Finanspolitik under finanskrisen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finanspolitik under finanskrisen"

Transkript

1 Finanspolitik under finanskrisen Hvorfor er det vanskeligt at føre den rigtige finanspolitik? Studieretningsprojekt Vejledt af: Sandru Surendran, 3.x Nakskov Gymnasium & HF

2 Abstract This study examines the efficiency of the Danish fiscal policy in the present recession and thereof the reasons to the difficulty in implementing a successful fiscal policy. John Maynard Keynes was an English economist, who claimed that the public sector had a significant ability to make an effect in the circular flow of income. There are macroeconomic models which explain the flow, and particularly the equilibrium in those models is based on the theories by Keynes. This investigation starts off with explaining the multiplier in the circular flow of income, and explaining the models and Keynesianism. Then the effect of fiscal policy in the models is analyzed. There is also an analysis of the opposing force, like crowding out. The approaches used, is the science of math and social studies. The benefit in using both a scientific and a humanistic angle is that the angle of social studies gives an intuitive understanding of the models and the effect of fiscal policy, where the angle of mathematic explains it in a scientific way. By evaluating the outcome of the Danish fiscal policy, the study can explain the difficulty in implementing fiscal policy. The conclusion reached, is that even though the Danish governments used fiscal policy, there is a lot of factors which makes their policy rather inefficient. The factors like crowding out and the mentality of the people can t always be prepared for. 1

3 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Multiplikatorvirkningen Udledning af den afledte effekt i multiplikatorvirkningen Simulering af nationalregnskabet med henblik på multiplikatoren Keynesianisme Keynes simple model IS- LM modellen Investment/saving Finanspolitiske indgreb i IS- kurven Liquidity preference/money supply Pengepolitiske indgreb i LM- kurven Varemarkedet og pengemarkedet samlet ligevægt Multiplikatorvirkningen i IS- LM modellen Finanspolitiske indgreb i IS- LM modellen Forudsætninger og begrænsninger i IS- LM modellen Crowding out Simulering af finanspolitiske indgreb Eksempler på Keynes- inspirerede finanspolitik i dansk økonomi Vurdering af de danske regeringers finanspolitik under finanskrisen Konklusion Litteraturliste Bilag Dataliste til diagram med BNP- vækst og offentligt forbrug Dataliste til diagram med skattetrykkets andel af BNP Effekten af et øget offentligt forbrug i forhold til antal kvartaler Finanseffekten Realiseret og optimal effekt

4 1. Indledning Det emne, som denne opgave udspringer fra, er finanspolitik, med et særligt henblik på finanskrisen En britisk økonom ved navn John M. Keynes står bag en teori om at, den offentlige sektor skal regulere i økonomiens gode og dårlige perioder. Disse indgreb bliver udført som følge af en regerings finanspolitik. Nu hvor Danmark kæmper med den ellers internationale finanskrise, er der nemlig gjort brug af denne konjunkturregulerende finanspolitik og deraf vigtigheden af dette problem: Hvorfor er det vanskeligt at føre den rigtige finanspolitik? Jeg vil redegøre for Keynes og hans teorier og derudover redegøre for, hvad i økonomien hans teorier baserer mest på. Jeg vil redegøre for multiplikatorvirkningen, Keynes simple model og IS- LM modellen, og ved brug af matematiske argumenter, hvordan et givet finanspolitisk indgreb ville påvirke situationen i modellerne. Derudover vil jeg redegøre for modvirkende kræfter i disse modeller og bruge matematiske argumenter til at analysere modvirkningen. Disse analyser vil også indeholde simuleringer, således forståelsen af modellerne ikke blot er intuitiv men videnskabeligt argumenteret for. Dette vil også give mig en forståelse af hvilke betingelser, der gælder, hvor modellerne er funktionelle. I dette vil jeg inddrage dansk finanspolitik for at undersøge, hvordan disse teorier fungerer i praksis. I opgaven bruges der bl.a. algebra i de matematiske argumenter, og der gøres brug af empiri for at give mig en større forståelse af finanspolitikken i praksis. Empirien vil ofte komme fra Statistikbanken. Samtidig vil de aktuelle informationer om dansk økonomi findes i Nationalbankens kvartaloversigt fra 3. kvartal Alt dette kan bruges til en vurdering af dansk finanspolitik, og dette vil give mig en forståelse af, hvor vanskeligt det egentligt er. 3

5 2. Multiplikatorvirkningen Multiplikatorvirkningen, eller multiplikatoreffekten, er en mekanisme, der er i det økonomiske kredsløb. Det handler om, at der sker en direkte effekt i kredsløbet, f. eks. husholdningernes forbrug øges med 1 %. Dette øgede forbrug går til virksomhederne, hvis udbud nu skal blive større og derfor ansætter flere medarbejdere, som får mere i løn. Disse medarbejdere kan nu bruge den nu øgede indkomst på forbrug. Dette fortsætter så, og der er en indirekte effekt efter en runde. Denne effekt kunne være på 1 %, hvor den samlede effekt ville være de to summeret, altså 2 %. På den måde ville det øgede forbrug fra husholdninger komme tilbage til dem men nu i form at et multipliceret beløb. Denne indirekte effekt afhænger af de andre sektorer. Hvis skattesatsen er høj, er der er et større afløb pr. runde i kredsløbet, der går til den offentlige sektor. Hvis importkvoten er stor, går forbruget i mindre grad til de danske virksomheder, hvor indkomsten til husholdningerne kommer fra. Dette kaldes multiplikatoreffekten Udledning af den afledte effekt i multiplikatorvirkningen Som tidligere beskrevet bliver en øget direkte effekt summeret med den afledte effekt, som følge af multiplikatorvirkningen til en samlet effekt, som multipliceres med det øgede forbrug. 2 Jeg tager udgangspunkt i nationalregnskabsligningen og opbygger først en model. Her er den samlede efterspørgsel lig den samlede produktion og derfor også den samlede indkomst. De er sammen med privatforbruget og importen endogene. Det offentlige forbrug og eksporten er eksogene variabler. Investeringer er indtil nu også eksogen. Nationalregnskabsligningen (åbent): AE = Y = C + G + I + X M AE er den samlede efterspørgsel, Y er den samlede indkomst og derfor også BNP. C er forbruget, G er det offentlige forbrug, I er investeringer og X- M er nettoeksporten 1 Økonomi - principper, praksis og perspektiver, s Se 2. Multiplikatorvirkningen 4

6 Opbygningen af modellen kan ses mere detaljeret i kilden. Et kort referat gives her. 3 Vi starter med at beskrive nationalregnskabsligningen som værende en ligevægtsbetingelse. Derefter definerer vi den disponible indkomst, som senere bruges i de adfærdsligninger, vi laver for hhv. forbruget og importen. Her indgår der parametre, som fortæller, hvor stor en del af indkomsten, der går til hhv. forbrug og import. Men i adfærdsligningen for forbruget er Y erstattet med Yd, da det er den disponible indkomst. Kun privatforbruget er afhængigt af den disponible indkomst. Derudover er der både minimumsforbrug og minimumsimport. Disse to komponenter er, hvad der er af forbrug og import altid, hvilket der ikke kan ændres på. Vi erstatter forbrugsvariablen og importvariablen med de to nye adfærdsligninger, og ser ligningen således ud: Y = C! + c Y (1 t) + I + G + X (M! + m Y) Vi udvider først den negative parentes, det sidste led på højre side af lighedstegnet. Samtidig rykker vi det nu yderste led på højre side af lighedstegnet længere frem: Y = C! + c Y 1 t m Y + I + G + X M! Vi faktoriserer 2. og 3. led på højre side og laver det til et nyt led: Y = C! + Y (c 1 t m) + I + G + X M! Nu tager vi det nye led, som blev faktoriseret, og subtraherer det til den venstre side af lighedstegnet: Y Y (c 1 t m) = C! + I + G + X M! Der er nu to led på venstre side, som vi nu faktoriserer med Y uden for parentesen: Y(1 (c 1 t m)) = C! + I + G + X M! Til sidst dividerer vi (1 (c 1 t m)) på begge sider og får dette: 3 Udledning af multiplikatorer, Makroøkonomiske modeller: Varemarked, finanspolitikken og multiplikatorer 5

7 Y = 1 1 (c 1 t m) (C! + I + G + X M! ) Vi vælger at gøre det på denne måde, for nu kan vi se, hvad det samlede forbrug skal multipliceres med for at finde den samlede indkomst. Læg mærke til, at det er alle de endogene variabler, der multipliceres. Altså alle de tal, der er givet. Multiplikatoren lyder følgende: multiplikator: 1 1 (c 1 t m) Men det gælder at, multiplikatoren skal være større end 1. Hvis den er positiv, vil det den endelige indkomst altid være større end den oprindelige forøgelse af forbruget. Denne multiplikator er i et åbent kredsløb, hvor investeringer er en eksogen variabel. Senere laver vi en multiplikator, hvor der også er taget højde for en endogen investeringsvariabel. 4. Simulering af nationalregnskabet med henblik på multiplikatoren Ved at bruge nationalregnskabsligningen kan vi bestemme multiplikatoren for Danmark anno multiplikator: 1 1 (c 1 t m) Først bestemmes komponenterne i forbruget, som vi skal bruge: Import: 650,2 mia. kr. 4 Privatforbrug: 851,5 mia. kr. 4 Bruttoindkomst: 1739,7 mia. kr. 4 De givne parametre er: Skattesats: 47,9 % 5 Minimumsforbruget er 2,5 % af bruttoindkomsten. Dette er en antagelse. 4 Danmarks økonomi siden 1980, s Skattetrykket, 6

8 Disse variabler er, hvad multiplikatoren afhænger af. Først udregner vi den disponible indkomst: Yd = Y 1 t Yd = 1739,7 1 0,479 = 906 mia. kr. For at finde forbrugskvoten skal vi opsætte adfærdsligningen for privatforbruget og isolere forbrugskvoten. Men først udregner vi minimumsforbruget: C! = Y 0,025 C! = 1739,7 0,025 = 43,5 Adfærdsligning for privatforbrug C = C! + c Yd 851,5 = 43,5 + c 906 Ligningen løses for c vha. CAS- værktøjet WordMat. c = = 0,892 Nu mangler vi blot importkvoten. Dette er hvor stor en del af indkomsten, der går til import: M = m Y Ligningen løses for m vha. CAS- værktøjet WordMat. m = M Y Vi indsætter tallene: m = 650,2 1739,7 = 0,374 Nu har vi alle parametre til multiplikatoren: 1 multiplikator 1 c 1 t m 7

9 multiplikator: 1 1 0, ,479 0,374 = 1,1 Så hvis en af komponenterne, f. eks. det offentlige forbrug, øgede forbruget med 1 mia. kr., ville det til sidst være multipliceret til 1,1 mia. kr. Man kunne dernæst sænke skattesatsen for at øge multiplikatoren. Her sænker vi den med 2 procent. multiplikator: 1 1 0, ,459 0,374 = 1,12 Her ser vi, at den ene milliard nu ville multipliceres til 1,12 mia. kr. 5. Keynesianisme John Maynard Keynes ( ) var en britisk nationaløkonom og politiker, som eftersigende har haft den største indflydelse på økonomisk tænkning i moderne tid. 6 I bl.a. hans bog The General Theory of Employment, Interest and Money (1936) beskrives denne økonomiske tankegang, som vi nu kalder Keynesianisme. 6 Modsat tankegangen om den usynlige hånd, som Adam Smith kaldte den mekanisme, der var i konjunkturerne, mener økonomer, som Keynesianere, at efterspørgslen og udbuddet, altså markedsmekanismen og dermed pris- og løndannelsen, ikke fungerer godt. Den er stiv og langsom, derfor kræves der en intervention i markedsmekanismen. Her er det den offentlige sektor, der skal regulere i f.eks. skattesatsen hos husholdningen og virksomhederne eller i det offentlige forbrug. På den måde er der mere disponibel indkomst og dermed mere efterspørgsel. Denne direkte effekt summeret med den indirekte effekt som følge af multiplikatorvirkningen skaber vækst. Dette kaldes ekspansiv finanspolitik og kan bruges under lavkonjunktur. Den højere disponible indkomst i virksomhederne og den øgede efterspørgsel giver også virksomhederne mangel på arbejdskraft, således at staten ikke skal bruge lige så mange penge på folk på overførselsindkomst. Men for at dette skulle fungere, skal forbrugskvoten være konstant eller større. Hvis husholdningerne begyndte at sætte den øgede indkomst i opsparing, ville der ingen direkte effekt være. Derudover kunne den nu øgede efterspørgsel gå til import, og betalingsbalancen forværres. En ændring på 6 Keynes, John Maynard, 8

10 importkvoten kunne også være skyld i, at der egentlig ingen direkte effekt er. Men på den måde regulerer den offentlige sektor til et større opsving i konjunkturen, da produktionen stiger og dermed også BNP- væksten. På samme måde kunne de skabe en højere skattesats eller give befolkningen mindre på overførselsindkomst for at skabe mindre efterspørgsel under højkonjunktur, således at flaskehalsen og inflationen 7 ikke opstår. Disse handlinger fra den offentlige sektors side skal udføres, hvis efterspørgslen bliver for høj. Her ville en eventuel forværring af betalingsbalancen blive rettet op på, og et eventuelt underskud i statskassen kunne rettes op igen. Dette kaldes kontraktiv finanspolitik. 8 Så på den måde vil Keynesianere undgå den kulmination, flaskehalsen, der sker på toppen af højkonjunkturen, og derudover regulere på efterspørgslen via intervention fra den offentlige sektors side for at få opsving i konjunkturerne igen. Kort sagt vil de hjælpe markedsmekanismen på vej, da de mener, den er for stiv og langsom Keynes simple model I Keynes simple model gælder det, at det samlede forbrug er lige så stort som den samlede efterspørgsel. Derudover er det samlede udbud lige så stort som den samlede produktion og derfor også den samlede indkomst. Når dette gælder, er økonomien i ligevægt. Her vises nationalregnskabsligningen i et lukket økonomisk kredsløb: 10 AE = Y = C! + c(y T) + G + I Den samlede efterspørgsel er lig den samlede indkomst og er lig det samlede forbrug, Der er en linje, som viser forbruget og indkomstens proportionalitet i Keynes simple model.(se fig. 6.1.) 11 På denne linje er efterspørgslen, som er lig forbruget, i ligevægt med udbuddet, som er lig produktion, dvs. indkomsten. Det er her, der er ligevægt i økonomien. Den er illustreret her som den stiplede linje. Den skærer i y- aksen ved 0, da der ved ingen indkomst intet forbrug er. 7 For høje prisstigninger i forhold til købekraft. 8 Økonomi ABC, s Økonomi - Principper, praksis og perspektiver, s Macroeconomics, s Mr. Keynes and the moderns, (Der er lavet tilføjelser af mig.) 9

11 Keynes mente, at når der var opsving i konjunkturerne, kunne virksomhederne se på deres lager, at de producerede mindre end, hvad de solgte. Men omvendt når der var lavkonjunktur. 12 Figur 6.1. De to sorte streger med dækkende kontur er den effektive efterspørgsel. Det er en lineær funktion, hvor forbrugskvoten c er hældningstallet, og minimumsprivatforbruget, det offentlige forbrug og investeringer, er det samlede minimumsforbrug, som er skæringen i y- aksen. Vi starter med kun at kigge på den nederste af de sorte linjer. Den røde markering viser sammenhængen imellem indkomsten og forbruget samlet set. Den sorte markering på den lodrette røde streg viser, at der ikke er forbrug nok til at dække det udbud, som virksomhederne producerer. For det gælder, at der er så meget forbrug ved den indkomst, indtil den sorte markering starter. For at nå en ligevægt skal udbuddet helt ned til Y2, hvor den effektive efterspørgsel i Y2 er i ligevægt. Dette skyldes en lavkonjunktur, da der er for stort et udbud i forhold til efterspørgslen, og derfor skal virksomhederne afsætte folk for at producerer mindre. Figur 6.2. Men en anden løsning kunne være at øge forbruget. Dette kunne gøres ved at øge det offentlige forbrug. Den variabel er en del af det samlede minimumsforbrug, så derfor ændres hældningen ikke på den sorte linje, men den parallelforskydes blot. Det er den sorte linje, man ser over den første. Her er nemlig ligevægt, fordi linjen for indkomsten rammer både forbrugslinjen og ligevægten samtidig Macroeconomics, s

12 Et andet finanspolitisk indgreb, man kunne lave, er at sænke skatten. I dette tilfælde er forbrugskvoten konstant, men en højere disponibel indkomst betyder, at der er et større forbrug.(se fig. 6.2.) 13 En øget disponibel indkomst giver en større effektiv efterspørgsel, og derefter parallel forskydes den sorte linje op. Nu er der igen ligevægt. Men hvis der var højkonjunktur, og forbruget var højere end det tilsvarende udbud, skulle man bruge kontraktiv finanspolitik. Så kunne man sænke det offentlige forbrug og på den måde sænke den effektive efterspørgsel. Man kan også øge skattesatsen og på samme måde give husholdningerne en mindre disponibel indkomst IS- LM modellen 7.1. Investment/saving Denne makroøkonomiske model er baseret på Keynes teori om ligevægt. Keynes simple model omhandler blot varemarkedet, men her inddrages pengemarkedet ligeså. 15 For at kombinere pengemarkedet med varemarkedet skal vi tage den hver for sig først. Vi starter med IS- kurven.(se fig. 7.1.) Vi starter med varemarkedet, altså IS- kurven. Opbygningen laver man på denne måde: Investeringer er illustreret i kurven I(r). Y- aksen viser, at der sker en forhøjelse af renten. Denne rentesats formindsker mængden af investeringer, da det nu er dyrere at låne. Så derfor er I(r)- kurven faldende. Da der er en ligevægt imellem investeringer og renten konstant, stiger ligevægtspunktet højere op på kurven, og derfor er mængden af investeringer nu I(r2). 13 Macroeconomics, s Macroeconomics, s IS- LM model, 11

13 Figur 7.1. Dette fald i investeringer har en betydning for det samlede forbrug. Dette er nu mindre og er skyld i en mindre indkomst. Dette illustreres i Keynes simple model. Denne mindre indkomst er skyld i mindre forbrug. Af denne grund er der et mindre forbrug, og derfor er der færre transaktioner. Derfor vælger folk at have deres penge i banken. Denne sammenhæng imellem indkomstens fald sammen med rentens forhøjelse illustreres på IS- kurven. De to punkter, hvor renten er i ligevægt med indkomsten, danner IS- kurven. 16 Processen vises her: r I AE Y 7.2. Finanspolitiske indgreb i IS- kurven Man kunne øge indkomsten i IS- kurven ved f. eks. at øge det offentlige forbrug, altså et ekspansivt finanspolitisk indgreb. En forøgelse her ville skabe et større samlet forbrug, og ligevægten med indkomsten ville rykkes længere til højre, dvs. en højere indkomst. Derfor 16 Macroeconomics, s

14 skal renten tilpasse sig denne højere indkomst, og derfor vil renten blive lavere. Dette ville betyde en højre rettet parallelforskydning af IS- kurven. 17 På samme måde kunne man sænke skatten, altså under højkonjunktur. Den disponible indkomst bliver større og derfor det samlede forbrug og dermed også den samlede indkomst. Dette ville tvinge renten ned. På samme måde kunne den offentlige sektor vælge at formindske dets forbrug eller at hæve skatten. Således kan den offentlige sektor på denne måde hæve renten. Men dette ville betyde en parallelforskydning af IS- kurven rettet mod venstre Liquidity preference/money supply LM- kurven beskriver ligevægten i pengemarkedet. Ligesom IS- kurven delvist er baseret på Keynes simple model, er LM- kurven baseret på teorien om præferencen om likviditet. Teorien er af Keynes, som mente, at mængden af fysiske penge kommer an på renten. For hvis renten er høj, giver folk afkald på deres likviditet, fordi de tjener penge på at give deres penge til bankerne. Jo højere rente, jo større pris er der på deres likviditet. Dem, som forsyner folk med penge, er centralbanken i det givne land, hvad der svarer til Nationalbanken i Danmark. Dette udbud af penge er ikke påvirket af renten. Men pengeefterspørgslen er faldende i forhold til rentens størrelse. 18 (Se fig. 7.2.) I figuren ser vi, hvordan pengeefterspørgslen falder, som renten falder. Renten skal tilpasse sig efter pengeefterspørgslen, som skal være i ligevægt med udbuddet af penge. Hvis pengeudbuddet formindskes, skal renten forhøjes, således at prisen for likviditet forhøjes, og pengeefterspørgslen bliver mindre. 17 Macroeconomics, s Macroeconomics, s

15 Figur 7.2. Nu kan vi lave LM- kurven: (se fig. 7.3.) Figur

16 Vi kan i figuren se, hvordan vi kan bruge modellen, der viser ligevægten imellem likviditet og rente til at lave LM- kurven. Det gælder, at hvis man øger indkomsten, bruger folk flere penge til transaktioner, da deres forbrug øges. Disse transaktioner kræver flere penge, og af den grund hæves renten, så den kan svare til den pengeefterspørgsel, der nu er. Kurven for pengeefterspørgslen parallelforskydes mod højre. For at lave en kurve mellem renten og indkomsten i pengemarkedet tager man de to punkter, hvor de to forskellige renter mødes med de to forskellige indkomstværdier. Disse to punkter forbundet skaber en linje, som er LM- kurven. Derfor gælder det, at der er en højere rente, jo højere indkomsten er Pengepolitiske indgreb i LM- kurven Hvis centralbanken vælger at ændre i deres produktion af penge, ville det have betydning for renten. Hvis udbuddet af penge bliver mindre, vil renten hæves for, at der kan være ligevægt imellem efterspørgslen og udbuddet. Denne ændring af renten vil skubbe LM- kurven længere op i en parallel retning Varemarkedet og pengemarkedet samlet ligevægt Hvis der skal være ligevægt i økonomien, både i varemarkedet og pengemarkedet, gælder disse betingelser: Varemarkedet er i ligevægt, når efterspørgslen er lig udbuddet. Renten skal tilpasse sig indkomsten på IS- kurven. Pengemarkedet er i ligevægt, når pengeefterspørgslen er lig pengeudbuddet. Renten skal tilpasse sig indkomsten på Figur 7.4. LM- kurven. Der er ligevægt i begge markeder i det punkt, hvor de to kurver krydser hinanden på IS- LM modellen.(se fig. 7.4.) Da der både i varemarkedet og pengemarkedet er ligevægt imellem rente og indkomst. 19 Macroeconomics, s Macroeconomics, s

17 7.6. Multiplikatorvirkningen i IS- LM modellen Vi starter med IS- kurven. Tidligere er udregningen af en multiplikator udført. 21 I den multiplikator var variablen for investeringer eksogen. Men i IS- LM modellen skal den gøres endogen. Som vist tidligere stiger investeringer som funktion af renten, hvor en lavere rente øger investeringer. 22 Adfærdsligning for investeringer må derfor lyde: I = I! b r b er rentefølsomheden og r er renten. Negativ da den lineære funktion er faldende. De samme udregninger udføres igen. Så nationalregnskabet i et åbent kredsløb men en eksogen nettoeksport ville nu lyde: Y = C! + Y c 1 t + I! b r + G + (X M) Vi rykker b r bagerst og subtraherer de resterende endogene variabler på begge sider: Y Y c 1 t = C! + I! + G + (X M) b r Vi faktoriserer de to led på venstre side af lighedstegnet med Y uden for parentesen: Y 1 (c 1 t = C! + I! + G + (X M) b r Nu dividerer vi parentesen på venstre side på begge sider, men vi laver en brøk med ledet på venstre side for at lave en multiplikator: Y = 1 1 (c 1 t!"#$%&#%'($)* C! + I! + G + (X M) b r!"#$%&!"#$#%& 21 Se 3. Udledning af den afledte effekt i multiplikatorvirkningen 22 Se 7.1. Investment/spending 16

18 Nu kan vi så se, at der er en lineær sammenhæng imellem Y og r. Summen af de eksogene variabler er skæringen på y- aksen, og b er hældningen. b kan intuitivt forklares som hældningen, fordi hvis mængden af investeringer ikke er lige så følsomme af renten, altså mindre b, ville den ikke være lige så faldende. 23 Ligningen, der fortæller os om pengemarkedet, altså LM- kurven, lyder således: 24 M = k Y h r P M er pengeudbud, P er prisniveau, k er pengeefterspørgslen følsomhed overfor indkomsten, h er pengeefterspørgslens følsomhed overfor renten. Vi isolerer først r: r = 1 h (k Y M P ) Derefter reduceres ligningen. Udtrykket reduceres vha. CAS- værktøjet WordMat. r = k Y M P h Vi kan nu se, at hældningen må være!!, og skæringen på y- aksen må være!!!!. En ændring på k, altså pengeefterspørgslen, vil ændre hældningen, da pengeefterspørgslen ikke bliver påvirket af indkomsten på samme måde. 23 ISLM- modellen, Nationaløkonomi 3 24 Makroøkonomiske modeller, slide

19 7.7. Finanspolitiske indgreb i IS- LM modellen Ved et øget offentligt forbrug, vil IS- kurven parallelforskydes til højre, da indkomsten stiger. Den øgede indkomst er skyld i, at det samlede forbrug stiger og dermed også investeringer. Her er det de eksogene variabler, der stiger, altså dem, der definerer skæringspunktet, og derfor er dette en parallelforskydning. 26 (se fig. 7.5.) 25 Figur 7.5. Dette øgede forbrug øger også pengeefterspørgslen. Dette kan ses på det punkt, hvor LM- kurven krydser den flyttede IS- kurve. Så derfor stiger renten, og derfor bliver indkomsten ikke lige så stort, som den havde været uden en rentestigning, da den er skyld i færre investeringer, fordi det nu ikke er ligeså attraktivt at låne penge med den højere rente. Ved en skattelettelse ville der være samme effekt. 26 Men renten kunne forblive den samme. Centralbanken kunne vælge at øge pengeudbuddet. Derfor forbliver renten lav, og på den måde vælger folk ikke at give afkald på deres likviditet for den lave rente. Nu er der er en større pengeefterspørgsel. Sådan ville det pengepolitiske indgreb forskyde LM- kurven parallelt til højre Forudsætninger og begrænsninger i IS- LM modellen IS- LM modellen er kortsigtet. Dette kan ses på rentebetegnelsen. IS- kurven omhandler forbruget af investeringer, og ved disse sammenhænge bruger man den reale rente, hvor der er taget højde for inflationen. Men i pengemarkedet bruger man den nominelle rente, hvor der ikke er taget højde for prisændringer. Men den forskel, der er i mellem dem, som svarer til inflationen, er ubetydelig. Når det gælder en kort periode, antager man forholdet imellem den reale og nominelle rente for værende konstant, dvs., at der på kortere tid ikke kan være en betydelig inflation. Prisniveauet er derfor eksogent i LM- modellen IS- LM model, 26 Macroeconomics, s Macroeconomics, s (5. note) 18

20 Derudover gælder det, at udbuddet altid tilpasser sig efter efterspørgslen i varemarkedet. Dette vises i Keynes simple model, hvor man mener, at der altid er ligevægt imellem dem. 28 Hvor, der er taget højde for at prisniveaus stigning under indkomststigning, er i AD- AS modellen. 29 I disse modeller er forbrugskvoten ikke påvirket af en evt. øget indkomst. Keynes mente selv, at jo mere velhavende folk blev, jo mindre blev forbrugskvoten. Dette er der ej heller taget højde for i IS- LM modellen. Der er forbrugskvoten konstant. En mindre forbrugskvote vil gøre multiplikatoren mindre. 30 Dette gælder også for et samfund. Hvis indkomsten stiger, vil det sige, at renten bliver større. Derfor er det favorabelt for en husholdning at spare den øgede indkomst væk, altså at have en mindre forbrugskvote og en større opsparingskvote. 30 c Y T + s Y T = Yd Afskaffelsen af efterlønnen kunne være et eksempel på en velfærdspolitik, der havde en ekspansiv virkning på væksten. Tilbagebetalingen af efterlønsbidrag ville give husholdningerne en større indkomst og dermed et større forbrug. Men folk valgte at spare pengene op, og derfor var der en reduktion i forbrugskvoten Crowding out Crowding out er et begreb, der fortæller om en modvirkende kraft imod ekspansiv finanspolitik. Dette associerer sig til et kombineret vare- og penge marked, altså IS- LM modellen. En givet situation kunne være en forøgelse af det offentlige forbrug. 32 Denne forøgelse ville skabe mere forbrug og derfor mere indkomst. Denne indkomst ville skabe mere forbrug, hvor mængden af investeringer også følger med. Men når IS- kurven 28 Se 6. Keynes simple model. 29 Makroøkonomiske modeller, slide John M. Keynes, 31 Kun hver 5. Vil bruge efterlønnen, 32 Se 7.7. Finanspolitiske indgreb I IS- LM modellen 19

21 parallelforskydes til højre på grund af det øgede forbrug, hæves renten for at svare til den øgede pengeefterspørgsel, der følger et større forbrug. Denne øgede rente gør det mindre attraktivt at låne og investere, og derfor vil det samlede forbrug blive reduceret igen. 32 G Y I Y M! r I M d står for pengeefterspørgslen Dvs. at IS- kurven parallelforskydes til højre. Punktet, hvor der nu er ligevægt imellem vare- og pengemarkedet, ligger højere oppe på aksen for renten. Hvis renten var den samme, ville der være en større indkomst, som der er tilføjet til figuren. Men renten følger størrelsen af indkomsten, således ligevægten findes højere opad y- aksen og længere ind ad x- aksen. Det vil sige, at den samlede indkomst ikke øges lige så meget. Dette kaldes crowding out.(se fig. 7.6.) 33 Figur 7.6. Crowding outs påvirknings størrelse afhænger af dette: Hvis pengeefterspørgslen er meget følsom overfor ændringer i indkomsten, er påvirkningen større. Hvis pengeefterspørgslen ikke er så følsom for ændringer i renten, er påvirkningen større. 34 Dette er den intuitive forklaring, hvor den matematiske forklaring findes i LM- kurvens hældning. Hældningen er defineret ved!, så hvis k er meget stort, altså indkomstfølsomheden,! og h er meget lille, altså rentefølsomheden, er hældningen større, og ligevægtspunktet findes ved en højere rente. Så der sker crowding out i et større omfang. Hvis h var meget stort, og k 33 IS- LM model, (Der er lavet tilføjelser af mig.) 34 Policy Analysis with the IS- LM Model, slide 7. 20

22 var minimal, ville LM- kurvens hældning være minimal, og derfor vil crowding out påvirkningen være fuldkommen, da skæringen altid vil være den samme indkomst lige meget rente. 8. Simulering af finanspolitiske indgreb Ved anvendelsen af ligningen for multiplikator, kan vi nu se, hvad et større offentligt forbrug eller en skattelettelse ville skabe af multiplikatoreffekt i et givet samfund. I dette tilfælde er det økonomiske kredsløb åbent, og parametrene lyder således: Skattesatsen er 42 % Forbrugskvoten er 0,92 Importkvoten er 0,25 Det vil så sige, at 58 % af indkomsten er husholdningerne disponibel. 92 % af den disponible indkomst går til forbruget frem for opsparing. 25 % af disse 92 % af den disponible indkomst går til import. Dette er tallene for det samlede forbrug: Minimumsforbruget er 300 mia. Minimumsimporten er 200 mia. Eksporten er på 300 mia. Investeringer er på 150 mia. Det offentlige forbrug er 375 mia. Det samlede forbrug multipliceres med multiplikatoren giver bruttoindkomsten: Y = 1 1 0,92 1 0,42 0, = 1291,2 mia Der er lavkonjunktur, derfor ønsker staten en større bruttoindkomst, således forbruget kan blive større. De ønsker, at bruttoindkomsten bliver 2 % større. Y! = 1291,2 1,02 = 1317,0 mia 21

23 De har to eventuelle muligheder for at øge bruttoindkomsten. Den første er, at de kan øge det offentlige forbrug. Vi kan udregne, hvor stort det offentlige forbrug skal være for at opnå denne indkomst: 1317,0 = 1 1 0,92 1 0,42 0, G Ligningen løses for G vha. CAS- værktøjet WordMat. G = 393 mia. G = = 43 mia. De skal øge forbruget med 43 mia. kroner. Men her gælder det, at den øgede indkomst giver den offentlige sektor større skatteindtægter. Da skattesatsen var på 42 %, kan vi udregne denne procentdel af den øgede indkomst: ,2 0,42 = 10,836 mia 43 10,836 = 32,164 mia Forøgelsen af det offentlige forbrug ville i sidste ende kun koste staten 32,1 mia. kroner. En anden mulighed kunne være en skattelettelse. I stedet for et større offentligt forbrug sænker de blot skatten for at gøre BNP 2 procentpoint større. Vi kan igen udregne den nye skattesats. 1317,0 = 1 1 0,92 1 t 0, Ligningen løses for t vha. CAS- værktøjet WordMat. t = 0,405 % Der skal være en skattelettelse på 1,5 % for, at de kan opnå den samme bruttoindkomst. 22

24 9. Eksempler på Keynes- inspirerede finanspolitik i dansk økonomi Årlig BNP- vækst & offentligt forbrugs andel af BNP. Danmark 8,00% 28,00% Figur ,00% 4,00% BNP- vækst % 2,00% 0,00% ,00% År - 4,00% - 6,00% - 8,00% 27,00% 26,00% Procentdel af BNP 25,00% til det offentlige forbrug 24,00% 23,00% 22,00% BNP- vækst Offentligt forbrug Kilde 35,36 Se datalister i bilag 12.1 Keynes mente at, man skulle regulere på konjunktursvingningerne med hhv. ekspansiv og kontraktiv finanspolitik. Hvis man kigger på dansk BNP- vækst og det offentlige forbrug i Danmark i de seneste 30 år viser det sig, at der i Danmark bliver forsøgt at regulere på konjunktursvingningerne.(se fig. 9.1.) Det gælder, at hvis BNP s årlige vækst er under den langsigtede vækst, at der er tilbageslag, altså lavkonjunktur. Hvis BNP s årlige vækst er over den langsigtede vækst, er der højkonjunktur. Den langsigtede vækst skyldes en højere produktivitet. Den har i Danmark været på 2 % siden Der er indtegnet en sort streg ved 2 % årlig BNP vækst. Når BNP- væksten er under linjen, er der pr. definition lavkonjunktur, og højkonjunktur, når den er over stregen. I 1980, hvor der var lavkonjunktur, da BNP- væksten var under de essentielle 2 %, gik hele 27,1 % af BNP til offentligt forbrug. Men i 1986, hvor der var højkonjunktur, var andelen af 35 GDP growth (annual %) (Denmark), 36 Danmarks økonomi siden 1980, s Økonomi - principper, praksis og perspektiver, s

25 BNP, der gik til offentligt forbrug på blot 24,2 %. Dette er så fortsat i lavkonjunkturen i 1993, højkonjunkturen i 2000 og lavkonjunkturen i Så under disse perioder har den offentlige sektor valgt at regulere på deres forbrug for at øge indkomsten og dermed forbruget osv., eller det modsatte. En anden mulighed kunne være at regulere på skattesatsen: 50,00% Skattetrykkets andel af BNP 48,00% 46,00% 44,00% 42,00% Andel af BNP 40,00% % 38,00% 36,00% 34,00% 32,00% 30,00% År Figur 9.2. Skattetrykkets andel af BNP Kilde 38,39 Se datalister i bilag Figuren viser skattetrykkets andel af BNP. Derudover er der indtegnet streger for, hvornår BNP- væksten var under 2 % årligt, da netop der ligger grænsen mellem lav- og højkonjunktur. Disse streger er baseret på statistikker om den årlige BNP- vækst. De grønne streger viser skiftet til højkonjunktur, og de blå viser skiftet til lavkonjunktur. (Se fig. 9.2.) Det skal bemærkes at skattetrykket er andelen af BNP, og derfor stiger skattetrykket og falder sammen med væksten. For når der er høj vækst tjener folk mere, og flere betaler topskat, hvor der under lavkonjunktur ikke er ligeså meget der betales i skat. Selvom dette er den væsentlige faktor, kunne der også godt lige skattesatsændringer bag. 38 Skattetrykket, 39 Konjunktursvingninger analyseret fra: GDP growth (annual %) (Denmark), 24

26 Hvis dette er tilfældet, kan man se, at skattetrykket i den første lavkonjunktur fra 1980 til og med 1981 er dalende. Fra 1982 og til og med 1986 er skattetrykket stigende. Dog selvom, at dette mønster ikke er helt perfekt gennemført, kan man godt se, at regeringerne sænker skatten under lavkonjunktur. Derudover hæves skattetrykket under højkonjunktur, som det ses tydeligt i perioden fra 1982 og til og med Sænkningen af skattesatsen under lavkonjunktur, ville betyde en højere disponibel indkomst og dermed en øget efterspørgsel og et øget forbrug. Dette ville også gøre indkomsten i det økonomiske kredsløb større. Omvendt øger man skattesatsen under højkonjunktur. Endnu et eksempel på ekspansiv finanspolitik er BoligJobfradrag. Det er et fradrag indført juni 2011 som en forsøgsordning. Men i Finansloven 2012 blev det bestemt, at den skulle forblive men nu en ordning med et større fokus på miljøet. Husholdningerne kan pr. myndig person pr. år få et fradrag, der svarer til 32,7 % af lønudgiften. 40 Dog maksimalt kr. årligt. Dette fradrag kan bruges til regninger for hjælp og vedligeholdelse i og til boligen, både ejer- og lejeboliger. Dette gælder både børnepasning, rengøring og anden vedligeholdelse. 41 På denne måde er der en større disponibel indkomst i husholdningerne, først og fremmest da de sænker skatten. Så dette ville være den direkte effekt, som bliver større som følge af reguleringen i konjunktursvingerne af den offentlige sektor. Derudover stiger beskæftigelsen også. Hvis husholdningerne kan tjene på at få hjælp eller vedligeholdelse i hjemmet, vil det øge deres efterspørgsel. Dette kræver et større udbud hos håndværkerfirmaerne, som derfor ansætter flere. Det ender altså med øgede beskæftigelse, ergo en større BNP- vækst. Vurdering af de danske regeringers finanspolitik under finanskrisen Statistikkerne i denne opgave viser, at den offentlige sektor prøver at regulere på konjunktursvingninger. Dette kan ses på det offentlige forbrug under forskellige konjunkturer og ved skattetrykket. Der bruges altså ekspansiv og kontraktiv finanspolitik. Men det gælder, at det er multiplikatorens størrelse, der bestemmer det endelige resultat af en ekspansiv finanspolitik, hvis vi skulle tage det som eksempel i den nuværende 40 Lønudgiften i BoligJobfradrag, 25

27 lavkonjunktur. Men vi viste ifølge nationalregnskabet i 2008, at multiplikatorens størrelse i Danmark ikke var særlig høj. 42 Dette skyldes, at Danmark har en meget lille men dog meget åben økonomi. I 1970 erne og 1980 erne var den afledte effekt i Danmark under 1. Men siden 1990 erne har den været over 1, og det skyldes, at de to tidligere årtier var præget af høje renter og høj og svingende inflation. Men stadigvæk er multiplikatoren lille, og derfor har et ekspansivt finanspolitisk indgreb som et øget offentligt forbrug ikke så stor en virkning som håbet. 43 Se forløbet af et øget offentligt forbrug i bilag 13.3 Her i denne illustrering af forløbet, kan man se, at effekten af et offentligt øget forbrug er relativt kraftigt tilnærmende. En anden årsag kunne være de automatiske stabilisatorer. En automatisk stabilisator findes ofte i velfærdssamfund, og et eksempel kunne være modvirkningen på den negative multiplikators effekt under lavkonjunktur. Når der er lavkonjunktur, stiger arbejdsløsheden, og dermed stiger mængden af overførselsindkomsterne. Dette øger forbruget, som så stabiliserer tilbageslaget. 44 Disse er meget kraftfulde i Danmark, og de kan være skyld i en forværring i statsunderskuddet. 43 Der er også uenighed i mellem den danske S- R- SF- regering og OECD. Hvor regeringen mener, at de næste år vil have en årlig BNP- vækst på 1,7, altså lige under grænsen for højkonjunktur, mener OECD, at Danmarks økonomi først når det punkt i Denne lave vækst skyldes privatforbrugets usikkerhed under krisen, mener OECD. 45 Det er denne usikkerhed, der kan have en effekt på forbrugskvoten, hvor så en ekspansiv finanspolitik mister sin effekt. Dette besvær med at komme ud af lavkonjunkturen kan skyldes den forrige regering, VK- regeringen. I artiklen Husk! Vi må lære 00 ernes finanspolitiske fejl. fra Politiken gives der en 42 Se 4. Simulering af nationalregnskabsligningen med henblik på multiplikatoren. 43 Kvartaloversigt, 3. kvartal, s Oikos, s OECD maler mere sort billede af dansk økonomi end regeringen, Politiken 26

28 beskrivelse af problematikken i den tidligere regerings finanspolitik. I artiklen forklares der, hvordan finanspolitikken mellem har været alt for lempelig. En figur viser, hvordan finanspolitikkens effekt har været alt for høj i forhold til, hvad der var optimalt. 46 (se bilag 13.4.) Med en alt for lempelig finanspolitik, især under højkonjunkturen mellem , gjorde regeringen ikke, hvad der er meningen, nemlig at føre kontraktiv finanspolitik under højkonjunktur for at undgå en overophedning, altså flaskehalsen. De valgte i stedet at lempe, hvad der i alt svarer til 40 % af sundhedsvæsnet. Finanspolitikken var altså konjunkturforstærkende i højkonjunkturen, hvor man normalt burde stramme politikken. Samtidig med Forårspakken anno 2004 med afskaffelsen af mellemskatten og et øget offentligt forbrug bidrog de til en alt for høj vækst i Danmark. Denne vækst er så skyld i den dybe lavkonjunktur, vi befinder os i nu især i Boligmarkedet blev især ramt af finanskrisen, og det bidrog også til den voksende gæld i husholdningerne og virksomhederne. Når lavkonjunkturen indtraf, medvirkede de automatiske stabilisatorer til at øge statsunderskuddet yderligere, og derfor måtte man forkorte dagpengeperioden og afskaffe efterlønnen, som var automatiske stabilisatorer. Dette store statsunderskud fik Danmark ind i EU s procedure for uforholdsmæssige store underskud, da Maastricht- traktaten skriver, at EU- landene ikke må have statsunderskud, der svarer til over 3 % af BNP i det pågældende land. 47 Nationalbankens kvartaloversigt har opstillet et økonomisk scenarie for Danmark frem til 2014, hvor der er taget højde for mulighederne for, at løsningerne på gældskrisen i Sydeuropa opfattes som troværdige eller ikke. Derudover er den også opstillet på baggrund af mulighederne for, at husholdningerne øger deres forbrug og efterspørgsel eller, om de vælger at konsolidere sig på grund af usikkerheden. I scenariet vil eksporten i Danmark gå i stå, og forbruget vil blive svækket, og dette vil være skyld i en årlig BNP- vækst på 0,6 % i Dette vil være skyld i en større ledighed i Danmark, og dette vil forværre statsunderskuddet i Danmark, hvor dette underskud vil svare til over 3 % af BNP Husk! Vi må lære af 00 ernes finanspolitiske fejl, Politiken. 47 Konvergensprogram, Stabilitets- og Vækstpagt, Maastricht- kriterier?, www. euo.dk Kvartaloversigt, 3. kvartal, s

29 10. Konklusion Der er mange faktorer, der spiller ind, når man skal føre den rigtige finanspolitik. Disse idéer om konjunkturregulering har en del forudsætninger og begrænsninger. F.eks. gælder det, at udbuddet altid er lig efterspørgslen. Derudover er det kortsigtet, at man kan bruge modellerne. Disse modeller er gode til at give en intuitiv forståelse af det økonomske kredsløb og de finanspolitiske virkninger, men der er mange andre faktorer, der spiller ind i praksis. Hvad man kan man bruge IS- LM modellen til, når man som i Danmark har en relativt lav multiplikator? Derudover nogle kraftige automatiske stabilisatorer? Disse modvirker en ekspansiv finanspolitik. Under lavkonjunktur som offentlig sektor er det ikke nok bare at øge det offentlige forbrug. Der er effekter som crowding out og husholdningernes konsolideringsmentalitet under en lavkonjunktur, som vil modvirke dette finanspolitiske indgreb. Især denne konsolidering, som husholdningerne tyer til under finanskrisen, kan ikke forudses. OECD mener i artiklen OECD maler mere sort billede af dansk økonomi end regeringen, at privatforbruget forventes at øges, da deres tillid vokser, mens Nationalbankens undersøgelser i det tidligere givne scenarie giver udtryk for, at efterspørgslen og forbruget fortsat vil være svækket. Lige præcis dette problem er selvforværrende. Som nævnt i scenariet er manglen på efterspørgsel og forbrug en af grundene til, at Danmark i 2013 vil overstige den procentdel af BNP, som statsunderskuddet må være. Dette kunne gøre forbrugerne i den private sektor endnu mere usikre, og dette problem bliver større. Så disse mange faktorer, der gør finanspolitikken mere ineffektiv, vanskeliggør udførelsen af en effektiv finanspolitik. Disse faktorer kan nemlig ikke altid forudses eller blive undgået. 28

30 11. Litteraturliste Litteratur: Aidan, Henrik & Jespersen, Jesper & Skouby, K. Erik: Oikos - Grundbog til samfundsøkonomi, København: Columbus, Danmarks Nationalbank: Kvartaloversigt - 3. kvartal, del 1 & 2, København: Rosendahls, Henriksen, Per: Økonomi ABC, København: Columbus, Henriksen, Per & Clemmesen, Kåre: Økonomi - principper, praksis og perspektiver, København: Columbus, Johansen, P. Ulstrup & Trier, Mikael: Danmarksøkonomi siden en oversigt, København: Handelshøjskolens Forlag, Malchow- Møller, Nikolaj: Makroøkonomiske modeller (PowerPoint- præsentation), CBS/CEBR, Mankiw, N. Gregory: Macroeconomics, New York: Worth Publishers, Vastrup, Claus: Nationaløkonomi 3, kapitel 10, Aarhus Universitet. Weyand, Michael: Makroøkonomiske modeller: Varemarked, finanspolitikken og multiplikatorer, Nakskov Gymnasium & HF, 2011 Avisartikler: Hauch, Jens: Husk! Vi må lære af 00 ernes finanspolitiske fejl., Politiken (16/08-12) Internetartikler: Jensen, K. Skov: Kun hver 5. Vil bruge efterlønnen, TV2 Nyhederne :kun- hver- 5- vil- bruge- efterl%c3%b8nnen.html (18/12-12) Nyhedsbureauet Ritzau: OECD maler mere sort billede af dansk økonomi end regeringen, Politiken, maler- mere- sort- billede- af- dansk- oekonomi- end- regeringen/ (18/12-12) 29

31 Internetsider: Skatteministeriet, Skattetrykket, (18/ ) Leksikon.org, Keynes, John Maynard, (18/12-12) Wikipedia, IS- LM model, (18/12-12) World Bank: GDP growth (annual %) (Denmark), - XS?display=default, (18/ ) Skatteministeriet, BoligJobfradrag, (18/12-12) Folketinget - EU- oplysningen: Konvergensprogram, Stabilitets- og Vækstpagt, Maastricht- kriterier?, (18/12-12) Policy Analysis with the IS- LM Model, www2.hawaii.edu/~noy/300pp/06islmpolicy.ppt, (18/12-12) Billeder: Mr. Keynes and the moderns, billede af Keynes simple model, keynes- and- moderns (18/12-12) IS- Lmentary, billede af IS- LM modellen, lmentary/ (18/12-12) IS/LM model - Billede af en forskydning af IS- kurven i IS- LM model. (18/12-12) 30

32 12. Bilag Dataliste til diagram med BNP- vækst og offentligt forbrug År BNP- vækst Offentligt forbrug År BNP- vækst Offentligt forbrug ,50 % 27,10 % ,80 % ,90 % ,20 % ,70 % ,20 % ,70 % ,60 % ,20 % ,50 % 25,10 % % ,70 % ,90 % 24,20 % ,50 % ,30 % ,40 % ,10 % ,30 % ,65 % ,40 % ,60 % ,40 % ,30 % ,60 % % ,80 % 26,60 % ,10 % 26,40 % ,80 % ,50 % ,30 % ,10 % ,10 % Kilde 49,50 49 GDP growth (annual %) (Denmark), 50 Danmarks økonomi siden 1980, s

33 12.2. Dataliste til diagram med skattetrykkets andel af BNP År Skattetrykkets andel af BNP År Skattetrykkets andel af BNP ,00 % ,40 % ,80 % ,10 % ,60 % ,50 % ,60 % ,30 % ,70 % ,50 % ,10 % ,60 % ,20 % % ,90 % ,10 % ,40 % ,20 % ,30 % % ,80 % ,80 % ,20 % ,10 % ,60 % ,90 % % ,80 % % ,70 % ,10 % ,30 % Kilde Skattetrykket, 32

34 12.3. Effekten af et øget offentligt forbrug i forhold til antal kvartaler Kilde Finanseffekten Realiseret og optimal effekt. Kilde Kvartaloversigt, 3. kvartal, s Husk! Vi må lære af 00 ernes finanspolitiske fejl, Politiken 33

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Udledning af multiplikatoreffekten

Udledning af multiplikatoreffekten Udledning af multiplikatoreffekten Af Thomas Schausen Et tværfagligt undervisningsmateriale i matematik og samfundsfag fra Materialet er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, og kan frit

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 8 Pensum: Mankiw kapitel 10 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN I kapitel 9 analyserede vi en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven:

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. AS-kurven: Langt sigt, Y = Ȳ. Kortsigt, P = P med passiv tilpasning

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af:

I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af: Del 2 På kort sigt I de næste tre kapitler vil de værktøjer, du skal bruge for at kunne analysere en økonomi på kort sigt, blive gennemgået. Til at gøre dette er det vigtigste værktøj IS-LM-modellen, som

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Økonomiske Principper B

Økonomiske Principper B Økonomiske Principper B 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Mankiw kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner Forelæsning 9 (Mankiw kapitel 11) Økonomiske Principper B Claus Thustrup Kreiner 1 / 21 Fra kapitel

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 Pensum: Mankiw kapitel 11 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden alay = AF ( K,

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet Keynesiansk Konjunkturteori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Hvordan adskiller keynesiansk makroteori sig fra konjunkturmodellen drøftet i kapitel 7? Konstruktion

Læs mere

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Claus Thustrup Kreiner Juni 2004 OPGAVE 1 1.1 Forkert. Møntningsgevinst beskriver en gevinst centralbanken/staten

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Indkomstdannelsesteori. Tema 7

Indkomstdannelsesteori. Tema 7 Indkomstdannelsesteori Tema 7 Udgangspunktet Nationalregnskabet er regnskabsmæssige identiteter; Nu kobles adfærd og adfærds betydning for det økonomiske forløb på; Tankerne om udbudsøkonomi negligeres,

Læs mere

Vismandsspillet og makroøkonomi

Vismandsspillet og makroøkonomi Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 10, 11 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

Øvelsessæt til Makroøkonomi

Øvelsessæt til Makroøkonomi Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for?

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for? FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester IS: Y = C(Y T )+I(r)+G LM: M/P = L(r, Y ) Hvad står IS og LM or? Forelæsning 9 Aggregeret eterspørgsel II Pensum: Mankiw kapitel 11

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Hjemmeopgave 3 Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 46. Opgave 1. Empirisk opgave I det vedlagte figurbilag gælder Figur 1 og

Læs mere

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Jesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makro økonomi 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til Makroøkonomi Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makroøkonomi

Læs mere

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt ksamenstermin 25 II Ad spørgsmål 1: n permanent finanspolitisk lempelse i euroland vil i modellen (1) til (3) manifestere

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Tobias Markeprand 3. november 2008 Opgave 7.4 Pengeneutralitet (a) I hvilken forstand er penge neutrale? (b) Finanspolitik, ligesom pengepolitik, kan ikke ændre det naturlige

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Krisens konsekvenser: statsunderskud eller arbejdsløshed?

Krisens konsekvenser: statsunderskud eller arbejdsløshed? Krisens konsekvenser: statsunderskud eller arbejdsløshed? Professionshøjskolen Metropol Speciale i faget Offentlig økonomi Studerende: Jimmy John Mortensen Vejleder: lektor Nils Enrum, cand. polit. 25.

Læs mere

Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B

Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B ved Claus Thustrup Kreiner Gitte Yding Michaelsen Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Introduktion til modelanalyse Claus Thustrup Kreiner Gitte Yding

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester PENSUM N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, 2003. Forelæsning 1 Pensum: Mankiw kapitel 1 & 2 + Hansen afsnit 1 & 2 C. Thustrup Hansen:

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal.

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. TUN Øjebliksbillede 3 kvartal 211 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. Denne udgave af TUNs øjebliksbillede dækker 3 kvartal. I rapporten vil TUN beskrive samfundsudviklingen og dens betydning for byggebranchen.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

Indkomstdannelse og beskæftigelse

Indkomstdannelse og beskæftigelse J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 1 Kapitel 7 Indkomstdannelse og beskæftigelse 1. Makroøkonomisk teori og makrookonomiske modeller Hvordan bærer valutaspekulanten

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Dansk Økonomi Vismandsrapporter, prognoser, makroøkonomiske modeller og økonomisk politik

Dansk Økonomi Vismandsrapporter, prognoser, makroøkonomiske modeller og økonomisk politik Dansk Økonomi Vismandsrapporter, prognoser, makroøkonomiske modeller og økonomisk politik John Smidt Det Økonomiske Råds Sekretariat Disposition Kort om vismandsinstitutionen Konjunktursituationen og prognoser

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 7. Pensum: Mankiw kapitel 9. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 7. Pensum: Mankiw kapitel 9. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 7 Pensum: Mankiw kapitel 9 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm KORT SIGT OG FLUKTUATIONER Den grundlæggende antagelse i den klassiske model for det lange

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). MAKRO 1 2. årsprøve Langt sigt. Grundantagelse: Fleksible priser og lønninger naturlig ressourceudnyttelse, BNP udbudsbestemt.

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Hjemmeopgave 3 Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 49. Opgave 1. Empirisk opgave Redegør for indholdet af Okun s lov. På basis

Læs mere