Statusnotat - voksensocial - ikke fortrolig

Transkript

1 Fanø Kommune Statusnotat - voksensocial - ikke fortrolig 1. Baggrund og formål med anlaysen Fanø Kommune har rettet henvendelse til KL s Konsulentvirksomhed (KLK) med henblik på at udvikle særligt den økonomiske styring af det specialiserede socialområde for voksne i Fanø Kommune. Økonomistyringen på området i Fanø Kommune kompliceres af, at Fanø Kommune har et forpligtende samarbejde med Esbjerg Kommune om, at Esbjerg Kommune udfører myndighedssagsbehandlingen (er handlekommune) for Fanø på de mest indgribende og dyreste paragraffer på området. Side 1 af 12 Formålet med KLK s analyse er: At få dannet et overblik over Fanø Kommunes sager på området med henblik på den fremadrettede styring på området og på at identificere årsager til de stigende udgifter At få lavet et overblik over sagsgange på området med fokus på, hvordan Fanø Kommunes styring af området kan tilrettelægges i samarbejde med Esbjerg Kommune Forslag til den fremadrettede styring af området med henblik på, at Fanø Kommune bevarer den overordnede styring af området og under hensyn til fordelene ved et fortsat tæt samarbejde med Esbjerg Kommune En light benchmarking med henblik på at identificere eventuelle indsatsområder som kan bidrage til at nedbringe udgifterne på området Nærværende rapport er på nogle områder forholdsvis teknisk og rettet mod det forvaltningsmæssige niveau, hvilket er naturligt set i relation til fokus i analysen. Rapporten indledes derfor med et afsnit med KLK s mere overordnede vurderinger og anbefalinger til at forbedre styringen på området. Metode og analyseforløb I forbindelse med analysen har KLK indhentet skriftlige oplysninger og data vedrørende de styringsmæssige forhold inklusive aftaler og opfølgning om det forpligtende samarbejde mellem Fanø og Esbjerg kommuner og materiale om de enkelte sager på området fra både Fanø Kommune og Esbjerg Kommune. KLK har også indledningsvist interviewet ledere og medarbejdere i både Fanø og Esbjerg kommuner fra både socialområdet og økonomiområdet. For at kvalitetssikre data om de enkelte sager har KLK i en workshop gennemgået og sammenholdt lister over Fanø Kommunes sager på området sammen med de relevante ledere og medarbejdere i Fanø Kommune. Det skal understreges, at alle vurderinger og anbefalinger alene er KLK s ansvar.

2 2. Overordnede vurderinger og anbefalinger På baggrund af den gennemførte analyse er det KLK s overordnede vurderinger: At udgiftsniveauet på det specialiserede socialområde i Fanø Kommune i 2016 og 2017 er passende i forhold til de socioøkonomiske forhold i Fanø Kommune At udgifterne til misbrugsbehandling er højere i Fanø Kommune end i de sammenlignede kommuner At stigende udgifter på området fra 2013 til 2016 i høj grad kan henføres til stigende udgifter til misbrugsbehandling, hvilket kan skyldes både tilgang til behandling og mere præcis afregning fra Esbjerg Kommune At udgifterne fra 2016 til 2017 kun forventes at stige så lidt, at budgettet for 2017 på området forventes overholdt inden for en mindre margin At den store forskel mellem budget og regnskab udfordrer den økonomiske styring i Fanø Kommune i perioden At Fanø Kommune med fordel fremover kan styrke budgetlægning og kontering på området At Fanø Kommune allerede fra midten af 2016 har iværksat foranstaltninger med henblik på bedre faglig og økonomisk styring på området og at en yderligere forbedret styring med fordel kan basere sig på en udvikling af de eksisterende indsatser At Fanø Kommune med fordel kan styrke samarbejdet med Esbjerg Kommune om de udsatte unge, og samtidig have et styringsmæssigt og økonomiske blik for, om der er anbragte unge, som på sigt forventes at få behov for støtte efter Servicelovens voksen- At den økonomiske styring på området kompliceres af det forpligtende samarbejde med Esbjerg Kommune på området At økonomistyringen på det specialiserede socialområdet i Fanø Kommune kan styrkes ved at have præcis viden om økonomien i de enkelte sager og lave generelle oversigter over mænger og priser på de enkelte delområder til brug for budgetlægning og regnskabsopfølgning. At Fanø Kommune med fordel fremadrettet kan anvende VUM i arbejdet med at udrede og vurdere borgere med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser At der etableres en styringsmodel for området og samarbejdet med Esbjerg Kommune som foreslået i afsnit fire i nærværende notat Side 2 af Det økonomiske overblik Det specialiserede socialområde for voksne dækker over kommunens indsatser til voksne med særlige behov, som er den hjælp kommune yder til voksne borgere med langvarigt og omfattende behov for støtte på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. Der er ikke nogen præcis afgræns-

3 ning mellem det specialiserede vokseområde og ældreområdet, men i praksis gælder, at behovet for støtte enten skal være medfødt eller opstået inden pensionsalderen (over 65 år) for at kommunens indsats falder ind under dette område. Benchmarking KLK har sammenlignet udgifterne på det specialiserede socialområde for voksne i Fanø Kommune med en række andre kommuner for at vurdere størrelsen af kommunens udgiftsniveau på området. Der sammenlignes med de mest sammenlignelige kommuner i regionen, de mest sammenlignelige kommuner i hele landet, med kommunerne i hele landet og med Esbjerg Kommune 1. Side 3 af 12 Det fremgår af sammenligningen, at udgifterne til området i Fanø Kommune er lavere end i de sammenlignede kommuner og også ind i gennemsnittet for alle kommuner. Da Fanø Kommune har et forholdsvist lavt socioøkonomisk indeks, vil det også være forventningen, at kommunens udgifter på området er lavere end i de fleste af de sammenlignede kommuner. Samlet set er det KLK s vurdering, at udgifterne til området i Fanø Kommune er på et passende niveau sammenlignet med de øvrige kommuner. Da Esbjerg Kommune varetager myndighedssagsbehandlingen for hovedparten af sagerne på området, og det fremgår af det forpligtende samarbejde, at det er Esbjerg Kommunes serviceniveau, der er gældende for Fanø Kommune, kan forskellen mellem udgifterne på området i Fanø og i Esbjerg Kommuner dels ses som et udtryk for forskellen i behovet for støtte hos borgerne i hhv. Fanø og Esbjerg og dels ses som et tegn på, at Esbjerg Kommune foretager den samme sagsbehandling på området for borgere fra Fanø som for egne borgere. Figur 1 Udgifter til det specialiserede socialområde, kr. pr år 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Fanø Hele landet Esbjerg Regional gruppe National gruppe Udgifter 7,5 8,1 8,0 9,0 8,3 Kilde: FLIS 1 De mest sammenlignelige kommuner i regionen er: Vejen, Kerteminde, Billund og Nordfyns Kommune. De mest sammenlignelige kommuner i hele landet er: Samsø, Syddjurs, Odder, Stevns og Struer Kommuner

4 Siden 2013 har der i Fanø Kommune været en forholdsvis stor stigning i udgifterne på område i sammenligning med de øvrige Kommuner. Dette kan på den ene side skyldes, at borgerne i Fanø Kommune har fået større behov i løbet af den periode, det kan ses som et udtryk for, at konteringspraksis på området i Fanø Kommune har udviklet sig i perioden, og endelig kan det ses som et udtryk for, at Esbjerg og andre kommuner er blevet mere omhyggelige til at fremsende regninger til Fanø Kommune for Fanø borgere med behov for støtte efter Serviceloven, der opholder sig uden for Fanø Kommune. Det er KLK s umiddelbare vurdering, at udviklingen skyldes alle tre forhold, og særligt set i lyset af, at udgifterne i Fanø Kommune fortsat er lavere end i alle de sammenlignede kommuner. Side 4 af 12 Figur 2 Udgifter på det specialiserede socialområde - faste 2016 priser kr. pr år 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Fanø 6,3 6,0 6,9 7,5 Hele landet 8,0 8,0 8,2 8,1 Esbjerg 8,7 8,8 8,5 8,0 Regional gruppe 8,6 8,8 9,2 9,0 National gruppe 8,0 8,3 8,2 8,3 Kilde: FLIS Udgifterne til behandling af misbrug (alkohol og stoffer) er væsentligt højere i Fanø Kommune end i sammenligningskommunerne. Dette hænger godt sammen med, at KLK s sagsgennemgang på børneområdet viste, at misbrug er en problemstilling i en stor del af sagerne om udsatte børn og unge. Figur 3 Udgifter til misbrugsbehandling, kr. pr år Kilde: FLIS 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Fanø Hele landet Esbjerg Regional gruppe National gruppe Misbrug 0,6 0,4 0,5 0,3 0,3

5 Udvikling og konteringspraksis Udgifterne på området er de sidste fire år steget fra at udgøre ca. 10 mio. kr. i 2013 til at udgøre 12 mio. kr. i Halvdelen af denne stigning skyldes øgede udgifter til misbrugsbehandling (alkohol og stofmisbrug), hvilket svarer til, at udgifterne til misbrugsbehandling er 7-doblet i løbet af de fire år. På de øvrige serviceområder har stigningen været lid over 10 procent, hvilket er en anelse mere end den generelle pris- og lønudvikling. Som det fremgår nedenfor, er det dog KLK s vurdering, at der er konteringsmæssige problemer på området i Fanø Kommune, hvilket kan give et skævt billede af, hvor stigningen i udgifter reelt kan placeres. Samtidig kan en bedre registreringspraksis af borgere i misbrugsbehandling i Esbjerg Kommune have medført, at der nu afregnes for en større andel af Fanø-borgere i misbrugsbehandling, end det var tilfældet tidligere. Side 5 af 12 På den baggrund er det KLK s vurdering, at stigningen i udgifterne på området i Fanø Kommune fra 2013 til 2016 i stort omfang skyldes stigende udgifter til misbrugsbehandling, men at dette ikke udelukkende kan henføres til, at flere borgere fra Fanø modtager behandling for deres misbrug. Figur 4 Udgifter på det specialiserede socialområdet, , årets priser 14,0 12,0 10,0 Mio. kr. 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Total 9,9 9,4 10,3 11,9 Misbrug 0,2 0,1 0,6 1,3 Social 9,7 9,3 9,7 10,7 Kilde: statistikbanken.dk I perioden fra 2013 til 2016 har budgettet hvert år været noget lavere end de faktiske udgifter på området, hvilket er en udfordring i forhold til den generelle økonomistyring i Fanø Kommune. I perioden 2013 til 2015 var udgifterne nogenlunde de samme år for år, og budgettet lå alle årene omkring to mio. kr. lavere end de faktiske udgifter. Fra 2015 til 2016 var der en stigning i både budget og regnskab på ca. to mio. kr., hvilket bragte budgettet for 2016 op på samme niveau som de faktiske udgifter i Fra 2016 til 2017 er budgettet ligeledes hævet, så det er på niveau med udgifterne året før, dvs. i På grund af personaleudskiftning på både socialområdet og i økonomiafdelingen og i kombination med Fanø Kommunes tekniske budgetteringspraksis

6 har det ikke været muligt for KLK at få de nærmere detaljer i form af vurderinger og beregninger, der ligger bag beregningen af budgettet på området. For at undgå overraskelser ved afslutningen af regnskab 2017 og for at sikre et korrekt budget, der stemmer overens med de udgifter, der faktisk kan forventes på området, er det nødvendigt, med mere detaljerede forudsætninger ved udarbejdelse af budgetter og forventet regnskabsresultat. Et forslag hertil beskrives nedenfor. Figur 3 Budget og regnskab på det specialiserede socialområde 12,0 Side 6 af 12 10,0 Mio. kr. 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Budget 7,3 7,4 8,1 10,5 11,8 Regnskab 9,9 9,4 10,3 11,9 0,0 Budget Regnskab Kilde: statistikbanken.dk En første forudsætning for god budgetlægning er, at der er overensstemmelse mellem de områder, hvor udgifterne budgetteres og hvor de afholdes. Dette ses ikke at være tilfældet i Fanø kommune på dette område; i hvert fald ikke for Det fremgår af tabel 1 nedenfor, at der for mange konti er for store forskelle mellem de budgetterede og faktisk afholdte udgifter. KLK er blevet oplyst, at der i 2017 er igangsat et arbejde med at sikre korrekt kontering af udgifterne på området, hvilket på sigt kan være med til at styrke den økonomiske styring på området. Det er på den baggrund KLK s vurdering, at Fanø Kommune med fordel kan se på udgiftsfordelingen mellem de forskellige konti på området i tidligere år, når budgettet for næste år skal lægges, og lade en vurdering heraf indgå som en væsentligt parameter ved fastsættelsen af næste års budget. I det omfang kommunen retter op på fejl i konteringspraksis i regnskabet, skal der selvfølgelig tages hensyn hertil.

7 Tabel 1 Budget og regnskab på det specialiserede socialområde, , kr. Konto Budget Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrugere Botilbud for længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsagerordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Tilskud til personlig og praktisk hjælp mv Tilskud til ansættelse af hjælpere I alt Regnskab Side 7 af 12 Budgetlægning fremadrettet På baggrund af lister fra sagsbehandlingssystem og økonomisystem i Esbjerg Kommune samt lister over sager på området fra Fanø Kommune, har KLK søgt at udarbejde et grundlag for vurderingen af regnskabsresultatet på området i 2017 og dermed også et grundlag for budget Når de økonomiske oplysninger, om de sager det har været muligt at få overblik over, summeres op, viser det sig, at der på sagsniveau kan redegøres for udgifter for 10,0 mio. kr. i 2016, mens de faktiske udgifter på området, som bogført i kommunens økonomisystem i 2016 udgjorde 11,9 mio. kr. Forskellen på 1,9 mio. kr. kan enten henføres til konteringsfejl, manglende kendskab til enkeltsager eller manglende viden om de faktiske økonomiske forhold i enkeltsagerne på området. I denne forbindelse skal nævnes tre vigtige forhold. For det første bliver økonomistyring på området i Fanø Kommune vanskeliggjort af, at ansvaret for myndighedssagsbehandlingen forgår i Esbjerg Kommune, og en god styring af området er betinget af hurtigt og præcis udveksling af oplysninger om de enkelte sager; mere om det nedenfor. For det andet, er det KLK s erfaring, at størstedelen af de danske kommuner ikke er i stand til helt præcist at redegøre for de samlede udgifter på det specialiserede socialområde på sagsniveau. Dette skyldes blandt andet problemer med at afstemme sociale sagsbehandlingssystemer og kommunens økonomisystem samt, at regninger ikke altid modtages rettidigt fra regionen og andre kommuner. For det tredje har Fanø Kommune siden midten af 2016 arbejdet på at få et præcist kendskab til både indhold og økonomi i de sager på området, der vedrører Fanø-borgere. Kommunens grundlag for god styring på området er således aktuelt på et langt højere niveau end for blot et år siden, og en fortsættelse af denne indsats er en forudsætning for styrkelse af styringen på området fremover. I bilag bagest notat er vist en tabel, der sammenholder udgifterne på sagsniveau og i økonomisystemet for de relevante i Serviceloven og de dertil hørende konti i den fælles kontoplan for kommuner. Af diskretionshensyn er bilaget fortroligt og ikke vedlagt nærværende notat, da der for mange af målgrupperne er færre end fem borgere.

8 En opgørelse på sagsniveau over Fanø Kommunes udgifter på området i 2016 og 2017 viser, at der forventes en stigning i udgifterne på 1 procent fra 10,0 mio. kr. i 2016 til 10,1 mio. kr. i Hvis denne stigning er gældende for hele området, kan de forventede udgifter til det specialiserede socialområde i Fanø Kommune i 2017 estimeres til 12,0 mio. kr., hvilket kun er 0,2 mio. kr. mere end budgetlagt. Dette skøn over udgifterne er lavet på baggrund af det aktuelle kendskab til sagerne, og er derfor både hæftet med en vis usikkerhed og er samtidig et kvalificeret bud på de endelige udgifter på området. Side 8 af 12 I bilagstabellerne 2 og 3 er vist antal personer i forskellige typer af foranstaltninger koblet gennemsnitsudgiften pr. foranstaltning for de kendte sager i 2016 og Det er KLK s erfaring, at kommunens budgetopfølgning og budgetlægning på det specialiserede socialområde med fordel kan underbygges på baggrund af viden om priser og mængder på området og under hensyntagen til den historiske udvikling. Da de enkelte sager på området for manges vedkommende er forholdsvist dyre, vil selv små forskydninger i antallet af borgere med behov for støtte have betydning for det endelige regnskabsresultat. Ved at have opdateret viden om mængder og priser på området er det muligt at få detaljeret viden om de bagvedliggende årsager til kommunens udgifter og dermed komme med forholdsvist præcise økonomiske forudsigelser. Det er KLK s erfaring, at denne måde at styre økonomien på området kræver, at datagrundlaget opgøres ensartet fra år til år. Datagrundlaget for beregningerne baserer sig på sammenstykkede data fra hhv. det sociale sagsbehandlingssystem og det økonomiske opkrævningssystem i Esbjerg Kommune, samt Fanø Kommunes egne optegnelser over de aktuelle sager på området. Med henblik på at styrke validiteten af datagrundlaget og dermed økonomistyringen på området er der behov for, at Fanø Kommune har aktuel og korrekt viden om de enkelte sager. Mere herom i næste afsnit. På denne baggrund er det KLK s vurdering, at økonomistyringen på det specialiserede socialområdet i Fanø Kommune kan styrkes ved at have præcis viden om økonomien i de enkelte sager og udarbejde generelle oversigter over mænger og priser på de enkelte delområder til brug for budgetlægning og regnskabsopfølgning. Den faglige praksis Mulighederne for ændringer i den faglige praksis vurderes på baggrund af antallet af borgere i forskellige typer af foranstaltninger. I Fanø Kommune er der aktuelt 15 borgere i midlertidige eller længerevarende botilbud, svarende til 0,9 procent af borgerne mellem år. Dette er efter KLK s viden om praksis i andre kommuner på det forventede niveau. Samtidig har syv ud af femten borgere i botilbud et dagtilbud i form af beskyttet beskæftigelse (SEL 104) eller et aktivitets- og samværstilbud (SEL 103), hvilket er i den lave ende, men formentlig passer med en præcis vurdering af behovet hos de pågældende borgere.

9 Udgiften til botilbud er for længerevarende botilbud (SEL 108) er i gennemsnit på kr. årligt og for midlertidige botilbud (SEL 107) på kr. årligt. Det er KLK s erfaring, at prisen pr. plads i de længerevarende tilbud er på niveau med andre kommuner, og at prisen pr. plads i de midlertidige botilbud er i den lave ende. Samlet set er det derfor KLK s vurdering, at sagsbehandlingen på området og udmålingen af ydelse og pris modsvarer borgernes behov set i lyset af, priserne for Fanø Kommune svarer til priserne på tilbud i kommuner, hvor KLK er vidende om, at der sker en omhyggelig udmåling af ydelsen i forhold til borgernes behov. Grunden hertil er formentlig den måde Esbjerg Kommune anvender VoksenUdredningsMetoden (VUM), jf., nedenfor. Side 9 af 12 Kun en meget lille del af den voksne befolkning i Fanø Kommune modtager tilbud om støtte i eget (SEL 85). Kun seks borgere svarende til 0,4 procent af den voksne befolkning. Dette er noget lavere end andre kommuner, KLK har kendskab til, og kan både skyldes et tilfældigt lavt antal eller at der er borgere i Fanø Kommune med behov for støtte, der aktuelt ikke søger om denne. Med henblik på at styrke det forebyggende arbejde også på det specialiserede socialområde for voksne, kunne Fanø Kommune overveje, om et styrket brug af støtte i eget hjem på sigt kunne være en måde at nedbringe udgifterne på området og styrke de svageste borgeres mulighed for at mestre eget liv. I KLK s sagsgennemgang på børneområdet fremgik det, at misbrug af særligt alkohol er et emne i en stor del af sagerne. Dette passer med, at der er stigende udgifter til misbrugsbehandling og generelt et højt udgiftsniveau til behandling af misbrug i Fanø Kommune jf. figur 3 ovenfor. KLK er blevet oplyst, at Fanø Kommune har øget sin indsats i forhold til at mindske borgernes misbrug, hvilket efter KLK s vurdering vil kunne styrke både de børn og unge, hvis forældre er misbrugere og evnen til livsmestring hos voksne med misbrug. For at styrke indsatsen i forhold til voksne misbrugere kan Fanø kommune overveje, om en øget brug af støtte i eget hjem vil have en positiv virkning. Fanø Kommune er selv handlekommune på området for børn og unge med særlige behov, og dette sammenholdt med, at handleforpligtelsen på voksensocialområdet og beskæftigelsesområdet er i Esbjerg Kommune kan give risiko for, at der ikke er tilstrækkeligt fokus på en sammenhæng i indsatsen for de unge fra 14 til 25 år med behov for støtte fra kommunen. Samtidig er der risiko for, at nogle af de anbragte unge, med fortsat behov for støtte i voksenalderen for sent får et tilbud eller at de kommer som en overraskelse for Fanø Kommune. KLK vurderer derfor, at kommunen med fordel kan styrke samarbejdet med Esbjerg Kommune om de udsatte unge, og samtidig have et styringsmæssigt og økonomiske blik for, om der er anbragte unge, som på sigt forventes at få behov for støtte efter Servicelovens voksen-.

10 4. Arbejdsgange og styring Som nævnt varetages størstedelen af myndighedsarbejdet på det specialiserede socialområde i Fanø Kommune af Esbjerg Kommune jf. det forpligtende samarbejde mellem de to kommuner aftalt i forbindelse med kommunalreformen i Fanø Kommune har stadig den generelle forpligtelse til vejledning og rådgivning af borgerne, men hvis en borger søger om støtte fra kommunen efter én af de i Serviceloven, hvor Esbjerg Kommune er handlekommune, skal borgeren henvises til Esbjerg Kommune. Det er så Esbjerg Kommunes serviceniveau og vurderinger, der er gældende, mens Fanø Kommune stadig er betalingskommune. Side 10 af 12 De, hvor Esbjerg Kommune er handlekommune, vedrører som hovedregel borgere med langvarende og omfattende støttebehov og med behov for en meget specialiseret indsats (som fx misbrugsbehandling og botilbud) samt den generelle gratis rådgivning til personer med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. Fanø Kommune forestår selv sagsbehandlingen for blandt andet støtte i eget hjem (SEL 85), hjælperordninger (SEL 95 & 96), ledsagelse og kontaktperson (SEL ) mv. samt tilsynsforpligtelsen med opgavens udførelse. Ifølge loven om forpligtende kommunale samarbejder, skal arbejdsdelingen mellem kommunerne være, som angivet i loven og aftalerne mellem kommunerne. Det vil sige, at Esbjerg Kommune skal foretage sagsbehandling på de aftale områder for Fanø-borgere. Fanø Kommune betaler en takst til Esbjerg Kommune for denne ydelser, men har så selv ikke udgift til selve sagsbehandlingen. Fanø Kommune skal dog betale for selve foranstaltningen, som er den store udgift på området. Esbjerg Kommune anvender VoksenUdredningsMetoden (VUM) til at vurdere borgernes funktionsniveau og støttebehov. VUM er udviklet af Socialstyrelsen til netop dette og anvendes af mange kommuner. For at lette samarbejdet mellem Fanø og Esbjerg Kommuner på området og for at sikre borgerne en ensartet systematik i sagsbehandlingen anbefaler Esbjerg Kommune, at Fanø Kommune fremadrettet anvender VUM til udredning og vurdering af borgere på området. Esbjerg Kommune har tilbudt at afholde en temadag med sagsbehandlere fra Fanø Kommune om brug af metoden. VUM er i Esbjerg Kommune understøttet af et decideret socialt sagsbehandlingssystem, men det er både Esbjerg Kommunes og KLK s vurdering, at Fanø Kommune kan klare sig med papirsagsgange og brug af kommunens nuværende ESDH system og dermed ikke behøver investere i yderligere IT løsninger ved overgang til VUM. KLK er enig i Esbjerg Kommunes vurdering af, at Fanø Kommune med fordel fremadrettet kan anvende VUM i arbejdet med at udrede og vurdere borgere med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser. Hvis en borger fra Fanø visiteres til et socialt tilbud efter Serviceloven, skal der findes en leverandør, der kan stå for, at borgeren får den visiterede ydelse. I de tilfælde, hvor Esbjerg Kommune visiterer en borger til et botilbud, vil det ofte være i et af Esbjerg Kommunes egne botilbud, men der kan også være tale om et botilbud i en anden kommune. Fanø Kommune driver ikke selv botilbud på området, selvom det i princippet var en mulighed.

11 Det samlede forløb for borgere og betaling fremgår af nedenstående figur: Figur 4 Borger og betalingsforløb Side 11 af 12 Fremadrettet styringsmodel Med henblik på, at Fanø Kommune kan styre sine indsatser og udgifter på set specialiserede socialområde foreslår KLK, at der tilrettelægges en klar model for styringen på området. Modellen skal basere sig på de eksisterende regler og aftaler men samtidig sikre, at Fanø Kommune er i besiddelse af fyldestgørende og aktuel information om indhold og økonomi i sagerne. KLK forslår at styringsmodellen indeholder følgende elementer: 1. En klar forretningsgang for henvendelser til Fanø Kommune om ydelser efter Serviceloven. Det skal fremgå af forretningsgangen, at Fanø Kommune forestår sagsbehandlingen, medmindre henvendelsen drejer sig om forhold, hvor der skal henvises til Esbjerg Kommune. Forretningsgangen skal være kendt i både Fanø og Esbjerg Kommuner 2. At Fanø Kommune fra Esbjerg Kommune hvert kvartal modtager en oversigt over samtlige myndighedssager efter Serviceloven i Esbjerg Kommune, hvor Fanø er betalingskommune med angivelse ændringer i forhold til sidste status, aktuelle foranstaltninger i sagen samt de økonomiske aftaler i sagen 3. At Fanø Kommune har de nødvendige materialer i de enkelte sager til at kunne varetage det lovpligtige tilsyn med sagerne 4. At Esbjerg Kommune hvert kvartal fremsender en oversigt over borgere der i Esbjerg Kommune modtager ydelser efter Serviceloven,

12 og hvor Fanø Kommune er betalingskommune og med angivelse af den forventede opkrævning i indeværende år 5. At Fanø Kommune for sager, hvor Fanø Kommune er både handlekommune og betalingskommune, opretter en liste over hver sag på området med angivelse af blandt andet opholdskommune,, startog stoptidspunkt, aktuel foranstaltning og forventet årsøkonomi 6. At Fanø Kommune på sager, hvor Fanø Kommune er betalingskommune og uanset om Fanø Kommune selv eller Esbjerg Kommune er handlekommune, hvert kvartal kontakter opholdskommunen med henblik på at afstemme den forventede økonomi sagen Side 12 af At Fanø Kommune laver en samlet liste over borgere, der modtager ydelser efter Serviceloven med angivelse af blandt andet handlekommune (Fanø eller Esbjerg), opholdskommune,, start- og stoptidspunkt, aktuel foranstaltning og forventet årsøkonomi 8. At detaljerede oplysninger om antallet af borgere i foranstaltninger og udgifterne hertil danner grundlag for regnskabsopfølgning og budgetlægning, som beskrevet ovenfor 9. At IT løsninger inkl. anvendelsen af eksisterende ESDH system i Fanø Kommune overholder lovgivningen om persondatasikkerhed