Strateginotat for voksenhandicapområdet i Esbjerg Kommune

Transkript

1 Esbjerg Kommune Strateginotat for voksenhandicapområdet i Esbjerg Kommune 1. Formål Det fremgår af budgetaftalen for Esbjerg Kommune, at forligspartierne er opmærksomme på, at handicapområdet er under vedvarende udgiftspres. Forligspartierne ønsker at være på forkant og har derfor anmodet om, at der i 2018 udarbejdes en kombineret strategi og handleplan for handicapområdet. Formålet med strategi og handleplanen er at synliggøre områdets kompleksitet og løsningsmuligheder, som skal skabe basis for politiske drøftelser, der støtter implementeringen af beslutninger på handicapområdet. Dato: 20. juni 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Weidekapsgade 10 Postboks København S Side 1 af 41 Handicapområdet i Esbjerg Kommune er under vedvarende økonomisk pres. På trods af, at udgifterne på området har været faldende siden 2014, har der i næsten alle årene været et økonomisk merforbrug i forhold til det afsatte budget. For at håndtere dette økonomiske pres er det nødvendigt, at skabe et overblik over områdets indholdsmæssige mangfoldighed og styringsmæssige kompleksitet. Dermed kan der udpeges mulige løsninger, således at der fremadrettet sikres en økonomisk balance, samtidig med at det sikres, at det til enhver tid besluttede serviceniveau over for borgerne kan opretholdes. Esbjerg Kommune har indgået aftale med KL s Konsulentvirksomhed (KLK) om at udarbejde en analyse for handicapområdet, som efterfølgende kan danne grundlag for udarbejdelse af strategi og handleplanen for handicapområdet. Nærværende notat udgør et grundlag for strategi og handleplanen og giver: Et overblik over handicapområdet i Esbjerg Kommune En beskrivelse af økonomien på området, og hvordan området kan styres Konkrete forslag til mulige strategier for udviklingen på området med henblik på at skabe balance i økonomien 2. Resumé og overordnede anbefalinger Handicapområdet dækker over den støtte voksne med vidtgående fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser samt misbrug kan få efter Servicelovens bestemmelser. Der har siden 2014 været et fald i antal borgere i Esbjerg Kommune, der modtager støtte på handicapområdet. Det er KLK s vurdering, at Esbjerg Kommunes strategi med fokus på rehabilitering og effektivisering har bragt antallet af borgere på området ned under eller på niveau med

2 landsgennemsnittet, når der tages hensyn til borgernes sociale sammensætning og behov i kommunen. Samtidig med, at antallet af borgere på området er nedbragt, er udgifterne også faldet til under niveauet i sammenlignelige kommuner. På den baggrund er det KLK s overordnede vurdering, at det kræver en vedholdende og fokuseret indsats, hvis udgifterne på handicapområdet skal nedbringes yderligere. Der er et betydeligt element af politisk styring af handicapområdet, idet der løbende skal balanceres mellem den økonomiske bundlinje, med overholdelse af det tildelte budget, og den sociale bundlinje, hvor borgerne skal have den nødvendige støtte i forhold til Serviceloven samt kommunens besluttede serviceniveau. Denne balance kan ikke alene klares af forvaltningen, men kræver konkrete politiske prioriteringer. Dette gælder særligt, når både antallet af borgere på området og det økonomiske forbrug ligger lavt i forhold til sammenlignelige kommuner. På baggrund af en analyse af budgettet og det økonomiske forbrug på handicapområdet fra kan KLK konstatere, at der i den periode har været faldende udgifter på området på 19 mio. kr., mens budgettet i samme periode er faldet med 37 mio. kr. Merforbruget på handicapområdet i den periode skyldes således, at budgettet er faldet hurtigere end regnskabet. Som led i at tilpasse udgifterne på handicapområdet til de besluttede budgetter gennem årene, har forvaltningen iværksat følgende tiltag: Øget brug af mulighederne i beskæftigelseslovgivningen til beskæftigelse af de svageste borgere Ny økonomistyringsmodel på egne botilbud og effektivisering af driften som anbefalet af KORA i 2014 Fleksibel justering af tilbudsviften til borgernes behov Færre modtager voksenstøtte og indførsel af gruppebaseret støtte efter behov Etablering af Kraftcenter med tidlige og forebyggende indsatser Systematisk brug af midlertidige botilbud til afklarende eller målrettede udviklende indsatser med begrænset varighed Løbende vurdering af borgernes støttebehov og justering af indsatserne hertil Øget brug af egne botilbud fremfor køb i andre kommuner Personalereduktioner og sammenlægning af centre På baggrund af det systematiske arbejde, som Esbjerg Kommune har gjort for at nedbringe det økonomiske forbrug og samtidig fastholde en kvalitet i servicen til borgerne på handicapområdet, er det KLK s erfaring, at andre kommuner har blikket rettet mod Esbjerg Kommune for at søge inspiration til, hvordan handicapområdet kan styres og udvikles i egen kommune. 2

3 For at skabe overensstemmelse mellem budget og regnskab over en periode på tre til fire år eller hurtigere er der efter KLK s vurdering tre overordnede strategiske muligheder: I. Tilføre handicapområdet økonomisk bevilling, der retter op på forskellen mellem budget og nuværende regnskab. Samtidig sikre, at området indholdsmæssigt fortsat udvikler sig fagligt og fleksibelt i forhold til borgernes behov. II. III. Iværksætte en effektiviseringsplan med konkrete tiltag og årlige forventninger til 5 6 mio. kr. reduktion af forbruget i forhold til 2018, dette under forudsætning af, at budgettet ikke reduceres yderligere i forhold til budget 2018 og overslagsårene. Det er KLK s vurdering, at dette kan ske med en balanceret blanding af effektivisering og mindre justeringer af serviceniveau. Den konkrete forventning til budgetreduktionen afhænger af det aktuelle niveau for regnskabet i Iværksætte tiltag, der hurtigt nedbringer udgifterne til det budgetterede niveau. Dette vil kræve markante nedbringelser af serviceniveauet fx jf. genopretningsplanen fra budget Der er selvfølgelig også mulighed for at iværksætte indsatser, som indeholder en blanding af ovenstående elementer. For alle strategierne gælder det, at KLK anbefaler, at der løbende følges med i udviklingen på området udover i det økonomiske forbrug. Det gælder fx for priser og mængder for de enkelte indsatsområder. Derudover kan der udvikles konkrete indikatorer for mere konkrete indsatser, der har til formål at nedbringe udgifterne eller styrke indsatsen til borgerne. For at nedbringe udgifterne yderligere på handicapområdet har KLK en række forslag som kan samles under 10 overskrifter: 1. Fortsat fokus på at nedbringe antallet af borgere, der modtager ydelser efter Serviceloven 2. Forstærket faglig styring af visitation af borgere til ledsageordning og aflastning 3. Fortsat effektivisering af driften på egne botilbud 4. Tæt dialog med eksterne leverandører af botilbud om priser og resultater for borgerne 5. Tilpasning af støtten til ældre i botilbud så den får mere kompenserende i stedet for udviklende indhold 6. Fortsat fokus på effekt for borgere, der bruger Kraftcenteret 7. Styrket og tidligere samarbejde om udsatte unges overgang til voksenlivet mellem Familie & Forebyggelse og Social & Tilbud 8. Investering i Housing First strategi for unge hjemløse 9. Justering af serviceniveauet i misbrugsbehandling for gengangere 10. Generel opstramning af økonomi og accept af konsekvenser for det praktiserede serviceniveau løbende politisk opfølgning 3

4 (alternativt kan der på kort sigt blive behov for yderligere budgettilførsel selvom den nuværende udvikling fortsætter og forstærkes) Baggrund for KLK s vurderinger og anbefalinger foldes yderligere ud i det efterfølgende. 4

5 3. Baggrund Esbjerg Kommune har inden for de seneste år arbejdet med at nedbringe udgifterne og optimere driften af blandt andet handicapområdet. Esbjerg Kommune bad derfor i 2014 Kommunernes og Regionernes Analyseinstitut (KORA) om at validere nøgletallene på området og komme med inspiration til en tilpasning af udgifterne i sammenlignelige kommuner. KORA s afrapportering angav, at Esbjerg Kommune havde et potentiale til at nedbringe udgifterne på handicapområdet med 28 mio. kr. pr. år, i forhold til sammenlignelige kommuner. KORA anviste en række områder, hvor der kunne hentes besparelser primært administrativt. KORA bemærkede dog, at det ikke kunne udelukkes, at nogle af de anbefalede ændringer kunne medføre serviceforringelser. Det skal bemærkes, at Esbjerg Kommunes udgifter på handicapområdet siden 2014 er faldet med 19 mio. kr. For at få en mere præcis vurdering af borgernes behov for ydelser på handicapområdet bad Esbjerg Kommune i 2016 Konsulenthuset Marselisborg om en analyse af serviceniveau og servicebehov på handicapområdet. Kommunen ønskede blandt andet en nærmere analyse af kommunens sociale sammensætning. Afrapporteringen fra Marselisborg konkluderede, at Esbjerg Kommunes borgere er mere socialt belastede end borgere i andre kommuner, og at det derfor var forventeligt, at der på visse områder var højere udgifter i Esbjerg Kommune end i andre kommuner. På trods af et fald i udgifterne på handicapområdet i Esbjerg Kommune var der stadig et merforbrug på området i forhold til budgettet. Derfor udarbejdede forvaltningen til brug for budgetlægningen for 2018 et forslag til en genopretningsplan, som skulle bringe balance mellem budget og forbrug. Planen baserede sig på tre indsatsområder: Interne budgetomplaceringen inden for Social & Arbejdsmarkedsudvalgets politikområder, mindre omlægninger af driften og markante serviceforringelser på handicapområdet. Dele af genopretningsplanen blev implementeret og der blev tilført budget samt truffet beslutning om, at der til brug for budget 2019 skulle udarbejdes en strategi og handleplan for handicapområdet. 4. Handicapområdet hvad dækker det? I Esbjerg Kommune dækker handicapområdet over den støtte, som voksne med vidtgående fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser og misbrug kan få efter Servicelovens bestemmelser. Støtten tildeles efter ansøgning og en konkret vurdering af borgerens funktionsniveau og støttebehov. Området dækker både borgere med medfødte funktionsnedsættelser og borgere, der i løbet af livet får nedsat funktionsevne. Årsagerne til funktionsnedsættelsen kan være fysiske eller psykiske handicaps, men funktionsnedsættelsen kan også skyldes sociale omstændigheder som fx omfattende misbrug. I alt modtog voksne støtte efter Servicelovens voksen i Derudover modtog 497 borgere udelukkende behandling for deres misbrug. 5

6 Det svarer til 1,7 procent af de 18+ årige i Esbjerg Kommune. Andelen er faldet fra næsten to procent i Landsgennemsnittet for andelen af voksne, der modtager støtte efter Serviceloven, udgjorde i ,6 procent og havde været stigende op til. Som det fremgår af nedenstående figur så er antallet af borgere faldet, og Esbjerg Kommune nærmer sig landsgennemsnittet. Figur 1: Andel af 18+ årige der modtager støtte efter Serviceloven* 2,00% 1,80% 1,60% 1,40% 1,20% 1,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,20% 0,00% Esbjerg 1,95% 1,88% 1,80% 1,71% Hele Landet 1,31% 1,45% 1,47% 1,53% Esbjerg Hele Landet * 84, 85, 95, 96, 97, 98, 102, 103, 104, 107 og 108 Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Esbjerg Kommune og forskeradgang til Danmarks Statistik Som det fremgår af figur 2, har langt den største del af områdets brugere en eller anden form for kognitiv udfordring. Denne gruppe udgør godt borgere, mens de fysiske handicaps nedsat mobilitet kun udgør ca. 350 borgere. Det er altså udsatte borgere, der udgør langt den største opgaveportefølje i Esbjerg Kommune, selvom antallet i denne målgruppe også er faldende. 6

7 Figur 2: Modtagere i Esbjerg Kommunes tilbud fordelt på målgrupper Kilde: Egne beregninger på basis af tal fra Esbjerg Kommune Overordnet set er kommunens strategi og serviceniveau på området at støtte borgere med en funktionsnedsættelse til at mestre eget liv. Det betyder, at alle kommunens tilbud om støtte og botilbud er sammensat sådan, at de skal give borgerne et godt hverdagsliv og hjælpe dem med at klare de af hverdagens gøremål, som de har udfordringer med. Målet med støtten er, at borgerne får støtte til at kunne forbedre eller bevare de færdigheder, de har. Det gælder både fysiske, psykiske og sociale færdigheder. På baggrund af ovenstående er det KLK's vurdering: At Esbjerg Kommunes strategi med fokus på rehabilitering og at gøre borgere med funktionsnedsættelser i stand til at mestre eget liv, er lykkedes i den forstand, at der gennem en årrække har været et fald i antallet af borgere, der modtager støtte efter Serviceloven. At antallet af borgere i Esbjerg Kommune, der modtager hjælp efter Serviceloven, er på niveau med eller lidt under landsgennemsnittet, når der tages højde for borgernes sociale sammensætning og behov i Esbjerg Kommune i sammenligning med andre kommuner At der er et betydeligt antal borgere med sociale problemer, som modtager støtte efter Serviceloven At en fortsættelse og udvikling af kommunens strategi med fokus på rehabilitering og borgernes mestring af eget liv er en forudsætning for at fastholde et forholdsvist lavt antal borgere i sociale tilbud, men også at der ikke fortsat kan forventes tilsvarende fald i antallet af modtagere af ydelser efter Serviceloven som hidtil ved uændret serviceniveau 5. Den overordnede styring af Handicapområdet Handicapområdet er en del af kommunens service til borgeren og reguleres som andre områder af lovgivningen og de lokale politiske prioriteringer i kommunen. 7

8 I praksis styres handicapområdet efter to delvist modsatrettede bundlinjer: En økonomisk bundlinje, hvor målet er at overholde det til enhver tid gældende budget En social bundlinje, hvor borgerne skal have det tilbud, der passer bedst muligt til den enkeltes funktionsniveau og indenfor rammerne af servicelovens bestemmelser og det i kommunen politisk fastsatte serviceniveau og indsatsstrategier Indsatsen for den enkelte borger reguleres i første omgang af kommunens myndighedsafdeling i Social & Tilbud. Her laves en vurdering af, om borgerne overhovedet hører til inden for målgruppen for indsatserne. I Esbjerg Kommune bliver hovedparten af alle nye ansøgere i første omgang henvist til kommunens Kraftcenter. Hensigten med dette er at give borgerne en enkel indgang til støtte til at kunne håndtere eget liv. Hvis det efterfølgende viser sig, at borgerens støttebehov er større, end det kan klares i Kraftcenter, foretager myndighedsafdelingen en egentlig vurdering af borgerens funktionsniveau og støttebehov. På baggrund heraf visiteres borgeren til ét af kommunens øvrige tilbud på handicapområdet, og der sættes konkrete mål for indsatsen. Denne vurdering af borgeren foretages med udgangspunkt i lovgivning, kommunens serviceniveau mv. I styringen af handicapområdet understøtter de tre overordnede områder hinanden, og de er indbyrdes forbundet. Det kræver en samtidig fokus på de politisk besluttede strategier og serviceniveauer, den økonomiske rammer og den faglige praksis, hvis området skal styres. Der er således tre overordnede logikker i styringen af handicapområdet: Det politiske niveau balancerer de økonomiske rammer og serviceniveau inden for lovens rammer Det økonomiske niveau skal sikre, at de økonomiske og finansielle rammer overholdes, og at der sker en kobling til den socialfaglige praksis Den socialfaglige praksis skal sikre, at der arbejdes fagligt forsvarligt og rigtigt, samtidig med at det sikres, at de økonomiske rammer, lovgivningen og de politiske beslutninger om serviceniveau og strategier overholdes 8

9 Figur 3: Styringsrelationer på handicapområdet I figuren ovenfor er angivet de tre styringslogikker og forbindelsen imellem dem. Fra det strategiske og politiske niveau er der behov for, at der sker en afstemning af det serviceniveau og de strategier, man ønsker for borgerne og den socialfaglige indsats, som skal holdes inden for de økonomiske rammer. Det økonomiske niveau og den socialfaglige praksis kobles sammen gennem en systematisk anvendelse af mængder og priser. Det betyder i praksis, at der løbende skal følges med i, hvor mange borgere der modtager de forskellige typer af ydelser ( i Serviceloven), og hvad gennemsnitsudgiften er pr. borger for de forskellige typer af tilbud. Der er således et betydeligt element af politisk styring af handicapområdet med at balancere mellem den økonomiske bundlinje og serviceniveauet på området. Samtidig er der en politisk opgave i at understøtte og følge med i udviklingen af praksis på området for at sikre, at kommunens socialfaglige praksis hele tiden udvikler sig i takt med ændringer i borgernes behov og de politiske ønsker. 6. Økonomien på handicapområdet Siden 2014 er kommunens udgifter til handicapområdet faldet med 19 mio. kr. Men da budgettet i samme periode er faldet med 37 mio. kr. skyldes en stor del af merforbruget, at budgettet er faldet hurtigere end regnskabet. KLK er blevet oplyst, at det har taget længere tid end forventet at omstille organisationen og implementere besparelserne i forhold til de besluttede budgetreduktioner og samtidig oplevet et stigende behov for indsatser.. 9

10 Budgettet for handicapområdet er i 2018 på 552 mio. kr. og er i budgetoverslagsårene stigende til 559 mio. kr. i 2019 for så at falde til 548 mio. kr. i 2020 og I perioden 2014 til 2016 er udgifterne faldet med 19 mio. kr. svarende til lidt over seks mio. kr. om året. Fra 2016 til 2017 er udgifterne på området dog ikke faldet yderligere. KLK er blevet oplyst om, at dette blandt andet skyldes, at en del af tilbuddene havde et merforbrug i 2017, som skal indhentes i de efterfølgende år. Der er således et potentiale for fortsat fald i udgifterne på området. Samtidig er der behov for, at udgifterne på handicapområdet også fremover sænkes, eller at budgettet hæves, hvis regnskabet på området på sigt skal matche budgettet. Figur 4: Budget og regnskab , faste 2017 priser mio. kr, faste 2017 priser , , , , , , , , , , , Budget , , , , ,4 Regnskab , , , ,8 Budget Regnskab Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Esbjerg Kommune Faldet i udgifter kan forklares med, at udgifterne til socialpædagogiske/udviklende tilbud er faldet med 27 mio. kr., mens udgifterne til øvrige tilbud er steget med 8 mio. kr. 1 På socialpædagogiske tilbud er udgifterne fortsat faldet fra med 5 mio. kr., men dette fald udlignes af stigende udgifter til misbrugsbehandling og øvrige udgiftsområder på 4 mio. kr. Det samlede forbrug på handicapområdet er dermed uændret fra 2016 til Socialpædagogiske/udviklende tilbud dækker over Botilbud, tilbud fra Kraftcenter, Voksenstøtte ( 85) samt aktivitets- og samværstilbud og beskæftigelsestilbud. Øvrige tilbud dækker over fx misbrugsbehandling, aflastning, ledsagelse, hjælpemidler og befordring. 10

11 Tabel 1: Økonomisk forbrug på Handicapområdet, Mio. kr. (faste 2017 priser) Socialpædagogiske tilbud 472,0 454,9 450,0 445,5-26,5 Misbrugsbehandling 33,1 35,7 30,5 32,7-0,4 Øvrige udgiftsområder 74,5 75,1 80,2 81,9 7,5 I alt 479,6 565,7 560,6 560,2-19,4 Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Esbjerg Kommune Såfremt Esbjerg Kommune fortsat arbejder med økonomisk styring og effektivisering på området, vil regnskabet formentlig på sigt blive bragt til at stemme overens med det afsatte budget, hvis dette ikke skærpes yderligere. Udfordringen vil være, om tilpasningen sker inden for den ønskede tidshorisont, og ikke mindst om der er mulighed for at iværksætte de tiltag indenfor effektiviseringer og/eller tilpasning af serviceniveauet, som vil være nødvendige for at sikre en overensstemmelse til det nuværende budget. Medmindre der sker en tilpasning af udgifterne eller budgettet på området, vil der som udgangspunkt også fremover være et merforbrug på handicapområdet i forhold til budgettet. KLK vurderer, at der er tre overordnede strategiske muligheder for at skabe overensstemmelse mellem budget og regnskab inden for en periode på tre til fire år eller hurtigere: Tilføre handicapområdet økonomisk bevilling, der retter op på forskellen mellem budget og nuværende regnskab. Samtidig sikre, at området indholdsmæssigt fortsat udvikler sig fagligt og fleksibelt i forhold til borgernes behov Iværksætte en effektiviseringsplan med konkrete tiltag og årlige forventninger til 5 6 mio. kr. reduktion af forbruget i forhold til 2018, dette under forudsætning af, at budgettet ikke reduceres yderligere i forhold til budget 2018 og overslagsårene. Dette vil formentlig kunne ske med en balanceret blanding af effektivisering og mindre justeringer af serviceniveau. Den konkrete forventning til budgetreduktionen afhænger af det aktuelle niveau for regnskabet i 2018 Iværksætte tiltag, der hurtigt nedbringer udgifterne til det budgetterede niveau. Dette vil kræve markante nedbringelser af serviceniveauet fx jf. genopretningsplanen fra budget 2018 Der er selvfølgelig også mulighed for at iværksætte indsatser, som indeholder en blanding af ovenstående elementer. For alle forslagene gælder det, at der løbende følges med i udviklingen på området blandt andet i form af udviklingen i priser og mængder for de 11

12 enkelte indsatsområder. Derudover kan der udvikles konkrete indikatorer for mere konkrete indsatser, der har til formål at nedbringe udgifterne eller styrke indsatsen til borgerne. 5.1 Benchmarking af udgifterne på området Sammenlignet med andre kommuner har udgifterne til handicapområdet i perioden 2014 til 2016 udviklet sig fra at ligge noget over niveauet i de mest sammenlignelige kommuner til at ligge en anelse under. 2 I forhold til 6-byerne er udgifterne på handicapområdet i Esbjerg Kommune stadig noget højere, men forskellen er dog blevet mindre i perioden, da udgifterne til området er faldet ret kraftigt i Esbjerg Kommune, mens de er steget en smule i de øvrige 6-byer. Figur 5: Udgifter til handicapområdet pr årig kr/18-64 årig , , , , , , , , ,00 @ Esbjerg 8.926, , ,08 Land 8.441, , ,31 FLIS 8.149, , ,17 6-by 7.139, , ,00 Esbjerg Land FLIS 6-by Kilde: FLIS (Det fælleskommunale Ledelsesinformationssystem) På denne baggrund er det KLK s vurdering, at udgifterne til handicapområdet i Esbjerg Kommune er på niveau med eller en smule lavere end det forventelige, når der tages højde for borgernes sociale sammensætning og behov i Esbjerg Kommune i sammenligning med andre kommuner jf. konklusionerne fra undersøgelsen fra Marselisborg. 7. Den økonomiske udvikling fordelt på indsatser Udgifterne på handicapområdet er fordelt på en lang række indsatser af forskellig type, som modsvarer borgernes behov og ønsker. 2 De mest sammenlignelige kommuner på handicapområdet i FLIS er: Helsingør, Horsens, Næstved og Aabenraa Kommuner. 6-byerner består af de seks store kommuner: København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers. 12

13 I tabellen nedenfor vises nettoudgifterne på handicapområdet fordelt på indsatsområder ( i Serviceloven) opgjort i 2017 pris- og lønniveau (p/l). Nettoudgifterne viser de udgifter, Esbjerg Kommune har til servicering af egne borgere på handicapområdet. Desuden viser nettoudgifterne den belastning handicapområdet udgør på Esbjerg Kommunes økonomi. Det skal bemærkes, at denne oversigt ikke adskiller, om Esbjerg Kommune selv producerer ydelserne til borgerne i fx egne botilbud, eller om Esbjerg Kommune køber ydelser uden for kommunen hos fx andre kommuner eller private udbydere. Det er således den samlede udgift til området, der fremgår af tabellen. Udviklingen i udgifterne søges forklaret ved hjælp af dels udviklingen i mængderne opgjort som antallet af helårspersoner på de enkelte områder og dels udviklingen i priserne (udgiften pr. helårsperson). Tabel 2: Økonomisk forbrug på handicapområdet, mængder og priser, Priser og mængder - faste 2017 priser Forebyggelse og tidlig indsats ( 79, Kraftcenter) 29,7 28,7 29,1 28, Aflastning (84) 6,8 7,3 7,5 8, Voskenstøtte ( 85) 45,1 43,8 41,0 39, Ledsageordninger mv. (97-99) 8,6 9,6 10,2 10, Misbrugsbehandling (stof og alkohol)* 33,1 35,7 30,5 32, Beskæftigelsestilbud ( 103) 34,0 32,1 16,4 15, Aktivitets- og samværstilbud (104) 32,0 30,5 43,9 42, Midlertidige botilbud (107) 95,8 86,8 96,2 94, Længerevarende botilbud (108 & 105/85) 235,5 233,0 223,3 225, Kristecentre og herberger ( 109/110) 16,0 12,8 15,1 17, Overførte omk. Fra HK 06 26,9 27,2 26,8 27,0 Hjælpemidler og befordring 9,9 13,6 14,2 13,4 Div 6,2 4,7 6,3 5,2 579,6 565,7 560,6 560,2 * Antallet af borgere i misbrugsbehandling er opgjort på antal CPR-numre Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Esbjerg Kommune Mio. kr. (driftsudgift) Antal helårspersoner* Kr. pr. helårsborger (1.000 kr) Tabellen viser, at den væsentligste årsag til at udgifterne på handicapområdet er faldet fra er, at færre borgere modtager støtte. Det gælder for Kraftcenter, Aflastning, Voksenstøtte ( 85), Misbrugsbehandling, Beskæftigelsestilbud og for Midlertidige botilbud. På hovedparten af områderne med faldende antal borgere er der samtidig sket en stigning i den gennemsnitlige udgift pr. borger. Dette er helt naturligt, da det er de borgere med det laveste støttebehov, og dermed de borgere med de laveste pladspriser, der ikke længere modtager de enkelte tilbudstyper. Det betyder også, at det er de borgere med størst støttebehov, der fortsat modtager tilbuddene. Antallet af borgere i længerevarende botilbud har været nogenlunde konstant på ca. 369 årspersoner i perioden, mens de gennemsnitlige 13

14 udgifter pr. borger i længerevarende tilbud er faldet fra kr. til kr. på grund af besparelser på området. På et mere detaljeret niveau er det værd at bemærke, at Udgifterne til Kraftcenter har været konstante i perioden på trods af et svagt faldende antal borgere Udgifterne til voksenstøtte i eget hjem er faldet fra 45 mio. kr. i 2014 til 39 mio. kr. i Dette skyldes hovedsageligt, at antallet borgere, der modtager voksenstøtte i eget hjem, i samme periode er faldet fra 587 helårsborgere i 2014 til 507 i 2017 som følge af besparelser på området Udgifterne til beskæftigelsestilbud under serviceloven er faldet med 18 mio. kr. fra 34 mio. kr. i 2014 til 16 mio. kr. i Dette skyldes, at Esbjerg Kommune anvender beskæftigelsestilbud i langt mindre omfang i 2017 end i Antallet af helårsborgere i beskæftigelsestilbud er faldet fra 345 i 2014 til 122 i Samtidig er udgiften pr. borger, der modtager beskæftigelsestilbud i samme periode steget fra kr. om året til kr. om året. Dette skyldes formentlig, at de borgere, der stadig modtager tilbuddet er væsentligt mere støttekrævende end de borgere, der ikke længere modtager dette tilbud. Antallet af borgere fra andre kommuner, der modtager beskæftigelsestilbud efter Serviceloven i kommunen, er ligeledes faldet med et stort antal. Esbjerg Kommune har således lavet en generel omlægning af sin indsats til mindre brug af beskæftigelsestilbud, hvilket er en konsekvens af en overflytning af dele af beskæftigelsesaktiviteterne til Jobcenteret i 2016 I samme periode er udgifterne til samværs- og aktivitetstilbud steget med 10 mio. kr. Dette skyldes dels, at antallet borgere i samværsog aktivitetstilbud er steget med 47 fra 340 til 387 samtidig med, at den gennemsnitlige udgift pr. borger er steget fra kr. om året til kr. om året. Denne stigning kan skyldes, at der er flyttet en række mere støttekrævende borgere fra beskæftigelsestilbud til samværs- og aktivitetstilbud Udgifterne er samtidig steget på en række områder som fx aflastning og ledsageordning. Dette kan skyldes et øget pres på efterspørgslen på disse områder som følge af, at kommunen har omlagt sine indsatser i en mere rehabiliterende retning. Der er dermed et særligt opmærksomhedspunkt med at sikre, at borgerne ikke tildeles støtte på områder, hvor de fagligt vurderes at være mere selvhjulpne Udgifterne til misbrugsbehandling er steget fra 2016 til 2017 på grund af påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om lægedækning ved medicingennemgang og behandlingsplaner På baggrund af ovenstående udvikling er det KLK s vurdering, at Esbjerg Kommune, for yderligere at tilpasse det økonomiske forbrug i nedadgående retning, med fordel kan have øget fokus på: Fortsat at nedbringe antallet af borgere på de områder, hvor antallet modtagere af tilbud har været faldende i perioden og visitere 14

15 borgerne til enten mindre omkostningskrævende tilbud inden for samme tilbudstype eller til mindre indgribende tilbud At antallet af borgere, der modtager ledsageordning eller aflastning, ikke forøges om følge af, at antallet af modtagere på andre områder falder, eller at prisen pr. plads på de længerevarende botilbud falder At reducere udgifterne til misbrugsbehandling gennem en nedsættelse af udgiften pr. borger, der modtager behandling fx ved justering af serviceniveauet for gengangere Fortsat have opmærksomhed på at nedbringe udgifterne til længerevarende botilbud ved at udvikle praksis med rehabilitering og gøre borgerne mere selvhjulpne Effektiv drift af kommunens egne tilbud, herunder en særlig opmærksomhed på botilbuddene, som er den indsatstype, der har de højeste enhedsomkostninger I de efterfølgende afsnit uddybes det yderligere, hvordan Esbjerg Kommune kan arbejde med at realisere indholdet i ovenstående forslag. 15

16 8. Tilbudsviften Borgerne kan modtage ydelser efter en bred vifte af tilbud i Esbjerg Kommune. I Esbjerg Kommune modtog voksne støtte efter Servicelovens voksen paragrafer i Derudover modtog 497 borgere udelukkende behandling for deres misbrug. Som voksen borger i Esbjerg Kommune er der potentiel mulighed for at modtage støtte efter 26 paragraffer. Ofte vil en borger skulle have støtte efter flere bestemmelser samtidig, ligesom der i en række tilfælde vil være sammenhæng til bestemmelser enten på arbejdsmarkedsområdet, eller i visse tilfælde til begge områder, således at borgeren kommer til at være underlagt en eller flere bestemmelser i Serviceloven, Sundhedsloven eller LAB-loven. Bestemmelserne i Serviceloven fremgår af boksen til højre. De borgere fordeler sig på de forskellige tilbud med borgere på forebyggende indsatser, 602 borgere i botilbud, 516 borgere i dagtilbud og 871 borgere i misbrugsbehandlingen. Tilbudsviften til borgerne i Esbjerg Kommune er sammensat af tilbud, som Esbjerg Kommune selv driver, og tilbud som kommunen køber af andre kommuner, regionen, staten eller private leverandører Rådgivning 79 Generelt forebyggende tilbud 82 a Gruppebaseret hjælp og støtte 82 b Individuel tidsbegrænset hjælp og støtte 82 c Akuttilbud 83 Personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og madservice 83 a Tidsbegrænset rehabiliteringsforløb 84 Afløsning og aflastning 85 støtte Socialpædagogisk støtte 86 Genoptræning 95 Intensiv pleje og hjælp i eget hjem Ledsageordning, støtte og kontaktperson a og Behandling af alkoholog stofmisbrug 103 Beskyttet beskæftigelse 104 Aktivitets- og samværstilbud 107 Midlertidigt botilbud 108 Længerevarende botilbud Botilbud for personer med særlige sociale problemer Hjælpemidler til handicappede 16

17 Tilbudsviften kan overordnet illustreres i nedenstående figur. Figur 6: Tilbudsvifte 8.1 Forebyggelse Esbjerg Kommune etablerede i 2012 Kraftcentret som en del af en masterplan for handicapområdet med henblik på at kunne yde en tidlig forebyggende indsats. Kraftcentret har siden etableringen ligget på en driftsøkonomi på omkring 29 mio. kr. årligt. Der er ca. 600 helårsbrugere af Kraftcenteret, og en årlig omsætning af borgere på ca Kraftcentret blev oprindeligt etableret som en forebyggende indsats efter Servicelovens 79. Efter ændringerne i Serviceloven drives Kraftcentret nu med afsæt i 82 i Serviceloven og er et tilbud til de borgere, som har behov for hjælp til at håndtere hverdagslivet på grund af psykisk sårbarhed, senhjerneskade, en psykisk lidelse eller på anden måde er socialt udfordret. Tilbuddet er en mulighed for alle over 18 år, som har en funktionsnedsættelse og er bosiddende i Esbjerg Kommune. Som udgangspunkt er indsatserne i Kraftcentret tidsbegrænsede og med forholdsvis specifikke mål for borgerne. Der er dog stadig en restgruppe af brugere fra tidligere, til hvem støtten i Kraftcentret er uden fast tidsafgrænsning. Det er KLK's vurdering, at Esbjerg Kommune med fordel kan arbejde systematisk med at få afsluttet restgruppen af borgerne i Kraftcentret med 17

18 henblik på enten ingen eller mindre omfattende støtte eller til en egentlig udredning og mere omfattende støtte som fx voksenstøtte efter 85. Endvidere er det KLK s vurdering, at Esbjerg Kommune bør følge op på, om etablering og anvendelse af Kraftcentret har betydet et fald i behovet for støtte særligt for de borgere, der forlader Kraftcenter. For forebyggelse har KLK følgende forslag til succeskriterier og målepunkter: Der skal være en stigende andel af de borgere der henvender sig i Kraftcentret, der efterfølgende skal kunne klare sig uden kommunal støtte Vurdere om der skal indføres en mere generel tidsbegrænsning for ophold i Kraftcenteret og om der skal arbejdes med differentieret varighed af ophold for forskellige borgere eller borgergrupper Kraftcentret skal etablere tværfaglige samarbejder med relevante samarbejdspartnere 8.2 Botilbud I Esbjerg Kommune var ca. 520 helårsborgere i 2017 henvist til midlertidige eller længerevarende botilbud. Dette svarer til, at 0,74 procent af de årige i Esbjerg Kommune i 2017 boede på et midlertidigt eller varigt botilbud. Sammenlignet med andre kommuner 3 er dette lavt, og KLK har kun kendskab til en enkelt kommune med lavere andel af voksne borgere i botilbud. Den gennemsnitlige andel af borgere i botilbud er i KLK s opgørelse 0,85 procent, og i den kommune med fleste borgere i botilbud bor over en procent af den voksne befolkning i botilbud. Figur 7: Andel af helårsborgere i botilbud Andel af årige i botilbud 1,20% 1,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,20% 0,00% Esbjerg Kommune med laveste Kommune med højeste Gennemsnit Kilde: Data fra Esbjerg Kommune samt fra kommuner i KLK s partnerskab om økonomistyring på socialområdet 3 10 kommuner i KLK s partnerskab om økonomistyring på socialområdet 18

19 Køb og salg af pladser til andre kommuner Der foregår et omfattende køb og salg af pladser mellem kommuner på området. Også regioner og private leverandører sælger specialiserede tilbud til kommunerne. Nogle borgere på handicapområdet har brug for stærkt specialiserede tilbud, og ingen kommuner har alle de typer af specialiserede tilbud, som deres borgere har behov for. Esbjerg Kommune har et omfattende køb og salg af pladser. Det fremgår af figur 9 nedenfor, at Esbjerg i 2017 havde en samlet kapacitet på pladser i botilbud på 465 døgnpladser. Af disse blev de 396 anvendt af borgere fra Esbjerg Kommune, mens de 69 pladser blev solgt til andre kommuner, som havde deres borger på botilbud i Esbjerg Kommune. Samtidig købte Esbjerg 123 pladser i botilbud i andre kommuner mv., og Esbjerg Kommunes samlede behov for pladser i døgntilbud var således 518 plader i Esbjerg Kommune har således samlet set ikke tilstrækkelig kapacitet i boligtilbud til egne borgere med behov for denne type af indsats, idet kommunen køber 43 flere pladser i andre kommuner mv. end man sælger. Pladser Egne Udenbys Borgere Egne Udenbys 395,5 122,9 69,4 Esbjerg borgere i alt 518,3 Esbjerg kapacitet i alt 464,8 Figur 8: Efterspørgsel og udbud af pladser i botilbud Der er stor forskel på pladsprisen mellem egne pladser i Esbjerg Kommune, prisen på de solgte pladser og prisen på de pladser, der købes i andre kommuner mv. Prisen for købte og solgte pladser er en del højere end gennemsnitsprisen for de pladser, Esbjerg Kommune driver for egne borgere. Normalt køber kommuner sig til pladser hos eksterne leverandører, når der er behov for specialiseret støtte og pleje, og det ikke er muligt, af faglige og økonomiske grunde, at tilbyde et så specialiseret tilbud i egen kommune. Det betyder i langt størstedelen af tilfældene, at pladserne er dyrere, såvel de købte som de solgte, da det er tungere borgere, der visiteres hertil. 19

20 Tabel 3: Prisen på pladser på botilbud, 2017 Egne borgere kr./plads Egne botilbud Købte pladser Solgte pladser Midlertidige Botilbud Længerevaren de botilbud Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Esbjerg Kommune Det er endvidere værd at bemærke, at man som kommune alene har mulighed for at styre omkostninger til drift m.m. for egne tilbud, og for disse har muligheden for at optimere omkostningerne og dermed nedsætte prisen. Dette skyldes i høj grad, at Esbjerg Kommunes egne botilbud reguleres økonomisk meget præcist efter borgernes funktionsniveau og støttebehov. Denne mulighed har man ikke ved køb af pladser hos eksterne leverandører. Hvad angår de tilbud Esbjerg Kommune køber af andre, bør man indgå i en tæt dialog med leverandøren både med henblik på prisfastsættelsen, men ikke mindst med henblik på at drøfte handleplan, mål, udvikling og opfølgning herpå med leverandøren. På baggrund af de interviews der har været med Esbjerg Kommune i forbindelse med udarbejdelse af strategiplanen, er det KLK s opfattelse, at Esbjerg Kommune allerede i høj grad tager denne dialog og er i tæt kontakt med de eksterne leverandører. Det er KLK s anbefaling, at denne tætte opfølgning fortsættes og hvis muligt skærpes. Midlertidige botilbud Midlertidige botilbud gives til borgere, der har behov for en bolig, hvor de kan få hjælp og støtte til sine fysiske og/eller psykiske og/eller sociale udfordringer. Målet er, at borgerne skal have mulighed for at få en udredning, stabilisering og udvikling af sin personlige funktionsevne. Botilbuddet gives midlertidigt, og der følges løbende op på, om målene med indsatsen nås. I 2017 fik 147 borgere i Esbjerg Kommune et midlertidigt botilbud. Antallet af borgere i midlertidige botilbud har været faldende siden I samme periode er prisen pr. plads i de midlertidige botilbud steget fra kr. pr. plads i gennemsnit til kr. pr. plads. Dette kan være en naturlig udvikling, da det formentlig er de borgere med det laveste støttebehov, der ikke længere modtager et midlertidigt botilbud, og de tilbageværende borgere er de med størst støttebehov. 20

21 Figur 9: Midlertidige botilbud - priser og antal Helårspladser Antal Priser kr/plads Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Esbjerg Kommune Ca. 1/3 af borgerne i de midlertidige botilbud udskiftes årligt, hvilket svarer til, at borgerne i gennemsnit bor tre år i et midlertidigt botilbud. Det betyder dels, at botilbuddet reelt er midlertidigt, og at borgerne rent faktiske ophører i de midlertidige botilbud, når enten formålet med botilbuddet er opnået, eller hvis det skønnes, at målet med det midlertidige botilbud ikke kan opnås ved den type af indsats. Det har også den konsekvens, at hvis Esbjerg Kommune beslutter sig for at justere indsatserne på området, kan det slå næsten fuldt igennem i løbet af tre år. Figur 10: Midlertidige botilbud - tilgang og afgang Antal borgere Tilgang Afgang Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Esbjerg Kommune I forhold til andre kommuner er gennemsnitsudgiften pr. borger i midlertidigt botilbud på niveau med gennemsnittet af de kommuner, som KLK har 21

22 kendskab til. Der er flere kommuner med lavere udgifter pr. plads end Esbjerg Kommune, og blandt disse er også kommuner med en lav andel af borgere i botilbud. Kommunernes strategier for brug af midlertidige botilbud varierer i et betydeligt omfang, og der er tilsvarende variation i indhold og dermed priserne på tilbuddene. En del af prisforskellen mellem kommunerne kan derfor formentlig henføres til forskelle i indholdet i tilbuddene. Esbjerg Kommune har fokus på hele tiden at justere tilbuddet til borgerne til deres aktuelle støttebehov. På baggrund af nærværende analyse er det derfor ikke muligt for KLK at vurdere, om der er et økonomisk potentiale i at nedbringe udgiften pr. borger i midlertidigt botilbud. Figur 11: Midlertidige botilbud - gennemsnitlig udgift Pladspris i kr Esbjerg Kommune med laveste Kommune med højeste Gennemsnit Kilde: Data fra Esbjerg Kommune samt fra kommuner i KLK s partnerskab om økonomistyring på socialområdet Længerevarende botilbud Længerevarende botilbud gives til borgere, der har behov for en bolig, hvor de kan få længerevarende og omfattende hjælp, pleje og omsorg i en beskyttet boligmæssig ramme til sine fysiske og/eller psykiske og/eller sociale udfordringer. Målet er, at borgerne på den måde får mulighed for at udvikle, vedligeholde eller undgå tab af sine færdigheder. I 2017 fik 360 borgere i Esbjerg Kommune et længerevarende botilbud. Antallet af borgere i længerevarende botilbud har været nogenlunde konstant siden I samme periode er prisen pr. plads i de længerevarende botilbud faldet fra kr. pr. plads i gennemsnit til kr. pr. plads. Dette kan dels være en konsekvens af, at Esbjerg Kommune gennem sin model for økonomistyring af botilbud fra 2014 tildeler ressourcer til den enkelte beboer på botilbuddet, som præcist modsvarer borgernes funktionsnedsættelse og støttebehov. Endvidere kan det være tegn på, at Esbjerg Kommune har en bevidst strategi om fremadrettet at benytte egne botilbud i stedet for at købe botilbud i fx andre kommuner. Som 22

23 det fremgik ovenfor, er prisen på Esbjerg Kommunes egne længerevarende botilbud væsentligt lavere end for de tilbud, som kommunen køber. Figur 12: Længerevarende botilbud - antal og priser Antal helårsborgere Antal Priser kr. pr. plads Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Esbjerg Kommune Antallet af borgere, der enten ophører i eller får tilbudt et længerevarende botilbud i Esbjerg Kommune, har været stigende fra 2015 til Dette kan skyldes, at Esbjerg Kommune har fået en større opmærksomhed på at justere tilbuddet til den enkelte borger, så det passer præcist til borgernes behov. Herunder også at udskrive borgere til eget voksenstøtte i eget hjem, hvis det vurderes muligt. Dette er i overensstemmelse med den rehabiliterende tilgang. Hvert år flytter ca. 50 borgere fra Esbjerg Kommune ind og ud af et længerevarende botilbud. Det betyder, at ca. 1/7 af borgerne i længerevarende botilbud i gennemsnit udskiftes hvert år, hvilket giver mulighed for, at justeringer i visitation slår igennem på mellemlangt sigt. 23

24 Figur 13: Længerevarende botilbud - tilgang og afgang Antal borgere Tilgang Afgang Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Esbjerg Kommune I forhold til andre kommuner er gennemsnitsudgiften pr. borger i længerevarende botilbud på niveau med gennemsnittet af de kommuner, som KLK har kendskab til. Der er flere kommuner med lidt lavere udgifter pr. plads end Esbjerg Kommune, og blandt disse er også kommuner med en lav andel af borgere i botilbud. Den kommune med de laveste priser på længerevarende botilbud ligger seks procent under Esbjerg Kommune, og det er derfor KLK s vurdering, at Esbjerg Kommune hører til blandt de kommuner, med en effektiv økonomisk styring af pladsprisen på botilbud. Da prisen pladsprisen i de tilbud Esbjerg Kommune køber er væsentlig højere end i Esbjerg Kommunes egne botilbud ligger et evt. økonomisk potentiale i lavere pladspriser hovedsageligt i at nedbringe udgiften for disse pladser. Der kan dog også være et mindre økonomisk potentiale i at fastholde fokus på effektiv drift af egne botilbud og fastholdelse af den rehabiliterende tilgang for både egne og købte pladser i botilbud. KLK er blevet oplyst, at nogle af Esbjerg Kommunes botilbud har haft et merforbrug i 2017, og at de samtidig føler sig presset af, at en del af borgerne i tilbuddene bliver ældre, og derfor skifter behov fra udviklende til kompenserende støtte. Prisen pr. plads i længerevarende botilbud er dog stadig en del højere end for pladsen på et plejehjem for demente og evt. psykisk syge demente, og på den baggrund er det KLK s vurdering, at denne ændring i plejebehov burde kunne klares inden for den afsatte økonomiske ramme pr. plads. 24

25 Figur 14: Længerevarende botilbud gennemsnitlig udgift pr. plads kr. pr. plads Esbjerg Kommune med laveste Kommune med højeste Gennemsnit Kilde: Data fra Esbjerg Kommune samt fra kommuner i KLK s partnerskab om økonomistyring på socialområdet Forventninger til det fremtidige behov for botilbud På grund det relativt lave antal modtagere af ydelser er det vanskeligt at beregne egentlige prognoser for det fremtidige behov for plader på handicapområdet. KLK har derfor beregnet et antal scenarier for det fremtidige kapacitetsbehov. Scenarierne er baseret på data vedrørende: - Den historiske udvikling i efterspørgslen efter de enkelte tilbudstyper - Modtagernes andel af den samlede befolkning (18+) - Den demografiske udvikling På landsplan har der historisk været en stigning i efterspørgslen efter ydelser på handicapområdet. I de seneste år har efterspørgslen være faldende i Esbjerg Kommune, og den nærmer sig landsgennemsnittet. Det betyder, at Esbjerg Kommune fremover kun kan forvente et svagt eller intet fald i antallet af borgere, der efterspørger ydelser efter Serviceloven. Faldet at modtagere af ydelser i Esbjerg Kommune har været i mindre indgribende foranstaltninger, som voksenstøtte og midlertidige botilbud. Kommunen har fokus på at arbejde rehabiliterende og forebyggende, hvilket ikke afspejles i et fald i antallet af modtagere, Hvis Esbjerg Kommune fortsat arbejder med målrettet at satse på forebyggelse og rehabilitering, og dermed udvikling af borgernes mestring af eget liv for alle grupper af modtagere på handicapområdet, vil det på længere sigt (fx 10 år) kunne betyde et mindre fald i antallet af modtagere af ydelser indenfor alle målgrupper. Samtidig vil det kunne føre til, at det gennemsnitlige støttebehov hos borgerne vil falde. Denne faldende tendens kan dog modvirkes af en stigning i antallet af unge med behov for støtte. Det gælder unge, der tidligere har modtaget hjælp fra børne- og familieområdet, men også unge, der ikke tidligere har modtaget 25

26 hjælp, men som får en psykiatrisk diagnose, eller som på grund af misbrug får behov for støtte. Indsatsen for unge er nærmere beskrevet nedenfor. På denne baggrund er det KLK s vurdering, at efterspørgslen efter botilbud til borgere fra Esbjerg Kommune i fremtiden vil være på niveau eller lavere end i dag. KLK har dog noteret sig, at Esbjerg Kommune har mange små og mindre tilbud. Der kunne overvejes en nærmere gennemgang af tilbudsstrukturen med henblik på en vurdering af om der kunne hentes effektiviseringsgevinster ved at samle små tilbud i større enheder. Opsamling og vurderinger på botilbud For at få et indblik i, om Esbjerg Kommune løbende har fokus på justering af tilbuddene til borgerne, har KLK s bedt Esbjerg Kommune om at foretage en gennemgang af de 23 dyreste borgersager i perioden 2014 til Resultatet af denne gennemgang er, at udgifterne pr. år til de 23 dyreste borgersager årligt udgør ca. 39 mio. kr. Der er et vist antal gengangere fra år til år, men der er også udskiftning i, hvilke borgere der udgør de 23 dyreste sager. Blandt gengangerne fra år til år er halvdelen blevet billigere, mens den anden halvdel er blevet dyrere. På baggrund heraf og på baggrund af analyserne af tilgang og afgang på botilbud er det KLK s vurdering, at Esbjerg Kommune løbende vurderer, om støtten modsvarer borgernes aktuelle behov, og justerer indsatsen, hvis borgernes støttebehov ændres. På baggrund af ovenstående er det KLK s vurdering i forhold til botilbud: At Esbjerg Kommune har en høj grad af selvforsyning af botilbud (ca. 80 procent), men dog alligevel køber ca. dobbelt så mange pladser som man sælger til andre kommuner. Den høje grad af selvforsyning gør det muligt for Esbjerg Kommune at regulere indsats og dermed pris for de enkelte borgere meget præcist efter borgernes behov på grund af den økonomimodel, der anvendes i Esbjerg Kommune At Esbjerg Kommune har implementeret den økonomiske styringsmodel, som blev anbefalet af KORA, og at dette har været medvirkende årsag til, at pladsprisen på længerevarende botilbud er faldet Da Esbjerg Kommune køber flere pladser i botilbud, end man sælger, og da kommunens egne botilbud tildeles økonomi efter de konkrete beboeres støttebehov, er det ikke muligt at gennemføre besparelser ved at nedlægge botilbud. Nedlæggelse af botilbud vil snarere medføre, at kommunens mulighed for at styre indhold og pris i tilbud til egne borgere mindskes At Esbjerg Kommune fortsat bør gå i skarp dialog med de kommuner mv., hvor kommunen køber pladser i botilbud for at sikre, at der kun betales for det støttebehov borgerne rent faktisk har, og at der ikke ydes unødvendige tillægstakster 26

27 At der i Esbjerg Kommune er forholdsvis få borgere i botilbud i forhold til andre kommuner, og der derfor kun på længere sigt er et potentiale i yderligere at nedsætte antallet af borgere i botilbud på baggrund af den rehabiliterende tilgang At til- og fraflytning af borgere i både midlertidige og længerevarende botilbud er tilstrækkeligt højt til, at ændringer i visitationspraksis kan slå igennem på kortere (et til tre år) eller mellemlangt sigt (fem til ti år). Dette giver Esbjerg Kommune mulighed for på forholdsvist kort sigt at justere adgang og serviceniveau At der er et mindre økonomisk potentiale i at nedbringe pladsprisen på botilbuddene. Det gælder både for midlertidige og længerevarende botilbud. Kommunen kan derfor fortsat afsøge mulighederne for, om nogle af borgerne ønsker at flytte tilbage til Esbjerg Kommune, idet kommunen så har bedre mulighed for præcist at tilpasse prisen pr. plads til den enkelte borgers behov end ved køb af pladser i andre kommuner mv. Samtidig er det vigtigt at forebygge at anbringelser i videst mulige omfang ikke sker i andre kommuner eller andre eksterne leverandører At Esbjerg Kommune kan lade alle sine botilbud vurdere efter KL s gratis værktøj til vurdering af effektiviteten af drift af botilbud. Dette værktøj er gratis at benytte, men kræver dog en vis egen indsats fra kommunen og botilbuddets side For at sikre sig, at området udvikler sig som ønsket, kan Esbjerg Kommune fx arbejde med følgende forslag til succeskriterier og målepunkter: Færre borgere anbragt uden for kommunen X % besparelse på drift af botilbud X % af den opnåede besparelse på drift er opnået via bedre vagtplanlægning De 10 dyreste sager med eksterne leverandører gennemgås hvert år, med henblik på at følge op på om pris og leverance fortsat er i overensstemmelse med det aftalte og borgerens behov 8.4 Dagtilbud Dagtilbud dækker over tilbud om beskyttet beskæftigelse (SEL 103) og aktivitets- og samværstilbud (SEL 104). Esbjerg Kommune har siden 2014 både med afsæt i byrådsbeslutninger og de handicapstrategiske pejlemærker arbejdet målrettet med at nedbringe antallet af borgere, der modtager tilbud om beskyttet beskæftigelse og i stedet givet beskæftigelsestilbud efter arbejdsmarkedslovgivningen. Endvidere er der for borgere, hvis funktionsniveau er så lavt, at de ikke meningsfyldt kan deltage i beskyttet beskæftigelse, sket en overflytning til aktivitets- og samværstilbud. Disse omlægninger har ført til et fald i forbruget til beskyttet beskæftigelse fra 34 mio. kr. til 15 mio. kr., da antallet borgere, der tilbydes denne ydelse, er faldet fra 346 til 122. Samtidig er antallet af borgere, der modtager 27

28 aktivitets- og samværstilbud steget med 50 borgere, og udgifterne til området er steget med 10 mio. kr. fra 32 mio. kr. til 42 mio. kr. Samlet set har denne omlægning betydet en reduktion af udgifterne på handicapområdet med 14 mio. kr. Samtidig er borgerne enten bragt tættere på det ordinære arbejdsmarked eller har fået et tilbud, der i højere grad er tilpasset deres funktionsniveau og støttebehov. På den baggrund er det KLK s vurdering, at Esbjerg Kommunens indsats på området for dagtilbud til handicappede er veltilrettelagt fagligt og økonomisk. 8.5 Misbrug Esbjerg Kommune har et svagt faldende antal personer i alkoholbehandling, mens der er nogenlunde samme antal personer i stofmisbrugsbehandling. Figur 15: Udvikling i personer i misbrugsbehandling Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Esbjerg Kommune Aldersfordelingen inden for de enkelte misbrugskategorier varierer idet lige knap halvdelen af de, der modtager behandling for stofmisbrug, er under 30 år, mens lige knap halvdelen af de, der modtager behandling for alkoholmisbrug, er mellem 51 og 64 år gamle, jf. figur 17 og 18. Ungeafsnittet nedenfor forholder sig mere specifikt til de unge, og særligt de unge stofmisbrugere, hvorfor de unge misbrugere ikke behandles særskilt i dette afsnit. I forhold til alkoholbehandling er det KLK s vurdering, at det samlede antal, der modtager behandling, jf. figur 16 er så begrænset, at der ikke er noget stort økonomisk potentiale ved en forbedret indsats. 28

29 Figur 16: Aldersfordeling af modtagere af alkoholbehandling Derimod er det KLK s vurdering, at der er et økonomisk potentiale ved en forbedret indsats på stofmisbrugsområdet. Dels er gruppen af misbrugere større end på alkoholområdet, og dels er gruppen af misbrugere yngre, hvilket betyder flere år med færre eller ingen udgifter til den borger, hvor man lykkes med indsatsen. Figur 17: Aldersfordeling for modtagere af stofmisbrugsbehandling Esbjerg Kommunes egne tal viser, at over 3/4 af modtagerne for stofmisbrug er gengangere. Dette flugter med tal fra landsdækkende analyser af misbrugsbehandlingen. Samtidig viser resultater fra landsdækkende undersøgelser, at en stor del af de, der starter på misbrugsbehandling ikke afslutter det igangsatte forløb. Borgere med stofmisbrug har ofte psykiske problemer, og misbruget bliver derfor en form for selvmedicinering. 29

30 At blive stoffri kræver ofte store ændringer af livsstil, og det er derfor naturligt, at det kræver flere forsøg, før behandlingen for stofmisbrug fører til varige resultater. Sandsynligheden for, om en stofmisbruger også tidligere har været i behandling, svinger med, hvilket stof misbruget drejer sig om. Blandt personer i behandling for et heroinmisbrug har otte ud af ti også tidligere været i behandling, mens det kun gælder ca. halvdelen af hashmisbrugere i behandling. Figur 18: Andel af stofmisbrugsbehandlinger, hvor misbrugeren også tidligere har været i misbrugsbehandling efter hovedstof (pct.) ,4 78,7 Heroin, metadon og andre opiater Benzodiazepiner Kilde: KL, Analyse af borgere i misbrugsbehandling, ,1 Amfetamin, kokain, ecstacy og lign. 52,3 Hash/cannabis Da knap halvdelen af stofmisbrugerne i Esbjerg Kommune er unge, behandles dette område under ungeafsnittet. Figur 19: Antal unikke personer i stofmisbrugsbehandling Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Esbjerg Kommune 30

31 På baggrund af ovenstående er det KLK s vurdering, at Esbjerg Kommune med fordel kan have følgende fokusområder i misbrugsbehandlingen: At borgere fastholdes i planlagte behandlingsforløb, og der gøres en særlig indsats for at få borgeren til at møde op til behandlingen og gennemføre den til ende At der samtidig med misbrugsbehandlingen iværksættes supplerende indsatser med henblik på at ændre borgerens livssituation og livsstil At de enkelte behandlingstilbud ikke er af længere varighed end nødvendigt, da længerevarende forløb ikke har bedre mulighed for succes end kortere og mere målrettede forløb For ældre borgere med misbrug og mange behandlingsforløb bag sig vil der desuden være et økonomisk potentiale i kun at give kortvarige behandlingsforløb. 9. Ungeområdet Gruppen af unge under 30 år er den største gruppe af modtagere af ydelser på handicapområdet. For de 18 til 30-årige modtager 53 pr. årgang ydelser efter Serviceloven, mens det kun gælder for de øvrige aldersgrupper op til 64 år. Når der er særligt fokus på de unge, skyldes det to forhold. For det første er det helt afgørende, at der opnås gode opnå resultater med indsatsen for de unge for at sikre, at de på sigt kan tage ansvaret for eget liv uden at have behov for støtte fra kommunen. For det andet kan det store antal unge, der modtager tilbud efter Serviceloven, ses som tegn på en efterspørgsel efter støtte fra denne aldersgruppe, som kan indvarsle en stigning i efterspørgslen, når de bliver ældre. Tabel 4: Antal borgere pr. årgang fordelt på indsatstyper*,** 2017 Antal pr. årgang SEL 107 Midl. Botilbud SEL 108 Længv. botilbud SEL 85 Hjælp, omsorg og støtte SEL 79 Generelt akt. og forebyggende tilbud Misbrugsbehandling I alt * Hver borger kan modtage flere forskellige typer af tilbud og dermed tælle med flere gange ** 79 er ændret til 82. Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Esbjerg Kommune Over halvdelen af de unge fra år, der modtager ydelser efter voksen i Serviceloven, har tidligere modtaget ydelser fra Familie og Forebyggelse. Det betyder, at der er et betydeligt potentiale i at sikre en sammenhængende indsats for de unge, uanset om de er over eller under 18 år. Sporene for den unges voksenliv lægges i god tid, før den unge fylder 18 31

32 år, og de forebyggende indsatser, der skal mindske de unges behov for ydelser efter de er fyldt 18 år, skal iværksættes flere år tidligere og sikre en sammenhængende indsats for den unge. I forhold til sociale indsatser, er det væsentligt, at man "anvender det lange lys", og hele tiden holder sig for øje, hvor den unge er, når den unge er blevet voksen. Det er således væsentligt, at der er en fortløbende plan og ingen slip i indsatsen som følge af ansvarsskift i forvaltningen. Det er KLK's vurdering, at man med fordel kan overveje om der skal etableres en generel aftale om samarbejde mellem børne/unge området og voksenhandicapområdet, med særligt fokus på fælles planer og mål for den enkelte unge fra de er 16 år gamle. Den sammenhængende indsats skal for det første sikre, at tænkningen for indsatserne for de unge under 18 år rækker langt ind i voksenlivet. Samtidig skal sammenhængen i indsatserne gerne være med til at bibringe de unge perspektiv for og motivation til at arbejde hen mod et selvstændigt voksenliv uden behov for indsatser efter Serviceloven. I handleplanen for Familie og Forebyggelse fremgår det, at der skal ske en reduktion i brugen af efterværn. Hvis de unge, der tidligere modtog efterværn, stadig har et behov for støtte, betyder denne omlægning af indsatsen en øget belastning på handicapområdet. Hvis der samtidig ikke er et tæt samarbejde mellem Familie og Forebyggelse og Handicap om disse unge, risikerer der at være en periode, hvor de unge har behov for støtte, men ikke modtager noget, da de ikke bliver hjulpet videre ind på voksenområdet. Figur 20: Antal personer med voksensag, der tidligere har haft en sag på børneområdet fordelt på alder* 120 Andel i procent år 20 år 21 år 22 år 23 år Børnesag i Esbjerg Ej-børnesag * Ydelser efter Sundhedsloven indgår ikke, dvs. at modtagere af behandling for alkoholmisbrug og substitutionsbehandling for stofmisbrug ikke indgår Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Esbjerg Kommune 32

33 Andelen af unge, der modtager ydelser på voksenområdet, og som tidligere har haft en sag hos Familie og Forebyggelse, varierer alt efter, hvilken indsats der er tale om. For unge, der modtager længerevarende tilbud er alle kendte i systemet, mens det kun er lidt under halvdelen, der modtager forebyggende tilbud og misbrugsbehandling, der også havde en sag hos Familie og Forebyggelse. Figur 21: Andel årige med voksensag, der tidligere har haft en sag på børneområdet fordelt på ydelsestype Modtagere i alt (N=440) SEL 101 Stofmisbrug (N=169) SEL 79 Generelt akt. og forebyggende tilbud (N=119) SEL 107 Midl. botilbud (N=73) SEL 110 Forsorgstilbud (N=55) SEL 85 Hjælp, omsorg og støtte (N=39) SEL 84 Aflastning (N=21) SEL 97 Ledsagelse (N=20) SEL 104 Akt.- og samværstilbud (N=20) SEL 108 Længv. botilbud (N=14) SEL 103 Beskyttet beskæft. (N=10) Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Esbjerg Kommune 0% 20% 40% 60% 80% 100% På baggrund af ovenstående er det KLK s vurdering, at der bør etableres et tæt samarbejde mellem Familie og Forebyggelse og Handicap om de unge, der forventes at fortsætte med at have behov for tilbud efter Serviceloven, også efter de er fyldt 18 år. Dette systematiske samarbejde bør etableres allerede ved års alderen, hvor de indsatser, der gives, i høj grad har betydning for den unges liv efter vedkommende er fyldt 18 år. På nuværende tidspunkt drejer det sig om 40 til 60 unge pr. årgang, hvor dette samarbejde med fordel kan udbygges. 9.1 Investering som drivende for indsatsen for unge KL udgav i 2013 socialudspillet "Invester før det sker". Pointerne i dette udspil er, at man dels skal forsøge at forebygge, dels skal iværksætte en eventuel nødvendig indsats så tidligt som muligt, for dermed at søge at undgå, at omfanget af udfordringen, og dermed den efterfølgende indsats, bliver for stor. Hjemløshed og misbrug er to væsentlige faktorer, der kan hindre etableringen af et selvstændigt liv uden behov for kommunal hjælp og støtte. Samtidig er det to områder, hvor såvel forebyggelse som ikke mindst tidligt indsats er væsentlige for at lykkes med indsatsen. Ungeområdet er derfor opdelt i to underafsnit: Unge hjemløse og Unge misbrugere. Det er samtidig KLK's erfaring, at der er et væsentligt 33

34 økonomisk potentiale ved en forbedret indsats for unge, idet indsatsen i høj grad kan betragtes som en investering med et langsigtet afkast. Iværksætter man indsatsen på den rigtige måde i forhold til den unge, er der stor chance for, at man lykkes, også selvom der er tale om massive udfordringer. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at der kan være tale om en massiv indsats. For at lykkes med en indsats for udsatte borgere skal man sikre sig, at der er ordnede forhold omkring boligen, man skal arbejde for en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsesområdet, og endeligt skal man sikre sig, at man arbejder med et helhedssyn, der sikrer en indsats, der går på tværs af relevante afdelinger og forvaltninger Unge hjemløse En hjemløs koster i årlig enhedsomkostning. Beløbet fremkommer ved, at man konservativt har estimeret, at der i Danmark årligt anvendes 824 mio. kr. på boformer, 375 mio. kr. til kontanthjælp og 467 mio. kr. til behandling af psykiske lidelser. 5 Det er således muligt at foretage en del investeringer i en hjemløs og stadig opnå et fornuftigt regnestykke. Ved en tælling i uge 6 i 2017 havde Esbjerg Kommune 52 hjemløse i alderen år og 22 hjemløse i alderen år. 6 Samfundets samlede udgifter til Esbjergs 74 hjemløse borgere i alderen år er baseret på ovenstående forudsætning godt 20 mio. kr. Figur 22: Udvikling i antal hjemløse Esbjerg Kommune år år år alder ubekendt Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Esbjerg Kommune Ifølge Esbjergs Kommunes egne tal er antallet af unge hjemløse (18-29 år) samlet set steget fra 2013 til 2017 med 11 borgere fordelt med 2 hjemløse unge i aldersgruppen fra år og 9 i gruppen fra år. 4 Fælles om Fremtidens Socialpolitik, KL Konsulenthuset Better Edition 6 VIVE hjemløshed i Danmark

35 Figur 22 viser, at samtlige aldersgrupper (undtagen de 17-årige) stiger. Antallet af kvinder falder i perioden, men det modsvares af, at antallet af hjemløse mænd stiger, jf. figur 23. Figur 23: Fordelingen af mænd og kvinder i hjemløshed 76% 77% 80% 24% 23% 20% mænd kvinder Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Esbjerg Kommune Som det ses viser tællingen at der er langt flere unge mænd end unge kvinder, der opgiver at de er hjemløse. Man skal dog være opmærksom på, at der for begge køn, men ifølge Esbjerg Kommunes egne erfaringer, særligt for unge kvinder, er et mørketal, hvor den unge selv opgiver, at de har en adresse. Realiteten er dog for disse mørketal, at den unge reelt er sofasover eller for kvindernes vedkommende, bor hos ældre mænd i en form for prostitution. Unge mænds hjemløshed skyldes i højere grad stofmisbrug (18% for kvinder 34% for mænd) og økonomiske vanskeligheder (21% for kvinder 32% for mænd). På parametre som mulighed for at kunne bo hos familie og egnede botilbud er der større sammenlignelighed mellem de 2 køn. 7 7 VIVE hjemløshed i Danmark

36 Figur 24: Væsentligste årsager til hjemløshed 40% 34% 35% 30% 25% 18% 20% 15% 10% 5% 0% Mænd Stofmisbrug Kilde: VIVE: Hjemløshed i Danmark, % 21% Kvinder økonomiske vanskeligheder Ved planlægning af indsatsen er det væsentligt at forholde sig til mørketallene og også forholde sig til, at unge mænd og kvinder har forskellige primære grunde til, at de udsættes for hjemløshed, hvorfor det er forskellige indsatser og former for støtte, der skal ydes. Fælles for begge køn er dog, jf. afsnittet nedenfor, at boligen er essentiel for at lykkes. Det er derfor KLK's anbefaling, at Esbjerg Kommune fortsat har fokus på mørketallene, særligt tallene for de unge kvinder. Derudover er det KLK's anbefaling, at Esbjerg fortsat, og muligvis i højere grad, differentierer indsatsen efter køn og udfordringer. Hvis man sammenligner med de øvrige byer i Region Syd, ligger Esbjerg sammen med Vejle og Odense i top, hvad angår antallet af unge hjemløse. Odense har 39 hjemløse i alderen fra 18-29, Vejle har 41 borgere i den aldersgruppe, mens Esbjerg har 74 borgere i den aldersgruppe. 8 FLISsammenligningskommunerne er Sønderborg, Aabenraa, Kolding, Haderslev og Svendborg. Som det fremgår af figur 26, har Esbjerg Kommune væsentligt flere hjemløse end sammenlignelige kommuner. 8 VIVE hjemløshed i Danmark

37 Figur 25: Antal hjemløse Esbjerg Kolding Sønderborg år Odense Kilde: VIVE hjemløshed i Danmark, 2017 Gennem de seneste år er der sket et generelt løft i viden om de sociale indsatser på hjemløseområdet. Særligt resultaterne fra den evidensbaserede metode Housing First. Housing First har med sin kombination af en tidlig permanent boligløsning kombineret med intensiv voksenstøtte vist, at anvendelsen af metoden medfører en stor sandsynlighed for, at borgeren kommer ud af sin hjemløshed og forbliver i egen bolig. 9 Esbjerg Kommune arbejder allerede med Housing First, men på trods det er antallet af hjemløse unge mænd steget. Dette skyldes givet blandt andet, at det er vanskeligt at skaffe egnede boliger, ligesom det er væsentligt at arbejde med en intensiv voksenstøtte for den enkelte. På baggrund af antal og udvikling af unge hjemløse, og den omkostning der er forbundet med, at en borger er hjemløs, er det KLK's vurdering, at Esbjerg Kommune, med henblik på at styrke såvel den socialfaglige som den økonomiske bundlinje, med fordel kan have fokus på: Arbejdet med Housing First At arbejde for alternative løsninger til at skaffe egnede boliger. Dette kan eventuelt ske ved en højere udnyttelse af den kommunale anvisningsret til almene boliger ved at etablere aftaler med private udlejere og f.eks. ved at etablere kollektivlignende boformer eller fremleje kommunalt ejede eller lejede boliger, hvor fremlejen følges af subsidier i en eller anden form Handleplaner med konkrete mål for den enkelte unge, der har fokus på varigheden af indsatsen, og en plan for statustidspunkter, hvor der sker en evaluering og evt. justering eller ophør af indsatsen, såfremt der ikke er nogen effekt af indsatsen 9 Veje ind og ud af hjemløsheden VIVE, september

38 At forholde sig aktivt til de erkendte væsentligste barriere for unge hjemløse, når man tilrettelægger indsatsen, og om nødvendigt kønsdifferentierer indsatsen Bikubenfonden har sammen med en række samarbejdspartnere etableret Hjem-til-Alle -alliancen. KLK anbefaler, at Esbjerg Kommune orienterer sig i arbejdet, og vurderer om det vil have værdi for Esbjerg Kommune at indgå i alliancen. For at lykkes med et helhedsorienteret socialt løft for den enkelte unge er det væsentlig, at man også understøtter den unges mulighed for at få et arbejde eller en uddannelse. Esbjerg Kommune skal derfor sikre et tæt samarbejde med såvel erhvervsliv som uddannelsesinstitutioner. I den forbindelse er det væsentligt, at Esbjerg Kommune sikrer et samarbejde med såvel kommunale som private arbejdsgivere, der kan bidrage med praktikpladser og på sigt ordinære jobs KLK har følgende forslag til succeskriterier og målepunkter i forhold til hjemløse unge: Etablering af xx antal billige boliger Færre hjemløse kvinder Færre hjemløse mænd Færre unge, der efter indsatsen har behov for offentlig støtte 9.3 Misbrug og unge Misbrug er for lige knap en tredjedel af de unge mænd årsagen til hjemløshed. Derudover har misbrug en væsentlig indflydelse betydning for, at det ikke lykkes den enkelte borger at få et selvstændigt liv uden kommunal støtte. På landsplan er der ca. 20 procent af de unge under 25 år, der oplyser, at de har røget hash inden for det seneste år, mens det er 6 procent af de unge under 25 år, der har prøvet et andet illegalt stof end hash inden for det seneste år. Ser man på udviklingen af forbrug af hash og andre illegale stoffer, så er der tale om et nogenlunde konstant forbrug siden år Kilde: Sundhedsstyrelsen 38

39 Figur 26: Udvikling i forbrug af hash og øvrige illegale stoffer - landsplan 30% 25% 20% 15% 10% 25% 20% 5% 0% hash % illegale stoffer 6% Det lægges til grund, at fordelingen i Esbjerg Kommune er på niveau med resten af landet. På den baggrund anbefaler KLK, at Esbjerg Kommune i deres indsats fokuserer på hashmisbruget, dog med det forbehold, at man bør følge med i forbruget af de øvrige illegale stoffer, så kommunen kan iværksætte en tidlig forebyggende indsats, hvis der ses et øget brug i kommunen. De sociale konsekvenser af et misbrug af hash kan være fravær fra skole og arbejde, konflikter med venner og familie og en risiko for at stoppe sin uddannelse. Hertil kommer en række fysiske risici som KOL, lungekræft og nedsat sædkvalitet samt endelig risiko for at udvikle psykoser. 11 Man skal således ikke negligere betydningen for den enkelte ved et udviklet misbrug. Der er derfor god grund til at have indsatser på misbrugsområdet bredt særligt rettet mod de unge. Det samlede antal af personer i misbrugsbehandling i Esbjerg Kommune er, både for så vidt angår stofbehandling og alkoholbehandling, faldet svagt fra 2014 til Figur 27 viser aldersfordelingen for misbrugsindsatserne både for Esbjerg Kommunes egne pladser og køb af pladser. 12 Som det fremgår er der stor overvægt af de unge. For køb af pladser udgør de unge under 30 år ca. 1/3, mens gruppen udgør knap halvdelen ved brug af egne pladser. Figur 27- Aldersfordeling for modtagere af stofmisbrugsbehandling 11 Kilde: Sundhedsstyrelsen 12 Forskellen i aldersfordelingen skyldes målgruppernes størrelse, som af hensyn til anonymitet er blevet lagt sammen 39

40 For at lykkes med indsatsen er det væsentlig at differentiere mellem, om der er tale om misbrug af alkohol, hårde stoffer eller hash. Det har ikke været muligt at trække data på fordelingen mellem misbrug af hash og andre stoffer for Esbjerg Kommune. Langt den største gruppe af modtagere af stofmisbrugsbehandling udgøres af unge under 30 år. Samtidig er tre ud af fire gengangere i misbrugsbehandlingen, hvorfor det kan konkluderes, at man ikke lykkes tilstrækkeligt med indsatsen. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at misbrugsindsatsen er et område, hvor mange faktorer spiller ind i forhold til det at lykkes. Særligt for de unge gælder, at motivationen til at stoppe eller nedsætte misbruget kan være svingene, ligesom den fysiske og kognitive udvikling i de sene teenageår har en stor betydning for indsatsens succes. Figur 28: Antal unikke personer i stofmisbrugsbehandling (Esbjerg Kommunes borgere) Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Esbjerg Kommune Ved fastlæggelsen af indsatsen over for de unge er det væsentligt, at man differentierer mellem, hvilken form for stof der misbruges. Ved misbrug af hash og særligt ved tilrettelæggelse af indsatsen for de unge, "de unge hashere" kan der med fordel tilbydes en intensiv indsats, der til gengæld skal leveres i et kort tidsinterval, hvorimod brug af de øvrige illegale stoffer typisk kræver en længerevarende indsats. Det er endvidere KLK's erfaring, at den unge selv skal have motivationen og ønsket om at komme ud af sit misbrug. Det er ikke i sig selv nok, at der er et erkendt misbrug, der skal også være et decideret ønske om at forlade misbruget. Ønsker den unge ikke at forlade misbruget, bør man afpasse indsatsen herefter og eventuelt i højere grad arbejde for at skabe denne motivation. 40