Kvalitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler 2008/2009 Rugvængets Skole

Transkript

1 Elever og personale på fotograferet ved borgmesterens indvielse af de nye faglokaler i underetagen - august Kvalitetsrapport 19. november

2 Indhold 1. Indledning Beskrivelse af skolen Resultater Karakterer ved afgangsprøverne Resultater af de kommunale læseprøver (test) Andel tilmeldte ungdomsuddannelserne Rammer og ressourcer Antal klassetrin og spor pr. trin Andel af elever i BFO Antal elever pr. nyere computer Elevernes fravær Anvendelse af lærernes arbejdstid Linjefagsdækning Ressourcer pr. elev Pædagogiske processer Inklusion/ specialpædagogisk bistand Kontinuitet og sammenhæng Evalueringskultur Ledelse Sciencekommune Skolens egne indsatsområder Skolens indsatsområder i skoleåret Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5. Skolebestyrelsens samlede vurdering Skole & Unges samlede vurdering Bilag med status for pædagogiske processer

3 1. Indledning 1.1 Beskrivelse af skolen er opført i Det er en 2-sporet folkeskole i Ballerup bymidte med ca. 475 elever. Skoledistriktet er karakteriseret ved en meget varieret befolkningssammensætning, hvilket medfører stor mangfoldighed i elevgruppen. Ca. 27% af vore distriktselever har en tosprogsbaggrund. Skolens distrikt blev pr. 1. august 2007 udvidet, idet naboskolen, Parkskolen, blev nedlagt og en del elever og lærere blev overført til. Skolen har endvidere en høreklasserække med ca. 55 elever fra hele regionen. Mere end halvdelen af eleverne i høreklasserne har en to-sprogsbaggrund. Der er 60 lærere i et lærerkollegium, som alders- og anciennitetsmæssigt er meget bredt sammensat. Der er indenfor de sidste år sket en stor udskiftning af ledelse og personale. Skolens ledelsesteam består af skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder, hørefagligleder og BFO-leder. BFOens særlige kendetegn er en gruppe børn medhørehandicap. De er næsten alle placeret i den ene afdeling af BFOens i alt 3 afdelinger. I denne afdeling er der ansat personale med særlig hørefaglig ekspertise. Der har i de sidste 3 år været foretaget en lang række moderniseringsarbejder på skolen, idet lokalerne til fysik/naturfag, hjemkundskab, sløjd, håndarbejde, billedkunst og IT er blevet totalt moderniserede. Skolens kultur og organisation har således været under stor forandring og opbygning de seneste år. Der er udarbejdet en række nye procedurer og samarbejdsformer, samtidig med at gode traditioner er fastholdt. 3

4 2. Resultater 2.1 Karakterer ved afgangsprøverne Karakterer Skolen 2009 Ballerup Kommune Skolen Ballerup Kommune 2008 Antal elever Danmark 2008 Dansk Læsning: 42 3,88 5,17 5 6,8 6,6 Retskrivning: 42 4,20 5,35 3,9 5,5 5,6 Skriftlig fremstilling: 42 5,81 6,32 5,6 7,1 6,5 Orden: 42 6,07 6,62 4,9 6,5 6,3 Mundtlig: 41 6,07 6,93 5,3 6,8 7 Matematik Færdighedsregning: 42 4,60 7,33 4,4 6,6 6,9 Problemløsning: 42 3,98 7,16 3,1 5,7 6 Engelsk Mundtlig: 42 5,33 6,76 4,2 6,8 6,8 Fysik/Kemi: Praktisk/mundtlig 39 2,05 5,60 3,4 5,9 5,7 Biologi: Skriftlig - Prøvefag til udtræk: 23 5,17 6,72 Geografi: Historie Samfundsfag Kristendomskundskab: Skriftlig - Prøvefag til udtræk: 19 5,32 6,67 Mundtlig - Prøvefag til udtræk: 19 5,16 6,54 Mundtlig - Prøvefag til udtræk: 6,38 Mundtlig - Prøvefag til udtræk: 23 5,52 6,98 Hjemkundskab: 10 9,2 9,20 Obligatorisk projektopgave: 39 3,77 6,88 (Kilde: skolens indberetning og Undervisningsministeriet) 2.2 Resultater af de kommunale læseprøver (test) Hurtig og sikker Langsom men sikker Usikker 1. klasse skolen 89% 4% 7% 1. klasse kommunen 86% 6% 7% 2. klasse skolen 62% 11% 26% 2. klasse kommunen 79% 10% 10% 3. klasse skolen 63% 15% 22% 3. klasse kommunen 76% 15% 10% 4. klasse skolen 52% 16% 32% 4. klasse kommunen 63% 20% 17% (Kilde: Læsekonsulentens opgørelse) 1 Gennemsnittet er beregnet på baggrund af karakternerne i de 9 normalskoler og Unge2. 4

5 2.3 Andel tilmeldte ungdomsuddannelserne Opgjort i % Skolen 2008 Skolen 2009 Ballerup 2009 Grundskole Erhvervsuddannelse Gym. Uddannelse Produktionsskole Udlandsophold Individuelt tilrettelagt udd Arbejde Andet Ej udfyldt Total Overgangsfrekvens (Kilde: UU) 5

6 3. Rammer og ressourcer Kvalitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler 2008/ Antal klassetrin og spor pr. trin Klassetrin Elever Klasser Kvotient I BØRNEHAVEKLASSER ,7 II NORMALKLASSER 1. klasse ,5 2. klasse ,3 3. klasse ,0 4. klasse ,5 5. klasse ,0 6. klasse ,5 7. klasse ,5 8. klasse ,0 9. klasse ,5 10. klasse klasse i alt ,7 Børnehaveklasse klasse ,0 III SPECIALKLASSER 20.1 Specialklasser BOI Spe.kl. 20 stk. 1 i alt IV SPECIALSKO.+SPECIALAFD ,0 V Modt.klasse - to-sprogede ELEV- OG KL.TAL I ALT Opgørelse pr. 5. september 2008 (Kilde: KMD Elev) 3.2 Andel af elever i BFO Skole Elever i klasse Elever i BFO Andel af elever i BFO Rugvængets skole % Ballerup % (Kilde: (Kilde: KMD og fleksnormeringen september 2008) 6

7 3.3 Antal elever pr. nyere computer Antal undervisningscomputere februar 2009 Antal elever februar 2009 Elever pr. computer februar 2009 Elever pr. computer 2007/08 Rugvængets skole ,7 4,3 Ballerup kommune ,4 2,9 (Kilde: IT centeret og KMD-elev) 3.4 Elevernes fravær Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Alle fraværstyper Rugvængets skole 2007/08 8,4 4,0 2,1 14,6 2008/09 7,7 3,3 2,5 13,6 Kommunen 2008/09 5,8 2,9 1,8 10,5 (Kilde: KMD elev) 3.5 Anvendelse af lærernes arbejdstid Undervisningsandel 36,4 Ballerup 2008/09 33,3 (Kilde: UNI-C) 7

8 3.6 Linjefagsdækning Antal klasser i alt i faget Antal klasser, som undervises af en lærer med linjefag i faget Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til linjefag Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer Dansk Matematik Natur-teknik Fysik-kemi Engelsk Historie Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Fransk Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Musik Billedkunst % (Kilde: Uni-C) 3.7 Ressourcer pr. elev Skole Udgift 2 Elevtal Udgift pr. elev Rugvængets skole Ballerup Kommune (Kilde regnskab 2008) 2 Udgifterne indeholder regnskabstal for 2008 på ramme Fællesudgifterne (stednr og 30003) er ikke medtaget i beregningen 8

9 4. Pædagogiske processer Kvalitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler 2008/ Inklusion/ specialpædagogisk bistand Der har gennem det femårige udviklingsprogram Et godt børneliv et fælles ansvar været sat fokus på inklusionsopgaven i alle daginstitutioner og skoler. Der er centralt udarbejdet rammer for inklusionsarbejdet. Gennem det centrale projekt Faglighed og inklusion/ specialpædagogisk bistand i skolen har der været tilbudt en række projekter på skolerne til at understøtte inklusionen. Mål for indsatsen formuleret af Skole & Unge At skolen målrettet og systematisk arbejder med at udvikle læringsmiljøer, der sikrer, at flest mulige elever undervises i almenmiljøet med et individuelt og socialt kompetenceløft til følge. Skolens egen vurdering af indsatsen Som anført i statusbilaget opleves det, at der for nogle af områderne er sket tilbageskridt. Forhåbentlig vil der opstå stabilitet i procedurer og personer, således at der kan være rum og overskud til udvikling. Næste skridt For det kommende skoleår betyder den ændring, der har været ift. resursetildelingsmodellen, at får flere timer til specialundervisning. Det er et godt udgangspunkt for nye initiativer. Skolens specialcenter har derfor for det kommende år flere timer til faglig specialundervisning/grupper, til individuelle samtaler med enkelte elever, til læsekurser for hele klasser og til AKT 3 -forløb omkring klasser. Endvidere har skolen fået mulighed for at oprette funktioner som resurselærere, der har særlig uddannelse og erfaring i forhold til at rådgive og støtte kolleger omkring ADHD, inklusion og skole-hjemsamarbejde med to-sprogede familier. Specialcentret skal med baggrund i de nye muligheder udvikle en metodik i forhold til, hvordan der i højere grad kan støttes op om lærernes arbejde i klasserne. Umiddelbart virker det som om, at PPR efter de seneste omstruktureringer er bedre parat til også at indgå som en aktiv part i dette arbejde. Den almindelige lærer/det almindelige lærerteam skal fortsætte det gode arbejde med rummelighed i klasserne, og der skal i det nævnte kommunale kursus arbejdes videre med udvikling af metodikker og redskaber. Det er i den forbindelse vigtigt, at der holdes fokus på folkeskolens kerneydelse nemlig at tilbyde undervisning, dannelse og en god og tryg hverdag for eleverne i skolen med alle de forskelligheder, de har. Der arbejdes endvidere med læsning på klasseniveau herunder faglig læsning blandt andet med etablering af læsebånd. Der afholdes kursus for lærerne i faglig læsning, med henblik på at øge lærernes bevidsthed om de forskellige læsemål og -metodikker, der er på de forskellige alders- og udviklingstrin. Lærernes arbejde med klassernes sociale liv og trivsel støttes af et inspirationskatalog til lærernes arbejde med de sociale kompetencer. Dette forventes færdiggjort i efteråret Adfærd, kontakt og trivsel 9

10 Endelig er der igangsat et kommunalt initiativ Task Force i forhold til at styrke skolens arbejde med 4-5 elever, der måske ellers måtte visiteres til ekstern specialforanstaltning. 4.2 Kontinuitet og sammenhæng Skoler og daginstitutioner har i de ni skoledistrikter samarbejdet om at formulere og formidle distriktets overgangspædagogik i overensstemmelse med Guide til overgangspædagogik. Der er behov for en fortsat kvalificering af arbejdet med at sikre trygge og sammenhængende overgange for alle børn. Mål for indsatsen formuleret af Skole & Unge At overgangspædagogikken er en egentlig sammenhængende pædagogik og ikke fremstår som strukturer og procedurer. At det anerkendende barnesyn er tydeligt i alle dialoger og sammenhænge. At samarbejdet omkring overgangspædagogik forankres i distrikternes ledelsesnetværk. Skolens egen vurdering af indsatsen Se Bilag med status Næste skridt De videre er skridt er at videreføre det overordnede arbejde i distriktet. Endvidere vil det være ønskeligt, at PPRs organisation af førskoleområdet og sammenhængen med skoleområdet snart kommer i en sådan orden, at de erfaringer, der er gjort om enkelte elevers særlige støttebehov, kan være kendt allerede ved disse elevers skolestart, således at skolen og familien ikke oplever at skulle starte helt forfra i PPR-systemet. På Klubområdet arbejdes der fortsat videre på ledelsesplan, og der søges etableret konkrete samarbejder, hvor det giver mening. 4.3 Evalueringskultur Ballerup Kommune ønsker udvikling af en evalueringskultur på alle niveauer. Evalueringskulturen skal sikre systematisk refleksion og opfølgning på indsatser, metoder og resultater med henblik på at skabe forbedring af praksis altså et fremadrettet perspektiv. Et afgørende element i en evalueringskultur er, at den udvikles og forankres på alle niveauer, således at evaluering og dokumentation bliver sat på dagsordenen både på elev-, forældrepædagog- lærer- og forældreniveau. Mål for indsatsen formuleret af Skole & Unge At der er etableret en evalueringskultur, hvor målfastsættelse og evaluering er blevet en vigtig del af hverdagen. Evalueringen skal give mening for alle aktører (elev, lærer/pædagog, team, forældre og ledelse) Skolens egen vurdering af indsatsen Skolen er godt på vej til at få en god evalueringskultur. Næste skridt I det kommende skoleår vil elevplaner blive evalueret og eventuelt ændret. I forhold til testning og klassekonferencer sker en justering og timingen af testningen. 10

11 I høreklasserne vil udformningen af statusrapporterne blive evalueret med henblik en forenkling og tydeliggørelse af status/ henholdsvis mål. Endvidere arbejdes med at skabe et system, der giver større overblik over høreklasseelevernes individuelle faglige standpunkt og hørestatus. 4.4 Ledelse I henhold til den besluttede ledelsesstruktur på skoleområdet er der etableret ledelsesteam på de enkelte skoler. Ledelsesteamet består af en skoleleder, en eller flere pædagogiske afdelingsledere, en administrativ afdelingsleder og en BFO-leder. Hensigten med at øge ledelsesressourcen er en styrkelse af den pædagogiske, den personalemæssige og den administrative ledelse af skolen. Mål for indsatsen formuleret af Skole & Unge At den nye ledelsesstruktur er implementeret, således at ledelsesopgavens fire elementer: Strategisk-, personale-, administrativ- og pædagogisk ledelse bliver varetaget. Skolens egen vurdering af indsatsen Skolens ledelsesteam er kommet noget hen mod målet, men den stadige omskiftelighed i krav og målsætning, har betydet at de beskrevne mål ikke er nået fuldt endnu. Næste skridt I det nye skoleår vil der som nævnt på kommunalt niveau blive gennemført et uddannelsesforløb, hvor der skal ske forandringer i teambegrebet. Det bliver spændende, hvordan udmøntningen af dette forløb vil vise sig at blive. Ikke mindst i en tid hvor der netop er kommet lovændringer, der øger skoleinspektørens pædagogiske ansvar i forhold til den enkelte elev, bliver det spændende at følge, hvordan dette harmonerer med ønsket om skolelederens øgede strategiske ledelse. På skal endvidere ansættes ny hørefaglig leder, hvilket også vil have betydning for ledelsesteamets opgavefordeling. Der skal i forbindelse med opslag og genbesættelsen gennemføres en drøftelse med PPR og Skole & Unge om den hørefaglige leders opgaver og arbejdsvilkår. Skolens ledelsesteam arbejder desuden videre i de daglige og ugentlige møder med gensidig sparring og drøftelser om rolle- og opgavefordeling. Der er også for dette skoleår indgået aftale med konsulent fra KLEO. 4.5 Sciencekommune Ballerup Kommune er en af 23 Sciencekommuner i Danmark, hvilket betyder at kommunen arbejder med en udviklingsplan for naturfagsområdet inden for uddannelsesfeltet. Dette er en videreførelse af kommunens mangeårige naturfagssatsning, der således skal konsolideres og videreudvikles. Mål for indsatsen formuleret af Skole & Unge At skolerne prioriterer kvalificering af naturfagsundervisningen ved bl.a. at deltage i de kommunale projekter. 11

12 Skolens egen vurdering af indsatsen Arbejdet med udvikling af science har som det kan forstås af de øvrige afsnit i rapporten, ikke haft de helt ideelle vilkår, idet de mange usikkerheder og forandringer på øvrige områder har fyldt relativt meget i læreres og ledelses bevidsthed. har således fortsat plads til udvikling inden for det naturfaglige område. Næste skridt For kommende skoleår medvirker en klasse i First Lego-League, og en klasse medvirker i det kommunale Skole-Science-Samfund projekt. 4.6 Skolens egne indsatsområder Undervisning i Dansk Som Andetsprog A: Hvor langt er I nået i at opnå de ønskede tilstande? har 27% elever, i hvis hjem der tales et andet sprog end dansk. Medregnes høreafdelingen andrager dette tal 33%. Skolen har det forløbne år arbejdet med en omorganisering af DSA-undervisningen, hvor man er overgået til en centermodel. Centermodellen indebærer, at DSA-undervisningen på skolen varetages af få lærere med uddannelse og erfaring inden for området. Der er oprettet en funktion som DSA-koordinator, der har overblikket over behov på DSAområdet. DSA-koordinatoren medvirker ved møder med de koordinerende lærere for de øvrige specialområder på skolen. Endvidere leder DSA-koordinatoren teammøder i DSA-teamet. Der har i det forløbne år været gennemført et udviklingsarbejde i forhold til en fælles holdning på skolen til syn på DSA-undervisningen. Alle DSA-lærere har deltaget i en fælles kursusrække på Pædagogisk Center. Der har været afholdt skoleudviklingsdag om DSA for det samlede personale og emnet har været til drøftelse på to lærermøder. Efterfølgende har DSA-lærerteamet i samarbejde med kommunens to-sprogskonsulent arbejdet med en formulering af en fælles DSA-pædagogik både i den egentlige DSAundervisning og i den almene undervisning på skolen. C: Indsatsen i skoleåret For det kommende år arbejdes der videre med at implementere den vedtagne DSApædagogik. Endvidere arbejdes der med udvikling af skole/hjem-samarbejdet med de to-sprogede familier. Skolen er tildelt en særlig pulje timer til en resurseperson, der kan stå i spidsen for dette arbejde. For de følgende skoleår arbejdes mod opfølgende kurser vedr. Dansk Som Andetsprog og elever med to-kulturel baggrund. 12

13 4.6.2 Udvikling af det hørefaglige tilbud i høreklasserne Der arbejdes på udvikling af hørefaglige tilbud i høreklasser, således at kan levere et hørefagligt tilbud af god kvalitet. Dette indebærer, at såvel høreteknik som lærernes hørefaglige kvalifikationer er i top. Der skal arbejdes mod at styrke den hørefaglige ledelse. Internt skal ske en organisering af specialundervisning og tale-høreundervisning således denne gøres mere fleksibel. Skolen har i det forløbne år gennemgået en række interne omorganiseringer for derved at leve op til målet. Endvidere er høretilbuddet efter dialog med PPR Ballerup for det kommende år tilført øgede resurser til høreteknik og tale-høreundervisning. Der er etableret et tilbud om sprogbad, hvor elever i perioder får massiv talehøreundervisning. Dette tilbud er ikke mindst rettet mod sent CI-opererede elever eller elever, der af forskellige årsager har behov for en øget sproglig stimulation. Der er etableret en centerstruktur omkring støtte af høreklasseelever med behov inden for faglig støtte, DSA eller AKT. Erfaringerne har indtil nu været ganske gode, selv om der fortsat mangler at blive videreudviklet et system i fht. koordinering og prioritering af den særlige indsats. En udløber af denne omorganisering er, at der arbejdes på at etablere et system, som giver endnu bedre overblik over høreklasseelevernes faglige niveau og hørestatus. Der er sket en styrkelse af samarbejdet mellem distriktsklasser og høreklasser. Endvidere arbejdes i stigende omfang med forsøgsvis integration af høreklasseelever i distriktsklasser, med henblik på afprøvning af høreklasseelevernes mulighed for at kunne enkeltintegreres i hjemkommuner og -skoler. En lærer har fået en særlig opgave med arbejdet med integration i distriktsklasser, hvor der integreres i enkelte fag eller helt i klasserne. Skolen samarbejder med BFO-Kirstinevang og klub Rosendal om elevernes fritid i klub og BFO. Med til udviklingen mod målet er en klarere uddannelsesplan med såvel PD-uddannelse som den mere generelle kursusrække på Samhør. C: Indsatsen i skoleåret Arbejdet fortsættes i det kommende skoleår. Det faktum, at den hørefaglige leder er holdt op, vil naturligvis påvirke processen. Udover de iværksatte tiltag skal der arbejdes på en forenkling og kvalificering af det skriftlige arbejde vedrørende eleverne. Der skal endvidere fortsat ske kvalificering og efteruddannelse inden for de forskellige områder af høre- og specialproblematikker (fx Usher-syndrom (døv-blindhed)). 13

14 4.6.3 Udvikling af de sociale kompetencer Der blev i skoleåret igangsat et arbejde omkring fælles indsats i forhold til personalets arbejde med udvikling af elevernes sociale kompetencer og trivsel. Med udgangspunkt et fælles idémøde har et udvalg arbejdet med dels et hæfte til elever og forældre omkring skolens syn på og arbejde med de sociale kompetencer, dels et idékatalog til skolens personale til brug ved arbejdet med udvikling af elevernes kompetencer. Desværre nåede udvalget ikke at gøre sit arbejde færdigt i 08/09. C: Indsatsen i skoleåret Det er målet, at udvalgets arbejde gøres færdigt og præsenteres for såvel det samlede pædagogiske personale som for skolebestyrelsen med henblik på at have et fælles afsæt for det daglige arbejde i klasserne. Det forventes, at arbejdet afsluttes ved pædagogisk rådsmøde i oktober 09. Det udarbejdede materiale kan indgå i skolens arbejde med den kommunale opgave og den kommunale kursusrække vedrørende inklusion. Undervisning i Dansk Som Andetsprog Udvikling af det hørefaglige tilbud i høreklasserne Udvikling af sociale kompetencer Status over arbejdet med områderne har 27% elever, i hvis hjem der tales et andet sprog end dansk. Medregnes høreafdelingen andrager dette tal 33%. Skolen har det forløbne år arbejdet med en omorganisering af DSA 4 -undervisningen, hvor man er overgået til en centermodel. Centermodellen indebærer, at DSA-undervisningen på skolen varetages af få lærere med uddannelse og erfaring inden for området. Der er oprettet en funktion som DSA-koordinator, der har overblikket over behov på DSAområdet. DSA-koordinatoren medvirker ved møder med de koordinerende lærere for de øvrige specialområder på skolen. Endvidere leder DSA-koordinatoren teammøder i DSA-teamet. Der har i det forløbne år været gennemført et udviklingsarbejde i forhold til en fælles holdning på skolen til syn på DSA-undervisningen. Alle DSA-lærere har deltaget i en fælles kursusrække på Pædagogisk Center. Der har været afholdt skoleudviklingsdag om DSA for det samlede personale og emnet har været til drøftelse på to lærermøder. Efterfølgende har DSA-lærerteamet i samarbejde med kommunens to-sprogskonsulent arbejdet med en formulering af en fælles DSA-pædagogik både i den egentlige DSAundervisning og i den almene undervisning på skolen. 4 Dansk som andet sprog 14

15 5. Skolebestyrelsens samlede vurdering Skolebestyrelsen på har på møde den 3. november 2009 behandlet den redigerede kvalitetsrapport for. Under udarbejdelsen af kvalitetsrapporten har skolelederen været i dialog med pædagogisk råd, elevrådet og skolebestyrelsen. En arbejdsform vi, som bestyrelse, bifalder og bakker op om. Der er fra alle sider lagt et stort arbejde i at sikre, at kvalitetsrapporten giver et tydeligt og retvisende billede af hverdagen på. Netop for at få skabt den samme baggrund, både hos personalet, ledelsen, forældrene og ikke mindst hos embedsmænd og politikere, på hvilken vi i fællesskab kan samarbejde om at skabe en endnu bedre skole. På skolebestyrelsens møde i september fremlagde skolelederen sit oplæg, som skolebestyrelsen udtrykte stor tilfredshed med, fordi det resultat, skolens ledelse havde fået sammensat, gav et udførligt billede af skolen, som den er i dag både med succes og forbedringspunkter. Derfor er det med stor undren, at skolebestyrelsen bliver præsenteret for en, af forvaltningen, redigeret udgave af kvalitetsrapporten. Ikke mindst er vi forundret over arbejdsprocessen, men så meget desto mere over, at rapporten efter denne redigering ikke giver et dækkende billede af Rugvængets skole. Kvalitetsrapporten fremstår på mange punkter ukendelig. Ikke mindst afsnittet om specialundervisning og inklusion, hvor væsentlige afsnit er blevet ændret eller udeladt. Dette medfører, at kvalitetsrapporten ikke længere beskriver de vilkår, der er for skolens arbejde. Vilkår som for Rugvængets distrikt er mere specifikke end for andre skoledistrikter i Ballerup Kommune, f.eks. at inklusion vil være en større udfordring på vores skole end på visse andre. De tidligere års kvalitetsrapporter har ikke på samme måde være udsat for en så radikal redigering, som vi mener denne kvalitetsrapport har. Vi opfatter, at det i skolestyrelsesvedtægten for Ballerup Kommune er fastlagt, at det er skolens leder, der har ansvar for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten. Skolebestyrelsen ønsker dialog med Skole- og uddannelsesudvalget om kvalitetsrapporten for og processen heromkring. En sådan dialog kan fremadrettet danne grobund for et stadig bedre samarbejde til glæde for elever, forældre, personale og Ballerup Kommune. 15

16 6. Skole & Unges samlede vurdering Det er Skole & Unges vurdering at s samlede opgavevaretagelse overordnet set er tilfredsstillende, men der er samtidig indikationer der bør give skolen anledning til at reflektere over egen praksis. Skolens læseresultater for 1. klasse ligger over sidste års resultatet, hvilket er positivt. Resultaterne for 2., 3. og 4. klasse i år ligger under det kommunale niveau og markant under skolens eget resultat for skoleåret 07/08. Dette giver anledning til en drøftelse af mulige årsager. Sammenlignes resultaterne for nuværende 4. klasser med 1 års mellemrum ses flere usikre læsere og færre sikre læsere. Det er på denne baggrund Skole & Unges vurdering at det er positivt og påkrævet at sætter fokus på læsning i det kommende skoleår. Det er endvidere Skole & Unges vurdering at skolen bør forholde sig til skolens faglige niveau. Skolens resultater i matematik ved 9. klasses afgangsprøve ligger lidt højere end sidste års resultater men stadig væsentligt under det kommunale niveau. Omvendt er skolens resultater i læsning og retskrivning faldet i forhold til sidste år og ligger væsentligt under det kommunale niveau. Skolens resultater i fysik/kemi er på 2,06 hvilket er markant under skolens tidligere niveau og det samledes kommunale niveau. Vurderingen af skolens resultater skal naturligvis ses i sammenhæng med de udfordringer skolen i øvrigt står overfor herunder distriktets varierede befolkningssammensætning. I vurderingen af skolens resultater bør skoles derfor inddrage overvejelser om hvilket fagligt niveau der er ønskværdigt givet de givne betingelser. Det er positivt, at skolen har iværksat en proces omkring udvikling af DSA-undervisningen, som forventes at øge de to-sprogede elevers udbytte af undervisningen generelt. Skolen er godt i gang med udvikling af ressourcecentret (tidligere specialcenter). Skole & Unge anbefaler derfor, at der ikke udarbejdes en handleplan for. I forbindelse med den dialog skoleledelsen skal have med skole- og ungechefen som opfølgning på kvalitetsrapporten 2008/2009 (jf. den samlede kvalitetsrapport), vil det blive drøftet hvordan skolen arbejder med ovennævnte opmærksomhedspunkter. Der vil blive fulgt op herpå i kvalitetsrapporten for 2009/

17 Bilag med status for pædagogiske processer Inklusion/ specialpædagogisk bistand Indledning Der har gennem det femårige udviklingsprogram Et godt børneliv et fælles ansvar været sat fokus på inklusionsopgaven i alle daginstitutioner og skoler. Der er centralt udarbejdet rammer for inklusionsarbejdet. Gennem det centrale projekt Faglighed og inklusion/ specialpædagogisk bistand i skolen har der været tilbudt en række projekter på skolerne til at understøtte inklusionen. Mål for indsatsen formuleret af Skole & Unge At skolen målrettet og systematisk arbejder med at udvikle læringsmiljøer, der sikrer, at flest mulige elever undervises i almenmiljøet med et individuelt og socialt kompetenceløft til følge. Tegn på vej mod målet a. Forventninger til klasseteamet i forhold til inklusionsopgaven er velbeskrevet og velkendt b. Skolen anvender fælles metoder til systematisk arbejde med inklusion (fx Det pædagogiske notat ) a. Skolens ressourcecenter foretager løbende en vurdering af, hvilke typer af specialpædagogisk bistand, der er behov for og tilpasser tilbuddene dertil. b. Holdundervisning med specialpædagogisk perspektiv bruges over kortere perioder c. Specialundervisning planlægges parallelt med klassens øvrige undervisning d. Der er klare og velbeskrevne retningslinjer for, hvordan personalet kan modtage rådgivning og vejledning fra skolens ressourcecenter. Skolens status Forventningerne til klasseteamet i forhold til inklusionsopgaven er kendte og velbeskrevne i de fælles kommunale retningslinjer i Ballerup-modellen og Handlemuligheder i samarbejdet mellem skole og PPR. Det er som før nævnt beskrevet, hvordan der kan søges om støtte og rådgivning fra skolens specialcenter og PPR, men med baggrund i det øgede pres på specialundervisningen er det desværre ikke altid muligt at give støtte og rådgivning i et omfang og tempo, som svarer til hvad personale og forældre kunne ønske sig. Der anvendes på skolen fælles evalueringsmetoder i forhold til udbyttet af den faglige undervisning med standardiserede tests og klassekonferencer. Testresultater, udtalelser og evalueringer samles i specialcentret. Teamene har mulighed for at føre journal over arbejdet med elever og forældre i Personaleintra. Implementering af det kommunalt udarbejdede redskab det pædagogiske notat er i gang i forhold til enkelte elever med specialundervisningsbehov. I skolens BFO-afdelinger, opleves det også, at mulighederne for at støtte børnene er blevet dårligere. Inklusionsopgaven er blevet en mere markant opgave i det daglige pædagogiske arbejde. 17

18 Kontinuitet og sammenhæng Indledning Skoler og daginstitutioner har i de ni skoledistrikter samarbejdet om at formulere og formidle distriktets overgangspædagogik i overensstemmelse med Guide til overgangspædagogik. Der er behov for en fortsat kvalificering af arbejdet med at sikre trygge og sammenhængende overgange for alle børn. Mål for indsatsen formuleret af Skole & Unge At overgangspædagogikken er en egentlig sammenhængende pædagogik og ikke fremstår som strukturer og procedurer. At det anerkendende barnesyn er tydeligt i alle dialoger og sammenhænge. At samarbejdet omkring overgangspædagogik forankres i distrikternes ledelsesnetværk. Tegn på vej mod målet a. Der foreligger en sammenhængende overgangspædagogik, som er formidlet til skolens interessenter. b. Der er et tydeligt fokus på sårbare børn og unge i forbindelse med overgange herunder samarbejde med PPR, Sundhedsplejen, Job & Familie. c. Der er også etableret et samarbejde med klubber omkring overgange. d. Der er udpeget en brobygningsansvarlig i skoledel og BFOdel e. Der er etableret et ledelsesnetværk i distrikterne. f. Der arbejdes med forældrenes rolle som vigtige og nødvendige parter i barnets overgange. g. Der er udviklet metoder til at kommende 1. klasselærere får mulighed for at få indblik i arbejdet i børnehaveklassen og få kendskab til eleverne inden skolestart i 1. klasse. Skolens status Der er etableret en overordnet brobygningsgruppe med repræsentanter fra skole og institutioner i distriktet. Gruppen har arbejdet et par år med opgaven. Gruppen er godt på vej mod de opstillede mål, og der er etableret nogle rutiner, som alle samarbejdspartnere oplever som tilfredsstillende. I forbindelse med overgangen mellem børnehus og skole afholdes der samtaler mellem børnehaver og skole om det enkelte barn, hvor forældre har givet samtykke hertil. For enkelte børn og familier afholdes overgangssamtaler med deltagelse af forældre, børnehave og skole samt øvrige relevante parter. Desværre er samspillet med PPR og Job & Familie ikke fuldt fungerende for alle, hvor det ellers kunne være relevant. Alle børn og forældre har en individuel samtale med BFOafdelingens personale inden starten her. Klassedannelsen af nye børnehaveklasser foretages i samarbejde mellem skolelederen, BFOleder, pædagogiske afdelingsledere på BFO og børnehaveklasseledere. Arbejdet i 1.klasse planlægges med udgangspunkt i børnehaveklassernes arbejde, idet årsplaner og overleveringssamtaler giver mulighed herfor. Endvidere følger lærere i indskolingens specialcenter klassen i forhold til den forebyggende og egentlige specialundervisning. De 3 afdelinger i BFOdelen har et tæt samarbejde og har afprøvet et tæt fælles arbejde i alle ferieperioderne. Alle her er enige om, at det giver gode muligheder for andre udfordringer til brugerne at have fællesdrift i ferieperioderne. I sommerferien 2009 har alle 3 afdelinger 18

19 således været sammen i en afdeling hele ferieperioden og ikke kun de 2 uger som foreslået fra Skole & Unge. Skolen har taget initiativ til at invitere institutionsledere og pædagogiske ledere fra distrikt Rugvængets børnehuse. Desværre var der valgt en uheldig dag, hvorfor børnehaver og vuggestuer kun mødte frem med 3 ledere. Vi forsøger igen i efteråret 09. Der er blevet etableret et godt samarbejde på ledelsesplan mellem klub og skole. Der er desværre markant færre elever/børn på, der går i fritids- og ungdomsklub, end der er på Grantofteskolen og Hedegårdsskolen. En årsag er nok, at der ikke ligger en klub i Rugvængets skoledistriktet. Der var været arbejdet på et forsøg, hvor der etableres en klubafdeling med beliggenhed på skolen - med delvis åbningstid (mandag, onsdag, fredag). Et af målene hermed skulle være at tiltrække eleverne til Klub Syd, således at eleverne ville benytte Klub Syds andre afdelinger de øvrige dage. Det har desværre ikke været muligt at finde et egnet lokale på skolen hertil. Der arbejdes fortsat på at finde en løsning, hvor klubben får et basislokale og desuden anvender skolens faglokaler. Endvidere arbejdes på, at trods alt at få en konkret udmøntning af den fælles indsats i forhold til målet om at skabe flere fritidstilbud for Rugvængets elever. Evalueringskultur Indledning Ballerup Kommune ønsker udvikling af en evalueringskultur på alle niveauer. Evalueringskulturen skal sikre systematisk refleksion og opfølgning på indsatser, metoder og resultater med henblik på at skabe forbedring af praksis altså et fremadrettet perspektiv. Et afgørende element i en evalueringskultur er, at den udvikles og forankres på alle niveauer, således at evaluering og dokumentation bliver sat på dagsordenen både på elev-, forældrepædagog- lærer- og forældreniveau. Mål for indsatsen formuleret af Skole & Unge At der er etableret en evalueringskultur, hvor målfastsættelse og evaluering er blevet en vigtig del af hverdagen. Evalueringen skal give mening for alle aktører (elev, lærer/pædagog, team, forældre og ledelse) Tegn på vej mod målet a. Skolen har udarbejdet en plan for etablering af en evalueringskultur og arbejder systematisk for at realisere planen. b. På teammøder drøftes evaluering og evalueringspraksis som en integreret del af undervisningen, fx portfolio. c. Den enkeltes elevplan har en tydelig sammenhæng til skolens elevplansmodeller, Trinmål, klassens årsplan, undervisning, evaluering og opfølgning på resultaterne. d. Lærergruppen har drøftet og vurderet forskellige evalueringsredskaber og metoders anvendelighed til udvikling af kvaliteten af undervisningen og elevernes udbytte heraf. e. Skolens ledelse formulerer ligeledes mål (ønskede tilstande) og evaluerer fx ved at identificere tegn (indikatorer) når nye tiltag sættes i værk på skolen. Skolens status har udarbejdet principper for skole-hjemsamarbejdet bl.a. med to årlige skole-hjemsamtaler. 19

20 Der afholdes to gange årligt evalueringsdage, hvor elever og lærer evaluerer og sætter mål for undervisningen i skolen. Der foretages sprogscreening i børnehaveklassen. Der evalueres systematisk i forhold til læsning på de yngste klassetrin jf. den kommunale plan herfor. På evalueres endvidere med matematiktest. (MAT-test). På klassetrin anvendes den fælles kommunale evaluering. På alle klassetrin evalueres alle elever med standardiserede og/eller diagnosticerende prøver i læsning og matematik samt eventuelt stavning. På klassetrin gives eleverne karakterer og deltager i folkeskolens afgangsprøver. Der afholdes klassekonference for alle klasser fra børnehaveklassen til 9.klasse med deltagelse af dansk- og matematiklærer, specialundervisningslærer og skoleleder. Ved klassekonferencerne gennemgås samtlige elevers faglige resultater i de nævnte tests og der drøftes forhold vedrørende elevernes personlige og sociale udvikling og trivsel. Der følges op på identificerede problematikker. Endvidere foretager lærerteam videndeling og løbende evaluering med og af eleverne. Der arbejdes blandt andet med evaluering i form af opgaveaflevering, prøver, fremlæggelse, udstillinger og optræden. Der udarbejdes elevplaner for elever i alle fag. Undervisningen foregår med udgangspunkt i de udarbejdede årsplaner. Elevplanerne udtrykker bl.a. de resultater, eleverne har opnået i forhold til de opstillede mål. Der udarbejdes én elevplan om året. For høreklasse-eleverne udarbejdes i forbindelse med revisitation en statusrapport med angivelse af mål for det kommende år. Iværksatte tiltag, gennemførte processer og skolens aktiviteter evalueres løbende i relevante fora på skolen: klasseteam, afdelingsteam, fagteam, høreteam, lærermøde, pædagogisk råd, skolebestyrelse, koordinationsudvalg, samarbejdsudvalg, timebudgetudvalg, ITråd, økonomiudvalg, diverse ad hoc udvalg samt husmøder i BFOafdelingerne, BFOmøder for ikke at tale om møder i diverse ledelsesfora. Ledelse Indledning I henhold til den besluttede ledelsesstruktur på skoleområdet er der etableret ledelsesteam på de enkelte skoler. Ledelsesteamet består af en skoleleder, en eller flere pædagogiske afdelingsledere, en administrativ afdelingsleder og en BFOleder. Hensigten med at øge ledelsesressourcen er en styrkelse af den pædagogiske, den personalemæssige og den administrative ledelse af skolen. Mål for indsatsen formuleret af Skole & Unge At den nye ledelsesstruktur er implementeret, således at ledelsesopgavens fire elementer: Strategisk-, personale-, administrativ- og pædagogisk ledelse bliver varetaget. 20

21 Tegn på vej mod målet a. Ledelsesteamet har formuleret og fordelt ledelsesopgaverne. Fordelingen er beskrevet og formidlet til skolens interessenter. b. Ledelsesteamet har udarbejdet en årsplan/ årshjul for ledelsens arbejde. c. Der er afholdes ugentlige/månedlige møder i det samlede ledelsesteam. d. Ledelsesteamet har igangsat processer og aktiviteter, der er fælles for skole og BFO, fx etablering af et fælles værdigrundlag. e. At skolens administration ledes af en person, som har en administrativ uddannelsesbaggrund. Skolens status Skolens ledelsesteam består af skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder, hørefagligleder og BFOleder. Der er pr. 15. august konstitueret en hørefaglig leder. Skolens ledelse varetager undervisningsopgaver svarende til ¾ stilling. BFO-lederen varetager tilsynsopgaver i BFO en. Ledelsesteamet er således forholdsvist nyt og har arbejdet på at finde en fordeling af opgaverne i forhold til kompetencer og stillingsbetegnelser i det nye team. Dette arbejde er sket dels i det løbende daglige, dels i samarbejde i de forskellige ledelsesfora på skolen: lederkoordinationsmøder, skoleledermøder, BFOledermøder. I denne proces har blandt andet medvirket konsulent fra KLEO. Ledelsesteamets udvikling har været vanskeliggjort af forskellige udmeldinger om skoleledelsen opgaver i forbindelse med børn i vanskeligheder (specialundervisning), i forbindelse med indførelse af lønsumsstyring og i forbindelse med udskiftninger i ledelse og administration i Skole & Unge, hvor der de sidste 2 år har været 3 forskellige skolechefer. Der er således brugt meget energi dels på indføre de nye ledelsesmedarbejdere i deres opgaver, dels på brandslukning som følge af uklarheder omkring skoleledelsens opgaver. Arbejdet med opgave- og rollefordelingen i ledelsesteamet vanskeliggøres naturligvis af, at der skal ske nybesættelse af den hørefaglige lederstilling, og dels af at der på kommunalt niveau igangsættes en proces, hvor der skal arbejdes efter en ny opgavefordeling i ledelsen, hvor skolelederen skal fungere som strategisk leder. Der er dog allerede en fast, men ikke endnu ikke nedfældet opgave fordeling i ledelsesteamet, ligesom ledelsesteamet arbejder efter en fast årsrytme, som dog heller ikke er nedfældet endnu. I forbindelse med skolelederens tiltræden for 2 år siden blev der igangsat et arbejde med skolens værdigrundlag med udgangspunkt i det allerede vedtagne værdigrundlag for skolen. Dette blev udfoldet og konkretiseret. Efterfølgende iværksatte de tre BFO-afdelinger et lignende arbejde. Konklusionen på disse arbejder var, at det var nødvendigt med et nyt fælles værdigrundlag. Dette arbejde er sat i gang i skoleåret og forventes afsluttet i efteråret 09. Den administrative leder er skolens viceskoleinspektør, som har læreruddannelsesmæssig baggrund. Under den administrative leder er ansat en kontorleder, som leder sekretariatet og en teknisk-serviceleder. Sciencekommune Indledning Ballerup Kommune er en af 23 Sciencekommuner i Danmark, hvilket betyder at kommunen arbejder med en udviklingsplan for naturfagsområdet inden for uddannelsesfeltet. Dette er en 21

22 videreførelse af kommunens mangeårige naturfagssatsning, der således skal konsolideres og videreudvikles. Mål for indsatsen formuleret af Skole & Unge At skolerne prioriterer kvalificering af naturfagsundervisningen ved bl.a. at deltage i de kommunale projekter. Tegn på vej mod målet a. Der er etableret et naturfagsteam på skolen, der har et struktureret samarbejde bl.a. om sikring af progression i undervisningen, tværnaturfaglige forløb og videndeling b. Skolen har arrangeret særlige naturfagsarrangementer, fx sciencedage/-uger for hele skolen eller afdelinger på skolen. c. Skolen bruger skolens naturfagsvejleder og den kommunale naturvejleder til at kvalificere naturfaglige undervisningsforløb i og uden for klasserummet. d. En eller flere klasser fra skolen har deltaget i Naturfagsmarathon. e. En eller flere klasser fra skolen har deltaget i First Lego League. f. Elever i 9. klasse har deltaget i Forrygende dage, - en introduktion til Ingeniøruddannelsen g. En eller flere klasser fra skolen har deltaget i Ting Taler et internationalt projekt om kunst, klima og demokrati h. En eller flere klasser fra skolen har medvirket i Scienceagenter, - et samarbejdsprojekter med ungdomsuddannelser i. Skolen har deltaget i Skole-science-samfund Skolens status Skolen har via den statslige tilskudsordning fået forbedret sin samling af undervisningsmidler i naturfagene, men der er forsat et efterslæb. Dette er imidlertid også tilfældet på det humanistiske område, hvorfor videre indkøb indgår i en handleplan for indkøb af undervisningsmaterialer. Skolen har i skoleåret år fået et helt nyt faglokale i naturfag. Det er markant forbedrede fysiske rammer for undervisningen i dette fag. Endvidere er der for kommende år fundet yderligere et nyt større lokale til undervisning i naturfag. Der er etableret fagteam omkring naturfagene, hvor det er muligt at drøfte progression i undervisningen, tværnaturfaglige forløb og videndeling En lærer har gennemført PD-uddannelsen i naturfag med henblik på at virke som vejleder i fht. kollegaer. Skolen har desuden afsat resurser til, at læreren herefter kan virke som resurselærer. 22