din nye pensionsordning din lærerpension 1 pension Brug lidt tid på din nye nu! PENSION handler OM din økono MI. hvad du fx har at leve af, når du trækker

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Ved overenskomstfornyelsen

Læs mere

Tjenestemandspension. Tjenestemandspension. Gennemgang v/gorm Neigaard

Tjenestemandspension. Tjenestemandspension. Gennemgang v/gorm Neigaard Tjenestemandspension Tjenestemandspension Gennemgang v/gorm Neigaard Tjenestemandsbegrebet Indtil omkring 1979 den dominerende ansættelsesform i staten, folkeskolen og folkekirken Baseret på livslang ansættelse,

Læs mere

og almindelig førtidspension m.v.

og almindelig førtidspension m.v. 1 of 12 21/09/2010 11:41 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Ansøgning, sagsbehandling

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse PENSIONSREGULATIV FOR TDC Pensionskasse Dette regulativ er vedtaget i forbindelse med fusionen af KTAS Pensionskasse, Jydsk Telefons Pensionskasse og Fyns Telefons Pensionskasse på ekstraordinære generalforsamlinger

Læs mere

Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar og afgrænset den 19.

Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar og afgrænset den 19. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Lilian Parker Kaule Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Kompetenceplan. Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9. Administrationsgrundlag B I G O U Bemærkninger

Kompetenceplan. Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9. Administrationsgrundlag B I G O U Bemærkninger Kompetenceplan Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9 = Sagsbehandler TML = Teamleder/fagansvarlig AFL = Afsnits-/Afdelingsleder/Sektionsleder AFC = Afdelingschef UDV = Udvalg B =

Læs mere

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv I medfør af 11, stk. 3, og 36 c, stk. 2, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 12. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Udbetaling af boligstøtte

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op?

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op? Hvad er meningen? 5 hurtige om dig og din pension Læs side 3 Hvor meget kan du spare op? Læs side 6 Din pensionsoversigt Få en enkel forklaring på side 4-5 Vind 200 kr. til Netto vi trækker 20 vindere

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere