Ansøgningsskema PSO-F&U 2006 og PSO-F&U 2005-supplerende udbud

Transkript

1 Energinet.dk (Indtil 2005 Elkraft System og Eltra) Ansøgningsskema PSO-F&U 2006 og PSO-F&U 2005-supplerende udbud Ansøgning sendt til: Ansøgers referencer: Dato for eventuel revision: 17. januar Projekttitel på dansk: FEEDBACK-motiveret elbesparelse i boligen Projekttitel på engelsk: FEEDBACK motivated electricity savings in the home Indsatsområde: Indsatsområde 7: Adfærd, barrierer og virkemidler PSO-F&U 2005 Supplerende udbud: (Sæt tydeligt kryds). (Ansøgningen ønskes behandlet under det supplerende 2005 udbud. Positivt vurderede ansøgninger indgår automatisk i behandlingen af PSO 2006 udbuddet) 2. Kort beskrivelse af projektets formål FEEDBACK-projektets formål er (1) at udvikle og teste nye koncepter for elselskabernes kommunikation til husholdningerne om deres elforbrug på slutforbrugsniveau (feedback), samt (2) at levere et videnskabeligt underbygget svar på spørgsmålet om, hvorvidt online tilbagemelding om elforbruget giver elbesparelser, og hvorvidt besparelsen øges, hvis tilbagemeldingen gives på slutforbrugsniveau (det enkelte apparat) i forhold til, hvis den gives på basis af det summerede forbrug i husholdningen. Projektet består af tre delprojekter, der er beskrevet i bilag A: Etablering af en teknologisk platform, bilag B: Feedback baseret på måling på slutforbrugsniveau og Bilag C: En repræsentativ økonometrisk analyse. De forventede resultater er (a) etablerede teknologiske platforme, (b) én eller to praktisk implementérbar(e) løsning(er) på udnyttelse af bredbånd og ny måleteknik til forbedret feedback til husholdningerne om deres elforbrug, (c) en kvalitativ og kvantitativ beskrivelse af, hvordan løsningen(erne) fungerer, og hvor stor energibesparelse de(n) typisk vil give anledning til i forskellige typer husholdninger, (d) En statistisk generaliserbar estimation af effekten lokalt og nationalt. 3. Dato: Underskriftansvarlig: Anders Larsen (vicedirektør) Projektnummer (udfyldes af PSO): Side 1 af 16 Energistyrelsens j.nr. (udfyldes af PSO):

2 4. Oplysninger om projektansvarlig og andre deltagere Projektansvarlig (virksomhed/institution): akf, amternes og kommunernes forskningsinstitut Nyropsgade 37, 1602 København V CVR-nr.: Tlf.: Fax: akf@akf.dk Underskriftansvarlig: Anders Larsen Tlf.: Fax: al@akf.dk Projektleder projekt A: Kristian Stiesmark Tlf.: Fax: ks@zonith.com Projektleder projekt B: Projektleder projekt C: John Thøgersen Søren Leth- Pedersen Tlf: jbt@asb.dk slp@akf.dk Nøglemedarbejdere: Alice Grønhøj Tlf.: Fax: alg@asb.dk Øvrige projektdeltagere Navn og CVR-nr. på virksomhed eller institution: Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet [CVR-nr: ] Nøglemedarbejdere: Ellen Christiansen Tlf.: Fax: ech@hum.aau.dk Anne Marie Kanstrup Tlf.: Fax: amk@hum.aau.dk Navn og CVR-nr. på virksomhed eller institution: Sydvest Energi Net A/S [CVR-nr: ] Afdelingschef Kaj Kibsgaard Tlf.: Fax: kaj.kibsgaard@sydvestenergi.dk Navn og CVR-nr. på virksomhed eller institution: Nordvestjysk Elforsyning Amba [CVR-nr: ] Direktør Flemming Poulsen Tlf.: Fax: flp@noe.dk Navn og CVR-nr. på virksomhed eller institution: MidtVest Bredbånd A/S [CVR-nr: ] Direktør Svend-Erik Jensen Tlf.: Fax: sej@mvb.dk Navn og CVR-nr. på virksomhed eller institution: Energy Piano [CVR-nr: ] Seniorkonsulent Casper Kofod Tlf.: Fax: CK@Energypiano.dk Navn og CVR-nr. på virksomhed eller institution: B&O [CVR-nr: ] Teknisk direktør Peter Petersen Tlf.: Fax: PPE@bang-olufsen.dk Navn og CVR-nr. væsentlige underleverandører: Projektnummer (udfyldes af PSO): Side 2 af 16 Energistyrelsens j.nr. (udfyldes af PSO):

3 5. Finansiering og timeforbrug: Hvis der ønskes et højere omkostningstillæg end beskrevet i regelsættet, skal der anføres en særskilt begrundelse herfor. Virksomhed/institution (Øvrig finansiering skal specificeres) PSOtilskud Egenfinansiering Øvrig finansiering Total Alle beløb i DKK Heraf løn Timer inkl. OH akf Handelshøjskolen i Århus Aalborg Universitet Zonith Energy Piano Nordvestjysk Elforsyning Amba Sydvest Energi Net Midtvest Bredbånd A/S B&O Total PSO-tilskud i procent af totalbudget: 56,7 Bemærkninger: Projektnummer (udfyldes af PSO): Side 3 af 16 Energistyrelsens j.nr. (udfyldes af PSO):

4 6. Projektbeskrivelse (Maks. en side). Ud fra beskrivelsen skal en fagkyndig kunne bedømme projektets målsætning, indhold og metode. Der vil ofte være behov for en uddybende projektbeskrivelse til brug for den faglige vurdering. Supplerende materiale vedlægges elektronisk om muligt. Projekts formål er at udvikle og teste nye koncepter for elselskabernes kommunikation til husholdningerne om deres elforbrug på slutforbrugsniveau (feedback). Den overordnede hensigt er at reducere nogle af de informationsmæssige barrierer for husholdningernes energisparebestræbelser og dermed reducere de anstrengelser, der kræves for at spare på energien i husholdningen og øge husholdningernes effektivitet i disse bestræbelser. Den feedback, projektet fokuserer på, er desuden opmærksomhedsskabende den gør opmærksom på uønsket højt energiforbrug i hjemmet og den er motiverende, idet den hjælper husholdningerne til at se effekterne af deres anstrengelser. Moderne informationsteknologi giver nye muligheder for at samle data fra husholdningerne om deres elforbrug, direkte og automatisk. Opsætningen af interaktive elmålere er umiddelbart forestående. Det betyder, at husholdningernes elforbrug kan aflæses og rapporteres i realtid. Der findes analyseværktøjer, som kan måle på forbruget i et hus og finde ud af, hvilket apparat som er i drift. Det er teknisk muligt fx at kunne vise i realpris, hvad en opvask kostede lige når den er færdig på et display i køkkenet. Med den hastigt stigende betjening af husholdningerne med bredbåndsnet og med de informations- og kommunikationsteknologier, som forefindes i danske husstande, kunne den decentralt genererede og indsamlede information nyttiggøres meget mere kreativt, end det sker i dag. Udfordringen er at præsentere oplysningerne på en måde og i en form, som fungerer i husholdningen, og som vil blive opfattet som en positiv hjælp og service som en lettelse snarere end som en yderligere forpligtelse i hverdagen. For at løse denne opgave består projektet af tre delprojekter: A: Etablering af en teknologisk platform, B: Feedback baseret på måling på slutforbrugsniveau og C: En repræsentativ statistisk analyse. I delprojekt A etableres en teknologisk platform ved Nordvestjysk Elforsyning Amba og ved Sydvest Energi. Platformen tilpasses de praktiske forsøg, der finder sted og de to netselskabers teknologiske miljøer. Delprojekt B har for til formål at udvikle og senere raffinere et antal mulige løsninger til feedback, som udmøntes i to prototyper. Udviklingen sker i samarbejde med potentielle brugere (dvs. private husholdninger) og er dermed et eksempel på brugerdrevet innovation. Endvidere udvælges og tilpasses de mest velegnede af et antal nye måleteknikker på slutforbrugsniveau. Evalueringsdelen har til formål dels at sammenfatte den eksisterende forskning i feedback som adfærdsregulerende middel, især på energiområdet, dels at gennemføre en test af de udviklede koncepter i praksis. Evalueringen har karakter af et feltforsøg med før-, under- (kortsigtet virkning) og efter- (langsigtet virkning) måling af elforbruget i husholdninger, som»prøvekører«de mest lovende af de udviklede koncepter, samt kontrolgrupper. I delprojekt C gennemføres et forsøg med mindst husholdninger, hvilket gør den statistiske analyse troværdig. Forbruget måles over to år. Det første år uden informationspåvirkning og det andet år med informationspåvirkning. Det er så lang en periode, at vi har meget bedre forudsætninger for at kontrollere for forsøgseffekter, dvs. effekter, som viser sig, blot fordi husholdningerne deltager i forsøget. Den den lange måling giver før informationspåvirkningen en mulighed for at kontrollere for, at forbruget varierer systematisk med kalendertidspunktet. For eksempel kan forbruget ændre sig systematisk i juli og august måned, fordi der holdes ferie. Det er meget vigtigt at kunne kontrollere for sådanne udsving i forbruget, fordi vi i forsøget formentlig skal forsøge at identificere relativt små effekter på forbruget som følge af informationspåvirkningen. Projektnummer (udfyldes af PSO): Side 4 af 16 Energistyrelsens j.nr. (udfyldes af PSO):

5 7. Projektets relevans Dette projekt har især relevans i forhold til indsatsområde 7 i PSO-udbuddet, hvor fokus er på de betydelige potentialer for energibesparelse, som ikke er realiseret, og i den forbindelse på behovet for bevidstgørelse af forbrugeren om dennes forbrug bl.a. ved opsætning af informative målere. Udgangspunktet er, at elforbruget i private husstande kunne reduceres væsentligt, hvis husholdningerne var mere opmærksomme på unødvendigt elforbrug, og hvis de fulgte opmærksomheden op med ændret adfærd i hverdagen (fx slukke unødvendig belysning og standby, men også vedligeholde elforbrugende apparater bedre og mere rettidigt og udskifte udstyr, som bruger for meget strøm). Adfærdsforskningen peger på, at når forbrugerne ikke bruger energisparerådene mere, end tilfældet er, skyldes det på den ene side bekvemmeligheden ved at gøre som man plejer og på den anden side manglende motivation kombineret med en lang række barrierer, som står i vejen for en adfærdsændring. Det kan være individuelt rationelt for husholdningen at ignorere sit elforbrug. Ser man alene på den personlige gevinst ved at gøre sig anstrengelser for at spare på energien i hverdagen, vil mange utvivlsomt mene, at gevinsten ikke står mål med anstrengelserne. Så er der den samfundsog miljømæssige gevinst. Mange undersøgelser finder, at borgerne bekymrer sig for miljøkonsekvenserne af det høje energiforbrug, men bekymringen er åbenbart ikke i sig selv tilstrækkeligt til at motivere til handling. En væsentlig årsag kan være, at i den store sammenhæng virker den enkeltes bidrag som en dråbe i havet. Og helt konkret er det meget vanskeligt for den enkelte at se effekten af sine energisparebestræbelser. Dette projekt hviler på den antagelse, at både den manglende opmærksomhed, vanskeligheden med at se effekten af egen indsats og mængden af anstrengelse, som kræves af den husholdning, som vil gøre en indsats, kan afhjælpes, hvis (især) elselskaberne bliver bedre til at servicere husholdningerne med relevant information på det tidspunkt og det sted, hvor forbrugerne har brug for den til at træffe en beslutning. Der var ganske stor fokus på feedback som adfærdsregulerende middel i slutningen af 1970 erne og i 1980 erne, men på trods af stærke teoretiske argumenter for væsentligheden af feedback var de opnåede effekter skuffende, hvilket formentlig er årsagen til, at forskningen i området har været beskeden i de seneste år. Vores påstand er, at de skuffende resultater ikke mindst skyldes, at teknologien på det tidspunkt ikke var tilstrækkelig moden. Projektet her inddrager de funktionaliteter, som bredbånd og nye måleteknikker vil kunne tilføje distribution og præsentation af data, både in- og outhouse. Bredbånd vil kunne bære information i et hidtil uset omfang. At få information præsenteret bliver et spørgsmål om en indledende investering (opsætning, identifikation etc.) og til et vist omfang vedligehold, men ellers er der på brugerniveau ingen udgift (kommunikation bliver en fast afgift ikke en forbrugsafgift). Elsparepotentialet Investering i projekter, afprøvning af nye teknologier og forskning inden for elspareområdet skulle gerne på sigt afstedkomme, at der opnås elbesparelse. Et af resultaterne af dette forsøg er at påvise en elbeparelse. For at give en idé om potentialet er man nødt til at opstille en række forudsætninger. Beregningen bygger på det forsøg, der gennemføres i delprojekt C: Hvis man forudsætter, at: 75% af husholdningerne dagligt kan modtage og læse en SMS eller en , 25% af husholdningerne, der kan modtage SMS og vil reagere på de meddelelser, de modtager. elforbruget vil falde med 2% på grund af meddelelserne, husholdningerne i Danmarks samlede årlige elforbrug (2004) er GWh, alle husholdninger fjernaflæses på sigt, så kan man forvente en årlig samlet elbesparelse i de danske husholdninger svarende til: Besparelse: 75% * 25% *2 % * GWh = 36 GWh / år Besparelsespotentialet som angivet kan være større eller mindre, hvilket hele forsøget jo har som mål at påvise. Projektnummer (udfyldes af PSO): Side 5 af 16 Energistyrelsens j.nr. (udfyldes af PSO):

6 8. Projektansvarliges F&U-strategi Beskriv sammenhængen med den projektansvarlige virksomheds øvrige projekter med relevans for den foreliggende ansøgning, gerne i form af en F&U-plan eller strategi. I det omfang ansøger er bekendt med beslægtede projekter skal disse oplyses. akf blev etableret i 1975 som et uafhængigt forskningsinstitut. akf har til formål at gennemføre og formidle samfundsforskning af relevans for det offentlige og især for amter og kommuner. Miljøog energigruppen i akf gennemfører samfundsvidenskabelige analyser af miljø- og energispørgsmål bl.a. ved hjælp af mikroøkonometri. Vi har arbejdet med regulering, herunder energieffektivisering siden slutningen af 1980 erne. Forskningskapaciteten i gruppen er for tiden 14 forskere (heraf tre ph.d.-studerende) og seks projektassistenter. Anders Larsen har været leder af gruppen gennem årene. På Institut for Marketing og Statistik på Handelshøjskolen i Århus har adfærdsregulering på miljøområdet været et prioriteret forskningsområde i mere end 15 år. John Thøgersen har været leder af forskningsområdet»marketing and Sustainability«(tidligere»Marketing og Miljø«) i hele denne periode. P.t. arbejdes der med projekter om europæiske forbrugeres accept af økologiske fødevarer (finansieret af EU), anvendeligheden af et midlertidigt økonomisk incitament som middel til at bryde den vanemæssige brug af privatbilen (finansieret af det Strategiske Miljøforskningsprogram), forbrugersocialisering af unge forbrugere med særlig henblik på miljøansvar (finansieret af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd), og normers betydning og motivationsmæssige indhold på miljøområdet (finansieret af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd). For yderligere information se Brugerdrevet innovation er et forskningsfelt inden for»e-learning Lab: Center for brugerdrevet innovation, læring og design«ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, se og brugerdrevet innovation er endvidere et vigtigt aspekt af designundervisningen på Informationsvidenskab ved Aalborg Universitet. 9. Formidlingsplan, offentliggørelse og forankring af projektets resultater Oplys hvilke formidlingsaktiviteter der er planlagt i projektet, for eksempel artikler eller konferenceindlæg. Beskriv hvorledes projektets resultater tænkes anvendt efter projektets afslutning. Resultater og rapportering af projektet vil som hovedregel være offentligt tilgængeligt Delprojekt A Delprojektet formidles gennem den faktiske etablering af de to teknologiske platforme ved SVE og NOE. Zonith udarbejder endvidere en rapport om erfaringerne. Delprojekt B Dette delprojekts primære formål er et udvikle og teste forskellige løsninger på levering af god og effektiv feedback til husholdningerne om deres energiforbrug. De involverede virksomheder vil tage ansvar for modning og implementering af de mest velegnede af disse løsninger i praksis. Både forsøget i sig selv og de involverede virksomheders implementering af forsøgsresultater i praksis forventes at skabe interesse for nyttiggørelse af resultaterne hos andre relevante virksomheder. NOE overvejer i lighed med mange andre elforsyninger at overgå til fjernaflæsning af alle kunder, men savner økonomiske og kunderelaterede fordele. Der er klare administrative fordele, men disse Projektnummer (udfyldes af PSO): Side 6 af 16 Energistyrelsens j.nr. (udfyldes af PSO):

7 vurderes ikke alene at kunne retfærdiggøre overgangen. Derfor er NOE s interesse i projektet at få mulighed for yderligere at nyttiggøre data. MVB leverer fiberopkobling til kunder i det nordvestjyske område og ønsker at nyttiggøre investeringen i så stort et omfang som muligt. Når fiberen først er inde hos kunderne, er en væsentlig flaskehals væk og transport og proces af data en lille eller mindre sag. For MVB tjener projektet her derfor til at vise vejen for nye produkter, hvor kundeinteraktion og dataopsamling kan nyttiggøres. B&O udbygger til stadighed sine produkters formåen på integration af information omkring beboelsens øjeblikkelige status og vil inddrage projekterfaringer i nye produktserier, hvis resultaterne er lovende. Hermed sikres, at Danmarks p.t. eneste fabrikant af udstyr til underholdning i hjemmet kommer på forkant omkring energistyring og feedback. Det er B&O s vurdering, at implementering af de forventede succesfulde resultater af projektet i B&O-produkter efterfølgende vil andrage i størrelsesordenen 2 mio.kr., som i givet fald vil blive egenfinansieret. Ud over anvendelsen i de involverede virksomheder vil projektresultater blive fremlagt for praktikere i relevante fora med henblik på at sikre yderligere spredning. Sekundært vil projektet blive formidlet i relevante akademiske fora, dels i form af konferenceoplæg og videnskabelige artikler, dels i undervisningen på de involverede universiteter og læreanstalter (AAU og HHÅ). Erfaringerne fra arbejdet med brugerdrevet innovation til design af feedbackinformation til private husholdninger planlægges fremlagt på mindst én international videnskabelig konference: ECSCW 2007 og/eller PDC På baggrund af konferenceoplæggene skrives én til to artikler til internationale videnskabelige tidsskrifter inden for dette område. Resultater af projektets evalueringsdel fremlægges på mindst to internationale videnskabelige konferencer: 7th Biennial Conference on Environmental Psychology i 2007 og IAREP (økonomisk psykologi) i På baggrund af konferenceoplæggene skrives to artikler til internationale videnskabelige tidsskrifter inden for området (fx Journal of Consumer Policy og Journal of Economic Psychology). Delprojekt C Der udarbejdes en rapport fra forsøget, hvori de kvantificerede og generaliserbare erfaringer fra de afprøvede tre forskellige forsøgsdesign beskrives. Rapportens resultater præsenteres ved en international»energisparekonference«, fx eceee eller aceee. Konferencebidraget søges derefter offentliggjort i et relevant energipolitisk tidsskrift fx energy economics, energy policy eller energy studies review. Under forudsætning af, at der i forsøget påvises en elbesparelse, vil rapporten også indeholde en vurdering af de praktiske forhold, der gør sig gældende i forbindelse med en udbredelse af teknologien på landsplan. Der vil blive oprettet et websted, som beskriver projektet og projektstatus. Projektnummer (udfyldes af PSO): Side 7 af 16 Energistyrelsens j.nr. (udfyldes af PSO):

8 10. Samlet budget Skemaet udfyldes, så det viser de totale faktiske omkostninger i projektet. Hvis der for private indregnes et højere omkostningstillæg på bruttolønnen end 50 % i PSO-tilskuddet, skal der anføres en særskilt begrundelse herfor. For statslige forskningsinstitutioner, der udfører ikke-kommercielle aktiviteter, som er helt eller delvist finansieret af statslige fondsog programmidler, kan der lægges overhead på op til 20 % af de direkte udgifter, det vil sige såvel løn som alle andre dokumenterede udgifter. Budget, beløb i DKK Omkostningsart År 2006 År 2007 År 2008 År 2009 Total Lønomkostninger Overhead Rejse- og opholdsudgifter Eksterne ydelser Apparater, udstyr, materialer Andet (specificeres) Kompensation til deltagere i design events Sum pr. år/total Eventuelle indtægter og restanlægsværdi ved projektafslutning 0 Sum netto Eventuelle kommentarer til budgettet: kr. af beløbet under posten apparater mv. lægges oven i NOE s egenfinansiering til målere på apparatniveau, således at der købes måleudstyr til minimum 60 husstande for måling på apparatniveau. Projektnummer (udfyldes af PSO): Side 8 af 16 Energistyrelsens j.nr. (udfyldes af PSO):

9 11A. Arbejdsdeling og projektorganisation for samtlige projektdeltagere Skemaets pkt. 11 kopieres og udfyldes for hver deltagende virksomhed eller institution. Hvis der kun er en deltager, springes punktet over. Budgettet specificeres for hver deltagende institution/virksomhed på bilag 1 til ansøgningsskemaet Navn på virksomhed eller institution: akf, amternes og kommunernes forskningsinstitut Kvalifikation i relation til projektet: Overordnet koordinering Arbejdsopgaver: Koordinator i forhold til ELFOR Overordnet koordinering og økonomiansvarlig for hele projektet, delprojekt A, B og C. Fagligt ansvar for delprojekt C Demografisk udvælgelse af husholdninger Økonometrisk analyse Rapportering af delprojekt C Budget, beløb i DKK Omkostningsart År 2006 År 2007 År 2008 År 2009 Total Lønomkostninger Overhead Rejse- og opholdsudgifter Eksterne ydelser: Danmarks statistik og 10%-registre Trykning af rapporter Andet Sum pr. år/total Bemærkninger: Projektnummer (udfyldes af PSO): Side 9 af 16 Energistyrelsens j.nr. (udfyldes af PSO):

10 11B. Arbejdsdeling og projektorganisation for samtlige projektdeltagere revideres Skemaets pkt. 11 kopieres og udfyldes for hver deltagende virksomhed eller institution. Hvis der kun er en deltager, springes punktet over. Budgettet specificeres for hver deltagende institution/virksomhed på bilag 1 til ansøgningsskemaet Navn på virksomhed eller institution: Zonith A/S Kvalifikation i relation til projektet: Teknologikompetence Arbejdsopgaver: Specifikation af teknologiplatformen Design, udvikling, test og idriftsættelse af teknologiplatformen Drift og vedligehold af platform og SMS kommunikationskanal Rapportering Budget, beløb i DKK Omkostningsart År 2006 År 2007 År 2008 År 2009 Total Lønomkostninger Overhead Rejse- og opholdsudgifter Eksterne ydelser Apparater, udstyr, materialer, drift Andet: Sum pr. år/total Bemærkninger: Projektnummer (udfyldes af PSO): Side 10 af 16 Energistyrelsens j.nr. (udfyldes af PSO):

11 11C. Arbejdsdeling og projektorganisation for samtlige projektdeltagere Skemaets pkt. 11 kopieres og udfyldes for hver deltagende virksomhed eller institution. Hvis der kun er en deltager, springes punktet over. Budgettet specificeres for hver deltagende institution/virksomhed på bilag 1 til ansøgningsskemaet Navn på virksomhed eller institution: Sydvest Energi NET A/S (SVE) Kvalifikation i relation til projektet: Fjernaflæsningssystem ejer og leverandør af forbrugsdata Arbejdsopgaver: Deltagelse i kravspecifikationsarbejdet af teknologiplatformen Leverance af elforbrugsdata. Kommunikation og information med de kunder som deltager i forsøget. Budget, beløb i DKK Omkostningsart År 2006 År 2007 År 2008 År 2009 Total Lønomkostninger Overhead Rejse- og opholdsudgifter Eksterne ydelser Apparater, udstyr, materialer Andet: frimærker, breve Sum pr. år/total Bemærkninger: Projektnummer (udfyldes af PSO): Side 11 af 16 Energistyrelsens j.nr. (udfyldes af PSO):

12 11D. Arbejdsdeling og projektorganisation for samtlige projektdeltagere Skemaets pkt. 11 kopieres og udfyldes for hver deltagende virksomhed eller institution. Hvis der kun er en deltager, springes punktet over. Budgettet specificeres for hver deltagende institution/virksomhed på bilag 1 til ansøgningsskemaet Navn på virksomhed eller institution: Institut for Marketing og Statistik, Handelshøjskolen i Århus Kvalifikation i relation til projektet: Omfattende erfaring med projektledelse og med forskning i adfærdspåvirkning på miljøområdet Arbejdsopgaver: Projektledelse, sammenfatning af forskningen i feedback som adfærdsregulering i private husholdninger, gennemførelse og rapportering af test af de udviklede koncepter for feedback på slutforbrugsniveau i stor skala, formidling af projektresultater. Budget, beløb i DKK Omkostningsart År 2006 År 2007 År 2008 År 2009 Total Lønomkostninger Overhead Rejse- og opholdsudgifter Eksterne ydelser Apparater, udstyr, materialer Andet Sum pr. år/total Bemærkninger: Eksterne ydelser vedrører kr. til analysebureau, som forestår det praktiske i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen og kr. til programmering. Egenfinansierer herudover med kr. til konferencedeltagelse. I eksterne ydelser, rejser og materialer er iberegnet et omkostningstillæg på 20%, som er lagt ind i overhead. Projektnummer (udfyldes af PSO): Side 12 af 16 Energistyrelsens j.nr. (udfyldes af PSO):

13 11E. Arbejdsdeling og projektorganisation for samtlige projektdeltagere Skemaets pkt. 11 kopieres og udfyldes for hver deltagende virksomhed eller institution. Hvis der kun er en deltager, springes punktet over. Budgettet specificeres for hver deltagende institution/virksomhed på bilag 1 til ansøgningsskemaet Navn på virksomhed eller institution: Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Kvalifikation i relation til projektet: Brugerdrevet innovation er et forskningsfelt inden for»e-learning Lab: Center for brugerdrevet innovation, læring og design«ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, se og brugerdrevet innovation er endvidere et vigtigt aspekt af designundervisningen på Informationsvidenskab ved Aalborg Universitet. Arbejdsopgaver: Ledelse af delprojekt, sammenfatning af forskningen i forholdet mellem ambient feedback og motivation, ansvar for programmering af præsentationssoftware, udvikling af koncepter i samarbejde med brugere, gennemførelse og rapportering af test af de udviklede koncepter i enkelthusholdninger, formidling af projektresultater. Budget, beløb i DKK Omkostningsart År 2006 År 2007 År 2008 År 2009 Total Lønomkostninger Overhead Rejse- og opholdsudgifter Eksterne ydelser Apparater, udstyr, materialer Andet Sum pr. år/total Bemærkninger: Eksterne ydelser vedrører laboratoriesupport. Egenfinansierer herudover med kr. til konferencedeltagelse. I eksterne ydelser, rejser, materialer og brugerkompensation er iberegnet et omkostningstillæg på 20%, som er lagt ind i overhead. Projektnummer (udfyldes af PSO): Side 13 af 16 Energistyrelsens j.nr. (udfyldes af PSO):

14 11F. Arbejdsdeling og projektorganisation for samtlige projektdeltagere: Skemaets pkt. 11 kopieres og udfyldes for hver deltagende virksomhed eller institution. Hvis der kun er en deltager, springes punktet over. Budgettet specificeres for hver deltagende institution/virksomhed på bilag 1 til ansøgningsskemaet Navn på virksomhed eller institution: Nordvestjysk Elforsyning Amba Kvalifikation i relation til projektet: NOE arbejder med energibesparelser i henhold til Elforsyningsloven og har gennemført energibesparelsesforanstaltninger hos kunder i Nordvestjylland i mange år. Arbejdet sker efter en plan samordnet gennem Elfor, godkendt af Energistyrelsen. Ud over energibesparelsesfunktioner gennemfører NOE også et udviklingsarbejde med henblik på at sikre, at forbrugerne får både en privatøkonomisk, miljømæssig og komfortmæssig fordel af investeringerne i fornyelse af det energiproducerende system i huset. Dette er fæstnet i vor vision. Yder energirådgivning til ca kunder i selskabets netområde og til en del kunder hos transformerforeninger (seks foreninger). Har derfor adgang til kunder til projektet og erfaring i opsætning af måleudstyr, håndtering af data, formidling af resultater etc. Arbejdsopgaver: Sparring til forskerne, rekruttering af forsøgshusholdninger, indkøb og implementering af måleudstyr, registrering af elforbrugende apparater i forsøgshusholdninger, fjernaflæsning af elforbruget i forsøgs- og kontrolhusholdninger, formidling af information via bredbånd til forsøgsdeltagerne, implementering og formidling af projektresultater. Budget, beløb i DKK Omkostningsart År 2006 År 2007 År 2008 År 2009 Total Lønomkostninger Overhead Rejse- og opholdsudgifter Eksterne ydelser Apparater, udstyr, materialer Andet Sum pr. år/total Bemærkninger: Egenfinansierer herudover med ca kr. til køb og installering af måleudstyr. Timer til forskningsleder egenfinansieres også. Projektnummer (udfyldes af PSO): Side 14 af 16 Energistyrelsens j.nr. (udfyldes af PSO):

15 11G. Arbejdsdeling og projektorganisation for samtlige projektdeltagere Skemaets pkt. 11 kopieres og udfyldes for hver deltagende virksomhed eller institution. Hvis der kun er en deltager, springes punktet over. Budgettet specificeres for hver deltagende institution/virksomhed på bilag 1 til ansøgningsskemaet Navn på virksomhed eller institution: Energy Piano Kvalifikation i relation til projektet: Casper Kofod har arbejdet med talrige projekter vedrørende elforbruget i boligsektoren, herunder akf forsøget i 1980 erne bl.a. vedrørende ny tarif, rådgivning og informativ elregning, Elmodel Bolig til analyse af elforbrugets sammensætning og prognosticering, EU-projektet ETHOS ( ) med home automation, hvor el, varme og vand blev fjernaflæst sammen med styring af lys og kundetilgang til data og rådgivning via pc, EU-projektet EURECO ( ) med analyse af belastningskurvens sammensætning, ELFOR PSO 2002, projekt nr , med beskrivelse sammenhænge mellem energiforbrugene og økonomiske, demografiske og livsstilsmæssige forhold, detailanalyser for ELFOR, Energistyrelsen, EU og IEA vedrørende standbyforbrug, muligheder for brug af energieffektiv belysning mv. samt en udvikling af en opstilling på Eksperimentarium vedrørende elforbruget i boligen og sparemuligheder. Arbejdsopgaver: Udvælgelse af egnet måleteknik. Design af, hvilke slutforbrug der skal måles detaljeret på, samt hvorledes de skal lagres i database til brug for online-feedback til kunderne. Assistance til NOE vedrørende datakontrol og indkøring af datahåndtering. Rapportering af aktiviteterne. Assistance til HHÅ vedrørende sammensætning af forsøgsgrupper. Input til design af websoftware til feedback. Assistance til HHÅ vedrørende analyse og rapportering på basis af den store indsamlede database, hvor det bestemmes, hvilke ændringer kunderne har foretaget i apparatforbrugene som følge af de nye feedback-faciliteter. Budget, beløb i DKK Omkostningsart År 2006 År 2007 År 2008 År 2009 Total Lønomkostninger Overhead Rejse- og opholdsudgifter Eksterne ydelser Apparater, udstyr, materialer Andet Sum pr. år/total Bemærkninger: Projektnummer (udfyldes af PSO): Side 15 af 16 Energistyrelsens j.nr. (udfyldes af PSO):

16 12. Årsopdelt finansieringsplan Beløb i DKK År 2006 År 2007 År 2008 PSO Øvrig Timer PSO Øvrig Timer PSO Øvrig Timer Totalt budget Bemærk:»Øvrig«= Egenfinansiering. 13. Tidsplan er indeholdt i de vedlagte beskrivelser af de tre delprojekter Bilagsliste: Bilag A: Etablering af en teknologisk platform Bilag B: Feedback baseret på måling på slutforbrugsniveau Bilag C: En repræsentativ økonometrisk analyse Projektnummer (udfyldes af PSO): Side 16 af 16 Energistyrelsens j.nr. (udfyldes af PSO):

17 Bilag A Feedback-projektet Delprojekt A: Etablering af en teknologisk platform Indledning Denne beskrivelse af teknologi omhandler de to forskningsprojekter under Feedback-projektet, nemlig Sydvest Energi- & akf-forsøget og NOE-, Århus Handelshøjskole- & Aalborg Universitet-forsøget. Da der er en del fælles funktionalitet i de to forsøgs teknologiplatforme, er disse slået sammen til én platform. Der vil fysisk blive leveret to software-løsninger til de to forsøg, men software udviklingsmæssigt vil det blive lavet som én platform. Der er således taget hensyn til integriteten mellem de involverede elnetselskaber. Beskrivelse af den Teknologiske platform for Sydvest Energi & akf For at kunne afvikle forsøget specificeres og udvikles en teknologiplatform, som dels sikrer, at elforbrugsdata fra Sydvest Energi kan behandles videnskabeligt, dels at SMS og til personerne i husholdningerne afsendes. Teknologiplatformen vil blive udviklet af Zonith og baserer sig på nyeste software og webteknologi. Zonith vil ligeledes stå for vedligehold og support af platformen. Hvor platformen fysisk placeres, aftales nærmere mellem it-afdelingen hos Sydvest Energi og Zonith. Teknologiplatformen vil tjene følgende formål: Kommunikation af forbrugsdata fra Sydvest Energi s SonWin database via specialudviklet interface. Kommunikation med personer i husholdningerne via SMS og . Visning af husholdningernes elforbrug på websted. akf s administration af forsøgsrækkerne. bl.a. forbrugsdataindsamlingsfrekvens. opsætning af informationsteknologi til information til husholdningerne (SMS og/eller ). opsætning af værdier og regler for akut beskedudsendelse. Administration af kontaktoplysninger for husholdningerne. Import af kontaktinformation fra andre systemer. Eksport af forsøgsdata. Brugeradministration (akf, Zonith, Sydvest Energi og andre forsøgsinteressenter). ZONITH A/S. Gammel Kongevej 39E, 1 sal 1610 København V Danmark Telefon: Fax: info@zonith.com SE-nr.:

18 Side 2 Figur 1 - Teknologiplatform overblik Teknologiplatformens virkemåde De elementer, der indgår i teknologiplatformen, har følgende funktionalitet: Sydvest Energi-database interface Dette interface sikrer, at teknologiplatformen kan kommunikere med Sydvest Energi s målerdata-database i SonWin-systemet. Interfacet tjener to formål. Dels skal det hente målerdata for de husholdninger, der indgår i projektet, dels skal teknologiplatformen kunne afgive ordrer om hyppigere periodevise måleraflæsninger. Det vil blive tilstræbt at benytte så standardiserede interfaces som muligt og det vil sandsynligvis blive et SQL-database interface, som benyttes. Dette aftales nærmere mellem Sydvest Energi s it-afdeling og Zonith s udviklere. WEB interface For at opnå en uafhængighed for administrationsbrugernes fysiske placering i forhold til systemet udvikles et dedikeret web-interface, som via adgangskontrol (login, password evt. krypteret kommunikation), giver mulighed for at administrere forsøget. Dette web-interface vil udelukkende blive stillet til adgang for forsøgsorganisationen ikke for husholdningerne. SMS gateway SMS gateway vil blive baseret på Zonith s standardsoftware-pakke SMS Gateway. SMS Gateway giver mulighed for at sende og modtage SMS-beskeder via såkaldte GSM-modemer eller ved direkte opkobling til mobiloperatørernes SMS-Centre. SMS-Gateway integreres direkte i forsøgssystemet, således at denne vil være i stand til at kommunikere via SMS. SMS-afsendelsen vil udelukkende blive baseret på rene tekstbeskeder. Systemet vil kunne håndtere lange SMS-beskeder altså SMS-beskeder, som er længere end 160 karakterer. På længere sigt vil der ikke være noget til hinder for, at SMS-senderen også sender beskeder indeholdende grafik og billeder, men i det nuværende forsøgssetup vil der altså udelukkende være tale om tekstbeskeder. -afsender -afsenderen vil kunne håndtere afsendelse af s til husholdningerne om deres elforbrug. s som afsendes, vil bl.a. kunne indeholde grafiske præsentationer af husholdningernes udvikling af elforbruget. Websted Husholdningerne i gruppe 1-3, som deltager i forsøget, vil få adgang til et websted, hvorfra de dels kan vedligeholde deres egen profil med -adresse(r) og mobilnummer. Adgang til

19 Side 3 denne side vil foregå via login og password for at sikre mod uønsket adgang. Der vil på websted-designet blive lagt vægt på at sikre denne bedst muligt mod uønsket adgang. Der vil på webstedet være mulighed for at forsøgsdeltagere som har glemt deres password, kan indtaste fx deres adresse og derefter via eller SMS modtage deres password. Via web-interfacet vil forsøgshusholdningerne kunne foretage sig følgende: - Ændre password - Ændre mobilnummer - Ændre -adresse - Kommunikere med webmaster - Se sit elforbrug grafisk over tid - Lægge grænser (default 25%) ind for, hvornår man ønsker akut at blive notificeret om sit dagsforbrug. - Vælge at få besked, hvis ens dagsforbrug en given dag ligger blandt de 5% højeste dagsforbrug for husholdningen inden for det sidste år. - Andre udsendelsesaktioner. Database til information om husholdningerne Så vidt det er muligt, vil data om de husholdninger, som indgår i forsøget, blive separeret fra selve forsøgsdata. Ved at have en separat database til data om husholdningerne opnås, at følsomme data kan placeres i et miljø, som registertilsynet kan godkende. Dette miljø kan eventuelt være hos Sydvest Energi, som i forvejen har tilladelse til at lagre oplysninger om deres kunder. Database til forsøgsdata Alle forbrugsdata er gemt i Sydvest Energi s interne database. Disse data vil så kunne hentes og anvendes til statistisk efterbehandling. En mindre database med information om, hvilke beskeder de enkelte husholdninger har modtaget vil dog ligge lokalt på teknologiplatformen. Eksport af forsøgsdata Forsøgsdata skal kunne behandles i eksterne programmer, og til det formål udvikles en dataeksportfunktion. Med denne funktion kan alle data eksporteres i et kommasepareret format (CSV-format) eller direkte i excel-format for videre behandling. Teknologiplatformen vil være et centralt element i forsøget og ikke blot indeholde vigtige data om husholdningernes elforbrug, men også oplysninger af personlig karakter, bl.a. navn, adresse, mobilnummer og . Det er derfor vigtigt, at teknologiplatformen driftes forsvarligt, og at data sikres mod misbrug. I forsøgsbudgettet er der derfor afsat midler til drift af teknologiplatformen, hosting, backup, sikkerhedsopdateringer, vedligehold og SMS-transmissionsomkostninger. Projektgruppen har stor erfaring med at»håndtere«registerforskrifter og fortrolighed.

20 Side 4 Beskrivelse af den Teknologiske platform for NOE, Århus Handelshøjskole og Aalborg Universitet For at kunne afvikle forsøget specificeres og udvikles en teknologiplatform, som dels sikrer, at elforbrugsdata fra NOE s kunder kan blive opsamlet og gemt i en database, dels kan blive behandlet videnskabeligt. I lighed med SMS- og -afsendelsen i SVE/akf-forsøget etableres et webserviceinterface, som Aalborg Universitet kan anvende til feedback til husholdningerne. Teknologiplatformen vil blive udviklet af Zonith og basere sig på nyeste software og webteknologi. Zonith vil ligeledes stå for teknisk vedligehold og support af platformen. Platformen placeres fysisk hos NOE. Udviklingen af platformen afhænger af, om der vælges non-intrusiv eller intrusiv måleteknologi. Dette undersøges og specificeres af projektpartneren EnergyPiano. Figurerne herunder viser forskellen i opbygning af teknologiplatform i de to tilfælde: Intrusiv måleteknologi: Bredbånd Skal etableres hos NOE Forbrugsdata og kundedata Interface for forsøgsadministration Data aggregering Regler for notifikation/feedback Feedback system? Intrusive målere Interface til service, fejludbedring og driftsalarmer. Skal informere NOE s driftspersonale om problemer og uregelmæssigheder. Database med aggregerede dag-, uge- og månedsdata samt præferencer for de enkelte husholdninger Data eksport (til analytikere) Non-intrusiv måleteknologi: Skal etableres i husholdningerne Non-intrusive målere Bredbånd Platform til analyse af nonintrusive målinger Skal etableres hos NOE Forbrugsdata og kundedata Interface til service, fejludbedring og driftsalarmer. Skal informere NOE s drifts- Personale om problemer og uregelmæssigheder. Interface for forsøgsadministration Data aggregering Regler for notifikation/feedback Feedback system? Database med aggregerede dag-, uge- og månedsdata samt præferencer for de enkelte husholdninger Dataeksport (til analytikere) I forhold til teknologiplatformen for SVE/akf-forsøget udvikles funktionalitet som følger: Database til opsamling af forbrugsdata på minutniveau. Denne database vil have en betydelig størrelse. Denne database vil blive forsøgt designet så tæt på den eksisterende hos SVE.

21 Side 5 Overvågningsfunktion, som på en gang i døgnet tjekker, om alle data er modtaget. Ved problemer notificeres NOE via . Dataaggregeringsmodul. Minutsværdier aggregeres til mere håndterbare størrelser for dagsog ugegennemsnit. Dette interface forsøges designet så tæt på SVE-database-interfacet som muligt. Modul for opsætning af regler for husholdningsnotifikation/feedback. Dette laves så generelt, at kan bruges i begge projekter. Dataeksportmodul. Dette laves generelt for begge projekter, således at alle analytikere får de samme data og i samme format til videre analyse. Feedback-system. Da feedback-mekanismer og -medier ikke er fastlagt, vil det være nødvendigt at lave et generelt interface, som Aalborg Universitets folk så kan anvende til feedback. Det foreslås, at lave et webservicemodul, som Aalborg Universitets folk så kan hente data fra og anvende i deres konceptprototyper. I tilknytning til dette findes SMS- og -notifikation samt et websted for husholdningerne. Administration af forsøgsgrupper laves, så det kan bruges af begge projekter. Der er aftalt følgende arbejdsfordeling i forbindelse med NOE-, Århus Handelshøjskole- og Aalborg Universitet-forsøg: NOE s driftsfolk tager sig af al fysisk service, fejlretning og vedligehold af udstyr i husholdningerne. Zonith laver en funktion, som én gang dagligt sender en -rapport til NOE om målinger, som mangler (altså hvor udstyr eller forbindelse fejler). Backup og evt. restore af data i databasen foretages af NOE. Feedback-interface til Aalborg Universitets folk laves som en webservice. Via denne får Aalborg Universitets feedback-systemer realtidsinformation, når der er noget, som der skal reageres på. Drift (housing, el, køling mv.) af selve teknologiplatformen er NOE s ansvar. Hvis der vælges non-intrusive målemetoder, så forudsættes det, at den ekstra platform til analyse af non-intrusive målinger leveres af målerleverandøren, og at det ikke er noget som skal udvikles af Zonith. NOE har ansvar for at registrere kunderne og det udstyr, de enkelte målere er tilsluttet. Desuden har NOE ansvaret for at holde denne information opdateret, fx hvis udstyr skulle fejle og kræve udskiftning. I stedet for at udvikle et brugerinterface til NOE s driftsfolk foreslås, at Zonith kontaktes med ændringer, og at Zonith lægger disse ind i databasen. Det forudsættes, at EnergyPiano udarbejder en specifikation over det format, som datafangstudstyret leverer data i, og at denne er klar 1. april Projektplan for begge forsøg under forskningsprojektet Feedback For at opnå synergi i teknologiplatformsudviklingen til to forsøg under forskningsprojektet Feedback er det aftalt mellem alle projektdeltagere, at: forskerteamet fra Handelshøjskolen, Aalborg Universitet og akf sammen med Zonith udarbejder en fælles specifikation af data og format til dataeksport. Dette arbejde udføres i februar Zonith udarbejder tekniske kravspecifikationer for begge platforme. Disse kravspecifikationer skal kommenteres og godkendes af begge team før en egentlig software-udvikling starter. Disse kravspecifikationer danner grundlag for Zoniths udvikling af platformene. Her vil der være behov for, at begge projektteam laver en fællesmængde af regler, som kan udløse en notifikation/feedback. Zonith er ansvarlig for og indregner tid til teknisk softwaresupport og fejlretning på begge platforme.

22 Bilag B Feedback-projektet Delprojekt B: Feedback baseret på måling på slutforbrugsniveau Projektskitse Det er veldokumenteret, at elforbruget i private husstande kunne reduceres væsentligt, hvis husholdningerne var mere opmærksomme på unødvendigt elforbrug, og hvis de fulgte opmærksomheden op med ændret adfærd i hverdagen (fx Gram-Hanssen et al., 2004). Husholdningerne kan reducere elforbruget umiddelbart fx ved at være mere omhyggelige med at slukke unødvendig belysning, undlade at lade ubenyttede elektriske apparater stå på standby, eller ved at følge nogle af de mange andre elspareråd, som man kan finde på Elsparefondens og elselskabernes internetsider og mange andre steder. Husholdninger, som er opmærksomme på elforbruget i hverdagen, ville måske også vedligeholde elforbrugende apparater bedre og mere rettidigt (fx afrimning af fryser) og være mere tilbøjelige til at udskifte udstyr, som bruger for meget strøm (fx skift til energisparepærer og energipumper og udskifte køleskabe, frysere mv. mere rettidigt). Adfærdsforskningen peger på, at når forbrugerne ikke inddrager elsparerådene mere i deres adfærdsmønster, end tilfældet er, skyldes det på den ene side bekvemmeligheden ved at gøre, som man plejer, og på den anden side manglende motivation kombineret med en lang række barrierer, som står i vejen for en adfærdsændring (Gram-Hanssen et al. 2004; Ritchie & McDougall 1985; Thøgersen 2005; Van Raaij & Verhallen 1983). Det kan faktisk være individuelt rationelt for husholdningen at ignorere sit elforbrug. Ser man alene på den personlige gevinst ved at gøre sig anstrengelser for at spare på energien i hverdagen, vil mange utvivlsomt mene, at gevinsten under de givne omstændigheder ikke står mål med anstrengelserne. Så er der den samfunds- og miljømæssige gevinst. Mange undersøgelser finder, at borgerne bekymrer sig for miljøkonsekvenserne af det høje energiforbrug (fx Bang et al. 2000; Poortinga et al. 2004; Poortinga et al. 2003), men bekymringen er åbenbart ikke i sig selv tilstrækkeligt til at motivere til handling (fx Jensen 2005; Pedersen & Broegaard 1997). En væsentlig årsag kan være, at i det store billede virker den enkeltes bidrag som en dråbe i havet (Berger & Corbin 1992; Ellen et al. 1991). Helt konkret er det meget vanskeligt for den enkelte at se effekten af sine elsparebestræbelser (Grimmig 1992) eller sammenhængen mellem sin adfærd og husholdningens elforbrug i det hele taget (Gram-Hanssen et al. 2004). Dette projekt hviler på den antagelse, at både den manglende opmærksomhed, vanskeligheden ved at se effekten af egen indsats og mængden af anstrengelse, som kræves af den husholdning, som vil gøre en indsats, kan afhjælpes, hvis (især) elselskaberne bliver bedre til servicere husholdningerne med relevant information på det tidspunkt og det sted, hvor forbrugerne har brug for den til at træffe en beslutning. Projektets overordnede formål er derfor at skabe grundlag for at reducere nogle af de informationsmæssige barrierer for husholdningernes elsparebestræbelser og dermed reducere de anstrengelser, der kræves for at spare på energien i husholdningen og samtidig øge husholdningernes effektivitet i disse bestræbelser. Den information, projektet fokuserer på, er desuden opmærksomhedsskabende den gør opmærksom på uønsket højt elforbrug i hjemmet og den er motiverende, idet den hjælper husholdningerne til at se effekterne af deres anstrengelser. Projektet inddrager de funktionaliteter, som bredbånd vil kunne tilføje distribution og præsentation af data, både in- og outhouse. Bredbånd vil kunne bære information i et hidtil uset om- 1

23 fang. At få information præsenteret bliver et spørgsmål om en indledende investering (opsætning, identifikation etc.) og til et vist omfang vedligehold, men ellers uden udgift (kommunikation bliver en fast afgift ikke en forbrugsafgift). Konkret vil vi i dette projekt udvikle og teste nye koncepter for elselskabernes kommunikation til husholdningerne om deres elforbrug; et virkemiddel kendt som feedback i adfærdspåvirkningslitteraturen (fx Dwyer et al. 1993; Gjelstrup & Østergaard 1988). Der har tidligere været gennemført forsøg med forbedret feedback til husholdningerne om deres energiforbrug med varierende succes (for en sammenfatning af den internationale forskning, se fx McCalley & Midden 2002; en lidt ældre sammenfatning af den danske forskning findes i Thøgersen 1995, s ). Forsøget her adskiller sig fra de tidligere især ved, at den planlagte feedbackinformation er mere præcis, målrettet og rettidig og gives i en mere bekvem og brugbar form. Det adskiller sig fra nyere danske forsøg med virkemidlet (fx Jensen 2004; Nielsen et al. 1992), herunder Elsparefondens og Energi Fyns igangværende pilotprojekt Energifokus via elmåleren (se ved, at formen, formatet og omfanget af feedback designes i samarbejde med de potentielle brugere, at feedback gives på slutforbrugsniveau, og at forsøgsdesignet, med før- og eftermålinger og relevante kontrolgrupper, giver mulighed for en præcis kvantificering af effekterne. Moderne informationsteknologi giver nye muligheder for at samle data fra husholdningerne om deres elforbrug, direkte og automatisk. Opsætningen af interaktive elmålere er umiddelbart forestående (jf. bl.a. Elsparefondens og Energi Fyns pilotprojekt Energifokus via elmåleren ). Det betyder, at husholdningernes elforbrug kan aflæses og rapporteres i realtid. Der findes analyseværktøjer, som på baggrund af målinger af forbruget i et hus kan finde ud af, hvilket apparat som er i drift (non-intrusive). Det er teknisk muligt fx at vise i realpris, hvad det kostede at vaske en tallerken i opvaskemaskinen lige når den er færdig på et display i køkkenet. Med den hastigt stigende betjening af husholdningerne med bredbåndsnet og med de informations- og kommunikationsteknologier, som forefindes i danske husstande, kunne den decentralt genererede og indsamlede information nyttiggøres meget mere kreativt, end det sker i dag, til at give præcis og realtids information om omfanget (og prisen) af det aktuelle energiforbrug og (i et vist omfang) fordelingen af elforbruget på forskellige apparater. Udfordringen er at præsentere oplysningerne på en måde og i en form, som fungerer i husholdningen, og som vil blive opfattet som en positiv hjælp og service som en lettelse snarere end som en yderligere forpligtelse i hverdagen. For at løse denne opgave består projektet her af fire dele: (1) sammenfatning af den eksisterende forskning, (2) design/ udvikling af formidlingskoncepter, (3) måling og generering af feedback, og (4) evaluering. Delprojekt B1: Sammenfatningen af den eksisterende forskning Sammenfatningen af den eksisterende forskning i feedback som adfærdsregulerende middel, især på energiområdet, har til formål at levere input dels til konceptudviklingen, dels til planlægningen af storskalatesten. Der var ganske stor fokus på feedback som adfærdsregulerende middel i slutningen af 1970 erne og i 1980 erne, men på trods af stærke teoretiske argumenter for væsentligheden af feedback (fx Kluger & DeNisi 1996; Thøgersen 2005; Van Raaij & Verhallen 1983) var de opnåede effekter lidt skuffende (se Dwyer et al. 1993; McCalley & Midden 2002), hvilket formentlig er årsagen til, at forskningen på området har været beskeden i de seneste år (se dog Abrahamse 2003; McCalley & Midden 2002; Nielsen et al. 1992). Vores påstand er, at de beskedne effekter af feedback i de tidlige studier bl.a. skyldes, 2

24 at teknologien på det tidspunkt ikke var tilstrækkelig moden, og feedback derfor var besværlig, upræcis og blev leveret med stor forsinkelse. I den del af computerindustrien, som arbejder med menneske-maskine interaktion, har man i seneste år i stigende grad fokuseret på ambient feedback, altså feedback, som ikke kræver bevidst aktiv handling af typen tænd/sluk, læs/skriv, men som i stedet opleves og virker indirekte handlingsmotiverende. I delprojekt A1 vil den foreliggende viden om forholdet mellem ambient feedback og motivation ligeledes blive opsamlet og sammenfattet. Delprojekt B2: Design af løsningsforslag som brugerdrevet innovation Delprojekt A2 har til formål at udvikle og senere raffinere et antal mulige motiverende feedback-former i samarbejde med potentielle brugere (dvs. private husholdninger) i processer, som har karakter af brugerdrevet innovation. Fremgangsmåden er baseret på erfaringerne fra designforskningsprojekter, hvor brugbarhedsgrupper fra virksomheder sammen med forskere fra universiteter har arbejdet på at udvikle arbejdsformer til brugerorienteret design (se fx Buur & Binder 2004; Buur et al. 2004; Bødker & Buur 2002; Bødker & Christiansen 2004; Ehn & Badham 2002). Vi har dog her gjort brugerne til de udfarende i designarbejdet (se Christiansen & Kanstup 2005). Ændring af forbrugeradfærden forudsætter motivation. Vi antager ikke, at information (elregninger, elspareråd, elektroniske elmålere osv.) og valgmuligheder (mulighed for at slukke for standby, købe energisparepærer osv.) i sig selv er tilstrækkelig motiverende for alle typer af elforbrugere (Thøgersen 2005). Motivationen højnes ved, at den feedback, forbrugerne oplever som information om forbrug, har en karakter, så de føler sig tilpas oplyst, oplever at deres valg gør en forskel, og at det kan være i orden at vælge den mindre økonomiske løsning. Det forhold, at information om elforbrug i dag kan leveres til forbrugere i realtid, kan udnyttes til design af feedback, som vil få forbrugeren til at opleve større kontrol og kompetence ved at fortælle om handlinger, som har fundet sted, og minde om muligheder for at handle nu. Ligesom Elsparefonden og Energi Fyn (pilotprojektet Energifokus via elmåleren ) tror vi på, at vi kan motivere ved at visualisere konsekvenser af elforbrugende handlinger, men kun hvis visualiseringen opleves som relevant, forståelig og handlingsanvisende og opnås på en naturlig og bekvem måde, hvilket bl.a. realtidsdata på apparatniveau kan bidrage til. Det er hensigten at inddrage de nyeste danske og udenlandske erfaringer med forbrugsmåling (fx fra pilotprojektet Energifokus via elmåleren og fra Hedebygade-projektet såvel som de nyeste smarte teknologier såsom chipteknologi, og social computing som blogging og chat, mv. Otte familier (to repræsentanter for hver af de brugertyper, som nævnes nedenfor) rekrutteres til at medvirke i tre slags designevents, som skal resultere i en række bruger- og brugssituationsprofiler, som kan hjælpe kommende designere med at leve sig ind i konteksten, og i en række koncepter for design ideer, som kan give input til de prototyper, som udvælges til afprøvning i familierne med henblik på videre produktudvikling. Realiseringen i prototyper vil ske i samarbejde med virksomhedspartnerne i projektet for så vidt angår prototyper, som har et hardwareelement, og med softwareudviklere/programmører fra Aalborg Universitet for rene softwareelementers vedkommende. Følgende opgaver vil blive dækket i dette delprojekt: 3

25 KONCEPTPROTOTYPER: Alle designevents i delprojekt A2 vil blive initieret af artefakter, som forskerne bringer ind i familiesammenhængen. I fase 1 drejer det sig om videoklip, som familierne får mulighed for at lege med i et spil, som samtidig har den sociale funktion, at forskere og familie lærer hinanden at kende. Det giver baggrund for, at forskerne kan få lov at videooptage familiemedlemmer i deres daglige omgang med apparater, hvor de så fortæller om, hvad de gør og hvorfor, således at forskerne får indblik i deres forståelse, holdninger og vaner. Analyse af disse videoer danner det idémæssige grundlag for udformning af en række konceptprototyper i form af mock-ups i pap, papir og andre simuleringsmaterialer, som minder familierne om deres elforbrugsadfærd. Disse mock-ups vil i alle tilfælde være opbygget, så de giver tilstrækkelig information, tilbyder valg og gør det muligt at give udtryk for følelser af forvirring, mishag eller begejstring (Deci & Ryan 1985). På det operationelle plan vil konceptprototyperne række fra automatik over on/off-betjening til betjening, som kræver overvejelse baseret på oversigter og apparat-/anvendelsesspecifikke feedback meddelelser, inspireret af gadgets og webmulighederne for interaktivitet. I alle tilfælde er der tale om at give brugerne vinduer ind til information om elforbrug som samtidig fungerer som spejl, så folk oplever forandring i miljøet som konsekvens af deres bevægelser/adfærd, og så de ser sig selv i forhold til andre og i forhold til mere globale sammenhænge; tilbagemeldinger, som vil tale til de forskellige husholdningers medlemmer på forskellig vis. BRUGERTYPOLOGI: Der arbejdes med at udforme udfyldende beskrivelser af fire familietyper under overskrifterne den ligeglade familie, den travle familie, den økonomiske familie, og den økologiske familie. Typerne er inspireret af Pedersen og Broegaards (1997) analyser af husholdningernes elforbrug. I beskrivelsen af familierne og deres præferencer arbejder vi med forskellige former for materiale lige fra videooptagelser, fotos og interview, til brugerdagbøger og probes, alt sammen materiale, som bidrager med information fra forskellige vinkler og samles til karakteristiske profiler for forskellige familie/brugertyper. DESIGNAKTIVITETER: Brugerdrevet innovation består i denne sammenhæng i at de otte familier vil blive bedt om at deltage i designaktiviteter. I samarbejde med beboerne videofilmes daglige rutiner med ledsagende kommentarer. Videomaterialet analyseres og klippes sammen til billeder og klip, som kan gøres til genstand for bearbejdning i de følgende faser. I næste fase vendes vrangen ud på hverdagen, idet beboere får stillet muligheder for feedback til rådighed i overdrevne, mærkelige, fordrejede former, og får mulighed for at reagere på det. Disse oplevelser vil familierne blive bedt om at viderebringe til møder, hvor de to og to for hinanden gennemspiller bestemte handlemønstre i forbindelse med de feedback-mock-ups, de har haft ude, som forumteater. Her kan de se hinandens reaktioner, diskutere reaktioner og forandre reaktioner og komme med forslag og ideer. Output i denne fase giver materiale til færdiggørelse af brugerprofiler og til et idé-katalog, hvorfra projektet kan vælge de to ideer, som skal udvikles til kørende prototyper. Brugerprofilerne vil i første omgang finde anvendelse som inspiration for designerne af prototyperne, og derigennem vil de blive videreudviklet til brug for designere af kommende forbrugs-feedback. Mulighederne for at stimulere forbrugsbevidsthed kan beskrives i et diagram over feedback differentieret i grader af informering gående fra umiddelbar afbrydelse til velgennemtænkt, principstyret adfærd. I nedenstående tabel præsenterer vi fire eksempler, som er knyttet til de fire familietyper: 4

26 Tabel 1: Eksempler på produktmetaforer og familietyper + Informeringsgrad - Produktmetafor Overraskelse Tanke op Kontoudtog Omsorg Segment Den ligeglade familie Den travle familie Den økonomiske familie Den økologiske familie + Forbrugsbevidsthed For at illustrere de idéer til feedback, man kan tænke sig bragt i anvendelse, har vi forsøgsvis opstillet en række metaforer for mulig feedback. Overraskelsesmomenter forestiller vi os især møntet på den ligeglade familie. For at trænge igennem er produktets funktion at give et klart signal, når der er brugt for meget energi. Man kan forestille sig overraskelse både som pisk og gulerod. Fx alarmklokker, lamper eller ligefrem strømafbrydelser, som kræver handling for at komme ud af situationen (pisk), eller spil på nettet om elektroniske væsener eller tamagotchi, som alarmerer ved at dø langsomt, hvis familien ikke sparer energi til dem (gulerod) (for et lignende eksempel, se Technology Review, vol. 108, no. 8, p 25). Tanke-op-metaforen forestiller vi os især vil appellere til den travle familie, som måske gerne vil spare på energien (måske ikke), men som under alle omstændigheder har brug for kort og præcis information og hurtig handlemulighed. Produktets funktion er her at informere, når energiforbruget er for højt. Familien får eksempelvis en gang om måneden let adgang til at fastlægge sine forbrugsmål og orienteres så af gadgets og/eller SMS er eller s, når den selvtildelte kvote er opbrugt. Kontoudtogmetaforen formodes at appellere til den økonomisk bevidste familie, som gerne vil spare energi for at spare penge. Her er det tanken at give information om energiforbrug i en detaljeringsgrad, som gør det muligt at se muligheder for ændret adfærd og dermed besparelse. Man kunne fx forestille sig et elektronisk tilgængeligt kontoudtog i stil med det, som udvalgte husstande på Fyn tilbydes på hvor man kan se energiforbruget specificeret på bl.a. slutanvendelser som køleskab, ovn, tv, etc. og dermed (som på en telefonregning) kan se, hvad forbruget især er gået til. Man kunne også forestille sig en virtuel DKK 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 - Din regning Hidtidig forbrug dato Hvad der sker næste regning, som hele tiden opdateres med historik og nuværende forbrugsmønster dvs. forbrugeren vil kunne få en klar fornemmelse af konsekvenser ved valg (se illustrationen). 5

27 Alternativt kunne man forestille sig visninger af aktuelt forbrug, så det fx bliver synligt, hvad det bruger at tænde ovnen, fjernsynet, pc en osv. Omsorgsmetaforen formodes at appellere til den økologisk bevidste familie, hvis motivationen til energiøkonomisk adfærd formodes at ligge i muligheden for at kunne drage omsorg for miljøet. Produktets funktion er derfor at gøre opmærksom på og perspektivere energibesparelsesmuligheder og vise deres værdi for miljøet. Fx kunne man forestille sig et simuleringssystem, hvori familien kan se egne forbrugstal, og hvilke konsekvenser de har for CO 2 - udledningen og andre relevante miljøparametre. Output fra dette delprojekt er, ud over forståelse og beskrivelse af brugerkarakteristika samt af prototypers succes eller mangel på samme i forskellige husstande, også en generalisering af designprincipper baseret på erfaringer fra især brugernes interaktion med forskellige visualiseringsmuligheder i forskellige prototyper. Disse designprincipper vil være møntet på en let implementering i fx bredsbåndsløsninger, tv-løsninger eller andre produktløsninger, som kunne vise sig som resultat af denne innovative proces. Delprojekt B3: Detaljeret forbrugsmåling og generering af feedback-information I denne del af projektet udvikles (og implementeres) teknikken til at give deltagerne den ønskede feedback baseret på detaljerede online-målinger af forbruget, som etableres af NOE. Målingerne sker via skift til elektroniske målere, der løbende kan måle det samlede elforbrug detaljeret på sekund- eller minutniveau. Alle større apparatforbrug registreres ligeledes detaljeret, således at kunden kan identificere årsagen til, at elforbruget ligger i det røde felt. Elforbruget vil i størst mulig omfang blive opdelt på forbrug til apparater inden for køl/frys, belysning, madlavning, underholdning/pc, vask/tørring og diverse. Valg af deltaljeret måleteknisk løsning vil ske mellem følgende to alternativer: Non-intrusive måleteknik, hvor alle større apparatforbrug identificeres ved mønstergenkendelse baseret på det aktive og reaktive elforbrugsmønster på sekund-niveau. Der kendes et amerikansk og et fransk system af denne type. Intrusive måleteknik med måling via plug-in enheder foran hvert større apparatforbrug. Belysning måles via simple og billige loggere, der magnetisk hæftes på lampen og registrerer alle tænd- og sluktidspunkter. Måleprojektet genererer således også målinger på brug af belysning, hvilket flere gange har været efterlyst i Elforregi. Der kendes et fransk og et norsk system af denne type. Desuden kan tænkes gjort brug af et nyt målesystem, hvor et specifikt forbrug måles via en elmåler med USBudgang og indbygget ZIGBEE-kommunikation trådløs transmission til en opsamlingsenhed (PC/settopbox). Dette system er en videreudvikling af Spar-o-metret, som anvendes i et projekt på Fyn støttet af Elsparefonden. 6

28 Projektet vil give erfaring med, hvilke apparatforbrug der er af størst betydning i forbindelse med at opnå den størst mulige feedback-effekt. Generering af feedback sker gennem en smart eksponering af måledata ved hjælp af nøgletal baseret på algoritmer samt grafik. Præsentation for kunden vil ske på en pc, tv (via set-topbox) og/eller forskellige prototyper af display (udviklet i delprojekt 2), der er opsat i boligen i projektperioden. Et repræsentativt udsnit af kunder deltager i forsøgsgrupper (se beskrivelsen af delprojekt 4), som således skal have opsat en ny elektronisk elmåler, udstyr til registrering af apparatforbrug samt eventuelle prototyper af display. Endvidere vil de modtage feedback og kunne træffe beslutninger om elbesparelse baseret på et kundeinterface på pc eller tv med set-topbox. Programmeringsdelen indeholder (1) udvikling og anvendelse af database med løbende apparatforbrug, (2) omsætning af måledata til den ønskede feedback-information og (3) udvikling af et kundeinterface med præsentation og feedback vedrørende elspareadfærd. Information om elforbruget på apparatniveau kommunikeres via bredbånd med anvendelse af den fiberopkobling, som MVB (Midtjysk Bredbånd) har etableret. Projektet demonstrerer, hvorledes den nye slagkraftige informationsteknologi kan anvendes til dataopsamling, kundeinformation og kundeinteraktion. Delprojekt B4: Evaluering I evalueringsdelen gennemføres en test af to af de mest lovende af de koncepter, som udvikles i delprojekt 2 i form af et feltforsøg. Det ene koncept vil være baseret på måling på slutforbrugsniveau, mens det andet kun forudsætter måling af husholdningens summerede forbrug (som den, der anvendes i Elsparefondens og Energi Fyns igangværende pilotprojekt). Formålet er dels at kvantificere effekten af de testede koncepter på husholdningens elforbrug, herunder den (eventuelle) ekstra elbesparelse, der kan opnås ved måling på slutforbrugsniveau i forhold til summåling, dels at afklare om effekten adskiller sig mellem forskellige typer husholdninger. Den primære del af evalueringen er baseret på måling af elforbruget i husholdninger, som prøvekører de to koncepter, samt i kontrolgrupper. Forsøget vil omfatte følgende faser: 1. Udstyr til den detaljeret måling på slutforbrug/apparater, hhv. detaljeret måling af det summerede forbrug, opsættes, og der sker i en periode på to måneder måling af forbrugsmønstret inden kunderne udsættes for nogen form for påvirkning. Hermed etableres et referenceforbrug for den individuelle husholdning på forbrugsmønster-niveau. 2. Forsøg med forskellige former for feedback. Denne periode omfatter et helt kalenderår, således at virkningen af årstidsvariation i elforbruget kan registreres. Deltagerne i forsøget allokeres tilfældigt til forsøgsgrupper og kontrolgrupper. I forbindelse med etablering af et feedback-system vil det være naturligt og nødvendigt at give husholdningerne supplerende, målrettet information om muligheder for at spare el i hjemmet. For at kunne skelne mellem effekterne af feedback og målrettet information får en kontrolgruppe alene denne information, uden feedback, mens en anden kontrolgruppe ikke bliver udsat for nogen påvirkning overhovedet. Der er både teoretiske og empiriske grunde til at forvente, at effekten af feedback på elforbruget afhænger af, at husholdningen har sat sig et mål om at spare på el (McCalley & Midden 7

29 2002). Nogle få tidligere studier har direkte bedt deltagerne om at forpligte sig til et bestemt besparelsesmål (fx McCalley & Midden 2002; Van Houwelingen & van Raaij 1989), mens man i andre tilfælde har kommunikeret et referenceforbrug og håbet, at deltagerne ville bruge denne oplysning i deres individuelle målfastsættelse. I dette projekt er det planen at eksperimentere med forskellige måder til at fremme husholdningernes forpligtelse over for et elsparemål med henblik på at identificere én eller flere praktisk anvendelige former. Effekterne af feedback-påvirkningen på elforbruget måles via det detaljerede målesystem. For at opnå en dybere forståelse af, hvordan og hvorfor påvirkningen producerer de målte effekter, vil der blive indsamlet supplerende oplysninger fra de deltagende husholdninger. For at sikre både bredde og dybde i dataindsamlingen anvendes tre dataindsamlingsmetoder: Spørgeskemaer, brugerdagbøger og familieinterview. Både deltagerne i forsøgsgrupperne og de to kontrolgrupper udfylder inden forsøget et spørgeskema om opmærksomhed, viden, oplevede barrierer, holdninger og adfærd på elspareområdet samt relevante baggrunds- og personlighedsvariabler. Nogle få uger inde i forsøgsperioden udfylder de et nyt (kortere) spørgeskema og en tredje kontrolgruppe udfylder samtidig det første spørgeskema (med henblik på at kontrollere for intervieweffekter). Denne måling skal afklare: hvordan deltagerne oplever både de praktiske og de indholdsmæssige sider af feedbacken hvilke adfærdsændringer fedbacken har forårsaget ændringer i relevante holdninger, viden, opmærksomhed og oplevede barrierer. om forskellige typer husholdninger reagerer forskelligt på de afprøvede koncepter. I slutningen af forsøget udfylder alle forsøgsdeltagere samt de to første kontrolgrupper et tredje spørgeskema, og en fjerde kontrolgruppe inddrages med henblik på at kontrollere for intervieweffekter. Formålet med denne undersøgelse er at undersøge, hvordan feedback-systemet fungerer på længere sigt, når det har mistet nyhedens interesse og er blevet integreret (mere eller mindre) i husholdningens daglige rutiner. Tyve udvalgte familier interviewes grundigere om deres erfaringer med den modtagne feedback samt om husholdningens elforbrug ved hjælp af brugerdagbøger og familieinterview. Disse dataindsamlingsmetoder skal bidrage med yderligere viden om de deltagende familiers (både børn og voksnes) opfattelser af feedback-systemets fordele/ulemper for dermed at kunne målrette det fremtidige system til forskellige familietypers og -medlemmers praktiske såvel som informationsmæssige behov. Disse undersøgelser udføres blandt et udvalg af de familier, som også deltager i spørgeskemaundersøgelserne, i perioden mellem 2. og 3. bølge af spørgeskemaundersøgelsen. Familierne udvælges, så de repræsenterer familietyper, der adskiller sig på socioøkonomiske karakteristika og livsstil (Pedersen & Broegaard 1997; Petersen & Gram- Hanssen 2005) samt på ændringen i elforbruget på kort sigt som følge af den nye feedback. 8

30 Tabel 2: Undersøgelsesdesign oversigt Gruppe Før Kort efter Længe efter 1. forsøgsgruppe n = Spørgeskema Inf. + feedb. 2. Spørgeskema Dagbøger Familieinterview 3. spørgeskema 2. forsøgsgruppe n = Spørgeskema Inf. + feedb. 2. spørgeskema Dagbøger Familieinterview 3. spørgeskema 1. kontrolgruppe n = kontrolgruppe n = kontrolgruppe n = kontrolgruppe n = Spørgeskema Inf. 3. spørgeskema 2. spørgeskema 1. Spørgeskema 2. spørgeskema 3. spørgeskema 1. spørgeskema 1. spørgeskema Note: 10 familier i hver forsøgsgruppe indgår i dagbogs- og familieinterviewsundersøgelserne. På grund af omkostningerne til måleudstyr mv. er forsøgsgruppernes størrelse holdt på et minimum. Hvad angår dagbogsundersøgelsen udfylder samtlige familiemedlemmer i udvalgte familietyper dagbøger, hvor forskellige aspekter af den daglige brug af elektriske apparater med tilknyttet feedback-system rapporteres. Metoden har den fordel, at den reducerer genkaldsproblemer, som ellers er en alvorlig kilde til unøjagtig rapportering af trivielle dagligdagsaktiviteter (Kirchler et al. 2001). De opfølgende familieinterview har til formål at få uddybet forskellige familietypers og -medlemmers opfattelse af systemets brugbarhed. NOEs, MVB s og B&O s interesser i projektet NOE overvejer i lighed med mange andre elforsyninger at overgå til fjernaflæsning af alle kunder, men savner tilstrækkeligt synlige fordele for kunderne, som kan retfærdiggøre investeringen. Derfor er ideen med NOE s deltagelse i dette projekt at undersøge, om de elforbrugsdata, der produceres hos kunden, kan nyttiggøres til at give kunden feedback under eller umiddelbart efter forbruget er sket, således at kunden oplever en større service. Projektdeltageren MidtVest Bredbånd leverer fiberopkobling til kunder i det nordvestjyske område og ønsker at gøre nytteværdien så stor som mulig for kunderne. Projektet tjener derfor for MVB til at vise vejen for nye produkter, hvor interaktion og dataopsamling kan komme til gavn. Dette område forventes meget kraftigt udbygget i de kommende år. B&O s kunder investerer i anlæg beregnet til underholdning og med avancerede funktioner til styring og overvågning af både anlæg og hus. Det er en væsentlig egenskab ved B&O s produkter, som prismæssigt er high-end, at de er avancerede både i design og i funktion. B&O s deltagelse i projektet udspringer af en interesse i hele tiden at tilpasse mulighederne i forhold til de nyeste erfaringer med, hvad kundernes behov og ønsker er. Specielt når der, som her, afsøges nye veje, kan den erfaringsopsamling, som sker, være nyttig i udviklingen af nye produkter hos B&O. Det er B&O s vurdering, at implementering af de forventede succesfulde resultater af projektet i B&O-produkter efterfølgende vil andrage i størrelsesordenen 2 mio.kr., som i givet fald vil blive egenfinansieret. 9

31 Referencer Abrahamse, W. (2003): The effect of tailored information, goal setting and feedback on household energy use. In L. Hendrickx, W. Jager & L. Steg (Eds.): Human decision making and environmental perception. Understanding and assisting human decision making in reallife settings. Groningen: University of Groningen, Department of Psychology. Bang, H.-K.; A.E. Ellinger, J. Hadjimarcou & P.A. Traichal (2000): Consumer concern, knowledge, belief, and attitude toward renewable energy: An application of the reasoned action theory. Psychology and Marketing, 17, Berger, I.E. & R.M. Corbin (1992): Perceived consumer effectiveness and faith in others as moderators of environmentally responsible behaviors. Journal of Public Policy & Marketing, 11, Buur, J.; M.V. Jensen, T. Djajadiningrat (2004): Hands-Only Scenarios and Video Action Walls novel methods for tangible user interaction design. Designing Interactive Systems (DIS 2004), Boston, August 1-4, Buur, J. & T. Binder (2004): User Participation in Product Design (tutorial). Participatory Design Conference (PDC 2004), Toronto, July 27-31, Bødker, S. & E. Christiansen (2004): Designing for ephemerality and prototypicality. Paper presented at DIS2004, Bødker, S.; J. Buur (2002): The design collaboratorium: a place for usability design. In ACM Transactions on Computer-Human Interaction (TOCHI), 9 (2) p Christiansen E. & A.M. Kanstrup (2005): Homy as point of departure for design of pervasive feedback in the domestic space, (submitted for Special Issue of Personal and Ubiquitous Computing, "At Home with IT: Pervasive Computing in the Domestic Space" Deci, E.L. & R.M. Ryan (1985). Intrinsic motivation and self-determination in human behavior. New York: Plenum Press. Dwyer, W.O.; F.C. Leeming, M.K. Cobern, B.E. Porter & J.M. Jackson (1993): Critical review of behavioral interventions to preserve the environment: Research since Environment and Behavior, 25, Ehn, P. og R. Badham (2002): Participatory Design and the Collective Designer. In Proceedings of Participatory Design 2002, Malmö, June 2002 Ellen, P.S.; J.L. Wiener & C. Cobb-Walgren (1991): The role of perceived consumer effectiveness in motivating environmentally conscious behaviors. Journal of Public Policy & Marketing, 10,

32 Gjelstrup, G. & V. Østergaard (1988): Økonomiske, pædagogiske og normative virkemidler: akf forlaget. Gram-Hanssen, K.; C. Kofod & K.N. Petersen (2004): Different everyday lives - different patterns of electricity use. Paper presented at the Proceedings of the 2004 American Council for Energy Efficient Economy Summerstudy in Buildings, Washington DC. Grimmig, M. (1992): Brugsmønstre og energiforbrug i smørumgårdhuse et forsøg med energistyring i boligen: Dansk Teknologisk Institut. Jensen, O.M. (2004): Hedebygadekarréen: Et byøkologisk forsøgs- og demonstrationsprojekt (Projekt Renovering. Projekt nr. 002). København: Erhvervs- og Byggestyrelsen. Jensen, O.M. (2005): Barrierer for realisering af energibesparelser i bygninger (Notat). København: Statens Byggeforskningsinstitut. Kirchler, E.; C. Rodler, E. Hölzl & K. Meier (2001): Conflict and decision-making in close relationships. Love, money and daily routines. East Sussex: Psychology Press, Ltd. Kluger, A.N. & A. DeNisi (1996): The effects of feedback interventions on performance: A historical review, a meta-analysis, and a preliminary feedback intervention theory. Psychological Bulletin, 119, McCalley, L.T. & C.J.H. Midden (2002): Energy conservation through product-integrated feedback: The role of goal-setting and social orientation. Journal of Economic Psychology, 23, Nielsen, L.; J. Jordal-Jørgensen & K. Jørgensen (1992): Elbesparelser i boligsektoren afsluttende rapport. København: akf forlaget. Pedersen, L.H. & E. Broegaard (1997): Husholdningernes elforbrug en analyse af attituder og adfærd på energi- og miljøområdet. København: akf forlaget. Petersen, K.N. & K. Gram-Hanssen (2005): Husholdningers energi- og vandforbrug. Afhængighed af socio-økonomiske baggrundsvariable (No. SBi 2005:09). København: SBI Statens Byggeforskningsinstitut. Poortinga, W.; L. Steg & C. Vlek (2004): Values, environmental concern, and environmental behavior: A study into household energy use. Environment and Behavior, 36, Poortinga, W.; L. Steg, C. Vlek & G. Wiersma (2003): Household preferences for energysaving mesures: A conjoint analysis. Journal of Economic Psychology, 24(1), Ritchie, J.R.B. & G.H.G. McDougall (1985): Designing and marketing consumer energy conservation policies and programs: Implications from a decade of research. Journal of Public Policy & Marketing, 4, Thøgersen, J. (1995): Forbrugeradfærdsundersøgelser med miljømæssigt sigte. Erfaringer og perspektiver (Arbejdsrapport No. 1). København: Miljøstyrelsen. 11

33 Thøgersen, J. (2005): How may consumer policy empower consumers for sustainable lifestyles? Journal of Consumer Policy, 28, Van Houwelingen, J. H. & W.F. van Raaij (1989): The effect of goal-setting and daily electronic feedback on in-home energy use. Journal of Consumer Research, 16, Van Raaij, W.F. & T.M.M. Verhallen (1983): A behavioural model of residential energy use. Journal of Economic Psychology, 3,

34 Bilag C Feedback-projektet Delprojekt C: En repræsentativ økonometrisk analyse Metode Der gennemføres et praktisk forsøg inden for Sydvest Energi s forsyningsområde, hvor et antal husholdninger udsættes for en række forskellige signaler. Sydvest Energi opstiller eller har opstillet fjernaflæsere hos husholdninger eller mere, som er udvalgt tilfældigt, så gruppen afspejler befolkningen med hensyn til alder, familiesammensætning og boligform og indkomst m.m. Denne information findes i de administrative registre, der dækker hele befolkningen og er tilgængelige til forskningsformål. Udvælgelsen foretages ved at sammenligne fordelingen af forsøgshusholdningernes karakteristika med fordelingen af de samme karakteristika i hele befolkningen. Hos hver husholdning, som indgår i forsøget, måles kwh-forbruget med en foruddefineret frekvens. Hos Sydvest Energi kan frekvensen varieres for hver husstand. Overførslen af måledata foregår via power line-kommunikation. Der er således en stor frihed i valg af måledataindsamlingsfrekvens, og det vil være muligt at hente data helt ned på 15 minutters niveau. Frekvensen vil dog for størstedelen af husholdningerne være én gang dagligt. I forsøget er det formålet at afprøve, om information, afsendt som SMS eller , påvirker forbruget hos de deltagende husholdninger. I forsøget afprøves tre forskellige typer informationspåvirkning: 1. Besked udsendes én gang om ugen med information om, hvordan forbruget har udviklet sig inden for den sidste uge i forhold til ugen før. 2. Besked udsendes akut, dvs. uden for ugeintervallet, hvis forbruget en dag er X% større end den foregående dag. X sættes i udgangspunktet til 25%; men X kan ændres efter forsøgshusholdningens ønske og på et hvilket som helst tidspunkt. 3. Forsøgshusholdningen vælger selv, hvilken information der modtages. Et eksempel på en type informationspåvirkning, som adskiller sig fra de ovenstående kan være, at forsøgshusholdningerne modtager en besked, hvis forbruget en given dag ligger blandt de 5% højeste dagsforbrug for husholdningen inden for det sidste år. Et andet eksempel kunne være, at månedsforbruget er blandt de tre højeste månedsforbrug, som er målt inden for det sidste år Kære kunde, Dit elforbrug har i dag været 25% højere end i går. Valg Forlad Figur 1 - Eksempel på SMS-tekst. Format og indhold er dog ikke fastlagt endnu SMS-beskeder er rene tekstbeskeder, mens kan indeholde grafisk præsentation af forbruget. Disse to informationsteknologier anvendes, fordi de er til rådighed hos størstedelen af befolkningen. Alle forsøgshusholdninger modtager beskeder via SMS eller eller begge dele efter eget

35 valg. Figur 2 - Eksempel på . Format og indhold er dog ikke fastlagt endnu De tre typer informationspåvirkning, som er angivet ovenfor, afspejler en afvejning mellem et videnskabeligt ideelt forsøgsdesign, hvor effekten er ukompliceret at måle, og et forsøgsdesign, som i højere grad afspejler mulighederne i informationsteknologien, men hvor den isolerede forbrugseffekt er sværere at måle, fordi forsøgshusholdningerne skal træffe valg både med hensyn til forbrug og informationspåvirkning. I den første gruppe gives en kontrolleret informationspåvirkning, hvor forbrugeren kun skal træffe et forbrugsvalg. I gruppe 2 og 3 har forsøgshusholdningerne i forskellig udstrækning indflydelse på informationspåvirkningen og står derved over for både at skulle træffe et forbrugsvalg og et informationsvalg. Ved operationalisering af forsøget skal der således udvælges tre grupper, som udsættes for forsøgspåvirkningerne Herudover skal der bruges en kontrolgruppe, som ikke udsættes for nogen påvirkning. Kontrolgruppen skal have opsat en måler, men skal i øvrigt ikke udsættes for nogen informationspåvirkning, dvs. denne gruppe skal ikke modtage SMS/ og skal ikke have adgang til hjemmeside med forbrugsinformation ud over årligt forbrug. 2