Stop misbrug! Hvordan kan jeg som pædagog støtte misbrugeren i at stoppe misbruget? Henrik Madsen, Hold pf M09, pn000785

Transkript

1 Stop misbrug! Hvordan kan jeg som pædagog støtte misbrugeren i at stoppe misbruget? Henrik Madsen, Hold pf M09, pn Dato for eksamen 17. januar 2012 University College Sjælland Bachelorprojekt oktober 2011 januar 2011 Udarbejdet med ekstern aktør: Forsorgshjemmet Saxenhøj. Vejleder: Charlotte B. Andersen Bachelorprojektet må udlånes fra biblioteket. Henrik Madsen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og problemformulering Redegørelse for emnets art og relevans for den pædagogiske profession Bachelorprojektets formål Problemformulering Problemformuleringens begrebsdefinitioner Teorier Bachelorprojektets opbygning Empirisk undersøgelsesmetode Primære empiri Teori Følger af misbrug Motivationsarbejde ifølge Per Revstedt Inklusion/eksklusion Maslow Allardt Næss Antonovsky Empiri Præsentation af forsorgshjemmet Saxenhøj Mine observationer og samtaler Analyse/diskussion Hvorfor det er så svært for aktive misbrugere at stoppe deres misbrug Revstedt Inklusion/eksklusion Maslow Allert Næss Antonovsky Delkonklusion Hvordan kan jeg som pædagog støtte misbrugeren i at stoppe misbruget? Revstedt

3 5.2.2 Inklusion/eksklusion Maslow Allert Næss Antonovsky Delkonklusion Konklusion og perspektivering Handleforslag Litteraturliste Bilagsliste Bilag Bilag Bilag

4 1. Indledning og problemformulering 1.1 Redegørelse for emnets art og relevans for den pædagogiske profession Hovedomdrejningspunktet for denne opgave er aktive misbrugere af narkotika og alkohol. Baggrunden for, at jeg netop ønsker at skrive om dette i projektet er, at jeg ofte har undret mig over, hvorfor det er så svært for misbrugere at stoppe deres misbrug. I kraft af bla. mit arbejde, har jeg været vidne til de store negative og omfangsrige konsekvenser, et misbrug har for den enkelte, og jeg finder derfor, at misbrugsområdet har meget stor relevans for den pædagogiske profession, hvilket underbygges af socialpædagogernes grundværdi, som, jfr. Socialpædagogernes landsforbund, er: at støtte og hjælpe det enkelte menneske til at opnå eller genvinde evnen til at deltage aktivt og ligeværdigt i hverdagslivet, de sociale fællesskaber og i samfundslivet samt at etablere social retfærdighed i samfundet ved at bidrage med deres ekspertise i samfundsdebatten. ( Altså omhandler socialpædagogens værdi i sin helhed om støtte og hjælpe mennesker til at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i samfundet og endvidere at debattere med sin faglighed for social retfærdighed. På den baggrund vil jeg vurdere, at det har stor relevans for den pædagogiske profession at arbejde med aktive misbrugere, som jo netop er en borgergruppe, der skal støttes til at opnå eller genvinde nogle evner. 1.2 Bachelorprojektets formål Formålet med dette projekt er at give et svar på problemformuleringen og endvidere at give et rigtigt godt billede af, hvorledes pædagogen kan bidrage i arbejdet med aktive misbrugere. Min forhåndsviden om emnet misbrug er, at jeg igennem snart 6 år har arbejdet med aktive misbrugere på Forsorgshjemmet Saxenhøj. Først som ufaglært og nu som pædagogstuderende på merituddannelsen. Dette har givet mig en empirisk viden, som jeg har fået på baggrund af iagttagelser og andre opsamlede erfaringer. Endvidere har jeg igennem min uddannelse 3

5 erhvervet mig en teoretisk viden omkring mennesket og om hvilke psykiske, fysiske og sociale problemstillinger, det medfører at være misbruger. 1.3 Problemformulering Denne bachelors problemformulering lyder: Hvorfor er det tilsyneladende så svært for aktive misbrugere at stoppe deres misbrug? Hvordan kan jeg som pædagog støtte misbrugeren i at stoppe misbruget? Problemformuleringens begrebsdefinitioner Misbrug: Jeg har valgt at gøre brug af WHO s definition af misbrug. WHO definerer, at brug bliver til misbrug, når forbruget har nået sådan et omfang og sker på en sådan en måde, at det medfører legemlige, psykologiske og eller sociale skader for individet og dets omverden. ( Pædagog: Når vi snakker om pædagog i denne sammenhæng, er det en person, som er ansat på et Forsorgshjem. 1.4 Teorier Jeg vil bygge opgaven således op, at jeg først vil belyse de sociale, fysiske og psykiske problemstiller det giver at være misbruger. Dette for først at slå fast, at misbrug kan medføre store skader og endvidere være livstruende. Efterfølgende vil jeg præsenterer de teorier, jeg vil arbejde med i opgaven. Jeg vil i denne opgave benytte nedenstående teorier: Per Revstedts Motivationsteori. Per Revstedt er en svensk eksam. psykolog og eksam. psykoterapeut med speciale i klinisk psykologi. Han har i mange år arbejdet inden for psykiatrisk forsorg og miljøterapeutisk behandling i institutionsforsorgen. Endvidere har han også flere års erfaring som supervisor og lærer inden for socialforsorg, kriminalforsorg og psykiatri. Hans teori og metode er en fremgangsmåde til at hjælpe mennesker, der anses for at være umotiverede og håbløse. Baggrunden for, at jeg ønsker at benytte denne metode er, at jeg, igennem mine erfaringer fra Forsorgshjemet Saxenhøj, er blevet opmærksom på, at mange misbrugere ikke profiterer af de almindelige og normale tilbud, der er til mennesker med misbrugsproblemer. De 4

6 betragtes som umotiverede og får derfor ikke hjælp i det almindelige behandlingssystem. Udover motivationsteorien vil jeg ligeledes forsøge at angribe problemetikken med begreberne inklusion og eksklusion. Baggrunde for, at jeg finder disse begreber relevante er, at jeg finder, at mennesker er et socialt væsen, og at det er i relationen til andre mennesker, man udvikler sig, og derfor mener jeg, at det er altafgørende for at arbejde med misbrugere, at man tager disse begreber med ind i arbejdet. Jeg vil benytte den russisk-amerikanske psykolog Abraham Maslow, den finske sociolog Erik Allert, og den svenske psykolog Siri Næss og den amerikanske professor Aaron Antonovsky til at arbejde med, hvorfor det er så svært for misbrugeren at stoppe sit misbrug. Baggrunden for valg af disse teorier er, at jeg har en tese om, at jo højere livskvalitet en misbruger føler, jo mere styrke har denne til at påbegynde sit arbejde med sit misbrug. Min primære empiri vil tage udgangspunkt i observationer og interview af en aktivmisbruger, som er indskrevet på Forsorgshjemmet Saxenhøj. 1.5 Bachelorprojektets opbygning Jeg vælger at dele bachelorprojektet op i to dele. I begge dele vil jeg benytte de teorier, som er nævnt i afsnit 1.4 og der vil derfor være en præsentation af disse, før jeg behandler selve problemformuleringens dele i analysen. De to dele er: Den første del skal handle om, hvorfor det tilsyneladende er så svært for aktive misbrugere at stoppe deres misbrug? Den anden del skal handle om, hvordan jeg som pædagog kan støtte en misbruger i at stoppe misbruget. Jeg vil bygge projektet således op, at jeg først vil belyse de sociale, fysiske og psykiske problemstiller, det giver at være misbruger. Dette for først at slå fast, at misbrug kan medføre store skader og endvidere være livstruende. Dette gøres for at give et billede af hvilken situation misbrugeren er i, hvilket jeg mener, er nødvendigt for at finde ud af, hvorfor det tilsyneladende er svært for en misbruger at stoppe deres misbrug. Derefter vil jeg behandle 5

7 emnet, hvorfor det tilsyneladende er så svært for en misbruger at stoppe deres misbrug, på baggrund af min valgte teori og empiri. Efterfølgende vil jeg belyse, hvorledes jeg som pædagog kan støtte en misbruger i at stoppe misbruget. 2. Empirisk undersøgelsesmetode Jeg vil hovedsagligt anlægge den hermeneutiske videnskabelige tilgang i dette bachelorprojekt. Hermeneutik betyder fortolkning og kriteriet for gyldig viden er at forstå. Ifølge Steinar Kvale kan hermeneutik defineres således: De Hermeneutiske humanvidenskaber studerer objektiveringer af menneskets kulturelle virksomheder som tekster, med henblik på at fortolke dem og derigennem finde den intenderede eller udtrykte mening, for at etablere en fælles forståelse eller måske ligefrem enighed; og mere generelt for at formidle traditioner, således at menneskehedens historiske dialog kan videreføres og uddybes. (Kvale, 2004 s ) Formålet er at genstandsgøre menneskeligt samspil og menneskelig handling og fortolke disse for gennem fortolkningen at forstå intentionerne bag. Hermeneutikeren søger at forstå menneskelig intention ved at gå bagom den umiddelbare menneskelige adfærd og fortolke, så det giver en mening. Ifølge hermeneutikken må man forstå et menneskes livsverden for at forstå, hvorfor en given handling udarter sig, som den gør. Modsat for eksempel positivismen er udgangspunktet i hermeneutikken, at der må være forskellige tilgange til forskellige fag. Overbevisningen er ligeledes, at viden altid kan viderefortolkes. I hermeneutikken fortolkes objektets handling ud fra fortolkerens egen livsverden, som er den samlede horisont af de værdier, forståelse og normer, som vi tolker verden igennem. Det er afgørende for kvaliteten af vores fortolkninger, at jeg er opmærksom på dette. En vis objektivitet bør sikres i fortolkningerne, derfor må jeg, når jeg fortolker, være bevidst om, at jeg påvirkes af min egen forståelseshorisont, som består af vores forforståelse og fordomme. (Højberg s.323) 6

8 Metoden kaldet Motivationsarbejde er en metode som tager udgangspunkt i et positivt menneskesyn. I psykologien betegner man hermeneutikken som den opfattelse, at det ikke er psykologiens opgave at forklare årsagerne til de mentale processers opståen og forløb, men at forstå dem ud fra et meningsfuldt helhedssyn på menneskelivet og med det mål at øge selvindsigten hos individet, hvilket ligger rigtigt godt i tråd med Per Revstedt metode. Derfor passer denne metode godt i en behandling af problemformuleringen ud fra et hermeneutisk udgangspunkt. 2.1 Primære empiri Min primære empiri vil tage udgangspunkt i observationer og interview af en aktivmisbruger, som er indskrevet på Forsorgshjemmet Saxenhøj. Jeg har som tidligere nævnt arbejdet flere år på Forsorgshjemmet Saxenhøj og primært med en gruppe borgere, som er aktivt misbrugende og har så store vanskeligheder med at stoppe deres misbrug, at de til sidst ender som brugere af Forsorgshjemmet Saxenhøj, da de, qua deres misbrug, mister bolig, arbejde, netværk m.v. Baggrunden for, at jeg netop har valgt den specifikke borger er, at jeg finder, at denne er repræsentativ for den gruppe misbrugere, som er på Forsorgshjemmet Saxenhøj. Jeg vil bruge to former for dataindsamlingsteknikker: Først vil jeg benytte metoden observation, hvor jeg igennem to måneder vil observere borgeren, mens han er indskrevet på Forsorgshjemmet Saxenhøj. Denne dataindsamlingsteknik kan påvirke borgeren til måske at ændre adfærd, når denne ved, at han bliver observeret, men jeg tænker, at når det er over så lang tid, kan borgeren ikke fastholde en anden adfærd. Dog kunne en måde, at komme uden om dette på, være ikke at informere borgerne om, at jeg observerer denne, men jeg finder ikke dette etisk korrekt. Man kan betegne det som en feltobservation. Baggrunden for dette er, at jeg ønsker at foretage min observation i feltet er, at jeg ønsker at observere en misbruger i sine vanlige omgivelser. Min observation har været åben, da misbrugeren er blevet informeret om, at han bliver observeret. Dette kan muligvis have påvirket min observation negativt, da misbrugere så ville kunne tilpasse sin adfærd, da denne ved, at 7

9 han bliver observeret. Dog har jeg oplyst borgeren om, at en sådan tilpasning ikke er nødvendig. Den anden dataindsamlingsteknik, jeg vil benytte, er interviewmetoden. Jeg vil holde tre samtaler med borgerne omkring dennes tilværelse m.v. Der vil her være tale om et kvalitativt forskningsinterview, som er en hermeneutisk metode til indsamling af empirisk data. Her vil borgeren have mulighed for at spørge, hvis denne ikke forstår mine spørgsmål, og endvidere vil jeg også have mulighed for at aflæse kropsprog, mimik m.v. Altså her vil der være mulighed for at få nuancerede svar hvilket ikke havde været tilfældet, hvis jeg havde valgt en spørgeskemaundersøgelse (Kruse, 1996 s. 242). 3. Teori 3.1 Følger af misbrug Omfanget af fysiske skader på kroppen vil afhænge af hvor meget og hvor længe overforbruget har stået på. De første symptomer på, at kroppen har vænnet sig til en vis mængde misbrug dagligt vil være abstinenser. Det er vigtigt at behandle disse abstinenser, da de kan udvikle sig som er en livstruende tilstand. Ud over fysiske skader vil misbrugeren også opleve psykiske problemer på grund af sit misbrug. Disse problemer kan i yderste konsekvens være, at misbrugeren melder sig ud af samfundet og ender som hjemløs. Han/hun vil opleve uoplagthed, manglende energi til at fuldføre opgaver, skam, skyld, svigt, psykiske sygdomme og forsømmelse. Da det vil være sværere og sværere for misbrugeren at få dagligdagen til at fungere, vil han/hun til sidst undgå det sociale samvær med andre.et kontinuerlig misbrug igennem en årrække kan give misbrugeren store sociale problemer så som fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarked, skilsmisse m.v. En del misbrugeren vil opleve at komme i konflikt med lovgivningen, når evnen til at være realistisk og for sig selv gradvis forsvinder. ( 3.2 Motivationsarbejde ifølge Per Revstedt Per Revstedt metode Motivationsarbejde har sine rødder i humanistisk psykologi. Den Humanistiske psykologi har som fundament et positivt menneskesyn. Dette fundament hviler 8

10 motivationsarbejdet også på, hvilket vil blive uddybet i dette afsnit. Motivationsarbejdets positive menneskesyn indebærer, at man tror på, at mennesket inderst inde er godt. Det destruktive, eller onde om man vil, er ikke noget som i sig selv findes i mennesket, men er i stedet miljøbetinget, altså noget som opstår i samspillet mellem mennesker og miljø. Det vil sige, at intet menneske ønsker at gøre sig selv eller andre ondt. En udløber af dette menneskesyn er den positive kerne, hvilket er en tro på, at mennesket inderst inde som sagt ikke er ondt, men konstruktiv, social, målrettet og aktivt. Mennesket ønsker at være konstruktivt, og dermed ønsker ingen mennesker at gøre sig selv eller andre ondt. Man kan give et eksempel på, at f.eks. ingen misbruger inderst inde ønsker at ødelægge sit helbred med misbrug. (Revstedt 2004, s ) Per Revstedts metode opererer ikke med motiveret eller ikke motiveret, men med begreberne manifest eller latent motiveret. Den latent motiveret er motiveret inderst inde i den positive kerne, men motivationen er blot hvilende altså latent. Den latent motiverede ønsker på overfladen ingen hjælp og kan vise direkte modstand mod at få det. Modstanden mod at få hjælp fra andre ser metoden først og fremmest som et indirekte forsøg på kontakt. Det er et indirekte kontaktforsøg i form af en gåde, hvor Per Revstedt kalder gåden en kontaktrebus. (Revstedt 2004, s ) Metoden beskriver hvorledes motivationsprocessen med tiden ændres hos brugeren. Motivationen hos brugeren ændres som en bølgebevægelse. Det betyder, at en stigning i motivationen altid følges af et tilbagefald kaldet rekyl. Metoden mener, at rekylet er en uundgåelig og nødvendig del af forandringsprocessen. (Revstedt 2004, s ) For at arbejde med latent motiverede brugere er det fundamentalt med en relation, da metoden jo bygger på, at udvikling kun kan ske i en relation. Men det kan være svært at arbejde med relationer i forbindelse med latent motiverede, da de på overfladen forsøger at skubbe motivationsarbejderen væk og ikke umiddelbart ønsker en relation. Viden om det positive menneskesyn, teorierne om kontaktrebussen og den destruktive rekyl, som klæder motivationsarbejderen på til at bidrage med de seks følelser, som den latent motiveredes 9

11 positive kerne har brug for, for at blive manifest motiveret: Engagement, håb, tiltro, respekt, forståelse og ærlighed. (Revstedt 2004, s ) Konfrontationsteknikker er metoder, der går ud på at hjælpe borgeren til at se sin smerte i øjnene på en måde, som borgeren ikke selv kan. Vi gør dette ved at løse kontaktrebussen. Således rokker vi ved borgerens indre balance, og motivationsrelationen etableres. Hensigten med konfrontationen er, at brugerne får bedre kontakt både med sig selv og med os. De fire konfrontationsteknikker er følgende; spejling, egne følelser, maksimering, konfrontation af personlige opfattelser. (Revstedt 2004, s ) 3.3 Inklusion/eksklusion Bent Madsen er Dansk cand. pæd. i pædagogik og lektor ved CVU Storkøbenhavn. Han er ansat på Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion. Han har mange års erfaring med udviklingsprojekter og undervisning. Han har udgivet flere bøger om socialpædagogiske problemstillinger. Ifølge Bent Madsen betyder eksklusion, at holde nogen ude, det kan foregå aktivt ved at holde nogen ude, der allerede er uden for eller passivt ved at forhindre dem i at komme ind. Inklusion betyder at medregne, omfatte det hele og indbefatte nogen. Hvis jeg skulle definere det nærmere mere præcist, finder jeg, at nedenstående definition fortæller det meget præcist. Inklusion er ligeværdigt samspil om fælles mål, der er defineret ud fra såvel den enkeltes som de fælles behov. Alle mennesker skal imødekommes med udgangspunkt i deres særlige behov. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres en faglig, personlig og en social udvikling (Madsen 2005, s. ) Jfr. følge Bent Madsen kan eksklusion have to betydninger:..at holde nogle ude som allerede er udenfor, eller man kan støde nogle ud, som før har været indenfor. I de to tilfælde er der tale om at udelukke eller holde nogle ude. (Madsen 2005, s.203) 10

12 Målperspektiver i social inklusion er bestræbelse på pædagogisk og socialt at udvide og tilpasse forventningerne i målsætninger for samfundets velfærdsinstitutioner. At de forskellige sociale og kulturelleder som er i det moderne samfund afspejler sig på institutionerne. At skabe plads til, at alle kan deltage socialt i fællesskaber, både på institutioner og uden for. Dette for at udvikle lige adgangsbetingelser og imødegå eksklusion. En forudsætning er dannelse af fællesskaber, da det er der dannelsen af mennesket foregår. Det er de professionelle, der har ansvaret for at skabe de nødvendige betingelser socialt. Gøre plads til at der kan skabes forskellige/mindre fællesskaber, differentierede fællesskaber. Disse gør det muligt at opnå erfaring inden for forskellige roller. Social deltagelse anses som en grundlæggende forudsætning for læring. Det kræver forskellige kompetencer at deltage i forskellige sociale miljøer, og man skal deltage i disse for at lære de kompetencer. Sociale kompetencer er dermed udtryk for både inklusion og eksklusion. Social inklusion betyder, at de ressourcer, der er brug for, både menneskelige og materielle, skal stilles til rådighed der, hvor personen er. Personen skal altså ikke flyttes til ressourcerne. Det er en rettighed at modtage den nødvendige støtte til at udvikle sig. Den grundlæggende opfattelse er, at menneskets læring og udvikling forringes af de erfaringer og oplevelser, de har med at blive ekskluderet. For at imødegå dette, er det vigtigt ikke at flytte personen permanent til et andet fællesskab. Det vil hæmme personen evne til at udvikle sig. Institutionen skal modvirke de ekskluderende processer ved at skabe mindre fællesskaber i fællesskabet. 3.4 Maslow Abraham H. Maslow er blandt grundlæggerne af den humanistiske/eksistentialistiske psykologi. Han bruges mest indenfor arbejdspsykologien, hvor hans behovspyramide kan hjælpe til en forståelse af arbejdsmiljøet. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Maslows behovspyramide (se evt. bilag 1) for, at den sammen med Siri Næss og Erik Allerts definitioner af livskvalitet, kan give en forståelse af aktive misbrugere. Jeg har valgt at benytte Maslows behovspyramide, fordi elementerne i denne ikke kun er gyldige indenfor arbejdspsykologien, men er basale, almenmenneskelige behov. Pyramiden er inddelt hierarkisk, hvor det nederste lag udgør de fysiske og mest basale behov. Hvis disse behov ikke dækkes, vil de andre behov falde i baggrunden og blive betydningsløse. Når det fysiske behov er dækket, vil behovet for sikkerhed 11

13 melde sig. Maslow har valgt at kalde de tre nederste lag i pyramiden for mangelbehov og de to øverste for vækstbehov. Han mener, at mennesket først er tilfreds, når alle behov i pyramiden er dækket, og at disse kun kan blive dækket ved trinvis opstigning. ( 3.5 Allardt Med baggrund i Maslows behovs pyramide har Erik Allardt udarbejdet en teori om, at livskvalitet har en objektiv side, som man kan studere igennem observation og en subjektiv side som består, at det egentlige menneskes henholdsvise utilfredshed og tilfredshed med tilværelsen. Den objektive side er bygget op om, at der nogle ting, et menneske skal have opfyldt for at få et godt liv, og jo bedre de bliver opfyldt jo større livskvalitet får mennesket. Disse ting er: At have: Dette er menneskes behov for at eje materiale goder i form af bolig, høj indkomst, uddannelse og sundhed ect. At elske: dette er menneskes behov for at blive elsket og selv at elske, og endvidere menneskets behov for at have relationer. At være: dette er mennesket behov for at indgå i sociale sammenhænge, og der have indflydelse og betydning. (Kompendium 1. udleveret i undervisning s ) 3.6 Næss Siri Næss er ikke enig i, at et mennesket behov er konstante som Allerdt og Maslow bygger deres teori på. Hun mener at menneskenes behov, ønsker og forventninger konstant ændrer sig i løbet af livet. Endvidere mener hun, at det enkelte menneskes behov er forskellig fra menneske til menneske. Nogle mennesker har et stort behov som skal tilfredsstilles, og hvis det behov bliver tilfredsstillet, bliver de tilfredsstillet. Andre mennesker har et mere beskedent behov og færre ønsker og forventninger til tilværelsen og bliver derfor lettere tilfredsstillet. Endvidere mener hun, at behovstilfredsstillelse mere er en subjektiv og psykologisk anskuelse. Hun har udarbejdet nedenstående punkter for, at et menneske kan opleve livskvalitet. Hun definerer, at Et menneske har det godt og har livskvalitet i samme grad som det: 1. Er aktivt 2. Har gode mellemmenneskelige relationer 3. Har positiv selverkendelse 12

14 4. Har en grundstemning af glæde Disse 4 punkter kan så benyttes til at måle menneskers livskvalitet, ved hjælp af at få indtryk af nedenstående variabler: Ved aktivitet: Engagement, indsats egen kraft, selvaktualisering, frihed. Mellemmenneskelige relationer: nære relationer, venskab og samhørighed Ved selverkendelse: Selvsikkerhed og selv accept Ved grundstemning af glæde: Oplevelse, tryghed og glæde. (Kompendium 1. udleveret i undervisning s. 29) 3.7 Antonovsky Den amerikanske professor i medicins sociologi Aaron Antonovsky interesserede sig for, hvorfor nogle mennesker holder sig raske og sunde på trods af, at de udsættes for alle mulige belastninger, som normalt gør folk syge. Baggrunden for hans interesse var, at han lavede nogle undersøgelser af israelske kvinder i 1970erne, som havde været i koncentrations lejr % af disse kvinder mente, de havde et godt fysisk og psykisk. Antonovsky fandt det meget interessant, at hele 29 % af de kvinder, der havde været i koncentrationen, havde det godt fysisk og psykisk på, og derfor påbegyndte han arbejdet med, hvorfor holder nogle mennesker sig raske og andre bliver syge, når de udsættes for traumatiske belastninger. Han udviklede på baggrund af ovenstående begrebet Oplevelsen af sammenhæng. Ifølge hans studier er begrebet indikator for, hvorfor nogle mennesker forbliver sunde på trods af at have været udsat for ødelæggende oplevelse. Oplevelse af sammenhæng skal ses som et komplekst og sammensat begreb, som består af flg. 3 komponenter: Begribelighed - den kognitive komponent, som øger forståelsen af livet. Håndterbarhed - den adfærdsmæssige komponent, som vedrører det at mestre/kontrollere. Meningsfuldhed - den motiverende komponent, som omhandler mening/livsmening. En person der er stærk efter begrebet Oplevelse af sammenhæng forventer således at fremtidige og uventede stimuli er forudsigelige eller om ikke andet kan sættes i en sammenhæng, så de forekommer forklarlige. En sådan person er i stand til at håndtere forhindringer og oplever livets krav som udfordringer frem for byrder. (Jensen et al.2004 s. 88) 13

15 4. Empiri Som ansat på Forsorgshjemmet Saxenhøj tager min empiri udgangspunkt i denne arbejdsplads, og jeg vil derfor først tegne et billede af denne og efterfølgende beskrive den empiri, i form af en observation og interview, jeg har foretaget på stedet. Baggrunden for, at jeg har valgt at beskrive Forsorgshjemmet er at give læseren et billede af, hvilken livssituation, den misbruger jeg har observeret, befinder sig i. 4.1 Præsentation af forsorgshjemmet Saxenhøj Forsorgshjemmet Saxenhøj er en omsorgsinstitution, som tilbyder midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer. Det gælder personer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig af forskelligartede årsager. Forsorgshjemmet består af tre afdelinger deriblandt Intern afdeling, som har 65 døgnpladser i forskellige boenheder. Denne afdeling er et midlertidigt botilbud til borgere med særlige sociale problemer. Alle brugerne af ovenstående afdelinger er aktive misbrugere af narkotika, alkohol eller begge dele. 4.2 Mine observationer og samtaler På Forsorgshjemmets Interne afdeling fulgte jeg igennem maj juni 2011 en beboer ved navn Anders. Jeg fik samtykke fra ham til at observere og endvidere bruge de samtaler (interview), vi havde som min primære empiri. Vi aftale at anonymisere ham, og derfor er navnet Anders opdigtet. Ved min første samtale oplyste han nedenstående data, og mine observationer var: Anders er 40 år og har igennem de seneste 9 år været hjemløs og pendlet fra forsorgshjem til forsorgshjem og indimellem levet på gaden. Han er misbruger, og hans primære stof er narkotika i form af amfetamin. Dog tager han, hvad han kan få fat i, oplyser han. Hans liv igennem de år har taget meget hårdt på ham på psykisk, socialt og fysisk. Fysisk fremstår han meget underernæret, har dårligt blodomløb, hyppige infektioner pga. fejlfix i form af bylder, og endvidere har han leverbetændelsen hepatitis C. Han oplyser, at hans omgangskreds bestående af de mennesker, han møder på de enkelte forsorgshjem og på gaden, altså mennesker med massive sociale, psykiske eller sociale problemstillinger. Psykisk set er han 14

16 meget påvirket af sit misbrug. Hans misbrug dominerer hans liv, og det påvirker ham i form af, at han har meget typisk uro, er konstant rastløs, har frygt/angst og paranoia. Begge hans forældre er levede og endvidere hans to mindre søskende, men han havde ikke længere kontakt med dem. Hans ønskede ingen kontakt til sine forældre eller mindre søskende, hvilket han understregede kraftigt verbalt. Han oplyste, at han havde haft en meget problematisk opvækst, hvor han måtte tage sig af sine mindre søskende fra de var helt små, da begge forældre ofte var beruset i længere perioder. Lige før han blev hjemløs havde han været gift og havde et barn med sin tidligere kone. Barnet var nu 10 år. Han havde heller ingen kontakt til barnet eller den tidligere kone. Han oplyste, at hans tilknytning til arbejdsmarkedet var yderst begrænset. De seneste ti år havde han været on og off på kontanthjælp. Ved min anden samtale oplyste han nedenstående data og mine observationer var: At han rigtig gerne ville have en bolig og ville have haft en sådanne igennem mange år. Han var rigtig ked af at leve på gaden og pendle fra Forsorgshjem til forsorgshjem. Endvidere oplyste han, at han var rigtigt ked af, at han ikke har eller kunne give sit barn kærlighed, og endvidere at kunne følge denne igennem hendes opvækst. Han var meget frustreret over, at han ikke kunne få lov til at se sin datter, da han mente, at dette var hans ret som far. Han havde haft sagen i Statsforvaltningen, men de havde sagt nej til samvær, fortalte han. Han oplyste ligeledes, at under hans ophold på Forsorgshjemmet Saxenhøj, var hans misbrug eskaleret og han tog mere og mere amfetamin. Han ville kontakte sit misbrugscenter for at få hjælp til sit misbrug, og endvidere ville han være mere aktiv med hensyn til boligsøgningen, fortalte han. Jeg observerede ved denne samtale, at han var meget rastløs, meget talende og meget på. Dette kunne indikere, at han var påvirket af amfetamin. Ved min tredje samtale oplyste han nedenstående data og mine observationer var: 15

17 Da jeg afholdte tredje samtale med ham, var der helt andre ting i fokus hos ham. Han oplyste, at han ingen penge havde, og han skyldte mange penge væk til en lokal pusher, han havde fået narkotika fra. Han ville rigtigt gerne videre til et Forsorgshjem i Jylland, hvor han ikke var kendt. Han mente, at han ville blive slået ihjel, hvis han ikke kom væk fra Forsorgshjemmet. Jeg spurgte ham om de ting, vi talte om ved 2. samtale. Hvad med kontakten til misbrugscenter og den mere aktive boligsøgning. Det ville han ikke snakke om længere, han ville bare væk nu 5. Analyse/diskussion I første del af analysen vil jeg finde svaret jfr. de tidligere nævnte teorier og min indsamlede empiri på, hvorfor det er så svært for aktive misbrugere at stoppe deres misbrug. 5.1 Hvorfor det er så svært for aktive misbrugere at stoppe deres misbrug Revstedt Jævnfør Revstedt har alle mennesker en positiv kerne, og ingen misbrugere ønsker at leve det liv, som vi så Anders havde. Alle mennesker ønsker at være konstruktive, sociale, målrettede og aktive, hvilket man umiddelbart ikke kan sige Anders er. Dette skyldes jfr. Revstedt, at hans motivation er hvilende altså latent motiveret, og at den positive kerne ikke er fyldt med den positive energi, som gør, at han ville kunne handle konstruktivt, socialt, målrettet og aktivt. Altså er hans kerne ikke så positivt ladet, at han kan handle fornuftigt i sit eget liv. Altså er det pga., at Anders er latent motiveret, at han er misbruger. Jfr. Revstedt kan årsagen til hans latente motivation skyldes hans opvækst: når et barn i et alkoholiseret ægteskab påtager sig voksenrollen, dvs. når forældrene ikke acceptere barnet, når det viser sit behov for at være barn. Ikke at blive accepteret helt og holdent som den person man er, giver anledning til smerte. Denne smerte kan barnet ikke vise, eftersom forældrene i så fald ikke vil reagere positivt. (Revstedt 2004 s ) Som vi så i min første samtale med Anders oplyste han: 16

18 at han havde haft en meget problematisk opvækst, hvor han måtte tage sig af sine mindre søskende fra de var helt små, da begge forældre ofte var beruset i længere perioder (første samtale) Altså har Anders en smerte i sin positive kerne, som gør, at han er latent motiveret. Det som kræves for, at Anders kan blive manifest motiveret og påbegynde et liv, hvor han er aktiv, konstruktivt, socialt og målrettet er jfr. Revstedt, at han møder en person, som indgår i en motivationsrelation med ham, og ser hans misbrug som et kontaktforsøg og dermed styrke kernen igennem en motivationsproces. Dette er en meget svær pædagogisk øvelse, da motivationsprocessen er fyldt med kontaktforsøg i form af kontakt rebusser. Her kræver det stor indsigt i metoden og endvidere i sig selv som pædagog for ikke selv at blive latent motiveret, udbrændt og i stedet for gå ind i en demotivationsrelation med misbrugeren i stedet for en motivationsproces. Revstedt skriver: De latent motiverede klienter er så ødelagte at de er hinsides en tilstand, hvor man kan hjælpe dem med forskellige metoder. Den eneste måde, hvorpå man kan nå dem, er ved at opbygge en tillidsfuld relation. Det kan ikke ske uden smerte både for motivationsarbejderen og klientens vedkomne (Revstedt 2004 s. 118) Jfr. Revsteds kan jeg bedst støtter en misbruger som Anders ved at indgå i en motivationsrelation, lave en kontrakt og møde hans kontaktrebusser. Jeg skal ikke fokusere på de ydre ting såsom bolig m.v. men på at igennem konfrontation og kontinuitet at styrke hans positive kerne. Helt konkret ville det i Anders tilfælde betyde, at jeg f.eks. spejlede hans følelser, da han fortalte nedenstående: Han oplyste, at han havde haft en meget problematisk opvækst, hvor han måtte tage sig af sine mindre søskende fra de var helt små, da begge forældre ofte var beruset i længere perioder. (Første samtale) I denne situation kunne jeg spejle ham ved at sige: Jeg kan godt forstå, at du føler, at det var en stor opgave, at du skulle tage dig af dine søskende som lille, og at dine forældre forventede, at du tog dig af dem det må have været svært og hårdt for dig. 17

19 5.1.2 Inklusion/eksklusion Hvis vi ser på Anders er der ingen tvivl om, at han er udsat for eksklusion fra samfundet. Han har ingen fast bolig, har en begrænset indtægt i form af kontanthjælp og nogen gange ingen indtægt overhovedet. Han har ingen kontakt til familien, og det aktive netværk han har, består af de mennesker, han møder på de enkelte forsorgshjem og på gaden, altså mennesker med massive sociale, psykiske eller sociale problemstillinger. Endvidere har han i en årrække pendlet fra forsorgshjem til forsorgshjem og indimellem levet på gaden. Jeg vil konkludere, at der er en del fællesskaber Anders er udelukket for, da de kredse, han færdes, i og de normer, som her er tilknyttet ikke er gangbare i almindelige fællesskaber. Her vil Anders med stor sandsynlighed ikke blive lukket ind, og hvis han blev, ville han sikkert hurtigt blive ekskluderet. Så eksklusion gør det kun sværere for ham at stoppe sit misbrug Maslow Som vi så Anders fortælle havde han været hjemløs igennem en del år, og havde en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet, og endvidere var han aktivt misbruger. Dette placerer ham i den nedre del af Maslows behovspyramide (se evt. bilag 1). Hans Sikkerhedsbehov er på ingen måde opfyldt, man kan tage eksemplet frem med, at han ønsker at flytte til et andet forsorgshjem, da han bliver truet og endvidere, at han er på on og off kontanthjælp, hvilket ligeledes indikerer, at han økonomiske situation ikke ligefrem lyser af tryghed. Jfr. Maslows teori er pyramiden inddelt hierarkisk, og man kan først bevæge sig op i vækstbehovene, når man har fået opfyldt de basale behov. Det vil sige, at det er svært at arbejde med sitr misbrug, når de basale behov ikke er opfyldt Allert Hvis vi stiller Erik Allerts teori op imod min primære empiri, må man sige, at misbrugeren, og i mit tilfælde Anders, har en meget dårlig livskvalitet. Han opfylder stort set ingen af de kategorier, som jeg nævnte i afsnit 3.5. I at have kategorien var materielle goder vigtige, og Anders har ingen bolig og er hjemløs, ingen uddannelse osv. I at elske kategorien er det vigtigt at have relationer, hvilket på ingen måde var højt prioriteret i hans liv. Han ønskede ingen kontakt med sin familie, og have kun venner i miljøet af udstødte. I at være kategorien, hvor det er vigtigt at indgå i sociale sammenhænge, viser han, at dette heller ikke er så stærkt til stede i hans liv. Han tager jo fra forsorgshjem til forsorgshjem, hvilket jo betyder, at han ikke 18

20 kan nå at blive forankret i sociale sammenhænge. Det giver et billede af en dårlig livskvalitet, som ikke fordre at stoppe med misbruget Næss Hvis vi sammenholder Siri Næss 5 punkter for, hvornår et menneske oplever livskvalitet, falder vores repræsentative misbruger Anders også igennem. Han er ikke aktiv og selvrealiserende, men ude i et destruktivt misbrug, som bare begrænser hans frihed til at udvikle sig mere og mere. Hans netværk består som tidligere nævnt af mennesker fra udstødte miljøer, hvor der er massive individuelle problemstillinger, som vanskeliggør de gode relationer, som ligeledes er et af punkterne. Endvidere er oplevelsen mere, at han konstant er på flugt, da han flytter meget rundt og i perioder bor på gaden, hvilket på nogen måde betyder, at han oplever tryghed Antonovsky I dette afsnit skal vi forsøge at finde ud af hvorfor nogle misbrugere formår at komme ud af misbruget og hvorfor andre ikke gør. Til dette vil jeg inddrage den amerikanske professor Aaron Antonovsky. Måske er det således at personer som oplever en Oplevelse af sammenhæng har en større chance for at komme ud af deres misbrug. Hvordan ser vores repræsentative misbruger Anders så oplevelsen af sammenhæng og hvad er hans muligheder for at komme ud af misbruget? Med hensyn til begribeligheden, og evne til at se sammenhænge må siges at være nedsat for Anders. Her tænker jeg på eksemplet på, at han har svært ved at forstå at han ikke må se sin datter. Han oplyser ikke i situationen, at han godt kan forstå at det ikke er hensigtsmæssigt at være sammen med datteren, når han er påvirket. Hans evne til at meste og håndtere en situation hensigtsmæssigt må ligeledes siges at være meget dårligt. Ved min anden samtale observerede jeg, at han var påvirket af narkotika, hvilket i den grad kan undre. Jeg er som medarbejder på Forsorgshjemmet Saxenhøj, ansat til at hjælpe ham videre til et mere positivt liv, og han vælger så at bedøve sig i narkotika ved et møde hvor han kunne få hjælp. Dette fortæller noget om hans manglende evne til at håndtere og mestre situationer, som i dette tilfælde kunne være begyndelsen til et nyt liv. Det magter han ikke og bedøver sig derfor i narkotika. 19