Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. Pensionisternes Samvirke. 12. udgave LO Faglige Seniorer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. Pensionisternes Samvirke. 12. udgave LO Faglige Seniorer"

Transkript

1 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2011 Nogle vigtige oplysninger & Pensionisternes Samvirke 12. udgave LO Faglige Seniorer

2 Udgiver: Pensionisternes Samvirke Griffenfeldsgade København N tlf: fax: Hjemmeside: www. PensionisternesSamvirke.dk og LO Faglige Seniorer Islands Brygge 32 D Postboks Kbh. S Tlf: Hjemmeside: Redaktion: Gerda Klemensen Lisbet Graff Larsen

3 Indholdsfortegnelse: Nyttig håndbog... 4 Folkepension... 5 Grundbeløb... 7 Pensionstillæg... 9 Reelt enlige Enlige (ugifte, men samboende i ægteskabslignende forhold) Ægtepar (pensionist gift med pensionist) Pensionist gift med ikke- pensionist Efterlevelsespension Personlige tillæg Nedsat TV licens Helbredstillæg Varmehjælp Supplerende pensionsydelse, Ældrechecken Opsat pension Tjenestemandspension Boligydelse Ejerbolig/ejendomsskatter Beregninger med din PC Efterløn Andre muligheder efter de 60 år Delpension Førtidspension...41 Ældreråd Hvem er LO Faglige Seniorer Hvem er Pensionisternes Samvirke Bredt samarbejde Spørg bare

4 Behov for oplysninger Denne håndbog er udgivet af Pensionisternes Samvirke og LO Faglige Seniorer på baggrund af et behov for oplysninger om pensionisters og efterlønsmodtageres muligheder og vilkår. Håndbogen er en revision af Pensionist eller efterlønsmodtager, nogle vigtige oplysninger fra 1997 og med senere rettelser hvert år fra Selvom flere og flere ældre bliver fortrolige med internettet blandt andet takket være Ældremobiliseringens Datastuer så ved vi, at der er ca. 40% af folk på 65+, som ikke er brugere af computere og nettet. Derfor er der stadig brug for denne håndbog. Nyttig håndbog I Danmark er der ca.1 million indbyggere over 60 år. Hovedparten har trukket sig ud af arbejdsmarkedet. For de fleste af dem er den væsentligste indkomst efterløn eller pension. Forudsætningen for en god og indholdsrig tilværelse fyldt med livskvalitet efter de 60 afhænger af mange ting. For eksempel helbred, socialt netværk, fritidsbeskæftigelse, indflydelse og økonomi. Selvom mange ældre nu også har adgang til oplysninger via nettet, så ved vi, at der stadig er et flertal som ikke benytter sig af denne mulighed. Denne håndbog er overskuelig og nyttig for alle i særdeleshed den store gruppe af pensionister, som ikke har adgang til nettet. Håndbogen gennemgår i hovedtræk de økonomiske vilkår for efterlønsmodtagere og pensionister. Alle beløb er 2011-tal, som de forelå i december Tallene vil ændre sig hvert år, men principperne er de samme, med mindre lovgivningen ændres. Vi har valgt også at orientere om ældreråd i kommunerne, idet vi som seniororganisationer ser ældrerådene som vigtige og potentielt indflydelsesrige råd i den lokale ældrepolitik. Ældrerådene skal spille en væsentlig rolle i forbindelse med fastlæggelse af serviceniveauet - i kommunerne. 4

5 Flere af afsnittene kan kræve en nærmere uddybning. Hvis det ønskes, er du altid velkommen til at kontakte en af organisationerne. Vi kan enten svare på spørgsmålet eller henvise til rette instans. Pensionisternes Samvirke LO Faglige Seniorer Folkepension Ved møder med seniorer hører vi ofte: Pensionslovgivningen er indviklet og uforståelig.! Og: Det kan jo ikke betale sig at have indtægt ved siden af pensionen. I det følgende oplyses om de generelle regler. Der gives eksempler, og principperne forklares. Med hensyn til, om det kan svare sig at have indtægt ved siden af pensionen, vil håndbogen vise, at det næsten altid er en fordel at have en opsparing eller supplerende indtægter. Generelt henvises til, at du har krav på at få en uddybende forklaring på pensionskontoret/borgerservicekontoret. Hvem kan få folkepension? Tidspunktet for, hvornår man kan få folkepension, er 65 år. Det gælder for personer, som er født efter 1. juli I forbindelse med regeringens såkaldte velfærdsforlig i 2006 vedtog man en gradvis forhøjelse af pensionsalderen, i takt med at levealderen er stigende, således at pensionsalderen vil være 67 år for personer, der er født efter den 30. juni For at opnå fuld pension skal du have boet i Danmark i mindst 40 år, fra du fyldte 15 år, til du fylder 65. Din kommune sender dig automatisk et ansøgningsskema, et par måneder før du bliver 65. Hvis du har indtægter ud over et vist beløb har det betydning for din folkepension. 5

6 Du har pligt til at meddele pensionskontoret alle ændringer i dine økonomiske forhold. Hvornår udbetales folkepensionen Pensionen udbetales månedsvis bagud. Vær opmærksom på betydningen af dette ved førstegangsudbetaling. Hvis du for eksempel fylder 65 den 4. november, vil den første udbetaling være den 31. december. Til gengæld vil du være dækket af for eksempel efterløn indtil da. Såfremt du var tilkendt folkepension inden den 31. januar 1999 udbetales pensionen dog fortsat forud. Folkepensionen består af: Grundbeløb og pensionstillæg. Begge dele er skattepligtige beløb. Pension fra udlandet Vær opmærksom på, at hvis du har opholdt dig og arbejdet i et andet EØS land (EU og blandt andet Norge), er du berettiget til pension fra det pågældende land. Når du modtager ansøgningsskema fra kommunen om folkepension, er der en rubrik, hvor du skal svare ja på spørgsmålet om arbejde i udlandet. Kommunen og Sikringsstyrelsen ordner herefter det fornødne. Eventuel pension fra udlandet har ikke betydning i forhold til beregning af pensionstillæg (se afsnit om pensionstillæg senere). I redaktionen har vi talrige eksempler på, at en række artikler om emnet i Seniorernes Blad 2006 har medført, at mange er blevet opmærksom på det og efterfølgende har fået adskillige tusinde kroner ud af det. Det er nemlig sådan, at man kan få tilkendt pension fra udlandet med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet om folkepension. Læs mere om det på Sikringsstyrelsens hjemmeside: 6

7 Grundbeløb Fuldt grundbeløb er årligt kr., månedligt kr. Grundbeløbet nedsættes, hvis du ud over pensionen har en arbejdsindtægt på kr. eller derover. Grundbeløbet nedsættes med 30 % af indtægten ud over denne grænser. Du kan derfor have en arbejdsindtægt på omkring kr. før grundbeløbet helt bortfalder. Eventuelle andre indtægter eller formue har ingen betydning ved beregning af dit grundbeløb. EKSEMPEL Beregning af grundbeløb Søren Andersen er gift, 71 år og tilkaldevikar i et forsikringsselskab. Hans årsindtægt ved arbejdet er kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Grundbeløbet nedsættes med 30 % af kr. = kr. Søren Andersens grundbeløb bliver ( )kr. = kr. pr. år svarende til: kr. pr. måned Hvis du har arbejdsindtægt ved siden af pensionen, kan du på figuren side 8 selv finde, hvor stort dit grundbeløb er. 7

8 Figur A: Grundbeløb 8

9 Pensionstillæg Tillægget beregnes ud fra, om man er: 1. Reelt enlig. 2. Enlig, men samboende 3. Gift med en folke- eller førtidspensionist 4. Gift med en ikke-pensionist. Vær dog opmærksom på: Ved tilkendelse af pension efter den 1. marts 1999 beregnes samboende som gifte. Samboende betragtes dog som enlige, hvis pensionen er tilkendt før den 1. marts 1999, og samlivsforholdet er påbegyndt før denne dato. Løbende indtægter I de følgende afsnit beskrives, hvilken betydning indtægt ud over folkepensionen har. Det drejer sig om de såkaldte løbende indtægter : arbejdsindtægt, renter, arbejdsmarkedspension, ratepension, ATP m.v. Eventuel formue har ingen betydning for beregning af pensionstillæg, kun renterne regnes som indtægt. Skal du læse det hele? Det er selvfølgelig en personlig vurdering, om man ønsker at sætte sig ind i beregningen af pensionstillægget for alle 4 kategorier. MEN afsnittene kan sagtens læses uafhængigt af hinanden. Så hvis du er reelt enlig, kan du godt nøjes med at læse afsnittet, som vedrører dette. Bemærk nyheden fra 2009: Indtægter fra personligt arbejde kan fradrages med op til kr ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg. Bortfaldsbeløbet angiver indkomsten efter denne eventuelt er reduceret med dette fradrag på op til kr. 9

10 Pensionstillæg for reelt enlige Pensionstillægget udgør årligt kr. Månedligt kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må indtægten ud over pensionen ikke overstige kr. pr. år. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten udover kr., og bortfalder helt ved ca kr. EKSEMPEL 1. Pensionstillæg for reelt enlige Eva Petersen har indtægter udover folkepensionen på kr. Heraf er de fra et seniorvikarjob. Beløb til beregning ( ) kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Pensionstillægget nedsættes med : 30,9 % af = kr. Eva Petersens pensionstillæg : ( ) kr. = kr. pr. år svarende til : kr. pr. måned. Hvis du har indtægter ud over pensionen, kan du på figuren side 11 se, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg. 10

11 Figur B: Reelt enlige 11

12 Pensionstillæg for enlige, men samboende Lever du i et ægteskabslignende forhold, er det fulde pensionstillæg årligt kr., månedligt kr. (Husk: hvis du har fået tilkendt pensionen eller flytter sammen med én efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen, se side 14 eller 15). Pensionstillægget beregnes uafhængigt af din samlevers indtægter (med mindre du har fået tilkendt folkepensionen efter 1. marts 1999). For at opnå fuldt pensionstillæg, må din egen indtægt ud over folkepensionen ikke overstige kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten ud over kr. og bortfalder helt ved ca kr. EKSEMPEL 2. Pensionstillæg for enlige, men samboende Marianne på 79 år og Søren på 80 år har boet sammen siden Marianne har indtægter udover folkepensionen på kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af kr. = kr. Mariannes pensionstillæg : ( ) kr. = kr. pr. år svarende til : kr. pr. måned. Hvis du har indtægter udover folkepensionen, kan du på nedenstående figur se, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg. 12

13 Figur C: Pensionstillæg for enlige, men samboende 13

14 Pensionstillæg for pensionistægtepar Fuldt pensionstillæg udgør for hver ægtefælle årligt kr., månedligt kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må ægteparrets samlede indtægt ud over folkepensionen ikke overstige kr. Pensionstillægget nedsættes med 32 % (16 % til hver) af indtægten ud over kr. Tillæggene bortfalder helt ved indtægter på tilsammen ca kr. EKSEMPEL 3. Pensionstillæg for pensionistægtepar Jens og Katrine er gift og begge folkepensionister. Jens har en privat pension på kr. årligt. Katrine har en ATPindtægt på kr. årligt. Samlet årlig indtægt ud over folkepensionen : ( ) kr kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Pensionstillæggene nedsættes med 32% af kr. = kr. Halvdelen trækkes af hver ægtefælles pensionstillæg = kr. Hver får et pensionstillæg på ( ) kr. = kr. pr. år svarende til : kr. pr. måned. Hvis I har indtægter ud over folkepensionen, kan I på figuren side 15 se, hvad I vil få udbetalt i pensionstillæg. 14

15 Figur D: Pensionistægtepar Pensionstillæg, når ægtefællen ikke er pensionist (Husk: hvis du har fået tilkendt pensionen eller flytter sammen med én efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen, se side 14 eller 15.) Fuldt pensionstillæg udgør årligt kr., månedligt kr. Hvis ægtefællen ikke modtager social pension, men har indtægter fra følgende: arbejdsindtægt, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn gælder særlige regler. Der ses bort fra halvdelen af ægtefællens indtægter op til kr. Indtægter herudover indgår fuldt ud i beregningen. Pensionistens egne indtægter ud over folkepensionen indgår ligeledes fuldt ud i beregningen. Pensionstillægget nedsættes med 32 % af beregnet indtægt over kr. og bortfalder helt ved beregnet indtægt på tilsammen ca kr. 15

16 EKSEMPEL 4. Jørgen er folkepensionist. Hustruen Tove er 59 år og stadig på arbejdsmarkedet. Tove har en årsløn på kr. Der ses bort fra halvdelen af kr. = kr. Beløb der herefter indgår i beregningen kr kr kr Jørgens ATP kr I alt kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32% af ( ) = kr. Tillægget til Jørgen bliver derfor ( kr. = kr. Svarende til kr. pr. måned. Ved siden af Jørgen og Tove bor Thomas og Anni. EKSEMPEL 5. Thomas er folkepensionist og modtager kr. årl. i ATP og kr. årligt i arbejdsgiverbetalt pension. Hustruen Anni er 59 år og deltidsarbejdende og tjener årligt kr. Der ses bort fra halvdelen af Annis indtægt på kr. = kr. Beløb der derefter indgår i beregningen kr. Thomas ATP kr. Thomas arbejdsgiverbetalte pension kr. I alt kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32% af ( ) = kr. Pensionstillægget til Thomas bliver derfor ( ) = kr. Svarende til 1088 kr. pr. måned. 16

17 De to ægtepar er venner og kommer en dag til at sammenligne deres pensionsmeddelelser. De undrer sig over den store forskel, eftersom de samlede indtægter udover den sociale pension er næsten lige store. Thomas og Anni : Annis løn Thomas ATP Thomas arbejdsgiverbetalte pension I alt Jørgen og Tove : Toves løn Jørgens ATP I alt kr kr kr kr kr kr kr. Her er altså to familier, som i kroner og øre har næsten den samme indtægt ud over pensionen. Alligevel er der en væsentlig forskel på, hvad der udbetales i pensionstillæg. Eksemplerne viser tydeligt gennemslagskraften i de særlige regler om fradrag af halvdelen af ægtefællens indtægt, når den stammer fra arbejdsindtægt m.v. (se ovenfor). Hvis pensionisten ikke selv har anden indtægt end den sociale pension, kan ægtefællen faktisk tjene omkring kr. årligt uden at pensionstillægget røres, og tillægget bortfalder først helt ved en ægtefælles arbejdsindtægt på omkring kr. Almindelige folkepensionister Vi får ofte spørgsmålet: Hvad får en almindelig folkepensionist egentlig altså en der kun har den sociale folkepension og måske lidt ATP. Et meget relevant spørgsmål eftersom der stadig er ca pensionister i Danmark, der må leve med disse økonomiske vilkår. 17

18 Her kan du se beløbene. Der skal vel at mærke betales skat af beløbene. Der er ikke medtaget ATP, eftersom det er meget forskelligt, hvad man modtager der. Reelt enlig Andre Grundbeløb kr Grundbeløb kr Pensionstillæg kr Pensionstillæg kr I alt kr I alt kr Det vil sige, at et ægtepar tilsammen har kr. Dertil kommer eventuelt den en gang årligt udbetalte ældrecheck på kr. Efterlevelsespension Udbetalingen af pension stoppes med virkning fra dagen efter pensionistens død. Hvis der er en efterlevende ægtefælle eller samlever, som også modtager social pension, får vedkommende udbetalt efterlevelsespension i 3 måneder efter dødsfaldet. Efterlevelsespensionen udgør parrets samlede pensioner. Personlige tillæg Personlige tillæg søges hos kommunen. Tillægget ydes til økonomisk vanskeligt stillede pensionister. Det siger loven: I forbindelse med personlige tillæg benytter man begrebet personlig tillægsprocent: Hvis en enlig ikke har mere end kr. pr. år i indtægt ud over folkepensionen, er den personlige tillægsprocent 100. Hvis et ægtepar ikke har mere end kr. pr. år. udover folkepensionerne, er den personlige tillægsprocent 100.(Husk: Hvis du har fået tilkendt pensionen efter den 1. marts 1999 og lever i 18

19 et ægteskabslignende forhold, skal din personlige tillægsprocent beregnes, som om du var gift.) Ved indtægter udover ovenstående grænser nedsættes tillægsprocenten med 1 for hver 445 kr. for enlige og med 1 for hver 897 kr. for gifte. Der sker altså en gradvis nedtrapning af det personlige tillæg, indtil det helt bortfalder ved indtægter udover folkepensionen for enlige på kr. og kr. for ægtepar. På pensionsmeddelelsen kan du se hvad din personlige tillægsprocent er. Hvis den for eksempel er 65, vil du kun få hjælp med 65% af kommunens bevilling. Din personlige tillægsprocent har også betydning ved beregningen af helbredstillæg (se side 21), varmehjælp (se side 23) og supplerende pensionsydelse (se side 26). Det bestemmer kommunen: Den enkelte kommune bestemmer selv hvad den yder hjælp til, for eksempel: flytning, egenbetaling af briller, diætkost, højskoleophold m.m.. Se dog også næste afsnit om Helbredstillæg. Kommunen afgør også selv hvor meget man må have i formue. På baggrund af store forskelle i formuegrænsen i landets kommuner udsendte Socialministeriet og Kommunernes Landsforening i 2000 en henstilling til kommunerne om, at kommunerne anvender en vejledende formuegrænse på minimum kr. Endvidere opererer de fleste kommuner også med et såkaldt rådighedsbeløb. Det er det beløb man har til rådighed til eksempelvis mad, tøj og fornøjelser, når de faste udgifter er betalt. En rundspørge til 105 kommuner, som Pensionisternes Samvirke og Ældremobiliseringen foretog i sommeren 2001, viste også store forskelle fra kommune til kommune. Der skal altid være tale om en konkret individuel vurdering, og der er stadig store forskelle på kommunernes forvaltning og bedømmelse af behov for personligt tillæg. Så spørg din egen kommune. 19

20 EKSEMPEL 6. Personlig tillægsprocent Ida er pensionist. Hun bor alene og har ATP med kr. årligt og en lille job, som årligt giver kr og en formue i banken på kr. Indtægt udover pensionen kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Tillægsprocenten nedsættes med ( : 445) = 42 Idas tillægsprocent: (100-42)% = 58% MEN Ida har en formue på kr. Det vil afskære hende fra personlige tillæg, bortset fra varmehjælp, som er uafhængig af formue. Se senere side 23. På omstående figur kan du beregne din personlige tillægsprocent. Husk, at selv om du har en tillægsprocent på over 0, kan en formue og dit rådighedsbeløb være til hinder for, at du kan få personligt tillæg. Figur E: Personlig tillægsprocent Personlige tillæg er ikke skattepligtige. 20

21 Nedsat TV-licens Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100, har du ret til at få nedsat din TV-licens til det halve. Nedsættelsen sker fra den dag, hvor DR Licens har modtaget din ansøgning, hvorpå din kommune har bekræftet, at du har en personlig tillægsprocent på 100. Du kan få ansøgningsskemaet hos din kommune Helbredstillæg Helbredstillæg søges hos kommunen. Tillægget ydes til pensionister, der har en personlig tillægsprocent (jfr. side 18) og en likvid formue på under kr. Denne grænse gælder også for ægtefællers/samleveres samlede formue. I opgørelsen af den likvide formue indgår ikke friværdi af egen bolig. Det siger loven Helbredstillægget dækker en del af de udgifter du har til medicin, tandlæge, fysioterapi, fodterapi, kiropraktor og psykologhjælp. Der kan kun ydes helbredstillæg til de typer medicin og de behandlinger, som sygesikringen også yder tilskud til. Sygesikringen yder bl.a. tilskud til det meste lægeordinerede medicin, til almindelig tandbehandling og til visse behandlinger hos kiropraktorer. Til lægeordineret medicin ydes kun tilskud i forhold til prisen for det tilsvarende billigste lægemiddel. Helbredstillægget dækker dog også udgifter til tandproteser, briller og fodbehandlinger. Se særskilte afsnit herom nedenfor. Hvor meget kan du få i tilskud : Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100 og din likvide formue er under kr., har du ret til et helbredstillæg på 85 % af 21

22 dine egne udgifter til ovenstående. Det betyder, at hvis du f.eks. har en udgift til medicin på 300 kr. (efter fradrag af sygesikringens tilskud), vil helbredstillægget dække 255 kr. heraf. Din egen reelle udgift er herefter 45 kr. Helbredstillægget nedsættes i takt med den personlige tillægsprocent. Hvis din personlige tillægsprocent f.eks. er nedsat til 60 på grund af indtægter ud over folkepensionen, vil du få 60 % af det du ville have fået ved en tillægsprocent på 100. D.v.s. at du i dette tilfælde vil få 51 % af dine egne udgifter (60 % af 85 %). Hvis du får andre tilskud (f.eks. fra en privat sygeforsikring), skal disse tilskud fratrækkes inden kommunen beregner helbredstillægget. Tandproteser, briller og fodbehandlinger Sygesikringen yder ikke tilskud til disse formål, men der kan alligevel ydes helbredstillæg til disse på visse betingelser. Du skal ansøge hos kommunen inden behandlingen/varen bestilles, og kommunen skal vurdere, om udgiften er nødvendig. Helbredstillæg til tandproteser ydes til udgiften til billigste (men tilstrækkelige) aftagelige protese. Hvis du ønsker en fast protese, kan du dog også få tilskud, som så blot beregnes i forhold til udgiften til en aftagelig protese. Helbredstillæg til briller kan ydes til udgiften til en standardbrille (stel og glas), men ikke til glas med glidende overgang og ikke til almindelige læsebriller, medmindre der er en forskel mellem glassene på 1 dioptri eller derover, eller du har en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje. Hvis du ønsker kontaktlinser, bliver tilskuddet beregnet i forhold til udgiften til en standardbrille, og hvis du ønsker brilleglas med glidende overgang, bliver tilskuddet beregnet i forhold til en standardbrille med indbygget læsefelt. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører, f.eks. tandteknikere, optikere og fodbehandlere. Men du kan alligevel selv vælge hvilken leverandør du vil bruge. Dit tilskud vil så blot blive beregnet på grundlag af den udgift kommunen eventuelt har indgået en prisaftale om. 22

23 Du skal ansøge om helbredstillæg hos kommunen, men helbredstillæg er en ret du har, hvis ovennævnte generelle betingelser er opfyldt, og kommunen skal ikke beregne dit rådighedsbeløb som ved ansøgning om andre personlige tillæg (jfr. tidligere afsnit herom). Helbredstillæg er skattefrit. Varmehjælp Varmehjælp skal søges hos kommunen. Varmehjælp ydes uanset opvarmningsform, og uanset om man bor i leje-, andels- eller ejerbolig. Hjælpen beregnes ud fra et gennemsnit af de sidste 3 års dokumenterede varmeudgifter (husk derfor altid at gemme kvitteringer eller varmeregnskaber). Omfatter også udgiften til opvarmning af vand. For pensionister med kollektiv varmeforsyning (f.eks. fra fjernvarmeværk) beregnes varmehjælpen dog kun på grundlag af 90 % af varmeregningen, idet fradraget på 10 % dækker udgifter til drift og vedligeholdelse, som der ikke kan ydes varmehjælp til. Hvis du får boligydelse, vil du blive kompenseret for dette fradrag ved et tillæg til din boligudgift ved beregningen af boligydelsen. Hvis din kompensation i boligydelsen bliver større end det beløb du mister i varmehjælp, fradrages det overskydende beløb i din varmehjælp. Varmehjælpen ydes som personligt tillæg, men her spiller formuen ingen rolle. Hvordan beregnes varmehjælpen : Før der kan blive tale om beregning af varmehjælp skal man som enlig selv betale de første kr. pr. år og som ægtepar selv betale de første kr. pr. år. (Husk: hvis du har fået tilkendt pension efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal din varmehjælp beregnes som om du er gift). 23

24 Varmehjælpen nedtrappes i 3 intervaller : I : Der ydes varmehjælp med 75% af dine udgifter mellem egenbetalingen (4.401/6601 kr.) og op til kr. pr. år. II : Der ydes varmehjælp med 50% af dine udgifter mellem kr. og op til kr. pr. år III : Der ydes varmehjælp med 25 % af dine udgifter mellem kr. og op til kr. pr. år. Der ydes ingen varmehjælp til den del af udgifterne der overstiger kr. pr. år. Varmehjælpen kan højst udgøre kr. årligt til en enlig (afrundet til for at være deleligt med 12) og højst kr. til gifte og samlevende pensionister. Den beregnede varmehjælp afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12, og udbetales månedsvis sammen med pensionen. Varmehjælpen kommer kun til fuld udbetaling, hvis din personlige EKSEMPEL Ægteparret Hansen har en årlig varmeudgift på kr. = gennemsnit for de seneste 3 år. De har en personlig tillægsprocent på 82. De skal selv betale de første kr. af varmeudgiften. Varmehjælp : I 75 % af kr. = kr. II 50 % af kr. = kr. III 25 % af kr. = 75 kr. Fuld varmehjælp kr. afrundet til deleligt med 12 = kr. Varmehjælpen skal reduceres i forhold til ægteparrets personlige tillægsprocent på 82. De får således udbetalt 82 % af 6648 kr. = 5448 kr. (afrundet). D.v.s. 454 kr. mdl. 24

25 tillægsprocent er på 100. Ellers nedsættes varmehjælpen i takt med den personlige tillægsprocent (jfr. side 18). Varmehjælpen er ikke skattepligtig, og udbetales sammen med din pension. Det kan du få Benyt nedenstående tabel for at se, hvad du er berettiget til i varmehjælp : Højeste varmehjælp er altså kr. for enlige (769 kr. mdl.) og kr. for gifte (631 kr. mdl.). Husk, at den beregnede varmehjælp skal nedtrappes i forhold til den personlige tillægsprocent. Varmeudgift Enlig Varmetillæg Ægtepar Varmetillæg ,00 0, ,00 0, ,00 0, ,00 0, ,00-75, ,00 300, ,00 675, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,00 25

26 Supplerende pensionsydelse, Ældrechecken Den supplerende pensionsydelse ( Ældrechecken ) er et engangsbeløb, som - uden ansøgning -skal udbetales hvert år i januar måned til økonomisk svagt stillede folkepensionister. Ydelsen udbetales sammen med den pension, der udbetales den sidste bankdag i januar, og vil fremgå af pensionsmeddelelsen for januar eller februar. Ydelsens fulde beløb er i 2011: kr. Til par, som begge opfylder nedenstående betingelser, udbetales ydelsen til begge. Betingelser: Man skal opfylde betingelserne for folkepension inden 1. januar i udbetalingsåret, d.v.s. bl.a. være fyldt 65 år inden 1. januar. Det er endvidere en betingelse, at pensionisten - og en eventuel ægtefælle eller samlever - har en samlet likvid formue, der ikke er over kr. I opgørelsen af likvid formue indgår ikke friværdi i egen bolig, men vær opmærksom på, at en boligkassekredit betragtes som likvid formue. Formuen opgøres pr. 1. januar. Hvor meget kan du få i ydelse : Størrelsen af ydelsen afhænger af din personlige tillægsprocent (se side 18). Er din personlige tillægsprocent = 100, og din likvide formue under kr., har du ret til den fulde ydelse på kr. Er din personlige tillægsprocent f.eks. = 25, har du ret til en ydelse på ( x 25%) kr. Hvis den supplerende pensionsydelse bliver mindre end 200 kr. udbetales den ikke. 26

27 Det vil sige, at for enlige vil ydelsen være bortfaldet ved indtægter (ud over folkepensionen) på ca kr. og for ægtepar ved ca kr. I øvrigt : Den supplerende pensionsydelse er skattepligtig, men indgår i modsætning til hvad folkepensionens Grundbeløb og Pensionstillæg gør ikke i indtægtsgrundlaget for beregning af Boligydelse. Opsat pension Du har mulighed for at få en højere pension, hvis du venter med at søge folkepension. Også hvis du er begyndt at modtage folkepension, kan du opsætte pensionen og senere genindtræde med en højere pension. I opsætningsperioden optjenes en venteprocent, der forhøjes jo længere tid pensionen opsættes, og jo ældre du er ved overgangen til pension. Betingelser Kommunen skal anmodes om opsætning af pensionen. Det er en forudsætning, at der er ansøgt om folkepension. Der er et beskæftigelseskrav for optjening af venteprocent og ret til forhøjet pension. Du skal i opsætningsperioden have indtægt ved personligt arbejde i mindst 1000 timer i hvert kalenderår. Man kan højst optjene venteprocent i 10 år. Er beskæftigelseskravet ikke opfyldt for et kalenderår, kan der ikke optjenes tillæg for denne periode. I stedet udbetales et engangsbeløb, der svarer til den folkepension, der ville være udbetalt, hvis pensionen ikke var opsat. 27

28 Venteprocenten Når man vælger at overgå til folkepension udregnes venteprocenten, og folkepensionen forhøjes med denne procentdel i resten af pensionistens levetid. Venteprocenten opgøres som forholdet mellem det antal måneder pensionen har været opsat, og den gennemsnitlige middellevetid for mænd og kvinder i den pågældende tilbagetrækningsalder. Middellevetiderne offentliggøres hvert år af Socialministeriet. EKSEMPEL En enlig mand fortsætter med at arbejde og opsætter sin Folkepension til han bliver 70 år, d.v.s. i 5 år = 60 måneder. På det tidspunkt er middellevealderen for 70-årige = 14 år og 4 måned, d.v.s.172 måneder. Hans venteprocent er dermed 60/172 = 35% i resten af hans levetid. Da han går på Folkepension er han berettiget til grundbeløb =5.552 kr. mdl. + pensionstillæg = kr. mdl. (pensionstillægget nedsat på grund af ATP og private pensionsindtægter) = ialt kr. mdl. Hans ventetillæg bliver derfor 36% af kr. mdl. = kr. pr. måned i resten af hans levetid. Ventetillægget er skattepligtigt, ligesom de øvrige pensionsydelser. Ovenstående er kun de enkle regler, og pensionsbeløbene nævnt i eksemplet er de aktuelle beløb, som vil ændre sig med årene. Ligeledes ændrer middellevealderen sig med årene. Spørg din kommune om de fuldstændige muligheder. 28

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 15. udgave Danske Seniorer

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 15. udgave Danske Seniorer Pensionist eller Efterlønsmodtager 2014 Nogle vigtige oplysninger 15. udgave Danske Seniorer Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58 2200 København N Tlf.: 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk

Læs mere

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 16. udgave Danske Seniorer

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 16. udgave Danske Seniorer Pensionist eller Efterlønsmodtager 2015 Nogle vigtige oplysninger 16. udgave Danske Seniorer Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58 2200 København N Tlf.: 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk

Læs mere

Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager

Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 1 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 Udgiver LO Faglige Seniorer Islands Brygge 32D Postboks 340 2300 København S Tlf.

Læs mere

Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere

Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere Udgiver Faglige Seniorer Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf. 35 24 64 12 info@fagligsenior.dk www.fagligsenior.dk Redaktion: Lisbet

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden Guld eller sølv i 3. alder v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden EFTERLØN Efterlønsbevis og efterlønsalder ( se folder på bordene) Krav Ret Beregning af sats 2 års-regel Skattefri præmie Pensionsmodregning

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL TAT s temadag for kommende seniorer 1.3.2011 Vi beskæftiger

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir

Læs mere

Seniorhåndbogen 2016

Seniorhåndbogen 2016 Seniorhåndbogen 2016 For pensionister og efterlønsmodtagere Udgiver Faglige Seniorer Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf. 35 24 64 12 Efter 1. marts ny adresse Molestien 7 2450 København SV info@fagligsenior.dk

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen. Pension og offentlige ydelser - 2017 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Information om Udvidet helbredstillæg

Information om Udvidet helbredstillæg gladsaxe.dk Information om Udvidet helbredstillæg Briller Fodpleje Aftagelige tandproteser Borgerservice Gladsaxe Kommune giver med denne pjece information om udvidet helbredstillæg, der omfatter tilskud

Læs mere

Information om Udvidet helbredstillæg

Information om Udvidet helbredstillæg gladsaxe.dk Information om Udvidet helbredstillæg Briller Fodpleje Aftagelige tandproteser Borgerservice 2 Gladsaxe Kommune giver med denne pjece information om udvidet helbredstillæg, der omfatter tilskud

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter)

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter) 1. GENERELT 1.1 Har kommunen fastsat vejledende retningslinjer for tildelingen af personlige tillæg efter 17, stk. 2? Ja Nej Hvis ja: Hvilke af nedenstående vejledende retningslinjer anvender kommunen

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Information om Udvidet helbredstillæg

Information om Udvidet helbredstillæg gladsaxe.dk Information om Udvidet helbredstillæg Briller Fodpleje Aftagelige tandproteser Borgerservice Gladsaxe Kommune giver med denne pjece information om udvidet helbredstillæg, der omfatter tilskud

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 0m alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den l. januar

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Boligsikring 2000 Oversigt

Boligsikring 2000 Oversigt forside Boligsikring 2000 Oversigt i kor orte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligsikring i 2000 Boligsikring udgør i 2000: 72% af forskellen mellem (A) Din husleje og

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Min A-Kasse Efterlønskompas Efterlønskompas Min A-Kasse 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn

Læs mere

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger BOLIGSTØTTEN 2015 bl danmarks almene boliger Oplysningerne i denne pjece er målrettet til beboere i almene boliger og dækker ikke altid beboere i andre boligtyper! Hjælp til huslejen Hvis du bor til leje

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Orientering til pensionister bosat uden for Danmark 2010

Orientering til pensionister bosat uden for Danmark 2010 Orientering til pensionister bosat uden for Danmark 2010 Indholdsfortegnelse: (ctrl + klik for at gå direkte til afsnittet) 1. Forord 2. Beregning af pensionen 3. Den nye lov om førtidspension 4. Pensionsmeddelelsen

Læs mere

Tjenestemandspension

Tjenestemandspension Tjenestemandspension Lovgrundlag: Landstingslov nr. 21 af 18. december 2003 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, 55, der lyder som følger: Der tilkommer tjenestemænd pension

Læs mere

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension DINE SOCIALE RETTIGHEDER Pension Forord I denne pjece bliver førtids- og folkepensionen beskrevet. Førtidspensionsreglerne er delt op i to dele: Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 2003 eller

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

Pensionstabeller. Pensionstabeller. 1. april 2014 31. marts 2015

Pensionstabeller. Pensionstabeller. 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 Denne publikation

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk J.nr. 2007-6869/the 29. maj 2008 Orientering om Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den {FREMSAT} af beskæftigelsesminister Inger Støjberg Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister

10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister HELBREDSTILLÆG TIL PENSIONISTER 10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister FÅ SVARET KLIK HER Hvad er helbredstillæg? Hvem kan få helbredstillæg? Hvilke udgifter dækker helbredstillægget?

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

StK:Forsvar. Populærudgave. af Civilarbejderloven DEN OFFENTLIGE GRUPPE

StK:Forsvar. Populærudgave. af Civilarbejderloven DEN OFFENTLIGE GRUPPE StK:Forsvar Populærudgave af Civilarbejderloven 2003 DEN OFFENTLIGE GRUPPE FORORD I 1996 udgav STK:Forsvar en populærudgave af Civilarbejderloven som på ingen måde erstattede lovteksterne i Civilarbejderloven

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr.

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 554 Førtidspension og 555 øvrige sociale formål Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg:

Læs mere

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Hvornår kan du få invalidepension? 4 Vurdering af erhvervsevnen 4 Ansøgning 5 Børnepension 5 Dokumentation ved udbetaling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Læs mere

Efterlønsordningens Faldgruber

Efterlønsordningens Faldgruber Efterlønsordningens Faldgruber Velkommen til arrangement med Lederne København Nord Tirsdag den 6. oktober 2009 Oplægsholdere Ulrik Frese & Brian Kjøller fra Team Efterløn 1 EFTERLØN 1. Hvad er efterløn

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

FOR NYE BORGERE I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE INFORMATION OM ØKONOMI

FOR NYE BORGERE I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE INFORMATION OM ØKONOMI FOR NYE BORGERE I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE INFORMATION OM ØKONOMI 1 Læs og gem denne folder. Den indeholder vigtige oplysninger om, hvad du kan og skal gøre for at få styr på din økonomi med mere. Den indeholder

Læs mere

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

gladsaxe.dk Information til pensionister 2013

gladsaxe.dk Information til pensionister 2013 gladsaxe.dk Information til pensionister 2013 Pensionist i Gladsaxe Kommune I Gladsaxe Kommune ønsker vi, at det skal være nemt at forblive sund, aktiv og uafhængig hele livet. En tilværelse som pensionist

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger 2014 Cirkulære af 21. marts 2014 Modst.nr. 014-14 J.nr. 2014-7622-001 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

2011 Udgivet den 27. oktober 2011

2011 Udgivet den 27. oktober 2011 Ministerialtidende 2011 Udgivet den 27. oktober 2011 25. oktober 2011. Nr. 84. Vejledning om regulering pr. 1. januar 2012 af satser på det sociale område 1. I bilag 1 til denne vejledning oplyses størrelsen

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

Boligstøtten. danmarks almene boliger

Boligstøtten. danmarks almene boliger Boligstøtten 2014 bl danmarks almene boliger Oplysningerne i denne pjece er målrettet til beboere i almene boliger og dækker ikke altid beboere i andre boligtyper! Hjælp til huslejen Hvis du bor til leje

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 14. december 2010. Nr. 1421. Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn I medfør af 74 f, stk. 9, og 74 g, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Støttemuligheder når du har diabetes

Støttemuligheder når du har diabetes Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre

Læs mere

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Ved overenskomstfornyelsen

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere