bedre skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bedre skole 2 2009 18"

Transkript

1 18 bedre skole

2 Standardiserede test og evalueringer i folkeskolen Danske læreres erfaringer Av Lotte Rahbek Schou, Conny Hvidberg og Anja Madsen Kvols Der synes at være udbredt konsensus i det danske samfund om, at den danske folkeskole stadig skal videreføre den progressive pædagogiske linje fra Grundtvig, over 1910 ernes og 1920 ernes reformtænkning og frem til 1970 ernes antiautoritære og progressive pædagogik. Selv om der kun skal bruges nogle få timer i et helt skoleforløb på test, synes det vanskeligt at undgå, at lærernes tankegang og praksis efterhånden kommer til at bære præg af den instrumentalisering, test- og evalueringssystemerne er udtryk for. Dette forskningsstudie er en undersøgelse af danske skolelæreres erfaringer med indførelsen af standardiserede test og evalueringer i skolen. Er det opfattelsen blandt skolelærere i den danske folkeskole, at de nye tiltag med test og evalueringer gavner den enkelte elev, sådan som det er tiltænkt fra politisk og administrativt hold? Eller frygter de snarere, at de nye tiltag er til skade for eleven, og at der i det hele taget sker en forringelse af vilkårene for undervisning i skolen? Forskningsstudiet har form af en række fokusgruppeinterview omfattende omkring 20 lærere. Den nye uddannelses situation i den danske folkeskole En række gennemgribende ændringer af den danske folkeskole er trådt i kraft i løbet af de seneste par år. Der er indført obligatoriske nationale test, ligesom der er indført evaluering i forbindelse med bindende trin- og slutmål i form af krav om udarbejdelse af individuelle, skriftlige elevplaner. Herudover er der udarbejdet en ny formålsformulering, ligesom der er kommet krav om årlige resultatrapporteringer. Fra politisk og forvaltningsmæssigt hold er disse tiltag begrundet i ønsket om faglig opstramning og om at sikre, at alle kan begå sig i en globaliseret verden, hvor viden får større og større betydning (Haarder 2005). Målsætningen er ikke udelukkende dansk, men international, motiveret af initiativer og tilskyndelser fra store internationale økonomiske organisationer som OECD. Med indførelsen af nationale test følger Danmark blot denne trend. Bag det hele ligger inspirationen fra moderne neoliberalisme og fra de heraf afledte forvaltningspolitiske teorier. Her spiller hensynet til tydeliggørelse af målsætninger og styringsinstrumenter i forvaltning en ikke uvæsentlig rolle. Det er da også disse hensyn, tilhængerne af nationale test blandt politikere og administratorer henviser til som begrundelse for at ville gennemføre dem. Evaluering: løsning eller problem? Ifølge Undervisningsministeriet skal de standardiserede test og evalueringsredskaber... være et værktøj til at sikre faglige fremskridt for den enkelte elev ved at målrette undervis bedre skole 19

3 ningen til den enkelte elevs særlige evner. (Undervisningsministeriet 2006:13). I lyset heraf vil det være interessant at undersøge, om et sådant sigte overhovedet indfris med et sådant værktøj, og om et sådant værktøj vil være helt fri for uønskede sideeffekter. Vi har hidtil kun kunnet gisne om konsekvenserne af effekten af indførelsen af de nye test- og evalueringsredskaber, i og med det ikke empirisk er blevet undersøgt, hvordan evalueringskulturen indvirker på lærernes undervisningspraksis. Men erfaringerne fra andre lande, hvor test, evaluering og faglig opstramning udgør en integreret del af undervisningssystemet, ser ud til at være overvejende negative. I et interview i tidsskriftet Asterisk advarer den amerikanske uddannelsesforsker David C. Berliner ligefrem mod evalueringsinitiativerne: I Danmark har I bygget et skolesystem, der hviler på værdier som demokrati og fællesskab, men lige nu ser jeg jer bevæge jer i retning af det amerikanske system. Det bekymrer mig, for den amerikanske skolereform No Child Left Behind har slået fejl på en lang række områder og medført stor skade. Det skal I lære af. (Holm 2008). Afdækningen af, hvordan lærere i den danske folkeskole stiller sig til disse nye tiltag, skal ses i lyset af de amerikanske erfaringer: I hvor høj grad mener man, de vil påvirke skolens hidtidige målsætning og ændre undervisningsmiljøet i skolen? Vil de være til gavn for undervisningen og for den enkelte elevs mulighed for at tilegne sig brugbar viden og relevante færdigheder i skolen? Eller vil de tværtimod have negative konsekvenser for disse forhold? Præsentation af forskningsstudiet Nærværende forskningsstudie har form af fokusgruppeinterview blandt lærere i den danske folkeskole. Studiet har involveret tre forskellige folkeskoler, en byskole, en forstadsskole og en landdistriktskole. Undersøgelsen har strakt sig over halvandet år og har omfattet to tilbagevendende interview med de samme lærere - 6 til 8 lærere på hver af de tre skoler - omkring de samme spørgsmål og temaer. Det er klart, at datamængdens størrelse gør det vanskeligt at tale om generaliseringsgyldighed. Det skal imidlertid oplyses, at projektstudiet alene skal ses som første trin i en mere omfattende undersøgelse. Hvad viser fokusinterviewene? Et blik på udskrifterne fra interviewene viser, at de fleste af de interviewede lærere på forhånd forholder sig skeptiske over for ideen om test i skolen. Men de er enige om, at de vil bruge undervisningstid på at træne eleverne, så de kan klare testene bedst muligt. Som én siger: Jeg synes absolut, man bør have nogle træningstest, så man ved, hvad det drejer sig om, inden man Eleverne skal have mulighed for at træne den slags Det betyder rigtig meget, at de ved hvad det går ud på hvad de skal kunne I debatten frem mod implementeringen af de nationale test har det været den danske undervisningsminister Bertel Haarders gennemgående strategi at møde bekymring og kritik med en nedtoning af testenes omfang og betydning: «Test og evaluering betyder ikke mere evaluering. Det betyder, at kvaliteten skal forbedres. Test er et redskab, ikke noget, der i sig selv har værdi. Testene vil kun fylde cirka en promille af tiden i et barns samlede skoleforløb. Eleven skal kun bruge én time om året på test i gennemsnit. Den obligatoriske testning vil samlet set udgøre 10 gange 45 minutter ud af de i alt cirka klokketimer, som et helt skoleforløb udgør. Med det in mente har jeg svært ved at få øje på den trussel mod folkeskolens gode egenskaber, som med stor energi fremmanes i debatten om de obligatoriske test» (Haarder 2006). Ser vi på lærernes udtalelser, deler de ikke Bertel Haarders vurdering, men forventer, at test vil okkupere langt mere end 45 minutter af et skoleår. Men hvad der er mere interessant: Lærernes udtalelser viser også, at det er opfattelsen, at obligatorisk testning - endda inden den rigtig er begyndt at blive praktiseret ude i klasserne vil få direkte indflydelse på undervisningen. Lærerne er overbevist om, at de vil bruge en del tid på testforberedelse og træning af eleverne. Det er også lærernes opfattelse, at de nationale obligatoriske test vil få afsmittende indvirkning på lærerens valg af undervisningsindhold. Her udtrykker de interviewede, at de helt sikkert vil være optaget af at forestille sig, hvad eleverne skal testes i, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse hermed: 20 bedre skole

4 Jamen jeg vil øh.. Jeg vil også gætte på, hvad det er, de kan finde på at spørge om, og det vil jeg så lave klasseundervisning i. Jeg gjorde det sidste år, og de scorede knald højt. Selv om de fleste lærere ser en fare i at indrette undervisningen, så den fører til højere score på de nationale test, er det når det kommer til stykket kun et fåtal af de interviewede, der bekendtgør, at de ikke vil indrette deres undervisning i overensstemmelse hermed. At opnå høj testscore vurderes altså som vigtigere end at kunne tilfredsstille egne faglige og didaktiske ambitioner i arbejdet med børnene. Den generelle tendens er, at man mener, at de nationale test kommer til at influere på lærernes valg af indhold, og at man selv ikke er helt upåvirkelig i den retning: Så tror jeg da det bliver sådan en undervisning sådan hvis man ikke passer på som kommer til at lægge alt for meget vægt på alt det der målbare og fagfaglige. Eleverne spørger, hvorfor skal vi læse sådan noget Så siger jeg, at det skal vi bare. Det er der nogen der har bestemt for os derfor gør vi det men det får ikke eleven til at forstå det. Flere af lærerne i interviewene nærer bekymring for, at den del af undervisningsindholdet i dagens skole, der ikke egner sig for testning, fx den fri samtale om stoffet, vil kunne komme i fare, når kampen om testresultaterne kommer i fokus. Lærerne oplever i det hele taget, at den tid, hvor de «underviser på den rigtige måde» reduceres. Mange lærerne giver udtryk for, at de overvejende bliver nødt til at gå over til lærerstyret undervisning, selvom de understreger vigtigheden af også at inddrage andre metoder i undervisningen Ja, altså det trækker nok mere hen imod en lærerstyret undervisning. I stedet for at jeg siger, at der er nogle ord, I skal finde, ikke, og der er nogle ord, I skal finde ud af her - men resten - hvordan I finder dem, og hvordan I sætter dem sammen og sådan noget, det må I selv finde ud af Altså det det er jo en arbejdsform, som jeg anvender Men det kan jeg jo ikke nu. Udover at lærerne føler sig presset til mere rutinepræget undervisning, er de bange for, at den praktiske og kreative dimension i skolen nedprioriteres: Jeg er bange for, at den praktiske dimension fx i de naturfaglige fag vil forsvinde. Teorikravene vil blive så store, at man siger der er faktisk ikke tid til at bruge to timer til at lave et banalt forsøg. Flere lærere giver udtryk for, at der bliver mindre plads til elevmedbestemmelse. Lærerne mærker dilemmaet mellem, at der på den ene side stilles mange ydre krav til dem, og at det på den anden side er vigtigt at inddrage eleverne i planlægningen af undervisningen. Også testenes format og udformning ser desuden ud til at ville påvirke lærernes evalueringsmetoder i det daglige ifølge interviewresultaterne. I anden interviewrunde, hvor lærerne har indhøstet flere erfaringer, giver flere udtryk for, at de er begyndt at indtænke multiple-choice test som en del af deres løbende undervisning, så eleverne lærer at sætte krydser: Det fylder, at jeg tænker på, at de skal...lære at slå nogle krydser, og det gør faktisk ikke noget, hvis man ind imellem laver sådan en test, hvor man sådan en multiple choice test af en eller anden art, netop fordi nå ja, det skal de jo også lære. Jeg tænker faktisk ind hver gang, hvordan vil du evaluere det, hvordan vil jeg og der tænker jeg lidt i det. Det gør jeg altså. Mange lærere tvivler dog på, om de vil kunne bruge formatet for de nationale test som pædagogisk redskab i planlægningen af deres egen undervisning i dagligdagen: De giver mig ikke en anvisning på, hvad jeg kan gøre for at gøre eleverne bedre. Jo, træne dem mere i at sætte krydser. For mit vedkommende vil det langt hen ad vejen være spild af tid. Jeg vil alligevel lave min egen eller give dem test selv, som jeg kan bruge til noget, som jeg kan bruge til noget sammen med dem. Undersøgelsens konklusioner Som det er fremgået, er de fleste lærerne som udgangspunkt villige til at evaluere eleverne. Lærerne er for det meste også positivt indstillede over for, at der aktuelt er sat fokus på evaluering i skolen. Især i første interviewrunde udtrykkes blandt mange en forhåbning om, at den etos, de nationale test er udtryk for, vil kunne inddrages i undervisningen som et brugbart evalueringsredskab: Jeg tester dem jo også selv, fordi jeg jo selvfølgelig gerne hele tiden vil forbedre min undervisning. Jeg vil også hele bedre skole 21

5 tiden gerne have styr på, hvad mine elever kan inden for de forskellige ting, sådan så vi kan forbedre os. På den anden side er mange af de samme lærere bekymrede for, at de nye pædagogiske redskaber kommer til at fungere som politiske kontrolredskaber. Mange føler, at de oplever en styring, og at der er overvågning og kontrol: Man kan jo frygte, at det spor, der er lagt, fortsætter. Det spor, der hedder, at vi får flere og flere fastlagte procedurer og regler og alt muligt, som bliver trukket ned ovenfra og ikke kommer nedefra. Der kan også være en skræk for, at de værdier, som man har valgt sit erhverv på, faktisk bliver til nogle helt andre værdier. Og som kan være svære at leve op til, fordi det måske ikke er ens egne værdier. Jeg ser da i hvert fald en fare i, at man styrer sin undervisning hen imod test. Som L. siger, altså det kan godt gå hen og blive stift i undervisningen man bliver nødt til at forklare eleverne hvordan virker sådan en læsetest og man er nødt til at træne dem i at tage en test i stedet for det man kan sige vil danne hele elever, som kan begå sig i en omverden og har omverdensforståelse og netop kan ræsonnere sig frem til nogle ting kan tænke sig om. Jeg har været lærer i ganske mange år, og hvis jeg sådan tænker tilbage, så det, der slår mig mest, er jo egentlig, at pistolen i dag er drejet meget meget rundt. Da jeg startede med at være lærer, kunne man spørge eleverne: Hvad kan I? Eller: Kan I noget? Og man kunne kigge lidt bebrejdende på forældrene. I dag er det fuldstændig omvendt. Nu er verden pludselig blevet sådan, at det er os, der skal stå til ansvar for alting. Det kan jeg se sådan på den lange bane. I modsætning til Haarders udtalelse om, at evalueringsbølgen ikke vil påvirke den enkelte lærers undervisning, viser empirien i dette studium, at de nye evalueringstiltag influerer på skolens indhold, undervisningsformer og -målsætninger og hele undervisningsmiljø. Lærerne føler sig tilskyndet til at rette deres undervisning ind mod, at eleverne skal klare sig godt i testene. Ikke alene indskrænkes lærernes didaktiske råderum. Lærerne har også en klar fornemmelse af, at der er en ydre styring på færde Stigende instrumentalisering? I modsætning til USA, hvor standardtest og evalueringer er kædet sammen med sanktioner - høje testscoringer belønnes og lave scoringer straffes som led i at skabe incitamenter for forbedringer af elevernes og lærernes præstationer - er der (endnu) ingen sanktioner knyttet til de danske standardtest og evalueringer. Som vi allerede har set er indførelsen af test og evalueringer motiveret med, at de alene skal indgå som pædagogisk redskab for den enkelte lærer i det daglige pædagogiske arbejde i skolen. Herudover skal de også anvendes i kontakten med forældrene og som værktøj for den enkelte skoleledelse samt skoletilsynsmyndighederne. Ganske vist er det planen, at testresultaterne skal opgøres og offentliggøres på landsniveau, og at der kan udarbejdes detaljerede benchmarkings på klasse-, lærer-, skole-, kommune-, regions- og landsniveau, hvilket selvfølgelig vil tydeliggøre kontrollen og den overordnede styring af folkeskolen. Men indtil videre er det tanken, at test og evalueringer ikke skal forbindes med sanktioner. Umiddelbart er der derfor ikke noget, hverken i måden testene er udformet på, i de mulige følger testresultaterne kan få, eller i anvendelsesformerne, der leder tanken hen på de negative amerikanske erfaringer. Så meget desto mere alarmerende er det derfor, at de test- og evalueringsværktøjer, der er indført i den danske folkeskole, alligevel synes at påvirke den enkelte lærers undervisning i retning af undervisningsformer, der sikrer gode testresultater. Det er i hvert fald en af de mere bemærkelsesværdige konklusioner, man må drage af nærværende undersøgelse. Af interviewene fremgår det klart, at de interviewede lærere har overvejet og gennemført ændringer i deres undervisning, som repræsenterer tydelige teaching-tothe-test-efffekter af indførelsen af den nye test- og evalueringskultur i Danmark. Da selve testsystemet er instrumentelt anlagt, kan det formodes, at også selve dagligdagen i den danske folkeskole bliver instrumentaliseret, hvilket, som vi har set, også skinner igennem i nogle af lærernes svar. Det tyder på, at undervisningsministeriets og den danske undervisningsministers forsøg på at bagatellisere og nedtone effekten af indførelsen af standardtest og evaluering i den danske folkeskole i virkeligheden 22 bedre skole

6 ikke står for en nærmere prøvelse. Der synes at være udbredt konsensus i det danske samfund om, at vi i den danske folkeskole stadig skal videreføre den progressive pædagogiske linje fra Grundtvig, over 1910 ernes og 1920 ernes reformtænkning og frem til 1970 ernes antiautoritære og progressive pædagogik. Denne holdning har også den danske undervisningsminister, Bertel Haarder, givet udtryk for. Imidlertid: I forsøget på at gøre noget for at stramme op omkring det faglige i skolen, synes den danske undervisningsminister desværre at gøre denne danske skoletanke en bjørnetjeneste. Det synes ikke at være uskyldigt at indføre test og evaluering i den danske folkeskole: Selv om der kun som Bertel Haarder anfører skal bruges én eller nogle få timer i et helt skoleforløb pr. elev på test, synes det vanskeligt at undgå, at lærernes tankegang og praksis efterhånden kommer til at bære præg af den instrumentalisering, test- og evalueringssystemerne er udtryk for. Konklusion Det er af stor betydning for det danske samfund, at hvert enkelt barn i den danske folkeskole lærer gensidig tillid, dialog, demokratisk sindelag og solidaritet. Disse værdier udgør en vigtig del af den sociale kapital, der er med til at gøre Danmark til et trygt og fremgangsrigt land. Når fagmål indsnævres og skolens indhold standardiseres, er der fare for, at disse værdier går tabt. Test kan være fornuftige i visse, snævert afgrænsede sammenhænge, hvis den enkelte lærer kan se det pædagogiske formål med dem. Anderledes forholder det sig med standardiserede nationale test. De kan ikke gøres tilstrækkeligt fleksible, så de tjener behovene i den konkrete undervisningssituation. Tværtimod synes de at bevirke, at lærerne føler sig overvåget og presset, ligesom ønsket hos den enkelte lærer om at hjælpe eleven gennem næste test uvægerligt kommer til at sætte dagsordenen blandt lærerne i den danske folkeskole. Det synes i hvert fald at være konklusionen, vi kan drage af nærværende forskningsstudie. Litteratur Haarder, B. (2005). Verdens bedste folkeskole? København: Gyldendal. Haarder, B. (2006). Vi skal bygge på viden om, hvad der virker i skolen. Berlingske Tidende 6.3. Holm, E. F. (2008). Advarsel: Lær af vores fejl i stedet for at begå de samme. Asterisk nr. 41. Undervisningsministeriet (2006). Bilag 2. Kravspecifikation og testafvikling. København: Undervisningsministeriet. Lotte Rahbek Schou er ph.d. lektor ved Institut for Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet. Hun arbejder inden for området pædagogikkens filosofi, specielt inden for dannelsesfilosofi samt moral og demokratiundervisningens filosofi og didaktik. Anja Madsen Kvols og Conny Hviberg er begge folkeskolelærere og cand. pæd. De har i 2008/2009 skrevet speciale om «Evalueringskultur i dendanske folkeskole» bedre skole 23

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Lars Nørgaard. Adjunkt, Pædagogik, Læreruddannelsen i Aalborg. Mia Andersen, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC. Når nationale test tager.

Lars Nørgaard. Adjunkt, Pædagogik, Læreruddannelsen i Aalborg. Mia Andersen, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC. Når nationale test tager. Kjeld Lotte Høgsbro Rahbek Schou, Lars Nørgaard Professor, Lektor Emerita, Institut Pædagogik, for Sociologi og Socialt Arbejde, Adjunkt, Pædagogik, Aalborg DPU Aarhus Universitet Universitet Læreruddannelsen

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner

Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner 69 Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner Sebastian Horst, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Abstract De nationale test i folkeskolen er nu snart klar til brug.

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ..  # $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Foreningens høringssvar er opdelt i 2 afsnit: et vedr. obligatoriske nationale test og et vedr. folkeskolens afgangsprøver.

Foreningens høringssvar er opdelt i 2 afsnit: et vedr. obligatoriske nationale test og et vedr. folkeskolens afgangsprøver. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Kontoret for fagenes mål og indhold Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Den 31.oktober 2005 J.nr. 2002/5000/001*9/ABC/LH Høring

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013

Læs mere

Skolens selvevaluering

Skolens selvevaluering Sådan bruger man selvevalueringsmodellen Valg af tilsynsform s selvevalueringsmodel Manual Evalueringsvejledning Undersøgelsesværktøj Selvevaluering på skolens hjemmeside hvad og hvordan? Opbygning på

Læs mere

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring 1 Hvordan kan vi styrke lysten til at være sammen? Hvordan kan vi styrke lysten til at lære noget? Hvordan omgås vi hinanden? Marte Meo

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1 Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT redskaber til evaluering af klasserumsledelse SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 2 Gry Bastiansen

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Trykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010 Samfundslitteratur, 2005

Læs mere

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen Børn og Unge Center for Børn og Læring Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen 22. april 2014 Arbejdsgruppens titel: Håndværk og design 1. Formål med arbejdsgruppen

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016 Matematik og skolereformen Busses Skole 27. Januar 2016 De mange spørgsmål Matematiske kompetencer, hvordan kommer de til at være styrende for vores undervisning? Algoritmeudvikling, hvad ved vi? Hvad

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Harmoniseret ramme for. elevplaner. ved Sønderborg Kommunes. folkeskoler

Harmoniseret ramme for. elevplaner. ved Sønderborg Kommunes. folkeskoler Harmoniseret ramme for elevplaner ved Sønderborg Kommunes folkeskoler Børn & Uddannelse Uddannelse Maj 2009 Sag 09/21538 /FB Indstillet af Børn & Uddannelsesudvalget 1. september 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Lærergruppen Vester Mariendal skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen i opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Forskerne ved

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2010 - Kommentarer til Formandskabets beretning

Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2010 - Kommentarer til Formandskabets beretning Notat Dato: /AMI Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2010 - Kommentarer til Formandskabets beretning Børne- og kulturchefforeningen har valgt at tematisere sine kommentarer, da

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere