Udbud af letbanen BUSSELSKABET AARHUS SPORVEJE. Vi bliver bedre til dansk! Læs side 4-5. Håndtering af nultolerance Læs side 6

Transkript

1 December 213 BUSSELSKABET AARHUS SPORVEJE Udbud af letbanen Læs side 8-9 Vi bliver bedre til dansk! Læs side 4-5 Håndtering af nultolerance Læs side 6 EU-kvalifikationskursus i nyt design Læs side 6

2 Indhold Medarbejdere på Mission Service Vi bliver bedre til dansk! Håndtering af nultolerance EU-kvalifikationskursus i nyt design Udbud af letbanen Julegave 213 Fokus på EU- og danskkurser 25 års jubilarer Mindre udsving i bonusopgørelsen Goddag og farvel Synspunkt år Medarbejd Busselskabet modtager mange roser i Aarhus. For at sætte fokus på service, 3641 Jørn Milo Mortensen har fået ros af en passager for sin behagelige kørsel uden voldsomme opbremsninger og opstarter. Passageren skriver, at alt var totalt afslappet, og alligevel blev køretiden holdt. 352 Anders Fænø har fået ros af en passager for sine sjove og hyggelige kommentarer ved nogle af stoppestederne. Passageren, som er ny i byen havde sin hidtil hyggeligste eftermiddagstur hjem med bus og gik fra bussen med et smil på læben Brian Petersen har fået ros af en passager for at forklare, hvorfor bussen var 2 min. forsinket. Passageren synes, det er en rigtig god service Ole Jensen har fået ros af en passager for sin venlighed og dygtighed som chauffør. Passageren fremhæver, at Ole ventede med at køre til en dårligt gående passager havde sat sig ned, og alt foregik stille og roligt og så bemærker passageren, at Ole holdt for GULT Charlotte (Lotte) Richter har fået ros af en passager for sit smittende humør, glade morgenhilsner og gode information til passagerer, som stod af bussen Paul Skannerup har fået ros af en passager, fordi han ventede med at køre, indtil en ældre og gangbesværet mand med stok fik sat sig ned. Passageren roser desuden, at Paul kørte pænt og roligt uden hårde opbremsninger. 2 inform nr. 275 / December 213 Internt personaleblad for Busselskabet Aarhus Sporveje Busselskabet Aarhus Sporveje Jegstrupvej Hasselager Redaktion: Torben Høyer (ansv.) og Anja L. Mathiesen (red.) Grafisk layout: CAMway Artdirecting / Tryk: UNITRYK / Oplag: 75 stk. Næste blad udkommer: Marts 214 Eftertryk ikke tilladt 392 Oliver Prehn har fået ros af en borger i Aarhus, fordi han med sin hurtige reaktion undgik at ramme borgerens hund, som løb ud foran Olivers bus Ahmed Arab Sadig har fået ros af en passager, fordi han var forstående og holdt humøret højt, selvom passageren og dennes venner, som var de eneste i bussen, var temmelig støjende. Passageren skriver, at det er den bedste bustur, han længe har haft.

3 ere på MISSION SERVICE til medarbejderne for den service, de hver dag udøver over for kunder og andre borgere bringer vi denne gang de indkomne roser under overskriften Mission Service 3619 Charlotte (Lotte) Richter har fået ros og tak af en passager, fordi hun sørgede for at sænke bussen, så passageren, som medbragte en klapvogn, bedre kunne komme ud ved stoppestedet. Passageren havde haft en rigtig dårlig morgen, hvor alt var gået galt, så hun var lige ved at få tårer i øjnene, da Lotte over højttaleren sagde: Hvis du lige venter lidt, efter jeg har stoppet, så sænker jeg bussen, så du bedre kan komme ud. Passageren skriver, at det måske nok var en lille gestus, men den betød utrolig meget. Det er ikke første gang, passageren oplever Lotte som en dygtig og dedikeret chauffør, og hun mener, at Lotte fortjener et skulderklap eller ti Jens Bjarke Møller har fået ros af en passager, fordi han trods forsinkelse ventede med at køre fra stoppestedet, til passageren havde fundet og klippet sit klippekort Bjarne Dalsgaard Nielsen har fået ros af en chauffør fra Arriva på rute 925X for den hjælp, han ydede, da Arrivabussen fik tekniske problemer og ikke kunne komme videre. Bjarne holdt ind og spurgte, om han kunne hjælpe. Han tog derefter alle passagererne med ind til byen, så de ikke skulle sidde og vente Ann-Britt Lindskjold har fået ros af en passager for at have ydet en ekstra indsats for at fremskaffe en taske med en ipad, som passagerens søn havde glemt i bussen. Passageren og dennes søn var på kort visit i Aarhus, og derfor hastede det ekstra med at finde tasken. Passageren sendte Ann-Britt en flot buket blomster som tak. 361 Wissam Marwan Seif har fået ros af en passager, fordi han sørgede for, at passageren fik den pung tilbage, som han havde tabt i Wissams bus Niels Ejnar Hermansen har fået stor ros og tak af en passager for sin håndtering af situationen, da bussen pga. stormen den 28. oktober ikke kunne nå frem til endestationen. Passageren kom med til St. Nord, hvorefter Niels kørte passageren hjem i sin privatbil. Passageren mener, at Niels bør have en medalje Allan Lyholm Kravel Har fået ros af en passager for sin håndtering af situationen, da Allan fik meldinger, om at der sad person med en pistol i bussen. Allan kontaktede politiet og kørte ind til siden og meddelte, at bussen var i stykker. Alt viste sig at være ok, men passageren synes, at Allan reagerede fornuftigt og tilføjer, at det er dejligt, at man kan føle sig sikker i bussen Faroog Bakrekzai har fået ros af en passager for at være hjælpsom og tålmodig overfor ældre passagerer, som han også tager hensyn til med sin pæne kørsel. 3

4 Frem til slutningen af februar går 2 medarbejdere fra Busselskabet til danskundervisning hos AOF Af kommunikationsmedarbejder Anja L. Mathiesen Frem til slutningen af februar 214 går 2 medarbejdere i Busselskabet til danskundervisning hos AOF. 1 medarbejdere følger et såkaldt FVU-kursus (forberedende voksenundervisning) i dansk, mens de resterende 1 er i gang med et særligt undervisningsforløb for ordblinde (kaldet OUB) fordelt på to hold. Inform mødte nogle af kursisterne på deres anden kursusgang. Skoletrætte På det ene af de to OUB-hold, finder vi de fem chauffører Palle Graversen, Peter Kunst, Morten Andersen, Anders Bisgaard Kjeldsen og Johnny Adsbøl Knudsen. Ordblindeundervisning for voksne er en særligt tilrettelagt undervisning, der har til formål at afhjælpe eller begrænse deltagerens læse- og skrivevanskeligheder. De fem chaufførers læse- og skrivevanskeligheder er forskellige, men deres historier og bevæggrunde for at melde sig til kurset ligner hinanden. Palle fortæller, at han har haft chancen for at komme på danskkursus 4 gange tidligere, men han har hver gang afvist at skulle i skole igen. Han gik rundt med folderen til dette kursus i tasken i 3 uger, inden han i samråd med sin kone besluttede sig for at tilmelde sig. Anders var heller ikke meget for at skulle i skole igen og syntes, at han var for gammel. Også for Anders var hans kone kraftigt medvirkende til, at han sagde ja til at deltage. Johnnys første reaktion var også nej tak, da tilbuddet om test og danskkursus kom. Men da han fandt ud af, at man ikke skal sidde og læse og skrive i timevis, tog han testen, som han synes, han fik rigtig god feedback på. På kurset bliver deltagerne introduceret til en række ITværktøjer som en hjælp til læsning og stavning. Det var primært det, der gjorde René interesseret i ordblindekurset. Det er noget andet end traditionel skole, og vi har ikke hjemmearbejde, siger René, som heller ikke har mange gode minder fra sin skoletid. Udfordringer i dagligdagen Johnny har altid gået og puttet med sin ordblindhed og har lært sig selv nogle strategier for klare sig. Palle er vant til at bruge sin kone kaldet sekretæren til det med at læse og skrive, men som Anders siger: I længden er det ikke holdbart at være afhængig af familiens hjælp. De fem chauffører oplever ikke ordblindheden som et stort problem i forhold til det rent arbejdsmæssige. Vi kender jo vejene, siger de. Morten synes dog, at mange af opslagene er for svære at læse, og Palle nævner, at nyhedsbrevet også kan volde problemer. Johnny forklarer, at svære ord i en tekst virker som en stopklods, som får ham at miste modet, så han dropper at læse teksten. De oplever alle, at både kolleger og ledelse er søde til at hjælpe, og Morten roser, at der ofte gives god tid til at aflevere ting, som skal udfyldes skriftligt. 4

5 Vi bliver bedre til dansk! Johnny håber, at kurset kan hjælpe ham med at blive hurtigere til at læse og skrive, for selv en sms kan tage lang tid at sætte sammen. Som han siger: Jeg bliver aldrig god til det, men bare jeg kan blive bedre. En fantastisk mulighed FVU-holdet består af chaufførerne Tayfun Øztürk, Mohamad El-Bacha, Mohamoud Aden Arab, Kirsten Jytte Sørensen, Søren Madsen, Aminollah Madani, Gholam Ali Obeid, Merry Omer og Mustaf Mohamed Khaliif. Desuden er René Drescher Tidemann fra værkstedet med. Mange af chaufførerne på kurset er tosprogede og siger generelt, at de gerne vil blive bedre til at kommunikere med passagererne i bussen. Merry synes ikke, hun lærte ret meget på den sprogskole, hun gik på, da hun kom til Danmark. Hun ser kurset som en fantastisk mulighed for at blive bedre og synes, det er dejligt, at Busselskabet viser interesse. Hun håber, at flere får muligheden for at komme på kursus. Gholam synes også, at kurset viser, at Busselskabet har en plan for deres chauffører, og det er dejligt, for vi skal videre, siger han. Kirsten har ikke været på skolebænken i 3 år, så hun er noget spændt på, hvordan det går. Indtil videre synes alle de 1 deltagere på holdet, at kurset tegner rigtig godt. Flere hold i 214 Der vil blive gennemført danskkurser for en række medarbejdere i Busselskabet igen i 1. halvår af 214. Der er planlagt et forløb, hvor i alt 3 medarbejdere vil være af sted på danskkursus alle hverdage i perioden fra den 3. marts til den 27. juni på tre forskellige hold. I de 7 uger, hvor der gennemføres EU-kvalifikationskursus, må deltagerne dog klare sig med de hjemmeopgaver, de har fået. Konkret er der fundet plads til 2 OBU-hold med 5 deltagere på hvert hold samt 2 FVU-hold med 1 deltagere på hvert hold. De medarbejdere, der skal deltage, er informeret om dette. Tilbage er en gruppe på cirka 4 medarbejdere, blandt de der blev testet i efteråret 213. Planen er at tilbyde danskkurser igen i 2. halvår af 214. Det er dog endnu ikke muligt at sige noget om, hvor mange, der kan deltage i denne periode. I løbet af foråret, bliver det igen muligt at blive testet, hvis man ikke kom med i første omgang. Dette vil fortsat ske i samarbejde med AOF. Når datoerne ligger fast, vil der komme mere information om tid og sted. 5

6 Af buschef Frits Vittrup Det er Busselskabets opfattelse, at vores passagerer skal kunne færdes trygt og sikkert i busserne, og at alle medarbejdere skal kunne passe deres arbejde uden nogen former for risiko i form af overfald, røveri, chikane og lignende. Vi må dog samtidig erkende, at der ikke kan gives garantier på dette område. Derfor vurderer Busselskabet løbende, hvordan medarbejderne beskyttes bedst muligt. Dette sker i et tæt samarbejde med medarbejderrepræsentanter. Markant stigning i sommer Efter en længere periode med få indmeldte nultolerancehændelser, hvor vi faktisk nåede et historisk lavt nultoleranceniveau, så blussede uroen i sommer op blandt unge mennesker i Bispehavebebyggelsen. Antallet af indmeldte nultoleranceepisoder, om bl.a. stenkast mod busserne i og omkring området ved Bispehaven, steg markant, for så igen at falde til ro. Udvidet aftenberedskab og godt politisamarbejde I ugen op til skolernes efterårsferie ulmede uroen atter i området, og som en ekstraordinær sikkerhedsforanstaltning udvidede Busselskabet aftenberedskabet i en periode, som strakte sig over en uge. Driftscenteret var dobbeltbemandet, og stationsleder Shahram Rezagi og driftsassistent Thuvarakan (Thue) Kandasamy færdedes i området ved Aarhus Vest. Et godt og tæt samarbejde med lokalpolitiet og chaufførerne på linje 3A løste opgaven på fornem vis. Årsagen til uroen i området skyldes ikke utilfredshed med Busselskabet eller med chaufførerne, men vi blev involveret, blot fordi at busserne var til stede. Chaufføren og Driftscenteret vurderer risikoen Der er stor erfaring i Busselskabet, når det handler om håndtering af nultolerance. Udover et solidt beredskab så er løsningen med videoovervågning inde i bussen en medvirkende, hvis ikke direkte årsag til, at nultoleranceepisoderne stort set er flyttet ud af busserne. I dag er det i højere grad de gule busser som står for skud, og stenkast er det store problem. For passagerer og chauffører er det en skræmmende og farlig oplevelse, når bussen rammes af sten eller andre genstande. Herudover er skaderne på busserne forbundet med store omkostninger i reparationer. Det hverken kan eller vil Busselskabet acceptere, og derfor indgår det i Busselskabets beredskabsplan, at Driftscenterets medarbejdere og den enkelte chauffør kan vælge at køre væk fra/udenom et område, hvis man vurderer, at der kan være en sikkerhedsrisiko ved at køre ind i et område. Meld ind til Driftscenteret Busselskabet forsøger hele tiden at styrke indsatsen på nultoleranceområdet, og det er i den forbindelse afgørende vigtigt, at alle hændelser bliver indmeldt til Driftscenteret og registreret i driftsrapporten. Vi skal have et retvisende billede af, hvordan forholdene er ude på linjenettet, for at vi kan arbejde på de rigtige løsninger. EU-kvalifikationskursus i nyt design De chauffører, der skal deltage i EUkvalifikationskurser i første halvår af 214, vil som de første opleve, at forløbet nu er skruet anderledes sammen i forhold til tidligere Af HR-chef Bjarne Larsen Ved årsskiftet skal alle chauffører have gennemført det obligatoriske EU-kvalifikationskursus første gang. Nogle chauffører har taget kurset som et 5 dages kursus, andre har fået det i forbindelse med, at de har erhvervet kørekortet. 6 Det obligatoriske EU-kvalifikationsforløb skal gentages hvert 5 år fremover. Og de chauffører, der skal deltage i kurser i første halvår af 214, vil som de første opleve, at forløbet nu er skruet anderledes sammen i forhold til

7 Håndtering af nultolerance Virkeligheden udfordrer nogle gange Busselskabets målsætning om, at man skal kunne færdes trygt og sikkert i busserne. Derfor vurderes det løbende, hvordan medarbejdere og passagerer bedst muligt kan beskyttes tidligere. Vi sender de første chauffører af sted i marts 214. I det følgende beskrives, med forbehold, hvordan programmet for de 5 dage kommer til at se ud. Vi gennemfører kurserne sammen med Aarhus Tech, som fortsat arbejder med den endelige lektionsplan. Obligatoriske og valgfrie dage Selve kurset er fortsat opbygget med 3 obligatoriske dage og 2 valgfrie dage. De tre obligatoriske dage indeholder kendte emner fra første kursusomgang: Ajourføring/opdatering af færdselsloven Opfriskning af førstehjælp, herunder brug af hjertestarter Køre-/hviletid Energirigtig og defensiv kørsel Arbejdsmarkeds- og brancheforhold Arbejdsmiljøloven Sundhed Under punktet energirigtig/defensiv kørsel er det aftalt med Aarhus Tech, at man skal en tur på vejen og en tur i kørselssimulator. Befordring af handicappede i ordinær rutetrafik De to valgfrie dage vil blive fyldt ud med et nyt EU-krav som hedder Befordring af handicappede i ordinær rutetrafik (BAB). Kravet til er er, at man skal have gennemført dette kursus inden 1. marts 218, hvorfor vi lægger det ind i programmet allerede nu. Programmet for disse to dage vil på forskellig vis give deltagerne indsigt og viden på området samt indeholde en gennemgang af de krav, Midttrafik stiller til chaufføren. Og så vil det forhåbentlig give den enkelte deltager et par oplevelser af, hvordan det som handicappet er at bruge kollektiv trafik. Modsat EU-kvalifikationskurset, som kun holder i 5 år, før man skal have det fornyet, så der kun krav om, at man én gang skal igennem BAB-kurset. Og man kan fritages fra det, hvis man allerede har været igennem et sådant kursus. Derfor vil Busselskabet efter årsskiftet sikre, at de der har et BAB-kursus får registreret det og forhåbentlig så i stedet kan blive undervist i andre områder på de to valgfrie dage. 7

8 Der tales rigtig meget letbane i Aarhus i øjeblikket Udbud af letbanen Af direktør Torben Høyer Busselskabet er stærkt interesseret i at blive en del af udviklingen af letbanen i Aarhus. Enten som partner eller som leverandør af busdrift sammen med en letbaneoperatør. Erfaringerne fra Bergen viser med al mulig tydelighed, at behovet for busdrift, både på kort og langt sigt, øges. Ikke kun i form af bustrafik, der bringer passagerer til og fra letbanen, men også med bustrafik, der supplerer letbanen. Både i daglig drift og i de driftssituationer, hvor letbanen ikke fungerer helt optimalt og selvfølgelig også i opbygnings- og ombygningsfasen. Tidsplanen for udbuddet af letbanedriften Prækvalifikation sættes i gang Udbudsmateriale sendes til de prækvalificerede virksomheder Tilbuds- og forhandlingsperiode Valg af operatør Operatørens forberedelsesfase Kommerciel driftsstart på Aarhus Letbane 1. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 216 December 216 8

9 Samspil mellem busser og letbane = succes Tidsplanen på modsatte side er hentet fra Letbanesekretariatets hjemmeside, og der er ingen tvivl om, at samarbejdet mellem Busselskabet/busselskaber, andre entreprenører og den kommende letbaneoperatør vil være afgørende for, om borgerne samlet får et godt produkt. Busselskabets rolle er ikke endelig afklaret, men der bliver fortsat behov for meget buskørsel, hvis man følger modellen fra Bergens bybane, som ses på billedet. Uden busser bliver letbanen ikke en succes. I dag er der 33. daglige kunder ved letbanen i Bergen på én linje, og den er fornylig suppleret med en parallel buslinje for at imødegå det fortsat stigende behov. Til sammenligning er der i Aarhus ca. 1. passagerer på alle linjer tilsammen. I Bordeaux har der været letbane siden 23. Tilbage i 23 var der 64. passagerer pr. dag. I dag er der 25. passagerer pr. dag på den udvidede letbane. Bordeaux er ca. dobbelt så stor som Aarhus, mens Bergens størrelse svarer nogenlunde til Aarhus. Så letbanen bliver utvivlsomt en succes, og den vil sandsynligvis også skabe behov for mere bustrafik. Tre parter skal afvikle letbanedriften Der er tre parter, (se nedenfor), der skal samarbejde om afvikling af letbanedriften. Den ene part afvikler køreplanen, der er lagt, svarende til en operatøropgave. En anden part leverer og vedligeholder letbanemateriellet. I Bergen er det det tyske firma Stadler, der har leveret de 18 togsæt, og som også står for vedligeholdelsen af samme. Endelig er der et selskab, der vedligeholder selve banemateriellet. Så der skal samarbejdes, både internt og med busserne. Operatør afvikler køreplan Leverendør vedligeholder køretøjer Drifts- og infrastrukturselskab vedligeholder infrastruktur Organisering af driften af Aarhus Letbane Kilde: Letbanesekretariatets hjemmeside. 9

10 Julegaven 213 Som tak for en god arbejdsindsats er der også i år en julegave til alle Busselskabets ansatte. Gaven kan afhentes hos din nærmeste leder fra onsdag i uge 5. Efter den 2. december bliver gaverne samlet på Jegstrupvej og udleveres ved henvendelse i Administrationen. Sidste frist for afhentning af gaven er fredag den 24. januar 214. Glædelig jul og godt nytår 1

11 Fokus på EU-kvalifikation og danskkurser Behovet for det normale kursustilbud presser sig på, men i 1. halvdel af 214 vil der fortsat primært være fokus på EU-kvalifikation og danskkurser Af HR-chef Bjarne Larsen Normalt tilbyder Busselskabet en række forskellige kurser til chaufførerne inden for manøvrering og konflikt- og stresshåndtering. Udover et par manøvreringskurser i september måned har der dog i efteråret 213 alene været plads til Fly High II og EU-kvalifikation, suppleret af dansk-kurserne. Som det er nævnt på side 4-5, har vi omkring 4 personer, som også gerne vil deltage i et danskkursus. Om alle disse kan komme med i løbet af efteråret 214 eller må vente yderligere er ikke afklaret. Men behovet for det normale kursustilbud presser sig på. Når der er lavet en afklaring på området, vil der komme yderligere information om dette. Første halvdel af 214 bliver stort set ikke anderledes. Fly High II kører frem til udgangen af februar. Derefter er der planlagt et forløb udelukkende med EU-kvalifikationskurser og danskkurser, indtil vi rammer det første af de store feriehold i uge 27. Det betyder, at der i en periode på et år vil have været et begrænset udbud af kurser. Busselskabet har valgt at prioritere danskkurserne højt, da deltagerne tilsyneladende har et stort udbytte af disse forløb. Derfor må andre tilbud vige. Vi si r tillykke! Siden sidste nummer af Inform har nedennævnte medarbejdere haft jubilæum i Busselskabet. 25 års jubilarer November 2194 Per Nielsen 222 Bernt Thorleif Sortland (afholdt ikke reception) Buschauffør Per Nielsen (2194) og familie ved jubilæumsreceptionen på Jegstrupvej om morgenen den 8. november. 11

12 Mindre udsving i bonusopgørelsen Af controller Brian Prins Riget 3 nøgletal har dog udviklet sig væsentligt i perioden De fleste nøgletal har i løbet af september og oktober ikke udviklet sig meget. Der er dog 3 nøgletal, som har udviklet sig væsentligt i perioden. Disse vedrører klager, skader og sygefravær. Niveauet for antal klager lå meget højt i juli og august. Dette har ændret sig væsentligt i oktober, hvor tallet nu er under vores måltal. Tak til medarbejderne og Service- Simon for dette. = Månedens udvikling = Måltalslinje = Gennemsnit for 213 = Neutralzonen MÅL: Den blå og grønne streg skal være UNDER den røde Indeksering (index 1 = måltal) Roser Indextal for antal stk. pr. måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Klager Indextal for antal stk. pr. måned Diesel Indextal for km./l. pr. måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Udgået kørsel Indextal for antal procent udgået pr. måned Udarbejdet d.13. november Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2 Mødepræcision (regning) Indextal for antal for sent fremmødte chf. pr. måned 2 Skader Indextal for antal skadeshændelser pr. måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2 Værksted Indextal for kr./km. pr. måned 2 Sygefravær Indextal for sygearb.-dage pr. måned for hele BAAS Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 12

13 Det årlige gennemsnit for antal klager ligger dog fortsat meget højt og tæt på den øvre grænse af neutralzonen. Bliver denne grænse krydset, bortfalder bonusdelen for dette nøgletal. Det vil dog ikke ske, hvis niveauet for oktober holdes resten af året. Der skal gøres opmærksom på, at fejlen i augustopgørelsen er blevet ændret. Så det er de rigtige tal, man kan se i graferne. Det foreløbige bonusbeløb Det foreløbige bidrag til bonussen er samlet set på kr. for de 1 første måneder. Dette tal er kun den foreløbige bonus, der kan blive reguleret, hvis der er nøgletal, der på årsbasis ligger over henholdsvis under neutralzonen. Antallet af skader i september og oktober er steget betydeligt, og begge måneder ligger på det højeste niveau i år. Det årlige gennemsnit for antal skader ligger nu højt og tæt på den øvre grænse af neutralzonen. Skadesniveauet skal ned i neutralzonen for at undgå, at bonusdelen for skadesnøgletallet bortfalder. Efteråret er over os, hvilket kan ses på stigningen i sygefravær. Niveauet er nu over måltalslinjen. Det årlige gennemsnitlige antal sygefraværsdage ligger dog fortsat pænt på niveau med vores måltal. Indekstallet for mødepræcision ligger lige nu på vippen til at give en ekstra bonus på + 25 %. Hvis vi i november og december kan holde et niveau under neutralzonen for antal for sent fremmødte, vil det medføre denne ekstra bonus. Bonus pr. medarbejder: Jan: 42 Feb: 45 Mar: 434 Apr: 443 Maj: 448 Jun: 461 Juli: 467 Aug: 449 Sep: 42 Okt: 413 Akkumuleret januar: Akkumuleret februar: Akkumuleret marts: Akkumuleret april: Akkumuleret maj: Akkumuleret juni: Akkumuleret juli: Akkumuleret august: Akkumuleret september: Akkumuleret oktober: Bonus Månedens forløbige bidrag i kr. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec (Max bonus pr. måned er 5 kr.) Bonus Akkumulerede månedlige bidrag i kr. Den foreløbige bonus kan blive reguleret, hvis der er tal, som på årsbasis ligger over hhv. under neutralzonen. 13

14 Af Ole Henriksen Goddag og farvel Nye medarbejdere oktober november 213 Oktober 213 Oktober 213 Oktober 213 Oktober 213 Oktober 213 Oktober Søren Toft Nielsen 3969 Henrik Minor Vedel 397 Josef Keleta 3971 Michael Plougmann Poulsen 3973 Dorte Ølgård Stoltenborg November Oktober November 213 November 213 November 213 November Oktober November Oktober Eigil Nielsen November Juni Peter Klingenberg 3975 Mehmet Icer 3976 Jesper Johnsen 3977 Torsten Løve Hansen 3978 Bente Betina Brøndberg 844 Charles Robert Kamulegeya Fratrådte medarbejdere september november 213 September 213 September 213 September 213 September 213 December Oktober December Oktober Oktober Hans K. Jensen 339 Finn Simonsen 3826 Marten Gilde 386 Tommy M. Pedersen 345 Taisier A. Khaled 3487 Taufik Sahraoui Oktober 213 Oktober 213 November 213 November 213 November 213 November Andreas Pürschel 3786 Vladimir Kurenkov 3963 Torben Højgaard 2978 Jan A. Møller 3338 Otto Rehder 3844 Somasundaraiyer Balachandran 635 Jan Asmussen specialarbejder Nye afløsere med tidligere ansættelse i Busselskabet 8392 Freddy Levone Schultz (572) 8397 Niels E. Hermansen (2275) 8398 Ebbe Johnsen (3344) 8399 Villy Andersen (2736) 84 Flemming H. Frandsen (287) 842 Preben Pedersen (3114) 845 Lars L. Lavridsen (3944) 14

15 ...fortsat fra bagsiden Synspunkt år 23 I slutningen af 217 begyndte der imidlertid et hidtil uset og meget stærkt netværkssamarbejde i og omkring Aarhus. De forskellige politiske og erhvervsmæssige grupperinger i byen havde i meget lang tid, nærmest af glemte historiske grunde, forsøgt at optimere egne områder uden hensyn til helheden. Erhvervslivet og ikke mindst detailhandelen havde et ensidigt fokus på privatbilismen, og på den anden side havde et stærkt kollektivt netværk alene fokus på den kollektive trafik og på optimering af cykelstier, uden den store sans og forståelse for forretningen Aarhus. Samarbejde på tværs af gamle skel Når man ser tilbage på det i dag, virker det jo helt uforståeligt med så markant forskellige løsninger på samme problem, nemlig miljø, fremkommelighed og plads til alle i byen Aarhus. Bl.a. havde detailhandelen i Aarhus C dengang intet overblik over, hvor mange af deres kunder, der egentlig kom med kollektiv trafik til deres medlemsbutikker. Da den første undersøgelse af dette blev lavet tilbage i 214 begyndte der et stille men uafvendeligt holdningsskred. Der var jo rent faktisk et stort kundepotentiale i bus- og togpassagerer, viste det sig. Langsomt blev der dannet et netværk, der begyndte at arbejde på tværs, til glæde for byen. Og efter nogle år kunne alle se, at de gamle stridigheder gav en suboptimering for metropolen Aarhus og var til skade for både borgerne, detailhandelen og de omkringliggende industrier. Det nye samarbejde kom kun i stand ved en blanding af hårdt målrettet arbejde inden for egne rækker, opbygning af ny viden om bl.a. menneskevenlige bykerner kombineret med konkrete gode forslag om ændringer. Det kostede naturligvis en del udskiftning af gammelt blod og kasketter i de lokale organisationer, inden man var i stand til at se på udbygningen af infrastrukturen i Aarhus med et nogenlunde fælles syn. Bompenge, rethinking af parkeringshuse og Park & Ride Det største knast var utvivlsomt indføringen af en bompenge-model, som den der på det tidspunkt var indført i de største Europæiske byer, og modellen er jo som bekendt også kendt fra Bergen, hvor den her i 23 faktisk har 2 års jubilæum. Det lykkedes kun, fordi der var et konkret afbalanceret forslag parallelt med bompenge-modellen. Det var det hidtil usete finansielle samarbejde mellem ejerne af to af de største parkeringsanlæg i Aarhus C og Den Nationale Infrastruktur Fond. Fonden, der var blevet oprettet tilbage i 218, havde til formål at finansiere løsninger på infrastrukturproblemer, der skyldes f.eks. parkeringsanlæg placeret i centrum af større byer. En miljøvenlig, menneskevenlig og fremkommelig by kan ikke forenes med parkeringsanlæg placeret midt i byen. Løsningen med parkeringshuse i Aarhus C, var fornuftig tilbage i 198 erne, da de blev bygget, men i dag er de jo helt utidssvarende. Dette samarbejde suppleret med private pensionskasseinvesteringer betød, at der kunne oprettes to meget store Park & Ride-områder mellem ring 2 og den østjyske motorvej, henholdsvis ved Silkeborgvej og Skanderborgvej, til supplering af det anlæg, der allerede var blevet oprettet vest for Lisbjerg, ved den gamle Randersvej i forbindelse med den første udbygning af Letbanen tilbage i 22. Dette blev kombineret med en totalombygning af de gamle parkeringshuse til nu internationalt anerkendte kulturhuse, for både den rytmiske musik og det pulserende teaterliv i Aarhus. Tilbage er kun de nyeste parkeringshuse i Aarhus Ø området Udbygningerne og ombygningen er inspireret af lignende internationale udviklingsprojekter og må ses som en videreudvikling af ombygningerne af de kraftværker /elværker der i gamle dage lå centralt i de større byer. Udbygningen af de store Park & Ride-projekter kombineret med genbruget af de utidssvarende centrale p-huse var egentlig det Columbusæg, der skulle til for at få bompenge-modellen igennem. Og den var så igen med til at finansiere den fortsatte udbygning af Letbanen sammen med den nationale finansiering. Gennemførsel af fingerplanen For det er selvfølgelig afgørende for det samlede trafikbillede i og omkring Aarhus i dag, at de efterfølgende letbaneudbygninger er blevet gennemført. Det der tilbage i 214 blev kaldt Fingerplanen er nu en realitet, og de otte kommuner i letbanesamarbejdet havde et forbilledligt samarbejde. Letbanen til Brabrand, Hasselager, Vejlby, Nordhavnen og Trige er etableret inden for Aarhus Kommune. Forbindelserne via letbanen til Skanderborg, Harlev, Hinnerup, Hadsten og Randers er etableret inden for de respektive kommuner der. Samtidig er den regionale udbygning af togforbindelserne til Silkeborg jo som bekendt blevet en stor succes. Pulsen i infrastrukturen er genetableret, ikke kun i Aarhus, men i hele det østjyske område. Ikke mange havde set det komme tilbage i

16 RETURADRESSE: Busselskabet Aarhus Sporveje Jegstrupvej Hasselager SYNSPUNKT år 23 Et tilbageblik på udviklingen i trafikløsningerne fra 213 og frem til i dag Af direktør Torben Høyer Egentligt ser det jo rigtig godt ud for afviklingen af trafikken, både den private og den kollektive, her i 23, men det var der stor tvivl om tilbage i 213, da arbejdet med Letbanen i Aarhus rigtig tog fart. Massive trafikudfordringer i 217 Dengang var udgangspunktet jo, at investeringerne i Letbanen, udover den statslige, regionale og kommunale finansiering, skulle komme fra besparelser i bustrafikken. Det forsøgte man sig med i den første del af letbaneudbygningen tilbage i 217. Måske er der stadig nogen, der kan huske, hvad det gav af massive trafikudfordringer i hele Aarhus. Letbanens succes gjorde, at den ikke kunne leve op til passagerefterspørgslen, og da busserne samtidig var blevet færre, betød det, at passagerne blev efterladt uden mulighed for en hurtig transport. Trods de begavede bestræbelser på at regulere den private trafik bl.a. ved hjælp af den nyeste signalteknologi, suppleret med GPS-overvågning af de private bilers trafikmønstre, var det ikke nok til at imødegå de problemer, den massive udvikling i personvognstrafikken førte med sig. Udviklingen, der var forudset tilbage i 213 i Aarhus Kommunes Trafikplan 23, var en følge af specielt Aarhus succes med at tiltrække nye arbejdspladser og borgere til stor-aarhus. Det resulterede som bekendt i totalt trafikkaos i og omkring Aarhus, og det totale trafiksammenbrud i 219. Trafikkaos i den Europæiske Kulturhovedstad Allerede under den succesfulde afvikling af Europæisk Kulturhovedstad i 217 gik det meget trægt med at få afviklet trafikken på den første delstrækning af Letbanen. Flere internationale kommentatorer undrede sig over, at succesen med Kulturbyen ikke var underbygget af en tidssvarende infrastruktur. Succesen med første del af letbaneudbygningen var for stor, hvilket gav store pladsproblemer i letbanetogene. Og da der samtidig var indskrænket væsentligt i bustrafikken betød det, at indfaldsvejene var blokerede, og hverken borgere, daglige pendlere eller turister havde mulighed for at komme frem på en rimelig hurtig måde. De lokale busselskaber forsøgte sig med ekstraordinære indkøb af busser, bestilt af Midttrafik og de lokale kommuner. Der blev hurtigt etableret ekstra parallelle linjeføringer langs Letbanen, men mulighederne var i Aarhus begrænsede af, at den egenkapital, som Aarhus Kommune havde haft adgang til i Busselskabet, stort set var brugt til nedsættelse af billetprisen i årene 214 til 216. Negativ udvikling i Aarhus Dette igangsatte på én gang en hidtil uset fraflytning fra Aarhus og en negativ udvikling for detailhandlen både i Aarhus C og i de store centre uden for bykernen. Herudover begyndte de største industrikoncerner at overveje, om Aarhus fortsat havde en fremtid som hovedsæde for deres virksomheder. Både de, der var placeret nord for Aarhus, og de, der var placeret ved de nye havnearealer, havde store problemer med at afvikle aktiviteter på grund af ufremkommeligheden i byen. Fortsætttes inde i bladet side 15 Jegstrupvej Hasselager Tlf.: Fax: bus@busselskabet.dk