Referat fra centerledermøde c

Transkript

1 Referat fra centerledermøde c den april 2014 Velkomst Afdelingschef Isak Nielsen Kleist bød velkommen. Onsdag den 23. April Årets første møde, og der er mange emner at drøfte. Emnerne spreder sig fra Danmark, herfra og CVG. Isak bragte hilsen fra Naalakkersuisoq Jens-Erik Kierkegaard. Han har ikke tid til at deltage pga. inatsisartutsamlingen. Der er meget fokus på arbejdsløshed i medierne. Isak bød særlig velkomst til gæsterne udefra. Gennemgang af program ved Lona Lynge Der er småændringer ift. det oprindelige program, da Poul Jørgensen måtte melde afbud pga. Sygdom og Eli Abelsen sad vejrfast i Kulusuk. Mogens foreslog besøg hos Piareersarfik. (Dette nåede vi desværre ikke, men fik til gengæld et godt besøg på Bjergværksskolen) Siden sidst ved Lona Lynge Der blev orienteret om: - Kursus for matematiklærere i Ilulissat, særligt omkring materialeudvikling og opkvalificering af undervisere og brug af fælles forum for opgavedeling mm. Nu skal finansiering forhandles på plads. - Ny piareersarfik.gl webside, stadig under udarbejdelsepædagogisk opkvalificeringskursus ved Ib Goldbach for Kommune KujalleqBesøg i Upernavik og KullorsuaqNVL konference i Nuuk, Beth Krogh fortæller lidt mere i morgen.fagkommissioner blev nedsat og arbejdet er nu i fuld gang. En ny spændende måde at arbejde på med opgaver til AEU eksamenforsikring af elever samt personer på jobtræning. Der mangler dokumentation på noget af det arbejde tidligere ansatte i sin tid lavede + klip / klistre fra ppt. Efterfølgende var der diskussion om forsikring af jobtrænere mv.: Der ønskes en fælles løsning vedr. forsikring af borgere i jobtræningsforløb. Piareersarfik Nuuk laver kontrakt med virksomhederne, og de kommer til at høre under arbejdsgiverens forsikring. Der er dog en gråzone vedr. Fjordtur mv. Da der ikke er virksomheder med lovpligtig forsikring forbundet med sådanne ture. Jobtræning bruges til unge, der ikke er i Piorsaavik eller Piareersarfik-forløb. Det er en god træning for unge der ikke har været i arbejdsmarkedet. Man bør passe på at virksomhederne udnytter systemet. Det blev foreslået at der udarbejdes en vejledning omkring hvad det indebærer at have borgere i jobtræningsforløb. Side 1 af 12

2 Beskæftigelsesplan og ledighedsindsats ved Isak Nielsen Kleist Isak orienterede om ekstraordinær igangsættelse renoverings og anlægsprojekter: - Skabe jobs - 174,2 mio kr - Sundhed, uddannese, boliger, infrastruktur Alle departementer gav inputs til forskellige bygge- og anlægsprojekter, der lige kan igangsættes indenfor nærmeste fremtid. Arbejdsløshedsstatistik viser at der er flere ledige. Registrering af ledige er blevet bedre ift matchgruppering. Kommuner er gode til at melde til Selvstyret, måned for måned omkring de seneste tal. Der er flere grunde til ledighed: sæsonbetinget, men også at de ledige flytter til Nuuk. International standard er ledighed på 1911 personer, som reelt er klar til at tage et job (ILO). Men vi skal tænke på alle de 4500 personer der er ledige, der figurer i vores egne statistikker. Det er særligt de unge som er ledige (18-30 år). Unge under 18 år er ikke registreret, så tallet kan reelt være større. Råstofkurser er dyre. Der er afsat 25 mio kr. Der er desværre færre kurser i brancheskoler. Ungemålgruppen er også en politisk indsats. Ledighedsindsats på 25 mio kr blev beskrevet. Der er planlagt indsatser i alle kommuner med forskellige formål og antal folk, der skal igennem et eller andet form for opkvalificerende eller kompetencegivende forløb. Der arbejdes på at halvere ledigei Der bliver oprettet et landsdækkende jobportal mv. som lanceres til efteråret. Det forventes at kommunerne benytter sig at portalen. Der er ligeledes påbegyndt kurser. I strategien arbejder vi også på at lade arbejdsmarkedskontorerne og Piareersarfiit komme tættere på hinanden. Nogle af kommunerne praktikserer det allerede. Man vil gerne følge tanken om 1-dørs princippet til dørs. Der nedsættes snart en arbejdsgruppe, og de skal finde løsningen på hvordan arbejdsmarkedskontorer og piareersarfiit kan arbejde tættere sammen. Der tilføres ekstra midler til brancheskoler. Kommentarer: - Der er ledelse fra Selvstyret men også fra kommunerne ift. Piareersarfiit. - Kommuner har også selvbestemmelse som deparmentet skal tænke på. Der er en massiv arbjedsløshed som vi skal prøve at løse. Kommuner har selvbestemmelse, men mere samarbejde med kommuner vil vise hvordan det kommer til at løse sig. Arbejdsmarkedsrådet ønsker ikke at der skal være central ledelse. Men departementet ser hellere 1-dørs princippet blive realiseret. - Selvstyret bør finansiere større bygninger og/eller nye bygninger til forskellige lokale initiativer. - Der savnes en langsigtet plan ift. Piareersarfiit, især de skal planlægge aktiviteter forud. - Departementer burde arbejde bedre sammen. Side 2 af 12

3 Oplæg om Uddannelsesstrategi og Uddannelsesplan lan II ved Randi Mortensen, Depar artement for Uddannelse Randi orienterede om indholdet af uddannelsesstrategien samt Uddannelseplan II. Strategien er en langsigtet strategi, der har overordnet mål mens uddannelsesplan IIs indhold er vejen frem til strategiens mål. Uddannelsesstrategien Færre starter direkte fra folkeskolen. Efterskole er som udgangspunkt godt, efter Naalakkersuisuts mening, men e vil gerne have flere af de stærke elever går direkte i gang med en ungdomsuddannelse. 61,9 % af Ungemålgruppen var i 2012 ikke i gang med en uddannelse, de kunne dog være i gang med et Piareersarfik-forløb nogle af dem. Data fra It-reg. skal være mere validt førend Departement for Uddannelse vil dem med i opgørelserne. Kommentarer: - Det opfordres til at data fra IT reg benyttes for at give et retvisende billede. - Frafaldsprocenterne på både GUX og Erhvervsuddannelserne ligger omkring 50 %. En del komme dog efterfølgende igang igen. - Der er netop lavet en rapport om emnet og den vil blive sendt ud, så snart den kan offentliggøres. - En centralisering af opkvalificering til brancheskolerne er ikke en ny ide og det er meget frustrerende at denne ide hele tiden kommer op igen. Ekspertisen ligger hos Piareersarfiit, den ligger ikke på brancheskolerne og ærgerligt man igen skal bruge tid og kræfter på denne ide. Uddannelsesplan II Der blev orienteret om: - Afdækning af Ungemålgruppen er nødvendig, hvem er de og hvorfor er de ikke gået igang? - Midlertidig kapacitetsudvidelse på ungdomsuddannelserne, særligt ved udbygninger og i udlandet - Formalisering af studieforberedende kurser - Flere praktikpladser, der skal bl.a. kikkes på Selvstyrets indkøbscirkulære Kommentarer: - 1-årigt grundforløb igangssættes igen og det medførte i sin tid stort frafald. En sådan ændring må kræve nogle ekstra tiltag for at minimere frafald. - Det virker som om man glemmer at undersøge, hvad der er foregået tidligere. Brancheskolerne arbejder efter taxameterprincippet og det skal man også tage med i sine diskussioner og planlægning med brancheskolerne. Man kunne måske sørge for forhold, der ligner efterskoleophold, da vi jo vil have med unge under 18 år at gøre i mange tilfælde. - De unge er måske for unge og der kunne 1-årige være glade for en sådan ordning - Randi orienterede ligeledes at Side 3 af 12

4 - Nye kortere erhvervsfaglige grunduddannelser er bl.a. ønske fra virksomhederne.nye videregående uddannelser på Ilisimatusarfik, støttes politisk. Nordisk master og master i offentlig forvaltning og en grønlandsk HA i samarbejde med NI Nuuk.Frafaldspuljen kan der søges midler fra, i 2014 er der 4,6 mio.bedre landsdækkende vejledning, Beth og Arnaq kommer ind på det. Plus andre forskelige tiltag.bedre information om uddannelsesmuligheder i udlandetsamarbejde om udveksling af data mellem Randi og Piareersarfiit vedr. Ungemålgruppen. - Vi skal have klarlagt og samarbejdet omkring hvorled vi bedst for overblik over hvor de unge efter folkeskolen ender. Oplæg om 2-dages pædagogisk opkvalificeringskursus for undervisere ved Josef Petersen Målgruppen er de unge fra 1993 til Det er en meget ressourcesvag gruppe med lille støtte hjemmefra, ingen motivation, lavt selvværd, kender ikke begrebet lektier, svært ved at lytte og svært ved at stå op om morgenen. Alle faglige kvalifikationer ligger på meget lavt niveau. Opbakning hjemmefra var ikke punkt på kurset, men det var alle andre punkter. - Spil og lign. kan være gode værktøjer - Især drengene klarer sig dårligt - Gardners inteligenstest har de arbejdet med - Smil og humor er vigtigt i undervisningen - I stedet for at lektionen varrer 45 min. kan undervisningstimen deles op, så den intensive undervisning kun varer ca. 20 min. og så kan der efter forholdene og elevernes evner forlænges op til 90 min. - Man kan bruge musik og rytme til at få eleverne i gang. - Har de svært ved at stå op om morgenen, kan eleverne evt. vække hinanden eller skolen kan sende sms til eleven. Eleverne skal mærke at de mangles og savnes. Vi skulle forberede noget inden kurset, vedr. almen viden og test af eleverne, for at høre, hvor meget de ved om landet mm. Generelt set så er deres viden meget lav ift. samfundet. Intelligens og motivationsteorier kom de ind på under kurset.så også film om det finske folkeskolesystem. Talte også om tobaks- og alkohol- og hashforbruget blandt de unge. Elever kan have medbestemmelse til at planlægge hvornår de vil holde eksempelvis frikvarter. Det var svært at få eleverne til at rappe, det var en stor men god udfordring. Velkomst ved Janus C. Kleist Torsdag d. 24. April Beth Krogh, Center for National Vejledning, CNV 19 elever går til eksamen 12. Juni. Der er ingen frafald denne gang. Adobe Connect virker ikke særligt godt i Qaasuitsup Kommunia, men der kæmpes videre. Næste hold til start i august er klar. Der er venteliste, så en tæt visitation af ansøgere foretages. Max 20 på hvert hold. Kommentarer: Side 4 af 12

5 - Den nye lov om vejledning kræver at vejledere har gennemgået VGU. - Der skal ikke være stormøde i år, men til gengæld Vejlederkonference i uge 47 i Ilulissat. Uddannelse Fælles Ansvar er overskriften for konferencen. - Nogle arbejdsgivere har svært ved at give VGU-elever tid til at lave deres opgaver mellem modulerne - Det blev foreslået at man kan få lederen til at skrive under på selve tilmeldingen, at de giver tilladdelse til at VGU-eleven kan bruge tid på sine opgaver. - Der blev spurgt om antallet af gennemført VGU og hvor mange der i dag fungerer som vejledere? - Den nye lov siger man skal være vejlederuddannet for at arbejde som vejleder - men der står ikke noget om, hvornår man skal være færdig med VGU, det skal blot være planlagt. Og så må man sørge for at få dem sat på listen til næste VGU-hold. Noget vi skal være opmærksomme på er at vi skal blive bedre til at fastholde vejledere i deres job på Piareersarfiit og uddannelsesinstitutionerne. - En kommune må ikke ansætte vejledere, og det er et problem at flere ikke kan få tillæg for deres VGU og det er noget Selvstyret skal være opmærksomme på. - Supervision for vejledere må også være noget, der skal opmærksomhed omkring. Den kollegiale supervision i det faglige rum. - Det er noget vejledningscentret vil være opmærksomme på, når de skal planlægge fremtidige kurser - Vejlederene skal blive bedre til at spotte elever med psykiske problemer (eksempelvis selvmordstruede), men de skal ikke give psykologisk bistand. - Litteraturliste savnes for VGU. Beth orienterede om at listen er lavet og de vil få den lagt på vejlederportalen. - Ønsker om ting centret skal informere om eller ændre procedurer, så må centerlederne give besked. De vil hele tiden udvikle os og gøre det med hensyn til piareersarfiits behov. - Der er en besked fra andre kollegaer i departementet vedr. GUX ansøgninger for AEU-elever. De skal helst have en FA og beståede karakterer. - Der er nogle udfordringer vedr. Fx ere i ansøgningerne. Man skal få ansøger til at skrive en dispensation hvis man har Fx ere. Loven siger GUX har ansvaret for at udvælge, men vejlederne skal huske at vejlede ordentligt, hvis en person har flere Fx ere, så er vedkomne nok ikke egnet til GUX. Husk det i evalueringen af ansøgningsrunden. - Ikke alle byer udbyder folkeskolens afgangsprøve. - Der er mange ting at være opmærksomme på ift. optag på Retskrav og der skal gå 2 år fra man er færdig mm. Alle der søger optagelse på GUX, kan ønske at gå til optagelsesprøve. - Bemærk af der er flere spørgsmål vedr. indscanning af ansøgninger i It-reg. - Beth orienterede om at der blev arrangeret en nordisk konference NVL for første gang i Grønland, det var Birgit Gedionsens fortjeneste at det kom til Grønland. - Der var ca. 70 deltagere, 20 af disse fra Norden. Der har været meget postive tilbagemeldinger. Hvert land skal kunne fremvise hvad man har lavet i det foregående år i NVL regi. Oplæg om psykologisk- og social rådgivning og terapiforløb for studerende og borgere i Piareersarfik-forløb forløb ved Arnaq Grønvold Det landsdækkende center er etableret. En del af stillingerne er endnu ikke besat, men der er ansættelsessamtaler i gang. Klient/journalsystem skal laves, måske, i samarbejde med Sundhedsvæsenet. Side 5 af 12

6 Der er ingen psykologlov i Grønland, men der arbejdes på sagen. Der er ved at findes egnede lokaler i de 5 byer; Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Indtil videre har psykologerne lavet individuelle samtaler i egne lokaler, men dette er ikke nok, når der i fremtiden også skal tilbydes gruppeforløb. Diskussion og kommentarer: - Hvordan bliver den praktiske vej til hjælp? Hvordan henvises elever til hjælp? - Der bliver nok flere veje. Først og fremmest en direkte vej og dernæst gennem uddannelsesinstitutionerne eller Piareersarfiit. Man skal være uddannelsesstøtteberettiget for at modtage hjælp - Det vil være en god ide at lave en fast procedure, hvis en person kontakter én med det og det problem. Hvem-gør-hvad procedure for hvad man som vejleder skal gøre, ved bestemte situationer. - I Maniitsoq har de, via Langenæs centeret, fået undervist rigtigt mange af de ansatte og fået sammensat et beredsskabsteam. De vil meget gerne dele deres erfaringer med de andre byer. Der er telefonvagt, så man altid kan få fat i en fra teamet. - Der blev talt om forskellige lokale forhold i kysten. Nogle har store udfordringer ift. Manglende samarbejde mellem forskellige offentlige instanser. Spørgeskema vedr. bidrag til prioriteter hos Social og Psykologisk Studenterrådgivning Peter: Tre vigtigste områder, individuel valgt, men de ligner hinanden. 1) turde at tale om problermer man har. 2) person med vis selvtillid og selvværd, hænger meget sammen med 1. 3) mobning. Da det er noget der kan følge een hele livet, det kan fortsætte. De var inde på en måde at komme omkring, gruppearbejde, konfliktløse på er at synge i et kor, have fælleshed. Ann: Frantz lavede en sangkor, blandt kriminelle, minoriteter mv. Boligafdeling fik et andet selvværd, da de kunne synge, så var det lige meget hvor de kom fra. Karla: 1) studiestart 2) studiestrukturering 3) specialproblemer Konflikthåndtering og mobning, turde at tale om problemer, koncentrationsbesvær og angst. 1) Selvtillid og selvværd, 2) selvmordsforsøg og selvmord 3) tab og sorg. 1) Senfølger, 2) alkio og hashmisbrug 3) lagt sammen 1) Barsels og beredskab, 2) sygdom, 3) støtte og økonomi Inunnguaq: 1) senfølger 2) alkohol og hashmisbrug som ofteste fører til selvmord og forsøg 3) selvtillid og selvværd Susanne: Hvem er de pjecer beregnet for? Er det til den unge? Der er forskel på målgrupper. 1) Samlet: de unge : at turde tale om problemer, senfølger, og selvtillid og selvværd Konflikthåndtering er også vigtig. Arnaq: Side 6 af 12

7 Oplæg fra Qeqqata Kommunia ved Ann Stephens og Carsten Bødker Intro fra Ann Stephens om baggrunden for Bæredygtighedsprojektet. Bl.a. Ipad projektet, seniorsurf og andre initiativer i Qeqqata Kommunia, særligt Maniitsoq. Problematik med bl.a. manglende engelsklærer i bygd. Der mangler fjernundervisning eller e-læring. Der er flere succeshistorier fra Danmark at blive inspirerede af. Specielt folkeskolen mangler at få virkeligheden ind i deres undervisning. Eleverne er i dag, ikke altid klar til ungdoms- og voksenlivet. 211 blev inviteret til opsøgende vejledning, første gang kom kun 8 personer, men ved ihærdighed og flere forskellige tiltag, kom der flere og flere for hver gang, der blev indkaldt. I dag har Maniitsoq værkstedsprojekt og køkkenprojekt og det er der store forhåbninger til. Pilertitstivik værkstedforløbet har betydet mange forbedringer i bybilledet og det er noget de unge og byen kan være rigtigt stolte af. Bl.a. en pavillion hvor der handles fra i dag, til brug både for private og nogle af byens butikker. To medarbejdere sendt ned til Vestegnen tidligere i år for at blive inspirerede, og de har været rigtigt glade for at komme ned og se hvad der rent faktisk er muligt. Og nu er vi her allesammen og vidensdeler og det er rigtigt godt og vigtigt. Nogen har glemt at lave sund mad, det er noget vi meget gerne vil rette op på i fremtiden. Vi har i dag allerede rigtigt mange ressourcer i lokalsamfundet som vi skal blive bedre til at bruge. Det koster tit ikke noget som helst! Diskussion og kommentarer: - Der blev spurgt til hvor langt er man kommet med det rummelige arbejdsmarked i Qeqqata? - Ann: Vi er idealister, men det er op ad bakke, der er ikke meget støtte i Kommunen. Det er Villum Fonden og Selvstyret der støtter os mest. Vi har slet ikke fået det personale vi har brug for og efterlyst. Hvis Ipad-projektet skal lykkes må uddannelsesstederne have gratis internet. - Ipads er endnu ikke uddelt i Kujalleq, vi afventer ordentlige sendere. Men Piareersarfik har fået Ipads, dog gennem Selvstyret. - I Nuuk har vi bærbare, vi har undervisere, vi har søkabel og vi har apps, men der er stadig en Attat-forbindelse, der er bremseklods. Der kan åbnes for forbindelser, der ellers blokeres af Attat, vi skal bare selv betale. Hvis der kunne indføres en institutionsflatrate, ville det være en stor hjælp! - Hvordan har I løst det i dag, med internetforbindelserne? Og har I kvalificerede folk til projektet? - Ann: Vi har tiltro til at der kommer søkabel på et tidspunkt. Indtil videre har vi en aftale med TELE, men det er ikke holdbart på langt sigt, så vi er stadig i dialog om fremtidig forbindelser og priser. Det er oplagt at KANUKOKA går ind og får lavet aftale der gælder alle kommuner. - Vi tager input med herfra til vores bagland og vil opfordre politikkerne til at få givet bedre adgang til - Internettet. Side 7 af 12

8 Oplæg ved Carsten Bødker Carsten præsenterede sig selv og om sin uddannelsesforløb. Uddannet lærer ved et tilfælde. Han fortæller om sit liv da det er en vigtig del af hans arbejdsliv. Frederiksberg kommune, socialt udsatte, indvandrere mv. Det udviklede sig igennem tiden på tværs af offentlige instanser, social, arbejdsmarked mv. Utilpasset unge. Rent poltisk blev det igangsat, da der var en masse hærværk mv. C var med til at lave strategier mv. Ift. de unge, subkultur. Inklusionsarbejde indtil Rfter det, er det ungdoms og uddannelsesvejledning. I vestegnen var det mest spændende, da hans kompetencer passede til. Der var massiv frafald på ungdomsuddannelserne. Man satte undersægelser i gng, ocd regi. Hvem har haft størst indflydelse på dit valg af ungdomsuddannelse? Mor ikke studievejledere, de kom langt nede på listen. Bertel Haarder besluttede at ville satse på kvalitet og professionalisme. Man besluttede sig for at lave fællesskaber og skabe bæredygtighed. Den nye lov om vejeldning skulle skabe fællesskaber. Man skulle sætte noget i gang. De fik også national mål, moderne samfundsmæssigt. At vejledning skulle være til gavn for samfundet også. I Danmark er der mangle på faglærte håndværkere. Priser stiger, og stigende antal af udenlandsk arbejdskraft. Vi skal selvfælgelig have flere i erhvervsuddannelser. Sektor og institutionsafhængig er nødvendigt. Vejledning skal være tilrettelagt børn og unge med beskedne forudsætninger. Alle mellem 7 klasse og 25 år som ikke er igang med en uddannelse. Der er ikke mange der får lov til at ligge på sofaen i ret lang tid årige har pligt til uddannelse, eller mindst 18 timers erhvervsarbejde om ugen. Der hvor de udvikler deres sociale færdigheder og bliver dannet. Kontanthjælpsreform år er uddannelsesparate, aktivitetsparate,- opkvalificeret til at komem igang med en uddannelse. De for en beskeden ydelse, der svarer til en SU. Han tror ikke på den udsultning, der har til hensigt at få de unge i gang. Faglige forudsætninger: Læse, skrive, regne og sprogder er mange borgere som mangler faglige forudsætninger. 18% er funktionelle analfabeter. Det handler også om almindelige danskere. Lang sejt træk. Det er vigtigt at børnene går i skole. Alle elever skal afslutte folkeskolens 9.klasse. o Det sociale vilkår: Uddannelsesfremmede miljøer Ingen tilknytning til arbejdsmarkedet 2. Generations kontanthjælpsmodtagere, indvandrere flygtninge og efterkommere. o Personlige vanskeligheder Lavt selvværd, lav udholdenhed Attitude og adfærd Diagnoser Rusmidler Marts måned en undersøgelsen, hvem er det der søåger kontatnthjælp, 18 år. 200 unge mennesker. Ringede til dem. 69% har søgt om kontanthjælp, havde en diagnose, 61 % af dem havde gået i specialklasse. Side 8 af 12

9 80 % af dem der har en uddannelse, har et andet job end det de oprindeligt blev uddannet til. Selv en kortere uddannelse giver langt større livskvalitet og indkomst end slet ingen uddannelse. UU Vejldningscenteret har så god erfaring med intensiv vejledning at de ligefrem sælger deres ydelser til kommunernes jobcentre. Der evalueres 3. gange om året og resultaterne fra UU er gode. Indsatserne virker. Det skal dog også siges, at UU er ét led blandt mange indsatster og det er på baggrund af en politisk prioritering. Og ikke mindst engagement og commitment hos medarbejderne. For at undgå at unge falder imellem forskellige forvaltninger, er der nogle overlap, således at én forvaltning på nogle områder kan gå ind i en anden forvaltnings område for at sikre gode og sikre overgange. Det er meget vigtigt, at man specielt ift. unge mennesker har tilbud for de unge her og nu. Det nytter ikke at de skal vente måneder. Forslag til alternative væksterhverv App udvikling må være oplagt. Grønlandsk design kan der gøres mere ved Få afdækket hvad behovet er og så tage imod bestillinger Vi har ca. 100 arbejdsløse handelsuddannede, der kunne lave et forløb indenfor iværksætteri. Udvikl et koncept, der kan bruges igen. Evt. med udgangspunkt i design. Hør hvad butikkerne har af behov, der kan laves lokalt. Hav arbejdspladserne lokalt. Vi er i gang med ideudviklingen, men mangler grønt lys til at gå i gang ovenfra. Måske der kan laves en gruppe for at holde hinanden opdaterede på hvad der sker. Der sælges en masse mink i DK, kan det gøres i Grønland igen? Mink elsker fiskeaffald og det har vi masser af. Vi har om sommeren masser af sol, så der må kunne bruges noget af denne sol til at dyrke grøntsager. Behovet for grøntsager vokser hele tiden. Der har været talt om etablering af serverparker i mange år, men der er aldrig sket noget. Vi har vandkraft og kulde til at nedkøle + søkabel. Fiskefarme er det rentabelt i Grønland? Det kører i andre nordiske lande, så det burde være muligt i Grønland. Mange af disse opdrættede fisk er faktisk ikke særligt sunde, der er masser af pesticider og andre affaldsstoffer i disse fisk. Vi burde være bedre til at lave brugsgenstande ud af de ting vi naturligt har i landet. De uddannede mennesker vi har her i landet bør vi blive bedre til at bruge. Vi bruger alt for mange udefra. Vi skal blive bedre til at vidensdele her i landet. Der er uddannede lærere som ikke kan komme hjem igen, hvordan kan det forhindres. Tang og mink blev nævnt i gruppen Der må komme flere turister til landet Fiskeskind må kunne bruges bedre, det har der været talt om i mange år. Musikproduktion og teater og kunst må der kunne eksporteres noget mere af. Inspirationsprojekt med Island, der har de mange successer med at eksportere luksusvarer. Status på It-reg og NUIKI-projektet ved Janus C. Kleist NUIKI arbejder på at lave to forløb i Kullorsuaq ved Upernavik, og et forløb i Ikerasak ved Uummannaq fra efteråret. Det ser ud til at det kan lykkes, og fondens godkendelse forventes at komme i løbet af maj. Side 9 af 12

10 FREDAG d. 25. April Velkomst ved Lona Lynge Oplæg ved Peter Madsen,, se også ppt. Peter Madsen orienterede om følgende: - Mål for Naalakkersuisut at halvere arbejdsløsheden. Et af midlerne til denne halvvering er et øget samarbejde mellem AMK og Piareersarfiit. - Der har været talt meget omkring et-dørs-princippet, men det er stadig ikke implementeret. - Nu vil Selvstyret gerne have kikket på hvilke ting i Piareersarfiit og AMK, der virker og hvilke ting der ikke virker, i henholdsvis Piareesarfiit og AMK. - Peter ridsede elementerne i det foreløbige udkast til en beskæftigelsesplan op. Heri blandt jobportal, mobilitetsydelse, AMK/PIA samarbejde, udefrakommende arbejdskraft, revalidering og initiativer for matchgruppe 2 og 3. - Fortalte om ledighedsudviklingen - 7 minutter... Det er gennemsnitstiden en ansat i kommunerne har til at vejlede hver enkelt ledig i kommunen om ugen. Denne tid er simpelthen ikke nok. - Hvad gør vi? - Der er ønske fra Selvstyret om, at der skal gøres noget og det skal gøres meget snart. Der udarbejdes ny lovgivning og vedtages muligvis allerede i efteråret. Diskussion og kommentarer: - Fisk mangler i havet samt kontinuerligt byggeri der ikke vil kræve så meget import af arbejdskraft - Vi savner i Piareersarfik i Qeqqata Kommunia at have dirkete adgang til erhvervsudvalget. Men vi mangler opkvalificering af vores personale og en opnormering til at kunne klare den store opgave. De kurser der arrangeres af selvstyret virker ikke altid helt gennemtænkte. Er det virkeligt kurser, der kan bruges til noget fremover? - Arbejdsløsheden stiger stadig og det er tabu at tale om de midler, der udbetales til ledige. Man kunne bruge penge på udvikling af flere virksomheder, der allerede eksisterer her i Grønland. Kræv noget af de ledige. Snerydning hos ældre eller andre små indsatser. - Piareersarfik Nuuk laves om fra 1. maj. Vi har fælles visiteringsteam. En fra arbejdsmarkedskontoret og en fra Piareersarfik beskæftiger sig ofte med samme person. Vi har derfor planlagt det således at disse arbejder tættere sammen. Vi har lavet noget der hedder Pikkorissarfik og ligger som en søjle under centerlederen. Der skal laves en ordentlig plan udfra hvorhen personen vil med retning på uddannelse eller job. Heriblandt AMA- og PKU kurser. - AEU1 vil blive skræddersyet til hviket mål den enkelte person har og ikke hvad vi i dag tilbyder. Det er motivationen der flytter folk. - Det bliver en kæmpe opgave, men vi tror på det er den rigtige måde at hjælpe borgerne. Vi har haft kontakt med erhvervsrådet, GA og andre aktører om at tage blandt andet unge ind på virksomhedernee. - Det gælder dog kun for personer under 30 år, gruppen er simpelthen for stor til at konceptet kan omfatte alle ledige i Nuuk. Side 10 af 12

11 - Netop pga. de 7 minutter i Sisimiut til en borgerhenvendelse, har vi talt om at vi skal have ændret noget, men med udgangspunkt i de ressourcer vi har og vi imå erkende at vi har ikke tid nok. - Vi skal investere i den indledende samtale og lave en 2- årig handlingsplan og aftale, der gælder i 2 år. Mht. de jobs, der måske er derude, så er det mere revalideringspladser og jobtræningssteder. Det er nok ikke særligt mange rigtige jobs tilbage. - Det er i høj grad ressourcer man mangler, både kvantitativt og kvalitativt. Vi skal har brugt tid og ressourcer på at parre de ledige og virksomhederne. Det er også rigtigt godt med mere fleksible lærlingeforløb. Vi skal blive meget bedre til at holde fast i de unge og lave en hurtig indsats for dem. Pilertsivik har vist at de unge kan vækkes og deres familier bliver også engagerede. Det virker som om man bruger bloktilskuddet til at dække hullerne i de kommunale kasser. Det virker ikke som om man længere oppe i systemet tager problemerne helt alvorligt og prioriterer forkert. - I Piareersarfik Nuuk har lavet et skema til brug når man alligevel er ude ved virksomhederne, hvor vi får afdækket arbejdsmarkedet og får katalog over hvilke virksomheder, der kan tilbyde hvad. Hvis man er lidt udadfarende, så breder det gode budskab sig. Der er dog stor mangel på opgaver til håndværksvirksomhederne, så derofr er det begrænset, hvad de kan hjælpe med. - Det er vigtigt hele tiden at stille krav til og opdyrke virksomhederne. - Beskæftigelsesstrategien er den overordnede plan, og den må selvfølgelig tilpasses til de lokale forhold. Men ønsket fra Selvstyret er at Piareersarfik og arbejdsmarkedskontorer i højere grad sammensmeltes. Der er dog et stykke vej til målet og for at nå det bedst muligt, er det nødvendigt med jeres input. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe med alle relevante parter og denne gruppe skal komme med anbefalinger til hvordan målet kan nåes. - Matchgruppe 3 hører ikke til hos AMK og PIA. De hører til i socialforvaltningen og sundhedsvæsenet. o Vi skal bringe virksomhederne ind i folkeskolerne og det er os fra Piareersarfik og arbejdsmarkedskontorer, der har den kontakt til virksomhederne. Folkeskoleeleverne skal gøre uddannelses- og arbejdsmarkedsparate i folkeskolen af vejlederne fra de to instanserog virksomhederne. - I Göteborg fik vi input til andre måder at gøre tingene på. Det system vi har arvet må vi tilpasse vores forhold, men det er nok på et lidt højere plan. - Indtil videre har kommunerne kørt forskelligt og vi efterlyser mere ensformige procedurer på mange områder. - Brugen af It-reg. kan hjælpe på dette og vi laver fra Selvstyret kurser og vil fortsætte med at lave kurser for de ledige. - Vi mangler påpiareersarfiit viden om eksempelvis revalidering, PKU/AMA og hvilke regler og procedurer der gælder. Oplæg om PKU ved Peter Madsen - Der er lavet nye procedurer for den person, der laver mellemregninger til brancheskolerne. Det er det vigtigste nye. Der udbetales kursusgodtgørelse for ledige, der deltager på PKUkurser. Før i tiden sendte kommunen PM til brancheskolen, men nu er det omvendt. - Der fremsendes en kreditopgørelse fra brancheskolen til Piareersarfik/AMK og så udbetaler kommunen penge direkte til den deltageren. Dette sker ligeså snart kurset er slut, dog løbende, hvis det er længere forløb. Dog skal Piareersarfik/AMK huske at trække evt. skat. - Der er lavet statistik på, hvor mange af PKU-kursisterne, der er ledige og tallet er siden 2012 faldet hvert år. Ca. 20% fald i ledigheden og det er i skærende kontrast til den generelle Side 11 af 12

12 ledighed. Vi tør derfor godt klappe lidt i hænderne, da det umiddelbart viser at faglige opkvalificeringskurser virker. - Vi skal sørge for at den grønlandske arbejdskraft har eller får de kompetencer virksomhederne efterlyser. - Det er utroligt vigtigt, at vi er gode til at henvise personer til præcist de kurser de har brug for. - Blanketten til brug for tilmeldinger til PKU kurser vil vi arbejde på at lægge ind i It-reg. - Et Common Core koster ca. 2,3 mio. kr og vi skal sikre at visitationen til folk er helt på plads. Side 12 af 12