BRANDVÆSEN. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Transkript

1 NR. 1 februar 2009 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ingen anede, om og hvor mange mennesker, der lå under sammenstyrtede betonelementer i Rødovre. Side 6-7

2 BRANDVÆSEN NR. 1 februar ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: erik@0203.dk Ekspedition LH Kontorservice Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen Telefon lhkontor@vejen-net.dk Kontortid: Bedst kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, viceberedskabschef Ole Nedahl, beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Indhold Leder: Nu gælder det brandmandsuddannelsen Af Ole Nedahl, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 FKB og PRIMO i samarbejde om risikoledelse Af Malene Marfelt... side 4 Navne: Vagtskifte i DBI... side 5 Nyvalg i Kreds 1... side 5 Alt tænkeligt materiel til sammenstyrtning... side 6 Frivillige i beredskabet: AG FRIVUN... side 8 Frivillige i beredskabet er en god og billig reserve... side 8 Ingen kvaler Staten betaler... side 9 Roskilde har succes med specialiserede frivillige... side 11 Ti redningshunde i Roskilde og lige så mange på vej... side 15 SINE: Ingen klar udmelding om, hvad et kontrolrum skal kunne... side 18 Fælles vagtcentral må vente på vejledning... side 20 De hedder kontrolrum... side 21 Vejledningens indhold... side 21 Første kontrolrum testes i Slagelse... side 21 Ambulancer haster brand må vente... side 23 Sidste: Kontrolrum yderligere forsinket... side 23 Manglende underskrift forsinker vejledning... side 23 Evalueringsinstitut snart på plads... side 24 Landbrugsbyggeri: Slagtesvinene kan ikke nå ud i tide Af Anders Brosbøl og Gerner Nielsen,... side 26 Omfattende rapport om dyreredning... side 26 Djursland i frit udbud... side 30 Odsherred: Brandstation til salg... side 30 Falck vandt i Gentofte... side 31 Ny døgnvagt i Odense... side 32 Museet hjemsender 20 gamle brandbiler... side 33 Hvem sælger... side 34 Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN marts 2009 er 16. februar BRANDVÆSEN

3 Leder: Nu gælder det brandmandsuddannelsen Den nye indsatslederuddannelse bør vise vejen Vi er ved at være i mål med den nye indsatslederuddannelse. Uddannelsen af nye indsatsledere er netop startet, og efteruddannelse af de gamle indsatsledere begynder i april og så er vi godt på vej. Om få år har vi nogle ganske veluddannede indsatsledere, der er parate til de mange udfordringer, kommunernes beredskaber bliver udsat for. Det er et mangeårigt ønske fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, der nu går i opfyldelse. Mens indsatsledelsen således er veluddannet og forberedt på fremtiden, hvordan forholder det sig så med uddannelsen af brandmændene? Vi savner en løbende tilpasning I 1999 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle analysere brandmandens funktionsuddannelse. Det resulterede i nogle ændringer i uddannelsen, der blev indført i Egentlig bør udvikling af uddannelser og indførelse af nyt materiel som erstatning for gammelt være en kontinuerlig proces, hvor ny viden og nyt materiel inddrages i uddannelsen. Det er ikke nok, at indsatsledere undervises i moderne teknologi. De brandmænd, der skal bruge den, skal også uddannes. Ellers bliver teknologien ikke brugt eller måske brugt forkert. Uddannelser skal vedligeholdes Nye samfundsmæssige forhold stiller nye krav til beredskabet. Planlægning af f.eks. ambulancetjenesten kan medføre, at brandvæsenet i større omfang skal udføre opgaver omkring håndtering af tilskadekomne. Den eksisterende uddannelse er i mine øjne et godt udgangspunkt, men den savner udvikling og supplering. Vel at mærke ikke lokalt tilrettelagte, men fælles uddannelsesmoduler, som den enkelte kommune kan vælge eller vælge fra i forhold til sin risikodimensionering. Vedligeholdelsesuddannelsen trænger også til et serviceeftersyn. 12 x 2 timer årligt har været kravet i al den tid, jeg kan huske. Det er ikke længere tilstrækkeligt til at følge op på den samlede uddannelse. Med erfaringerne fra arbejdsgruppen fra 1999, så går der 5 år fra start, til den nye uddannelse er skruet sammen og klar til at indføre. Også på det uddannelsesmæssige område skal vi tænke frem og langt frem skulle vi ikke komme i gang nu? Ole Nedahl bestyrelsesmedlem i FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN 3

4 FKB og PRIMO i samarbejde om risikoledelse Uddannelse og nyhedsformidling. Det er hvad medlemmerne af FKB kan se frem til, når et nyt samarbejde med foreningen PRIMO for alvor træder i kraft i foråret Samtidig tages der hul på et beredskabsprojekt, der skal fremme den tværgående beredskabsindsats i det kommunale Danmark Af Malene Marfelt, kommunikationsmedarbejder i PRIMO FKB har besluttet at indlede et strategisk samarbejde med foreningen PRIMO med henblik på at fremme de to foreningers overordnede arbejde med risikohåndtering. Risikohåndtering i katastrofesituationer er en væsentlig del af generel risikoledelse, og FKB og PRIMO har en gensidig interesse i at fremme risikoledelse og risikostyring i de danske kommuner. FKB får nu plads i PRIMOs bestyrelse, hvorefter samarbejdet vil tage form i henhold til de to foreningernes mål for fremtiden. Beredskabsprojekt i støbeskeen Som et led i samarbejdet vil der blive arbejdet på at realisere PRIMOs projekt om kommunal sikkerhed og beredskab. Projektet har til formål at fremme den tværgående beredskabsindsats i kommunerne, idet katastrofer typisk rammer en række områder og befolkningsgrupper og derfor kalder på en samordning af indsatsen. Nyt uddannelsestilbud FKB og PRIMO vil derudover samarbejde på uddannelsesområdet, hvor det er opfattelsen, at PRIMOs onlineuddannelse omdannet til uddannelse som holdundervisning vil være relevant for FKBs medlemmer. Der skal desuden arbejdes på en egentlig risikoledelsesuddannelse i offentligt regi, gerne i samarbejde med relevante private samarbejdspartnere. Medlemskab af PRIMO For at fremme samarbejdet mellem foreningernes arbejde også i de enkelte kommuner har parterne aftalt, at medlemmer af FKB der ikke allerede er PRIMOmedlemmer kan optages til en særlig favorabel medlemspris indtil årets udgang. Det individuelle medlemskab fra indtegning til udgangen af 2009 koster derefter kr. plus moms. Medlemskab af PRIMO giver adgang til et certificeret onlinekursus i risk management, invitationer til workshops, seminarer og konferencer, samt månedlige nyhedsbreve. Endelig har medlemmerne adgang til et internationalt onlinebibliotek, der indeholder viden om risikoledelse inden for blandt andet beredskabsområdet. FKB skal opfordre sine medlemmer til også at blive medlem af PRIMO. Om PRIMO Håndtering af risici Jesper Hjort, formand for PRIMO og kommunaldirektør i Odder Kommune, er glad for det nye samarbejde: Risikoledelse handler om at blive bedre til at træffe velovervejede beslutninger og tage højde for de risici, der kan have betydning for, om du som kommune eller organisation når dine mål. Håndtering af risici vedrører alle faggrupper, og derfor er vi i PRIMO glade for at kunne udvide vores virkeområde til også at omfatte beredskabet. Vi forventer os meget af samarbejdet med FKB og glæder os til at udvikle nye metoder til håndtering af risici. FKBs formand Peter Staunstrup siger om det nye samarbejde: Det er meget positivt, at PRIMO og FKB har indledt samarbejde. Begge foreninger er blandt de førende i Danmark i deres arbejde med risikohåndtering, og samarbejdet vil gøre det muligt for os at drage nytte af hinandens viden og erfaringer. Sammen kan vi udvikle vores arbejde, og dette vil i sidste ende være til gavn for borgere, der kan føle sig mere sikre, hvis en alvorlig trussel som fx en stor brand eller et terrorangreb skulle opstå. PRIMO (Public Risk Management Organisation) er dannet på initiativ af Kommunaldirektørforeningen i 2005 og tæller i dag omkring medlemmer fra størstedelen af de danske kommuner og regioner. Medlemmerne udgør primært kommunaldirektører, forvaltningsdirektører, jurister, risikokoordinatorer og beredskabschefer. PRIMO samarbejder med en række private virksomheder, der bidrager til udviklingen af nye metoder og værktøj til håndtering af kritiske risici i de danske kommuner. Et eksempel på PRIMOs tværfaglige arbejde er de to vejledninger Risikoledelse en kommunal opgave og Kommunal risikoledelse i praksis, som er udarbejdet i samarbejde med en række medlemskommuner og private virksomheder. Vejledningerne kan bestilles gratis på PRIMOs hjemmeside: 4 BRANDVÆSEN

5 navne Vagtskifte i DBI Kontinuiteten sikret. Direktøren blev formand DBI har valgt Peter Johansen som ny formand for bestyrelsen efter tidligere FKB-formand John Bejerholm, der trådte tilbage ved årsskiftet i forbindelse med, at han var fyldt 70 år. Peter Johansen har hidtil været administrerende direktør for DBI, og denne plads overtages nu af den hidtidige tekniske direktør, Jesper Ditlev. Peter Johansen, 62 år, er uddannet som bygningsingeniør ved Københavns Teknikum i Han var overingeniør i Statens Brandinspektion, da han i 1991 blev ansat som administrerende direktør for DBI. Jesper Ditlev, 43 år, er civilingeniør (bygningslinjen) fra Aalborg Universitet og har været hos DBI siden Ifølge DBIs vedtægter skal bl.a. redningsberedskaberne så vidt muligt være repræsenteret i bestyrelsen. Som afløser for John Bejerholm er derfor valgt FKBs formand, Peter Staunstrup, Odense, som bestyrelsesmedlem. Dermed følges traditionen for, at posten normalt tilfalder formanden for FKB (tidligere Brandinspektørforeningen). Jesper Ditlev (t.v.) og Peter Johansen. Henholdsvis ny administrerende direktør og ny formand for bestyrelsen i DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Nyvalg i kreds 1 På kredsgeneralforsamlingen i FKBs kreds 1. i november trak viceberedskabschef Hans Jørgen Pedersen, Frederikshavn, sig som formand. Han blev afløst af den hidtidige næstformand, beredskabschef Søren Funder Larsen, Thisted. Som ny kredsnæstformand valgtes beredskabschef Jørgen Hansen, Vesthimmerland. BRANDVÆSEN 5

6 En bygningsarbejder havde stået på dækket ved sammenstyrtningen. Til alt held væltede vægelementet bagefter udad lige netop der. Manden slap med et brækket ben. Foto: Lars Thomsen. Alt tænkeligt materiel til sammenstyrtning Ingen anede, om der lå døde og kvæstede under tonstunge betonelementer. Redningsaktion afblæst efter tre timers intensiv indsats Det lignede et jordskælvsområde i Tyrkiet, da beredskabschef Peter Seloy, Vigtigt Dan dig et hurtigt overblik og begynd så at rekvirere alt, hvad du overhovedet mener, du kan få brug for. Hvis du først opdager, du mangler noget, er det for sent. Sådan lyder en vigtig læresætning hos beredskabschef Peter Seloy i Albertslund. Derefter gælder det om at lave en klar kommandostruktur, hvor man selv kan friholdes som indsatsleder til det, man skal lave. Albertslund, den 14. januar som indsatsleder ankom til en byggeplads i Rødovre, hvor en ny trænings-skøjtehal var under opførelse. Alt var kaos med knækkede betonelementer og forvredne ståldragere i et virvar. Og endnu værre: Ingen anede, hvor mange mennesker, der lå døde og kvæstede neden under. På Seloys forespørgsel fik han at vide, at man havde kontakt til alle bygningsarbejderne, men en time tidligere havde to mand fra kommunen besøgt byggeriet, og man anede ikke, om de var der endnu et eller andet sted under brokkerne. Der kunne også være andre, måske en børnehave på besøg. Fortsat risiko Ingen kunne vide, om flere betonelementer ville vælte, og først, da en ingeniør og en politimand havde afmærket et midterområde, der så sikkert ud, kunne den egentlige eftersøgning begynde. Eftersøgningen blev ledet af indsatsleder Bo Skov fra Københavns Brandvæsen, så Peter Seloy fortsat kunne have overblikket over den samlede indsats. Man vidste det ikke! Det var også umuligt at vide, om der kunne ske yderligere sammenstyrtninger. Som noget af det første bad Peter Seloy derfor politiet skaffe hunde til at gennemsøge området. To ambulancer og førsteudrykningen fra Hvidovre Brandstation var ankommet, og en lægeambulance var på vej. Domino De mange betonelementer styrtede sammen på få sekunder, da en byggekran tilsyneladende havde foretaget et forkert løft, og et element, hvorpå der stod en bygningsarbejder, styrtede 6 6 BRANDVÆSEN

7 Ishockey og håndbold Rødovre Kommune var ved at udvide sin skøjtearena med en godt kvadratmeter stor træningshal, der var gravet tre meter ned i jorden, og som skulle rage lige så højt op. Oven på et betondæk skulle der yderligere bygges en håndboldhal. Den 14. januar var betonelementerne til vægge sat op, og en del af betondækket var lagt. meter ned samtidig med, at de bærende stålbjælker kom ud af balance. Resultatet var en dominoeffekt, hvor først betondækket fald ned, hvorefter væggene væltede ind over. Alt var klasket sammen og lå rodet rundt. Alt tænkeligt udstyr Mens politiet landede med flere køretøjer og der blev oprettet KST (kommandostade), rekvirerede Peter Seloy nu gennem alarmcentralen Beredskabsstyrelsen til at møde med alt disponibelt afstivningsmateriel. Dertil lytteudstyr, styrker til eventuelt at flytte brokker med hænderne, og selv om alarmen lød kl , rekvirerede han også lys for det tilfælde, at eftersøgningen skulle fortsætte efter mørkets frembrud. Der blev ligeledes rekvireret redningskranvogn og hunde til eftersøgning i ruiner. BMS, der ejede kranen på byggepladsen blev bedt om at møde med en ny kranfører og senere en meget stor kran til at løfte de knuste elementer. Endvidere mødte brandvæsenets andenudrykning og pionererne fra Københavns Brandvæsen, samt en evakueringsbus fra Dansk Autohjælp og en psykolog til byggepladsens arbejdere. Alt blev dimensioneret efter det værst tænkelige. Stod på dækket Den bygningsarbejder, der havde stået på dækket, da det styrtede ned, var mirakuløst sluppet med et brækket ben og et kraftigt slag i hovedet. Kranføreren var naturligt chokeret, og yderligere en bygningsarbejder var kommet lettere til skade. Muligvis? Efter en halv time var kommunens to medarbejdere fundet i god behold hjemme på deres kontorer. Samtidig havde politiets hundeførere sat kryds på to af de sammenstyrtede betonelementer. Hundene havde markeret, og der var 50 % chance for, at der lå nogen nedenunder, forlød det. Redningshunde fra Roskilde var på vej. De er uddannet specielt til eftersøgning af kvæstede personer i ruiner efter fx jordskælv, og på forbavsende kort tid fik hundene gennemsøgt området på kryds og tværs, heldigvis uden positive udslag. Endelig kl efter små tre timer kunne redningsaktionen afblæses: Der lå ingen hverken døde eller kvæstede under de tonstunge betonelementer. Hundene var en kæmpe hjælp, og det var en lettelse at kunne afblæse aktionen og sende alle hjem, siger Peter Seloy, der langt fra nåede at få alle tilkaldte styrker sat ind. Men hellere det end at stå og mangle, understreger han. Radiomand Ingen kunne på forhånd vide, hvordan redningsarbejdet ville udvikle sig, så for Peter Seloy gjaldt det om at bevare overblikket. Kanal 1 på skadestedsradioen blev hurtigt valgt til al kommunikation, og dernæst fik han en indsatsleder fra Vestegnens Brandvæsen til at være radiomand i KST, hvor han sammen med politiet bl.a. sørgede for, at alle tilkaldte køretøjer kom til et hurtigt valgt område, hvor de kunne holde standby, til der evt. kunne blive brug for dem. Læring Peter Seloy var indsatsleder på indsatsen i Rødovre, og internt gav det ingen problemer, at et par af hans kolleger fra Vestegnens Brandvæsen mødte op for at hjælpe. Ingen havde imidlertid tænkt på, at kollegerne også var iført jakker med ordet indsatsleder. Det medførte et par misforståelser i forhold til et par af de tilkaldte entreprenører, så på et efterfølgende evalueringsmøde besluttede man at anskaffe neutrale veste i uniformens farve til i sådanne situationer at tage uden på jakken og dermed dække rygmærket. Pressen presser på Også pressen skulle passes, og da først eftersøgningen var afblæst, kunne Peter Seloy og politiet sammen med Rødovres borgmester indkalde til pressemøde med mulighed for fotografering. Det fjernede pressetrykket, der naturligt havde hvilet over området under hele indsatsen. De tunge betonelementer har ligget på de hvide stålgitterspær, og da det første element styrtede ned, satte det en domino-effekt i gang. Foto: Lars Thomsen. BRANDVÆSEN 7

8 frivillige i beredskabet AG FRIVUN Som en del af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2006 skulle der ses nærmere på den frivillige deltagelse i beredskabet, herunder om man kan styrke frivilligområdet, og om de statslige bevillinger til frivillige kan bruges bedre. Det blev en opgave for Arbejdsgruppe for Undersøgelse af Frivilligområdet forkortet AG FRIVUN at analysere og komme med anbefalinger. Arbejdsgruppen har haft repræsentanter for Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, KL, FKB og Beredskabsforbundet. Den 82 sider lange rapport er nu afleveret til partierne bag den politiske aftale. Frivillige i beredskabet er en god og billig reserve Den frivillige tradition stortrives i nogle kommuner og har aldrig eksisteret i andre Frivillige i beredskabet har meget med holdning og tradition at gøre. Nogle kommuner har stor succes med frivillige, og andre vælger dem fra og ønsker ikke den facet i beredskabet, som frivillige udgør, og det kan der ikke ændres meget ved, erkender beredskabschef Ole Borch, der har været med i arbejdsgruppen FRIVUN #8400 Hjemme i Vejle har han en lang tradition for at bruge frivillige som en god og billig reserve til beredskabets fastansatte. De frivillige benyttes relativt ofte både i indsats som supplement til de fastansatte brandfolk, samt til forplejning, indkvartering m.v. Det var imidlertid kun den gamle Vejle Kommune, der havde frivillige før kommunesammenlægningen, og derfor var det naturligt sidste år at køre den samme hvervekampagne for nye frivillige både i Vejle og i andre bycentre rundt i den nye storkommune. Målet var en udvidelse af den frivillige styrke fra 25 til omkring 80. I Vejle var kampagnen en succes med 25 nye, mens der ikke kom en eneste fra de andre byer. Traditioner for frivillige i lokalområdet og de frivilliges synlighed er væsentlige brikker, når man skal ud og konkurrere mod mange andre tilbud om folks fritid, konstaterer Ole Borch. Ens i hele landet Det samme konkluderer AG FRIVUN rapporten, der gør op med forventningen om at kunne skaffe flere frivillige. Erfaringerne fra Vejle svarer ganske godt til erfaringerne på landsplan, hvor materiale til kommunerne omkring start af frivillige afdelinger i det lokale beredskab slet ikke er blevet brugt. I kommuner, der ønsker frivillige, arbejder man konsekvent med dem som en del af beredskabet, men der er ikke stor optimisme for, at kommuner uden tradition vil begynde, siger Ole Borch. Billig løsning I forbindelse med, at alle kommuner snart skal i gang med en revision af den risikobaserede dimensionering, burde nogle kommuner måske overveje at oprette en frivillig styrke i beredskabet, mener Ole Borch. Dette ikke mindst set ud fra, at frivillige er et relativ billigt supplement, efter som de frivillige ikke skal have løn, og Staten betaler deres uddannelse. At kommuner, der i dag har frivillige, skulle stoppe dette engagement, tror han ikke på. Det vil der ikke være nogen logik i. Mere forebyggelse Konklusionen af frivilligundersøgelsen er, at det fortsat er en god idé med frivillige i beredskabet, men analysen peger samtidig på, at pengene måske kan bruges bedre på en anden måde end hidtil. I stedet for som i dag at lade Beredskabsforbundet forvalte et større millionbeløb til kurser i førstehjælp for befolkningen kunne man satse på målrettede, forebyggende aktiviteter, administreret af Beredskabsforbundet og kommunerne i fællesskab. 8 BRANDVÆSEN

9 frivillige i beredskabet Ingen kvaler Staten betaler Uddannelse af frivillige i beredskabet er gratis for kommunerne Vejle gør meget for, at de frivillige skal være synlige i lokalsamfundet som her ved en øvelse, hvor en person gøres klar til nedfiring. I 2007 brugte Staten samlet 40,3 mio. kr. til frivillige i beredskabet. Heraf var godt frivillige i kommunerne, mens resten kom fra Beredskabsstyrelsen. Uddannelse af frivillige, samt lægeerklæringer udgjorde heraf 8,2 mio. kr. I princippet er det gratis for kommunerne at uddanne frivillige, fordi Staten yder en høj elevtime refusion. Kun er der en væsentlig kritik af administrationen, fordi kommunerne kun får refunderet de faktiske udgifter, hvis de svarer til budgettet. Det arbejdes der på at få ændret. Omkring en tredjedel af Statens udgifter til frivilligområdet er afsat til Beredskabsforbundet, der bl.a. bruger pengene til befolkningskurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. 62 af landets 98 kommuner har indgået kontrakt i alt frivillige. i gennemsnit 40 frivillige pr. kommune. De 62 kommuner har i alt 3,7 mio. indbyggere, svarende til 68 % af indbyggerne i Danmark. Nye kurser 2009 CO2 kurser ½ dags Formål: at give deltagere kendskab til Co2 udstyr og procedurer, samt praktisk erfaring. H2S kurser 1 dags Formål: at give deltagere kendskab til H2S, udstyr og procedurer, samt praktisk erfaring. Hjælperøgdykker kurser 3 dags Formål: en hjælperøgdykker skal kunne assistere det lokale brandvæsen, eller politi med at rede værdifulde genstande, og derved at mindste tab for virksomheden Kontakt salgsafdelingen på eller se mere på for yderligere info omkring kurserne Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) Fax: (+45) falcknutec@falcknutec.dk BRANDVÆSEN 9

10 Rammeaftale på trykflaskeapparater ICM har indgået rammeaftale med Beredskabsstyrelsen om levering af røgdykkerapparater. Aftalen er gældende for Beredskabsstyrelsen samt alle andre myndigheder under Forsvarsministeriet og de kommunale redningsberedskaber. Der er indgået aftale om leverance af komplette apparater fra MSA AUER i Tyskland. Hvis du ønsker en personlig demonstration af de apparater, som er omfattet af aftalen, eller du har spørgsmål til aftalen, er du velkommen til at kontakte produktspecialist Claus Mortensen på tlf eller cmo@icm-as.dk Du kan også tilmelde dig én af vores Temadage om brandværn, hvor vi bl.a. gennemgår de røgdykkerapparater, som er omfattet af rammeaftalen. Temadagene afholdes følgende steder: 24. marts 2009 på Hotel Scandic i Hvidovre 25. marts 2009 på Hotel Scandic Plaza i Århus Kontakt os på tlf for tilmelding og information om Temadagens program. Viden, kvalitet og service i topklasse se mere på

11 frivillige i beredskabet Roskilde har succes med specialiserede frivillige Samme uddannelse, samme materiel, samme faciliteter for frivillige og faste brandfolk. Frivillige får på skift muligheden for via pager at blive kaldt med på udrykninger 101 frivillige i beredskabet i en kommune med indbyggere. Tilmed måtte man ved sidste hvervemøde afvise 90, og der går næppe en dag uden en forespørgsel om at blive frivillig. Jovist, Roskilde har fundet de vises sten. Opskriften hedder kort og godt: Frivillige skal være specialister. Bortset fra løn har frivillige præcis samme vilkår, udstyr og materiel som fastansatte. Det nytter ikke at uddanne frivillige i at bruge noget gammelt materiel, som de så ikke kan bruge i en skarp situation. Alt materiellet er fælles for alle på Roskilde Brandstation. Et typisk spørgsmål, når Roskilde Brandvæsen har besøg af kolleger, lyder: Hvor holder de frivillige til? Det kan nemlig ikke ses, for de benytter samme faciliteter som alle andre. Og frivillige skal med ud på opgaver, så de får rutine og ved, hvad en indsats går ud på. Denne opskrift har på få år cementeret Roskildes ry som en kommune med et usædvanlig stærkt, frivilligt engagement. Noget for noget Den frivillige styrke er opbygget efter gensidige forventninger. De frivillige får uddannelse, kompetence, mulighed for Fortsætter næste side Ved en storøvelse i maj sidste år oprettede den frivillige kommunikations- og teknologigruppe et kommandostade (KST) i lokaler tæt på ulykkesstedet. På billedet er indsatslederen inde med oplysninger. Foto: Jesper Centervall. :: ALT INDENFOR SPECIALOPBYGNING & AUTOELEKTRO :: SPECIALISTER INDEN FOR BRAND & REDNING :: AUTOELEKTRO-MASKINVÆRKSTED-SMEDE-HYDRAULIK :: 24H SERVICE MED RULLENDEVÆRKSTED SE MERE PÅ TLF ANELYSTPARKEN TILST BRANDVÆSEN 11

12 frivillige i beredskabet Fortsat fra side 11 og oplevelsen af at yde en reel indsats, samt for kr. tøj. Til gengæld forventer brandvæsenet, at folk er aktive og under alle omstændigheder møder til undervisningen. Det vil være urimeligt over for instruktører, hvis der kommer for få, og inaktive skal ikke spærre pladsen for andre. Vi piller de inaktive ud, for vi vil ikke have tal stående, der ikke har værdi for os, siger Jesper Lyster, der som operativ leder af brandtjenesten også har det overordnede ansvar for de frivillige. Indsatsgruppen Vi har fem tjenstegrene, og i hver gren arbejdes der for at motivere folk og gøre dem praktisk anvendelige til de opgaver, vi står med, fortsætter Jesper Lyster. Vi bruger ofte frivillige ved arrangementer, og på skift har 5-10 frivillige også en pager, så de kan komme med på udrykninger. De er ikke vagtforpligtede, men de er velkomne på enhver udrykning sammen med de faste brandfolk, så de kan få erfaring og kender til skadesteder den dag, hvor det virkelig gælder. Venteplads Det gælder eksempelvis de frivillige i venteplads-nødbehandlergruppen, der kan køre med på ambulancer som tredjemand bagi. Kun på den måde vil de kunne få en forståelse for, hvilke behov, der er på en venteplads. Forinden har de alle fået vores interne nødbehandleruddannelse af vores teamleder, der er læge. Tilsvarende kan indsatsgruppen køre med ud på 1-minuts udrykningen på brandbiler, hvis de opholder sig på brandstationen, når alarmen går, og ellers på 2.-udrykningen. Her lærer den vagthavende brandmester dem at kende og får indtryk af, hvordan de fungerer, og hvad de kan. Mange steder er det uvidenhed om, hvad de frivillige kan, der gør, at de ikke bliver alarmeret. Vores frivillige kommunikations- og teknologigruppe sidder med i SINE-planlægningen på vagtcentralen, hvor de har udført et stort stykke arbejde. De er ligeledes med i GIS-arbejdet og i krisestyring centralen, så de lærer vagtcentralen at kende og er med i det praktiske arbejde. Ved større hændelser kan de også komme med ud og aflaste indsatslederen som radiomand, med at finde kort frem og bruge tekniske hjælpemidler. Indkvartering populær Interessen for at være med i indkvarteringsgruppen er særlig stor, fordi uddannelsen lokker med bl.a. psykisk Århus Brandvæsen Viceberedskabschef Århus Kommune er i en rivende udvikling, som stiller store krav til byens beredskab. Udfordringerne er store og opgaverne mange, og derfor søger vi nu en ny viceberedskabschef en markant personlighed, der har lysten og viljen til at gå forrest og sætte sit præg på udviklingen af beredskabet i landets næststørste by. Blandt de aktuelle projekter i kommunen kan nævnes opførelsen af nye boligområder, spektakulære byggerier på de bynære havnearealer, tunnelprojekt m.v. Om stillingen Stillingen som viceberedschef stiller store ledelsesmæssige og faglige krav. Du får bl.a. ansvaret for en bred vifte af funktionsområder, herunder Tilsyn og Myndighed, Brand- og Redningsberedskabet, Kriseog Støtteberedskabet, Kontrol- og Overvågningscentret og Uddannelsescentret. Det forventes derfor, at du har dokumenteret ledererfaring, kan agere i en politisk ledet organisation og arbejde på tværs af faggrænser. Vi går desuden ud fra, at du har en bred beredskabsmæssig indsigt og erfaring, herunder indgående kendskab til beredskabslovgivningen. Til gengæld kan vi tilbyde dig en unik mulighed for at sætte dit præg på et af landets førende beredskaber. På vores hjemmeside fi nder du en uddybende beskrivelse af stillingen. Ansøgningen Din ansøgning mærket»viceberedskabschef«skal være os i hænde senest d. 25. februar Udover ansøgning og CV skal du sende et 1-2 siders notat om dit syn på fremtidens kommunale beredskab. Send din ansøgning til: Århus Brandvæsen, HR og Sikkerhed, Ny Munkegade 15, 8000 Århus C. Århus Brandvæsen har leveret tryghed og sikkerhed til byens borgere siden Vores udstyr er moderne, kompetencerne i top og vi yder den bedst mulige indsats i forbindelse med brand- og redningsopgaver. Det forebyggende arbejde er kernen i vores virksomhed. Brandsyn, rådgivning og information mindsker hver dag risikoen for brand og ulykker. Vi har stor viden og ekspertise inden for risikoanalyse og beredskabsplanlægning og rådgiver andre på området. Endelig driver vi et professionelt uddannelsescenter, hvor vi træner egne og andres brandfolk og underviser offentlige institutioner og virksomheder i blandt andet førstehjælp, brand og redning. 12 BRANDVÆSEN

13 frivillige i beredskabet Vejle gør meget for, at de frivillige skal være synlige i lokalsamfundet som her ved en øvelse, hvor en person gøres klar til nedfiring. førstehjælp og køkkenkursus på slagteriskolen, herunder køkkenhygiejne. Her gælder det ikke dåsemad, men god mad, lavet fra bunden, professionelt med korrekt håndtering samt underlagt smiley-ordningen. Og så er der i øvrigt tradition for, at mad fra undervisningen bagefter gives til byens hjemløse. Lige nu er gruppen for indkvartering og forplejning ved at lave planer for forskellige skoler. Vi har trods alt en reel risiko for under en snestorm at skulle indkvartere flere hundrede mennesker, og så vil vi vide, hvor vi kan køre hen, hvilke skoler, der har køkken, og hvor vi skal rydde sne til ambulancer og anden transport. Gruppen laver kort, der viser, hvordan man kommer ind og ud på skolerne, de øver sig i at registrere folk i bus, og endelig har de skaffet indkøbskort, så de kan komme ind i nogle supermarkeder uden for åbningstid og hente mad, skaffe frisk mælk og fødevarer i løbet af ingen tid. Købet vil så blive noteret op sammen med en ansat i forretningen. Tilsvarende står gruppen også for vores køkkencontainer. Synlighed hos politiet Løbende arbejder vi med at gøre de frivilliges kompetencer synlige i forhold til politiet. Vi har selvfølgelig løbende dialog, men nye folk hos politiet ved måske ikke alt, så vi skal have fokus på kontakten. Det gælder også redningshundene, der ind i mellem tilkaldes for sammen med politiets hunde at lede efter forsvundne personer, slutter Jesper Lyster. Link Mød os på stand D-3110 på Fredericia Int. Boat Show feb. og 1. marts og marts BRANDVÆSEN 13

14

15 frivillige i beredskabet Ti redningshunde i Roskilde og lige så mange på vej En gang redningshund. Altid redningshund. Træning af redningshunde koster rigtig meget tid aften og weekend I Roskilde træner en lille flok af beredskabets frivillige og deres hunde op mod 300 timer om året, plus bruger tid på at vedligeholde deres egen uddannelse. Alt sammen for at være til rådighed, når samfundet kalder ikke mindst det internationale samfund i forbindelse med eftersøgninger i ruiner efter jordskælv og andre katastrofer. En af de sjældne opgaver, hvor redningshundene virkelig viste deres værd i Danmark, opstod den 14. januar i år, da tonstunge betonelementer styrtede sammen på en byggeplads i Rødovre. Her udførte to redningshunde fra Roskilde lige præcis den opgave, de er uddannet til, nemlig at søge efter kvæstede eller omkomne mennesker, der måtte ligge under sammenstyrtede bygninger. Det i modsætning til fx politihunde, der har sporsøgning, bevogtning og eftersætning af flygtende som speciale. Redningshundene kan også bruges til sporsøgning, fordi de er trænet til at bevæge sig frit og rundere et område under kommando, men ved almindelige eftersøgninger af savnede personer vælger politiet ofte at bruge egne hunde i det omfang, de mener selv at kunne klare opgaven. Træner nye steder Roskilde er blot en af 16 kommuner med en frivillig afdeling for redningshunde. Egentlig hører de til i Gundsø, der ved kommunesammenlægningen kom med i Roskilde, og de træner da også hundene ved Gundsø Brandstation samt ved ruinanlæg i Hedehusene, Næstved, Frederikssund, Hundested og alle andre steder, hvor man kan låne et svært fremkommeligt område, som hundene ikke kender i forvejen. Det er vigtigt hele tiden at flytte rundt og træne nye steder, for hundene er vanvittig dygtige til at huske og genkende et område, hvor de har været tidligere, fortæller Jan Westhausen, der er teamleder for hundegruppen. To år i hundeskole Der er ingen krav til hundetype, når det gælder redningshunde. Blot kræves det, at hunden skal kunne klare visse forhindringer, og at føreren skal kunne bære sin hund ud af en ruin. De fleste redningshunde er labrador, men der benyttes mange forskellige racer. Danmarks bedste Fortsættes næste side Zodiac SRR en ny Rhib udviklet til militære og professionelle opgaver. De udmærker sig ved at have et særlig kraftigt og forstærket skrog, aftagelig ponton og så kan de opbygges efter kundeønsker da konsoller, sæder og lanternebøjer m.m. er valgfrie optioner. SRR leveres fra 4,20 8,78 meter. Mød os på bådmessen i Fredericia 27/2 1/3 og 6/3 8/3 På stand D-3106 Få flere oplysninger her: w w w. u n i s a f e. d k - i n f u n i s a f e. d k Amager Strandvej København S Tlf Patruljefartøj Zodiac SRR 870 monteret med 2x175 HK Evinrude E-TEC. BRANDVÆSEN 15

16 frivillige i beredskabet To af Roskildes redningshunde afsøgte ruinerne i Rødovre og kunne på blot 15 minutter melde tilbage, at der ikke lå kvæstede eller døde personer under de knuste betonelementer. Her er redningshunden Kelloggs og hundefører Kirsten Savnik på arbejde på byggepladsen. Foto: Beredskabsstyrelsen. Fortsat fra side 15 redningshund i øjeblilkket er en Berner Sennen. Uddannelse af en redningshund tager et par år. Først en grunduddannelse på et år, og derefter en funktionsuddannelse for hunden, der efterfølgende skal stille til mønstring en gang om året. En del hundeførere begynder at uddanne en ny redningshund, mens de sideløbende har en fuldt uddannet hund. Det er der i øjeblikket tre hundeførere, der gør. I alt har Roskilde i dag ti færdiguddannede redningshunde og lige så mange under uddannelse. Træning under stress Selv begyndte Jan Westhausen for ti år siden med en schæferhund, han havde hentet på et dyreinternat. Den bestod aldrig prøverne som redningshund, så Jan Westhausen startede op med en ny hund, der blev færdiguddannet for tre år siden, og i mellemtiden har han også uddannet sig til instruktør. Træning af redningshunde er dog ikke for hvem som helst, advarer han. Ved den årlige informationsaften forklarer han altid folk, at de skal gå hjem og snakke med familien først. Træning kræver rigtig meget tid både aftener og weekender. Blandt andet trænes nogle gange en hel weekend fra fredag til søndag aften, hvor det bl.a. går ud på at stresse føreren. Det er vigtigt at vide, om hund og fører vil kunne arbejde sammen i stress-situationer, hvis de sendes ud til fx et jordskælv ude i verden. Et par hundeførere har været af sted et par gange og har fået nogle grusomme oplevelser. Man skal være meget forberedt på, at det ser grimt ud, når vi kommer ud, og er man først ude, kan man hverken overlade hunden til en anden eller pludselig tage hjem. Links redningshund redningshund 16 BRANDVÆSEN

17 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.

18 sine Ingen klar udmelding om, hvad et kontrolrum skal kunne Kommunerne i Region Syddanmark vil hverken beslutte indkøb eller samarbejde, før SINE-sekretariatet sender en officiel fortolkning af bekendtgørelsen Vi mangler en klar definition på, hvad et kontrolrum er, hvilke opgaver det skal løse, og hvilke opgaver det derudover også kan løse. Hidtil har SINE-sekretariatet kun givet sin egen fortolkning, men den officielle fortolkning af bekendtgørelsen foreligger endnu kun som udkast. Den skulle ellers have været færdig i september. Vi skal simpelthen kende opgavens omfang. Lars Hviid, beredskabschef i Tønder og formand for SINEprojektgruppen for kommunerne i Region Syddanmark, har flere gange efterlyst et egentligt hjemmelsgrundlag for beslutninger omkring kontrolrum og terminaler. Han mener ganske enkelt ikke, at regionens 22 kommuner bør beslutte hverken samarbejdsform eller indkøb, før de har en officiel vejledning fra en myndighed at forholde sig til. En vejledning fra Terma duer ikke. Lige nu er der et hav af tekniske muligheder, men nogle kan ikke bruges af sikkerhedsmæssige årsager, mens andre må vælges fra på grund af kontrakten mellem Terma og SINE-sekretariatet. Her savner vi ligeledes en klar udmelding fra SINEsekretariatet omkring, hvilke løsninger, der er i orden. Vi har diskuteret det meget og er enige om, at vi skal kunne vurdere kontrolrum, terminaler og net #8416 Det bedste - til De bedste! Albatros er flyttet - Du finder os fremover på adressen: Albatros International A/S Bransagervej Pandrup Tel Fax info@albatrosint.dk 18 BRANDVÆSEN

19 sine Styregruppen SINE-styregruppen for kommunerne i Region Syddanmark består af Ole Borch, Vejle, Niels Hejslet, Esbjerg, Kaj Petersen, Fredericia, Søren Ipsen, Kolding, Peter Staunstrup, Odense, Poul Laursen, Nyborg, samt Lars Hviid, Tønder. Desuden har kommunerne nedsat en projektgruppe med teknikere fra styregruppens kommuner. Lars Hviid er formand for denne gruppe. som en helhed, inden vi bestiller. Endelig vil vi gerne have kommunikations-arkitekturen på plads og herunder automatisk gruppevalg, men det går jo ikke så hurtigt, som vi kunne ønske os. Alt i alt er kommunerne i Region Syddanmark tilbageholdne med beslutninger lyder det fra Lars Hviid. Overblik mangler Kommunerne i Region Syddanmark har som nævnt ikke besluttet noget som helst omkring et kontrolrums-samarbejde, men et udvalg har dog siden sommerferien arbejdet med, hvad man vil kunne opnå ved et samarbejde, samt om man kan have fordel af et fælles indkøb og service af terminaler og andet SINEudstyr. Når servicemål, ydelser og økonomi er på plads, vil kommunerne i Region Syddanmark se på et eventuelt samarbejde. På den anden side vil et samarbejde være naturligt, for kun herigennem vil man kunne få et overblik over alle ressourcer, og overblik er netop et af formålene med SINE, siger Lars Hviid. Kontakt til Sjælland Helt naturligt har kommunerne i Region Syddanmark nøje fulgt udviklingen hos de sjællandske kommuner, hvor senest konsulentfirmaet P.A. Consulting har fået til opgave at udarbejde forslag til en eventuel udbudsform for et fælleskommunalt kontrolrum. Og det vil være helt naturligt, at kommunerne i andre regioner bliver koblet på, så vi er direkte med i processen og ikke først bagefter får en kopi af resultatet, mener Lars Hviid. miljødøgnvagt 24 timer/365 dage Optimer det kommunale miljøberedskab med Miljødøgnvagt. Vagtordningen sikrer kommunen hurtig og professionel håndtering af forurening af vandløb, søer, kyststrækninger, transportuheld, grundvand, jord eller luft. Hør mere om Miljødøgnvagten hos Falck på telefon og hos Rambøll på x130 miljødøgnvagt.indd :53:32 BRANDVÆSEN 19

20 sine Fælles vagtcentral må vente på vejledning EU-udbud om den kommunale vagtcentralbetjening i Region Sjælland kan ikke begynde, før man kender kravene til en vagtcentral På et møde i Guldborgsund den 27. januar aftalte repræsentanter for 11 sjællandske kommuner at arbejde videre mod en fælles, døgnbemandet SINE-vagtcentral. Planen er, at kommunerne skal forpligte sig til at bruge vagtcentralen til alle de funktioner, der har med brand og redning at gøre, og at det skal være frivilligt, om de også vil bruge den til ekstra ydelser som fx disponering af hjemmepleje, tv-overvågning og tekniske alarmer. Den organisation, der skal stå for samarbejdet omkring vagtcentralen, bør være et såkaldt shared servicecenter, der er mindre forpligtende end et kommunalt 60 selskab og mere forpligtende end en rammeaftale, hvor kommunerne fortsat frit kan vælge, om de vil benytte sig af tilbuddet, fortæller beredskabschef Jan Funk Nielsen, Greve, der er formand for de 11 kommuners SINE-arbejdsgruppe. De 11 kommuner er samtidig enige om, at følge spillereglerne for et EU-udbud, så man kan finde den serviceleverandør, der er bedst og billigst kan klare den kommunale vagtcentralbetjening i Region Sjælland. Det er planen at indlede med at prækvalificere deltagerne i udbuddet, så kun de, der forinden kan bevise, at de vil være i stand til at løfte serviceopgaven, kan deltage. Pause Nu, hvor indstillingen til Region Sjællands kommunaldirektør-samarbejde K-17 således er på plads, er der dømt pause i februar. Kommunerne kan ganske enkelt ikke komme videre, før de helt præcis i detaljer ved, hvad vagtcentralen skal kunne, og det ved de først, når Rigspolitiet via SINE-sekretariatet har udsendt en vejledning om kommunernes tilslutningsforpligtigelse til Sine. Den manglende vejledning bremser processen, og det er man i kommunerne meget kede af eftersom flere kommuner først helhjertet vil kaste sig ind i arbejdet, når det administrative grundlag er lagt på plads. Kommunerne er dog langt fra gået i stå, men benytter nu ventetiden til at tale sammen på landsplan. I et mellemkommunalt SINE-forum vil kommunerne forsøge at fastlægge et ensartet ambitionsniveau omkring døgnbemandede vagtcentraler. KL vil derpå kunne anbefale en samarbejdsform for kommunale fælles-vagtcentraler. Ikke i 2009 Fra det øjeblik, der politisk gives grønt lys for et EU-udbud, vil det gå et halvt år, før man har fundet en leverandør, og derefter endnu nogle måneder, før vinderen af udbuddet vil være klar til at levere en vagtcentralservice, så det er yderst tvivlsomt, om man kommer i gang før God økonomi I analysefirmaet Gartners rapport om vagtcentral på Sjælland er angivet en udgift på 5,60 kr. pr. indbygger til drift af en vagtcentral, men det er ikke et retvisende tal. Selv om der ikke foreligger en bedre beregning, er repræsentanterne for de 11 kommuner enige om, at økonomien vil blive en del bedre end beregnet af Gartner, siger Jan Funk Nielsen. Man skal blot få flest mulige kommuner til at bede vagtcentralen om også håndtere andre kommunale serviceområder. Man forventer, at vagtcentralen vil udarbejde et servicekatalog over de ikke-beredskabsmæssige opgaver, som kommunerne frit kan tilvælge. Deler startomkostningerne Oven i driftsomkostningerne regner kommunerne med et større beløb i startomkostninger både til en foranalyse fra P.A. Consulting, der netop er afleveret, og til hele udbudsprocessen med kravspecifikation og meget andet. Her forventes det imidlertid, at kommunerne i de andre regioner kobler sig på og betaler deres andel mod at kunne bruge det samme materiale. Kommunerne i tre regioner har allerede vist sig interesserede, mens kommunerne i Region Nordjylland skal behandle spørgsmålet på deres næste møde. Usikkerhed om fysiske krav Lige som der er usikkerhed omkring, hvad en vagtcentral skal kunne, mangler kommunerne også klarhed over kravene til de fysiske rammer for en vagtcentral. Lige i øjeblikket er der en række nationale krav, men nogle europæiske regler omkring sikring af vagtcentraler er på vej. En undersøgelse herom bliver fremlagt på det næste møde i K-17 den 20. februar. 20 BRANDVÆSEN