Stop misbrug! Hvordan kan jeg som pædagog støtte misbrugeren i at stoppe misbruget? Henrik Madsen, Hold pf M09, pn000785

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stop misbrug! Hvordan kan jeg som pædagog støtte misbrugeren i at stoppe misbruget? Henrik Madsen, Hold pf M09, pn000785"

Transkript

1 Stop misbrug! Hvordan kan jeg som pædagog støtte misbrugeren i at stoppe misbruget? Henrik Madsen, Hold pf M09, pn Dato for eksamen 17. januar 2012 University College Sjælland Bachelorprojekt oktober 2011 januar 2011 Udarbejdet med ekstern aktør: Forsorgshjemmet Saxenhøj. Vejleder: Charlotte B. Andersen Bachelorprojektet må udlånes fra biblioteket. Henrik Madsen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og problemformulering Redegørelse for emnets art og relevans for den pædagogiske profession Bachelorprojektets formål Problemformulering Problemformuleringens begrebsdefinitioner Teorier Bachelorprojektets opbygning Empirisk undersøgelsesmetode Primære empiri Teori Følger af misbrug Motivationsarbejde ifølge Per Revstedt Inklusion/eksklusion Maslow Allardt Næss Antonovsky Empiri Præsentation af forsorgshjemmet Saxenhøj Mine observationer og samtaler Analyse/diskussion Hvorfor det er så svært for aktive misbrugere at stoppe deres misbrug Revstedt Inklusion/eksklusion Maslow Allert Næss Antonovsky Delkonklusion Hvordan kan jeg som pædagog støtte misbrugeren i at stoppe misbruget? Revstedt

3 5.2.2 Inklusion/eksklusion Maslow Allert Næss Antonovsky Delkonklusion Konklusion og perspektivering Handleforslag Litteraturliste Bilagsliste Bilag Bilag Bilag

4 1. Indledning og problemformulering 1.1 Redegørelse for emnets art og relevans for den pædagogiske profession Hovedomdrejningspunktet for denne opgave er aktive misbrugere af narkotika og alkohol. Baggrunden for, at jeg netop ønsker at skrive om dette i projektet er, at jeg ofte har undret mig over, hvorfor det er så svært for misbrugere at stoppe deres misbrug. I kraft af bla. mit arbejde, har jeg været vidne til de store negative og omfangsrige konsekvenser, et misbrug har for den enkelte, og jeg finder derfor, at misbrugsområdet har meget stor relevans for den pædagogiske profession, hvilket underbygges af socialpædagogernes grundværdi, som, jfr. Socialpædagogernes landsforbund, er: at støtte og hjælpe det enkelte menneske til at opnå eller genvinde evnen til at deltage aktivt og ligeværdigt i hverdagslivet, de sociale fællesskaber og i samfundslivet samt at etablere social retfærdighed i samfundet ved at bidrage med deres ekspertise i samfundsdebatten. (http://www.sl.dk/fag%20og%20uddannelse/etik.aspx) Altså omhandler socialpædagogens værdi i sin helhed om støtte og hjælpe mennesker til at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i samfundet og endvidere at debattere med sin faglighed for social retfærdighed. På den baggrund vil jeg vurdere, at det har stor relevans for den pædagogiske profession at arbejde med aktive misbrugere, som jo netop er en borgergruppe, der skal støttes til at opnå eller genvinde nogle evner. 1.2 Bachelorprojektets formål Formålet med dette projekt er at give et svar på problemformuleringen og endvidere at give et rigtigt godt billede af, hvorledes pædagogen kan bidrage i arbejdet med aktive misbrugere. Min forhåndsviden om emnet misbrug er, at jeg igennem snart 6 år har arbejdet med aktive misbrugere på Forsorgshjemmet Saxenhøj. Først som ufaglært og nu som pædagogstuderende på merituddannelsen. Dette har givet mig en empirisk viden, som jeg har fået på baggrund af iagttagelser og andre opsamlede erfaringer. Endvidere har jeg igennem min uddannelse 3

5 erhvervet mig en teoretisk viden omkring mennesket og om hvilke psykiske, fysiske og sociale problemstillinger, det medfører at være misbruger. 1.3 Problemformulering Denne bachelors problemformulering lyder: Hvorfor er det tilsyneladende så svært for aktive misbrugere at stoppe deres misbrug? Hvordan kan jeg som pædagog støtte misbrugeren i at stoppe misbruget? Problemformuleringens begrebsdefinitioner Misbrug: Jeg har valgt at gøre brug af WHO s definition af misbrug. WHO definerer, at brug bliver til misbrug, når forbruget har nået sådan et omfang og sker på en sådan en måde, at det medfører legemlige, psykologiske og eller sociale skader for individet og dets omverden. (www.soberspace.dk/who.htm) Pædagog: Når vi snakker om pædagog i denne sammenhæng, er det en person, som er ansat på et Forsorgshjem. 1.4 Teorier Jeg vil bygge opgaven således op, at jeg først vil belyse de sociale, fysiske og psykiske problemstiller det giver at være misbruger. Dette for først at slå fast, at misbrug kan medføre store skader og endvidere være livstruende. Efterfølgende vil jeg præsenterer de teorier, jeg vil arbejde med i opgaven. Jeg vil i denne opgave benytte nedenstående teorier: Per Revstedts Motivationsteori. Per Revstedt er en svensk eksam. psykolog og eksam. psykoterapeut med speciale i klinisk psykologi. Han har i mange år arbejdet inden for psykiatrisk forsorg og miljøterapeutisk behandling i institutionsforsorgen. Endvidere har han også flere års erfaring som supervisor og lærer inden for socialforsorg, kriminalforsorg og psykiatri. Hans teori og metode er en fremgangsmåde til at hjælpe mennesker, der anses for at være umotiverede og håbløse. Baggrunden for, at jeg ønsker at benytte denne metode er, at jeg, igennem mine erfaringer fra Forsorgshjemet Saxenhøj, er blevet opmærksom på, at mange misbrugere ikke profiterer af de almindelige og normale tilbud, der er til mennesker med misbrugsproblemer. De 4

6 betragtes som umotiverede og får derfor ikke hjælp i det almindelige behandlingssystem. Udover motivationsteorien vil jeg ligeledes forsøge at angribe problemetikken med begreberne inklusion og eksklusion. Baggrunde for, at jeg finder disse begreber relevante er, at jeg finder, at mennesker er et socialt væsen, og at det er i relationen til andre mennesker, man udvikler sig, og derfor mener jeg, at det er altafgørende for at arbejde med misbrugere, at man tager disse begreber med ind i arbejdet. Jeg vil benytte den russisk-amerikanske psykolog Abraham Maslow, den finske sociolog Erik Allert, og den svenske psykolog Siri Næss og den amerikanske professor Aaron Antonovsky til at arbejde med, hvorfor det er så svært for misbrugeren at stoppe sit misbrug. Baggrunden for valg af disse teorier er, at jeg har en tese om, at jo højere livskvalitet en misbruger føler, jo mere styrke har denne til at påbegynde sit arbejde med sit misbrug. Min primære empiri vil tage udgangspunkt i observationer og interview af en aktivmisbruger, som er indskrevet på Forsorgshjemmet Saxenhøj. 1.5 Bachelorprojektets opbygning Jeg vælger at dele bachelorprojektet op i to dele. I begge dele vil jeg benytte de teorier, som er nævnt i afsnit 1.4 og der vil derfor være en præsentation af disse, før jeg behandler selve problemformuleringens dele i analysen. De to dele er: Den første del skal handle om, hvorfor det tilsyneladende er så svært for aktive misbrugere at stoppe deres misbrug? Den anden del skal handle om, hvordan jeg som pædagog kan støtte en misbruger i at stoppe misbruget. Jeg vil bygge projektet således op, at jeg først vil belyse de sociale, fysiske og psykiske problemstiller, det giver at være misbruger. Dette for først at slå fast, at misbrug kan medføre store skader og endvidere være livstruende. Dette gøres for at give et billede af hvilken situation misbrugeren er i, hvilket jeg mener, er nødvendigt for at finde ud af, hvorfor det tilsyneladende er svært for en misbruger at stoppe deres misbrug. Derefter vil jeg behandle 5

7 emnet, hvorfor det tilsyneladende er så svært for en misbruger at stoppe deres misbrug, på baggrund af min valgte teori og empiri. Efterfølgende vil jeg belyse, hvorledes jeg som pædagog kan støtte en misbruger i at stoppe misbruget. 2. Empirisk undersøgelsesmetode Jeg vil hovedsagligt anlægge den hermeneutiske videnskabelige tilgang i dette bachelorprojekt. Hermeneutik betyder fortolkning og kriteriet for gyldig viden er at forstå. Ifølge Steinar Kvale kan hermeneutik defineres således: De Hermeneutiske humanvidenskaber studerer objektiveringer af menneskets kulturelle virksomheder som tekster, med henblik på at fortolke dem og derigennem finde den intenderede eller udtrykte mening, for at etablere en fælles forståelse eller måske ligefrem enighed; og mere generelt for at formidle traditioner, således at menneskehedens historiske dialog kan videreføres og uddybes. (Kvale, 2004 s ) Formålet er at genstandsgøre menneskeligt samspil og menneskelig handling og fortolke disse for gennem fortolkningen at forstå intentionerne bag. Hermeneutikeren søger at forstå menneskelig intention ved at gå bagom den umiddelbare menneskelige adfærd og fortolke, så det giver en mening. Ifølge hermeneutikken må man forstå et menneskes livsverden for at forstå, hvorfor en given handling udarter sig, som den gør. Modsat for eksempel positivismen er udgangspunktet i hermeneutikken, at der må være forskellige tilgange til forskellige fag. Overbevisningen er ligeledes, at viden altid kan viderefortolkes. I hermeneutikken fortolkes objektets handling ud fra fortolkerens egen livsverden, som er den samlede horisont af de værdier, forståelse og normer, som vi tolker verden igennem. Det er afgørende for kvaliteten af vores fortolkninger, at jeg er opmærksom på dette. En vis objektivitet bør sikres i fortolkningerne, derfor må jeg, når jeg fortolker, være bevidst om, at jeg påvirkes af min egen forståelseshorisont, som består af vores forforståelse og fordomme. (Højberg s.323) 6

8 Metoden kaldet Motivationsarbejde er en metode som tager udgangspunkt i et positivt menneskesyn. I psykologien betegner man hermeneutikken som den opfattelse, at det ikke er psykologiens opgave at forklare årsagerne til de mentale processers opståen og forløb, men at forstå dem ud fra et meningsfuldt helhedssyn på menneskelivet og med det mål at øge selvindsigten hos individet, hvilket ligger rigtigt godt i tråd med Per Revstedt metode. Derfor passer denne metode godt i en behandling af problemformuleringen ud fra et hermeneutisk udgangspunkt. 2.1 Primære empiri Min primære empiri vil tage udgangspunkt i observationer og interview af en aktivmisbruger, som er indskrevet på Forsorgshjemmet Saxenhøj. Jeg har som tidligere nævnt arbejdet flere år på Forsorgshjemmet Saxenhøj og primært med en gruppe borgere, som er aktivt misbrugende og har så store vanskeligheder med at stoppe deres misbrug, at de til sidst ender som brugere af Forsorgshjemmet Saxenhøj, da de, qua deres misbrug, mister bolig, arbejde, netværk m.v. Baggrunden for, at jeg netop har valgt den specifikke borger er, at jeg finder, at denne er repræsentativ for den gruppe misbrugere, som er på Forsorgshjemmet Saxenhøj. Jeg vil bruge to former for dataindsamlingsteknikker: Først vil jeg benytte metoden observation, hvor jeg igennem to måneder vil observere borgeren, mens han er indskrevet på Forsorgshjemmet Saxenhøj. Denne dataindsamlingsteknik kan påvirke borgeren til måske at ændre adfærd, når denne ved, at han bliver observeret, men jeg tænker, at når det er over så lang tid, kan borgeren ikke fastholde en anden adfærd. Dog kunne en måde, at komme uden om dette på, være ikke at informere borgerne om, at jeg observerer denne, men jeg finder ikke dette etisk korrekt. Man kan betegne det som en feltobservation. Baggrunden for dette er, at jeg ønsker at foretage min observation i feltet er, at jeg ønsker at observere en misbruger i sine vanlige omgivelser. Min observation har været åben, da misbrugeren er blevet informeret om, at han bliver observeret. Dette kan muligvis have påvirket min observation negativt, da misbrugere så ville kunne tilpasse sin adfærd, da denne ved, at 7

9 han bliver observeret. Dog har jeg oplyst borgeren om, at en sådan tilpasning ikke er nødvendig. Den anden dataindsamlingsteknik, jeg vil benytte, er interviewmetoden. Jeg vil holde tre samtaler med borgerne omkring dennes tilværelse m.v. Der vil her være tale om et kvalitativt forskningsinterview, som er en hermeneutisk metode til indsamling af empirisk data. Her vil borgeren have mulighed for at spørge, hvis denne ikke forstår mine spørgsmål, og endvidere vil jeg også have mulighed for at aflæse kropsprog, mimik m.v. Altså her vil der være mulighed for at få nuancerede svar hvilket ikke havde været tilfældet, hvis jeg havde valgt en spørgeskemaundersøgelse (Kruse, 1996 s. 242). 3. Teori 3.1 Følger af misbrug Omfanget af fysiske skader på kroppen vil afhænge af hvor meget og hvor længe overforbruget har stået på. De første symptomer på, at kroppen har vænnet sig til en vis mængde misbrug dagligt vil være abstinenser. Det er vigtigt at behandle disse abstinenser, da de kan udvikle sig som er en livstruende tilstand. Ud over fysiske skader vil misbrugeren også opleve psykiske problemer på grund af sit misbrug. Disse problemer kan i yderste konsekvens være, at misbrugeren melder sig ud af samfundet og ender som hjemløs. Han/hun vil opleve uoplagthed, manglende energi til at fuldføre opgaver, skam, skyld, svigt, psykiske sygdomme og forsømmelse. Da det vil være sværere og sværere for misbrugeren at få dagligdagen til at fungere, vil han/hun til sidst undgå det sociale samvær med andre.et kontinuerlig misbrug igennem en årrække kan give misbrugeren store sociale problemer så som fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarked, skilsmisse m.v. En del misbrugeren vil opleve at komme i konflikt med lovgivningen, når evnen til at være realistisk og for sig selv gradvis forsvinder. (http://www.sst.dk) 3.2 Motivationsarbejde ifølge Per Revstedt Per Revstedt metode Motivationsarbejde har sine rødder i humanistisk psykologi. Den Humanistiske psykologi har som fundament et positivt menneskesyn. Dette fundament hviler 8

10 motivationsarbejdet også på, hvilket vil blive uddybet i dette afsnit. Motivationsarbejdets positive menneskesyn indebærer, at man tror på, at mennesket inderst inde er godt. Det destruktive, eller onde om man vil, er ikke noget som i sig selv findes i mennesket, men er i stedet miljøbetinget, altså noget som opstår i samspillet mellem mennesker og miljø. Det vil sige, at intet menneske ønsker at gøre sig selv eller andre ondt. En udløber af dette menneskesyn er den positive kerne, hvilket er en tro på, at mennesket inderst inde som sagt ikke er ondt, men konstruktiv, social, målrettet og aktivt. Mennesket ønsker at være konstruktivt, og dermed ønsker ingen mennesker at gøre sig selv eller andre ondt. Man kan give et eksempel på, at f.eks. ingen misbruger inderst inde ønsker at ødelægge sit helbred med misbrug. (Revstedt 2004, s ) Per Revstedts metode opererer ikke med motiveret eller ikke motiveret, men med begreberne manifest eller latent motiveret. Den latent motiveret er motiveret inderst inde i den positive kerne, men motivationen er blot hvilende altså latent. Den latent motiverede ønsker på overfladen ingen hjælp og kan vise direkte modstand mod at få det. Modstanden mod at få hjælp fra andre ser metoden først og fremmest som et indirekte forsøg på kontakt. Det er et indirekte kontaktforsøg i form af en gåde, hvor Per Revstedt kalder gåden en kontaktrebus. (Revstedt 2004, s ) Metoden beskriver hvorledes motivationsprocessen med tiden ændres hos brugeren. Motivationen hos brugeren ændres som en bølgebevægelse. Det betyder, at en stigning i motivationen altid følges af et tilbagefald kaldet rekyl. Metoden mener, at rekylet er en uundgåelig og nødvendig del af forandringsprocessen. (Revstedt 2004, s ) For at arbejde med latent motiverede brugere er det fundamentalt med en relation, da metoden jo bygger på, at udvikling kun kan ske i en relation. Men det kan være svært at arbejde med relationer i forbindelse med latent motiverede, da de på overfladen forsøger at skubbe motivationsarbejderen væk og ikke umiddelbart ønsker en relation. Viden om det positive menneskesyn, teorierne om kontaktrebussen og den destruktive rekyl, som klæder motivationsarbejderen på til at bidrage med de seks følelser, som den latent motiveredes 9

11 positive kerne har brug for, for at blive manifest motiveret: Engagement, håb, tiltro, respekt, forståelse og ærlighed. (Revstedt 2004, s ) Konfrontationsteknikker er metoder, der går ud på at hjælpe borgeren til at se sin smerte i øjnene på en måde, som borgeren ikke selv kan. Vi gør dette ved at løse kontaktrebussen. Således rokker vi ved borgerens indre balance, og motivationsrelationen etableres. Hensigten med konfrontationen er, at brugerne får bedre kontakt både med sig selv og med os. De fire konfrontationsteknikker er følgende; spejling, egne følelser, maksimering, konfrontation af personlige opfattelser. (Revstedt 2004, s ) 3.3 Inklusion/eksklusion Bent Madsen er Dansk cand. pæd. i pædagogik og lektor ved CVU Storkøbenhavn. Han er ansat på Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion. Han har mange års erfaring med udviklingsprojekter og undervisning. Han har udgivet flere bøger om socialpædagogiske problemstillinger. Ifølge Bent Madsen betyder eksklusion, at holde nogen ude, det kan foregå aktivt ved at holde nogen ude, der allerede er uden for eller passivt ved at forhindre dem i at komme ind. Inklusion betyder at medregne, omfatte det hele og indbefatte nogen. Hvis jeg skulle definere det nærmere mere præcist, finder jeg, at nedenstående definition fortæller det meget præcist. Inklusion er ligeværdigt samspil om fælles mål, der er defineret ud fra såvel den enkeltes som de fælles behov. Alle mennesker skal imødekommes med udgangspunkt i deres særlige behov. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres en faglig, personlig og en social udvikling (Madsen 2005, s. ) Jfr. følge Bent Madsen kan eksklusion have to betydninger:..at holde nogle ude som allerede er udenfor, eller man kan støde nogle ud, som før har været indenfor. I de to tilfælde er der tale om at udelukke eller holde nogle ude. (Madsen 2005, s.203) 10

12 Målperspektiver i social inklusion er bestræbelse på pædagogisk og socialt at udvide og tilpasse forventningerne i målsætninger for samfundets velfærdsinstitutioner. At de forskellige sociale og kulturelleder som er i det moderne samfund afspejler sig på institutionerne. At skabe plads til, at alle kan deltage socialt i fællesskaber, både på institutioner og uden for. Dette for at udvikle lige adgangsbetingelser og imødegå eksklusion. En forudsætning er dannelse af fællesskaber, da det er der dannelsen af mennesket foregår. Det er de professionelle, der har ansvaret for at skabe de nødvendige betingelser socialt. Gøre plads til at der kan skabes forskellige/mindre fællesskaber, differentierede fællesskaber. Disse gør det muligt at opnå erfaring inden for forskellige roller. Social deltagelse anses som en grundlæggende forudsætning for læring. Det kræver forskellige kompetencer at deltage i forskellige sociale miljøer, og man skal deltage i disse for at lære de kompetencer. Sociale kompetencer er dermed udtryk for både inklusion og eksklusion. Social inklusion betyder, at de ressourcer, der er brug for, både menneskelige og materielle, skal stilles til rådighed der, hvor personen er. Personen skal altså ikke flyttes til ressourcerne. Det er en rettighed at modtage den nødvendige støtte til at udvikle sig. Den grundlæggende opfattelse er, at menneskets læring og udvikling forringes af de erfaringer og oplevelser, de har med at blive ekskluderet. For at imødegå dette, er det vigtigt ikke at flytte personen permanent til et andet fællesskab. Det vil hæmme personen evne til at udvikle sig. Institutionen skal modvirke de ekskluderende processer ved at skabe mindre fællesskaber i fællesskabet. 3.4 Maslow Abraham H. Maslow er blandt grundlæggerne af den humanistiske/eksistentialistiske psykologi. Han bruges mest indenfor arbejdspsykologien, hvor hans behovspyramide kan hjælpe til en forståelse af arbejdsmiljøet. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Maslows behovspyramide (se evt. bilag 1) for, at den sammen med Siri Næss og Erik Allerts definitioner af livskvalitet, kan give en forståelse af aktive misbrugere. Jeg har valgt at benytte Maslows behovspyramide, fordi elementerne i denne ikke kun er gyldige indenfor arbejdspsykologien, men er basale, almenmenneskelige behov. Pyramiden er inddelt hierarkisk, hvor det nederste lag udgør de fysiske og mest basale behov. Hvis disse behov ikke dækkes, vil de andre behov falde i baggrunden og blive betydningsløse. Når det fysiske behov er dækket, vil behovet for sikkerhed 11

13 melde sig. Maslow har valgt at kalde de tre nederste lag i pyramiden for mangelbehov og de to øverste for vækstbehov. Han mener, at mennesket først er tilfreds, når alle behov i pyramiden er dækket, og at disse kun kan blive dækket ved trinvis opstigning. (www.psykosyntese.dk) 3.5 Allardt Med baggrund i Maslows behovs pyramide har Erik Allardt udarbejdet en teori om, at livskvalitet har en objektiv side, som man kan studere igennem observation og en subjektiv side som består, at det egentlige menneskes henholdsvise utilfredshed og tilfredshed med tilværelsen. Den objektive side er bygget op om, at der nogle ting, et menneske skal have opfyldt for at få et godt liv, og jo bedre de bliver opfyldt jo større livskvalitet får mennesket. Disse ting er: At have: Dette er menneskes behov for at eje materiale goder i form af bolig, høj indkomst, uddannelse og sundhed ect. At elske: dette er menneskes behov for at blive elsket og selv at elske, og endvidere menneskets behov for at have relationer. At være: dette er mennesket behov for at indgå i sociale sammenhænge, og der have indflydelse og betydning. (Kompendium 1. udleveret i undervisning s ) 3.6 Næss Siri Næss er ikke enig i, at et mennesket behov er konstante som Allerdt og Maslow bygger deres teori på. Hun mener at menneskenes behov, ønsker og forventninger konstant ændrer sig i løbet af livet. Endvidere mener hun, at det enkelte menneskes behov er forskellig fra menneske til menneske. Nogle mennesker har et stort behov som skal tilfredsstilles, og hvis det behov bliver tilfredsstillet, bliver de tilfredsstillet. Andre mennesker har et mere beskedent behov og færre ønsker og forventninger til tilværelsen og bliver derfor lettere tilfredsstillet. Endvidere mener hun, at behovstilfredsstillelse mere er en subjektiv og psykologisk anskuelse. Hun har udarbejdet nedenstående punkter for, at et menneske kan opleve livskvalitet. Hun definerer, at Et menneske har det godt og har livskvalitet i samme grad som det: 1. Er aktivt 2. Har gode mellemmenneskelige relationer 3. Har positiv selverkendelse 12

14 4. Har en grundstemning af glæde Disse 4 punkter kan så benyttes til at måle menneskers livskvalitet, ved hjælp af at få indtryk af nedenstående variabler: Ved aktivitet: Engagement, indsats egen kraft, selvaktualisering, frihed. Mellemmenneskelige relationer: nære relationer, venskab og samhørighed Ved selverkendelse: Selvsikkerhed og selv accept Ved grundstemning af glæde: Oplevelse, tryghed og glæde. (Kompendium 1. udleveret i undervisning s. 29) 3.7 Antonovsky Den amerikanske professor i medicins sociologi Aaron Antonovsky interesserede sig for, hvorfor nogle mennesker holder sig raske og sunde på trods af, at de udsættes for alle mulige belastninger, som normalt gør folk syge. Baggrunden for hans interesse var, at han lavede nogle undersøgelser af israelske kvinder i 1970erne, som havde været i koncentrations lejr % af disse kvinder mente, de havde et godt fysisk og psykisk. Antonovsky fandt det meget interessant, at hele 29 % af de kvinder, der havde været i koncentrationen, havde det godt fysisk og psykisk på, og derfor påbegyndte han arbejdet med, hvorfor holder nogle mennesker sig raske og andre bliver syge, når de udsættes for traumatiske belastninger. Han udviklede på baggrund af ovenstående begrebet Oplevelsen af sammenhæng. Ifølge hans studier er begrebet indikator for, hvorfor nogle mennesker forbliver sunde på trods af at have været udsat for ødelæggende oplevelse. Oplevelse af sammenhæng skal ses som et komplekst og sammensat begreb, som består af flg. 3 komponenter: Begribelighed - den kognitive komponent, som øger forståelsen af livet. Håndterbarhed - den adfærdsmæssige komponent, som vedrører det at mestre/kontrollere. Meningsfuldhed - den motiverende komponent, som omhandler mening/livsmening. En person der er stærk efter begrebet Oplevelse af sammenhæng forventer således at fremtidige og uventede stimuli er forudsigelige eller om ikke andet kan sættes i en sammenhæng, så de forekommer forklarlige. En sådan person er i stand til at håndtere forhindringer og oplever livets krav som udfordringer frem for byrder. (Jensen et al.2004 s. 88) 13

15 4. Empiri Som ansat på Forsorgshjemmet Saxenhøj tager min empiri udgangspunkt i denne arbejdsplads, og jeg vil derfor først tegne et billede af denne og efterfølgende beskrive den empiri, i form af en observation og interview, jeg har foretaget på stedet. Baggrunden for, at jeg har valgt at beskrive Forsorgshjemmet er at give læseren et billede af, hvilken livssituation, den misbruger jeg har observeret, befinder sig i. 4.1 Præsentation af forsorgshjemmet Saxenhøj Forsorgshjemmet Saxenhøj er en omsorgsinstitution, som tilbyder midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer. Det gælder personer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig af forskelligartede årsager. Forsorgshjemmet består af tre afdelinger deriblandt Intern afdeling, som har 65 døgnpladser i forskellige boenheder. Denne afdeling er et midlertidigt botilbud til borgere med særlige sociale problemer. Alle brugerne af ovenstående afdelinger er aktive misbrugere af narkotika, alkohol eller begge dele. 4.2 Mine observationer og samtaler På Forsorgshjemmets Interne afdeling fulgte jeg igennem maj juni 2011 en beboer ved navn Anders. Jeg fik samtykke fra ham til at observere og endvidere bruge de samtaler (interview), vi havde som min primære empiri. Vi aftale at anonymisere ham, og derfor er navnet Anders opdigtet. Ved min første samtale oplyste han nedenstående data, og mine observationer var: Anders er 40 år og har igennem de seneste 9 år været hjemløs og pendlet fra forsorgshjem til forsorgshjem og indimellem levet på gaden. Han er misbruger, og hans primære stof er narkotika i form af amfetamin. Dog tager han, hvad han kan få fat i, oplyser han. Hans liv igennem de år har taget meget hårdt på ham på psykisk, socialt og fysisk. Fysisk fremstår han meget underernæret, har dårligt blodomløb, hyppige infektioner pga. fejlfix i form af bylder, og endvidere har han leverbetændelsen hepatitis C. Han oplyser, at hans omgangskreds bestående af de mennesker, han møder på de enkelte forsorgshjem og på gaden, altså mennesker med massive sociale, psykiske eller sociale problemstillinger. Psykisk set er han 14

16 meget påvirket af sit misbrug. Hans misbrug dominerer hans liv, og det påvirker ham i form af, at han har meget typisk uro, er konstant rastløs, har frygt/angst og paranoia. Begge hans forældre er levede og endvidere hans to mindre søskende, men han havde ikke længere kontakt med dem. Hans ønskede ingen kontakt til sine forældre eller mindre søskende, hvilket han understregede kraftigt verbalt. Han oplyste, at han havde haft en meget problematisk opvækst, hvor han måtte tage sig af sine mindre søskende fra de var helt små, da begge forældre ofte var beruset i længere perioder. Lige før han blev hjemløs havde han været gift og havde et barn med sin tidligere kone. Barnet var nu 10 år. Han havde heller ingen kontakt til barnet eller den tidligere kone. Han oplyste, at hans tilknytning til arbejdsmarkedet var yderst begrænset. De seneste ti år havde han været on og off på kontanthjælp. Ved min anden samtale oplyste han nedenstående data og mine observationer var: At han rigtig gerne ville have en bolig og ville have haft en sådanne igennem mange år. Han var rigtig ked af at leve på gaden og pendle fra Forsorgshjem til forsorgshjem. Endvidere oplyste han, at han var rigtigt ked af, at han ikke har eller kunne give sit barn kærlighed, og endvidere at kunne følge denne igennem hendes opvækst. Han var meget frustreret over, at han ikke kunne få lov til at se sin datter, da han mente, at dette var hans ret som far. Han havde haft sagen i Statsforvaltningen, men de havde sagt nej til samvær, fortalte han. Han oplyste ligeledes, at under hans ophold på Forsorgshjemmet Saxenhøj, var hans misbrug eskaleret og han tog mere og mere amfetamin. Han ville kontakte sit misbrugscenter for at få hjælp til sit misbrug, og endvidere ville han være mere aktiv med hensyn til boligsøgningen, fortalte han. Jeg observerede ved denne samtale, at han var meget rastløs, meget talende og meget på. Dette kunne indikere, at han var påvirket af amfetamin. Ved min tredje samtale oplyste han nedenstående data og mine observationer var: 15

17 Da jeg afholdte tredje samtale med ham, var der helt andre ting i fokus hos ham. Han oplyste, at han ingen penge havde, og han skyldte mange penge væk til en lokal pusher, han havde fået narkotika fra. Han ville rigtigt gerne videre til et Forsorgshjem i Jylland, hvor han ikke var kendt. Han mente, at han ville blive slået ihjel, hvis han ikke kom væk fra Forsorgshjemmet. Jeg spurgte ham om de ting, vi talte om ved 2. samtale. Hvad med kontakten til misbrugscenter og den mere aktive boligsøgning. Det ville han ikke snakke om længere, han ville bare væk nu 5. Analyse/diskussion I første del af analysen vil jeg finde svaret jfr. de tidligere nævnte teorier og min indsamlede empiri på, hvorfor det er så svært for aktive misbrugere at stoppe deres misbrug. 5.1 Hvorfor det er så svært for aktive misbrugere at stoppe deres misbrug Revstedt Jævnfør Revstedt har alle mennesker en positiv kerne, og ingen misbrugere ønsker at leve det liv, som vi så Anders havde. Alle mennesker ønsker at være konstruktive, sociale, målrettede og aktive, hvilket man umiddelbart ikke kan sige Anders er. Dette skyldes jfr. Revstedt, at hans motivation er hvilende altså latent motiveret, og at den positive kerne ikke er fyldt med den positive energi, som gør, at han ville kunne handle konstruktivt, socialt, målrettet og aktivt. Altså er hans kerne ikke så positivt ladet, at han kan handle fornuftigt i sit eget liv. Altså er det pga., at Anders er latent motiveret, at han er misbruger. Jfr. Revstedt kan årsagen til hans latente motivation skyldes hans opvækst: når et barn i et alkoholiseret ægteskab påtager sig voksenrollen, dvs. når forældrene ikke acceptere barnet, når det viser sit behov for at være barn. Ikke at blive accepteret helt og holdent som den person man er, giver anledning til smerte. Denne smerte kan barnet ikke vise, eftersom forældrene i så fald ikke vil reagere positivt. (Revstedt 2004 s ) Som vi så i min første samtale med Anders oplyste han: 16

18 at han havde haft en meget problematisk opvækst, hvor han måtte tage sig af sine mindre søskende fra de var helt små, da begge forældre ofte var beruset i længere perioder (første samtale) Altså har Anders en smerte i sin positive kerne, som gør, at han er latent motiveret. Det som kræves for, at Anders kan blive manifest motiveret og påbegynde et liv, hvor han er aktiv, konstruktivt, socialt og målrettet er jfr. Revstedt, at han møder en person, som indgår i en motivationsrelation med ham, og ser hans misbrug som et kontaktforsøg og dermed styrke kernen igennem en motivationsproces. Dette er en meget svær pædagogisk øvelse, da motivationsprocessen er fyldt med kontaktforsøg i form af kontakt rebusser. Her kræver det stor indsigt i metoden og endvidere i sig selv som pædagog for ikke selv at blive latent motiveret, udbrændt og i stedet for gå ind i en demotivationsrelation med misbrugeren i stedet for en motivationsproces. Revstedt skriver: De latent motiverede klienter er så ødelagte at de er hinsides en tilstand, hvor man kan hjælpe dem med forskellige metoder. Den eneste måde, hvorpå man kan nå dem, er ved at opbygge en tillidsfuld relation. Det kan ikke ske uden smerte både for motivationsarbejderen og klientens vedkomne (Revstedt 2004 s. 118) Jfr. Revsteds kan jeg bedst støtter en misbruger som Anders ved at indgå i en motivationsrelation, lave en kontrakt og møde hans kontaktrebusser. Jeg skal ikke fokusere på de ydre ting såsom bolig m.v. men på at igennem konfrontation og kontinuitet at styrke hans positive kerne. Helt konkret ville det i Anders tilfælde betyde, at jeg f.eks. spejlede hans følelser, da han fortalte nedenstående: Han oplyste, at han havde haft en meget problematisk opvækst, hvor han måtte tage sig af sine mindre søskende fra de var helt små, da begge forældre ofte var beruset i længere perioder. (Første samtale) I denne situation kunne jeg spejle ham ved at sige: Jeg kan godt forstå, at du føler, at det var en stor opgave, at du skulle tage dig af dine søskende som lille, og at dine forældre forventede, at du tog dig af dem det må have været svært og hårdt for dig. 17

19 5.1.2 Inklusion/eksklusion Hvis vi ser på Anders er der ingen tvivl om, at han er udsat for eksklusion fra samfundet. Han har ingen fast bolig, har en begrænset indtægt i form af kontanthjælp og nogen gange ingen indtægt overhovedet. Han har ingen kontakt til familien, og det aktive netværk han har, består af de mennesker, han møder på de enkelte forsorgshjem og på gaden, altså mennesker med massive sociale, psykiske eller sociale problemstillinger. Endvidere har han i en årrække pendlet fra forsorgshjem til forsorgshjem og indimellem levet på gaden. Jeg vil konkludere, at der er en del fællesskaber Anders er udelukket for, da de kredse, han færdes, i og de normer, som her er tilknyttet ikke er gangbare i almindelige fællesskaber. Her vil Anders med stor sandsynlighed ikke blive lukket ind, og hvis han blev, ville han sikkert hurtigt blive ekskluderet. Så eksklusion gør det kun sværere for ham at stoppe sit misbrug Maslow Som vi så Anders fortælle havde han været hjemløs igennem en del år, og havde en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet, og endvidere var han aktivt misbruger. Dette placerer ham i den nedre del af Maslows behovspyramide (se evt. bilag 1). Hans Sikkerhedsbehov er på ingen måde opfyldt, man kan tage eksemplet frem med, at han ønsker at flytte til et andet forsorgshjem, da han bliver truet og endvidere, at han er på on og off kontanthjælp, hvilket ligeledes indikerer, at han økonomiske situation ikke ligefrem lyser af tryghed. Jfr. Maslows teori er pyramiden inddelt hierarkisk, og man kan først bevæge sig op i vækstbehovene, når man har fået opfyldt de basale behov. Det vil sige, at det er svært at arbejde med sitr misbrug, når de basale behov ikke er opfyldt Allert Hvis vi stiller Erik Allerts teori op imod min primære empiri, må man sige, at misbrugeren, og i mit tilfælde Anders, har en meget dårlig livskvalitet. Han opfylder stort set ingen af de kategorier, som jeg nævnte i afsnit 3.5. I at have kategorien var materielle goder vigtige, og Anders har ingen bolig og er hjemløs, ingen uddannelse osv. I at elske kategorien er det vigtigt at have relationer, hvilket på ingen måde var højt prioriteret i hans liv. Han ønskede ingen kontakt med sin familie, og have kun venner i miljøet af udstødte. I at være kategorien, hvor det er vigtigt at indgå i sociale sammenhænge, viser han, at dette heller ikke er så stærkt til stede i hans liv. Han tager jo fra forsorgshjem til forsorgshjem, hvilket jo betyder, at han ikke 18

20 kan nå at blive forankret i sociale sammenhænge. Det giver et billede af en dårlig livskvalitet, som ikke fordre at stoppe med misbruget Næss Hvis vi sammenholder Siri Næss 5 punkter for, hvornår et menneske oplever livskvalitet, falder vores repræsentative misbruger Anders også igennem. Han er ikke aktiv og selvrealiserende, men ude i et destruktivt misbrug, som bare begrænser hans frihed til at udvikle sig mere og mere. Hans netværk består som tidligere nævnt af mennesker fra udstødte miljøer, hvor der er massive individuelle problemstillinger, som vanskeliggør de gode relationer, som ligeledes er et af punkterne. Endvidere er oplevelsen mere, at han konstant er på flugt, da han flytter meget rundt og i perioder bor på gaden, hvilket på nogen måde betyder, at han oplever tryghed Antonovsky I dette afsnit skal vi forsøge at finde ud af hvorfor nogle misbrugere formår at komme ud af misbruget og hvorfor andre ikke gør. Til dette vil jeg inddrage den amerikanske professor Aaron Antonovsky. Måske er det således at personer som oplever en Oplevelse af sammenhæng har en større chance for at komme ud af deres misbrug. Hvordan ser vores repræsentative misbruger Anders så oplevelsen af sammenhæng og hvad er hans muligheder for at komme ud af misbruget? Med hensyn til begribeligheden, og evne til at se sammenhænge må siges at være nedsat for Anders. Her tænker jeg på eksemplet på, at han har svært ved at forstå at han ikke må se sin datter. Han oplyser ikke i situationen, at han godt kan forstå at det ikke er hensigtsmæssigt at være sammen med datteren, når han er påvirket. Hans evne til at meste og håndtere en situation hensigtsmæssigt må ligeledes siges at være meget dårligt. Ved min anden samtale observerede jeg, at han var påvirket af narkotika, hvilket i den grad kan undre. Jeg er som medarbejder på Forsorgshjemmet Saxenhøj, ansat til at hjælpe ham videre til et mere positivt liv, og han vælger så at bedøve sig i narkotika ved et møde hvor han kunne få hjælp. Dette fortæller noget om hans manglende evne til at håndtere og mestre situationer, som i dette tilfælde kunne være begyndelsen til et nyt liv. Det magter han ikke og bedøver sig derfor i narkotika. 19

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Dorte From, Socialstyrelsen 4. Oktober 2016 Om magtanvendelse Magtanvendelse kan kun anvendes overfor personer med betydelig

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Begrebsafklaring psykiatri. Majbrith Schioldan Kusk

Begrebsafklaring psykiatri. Majbrith Schioldan Kusk Begrebsafklaring psykiatri Majbrith Schioldan Kusk Lidt om de gales historie Ordet gal Ordet gal kendes fra oldnordisk som "galr" (substantiv) eller "galder" (verbum) i betydningen "at skrige". Det er

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Motionsfremmende aktiviteter på Værestedet Stenbruddet

Motionsfremmende aktiviteter på Værestedet Stenbruddet Ansøgningsskema til satspuljeprojekter under Kulturministeriet 2015 Ansøgningen vedrører (sæt kryds ): Idræt for udsatte grupper Alternative idrætsformer for børn og unge Projektoverskrift Motionsfremmende

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Viljen til egen udvikling

Viljen til egen udvikling Tegningen er venligst doneret af en borger i socialpsykiatrien i Hjørring Viljen til egen udvikling en fremtid med uanede muligheder Professionshøjskolen University College Nordjylland Bachelorprojekt

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsynsenheden Tilbuddets navn og adresse Familiecentret Nordlys Nørrevænget

Læs mere

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet Efterværn og udslusning - At være ny i samfundet Citat fra en ung Jeg er glad for at være kommet i Bogruppen, der er så mange ting som jeg endnu ikke ved, det er jo fordi at jeg er helt ny i samfundet.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov. Cosltbenefit model

Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov. Cosltbenefit model Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov Cosltbenefit model OSLO VOKSENOPPLÆRING Skullerud OSLO VOKSENOPPLÆRING Åsen Kursuscenter Lindegårdsskolen Titlen Formulering fra ansøgning Cost

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere