Læsepolitik på Nors skole

Transkript

1 Læsepolitik på Nors skole År U d a r b e j d e t i s a m a r b e j d e m e l l e m s k o l e l e d e l s e n o g l æ s e v e j l e d e r e n.

2 Indhold Forord... 3 Læsning på Nors skole... 4 Læsemodel... 4 Viden om sprog... 5 Viden om verden... 5 Metabevidsthed... 5 Teksthukommelse... 6 Ordkendskab... 6 Grafem-fonem-kendskabet... 6 Viden om tekster... 6 Den centrale meningsskabende funktion... 6 Hvordan læseundervisningen varetages på Nors skole... 7 Mini-sfo... 7 Obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 7 Indskolingen (Bh.klasse, 1. og 2. klasse)... 9 Mellemtrinnet Faglig læsning Læsevejlederen Klassekonferencen Skolebiblioteket Forældrene Evalueringsplan på Nors skole Øvrige støtteforanstaltninger Specialundervisning IT-støtteforanstaltninger Lillehold Tidlig læsehjælp Kompetencecenter for Læsning Baggrund Thisted Kommunes Kompetencecenter for Læsning

3 Forord Læsepolitikken på Nors skole tager sit udspring i Thisted kommunes plan for læsepolitik og med Faghæftet Fælles mål for dansk udkommet i august 2009 som overordnet styringsredskab. På Nors skole indgår elevernes læse- og skriveudvikling som et væsentligt fokusområde. Med det formål at skabe de bedste rammer og vilkår for udvikling af elevernes læse-/skrivekompetencer, har skoleledelsen i samarbejde med læsevejlederen lavet denne læsepolitik og handleplan, der skal virke som et dynamisk arbejdsredskab for lærerne. Det er vores holdning, at læse- og skrivekompetencen ikke kun er en sag for dansklæreren, men et fælles ansvarsområde for såvel dansklærer som læsevejleder, skolebibliotekar, specialundervisningslærere og faglærere i den pågældende klasse. Desuden finder vi det væsentligt, at forældre er bevidste om vigtigheden af deres indsats og støtte i forbindelse med deres barns læse- og skriveudvikling. Læsepolitikken formidles derfor videre til forældrene, så de kan se, hvilke forventninger lærere og forældrene gensidigt kan stille til hinanden i forhold til læseprocessen. Vi ønsker, at eleverne oplever en læse- og skriveglæde gennem deres skolegang på Nors skole. Endvidere ønsker vi, at eleverne målrettet lærer at anvende forskellige læse- og forståelsesstrategier. Læsepolitikken på Nors skole vil løbende blive taget op til revision af læsevejleder og skoleledelse. Nye lærere vil af skoleledelsen blive informeret om skolens læsepolitik. 3

4 Læsning på Nors skole På Nors skole ønsker vi, at eleverne tilegner sig så gode læse og skrivefærdigheder som muligt, så de kan opnå et optimalt udbytte af deres skolegang. Samtidig vil vi fremme elevernes læselyst. Dansklæreren spiller en vigtig rolle for at lære eleverne at læse. Det vil sige at afkode en tekst. Det er også dansklærerens opgave at introducere og undervise i de forskellige læsestrategier, der gør eleverne i stand til at forstå teksten. Men klassens øvrige faglærere skal undervise i deres fags læsestrategier. Det er en fælles opgave for klassens lærere at styrke elevernes læseudvikling i alle fag. Læsning beskrives ofte i flg. formel: Læsning = afkodning x forståelse Vi ønsker at udvide denne formel med en læsemodel. Læsemodel I Jørgen Frosts bog Principper for god læseundervisning, fremhæver han Ehris interaktive læsemodel: En LÆSEMODEL Ehris interaktive Viden om sprog Viden om verden Ordkendskab: -ordbilleder -ordforråd Viden om tekster Den centrale meningsskabende funktion Hukommelse for tekst Grafem-fonem kendskab Metabevidsthed 4

5 Læsning skal ses som et samspil, en interaktion, mellem en række kundskabsområder der arbejder parallelt under læsningen. Som eksempel på en interaktiv læsemodel er valgt Linnea Ehris, som er vist ovenfor. Modellen tydeliggør det dynamiske samspil mellem de mange forskellige områder under læsningen. (Frost s ). Modellen kan klarlægge elevens styrker og svagheder. Ud fra dette billede kan der tilrettelægges en undervisning, der tager udgangspunkt i styrkesiden, når de svagere områder skal udvikles. Modellen kan være med til at udvikle en balanceret læsefunktion. Alle funktioner i modellen vil være i aktivitet samtidig. Det er vores hensigt at involvere forældrene i deres barns læse- og skriveudvikling. Idet der på hvert klassetrin informeres om, hvordan der arbejdes med læsning og skrivning og om, hvad forældrene kan bidrage med. Herunder følger kommentarer til Ehris læsemodel. Viden om sprog Området Viden om sprog gør læseren i stand til at tolke ud fra syntaks (sætningsopbygning), semantik (ords betydning) og pragmatik (sproganvendelsen). Viden om verden Området Viden om verden forsyner læseren med den forståelse der er nødvendig for at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn og opbygge en ramme for forståelsen. Metabevidsthed Området Metabevidsthed sætter eleven i stand til at overvåge kvaliteten af sin forståelse, og til at sikre at tekstens informationer giver mening samt det særlige formål med læsningen. Hvis læseren oplever problemer med forståelsen, må hun 5

6 tage alternative strategier i brug, f.eks. gen-læsning eller at stille sig selv spørgsmål. Teksthukommelse Området Teksthukommelsen omhandler at eleven skal kunne huske det allerede læste som jo udgør baggrunden for den fortsatte tolkning og forståelse. Ordkendskab Området Ordkendskab refererer til den ordbog eleven har opbygget i sin hukommelse, bestående af såvel ordforråd lært på baggrund af talesprog som ordbilleder lært ved læsning. Grafem-fonem-kendskabet Området Grafem-fonem-kendskabet omhandler en afkodningsstrategi som læseren kan anvende ved ukendte ord. Strategien involverer viden om hvordan bogstaver kan transformeres til lyde og herefter samles til en udtale som ligner det rigtige ord. Denne strategi danner et væsentligt fundament under læsefærdighedens opbygning. Viden om tekster Området Viden om tekster omhandler at eleven via omgivelserne lærer hvordan trykte ord/tekster ser ud. Viden om relevante tekstkonventioner, f.eks. genrekonventioner dækkes også af dette område set i et læseudviklingsperspektiv. Den centrale meningsskabende funktion Kassen i midten er området Den centrale meningsskabende funktion som modtager og fortolker information, mens øjet følger tekstens ord. Model og kommentarer er hentet fra: Merete Brudholm Læseforståelse hvorfor og hvordan. 6

7 Hvordan læseundervisningen varetages på Nors skole Som en overskrift til dette afsnit vil vi bruge Astrid Lindgrens ord om læsning hentet fra Det gode Læseforløb af Ingvar Lundberg og Katarina Herrlin: Giv mit barn læsehunger Det beder jeg om med brændende hjerte For jeg vil så gerne At mit barn skal få i sin hånd Nøglen til eventyrlandet Hvor de dejligste af alle glæder findes. Mini-sfo Allerede når børnene starter i mini-sfo d. 1. april, begynder vi at arbejde med læseforberedende aktiviteter, såsom: Rim og remser Oplæsning Styrkelse af børnenes ordforråd Kendskab til verden Bogstaver Navne Obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen I begyndelsen af et nyt skoleår foretages et sprogvurderingsforløb i børnehaveklassen. Sprogvurderingsmaterialet består af standardiserede test Læseevaluering på begyndertrinnet, KTI (frivilligt), sprogvurderingsområder og et Sprogvurderingsmateriale som er udarbejdet af Thisted kommune som en del af et kursus 7

8 for alle børnehaveklasseledere. Materialet tager afsæt i Katrine Marie Guldagers bog Per Prik skal lære at læse. I nedenstående målcirkel kan ses de genstandsområder, der vurderes i sensommeren: Målcirkel: Eleverne vurderes på deres: Læselyst Ordkendskab Lytning og hukommelse Bogstavkendskab Hen på foråret gentages sprogvurderingsforløbet. Denne gang med Katrine Marie Guldagers bog Per Prik lærer at regne. Målcirklen er denne gang udvidet: Eleverne vurderes igen på deres: Læselyst Kommunikation, udtale og syntaks Ordkendskab 8

9 Lytning og hukommelse Bogstavkendskab Læsning, herunder fonologisk opmærksomhed (konsonanter, forlyd og rimdel) Indskolingen (Bh.klasse, 1. og 2. klasse) Arbejdet med læsning i indskolingen er der, hvor fundamentet for den enkelte elevs læseudvikling bygges. Nedenfor skitseres hvad der arbejdes med, samt hvordan der arbejdes med det. Hvad der påbegyndes i indskolingen: Fonologisk opmærksomhed: Rim og remser, stavelsesdele ord, identificere den første lyd i enkle talte ord, identificerer samme lyd i forskellige ord, danne syntese af sproglyde, danne analyse af sproglydene i ord, arbejder med fonemsubtraktion, arbejder med fonemaddition, arbejder med fonemombytning, arbejder med at danne ord med given begyndelseslyd Ordafkodning: At kunne alfabetet, at læse navne som ordbilleder, at genkende ordbilleder på skilte og emballager, at forsøge at læse nye ord ved at læse begyndelsen og gætte sig til resten, at kunne genkende almindelige småord, at læse enkle nye småord, at prøve på egen hånd at læse ukendte ord, at læse ord med kompliceret konsonantforbindelse, kan afkode nonsensord, at læse ikkelydrette ord, at kunne læse de fleste almindelige ord hurtigt, direkte og uden lydering. Flydende læsning: at læse almindelige ord med automatik, at læse enkle sætninger flydende, sikkert og med forståelse, at læse lidt sværere og længere sætninger flydende, sikkert og med forståelse, korrigere fejllæsninger spontant, at læse tegneserier, at læse en hel bog med enkel tekst og mange billeder på egen hånd, at læse en hel bog med lidt mere tekst og færre billeder på egen hånd, at være i stand til at læse undertekster i fjernsynet. Læseforståelse: at afkode enkle ord og forstå indholdet, at læse en enkel sætning og forstå indholdet, at spørge om betydningen af nye ord, at læse 9

10 hele tekstafsnit med forståelse, at samtale og stille spørgsmål om det læste, at koble det læste sammen med egne erfaringer og tidligere viden, at læse mellem linjerne, at læse og følge anvisninger, at opfatte den røde tråd i et hændelsesforløb, kan tegne et hændelseskort over indholdet i en fortællende tekst, at søge facts fra forskellige kilder, at overvåge sin egen læsning, at læse bøger med mere end 100 sider næsten udelukkende med tekst, at læse kritisk og reflekterende. Læseinteresse: gerne at lytte til historier, at glædes over at læse sammen med nogen, låne bøger, spontant at vælge at læse på egen hånd, at kunne lide at få bøger i gave, at gå ofte på biblioteket, at læse for andre, at foretrække læsning frem for andre aktiviteter, at være en bogsluger, at kende mange bogtitler og forfattere, at tage initiativer til læseaktiviteter i klassen, at fortælle om og kommentere, hvad der står i avisen. Mellemtrinnet Som sagt lægges fundamentet for den enkelte elevs læseudvikling i indskolingen. Med udgangspunkt i Fælles Mål bygges der på mellemtrinnet videre på dette fundament, med det sigte at videreudvikle hver enkelt elevs læse- og skrivefærdigheder. Fælles Mål findes på undervisningsministeriets hjemmeside ( Udover det påbegyndte arbejde i indskolingen, inddrages følgende områder: Genrelæsning Forfatterskab Kanonlæsning Litteraturhistorie Læsning på computer/e-bog Egen-læsning Parlæsning Fælleslæsning Skriftlig fremstilling Grammatik Norsk og svensk Mediekendskab Ligesom i indskolingen inddrages faglig læsning som en naturlig del af undervisningen i de forskellige fag (Se afsnittet Faglig læsning). 10

11 Mellemtrinnet på Nors danner rammen om klasse. Efter 6. klasse fortsætter størstedelen af eleverne til Sjørring skole. I denne forbindelse er der fokus på, at der sikres en vidensdeling, så overbygningsskolen har de bedste muligheder for at tage hånd om den enkelte elevs fortsatte læse-/skriveudvikling. Faglig læsning I forordet skriver vi, at elevernes læse- og skriveudvikling ikke kun en sag for dansklæreren, men et fælles ansvar for alle faglærerne. På Nors skole har vi alle deltaget i et kursus om Faglig læsning for at kunne varetage denne undervisning til størst gavn for skolens elever. Det skal ske ved, at: Faglig læsning medtænkes i faglærerens tilrettelæggelse af undervisningen. Faglig læsning skal indgå som en disciplin i alle fag. Læseforståelse og læsestrategier skal medtænkes i alle fag. Elevernes læseudvikling bør være kendt og være udgangspunkt for undervisningen i alle fag. Klassens lærere deltager hvert andet år i klasselæsekonference med læsevejlederen (Se afsnittet Evalueringsplan på Nors skole ). I forbindelse med kurset omkring faglig læsning er det aftalt, at de enkelte lærere over en periode skal drage sig erfaringer med faglig læsning ude i klasserne. Disse erfaringer skal senere sammenskrives med det formål at lave en model for, hvordan vi på Nors skole fremadrettet inddrager faglig læsning. Herunder nævnes eksempler på de værktøjer, der kan bruges i forbindelse med faglig læsning: Fast struktur (Formål-Ordforråd-Struktur-Sproglige træk-den faste struktur på læseforståelsesarbejdet; før, under og efter læsning.) VØL-modellen To-kolonnenotater Handleplan for informationsforløb 11

12 Vi læser for Ordstrategi (Verden fuld af ord) Huskestrategi (Verden fuld af ord) Instruerende tekster Aktiv læsning Før-læse-aktiviteter Se teksten an! Etc. Læsevejlederen Læsevejlederfunktionen består i at hjælpe og vejlede skolens lærere om læsning i alle fag. Læsevejlederen deltager i sprogvurderingen i 0. klasse. Børnehaveklasselederen kan gøre brug af sparring med læsevejlederen. Læsevejlederen afholder klasse/læsekonferencer på flg. klassetrin: 0., 2., 4. og 6.. Som udgangspunkt deltager alle lærere, som underviser i klassen. Der udarbejdes en status og handleplan for elevernes læsestandpunkt. Læsevejlederen kan teste enkelte elever. Læsevejlederen kan hjælpe med analyse og fortolkning af de nationale tests og resultaterne af standardiserede læse-og skrivetests. Klassekonferencen Klassekonferencens hovedformål er at være rettet mod almenundervisningen og sætte fokus på hele klassens udvikling på læse-skriveområdet i alle fag. Det er vigtigt, at klassekonferencen som udgangspunkt bruges til at vurdere den indsats klassen, som helhed har behov for, for at alle elevers læseudvikling tilgodeses. 12

13 I skoleåret 2011/2012 er det bestemt på Nors skole, at klassekonferencerne afholdes på de klassetrin, hvor der er nationale test i dansk. I forbindelse med sprogvurdering i 0.klasse afholdes klassekonference (Se afsnittet Evalueringsplan på Nors skole ). Læsevejlederen indkalder og afholder konferencerne. Relevante faglærere og skolens ledelse deltager i møderne. Der udfærdiges en status og handleplan ved afslutningen af den enkelte klassekonference. Skolebiblioteket På Nors skole afsættes en ugentlig udlånslektion pr. klasse. Dette giver eleverne mulighed for: at låne bøger til egen læsning. at få råd og vejledning om bøger, der passer til deres læsestandpunkt. at få ro og tid til styrkelse af egen læsning. selv at finde bøger i skolebibliotekets samling. Forældrene Som nævnt i forordet spiller forældrene en væsentlig rolle i barnets læseudvikling. Barnet har store forventninger om at lære at læse. For at indfri disse forventninger er det vigtigt at hjemmet og skolen i fællesskab prøver at hjælpe barnet på vej. For at forældrene kan give deres barn de bedste forudsætninger for at lære at læse, er det vigtigt at vise interesse for læsning, være lydhør og inspirerende og hjælpe med til at barnet bevarer interessen for sprog, bogstaver og ord. Disse fif hjælper barnet på vej: Lad barnet læse og skrive mest muligt, også gerne børnestavning som du måske har svært ved at tolke. 13

14 Skriv og læs ønskesedler huskesedler madopskrifter undertekster i tv postkort, mails og breve invitationer skilte og reklamer Arbejd med krydsord rim og remser computeren spil med ord, fx Alias junior billedlotteri sproget, snak fx bagvendt Lyt og læs reklamer, blade, hjemmesider, de samme bøger igen og igen Vis interesse for tekster Tag barnet med på biblioteket. Læs selv, og tal om det du læser. Spørg til de tekster barnet har læst. Læs for og med barnet. Gode råd når du læser for barnet Før du læser op Vælg forskellige typer bøger og lad barnet være med til at vælge. Kend selv bogen før du læser op. Se bogen igennem sammen med barnet før du læser den op. Snak om hvad den mon handler om. Mens du læser op Hold bogen så barnet kan se billederne. Peg på ordene mens du læser. Læs tydeligt, og forklar svære ord undervejs. Snak om handlingen. Spørg fx Hvad mon der sker nu? Tal om ord og bogstaver som barnet kender. Når du har læst op spørg og snak om: Hvilket sted i bogen kunne du bedst lide? Hvilket sted kunne du mindst lide? Var der noget der var svært at forstå? Fik bogen dig til at tænke på noget bestemt? 14

15 Gode råd når barnet læser for dig Tal om eller gæt på hvad teksten handler om før barnet læser den. Læs evt. siden højt for barnet før barnet selv forsøger. Afbryd ikke hvis barnet læser fejl. Kun hvis det ødelægger forståelsen. Snak hellere om de svære ord bagefter. Husk altid at rose og opmuntre. Når barnet kommer til et ord det ikke kan læse: o Vent lidt, lad barnet prøve selv. o Foreslå at barnet ser på første bogstav i ordet. o Foreslå at barnet siger lyden. o Foreslå at barnet ser på billedet. o Lad barnet gætte. 15

16 Evalueringsplan på Nors skole 16

17 17

18 18

19 19

20 Øvrige støtteforanstaltninger Til elever der har behov for støtteforanstaltninger, der rækker ud over det allerede nævnte, har vi på Nors skole en bred vifte af mulige tiltag, der kan tages i brug. Herunder nævnes disse. Specialundervisning Specialundervisningen er en vigtig brik i vores læsepolitik og er et tilbud til de elever, som har det største behov og som er motiverede/kan motiveres. Specialundervisningen er fleksibel i form, sted, varighed og indhold. Vi planlægger som regel med en kendt elevgruppe forud for skoleåret, men undervisningen er ikke låst fast på elevnavne. Undervisningen har fokus på konstaterede behov, elevens motivation og hvordan vi kan stimulere denne. Organisering: Enkeltvis Små grupper Uden for klasserummet Støtte i klassen Træning i bøger Træning i værksteder med MI-tilgang Indhold Vi kan i specialundervisningsregi tilbyde korte/lange intensive kurser: TLH (oprettes altid) VAKS-kursus De fire regnearter, herunder tabeltræning Læsekursus/Stavekursus Værkstedsundervisning i dansk og matematik CD-Ord kursus Uglehuset: Et forløb, hvor dygtige elever udfordres ekstra. Nøgleord: Fordybelse osv. 20

21 Fra 3.klassetrin tilbydes i dansk og matematik støtte i: Læsning skriftlig fremstilling mundtlig fremstilling Læsning: Faglig læsning kan inddrages, herunder forskellige redskaber til opmærksomhed på tekstens formål og indhold. Læsestrategier kan trænes f.eks. gennem VAKS-systemet, Læseuglerne m.v. Lydtræning er ofte i fokus i arbejdet med læsningen: Lære alle lyde i alfabetet. Læsehastighed kan måles og optimeres. Genrekendskab kan skærpes gennem læsning af forskellige genrer Skriftlig fremstilling: Dansk: Matematik: Stavning: Lydtræning og opmærksomhed på, hvor det danske sprog er lydret og hvor det ikke er. Genrekendskab opøves. Grammatisk arbejde herunder tegnsætning og fokus på det korrekte sprog. Opstilling af opgave Tilegnelse og træning af algoritmer Mundtlig fremstilling: At kunne forklare tankerne bag en udregning i matematik At kunne fremlægge (f.eks. projekter) argumentere og forklare Elevens oplæsning af fakta- eller fiktionstekster Kunne lave mundtligt resumé af det hørte eller læste.. 21

22 Øvrige kompetencer vi vil skærpe Aktiv læringsindstilling Vi vil lære noget. Vi vil forstå opgaven Vi vil forstå, det vi læser og regner ud Personlig organisering: Vi møder til tiden og er klar (medbring de fornødne materialer og redskaber) Samarbejdsevner, selvtillid og selvværd Vi hjælper hinanden Vi taler pænt om andre og om os selv. IT-støtteforanstaltninger På Nors skole er brugen af IT et integreret arbejdsredskab i arbejdet med udvikling af elevernes læse-/skrivekompetencer. Alle stationære og bærbare er opdateret med IT-støtteprogrammer, som kan benyttes af stave/læsesvage elever. Herunder er der blandt andet mulighed for syntetisk oplæsning vha. programmet CDord. Ligesom IT-støtteprogrammer forefindes på skolens computere, er det ligeledes muligt for forældre at downloade disse til hjemmets egen computer. Er der i denne forbindelse behov for vejledning eller anden form for hjælp, er skolens ITvejleder klar til at hjælpe. Til de særligt læse-/stavesvage elever er der mulighed for at få en computer med ud i klassen med henblik på brugen af IT-støtteprogrammer. I forbindelse med nationale test eller lignende er der mulighed for at gøre brug af CD-ord til oplæsning. 22

23 Elever med særlige stave/læsevanskeligheder tilbydes et kursusforløb på kommunens læsekompetence center i Koldby. Her tilbydes eleverne et koncentreret forløb, hvor eleverne erhverver sig en grundlæggende oplæring i brugen af ITkompenserende hjælpemidler. De udstyres med en IT-rygsæk, der efter endt kursusforløb skal integreres i elevens daglige skolegang. Lillehold Lillehold er et specialtilbud på Nors skole, bestående af ca. fire elever (Deraf navnet), hvor der er tilknyttet én lærer. Disse elever er typisk elever der er udfordret fagligt og/eller socialt i undervisningssammenhæng, hvis skolegang derfor er præget af en vis grad af mistrivsel. Derfor får de mulighed for at komme på Lillehold i x antal timer om ugen typisk i dansk- og matematiktimerne, med det formål at få et løft rent socialt, fagligt og ikke mindst selvtillidsmæssigt i forhold til de udfordringer, der måtte komme fremadrettet. I forhold til læsning og skrivning arbejdes der ud fra selvvalgte emner, hvor undervisningen er mere praktisk orienteret mhp. blandt andet at opbygge ordforråd, læselyst og skrivelyst. Lillehold skal give eleverne mulighed for at udvikle sig fagligt og socialt ved at lære på en anden end den traditionelle metode. Lillehold skal give eleverne mulighed for at lære med alle sanser. Lillehold skal give eleverne mulighed for at have en tæt voksenkontakt. Lillehold skal give eleverne mulighed for hver dag at samtale. VIGTIGT: Lillehold skal give eleverne selvtillid og lyst til at lære. MOTTO Man kan hvad man vil, og man skal prøve, før man kan sige, at det vil jeg ikke!!!!! 23

24 Tidlig læsehjælp Hvorfor tidlig læsehjælp? De store Danlæs undersøgelser viser med al tydelighed, at der er % af eleverne i 1. klasse, der har svært ved at komme godt fra start med læsning og er i risiko for at udvikle vedvarende læsevanskeligheder. I Thisted Kommune er det derfor besluttet, at der skal tilbydes Tidlig Læsehjælp i 1.klasse på alle skoler. På Nors Skole tilbydes der hvert skoleår TLH til 4 elever i 1.årgang. Målet med TLH undervisningen er, at de pågældende TLH-elever får et læsefagligt løft, der gerne skulle få dem op på klassens gennemsnitlige læseniveau. Testning og udvælgelse I starten af november i 1.kl. sørger dansklæreren for, at der tages OS64 på hele klassen. Med baggrund i denne og en samlet vurdering af elevens og hjemmets parathed til at få udbytte af et TLH forløb, udvælger dansklæreren i samarbejde med TLH-lærerne de 6-8 elever, som TLH-lærerne derefter tager Observation Survey på. På baggrund af de resultater, denne testning viser, vælges i et samarbejde mellem TLH-lærerne og dansklæreren de 4 elever fra 1. årgang, der skal tilbydes TLH. Dansklæreren kontakter forældrene til de 6-8 elever, der skal testes, og informerer efterfølgende om resultatet af testen. TLH-lærerne kontakter efterfølgende forældrene til de 4 elever, der skal tilbydes TLH for at informere dem om forløbets indhold samt den indsats, vi forventer forældrene gør hjemme sammen med barnet. 24

25 Opstart af TLH Først i januar startes TLH. Det tilstræbes, at hver elev undervises 20 minutter 4-5 gange om ugen i ca. 20 uger indtil midt i juni måned. Herved er der ca. 80 TLH lektioner til rådighed. De fleste elever når i løbet af denne periode op på at læse bøger med lettal Udslusning/ udtestning I slutningen af maj måned skal dansklæreren (sammen med TLH lærerne) sørge for, at der igen tages OS64 på hele klassen. I sidste halvdel af juni måned laver TLH lærerne igen Observation Survey på TLH-eleverne. Resultaterne af disse test sammenholdes og formidles videre til forældrene samt danner baggrund for en vurdering af det videre behov for danskfaglig støtte. Der tilstræbes muligheden for at tilbyde opfølgning på TLH i 2.kl. enten til de elever, der har haft TLH i 1.kl. eller til de elever, som ikke fik tilbuddet, men hvor det viser sig, at der stadig er behov for hjælp og støtte. Har barnet alvorligere læsevanskeligheder eller andre problemstillinger, som ikke kan rummes indenfor et almindeligt TLH forløb, bør der tages hånd om dette på anden vis. Kompetencecenter for Læsning Baggrund Kompetencecenter for Læsning er et undervisningstilbud 1 til elever, der har udviklet eller er i risikozonen for at udvikle læsevanskeligheder. Disse elever er bedst hjulpet ved en tidlig indsats. Skolerne tilbyder Tidlig Læsehjælp (TLH) i slutningen af 1. klasse og i begyndelsen af 2. klasse. Når denne tidlige indsats er i fokus på alle skoler, betyder det, at vi så tidligt som i slutningen af 2. klasse har mulighed for at opdage elever, som på trods af en relevant og omhyggelig undervisning er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 1 Kompetencecenter for Læsning er placeret på Koldby Skole med skolelederen som leder af centret. 25

26 af dyslektisk karakter/ordblindhed. Elever i ordblindevanskeligheder har afkodningsvanskeligheder, men som oftest en god forståelse, såfremt teksten bliver læst op for dem. Alle elever i 3.klasse på kommunens skoler screenes i august måned for ordblindhed med DVO-screeningmaterialer 2. For elever i risiko for ordblindhed suppleres screeningen med en uddybende undersøgelse 3, og der anbefales at iværksætte et intensivt kursusforløb. Hvis eleven kan de fleste bogstaver og selv kan lave en simpel lydsyntes, anbefales materialet VAKS. 4 I slutningen af 3.klasse evalueres effekten, og eleverne i ordblindevanskeligheder skal tilbydes adgang til og kursus i CD-ORD. Programmet er tilgængeligt på alle skolens computere, og eleven kan få programmet installeret på sin hjemmecomputer 5. Eleverne skal have kursus 6 i brug af CD-ORD, inden programmet tages i brug. Nogle elever i ordblindevanskeligheder vil have behov for et ophold i kommunens Kompetencecenter for Læsning. Thisted Kommunes Kompetencecenter for Læsning For elever i ordblindevanskeligheder, som ikke i tilstrækkelig grad kan hjælpes på deres hjemskole, findes der i kommunen et mobilt Kompetencecenter for Læsning, som har base på Koldby Skole. Centret har årligt 24 pladser. Eleverne deltager i et hold på 12 elever. Kurset inklusiv opstart og opfølgning på klassen forløber over en periode på 18 uger. Kommunens læsekonsulent visiterer til centret. Elevernes lærere deltager i kurser og møder i forbindelse med elevernes ophold i centret. Skolen udleverer en ITrygsæk 7 til de elever, der optages på et kursus i Kompetencecenter for Læsning. 2 Hvid mappe fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed: Ordblindhed Inklusion. Tilsendt alle landets folkeskoler i Testbatteriet. Sprog- og hukommelsesprøver. Screeningsmateriale til indsigt i elevens læse- og skriveforudsætninger. Forfattere: Lislotte Krogshøj, Kirsten Dalgaard, Yvonne Lund, Elsebeth Otzen. 4 VAKS: Valg af afkodningsstrategi. Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm. Forlag Gyldendal Kursus på egen skole med den IT-ansvarlige for programmet CD-ORD. 7 Bærbar computer med CD-ORD installeret. Mærkat med elevens navn samt navn på den IT-ansvarlige på skolen skal sættes på computeren. 26